TAGPARADISET PÅ FRITIDSHJEMMET VESTERVANG

Transkript

1 TAGPARADISET PÅ FRITIDSHJEMMET VESTERVANG Rapport om to træer og en kumme, der blev til en nyttehave og en jungle

2 TAGPARADISET PÅ FRITIDSHJEMMET VESTERVANG Urban økologi i børnehøjde en evaluering af de første 24 måneder Indledning I Fritidshjemmet Vestervang på Vesterbro har 145 børn fra Tove Ditlevsens Skole på Enghave Plads samt 20 voksne deres daglige gang. Uden for åbningstiden benyttes lokalerne til forskellige former for undervisning, og legepladsen bruges af børn i lokalområdet. I området er der større byggesager, tung trafik døgnet rundt og kun enkelte lommeparker og legepladser. Med den oprindelige projektbeskrivelse som referenceramme gennemgår vi her Tagparadisets tilblivelse og udvikling, og vi gør rede for de positive konsekvenser, som begrønningen af Vestervang Fritidshjem har haft for børn, ansatte, forældre og lokalområdet. Selve anlægsarbejdet er foretaget i etaper, afhængig af hvad der kunne finansieres på det pågældende tidspunkt. Hen over en 2-årig periode er der med få måneders mellemrum lavet nye planteprojekter på ejendommen. Det, der umiddelbart kan konstateres, er, at børn og voksne har stor glæde i hverdagen af de nye grønne arealer indendørs som udendørs. Pædagogerne har taget ejerskab til omgivelserne og formidler det til børnene. De grønne rammer er fælles og respekteret af alle. Børnene har set bærrene vokse og har fulgt hele processen fra jord til bord fra spirende grøntsag til pizza med eget fyld. Men ud over de mest synlige positive konsekvenser, har projektet haft en lang række sidegevinster i form af eksempelvis mindre hærværk og færre sygedage som er nok så interessante. Ikke mindst set i et større perspektiv, da design af hardware og planteplan uden besvær kopieres fra Tagparadiset til andre institutioner eller boligforeninger med interesse for et økologisk urbant havebrug.

3 Gennemførelse og inddragelse i projektets forskellige etaper Gennem hele forløbet med Tagparadiset har børn og voksne taget del i projektets praktiske dele med at opbygge højbede og, for børnenes del, plante grøntsager, buske og frugttræer. I alt er der sat mere end 200 blomsterløg, hvor der ikke var tæt plantet før. De ansvarlige pædagoger har kørt planteprojekter i skolen, hvor de enkelte klasser dyrkede frø og forspirede til udplantning i højbedene. Samtidig med de praktiske forberedelser blev der talt om vækstprocessen og hvilken betydning, dyre og fuglelivet i byen har for blomster og frugter. Børnene har over sæsonen lært om havens forskellige vækster og disses forskellige behov. I 2014 omlægges det oprindelige prydbed også til nyttebed. Tagterrassen bruges flittigt og er blevet en integreret del af fritidshjemmets daglige funktioner. I sæsonen bruges terrassen dagligt og har derved givet et ekstra rum, som børnene kan bruge i deres fritid. Ud over plantning af grøntsager, blomster og bær er lugning og vedligeholdelse en pædagogisk aktivitet. I varme perioder skal planterne vandes, og der har været ventelister blandt børnene for at være på dagens vandingshold. Det grønne rum på tagterrassen har også været ideelt for børnemøder, trivselssamtaler med børnene, forældrearrangementer og som et pusterum for personalet. At samle en børnegruppe i konflikt oppe blandt alle planterne, har en helt anden effekt end en tur på kontoret. På lune forårsdage er det svært at finde noget mere afslappende for børnene, end at ligge i en sækkestol blandt alt det grønne og læse. Tagterrassen bruges mest af mindre grupper af børn sammen med en eller to voksne, hvor der er plads til fordybelse, hvor man kan tale om tingene, og hvor der er mulighed for en fælles oplevelse. Samtidig får børnene, der deltager, ejerskab for planterne og lærer den tålmodighed, det kræver at passe og pleje vores planter. Man har sået og plantet de ting, som ungerne reelt har lyst til at spise: Gulerødder, kartofler, jordbær, blåbær, blommer, pærer, figner, radiser, hindbær og 12 forskellige æblesorter. På sidevæggene er der monteret espalier til forskellige former for klatre- og nytteplanter som ærter, bønner, brombær og vindruer samt prydplanter som kaprifol, clematis, efeu og rådhusvin. For at tiltrække honningbier og andre bestøvere, vokser et langbed med vilde nælder, høje græsser, blomstrende tidsler, bregner, solhat, klatrehortensia, forskellige kløver arter og andre nektarholdige sorter, som eksempelvis markblomster og sommefuglebusk. Som ly til småfugle er der plantet en sukkertop og en kristtjørn.

4 Institutionens muligheder en naturlig udvikling I stueetagen har legepladsen tidligere haft det hårdt. De eneste planter inden for hegnet, der ikke er plantet i 2013, er de to store kirsebærtræer. Klatrevæggen og det vilde legemonstrum Ubåden og fyrtårnet udgjorde indretningen af legepladsen. Ved at plante flere grupper af store buske og træer i jorden, er der skabt gode muligheder for fordybelse og samvær i mindre grupper. Den naturlige grønne ruminddeling har gjort uderummet større. Beplantningen er 75 % stedsegrøn, som er hjemmehørende og relativt hårdfør, og de 6-10 år gamle buske leverer fine gemmesteder og er mål for ungernes leg. Børnene er nøjagtigt lige så gamle som buskene, og i denne alder elsker de hjørner og små lommer. Derfor har legenes karakter ændret sig på fritidshjemmets legeplads. Hvor det før primært var de vilde drenge, der brugte legepladsen til at brænde voldsomme mængder overskydende energi af, ser vi nu hele børnegruppen bruge legepladsen på lige vilkår. De vilde lege trives stadig, men nu er der også rum til, at der kan opstå en spontan cafe, der serverer lækker bladsuppe med tilhørende mudderkage. Samlet er der i 2013 sat omkring 200 robuste planter i ny jord i stueplan. I jorden, i krukker og på espalier. Fra 3 meter høje thuja til bambus, roser, blåregn, rhodo, pieris, kirsebærlaurbær og buxbom til bunddække som efeu, vinca og dværgmispel. Kravet til planternes egenskaber har blandt andet været trivsel i delvis skygge, god vækst, ingen giftige bær og bælge, blomstring og gerne stedsegrøn uden at være nåletræ. Udfordringen har dernæst bestået i at få tilvejebragt planter, der var robuste og gamle nok til at klare det moderate fysiske pres fra de mange aktivitetssøgende børn. Børnene inddrager planterne i deres forskellige lege og behandler dem meget kærligt og lidt hårdhændet. Der er brugt ny svensk økomuld og rosenjord til at udskifte ca liter jord på legepladsen og yderligere liter til plantning i store flytbare krukker. De frost- og brudsikre krukker bruges til at skabe afveksling i indretningen af stueetagens nære uderum. Da der er panoramavinduer i rummets bredde, har beplantningen også stor betydning for, hvordan børn og voksne oplever indeklimaet i stueetagen.

5 Konklusion Vestervang har fået et stykke lødig og brugbar natur etableret på institutionens store tagterrasse. Projektet har fungeret som et levende pædagogisk værktøj og har fremmet trivselen for både børn og voksne. Tagparadiset har udviklet sig fra kun at omfatte tagterrassen til også at inddrage legepladsen og bygningens vertikale flader både mod legepladsen og facaden mod gaden. Beplantningen har tilført institutionen en slags visuel stilhed, der har mindsket støjniveauet i et meget levende miljø. Tidligere var ejendommen ofte plaget af graffiti på facaden og hærværk på legepladsen. Efter begrønningen af Vestervangs udearealer er graffiti og hærværk faldet til nul (0). Ligeledes er der kun noteret 1 % mandefald på plantelisten (pga. tørke). Meget peger altså på, at såvel børn som voksne bevidst og ubevidst værner om det nye levende nærmiljø. Specielt bemærkelsesværdigt er det totale ophør af tags og graffiti. Der har i perioden hen over de sidste 24 måneder været flere projekter i personalegruppen, hvor trivsel og samarbejde har været i fokus. Det kan derfor være svært entydigt at pege på Tagparadiset som dét projekt, der har haft den afgørende indflydelse på den generelt positive udvikling i huset. Men haverne er ubetinget et gode for alle året rundt og de positive tilkendegivelser så talrige, at der i al fald kan peges på en sammenhæng. Pædagogerne har gennem arbejdet med taghaven, også i skoleregi, øget det fysiske og psykiske velvære i institutionen og bidraget med viden og lyst til natur og miljø. Spørgsmålet rejser sig derfor, om en grønnere dagsorden i et bredere perspektiv kan sætte nye standarder for trivsel i institutionshverdagen med "urban økologi i børnehøjde" og "inddragende grøn pædagogik i urbane miljøer". København Niels Vinther Afdelingsleder Vestervang Boe Sallingboe Produktudvikler Altan-Alferne

6 Projektbeskrivelse; At skabe større trivsel i dagligdagen for børn og voksne i et urbant institutionsmiljø. En kort kronologisk gennemgang af begrønningen af Vestervang, fra ide til afprøvet pædagogisk redskab. December 2011; Boe Sallingboe, indehaver af bygartnerfirmaet Altan-Alferne og far til Frey, som går på Vestervang, retter henvendelse til ledelsen med en forespørgsel, om man ikke skal lave en nyttehave på den store, ubenyttede tagterrasse på taget af fritidshjemmet. Bestyrelsen beder om tegninger og budget. Januar 2012; Projektbeskrivelse (se bilag) med plantegning og planteliste, metodevalg og budget forelægges ledelsen. Der tages udgangspunkt i bydelens akutte mangel på rekreative områder og en generel betragtning om børnenes hverdag: "Hvordan skal børn i fremtiden kunne sikres en naturlig tilgang til naturen og en forståelse af dens nytteværdi, når deres dagligdag overvejende består af bymiljø, indendørsaktiviteter og elektroniske adspredelser". Ledelsen beslutter at gå videre med projektet. Marts 2012; Der rettes henvendelse til store fonde som RealDania, Tryg, Velux og Nordea, som alle afviser at støtte projektet. Herefter kontaktes firmaer og private aktører, hvilket giver midler nok til, at noget af projektet kan sættes i gang. I første omgang etableres højbede til brug for børnenes eksperimenter med let dyrkelige grøntsager og bær. Juni 2012; Første fase er færdig, og nyttehaven er blevet en realitet. Fritidshjemmets personale har været en aktiv del af etableringen, og børnene har også deltaget i processen, så alle kunne føle ejerskab. Med de pædagogiske erfaringer, man har høstet i foråret, beslutter fritidshjemmets bestyrelse at give et tilskud til den videre etablering. Projektet kan dermed udbygges i henhold til den oprindelige plan. September 2012; For at få projektet til at fremstå som den oprindelige plantegning, donerer Altan-Alferne og samarbejdspartnere materialer og planter, som bringer nyttehaven tættere på at være en plantage. Oktober 2012; Tagterrassen får besøg af Center for Bydesign, Københavns Kommune og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro. Alle er meget begejstrede for projektet, og det foreslås at søge offentlige puljemidler til færdiggørelsen af haven. April 2013; Områdefornyelsen Centrale Vesterbro donerer sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.en pose penge til Boe Sallingboe til dækning af udlæg og til den endelige færdiggørelse af nyttehaveprojektet. Juni 2013; På baggrund af de positive erfaringer med nyttehaven på taget, beslutter ledelsen sig for at lave et begrønningsprojekt med fokus på legeplads og facade. Der laves en planteplan med 75 % stedsegrønt. August 2013; Resultaterne af en grønnere institution gør, at ledelsen bevilliger penge til yderligere beplantning af legepladsen. Der arbejdes videre med en planteplan bestående af 75 % stedsegrønt. December 2013; Vestervang Fritidshjem har nu en komplet nyttehave på taget, identisk i opbygning og plantevalg med den oprindelige plantegning. Legepladsen har gennemgået en levende forvandling og bliver i det daglige omtalt som junglen. Effekterne af den samlede begrønning tæller alt fra færre konflikter mellem børnene og mellem børn og voksne, lavere støjniveau, bedre forhold til naboerne, totalt ophør af hærværk og graffiti på ejendommen, større trivsel og et lavere sygefravær i personalegruppen.

7 Projektets økonomi og bidragydere Den samlede begrønning af Vestervang fritidshjem har kostet ca. kr fordelt med ca. kr på tagparadiset og ca. kr på legeplads og facade. Følgende har bidraget til tagparadisets økonomi og gennemførelse: Hovedsponsor: Områdefornyelsen Centrale Vesterbro i samarbejde med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Øvrige sponsorer: Vestervang Fritidshjem Altan.dk Altan-Alferne Lynge Planteskole Grønne Hjem Planteskole Altanbutikken Contan2 Gartnerkemi Læge Lone Bonde Petersen Læge Jacob Juul Grindsted Marianne og H.J. Sallingboe Raahauge og Partners Creaters mediebureau Projektet er udviklet af Altan-Alferne og færdiggjort sammen med børn og voksne fra Vestervang Fritidshjem. Alle billeder er taget af Jane Pedersen, pædagogisk ansvarlig for tagparadiset. Besøg TAGPARADISET på eller giv os en like på facebook/tagparadiset

8

9

10 BILAG Dele af den oprindelige projektbeskrivelse

11 Det etiske grundlag for at etablere en nyttehave på taget af Vestervang "Hvordan skal børn i fremtiden kunne sikres en naturlig tilgang til naturen og en forståelse af dens nytteværdi, når deres dagligdag overvejende består af bymiljø, indendørsaktiviteter og elektroniske adspredelser". Fritidshjemmet Vestervang, beliggende i Dannebrogsgade 47 på Vesterbro, er en daginstitution med fritidshjem for børn fra Tove Ditlevsens Skole på Enghave Plads. Lokalområdet er præget større byggesager, nedslidte lommeparker og et utrygt miljø i de få, større parker. Fritidshjemmet har et mindre udendørsareal til rådighed, som kun i mindre omfang kan klare det moderate fysiske pres, fra de mange aktivitetssøgende børn. Til gengæld har Vestervang en enestående mulighed for at få et stykke genuin og brugbar natur etableret på institutionens store tagterrasse. Terrassen er på ca. 120 m2 med 250 cm. høje vægge heraf to langsider med glas. Projektet er tænkt som et levende pædagogisk værktøj i konstant udvikling, med en lang livscyklus og indbyggede trivselsfremmende egenskaber for både børn og voksne. Projektet er dermed en investering i det fysiske og psykiske velvære i institutionen, i viden om, og lyst til, natur og miljø. Pladsen giver mulighed for indtil flere lange højbede, og et større antal fritstående selvvandingskrukker, hvor man kan så og plante de ting, som ungerne reelt har lyst til at spise: Gulerødder, kartofler, jordbær, blåbær, radiser, hindbær og en række forskellige æblesorter. På sidevæggene kan der monteres espalier til forskellige former for klatre- og nytteplanter som ærter, bønner, brombær, vindruer og prydplanter som kaprifol, clematis og rådhusvin. For at tiltrække honningbier og andre bestøvere, etableres et langbed med vilde nælder, blomstrende tidsler, solhat, klatrehortensia, forskellige kløver arter og andre nektarholdige sorter, som eksempelvis markblomster. Ved at benytte ny økologisk vækstmuld fra Danmark og Sverige, elimineres behovet for at luge ukrudt stort set og børn og voksne vil således kunne koncentrere sig om at nyde det frugtbare miljø og lære tag havens forskellige vækster og deres behov at kende. Der er dermed alle muligheder for at sætte nye standarder for "urban økologi i børnehøjde" og "inddragende grøn pædagogik i urbane miljøer". I parentes bemærket er design af hardware og planteplan sat sammen, så modellen uden større besvær, kan kopieres af andre institutioner eller boligforeninger med interesse for et økologisk urbant havebrug. Det er et stort ønske fra både børn og samtlige ansatte på Fritidshjemmet Vestervang at projektet bliver en realitet. Og fakta er, at der med lidt god vilje fra sponsorerne og vejrguderne, kan etableres en fuldstændig fantastisk nyttehave på tagterrassen inden sommerferien. En nyttehave der kan udvide den pædagogiske rækkevidde og gøre ungerne gladere, sundere og helt sprøde i kanten efter at lære mere om naturteknik, bier og blomster. Mvh Boe Sallingboe / Januar 2012

12 Ledelsens betragtninger om et grønt projekt i fritidshjemmet Vestervang fritidshjem vil gerne være en del af den vigtige forbindelse mellem børn og naturen. Vestervang fritidshjem kan som by-institution være med til at bevare den vigtige samhørighed mellem børn og naturen med den projekterede taghave. Undersøgelser viser at børn er meget mindre i naturen end tidligere, bl.a. fordi elektroniske medier overtager mere af børnenes tid. Det betyder at børnenes opfattelse af og forståelse for naturen bliver indskrænket væsentlig. Det har afgørende betydning at børn vokser op med en respektfuld holdning til miljø og natur i vores samfund så det kan bestå bedst muligt. For børnene vil dette projekt åbne op for en unik mulighed for fordybelse i naturlige rammer og en fællesskabsfølelse såvel imellem børnene som imellem børn og voksne/pædagoger. Hverdagen for langt de fleste børn på Vestervang er hektisk og fyldt med udfordringer som stiller store krav til dem, taghaven vil danne rammen om et fælles tredje hvor alle børn er lige. Derudover er det af meget stor betydning for børnene at de er en del af fra jord til bord -konceptet. Denne proces har vist sig at være den bedste indgangsvinkel til at sikre sunde spisevaner hos børn. Alle medarbejdere på Vestervang mener det er den ultimative løsning på udnyttelse af taget og alle vil gerne deltage i projektet og vil se frem til det helt specielle rum at arbejde i. Venlig hilsen Ledelsen og medarbejderne på Vestervang Marts 2012

13 En læges tanker vedrørende en urtehave i et fritidshjem på Vesterbro Jeg har hørt om projektet på Vestevang fritidshjem og blev glædeligt overrasket. Det er et projekt som jeg personligt og lægevidenskaben i almindelighed kan bakke op om. Der er så mange positive konsekvenser, at man må undre sig over, at ikke flere projekter af den slags er etableret i sammenhæng med børn og fritid. En række artikler i bl.a. Ugeskrift for læger dokumenterer de gavnlige effekter af kontakten med naturen. En nyttehave i institutionssammenhæng er derfor ikke blot en fritidsaktivitet for ungerne, men også en klar og positiv investering i vores fælles fremtid. Mere konkret kan der peges på følgende positive effekter: Fysisk aktivitet Være udendørs, D-vitaminer, luft Psykisk terapi, får tankerne væk, hjælper og forebygger depression Samarbejde og omsorg for planter Tålmodighed, vedholdenhed, opleve ting som gror samt, at tage ansvar Kende lidt til skadedyr, nyttedyr (bestøvning) og planternes sygdomme Kende årstiderne Sundhed, kend grønt og frugt, lær at bruge dem og at respektere dem Sundhed: økologi Miljø: mindre transport og emballage Herudover er det formodentlig problemfrit at få madverdenens tals- og fagpersoner til at eksemplificere den positive sammenhæng mellem børns madvaner og deres deltagelse i beplantning, vækst, høst og tilberedning. Og det er naturligvis masser af positive sammenhænge mellem sunde madvarer og et sundt liv. Derfor er det mit håb og anbefaling at projektet og projekter som det gennemføres og udbredes. Med venlig hilsen Læge Lone Bonde Petersen Kongelundsvej 434, 2770 Kastrup Marts 2012

14

15 TAK