Skabelon. Dagtilbudsrapport. Institutioner med børn 0-9 år. Version 0. Regnbuen Lindeparken 33 Haslev

Transkript

1 Center for Børn & Familie Skabelon Dagtilbudsrapport Institutioner med børn 0-9 år Version 0 Regnbuen Lindeparken 33 Haslev 1

2 1.Præsentation Regnbuen er en kommunal 0-6 institution i Faxe kommune. Institutionen åbnede i maj Vi bor i udkanten af Haslev by, og institutionen er beliggende tæt og omkranset af både parcelhuse og lejeboliger. Vi er normeret til 60 børn (80 enheder) fordelt på 4 stuer. To vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Indretningen af institutionen er enkel, med et stort fællesrum i midten af huset, åbent køkken, hvor der hver dag laves mad til vuggestuebørnene. De to afdelinger er beliggende i hver sin ende af huset. Det betyder, at vi arbejder i et miljø med åbne døre, og stor fleksibilitet i forhold til, hvor børnene kan lege og bevæge sig hen. Vi har en stor og kuperet legeplads, som byder på gode udfoldelsesmuligheder. Vi har en del legeredskaber fra firmaet NET OP fra Skagen, som giver børnene andre muligheder end de helt traditionelle. Derudover har vi lejet en kolonihave i Troelstrup haveforening, som bruges til udflugtssted sammen med børnene. Alle børn i institutionen har mulighed for at få morgenmad i tidsrummet fra 6.30 til I vuggestuen får børnene fuld forplejning, her er en forældrearangeret madordning vedtaget, og vi har en køkkenassistent ansat til at lave maden. Vi lægger vægt på sund og alsidig kost, som en væsentlig del af børnenes trivsel, og vi arbejder målrettet med, at det meste af kosten er økologisk og så vidt mulig uden konserverings-og farvestoffer. 2. Evaluering af politiske mål og fokusområder 1. Status på implementering af den forebyggende alkoholindsats I Regnbuen er vi i gang med de første tiltag omkring implementeringen af den forebyggende alkoholindsats. Vi har haft debatten i personalegruppen på et par møder, og har fokuspunktet på det kommende bestyrelsesmøde til en drøftelse og debat. På temadagen i december, som er arrangeret i Faxe kommune for personale i daginstitutioner, vil vi deltage med to medarbejder fra Regnbuen. Herefter vil vi efterfølgende vedtage en strategi og aftale om, hvordan vi vil håndtere dette fokusområde i vores institution. Vores erfaringer hidtil er få, men da det er et politisk fokusområde, skal vi selvfølgelig være klar og have brugbare retningslinjer, som det er muligt at reagere og handle ud fra 2

3 2. Status på Tidlig sprogindsats på 0-6 års området i henhold til Planstrategi 2011 I forhold til den tidlige indsats omkring sproget, har vi siden det blev et fokus i Faxe kommune indført, at alle børn i vuggestuen sprogtestes når de er 2,8 år. Til dette benyttes TRASS metoden. Det betyder, at når børnene overgår til børnehaven, vil vi fra starten have et overblik og viden om de børn, hvor der skal være ekstra opmærksomhed i forhold til sproget. Den særlige sprogindsats i vuggestuen, bliver desuden udviklet og styrket i hverdagens mange daglige miljøer/situationer. Det gøres ved at opdele børnene i små grupper, hvor god dialog og nærvær er med til at styrke sproget. Færre børn pr. voksen, er med til at øge nærvær og kontakt, og dermed muligheden for mere dialog. I garderoben hvor der bruges tid på at tage tøj af og på. Puslebordet hvor tæt kontakt og nærværende voksen giver god dialog. Borddækning med et barn, hvor mange begreber bliver nævnt, samt opmærksomheden på hvert eneste barn på stuen, når de hver især får deres service. Daglig sang og sanglege, hvor fagter styrker sproget. Rim og remser Højtlæsning, hvor dialogen er i fokus. I børnehaveafdelingen, har vi en sprogansvarlig pædagog, som har et særligt ansvar i forhold til de børn, som trænger til en ekstra indsats. Konkret er det en sproggruppe, som den sprogansvarlige pædagog står for, i samarbejde med institutionens øvrige personale. Hun er i gang med at opbygge og udvikle forskellige aktiviteter, som er målrettet den særlige sprogindsats bl.a.: Sprogkufferten, som blev introduceret i forløbet med sprogpakken. Dialogisk læsning med en lille gruppe bøn. Den sprogansvarlige pædagog vil løbende få mulighed for at videreudvikle ideer og nye tiltag både lokalt og på temadage, kurser m.m. Den daglige samling på stuerne i børnehaven, er naturligt tilrettelagt med sproget som udgangspunkt. Her udvikles og stimuleres sproget og dets mange muligheder både med sang, rim og remser, og mange andre pædagogiske tiltag. Institutionen har igennem en årrække arbejdet med Barnets Bog. I hele huset. Bogen er en særdeles god indfaldsvinkel til samtale med barnet, samtidig med at den fortæller en historie om barnets liv både hjemme og i institutionen. Alle stuer har en sangmappe, som flittig bruges hver dag. Fremadrettet vil vi være åbne og opmærksomme på nye tiltag og initiativer i forhold til den sproglige udvikling. 3

4 I det daglige pædagogiske arbejde, er sproget en væsentlig del af samværet. Vi har vægtet at vores grundlæggende tilgang og omgangstone tager sit udgangspunkt i MARTE-MEO metoden, og vi har siden 2008 haft dette udgangspunkt i vores kommunikation. Alle medarbejder i huset har haft et længere kursusforløb, hvor metoden blev introduceret, formidlet og afprøvet, og efterfølgende er vi løbende blevet opdateret. En af grundstenene i Marte Meo metoden er, at benævne og sætte ord på børnenes initiativer, forløb og den situation de befinder sig i. Der bliver sat ord på oplevelser, episoder og følelser og det er naturligt med til at understøtte og udvikle sprogets udfoldelse. Effekten af arbejdet med Marte Meo metoden som udgangspunkt i hverdagen, giver en øget bevidsthed og fokusering på børnenes oplevelser, handlinger og ressourcer, som igen er med til at understøtte en generel god atmosfære i institutionen, og en god omgangstone. 3. Evaluering af lokale mål og indsatser Lokale indsatsområder i 2012 i Regnbuen er følgende: Øget opmærksomhed på KROP OG BEVÆGELSE ved i planlægningen af aktiviteterne vægte krop og bevægelse i aktiviteten. SAMMENKÆDNING AF BØRNENE her er der konstant opmærksomhed omkring det sociale børnene imellem, samt på deres viden om sig selv og hinanden. Fortsat arbejde med søvn og dens betydning for barnet i vuggestuen. Fokus på krop og bevægelse. Målet er at børnene udfordres på deres motoriske område, og bliver i stand og får lyst til, at bevæge sig mere. gode lægmuskler = gode læsemuskler At vi for øje på de børn som har vanskeligheder og andre udfordringer end flertallet. Tilskynder børnene i motoriske udfoldelser, både i almindelig leg og på legeredskaber i institutionen og på omkringliggende legepladser. Arbejdet med dette område tilrettelægges på den enkelte stue eller afdeling på stuemøder og afdelingsmøder. I vuggestuen arbejdes med de lokale mål med følgende udgangspunkt: Prioritere at komme ud hver dag. Små ture i nærområdet, hvor terrænet er kuperet og ujævnt. Udflugter til områdets legepladser, hvor anderledes legeredskaber kan udfordres. 4

5 Benytte institutionens store legeplads, hvor der er flere og anderledes legeredskaber og et andet terræn. Opstiler motoriske baner på stuen hvor børnene på skift prøver sig selv af. I børnehaven arbejdes med de lokale mål med følgende udgangspunkt: Prioritere at børnene kommer ud hver dag. Ture til de omkringliggende legepladser, hvor udfoldelsesmulighederne er anderledes. Give mulighed for at børnene har egen cykler med så de kan øve sig i at cykle hos os. Tilrettelægge forløb med forhindringsbaner til udvikling af balance og styrke. Sammenkædning af børnene. Vores fokus her vil være et tilbagevendende hvert år. Vores formål er, at styrke børnenes sociale kompetencer og udvikling, således at de bliver i stand til at opleve selvværd, betydning for andre og selv blive opmærksom på andre børn. Formålet på den lange bane er, at ruste børnene til deres videre liv fremover. Arbejdet med dette fokus er konstant, og en naturlig del af det daglige pædagogiske arbejde. I Regnbuen udmønter vi det ved, at vi i vores pædagogiske praksis bruger og tager udgangspunkt i Marte Meo metoden, som grundlag for vores tilgang og samvær med børnene. Vi arbejder med det konkret ved: Den daglige spisning. De praktiske gøremål i hverdagen, hvor børnene er inddraget. At opdele børnene i mindre grupper, hvor nærvær og opmærksomhed på hinanden øges. Ved planlægning af aktiviteter på den enkelte stue og på tværs af stuer. Ved hjælp til løsning af konflikter børnene imellem. I storbørnsgruppen med den varme stol, hvor det enkelte barn er i centrum for egne oplevelser af hverdagen og kammeraterne i Regnbuen. Ved den daglige snak med forældrene i hverdagen samt, de årlige samtaler omkring deres børn udvikling og trivsel i institutionen. Evaluering af de lokale mål og indsatser er obligatorisk på den pædagogiske dag vi altid har i november måned. Evalueringen forgår ikke systematisk, men med fælles udgangspunkt for det vi vedtog sidst og med vores overordnede målsætning og værdigrundlag for institutionen. En fast procedure og tydelig evalueringsmetode, kunne være et kommende ønske og arbejdspunkt. 5

6 Fra august 2011 har vi haft fokus og ændret på vores søvnpolitik i vuggestuen. Baggrunden for dette var dels den nye viden og opmærksomhed på søvn hos børn, men også vores egen oplevelse af, at mange børn ikke fik nok søvn. Vi erfarede, at forældrene ofte ønskede en tidsbegrænsning for deres barns eftermiddagssøvn, som ikke tilgodeså barnets behov hos os. Vi besluttede derfor at få information, rekvirer litteratur og øge vores viden yderligere omkring børn og søvn. I vores evaluering af fokusområdet besluttede vi efterfølgende, at det bliver en permanent ændring i vores pædagogiske praksis, at vi som udgangspunkt ikke vækker børnene af deres søvn. Denne praksis bliver forældrene orienteret om ved første besøg og i vores velkomstfolder, som alle nye forældre får. 4. Kvalitetstemaer 4.1 Børn og unges trivsel og udvikling Evaluering af den pædagogiske læreplan: Med udgangspunktet i loven fra 2004 om indførsel af læreplaner i daginstitutionerne, tager Regnbuens målsætning og værdigrundlag sammen med den pædagogiske praksis, naturligt afsæt heri. Dette gøres ved at analysere, nytænke og løbende evaluere og tilpasse pædagogikken gennem, planlægningsmøder, pædagogiske dage, ny viden, dialog, kontakten med de tværfaglige instanser s.s psykolog, talepædagog, støttepædagoger og ergoterapeut. De seks lovbefalede temaer vil indgå i de aktiviteter, som løbende planlægges, og dermed være en del af grundlaget, for den pædagogiske praksis, som en naturlig del i barnets hverdagsliv hos os. De overordnede mål for de seks temaer er et fælles udgangspunkt for både vuggestue og børnehave. I den konkrete fremlæggelse vil der diffrernseres i forhold til børnenes alder. Tidsrammen for læreplanen i Regnbuen er et år. Vi har en pædagogisk dag hvert år i november, hvor vi gennemgår og evaluere årets fokusområder, og fastsætter nye for det kommende år. I det kommende afsnit vil der fremhæves dele at læreplanernes læringsmål, men også henvises til den tidligere beskrivelse som indgår omkring de særlige fokusområder. Her er der tale om fokus på den særlige indsats med sproget og de lokale indsatsområder som krop og bevægelse og sammenkædningen af børnene, hvor det er de sociale kompetencer der sættes i centrum. Temaer som her vil fremhæves er: 6

7 Natur og naturfænomener. At børnene får mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen, samt mulighed for at udvikle forståelse og respekt for vores miljø. At erfare naturen kan give mulighed og rum for legen og fantasien, samt stifte bekendtskab med forskellige naturfænomener. Hvordan vi arbejder med disse mål for de 0 3 årige er bl.a. ved: Ture i nærområdet og de små skove, hvor vi gør ophold undervejs og undersøger det børnene finder på turen. Tale og røre ved det vi ser og finder. Medbringer naturmaterialer med hjem i institutionen. Bruge vores kolonihave som udflugtsmål, og lade børnene lege med jord og vand. Gå til skoleparken og se på køer, får og heste. Daglig brug af vores legeplads og hvad den rummer af planter og dyr. Hvordan vi arbejder med disse mål for de 3-6 årige er bl.a. ved: Ture i nærområdet og de små skove for at finde dyr, dyrespor, eller andre ting fra naturen. Skovuger i løbet af året. Ture til skoleparken - Kastanjetur til gymnasieparken. Kolonihaven hvor der plantes og sås om foråret, leg med jord og vand, plukke blomster, høstning i sensommer og efterår. Være opmærksomme og tale med børnene om, hvordan vi passer på naturen i forhold til de små insekter og kryb. Bevidstgørelse omkring affald og svineri i naturen. Emneuger. Daglig brug af vores legeplads og det den rummer af planter og dyr. Kulturelle udtryksformer og værdier: At børnene gennem historiefortælling, sang, sanglege og kreative udfoldelser, får mulighed for at afprøve forskellige udtryksformer. At de gennem årets traditioner og mærkedage får kendskab til de aktiviteter og traditioner som knytter sig hertil. At de laver teater og leger med teaterdukker. 7

8 Hvordan vi arbejder med disse mål for de 0 3 årige er bl.a. ved: Se, læse og kigge/pege i let forståelige bøger og andet billedmateriale. Synger sange fra stuens sangmappe. Bruge de små kufferter, hvori der ligger div. Materialer, som kan bruges til sange og historier. Mulighed for at male, tegne og fingermale på pap, papir og andre materialer. Fremstille simple aktiviteter hen over året, bl.a. med udgangspunkt i mærkedage og højtider. Hvordan vi arbejder med disse mål for de 3-6 årige er bl.a. ved: Højtlæsning og historiefortælling, sang og musik. Kreative værksteder hen over året, hvor mærkedage og højtider bliver udgangspunktet. Nytårskur med fest og festtøj, dans og spiselige lækkerier. Fastelavnsfest, hvor både børn og voksne er klædt ud. Gruppedage hvor børnene er aldersopdelt og forskellige planlagte aktiviteter foregår. Benytte lokale kulturelle kunstneriske tilbud. Læreplanerne evalueres og gennemgås hvert år i november på den pædagogiske dag. Her reflekteres over indhold og mål, og nye mål og tiltag besluttes for kommende år. Bestyrelsen præsenteres for læreplanerne på første bestyrelsesmøde efter sommerferien. De tilbagemelder om de kan genkende læreplanerne i den daglige pædagogiske praksis, og vi får en dialog herom. Børn med særlige behov. I arbejdet med at inkludere de børn vi har med særligt behov, tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, og tilrettelægger og tilgodeser hvilke aktiviteter de kan indgå i. Ved de aldesropdelte grupper i børnehaven, tager vi en reel vurdering af, om barnet kan indgå og være med i den aktivitet, som skal foregå i den gruppe, som barnet aldersmæssigt tilhøre. Er dette ikke en mulighed, deltager barnet i en anden gruppe. Vi vægter desuden, at børn med et særligt behov deltager i en mindre gruppe, eller at en ekstra voksen bliver tilknyttet den gruppe/tur som barnet skal med på. I den daglige pædagogiske praksis, tilrettelægges hverdagen med udgangspunkt i at børn med et særligt behov tilgodeses ved spisning, samling og leg. At vi i videst mulig omfang rummer dem i de almene rammer i institutionen, samt er opmærksomme på de andre børns signaler overfor disse børn. Vi udfærdiger handleplaner i samarbejde med evt. støttepersoner til barnet, og tager udgangspunkt i disse, for det daglige og det fremtidige arbejde. 8

9 Vi samarbejder med de tværfaglige fagpersoner om det arbejde som skal være i fokus, og hvordan vi evt. kommer videre i arbejdet med de særlige børn. Børnemiljøvudering. Vi har i Regnbuen arbejdet med børnemiljøet med de største børn i børnehaven. Vi har valgt vores egen metode i et forløb i storbørnsgruppen, hvor de blev stillet spørgsmål omkring deres hverdag i Regnbuen. Vi valgte den positive vinkel, og fik bl.a. følgende udsagn: REGNBUEN ER GOD FORDI: Jeg har gode venner Fordi der er søde voksne Vi må spise på hinandens stuer Man må have legetøj med. Vi kan spise formiddagsmad Vi holder gode fester. Vi laver massage Vi har nogengange maddag. Og mange flere udsagn blev der snakket om og beskrevet. Derudover arbejdes der i storbørnsgruppen med det vi kalder den varme stol, hvor børnene hver især sidder og får tilbagemeldinger fra de andre børn på alle de ting, som de lige netop er rigtig gode til., For en sikring at et godt børnemiljø, tager vi naturligt afsæt i vores målsætning og værdigrundlag. Vi har i vores virksomhedsplan, som indtil nu har været udgangspunktet, formuleret hvordan vi arbejder ud fra værdigrundlaget, og dermed forsøgt at sikre et godt, trygt og udviklende børnemiljø. Læringshistorier som dokumentationsmetode: I Regnbuen har vi ikke fået implementeret læringshistorien som dokumentationsmetode. Da indtroduceringen af metoden blev lanceret i Faxe kommune, havde vi ikke mulighed for at deltage, og har efterfølgende ikke fulgt op på at få metoden implementeret. 9

10 4.1.2 Sprogindsats Hvordan arbejdet med sprogstimulering er organiseret er tidligere beskrevet under afsnit 2. En tilføjelse kommer her i forbindelse med de konkrete spørgsmål som der stilles i vejledningen under dette punkt. Beskrivelse af hvordan arbejdet med sprogstimulering er organiseret: Hvordan udføres det? Konkret sprogtester vi alle børn når de er 2,8 år. Hvem gør det? Pædagogerne på barnets stue tester, eller den sprogansvarlige pædagog. Hvilke materialer anvendes? Vi anvender TRASS testen. Hvilke aktiviteter iværksættes? Særlig opmærksomhed på barnets sprog efterfølgende, hvis TRASSEN viser at barnet har vanskeligheder i forhold til sin alder. I børnehaven anvendes TRASSEN igen ved 3-måneders samtalen, hvis der stadig er bekymring for barnets sprog. Forældrene inddrages og talepædagogen kan evt. kontaktes for vejledning både til personale og forældre Talepædagogen kan efter en indstilling tilknyttes barnet hvis det skønnes der er behov. I børnehavens pædagogiske praksis vil der være fokus på de børn, som har vanskeligheder med den sproglige udvikling, og de kan tilknyttes en sproggruppe, hvor den sprogansvarlige har ansvaret for det videre forløb i samarbejde med de andre kollegaer og evt. øvrige fagpersoner. 10

11 Hvilke mål sættes og hvordan evalueres de? Målet for det enkelte barn er et aldersvarende sprog. Opgørelsen skal laves pr. 1/ / Sprogvurderinger Antal børn Antal af sprogvurderede tosprogede* 3-årige, der er blevet anbefalet Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Antal af sprogvurderede Generel indsats 19 dansktalende 3-årige, der er blevet Fokuseret indsats 2 anbefalet Særlig indsats 1 Total antal sprogvurderede børn 0 Total antal 3 årige i dagtilbuddet 13 Andel 3 årige børn i dagtilbuddet sprogvurderet 13 * Jf. Dagtilbudslovens 11 defineres tosprogede børn således: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk Organisering af børns overgange Vuggestuebørnenes overgange til børnehaven i Regnbuen. I Regnbuen bliver overgangen fra vuggestue til børnehaven en naturlig overgang og opmærksomhed mod børnehaven, da husets indretning gør, at børnehaven ikke er ukendt land for de store vuggestuebørn. De tiltrækkes og søger gerne i børnehaven når de nærmer sig de tre år. De sover i soverum sammen med de små børnehavebørn de sidste måneder at deres vuggestuetid. Strukturen i den endelige overgang er beskrevet i huset således: Vuggestuens pædagoger deltager i et stuemøde på den stue, hvor barnet skal gå. Vuggestuepædagogen fortæller om barnet, dets udvikling, personlighed og særlige kendetegn og opmærksomhedpunkter. TRASSEN medbringes, til en gennemgang af barnets sprog. Forældrene bedes om at lave aftale med den pædagog, som der er aftalt skal modtage barnet på dets kommende børnehavestue, for en snak og besøg i forbindelse med barnets opstart i børnehave. 11

12 Er barnet startet op inden den måned hvor det fylder tre år, tilbyder institutionen madpakke og bleer, og det aftales med forældrene om de ønsker dette. Ny mappe til opstart af barnets bog i børnehaven udleveres. For en vellykket overgang fra vuggestue til børnehave er det vigtigt, at den information som forældrene får, bliver konkretiseret i helt klare aftaler om opstarten. Det er af stor betydning, at forældrene forstår, at det er en helt anden hverdag barnet får, med langt stører rammer, løsere struktur og færre voksne til rådighed. At forældrene må betragte opstart i børnehaven, som en ny fase i barnets liv, som kræver tid til indkøring på trods af, at det er i samme hus. Vores succeskriterier i forhold til vuggestuebørnenes overgange til børnehaven, måler vi efter tre måneder, hvor vi evaluere forløbet dels på stuemøder og dels i en samtale med forældrene. Hvordan vi understøtter og muliggør social inklussion, gøres bl.a. ved de første overleveringssamtaler stuerne imellem, hvor vi ser på muligheder for venskaber og tilknytninger børnene imellem. Det gøres desuden ved at inddele børnene i små aldersvarende grupper, samt tilknytte en bestemt voksen, som guider og hjælper i den nye struktur. Den pædagogiske kontinuitet tilgodeses ved en grundlæggende pædagogisk praksis som tager udgangspunkt i det enkelte barn, men også i gruppen hvor barnet skal danne relationer, og får hjælp til at udvikle sociale kompetencer. Det tilgodeses ligeledes i de aldersopdelte aktiviteter, og særlige forløb, hvor der arbejdes med forskellige emner afhængig af gruppens udviklingstrin. Vores erfaringer med vuggestuebørnenes overgang til børnehave er overvejende positive, vi har fået skabt en god procedure, som gør at børnene relativt hurtigt finder sig til rette i de nye rammer og friere struktur. Vi gør det ligeledes muligt, at de kan søge ned i vuggestuen for en kortere tid, hvis de har behov. Samarbejde på tværs af huset er vigtigt og nødvendigt, hvilket vores erfaring igen gør muligt. Overgang fra børnehave til skole: Omkring børnehavebørnenes overgang til skole, benytter vi de procedurer og referencer som der er blevet lagt op til i projektet børns overgange. Angående den ønskede kuffert som børnene skulle medbringe til deres respektive børnehaveklasser/sfo, har vi ikke effektueret. Vi har valgt, at det er barnets bog, som skal være den historie som hvert barn bringer med sig videre. Vi afholder skolesamtaler med forældrene til de kommende skolebørn om efteråret. Her gennemgår stuens pædagoger sammen med forældrene barnets ressourcer, vanskeligheder, og de arbejdspunkter, som der skal styrkes resten af barnets børnehavetid. 12

13 I foråret frem til børnenes afslutning hos os, tager vi på besøg med børnene på den skole hvor de skal gå. Vi må prioritere den skole, hvor vi sender flest børn til, men forsøger altid om det er muligt at besøge samtlige skoler, som vores børn skal gå på. Med Lysholm skole, hvor vi sender flest børn til, har vi i mange år haft et fint samarbejde og en fast procedure for gensidige besøg og møder omkring de kommende skolebørn. Det er et ønske at vi kunne gøre det samme på de øvrige skoler som vi sender børn til, men det er ikke en ressourcemæssig mulighed. Dagtilbuddets opgivelse af skoleudsættelser i 2012 opgjort i forbindelse med skolestart Skoleudsættelser Antal skolestartere i 2012 Antal udskudt skolestart i 2012 Drenge 1 Piger 2 Total 3 13

14 4.2 Personaleforhold Regnearket som I skal bruge til at beregne med og indtaste jeres resultater i finder I på F-drevet. F-drev -> Faglige Kvalitetsoplysninger > Beregninger til Faglige Kvalitetsoplysninger -> Kopi af opgørelse Personaleomsætning Personaleomsætningen har en betydning for det pædagogiske arbejde, idet stabile voksne har en betydning for relationsdannelsen mellem børn og voksne jo yngre børnene er desto mere betydningsfuldt kan personaleudskiftning være for børnenes trivselsmuligheder. En undersøgelse fra 2011 lavet af AKF i samarbejde med SFI Aarhus universitet og Maastricht University viser bl.a. at en stabil bemanding kan betragtes som værende en kvalitetsindikator i dagtilbud, når man kigger på, hvordan børnene karaktermæssigt klarer sig senere i skolen. Personaleomsætningen beregner medarbejdere, der stopper i institutionen. Personaleomsætningen beregnes med udgangspunkt i pædagogiske medarbejdere (pædagoger, medhjælpere, pædagogstuderende i 2. og 3. praktikperiode, ledere der indgår i normeringen), som stopper med deres ansættelse i institutionen. Både fastansatte medarbejdere og midlertidigt ansatte medarbejdere tæller med. Personale i form af PAU studerende, pædagogstuderende i 1. praktikperiode, praktikanter og andre løst tilknyttede medarbejdere skal ikke regnes med. Resultatet opgøres fra 1/ / Model 1 Institutionens navn Antal omsat Antal omsatte % af det samlede pædagogiske personale Fuldtidsstillinger (Omsatte medarbejderes samlede timer) 37 timer = Antal omsatte fuldtisstillinger (Antal oms. Medarb. X 100) (Samlet pædagogisk personaletimer divideret med 37) =? Kommentarer til resultatet: hvad skyldes resultatet? Er I tilfredse med resultatet? Hvad gør man for at håndtere udskiftningen af medarbejdere i henhold til børnene? Personalets uddannelsesniveau En undersøgelse fra 2011 lavet af AKF i samarbejde med SFI Aarhus universitet og Maastricht University viser bl.a. at mange uddannede pædagoger kan betragtes som værende en kvalitetsindikator i dagtilbud, når man kigger på, hvordan børnene karaktermæssigt klarer sig senere i skolen. 14

15 Personalets uddannelsesniveau beregnes med udgangspunkt i pædagogiske medarbejdere (pædagoger, medhjælpere, pædagogstuderende i 2. og 3. praktikperiode, ledere der indgår i normeringen), som stopper med deres ansættelse i institutionen. Både fastansatte medarbejdere og midlertidigt ansatte medarbejdere tæller med. Personale i form af PAU studerende, pædagogstuderende i 1. praktikperiode, praktikanter og andre løst tilknyttede medarbejdere skal ikke regnes med. Opgøres pr. 1/ Børnehuset Solsikkens pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse Personale med en relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med en relevant diplomuddannelse Personale der har en uddannelse jf. kriterierne i forhåndsaftalen Personale der er i gang med en udannelse jf. kriterierne i forhåndsaftalen Personale der har en anden faglig uddannelse end pædagogisk jf. overenskomst med BUPL Evt. kommentarer tilføjes her Antal fuldtidsstillinger (Medarbejdernes samlede timer) 37 timer = antal fuldtidspersonale med pædagoguddannelse Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Antal fuldtidspersonale med pædagoguddannelse (samlet pædagogisk personaletimer divideret med 37) =? Personalets køn og etnicitet En undersøgelse fra 2011 lavet af AKF i samarbejde med SFI Aarhus universitet og Maastricht University viser bl.a. at andelen af mandlige medarbejdere og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk indvirker på kvaliteten i dagtilbud, når man kigger på, hvordan børnene karaktermæssigt klarer sig senere i skolen. Personalets køn og etnicitet beregnes med udgangspunkt i pædagogiske medarbejdere (pædagoger, medhjælpere, pædagogstuderende i 2. og 3. praktikperiode, ledere der indgår i normeringen), som stopper med deres ansættelse i institutionen. Både fastansatte medarbejdere og midlertidigt ansatte medarbejdere tæller med. Personale i form af PAU studerende, pædagogstuderende i 1. praktikperiode, praktikanter og andre løst tilknyttede medarbejdere skal ikke regnes med. Institutionens navn Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det 15

16 Mandlige medarbejdere Medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk (Mandlige medarbejderes samlede timer) 37 timer = antal mandlige fuldtidspersonaler samlede pædagogiske personale Antal mandlige fuldtidspersonaler (samlet pædagogisk personaletimer divideret med 37) =? Evt. kommentarer tilføjes her Personalets sygefravær: Der angives herunder resultatet fra den seneste sygefraværsstatistik dvs. opgørelsen for Anvend kolonne D fravær samlet (sy) i fraværsstatistikken. Institutionens navn Det pædagogiske personale Gennemsnitligt antal sygedage 2011 Sygefravær i procent 2011 Kommentarer til resultatet efterfølgende skal indeholde følgende: Analyse af resultatet (sammenholdt med kommunegennemsnit, sammenholdt med mål for sygefraværet osv.) Hvad skyldes udviklingen af sygefraværet? Hvilke indsatser/mål har I i forhold til sygefraværet, hvad har virket?, hvad har ikke virket? På baggrund af kvartalsopgørelsen for 1. og 2. andet kvartal - hvordan ser det ud med udviklingen i sygefraværet i 2012? Hvad giver resultaterne anledning til at gøre i 2012? Skal indsatsen justeres? Brug af kompetenceudvikling Brug af kompetenceudvikling beregnes med udgangspunkt i pædagogiske medarbejdere (pædagoger, medhjælpere, pædagogstuderende i 2. og 3. praktikperiode, ledere der indgår i normeringen), som stopper med deres ansættelse i institutionen. Både fastansatte medarbejdere og midlertidigt ansatte medarbejdere tæller med. Personale i form af PAU studerende, pædagogstuderende i 1. praktikperiode, praktikanter og andre løst tilknyttede medarbejdere skal ikke regnes med. Kompetenceudvikling forstås i denne sammenhæng som formel kompetenceudvikling dvs. uddannelsesforløb, kurser, faglige oplæg mv. Opgjort 1/ / Børnehuset Solsikkens brug af kompetenceudvikling indenfor temaerne: Inklusion Antal timer i alt Antal timer pr. pædagogisk fuldtidsmedarbejder Antal timer i alt (samlet pædagogisk personaletimer 16

17 Børns motoriske udvikling Børns sproglige udvikling Arbejdsmiljø (psykisk,sikkerhed,beredskab,med udd.) Forældresamarbejde Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Anden faglig opkvalificering (værkstedseller aktivitetsrettet) Vejledning, konsulentbistand i forbindelse med indsatsen omkring obs teams Andet Skriv hvad temaet er divideret med 37) =? Evt. kommentarer tilføjes her. 17