Ning de Coninck-Smith Hans-Christian Jensen Signe Mellemgaard Gertrud Øllgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ning de Coninck-Smith Hans-Christian Jensen Signe Mellemgaard Gertrud Øllgaard"

Transkript

1 Sådan går dagen for lille Lise... og Oskar Tekster til en udstilling om ting for børn i 150 år Ning de Coninck-Smith Hans-Christian Jensen Signe Mellemgaard Gertrud Øllgaard 14 Teksterne opstod sideløbende med udfærdigelsen af vandreudstillingen Sådan går dagen for lille Lise og Oskar, der er produktet af et samarbejde med Middelfart Museum (udstillingen åbnede januar 1998). Arbejdsgruppen bag er inspireret af den danske kunstner Lohrenz Frølich, der bidrog med tegningerne til den illustrerede børnebog Hvorledes Dagen gaaer for Lille Lise (1862). Arbejdspapiret viser bl.a. - med udgangpunkt i hhv. barndoms- og designhistoriske, designanalytiske, etnografiske og etnologiske synsvinkler - hvordan voksne har formgivet barndommen ved at tilrettelægge de ydre rammer for den, og dermed samtidig defineret, hvad der hører til den gode barndom. 1

2 Ning de Coninck-Smith, Hans-Christian Jensen, Signe Mellemgaard og Gertrud Øllgaard: Sådan går dagen for lille Lise og Oskar. Tekster til en udstilling om ting for børn i 150 år Arbejdspapir 14. Designstudier Center for Kulturstudier Odense Universitet Copyright: Forfatter ne Redaktion: Jørn Guldberg, Flemming Mouritsen og Torben Kure Marker Grafisk tilrettelæggelse og DTP: Torben Kure Marker Omslag: LAMA grafik Tryk: Odense Universitets Trykkeri ISBN: ISSN: Udgivet af Center for Kulturstudier, Medier og Formidling Syddansk Universitet. Odense Universitet Campusvej Odense M Telefon: Telefax: Udvalgte arbejdspapirer findes på Internettet: Sat med Verdana, Arial Black og Bookman Printed in Denmark

3 Sådan går dagen for lille Lise og Oskar Tekster til en udstilling om ting for børn i 150 år* Lille Lise. Lohrenz Frøhlich Forord Signe Mellemgaard Den danske kunstner Lohrenz Frølich bidrog med tegninger - ne til den illustrerede børnebog Hvorledes Dagen gaaer for Lille Lise (1862).Lorenz Frølich havde datteren Edma som forlæg, og vi følger Lille Lise i hverdagen, fra hun står op om m o rgenen, til hun går i seng om aftenen. Bogen om Lille Lise var den første af en lang række børnebøger fra Frølichs hånd, næsten 100 blev det til, og han blev så kendt for sine charmerende tegninger - med deres sikre fornemmelse for børns proportioner og måde at bevæge sig - at en børnebog i Frankrig slet og ret fik betegnelsen un Froelich. I modsætning til tidens øvrige børnebøger, f.eks. den næsten samtidige Den store Bastian, var Frølichs bøger mere skildringer af børns hverdag, end de var moraliserende og opdra- *Teksterne er resultatet af et samarbejde mellem barndomshistoriker Ning de Coninck-Smith, designanalytiker og etnograf Gertrud Øllgaard og designhistoriker Hans-Christian Jensen - alle fra Center for Kulturstudier ved Syddansk Universitet/Odense - og etnolog Signe Mellemgaard, Institut for Arkæologi og Etnologi ved Københavns Universitet. Akademisk sekretær, Torben Kure Marker (Center for Kulturstudier, Syddansk Universitet/Odense), står for arbejdspapirkoncept, supplerende tekst og udstillingens website: hum.sdu.dk/center/kultur/exhib/ 3

4 gende. Frølich tematiserer således børns særlige verden på en ny måde: Udgangspunktet er den lille skala, barnets mindre krop, og ligesom Frølich gjorde det med sine tegninger, fokuserer Sådan går dagen for lille Lise og Oskar på børneverdenen - gennem dens hverdagsting. Udstillingen viser, hvordan voksne har formgivet barndommen ved at tilrettelægge de ydre rammer for den og dermed samtidig har defineret, hvad der hører til den gode barndom. Midten af 1800-tallet markerede begyndelsen til den moderne barndom, i al fald når det gælder de mere velstillede lag, og byborgerskabets voksne fik for alvor øjnene op for at tilrettelægge børns liv. Børnene blev genstand for nye, store følelsesmæssige investeringer fra de voksnes side, og der opstod en egen børneverden, der ud over at bestå af børn, var befolket af søskende, legetøj og tjenestepiger - en verden, der ikke kendte til arbejde. Det er denne verden, Frølich portrætterer ernes Lille Oskar lever selvfølgelig en anden barndom end Lille Lise gjorde, hvilket også er aflæseligt i de ting, vi omgiver børnene med i hjem og institution. De fem tekster tegner et bredt billede: Barnevognen: Forældreskabets iscenesættelse fortæller, med udgangspunkt i barnevognens design- og produktionshistorie, hvordan Projekt Barn blev til. Bleen: Renlighed og masseforbrug fortæller en evolutionshistorie om en ret upåagtet hverdagsting og sætter fokus på barndommens position mellem eksperter og forældre, mellem viden og praktiske færdigheder, men også på barndommen som potentiale for et masseforbrug. Den trehjulede cykel: En designhistorie analyserer tre cykelprodukter, og det påvises, hvordan designformgivningen af den trehjulede cykel oprindeligt har sit udspring i design af transportdesign men gradvist har udviklet sin egen, selvstændige formgivningsstrategi. Sandkassen: En pionér i det små fortæller med udgangspunkt i sandkassens opfinder Hans Dragehjelm om det stædige arbejde for at omsætte pædagogiske visioner om sund leg i naturlige omgivelser til virkelighed. Barnets stole: På højde med situationen, beretter om henholdsvis den høje og den lave barnestol, belyst ud fra spændingen mellem den 4

5 overordnede historisk træghed i typernes udvikling og de nyere tillagte betydninger stolene har fået gennem ændringen af sociale og kulturelle praksisser. Barnevognen: Forældreskabets iscenesættelse Ning de Coninck-Smith Fra 1860 erne slog barnevognen an i de mest velstillede sociale lag. I den brede befolkning fortsatte man med at bære på de små eller klare sig med, hvad der var for hånden af diverse kasser og trækvogne. De tidligste barnevogne var trækvogne beregnet til større børn, som kunne sidde op, og omkring 1880 udvikledes en vogn, hvor helt små børn kunne ligge ned i nogenlunde sikkerhed. Vuggen var med andre ord kommet på hjul og havde fået kalesche i lighed med datidens hestedroscher. Vognen var enten i kurveflet eller af krydsfinér med en kalesche i voksdug. Siden 2. Verdenskrig har bilen været barnevognens designmæssige forbillede. Men skiftende tiders mode har også spillet ind: Fra klunketidens baldakiner og kvaster, over 20 erne og 30 ernes dybe vogne, der havde deres parallel i kvindemodens lave tajler og klokkehatte til vore tiders noble vogne, der har - monerer med forretningskvindens spadserdragter. Da barnevognen dukkede op i bybilledet omkring 1860 erne blev den mødt af en vis skepsis, nemlig fra politiets og lægernes side. Politiet fastholdt i både London og Berlin, at barnevogne med 4 hjul hørte hjemme på gaden og ikke på fortorvet: kun tre-hjulede måtte køre på fortorvene. I Danmark tog man mere lempeligt på sagen, men datidens politivedtægter vidner om, at det ikke var sådan at få plads til barnevognen i bybilledet. Lægerne var bekymrede for, om den megen rumlen - det var før gummihjulenes tid - skadede de små børn - og de var ikke mindst bekymrede for, om barnevognen ville blive et påskud for barnepigerne til at overlade børnene til sig selv. Mens de selv sad på en bænk i solen og snakkede. Skepsis en blev dog 5

6 hurtigt overvundet, bl.a. fordi det også blandt borgerskabets mødre blev populært at deltage i pasningen - og promeneringen - af spædbørnene. Først forsvandt ammen ud af børneværelset - og efterhånden blev det også barnepigens tur. Lægerne tog barnevognen til hjertet, og allerede ved århundredeskiftet hørte barnevognen med til et standard-babyudstyr. Fattige mødre kunne i København eksempelvis søge de filantropiske foreninger om hjælp til køb af en barnevogn. Barnevognen er således andet og mere end et funktionelt transportredskab: Den bliver det redskab, hvor barn og mor/ forældre viser sig - og deres projekt Barn - frem for alverdenen. Idag er det også farmand, som viser sig og sit afkom frem. Barnevognen handler altså ikke kun om de små s sundhed og velvære men også om skiftende tiders syn på moder- og faderskab. Barnevognsproduktion i Danmark De ældste danske barnevognskataloger er fra 1870 erne. Produktionen foregik hos vogn- og karetmagere, og formgivningen var tydelig inspireret af hestedroschen. I slutningen af århundredet startede en import af udenlandske vogne, fortrinsvis engelske. Samtidig opstod en selvstændig dansk barnevognsproduktion. Mellemkrigstiden var barnevognsfabrikanternes glanstid. På dette tidspunkt var der omkring 10 forskellige danske mærker. Idag er der kun to fabrikker tilbage i Danmark: ODDER barnevognsfabrik og barnevognsfabrikken SKANDIA A/S udenfor København. Indtil 1960 erne forhandledes barnevognene i stormagasiner, i barnevognsforretninger, hos isenkræmmere samt cykelhandlere. Det var heller ikke ualmindeligt, at barnevognen blev bestilt per katalog hos den lokale købmand eller brugs. Idag foregår hovedparten af bar - nevognssalget via kædebutikker, der har specialiseret sig i alt til de yngste medborgere. Omkring 1917/1918 blev der gjort forsøg på at oprette en 6

7 forening af barnevognsfabrikanter i Danmark. Formålet var fælles indkøb af materialer til 1. Verdenskrigs mangelsituation. Ideen strandede, men tanken blev genoplivet under 2. Ver - denskrig. Dette samarbejde formaliseredes med oprettelsen af Foreningen af Barnevognsindustrien i Bag foreningen stod de fem store fabrikker: Brønd, Itkin - Skandinavisk Bar - nevognsfabrik, Globus, P.M. Knudsens Eftf. og Odder. Foreningen nedlagde sig selv i Designhistorie I midten af 1920 erne forsvandt de høje, karetlignende barnevogne til fordel for lave og dybe barnevogne forsynet med vindfang og forlæder. De dybe vogne var et produkt af mellemkrigstidens dyrkelse af frisk luft og sol - hele året rundt - også til de mindste. Det er fra denne periode, at forestillingen om, at den bedste middagssøvn soves udendørs stammer. Under 2. Verdenskrig blev materialemanglen følelig - og mødrene måtte overbevises om trækaleschens og pileflettes fortræffelighed. Barnevognene blev igen højere - måske et ønske om Reklame for Brønds barnevogne 7

8 at vende tilbage til en tid, før verdenen gik af lave. Men de høje vogne var også bedre for mødrenes rygge. Efterkrigstidens store fødselsårgange skabte et øget efterspørgselspres, og priserne på brugte barnevogne eksploderede. En af de største forhandlere af barnevogne var Brugsens forretninger landet over. I 1940 erne søgte Brugsen at påvirke mødrene til at købe vogne, der både var i pagt med lægernes foreskrifter og som var solide og holdbare. Mødrene skulle holde sig fra modeluner og ikke bruge flere penge, end de havde råd til. Denne kampagne lå i tråd med Brugsens bestræbelser på at lære danskerne at bo enkelt og funktionelt, omgivet af gode brugsting. Barnevognen var således blevet et led i et oplysningsprojekt. I efterkrigstiden blev bilen det designmæssige forbillede. 50 ernes og 60 ernes stålbarnevogne lignede forkromede amerikanske dollargrin. Vognene fik engelskklingende navne - ger - ne pigenavne. Med ungdomsoprøret og flower -power bevægelsen kom der liv i kludene. De klassiske barnevognsfarver - lyseblå, grå, hvid og creme - erstattedes af brun, orange og lilla. Og fløjsbar - nevognen blev højeste mode. I takt med at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet vandt de lette og sammenklappelige vogne frem. Som let kunne puttes i bilens bagagerum eller tages med i tog og bus. Først som små modeller og senere til brug for børn helt op i 2-3 års alderen. I 1990 ernes produceres barnevognene i farver og former, der matcher tidens elegante og noble bildesign - og de selverhvervende kvinders spadseredragter og mændenes habitter. Og som et modstykke til tidens individualisme kan man idag tilfredsstille så godt som hver enkelt kunde hvad angår farvevalg og pynteliste. Udfra et farveskema kan det kommende forældrepar nemlig selv bestemme, hvordan netop deres barnevogn skal se ud. Og som noget ganske nyt kan styrets højde reguleres individuelt. Barnevognen har gennemgået en lang række forbedringer siden sin fremkomst. Blandt de vigtigste kan nævnes: udvikling af kalechestivere, der ikke er til fare for barnet eller slider 8

9 huller i stoffet; bedre affjedring, stabile og køresikre gummihjul til erstatning for de gamle træhjul - og ikke mindst bremsen, som først kom til i 1930 erne. Bilismen betød et gennembrud for lette barnevogne, der kunne klappes sammen. Det er imidlertid ikke en ny tanke. Så tidligt som i 1870 erne og 80 erne foreligger der en række patentansøgninger på sammenklappelige barnevogne. Med barndommens institutionalisering er der blevet stillet nye krav til barnevognens kunnen og holdbarhed. Institutionsbarnevogne skal kunne holde til flere børn - og holde længe, samtidig med at de skal være lette at manøvrere på plads, når de mindste skal lægges til at sove. Litteratur Adams, AnnMarie: Architecture in the Family Way. Doctors, Houses, and Women Montreal: McGill-Queen s University Press, Attfield, Judy: Inside Pram Town: A Case Study of Harlow House Interiors, i: Attfield, J & Kirchen, P (ed.): A view from the interior. The Womens Press, London Fontanel, Béatrice and d Harcourt, Claire: Babies. History, Art and Folklore. New York: Harry N. Abrams, Inc., Publishers, Itkin år. Jubilæumsskrift, Erhvervsarkivet i Århus. Hampshire, Jack: Prams, Mailcarts and Bassinets. A Definitive History of the Child s Carriage. A Midas Collectors Library Definitive History Rosenbeck, Bente: Omsorg eller omklamring. Ugifte mødre ca i Karen Hjort (red.): Bur. Kvindeliv i perspektiv. Kongelund, Åarhus: Varia, Bleen: Renlighed og masseforbrug Gertrud Øllgaard og Signe Mellemgaard I bogen Hvorledes Dagen gaaer for Lille Lise ser vi Lille Lise blive bragt i bad, hvilket ikke forbløffer, da renlighed var ved at blive et vigtigt element i den borgerlige barndom i sidste halvdel af 1800-tallet. Men vi ser ikke Lille Lise få skiftet ble, 9

10 og vi spørger os selv, om det er fordi, hun allerede er for stor til det, eller fordi der trods alt var grænser for, hvad Lorenz Frølich ville synliggøre af børnenes verden. Ble har hun i al fald haft på et tidspunkt, for bleen har hørt til spædbørnenes klædedragt langt tilbage i tiden. Slutningen af 1800-tallet betød gennembruddet for den moderne barnepleje. Nu begyndte læger og andre eksperter for alvor at oplyse mødre om især renlighed, som de mente var en nødvendig betingelse for barnets trivsel. Dette program for barneplejen var noget, der i høj grad vedrørte bleer og bleskift, for problemer med fordøjelsen og forsømmelighed med hensyn til de regler, der måtte gælde for omgangen med fordøjelsesprodukterne, regnedes for vigtige årsager til de sygdomme, børnene plagedes af. Den store opmærksomhed på børns renlighed og pleje giver god mening, når den ses på baggrund af samtidens store børnedødelighed. Statistisk set må Lille Lise have mistet omtrent hver 7. af sine jævnaldrende kammerater i løbet af det første leveår - eller hvert 5. inden de blev 5 år. Ofte mente lægerne, at årsagen til disse triste forhold lå i de dårlige hygiejniske forhold i hjemmene, og i slutningen af århundredet kunne mange læger i deres årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen fortælle om dårlige forhold - særlig i småkårshjem. Distriktslæge Petræus i Nibe bemærkede således i 1878: Et enkelt Værelse bruges oftest til Soveværelse, Spise- og Opholdsværelse, tørring af Børnetøi osv., så at jeg, hvis Næse i en Række Aar ei er forvænt, ofte faaer Qvalme deraf;... Den fattige del af Befolkningen boer ganske gyseligt... Der hersker i Reglen stor Omhu for Børnene, men Børnepleien er dog ikke god; dertil er her for lidt Oplysning og for lidt Renlighedssands. Intet under derfor, at datidens læger kunne fæste megen lid til, hvad en bedrerenlighed ville kunne udrette. I slutningen af 1800-tallet udkom en række anvisninger om barneplejen, og i dem alle spiller renlighed en meget væsentlig rolle. Fx. i 10

11 den berømte børnelæge Leopold Meyers Den første Barnepleje, som udkom i 1891:...[det er] af Betydning at begynde med Renligheds-Bestræbelser - ne saa tidligt som muligt. Thi Vanen faar desto større Magt, jo tidligere den træder i Virksomhed; og Barnets Ubehag ved den vaade Ble - dets saa at sige medfødte Renlighedssans - Sløves inden længe, naar Barnets vænnes til at være en Gris. I lægen F. Ingerslevs bog Barnets Sundheds- og Sygepleje fra 1908 hedder det: En ganske overordentlig høj Grad af Renlighed er nødvendig ved et spæde Barns Ernæring og hele Pleje. Det gælder jo om at undgaa alle de Masser af Bakterier og Gærsvampe og andre Slags Smitstoffer, som altid er til Stede, hvor Mennesker færdes. De bitte smaa Bakterier, hvoraf en enkelt Vanddraabe kan rumme flere Tusinder, bringes jo daglig i Mængde ind i selv de renligste Hjem. De nye krav til barneplejen bragte også nyheder med sig i de ting, voksne omgav børnene med. Således fik landinspektør Th. Thorson i 1874 patent på en sikkerhedsnål, som - kunne Thorson forklare - var særlig sikker p.g.a. et fjedersystem, Mor og barn. Sikker -Hansen,

12 som holdt nålespidsen fast, når nålen var lukket (på udstillingen kan De se Thorsons ansøgning til Patentdirektoratet). I 1916 sammenfattede lægen Svenn Monrad de nye opdragelsesprincipper i de tre ord: ro, renlighed og regelmæssighed, som kom at udgøre kernen i mange årtiers råd til mødrene. Og i hans øjne gjaldt det om at følge disse regler fra et meget tidligt tidspunkt i barnets liv: Hvad det spæde barns opdragelse angår, er forældre altfor tilbøjelige til at undervurdere den opdragende indflydelse, det er muligt at udøve på barnet allerede i det første leveaar. I virkeligheden kan man ved en fra fødslen gennemført dressur i de fleste tilfælde ret hurtigt vænne barnet til en regelmæssig og rolig levevis, hvor alt går som et uhrværk, og hvor ingen utidig skrigen forråder,at der er et spædt barn i huset. Anderledes derimod, hvis man giver efter for barnet, hvis man, hvergang det skriger, strax tager det op af sengen og løber rundt i stuen med det, giver det mad eller stikker det en narresut i munden, så skal barnet snart lære, at det blot behøver at skrige for at opnå en af disse behageligheder, og så varer det ikke længe inden barnet har opkastet sig til tyran i huset, og man har da opelsket uvaner og unoder, som det kan tage år at få bugt med igen. Dansk børnehjem i 1920 erne 12

13 Også i den pjece, Sundhedsstyrelsen i 1938 udgav, og som blev uddelt af sundhedsplejerskerne (de var trådt i funktion med en lov fra året før) var devisen om ro,renlighed og regelmæssighed de vigtigste principper. I 1930 ernes udvikling af et videnskabeligt spædbarneprogram spillede børneinstitutionerne en vigtig rolle, for her kunne alt indrettes efter principperne for en hygiejnisk og rationel barnepleje. Og her kunne mødrene komme og se, hvordan børnene trivedes, når alt var lagt tilrette derefter. I begyndelsen af dette århundrede begyndte man at bruge stofbleen, som vi kender den i dag, men som de færreste af nutidens forældre bruger. At folde og skifte en stofble er et håndværk, der er ved at uddø. På udstillingen dokumenteres dette håndværk på en video, som viser forskellige bleskiftningsteknikker. I midten af 1950 erne kom éngangsbleen til Danmark, og siden er den langsomt, men sikkert blevet den mest brugte form for ble. Brugen af engangsble kræver ikke samme håndelag som stofbleen, til gengæld fordrer brugen af engangsbleer en anden kompetence: At kunne orientere sig som forbruger på markedet. Brugen af engangsbleer involverer os i udpræget grad i den ihærdige søgen efter nyt, som er et særligt kendetegn ved det moderne forbrug. Den måde, hvorpå vi hele tiden fornyer vores ting, har Campbell (1992) opdelt i tre forskellige dimensioner: 1) det nye, der erstatter det, der er slidt eller brugt op 2) det nye, der er en forbedret og mere avanceret udgave af kendte ting og 3) det nye, som forbrugeren finder er fornyende, fordi det er anderledes end det, som er velkendt og fremherskende. På udstillingen viser vi, hvordan de tre former for fornyelse præger bleforbruget: 1) Ved de ca. 6-7 daglige bleskift, hvor barnet får en ren og u- brugt ble. På udstillingen kan man se og måske lugte en pose med en sådan dagsration af brugte bleer. 2) Ved at give barnet den nyeste og mest avancerede engangs- 13

14 ble på markedet. Der udvikles og markedsføres hele tiden fornyede ultratynde bleer med superabsorberende materialer og lækage-barrierer etc. Den opfattelse af tingenes for - nyelse har vi lagt frem ved at placere engangsbleerne i en montre med kongeblåt fløjl, hvor de ligger på rad og række fra de tidligste og simpleste til de seneste og mest komplekse - en evolutionshistorie, som museumgæster vil genkende fra den måde, hvorpå vi er blevet præsenteret for oldtidsfund. 3) Ved at bruge andre former for bleer end de engangsbleer, der er mest velkendte og dominerer markedet. Vi viser et udvalg af forskellige alternativer til engangsbleen, fra de hjemmestrikkede lanolinbukser til nydesignede vaskbare bleer med tilknyttet kollektiv vaskeordning. Anderledes bleformer og anderledes former for bleforbrug, der også bidrager til den evindelige fornyelse af bleforbruget. Én ting er sikkert; bleen er kommet for at blive. Og selvom den måske hører til de mere ydmyge af de ting, voksne omgiver børnene med, er bleen også én, hvori skiftende tiders børnesyn kan aflæses. Litteratur Campbell, Colin: The desire for the new. i: Silverstone & Hirsch (red.): Consuming Techonologies, Routledge 1992 Løkke, Anne: Forældrebilleder - skitser til moderskabets og faderskabets historie i: Social kritik 25-26/1993. Den trehjulede cykel: En designhistorie Eller hvorfor børnehavebarnefødder træder på cirkelrunde pedaler Hans-Christian Jensen Den trehjulede cykel har fået en fremtrædende rolle i efter - 14

15 krigsgenerationernes barndom. Den optræder med selvfølgelighed i den almindelige forestilling om den gode barndom. Og er et naturligt produktvalg, når forestillingen skal virkeliggøres. Mange kan fremvise et billed af sig selv eller børnene på trehjulet cykel. Andre kan berette om en oplevelse, hvor den indgår som en central rekvisit a la: dengang vi lokkede lillesøster til at køre ned af kældertrappen eller når ladet fik lov til at skramle henover fliserne indtil en voksen kom farende etc. Daglig udendørs leg blev central i danskernes opfattelse af den gode barndom i det 20. århundrede. Det har uden tvivl været en medvirkende årsag til, at den trehjulede cykel er blevet en så familiær genstand for mange af os. Nu er det imidlertid ikke den trehjulede cykels kulturhistorie, der skal fremdrages her, men derimod dens designhistorie, eller i hvert fald aspekter af dens designhistorie, som den viser sig i tre specifikke produkter. Der vil blive fokuseret på den konkrete designløsnings relation til almene designhistoriske tendenser. Den trehjulede cykel som formgivningsopgave Den trehjulede cykel, for børn, har næppe nogensinde været tænkt som middel for nyttebestemte transportfunktioner. Det er en banal iagttagelse som ikke desto mindre er af stor betydning for den designhistoriske identifikation af det særlige ved den formgivningsopgave den trehjulede har frembudt gennem tiden. Det karakteristiske for den er, at de formgivningsparametre som efterhånden er blevet mere og merefremtrædende i voksenverdenens transportdesign er helt fraværende. Moderne transportdesign er præget af en voldsom dynamik. Designopgaven former sig således typisk som en differentiering i forhold til tidligere eller konkurrerende produkter og som en fremhævelse af produktets egenskaber m.h.t. at transportere hurtigst muligt, mest fleksibelt, mest komfortabelt eller på en karakteristisk måde fra A til B. Det betyder en evindelig 15

16 introduktion af nye features og formvariationer med henblik på at sikre producentens overlevelse på et stærkt konkurrencepræget marked gennem udvikling af produkternes funktionelle og symbolske egenskaber. Som børnekøretøj konstituerer og imødekommer den trehjulede cykel radikalt anderledes behov end voksenverdenens transportmidler. Den opfylder sin opgave både som produkt og brugsgenstand, hvis den muliggør kørsel og oplevelse af kørselsglæde eller på en eller anden vis kan tjene som udgangspunkt for, eller som led i, barnets leg. De parametre der er bestemmende for moderne transportdesigns dynamik er således annuleret i den formgivningsopgave den trehjulede cykel frembyder. Den har i princippet et helt andet udgangspunkt og målsætning, og den trehjulede cykels designhistorie viser sig da også at være præget af autonomi. Den trehjulede cykel som type Som type udmærker den trehjulede cykel sig ved det karakteristiske forhold - som navnet ganske enkelt er af ledt af - at have tre hjul; et større forrest og et sæt mindre bagest. Det forreste store hjul tjener både til manøvrering og fremdrift af køretøjet. Manøvreringen muliggøres ved forbindelse til et styr via forgaffel over en vertikal aksel. Fremdrift af direkte pedalkraft på hjulets aksel. Typen er iøvrigt bestemt af førskolebarnets proportioner og motoriske færdighedsniveau. Ramme, saddel, styr, pedaler, pedalarme og deres indbyrdes placering er dimensioneret efter barnet og det diagonalt placerede bageste hjulsæt stabiliserer og overflødiggør balancering: Cyklen er let både at be- og afstige og egner sig for et abrupt kør - selsforløb med gentagende stop og igangsætninger; hyppige sving og vendinger. Den trehjulede cykels forlæg er tydeligvis velocipeden, eller væltepeteren som navnet fyndigt fordanskedes til. Dels en nedskalering, dels en konstruktiv tilføjelse af en stabiliserende 16

17 tværaksel med to hjul i stedet for et. En væltepeter der ikke kan vælte! Det basale formgivningsproblem, som knytter sig til den trehjulede cykel, var altså i og for sig løst en gang for alle så snart den var opfundet. Dens efterfølgende designhistoriske forløb viser et fast konstruktivt grundskema med ændringer i konstruktive detaljer, materialevalg og formsprog i takt med de almene designhistoriske tendenser. Velocipedens endeligt Det særlige ved denne designhistorie, som umiddelbart virker noget konform og uinteressant, træder tydeligere frem, når man betragter den i sin forskellighed fra voksencyklens designhistorie. Vi ved alle at velocipedens rolle for længst er udspillet. Transporthistorisk kuriosum og evolutionær blindgyde er vel den mest almindelige måde at vurdere dens status på fra bagklogskabens sikre havn. Velocipedens opfindelse tilskrives franskmanden Lallemand og dateres til samme år Hvorledes Dagen gaaer for Lille Lise udkom første gang i Frankrig. Den opnåede vid udbredelse i løbet af 1870erne. Den kom kun i ringe grad til at tjene som egentligt transportmiddel og fungerede hovedsageligt som motions- og adspredelsesredskab for de velstillede lag. I 1876 konstrueredes det første eksemplar af det vi i dag forstår ved en cykel, d.v.s. lige stort for - og baghjul og kædetræk med udveksling til baghjulet. Fra 1885 fabrikeredes den i stort tal, som safetycycle og raffineredes efter - følgende hurtigt med en række teknologisk, produktions- og kapitalmæssigt krævende funktionelle tilføjelser; luftgummiringe, frihjulsmekanisme, fælg- og navbremse osv. Safetycyklens overbevisende præstations- og manøvreringsmæssige fortrin betød at velocipeden fortrængtes fuldstændig som alt andet end kuriøs transportmulighed. Safetycyklen var det eneste realistiske valg af pedaldrevet kørselsredskab for sikker, fleksibel og billig massetransport til og fra arbejde. 17

18 Efterliv som børnekøretøj Den trehjulede cykel er altså i en vis forstand en reminiscens fra en produkt- og forbrugskulturel fase der forlængst er over - stået. Velocipeden har nærmest på trods levet videre i barnets tingsunivers i nedskaleret og lettere omarrangeret form. Det simple konstruktive skema uden udveksling, bremse, frihjulsmekanisme og med færre og simplere aksler muliggør et billigt produkt, hvilket er i overensstemmelse med det der kan ofres på et børneprodukt, der ikke tjener nyttemæssige formål. Innovationer med henblik på hurtigere og mere komfortabel transport, større aktionsradius og kørselssikkerhed har ikke været relevante designmotivationer og har resulteret i den trehjulede cykels formstabilitet. Fra børnekøretøj til legeredskab - tre produkter Produkt 1 I begyndelsen af 1890erne træffer man jævnligt en trehjulet cykel med betegnelsen Sigfred i fabrikanternes salgskataloger, fx i P. M. Knudsens fra 1891 og i A. L. og L.V. Brems fra Den forhandledes i fem størrelser og kunne fås med jernbeslåede træfælge eller i en dyrere udførelse med gummiringe. Sigfreds form afspejler en nøgtern produktformgivning. Det er de tilrådeværende materialer, den konstruktive løsning og de mekaniske funktioner, der har været formkonstituerende. Sigfred er et godt og tydeligt eksempel på den nedskalering og omarrangering, der gjorde velocipeden, og dermed den moderne pedaldrevne kørselsform, tilgængelig for barnet. Simpel nedskalering havde i århundreder, måske altid, været formgivningsstrategien, når ting skulle bringes på højde med barnet. I løbet af det 19. århundrede viser der sig imidlertid en ny tendens. Det nye syn på barndommen som en særlig livsperiode i egen ret og følgelig med sine egne behov og krav på speciel- 18

19 Produkt 1. Sigfred Produkt 2. Model 245 Produkt 3. Rabo le omgivelser satte også aftryk i tingene, som nu ikke blot adskillte sig i størrelse, men også i form. Et eksempel på denne differentiering er det børneservice der udvikles med sit eget dyreunivers af kaniner, ællinger og bamser. Denne tendens præger ikke Sigfred. Det skyldes at det produktfelt den er afledt af - de nye transportfunktioner i den offentlige sfære, som den teknologiske udvikling og industrialiseringen mulig- og nødvendiggjorde - endnu var præget af teknisk-konstruktiv orienteret produktformgivning. I modsæt- 19

20 ning hertil var formgivningenstrategien indenfor produktkategorier til hjemmets udstyrelse stærkt fokuseret på tingenes form. Stor konkurrence gjorde produktdifferentiering til en kommerciel nødvendighed og f.eks. bestik og glas fremstilledes i et utal af former og i endnu flere forskellige dekorative udgaver. Designstrategien bag Sigfred er altså sammenfaldende med den tilsvarende i voksenverdenen og har ganske enkelt resulteret i et børnekøretøj. Produkt 2 I 1959 lancerede A. Winthers fabrikker model 245, som var forsynet med fast stållad, hvilket var et innovativt element, der bibragte produktet sit velkendte karakteristika. Model 245 havde iøvrigt samme grundskema som Sigfred, men adskiller sig ved i detaljeringen at have de nu almindelige herre- og damecykler som forlæg. Det viser sig tydeligst i plasticsadlen og det karakteristiske svungne styr. Formgivningsstrategien er dog væsensforskellig fra den der prægede Sigfred. Her er der i højere grad tale om at formgivningen har imiteret voksencyklen, end at den har samme karakter. Fx er cyklens forgaffel og hjul fremstillet af plade, men udstanset med hvælvede forløb så de minder om de dyrere rør - og stangmaterialer, der er karakteristiske for voksencyklen. Model 245 var Winthers første med pladehjul, hvilket ikke blot var billigere at producere, men også mindre farligt end egerhjul, hvilket i stigende grad blev en formgivningsparameter, et salgsargument og en produktvalgsmotivation i takt med den øgede opmærksomhed på sikkerhed i børnenes legemiljø. Formgivningen er alt i alt et kompromis mellem de tekno-økonomiske optimeringshensyn og formidealet. Og det var åbenbart et godt kompromis for model 245 forblev i produktion med en lang række mindre ændringer helt fre m til Samtidigt etablerede A. Winthers Fabrikker sig som 20

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 SIGNATURE CHAIR KOMFORT OG ELEGANCE every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse

Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

[15] Cyklen i Kunst, Litteratur og Musik. [16] Cykelmuseer [17] Cyklister i Trafikken i 1890èrne [18] Cykelkuriositeter. [19] Cyklernes Oldtid.

[15] Cyklen i Kunst, Litteratur og Musik. [16] Cykelmuseer [17] Cyklister i Trafikken i 1890èrne [18] Cykelkuriositeter. [19] Cyklernes Oldtid. Cykelhistorisk Tidende December 1967 til Juli 2001 Nr 1-15 Alle hele numre samt alle hovedartikler fås i fotokopi Startgebyr kr 25,- derefter kr 10,- pr side A [1] Anglo Dane, En Dansk Fabrikation Af de

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Bilag 2 1. Observationsdag

Bilag 2 1. Observationsdag Bilag 2 1. Observationsdag Der er den pågældende dag 8 børn samt 3 voksne på stuen. Børnegruppen består af: Drengen T på 2 år og 10 mdr., drengen B på 2 år og 3 mdr., pigerne L, A og H samt drengen E på

Læs mere

MERE SJOV MED PAPTALLERKENER En male/klippe/klistrebog for hele familien

MERE SJOV MED PAPTALLERKENER En male/klippe/klistrebog for hele familien Gratis prøveversion Agnes Ingersen MERE SJOV MED PAPTALLERKENER En male/klippe/klistrebog for hele familien Foto Claus Eliasen Forlaget Ingersen Sjove Ting Af Paptallerkener Copyright: 2007 Agnes Ingersen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Legepladser. Undervisningsmiljø. Vejledning DCUM-VEJLEDNING U LEGEPLADSER SIDE 1

Legepladser. Undervisningsmiljø. Vejledning DCUM-VEJLEDNING U LEGEPLADSER SIDE 1 Legepladser Denne DCUM-vejledning handler om legepladser på uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor det er vigtigt med legepladser, og hvad en god legeplads er. Herudover beskrives reglerne på området,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Foden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1

Foden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1 Foden på egen pedal Side 1 Side 2 På to hjul Næsten alle danskere har en cykel. Vores flade land og korte afstande betyder, at vi cykler mere end de gør i de fleste andre lande. Det er sundt, det giver

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Jeg hedder Lis, jeg er gift med Ole, vi bor Skovforte 10 Christiansfeld. Vi har en voksen datter Rikke som bor i nærheden sammen med Lasse og deres søn Gustav,

Læs mere

Sådan vil vi gerne modtage dit barn! Og sådan arbejder vi så kan vi støtte børnene i deres udvikling samtidig med, at vi passer på personalet.

Sådan vil vi gerne modtage dit barn! Og sådan arbejder vi så kan vi støtte børnene i deres udvikling samtidig med, at vi passer på personalet. Sådan vil vi gerne modtage dit barn! Og sådan arbejder vi så kan vi støtte børnene i deres udvikling samtidig med, at vi passer på personalet. Her er lidt om, hvordan vi gør i de praktiske omsorgssituationer

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Altantilbehør 2009. Eksklusive og slidstærke altanmøbler

Altantilbehør 2009. Eksklusive og slidstærke altanmøbler Altantilbehør 2009 Eksklusive og slidstærke altanmøbler 2 Altantilbehør version 2.0 2009 Et lille udsnit af Altantilbehør version 2.0 2009 3 en lang hverdag En altan kan anvendes til meget, arbejdsplads,

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Lov om børnemiljø i dagtilbud trådte i kraft den 1. juli 2006. I Rising Børnehus tager vi udgangspunkt i nedenstående skema til udarbejdelse af Børnemiljøvurderinger.

Læs mere

ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol.

ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol. ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol. every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl

Læs mere

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Dagplejepædagogens rolle V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Lad os starte med at kigge indenfor i legestuen: En dagplejer har lagt 5 store sækkestole ud på gulvet, og børnene vælter sig

Læs mere

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor?

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? Department of Sociology Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? 1. Praksisstudier = at undersøge folks vaner 2. Metoder & informanter 3. Hovedresultater

Læs mere

Brug dit hæve-/sænkebord - og bring sundhed, motion og velvære ind i arbejdsdagen...

Brug dit hæve-/sænkebord - og bring sundhed, motion og velvære ind i arbejdsdagen... Brug dit hæve-/sænkebord - og bring sundhed, motion og velvære ind i arbejdsdagen... LINEAR ACTUATOR TECHNOLOGY I det moderne arbejdsmiljø er kontoret ikke blot et sted, hvor man arbejder det er også et

Læs mere

Sammen kan vi inspirere verden.

Sammen kan vi inspirere verden. Sammen kan vi inspirere verden. Leander A/S er en international virksomhed, der er kendetegnet ved en række unikke produkter, en stærk designfilosofi, passionerede medarbejdere og et kæmpe potentiale.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

TiL småbørn VÆLG MED

TiL småbørn VÆLG MED TiL småbørn VÆLG MED Indhold 4 Barnevogne 7 Høje barnestole 8 Barneseler 10 Sutter 11 Sutteholdere og -kæder 12 Barnesenge og weekend-/rejsesenge 15 Bæreseler 16 Legetøj 19 Engangsbleer Til forældre med

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere