Velkommen! Held og lykke! Redaktionen. Redaktionen består af: Karl Kristian Obling Knudsen Rasmussen. Malthe Carl Hougaard Vang. Alfred Hald Buksti

Transkript

1 1

2 2

3 Indholdsfortegnelse Side 4 Leder Side 5 Evolution Hvad er det? Side En lang og kroget vej Side 8-9 Mennesket De bedste til at tilpasse sig Side Derfor blev Homo sapiens den dominerende art på Jorden Side Hjernen kører per automatik Side 16.Har du lært noget??? Side 17.Læs mere Side 18.Tip en 13 er 3

4 Velkommen! Med denne specialudgave af Makk magasinet, ønsker vi at fortælle danskerne hvor de kommer fra. Vi har arbejdet ud fra nogle spørgsmål som lyder sådan: Hvordan har evolutionen af mennesker ført til homo sapiens og hvordan har vi udviklet os til at blive den dominerende art på Jorden? Har vores hjerne ændret sig sammen med vores levevis? Hvis nej hvordan kan det så være at vi opfører os så meget anderledes end for år siden? Hvorfor har vi ikke udviklet os som andre dyr og omvendt? Vi har igennem vores research fundet en masse information og fakta. Det har vi kogt ned til det mindst mulige og sammensat i denne specialudgave. Vi håber at du får noget ny viden om dette emne og håber at du lyst til at lære mere om dette stadie af menneskets udvikling. Hvis du har mod på det, kan du teste din nyerhvervede viden og tage udfordringen op med vores tip en 13`er på bagsiden. Hvis du ønsker at vinde et års abonnement af Makk magasinet, kan du sende dit svar ind til redaktionen. Hvis du har alle rigtige, er du med i lodtrækningen om 2 gange et års abonnement. Held og lykke! Redaktionen Redaktionen består af:. Karl Kristian Obling Knudsen Rasmussen Grafisk designer og korrekturlæser, er altid opmærksom på de små fejl og detaljer. Malthe Carl Hougaard Vang Journalist og layouter, har altid øje for en god historie og klar på stedet. Alfred Hald Buksti Journalist og layouter, hurtig på tasterne og altid klar på en udfordring 4

5 Evolution Hvad er det? Evolution betyder egentlig forandring men forandring kan ske på mange måder. Forandring kan være årstiderne der skifter eller vores udseende der ændres. Men evolution er forandring der sker fra generation til generation, altså evolution tager rigtig mange år. Man kan bare se på menneskearterne, hvor den første levede for mere end 6 millioner år siden. Mennesket har siden da, udviklet sig til den menneskeart der lever i dag og den udvikling kalder vi for evolution. Det er ikke kun mennesket der har været gennem en evolution, stort set alle dyr har også været gennem det. Dog er evolution ikke en konkret bestemt udvælgelse fra naturens side. For naturen er jo ikke et tænkende væsen. Det er jo ikke sådan at der sidder en gud og bestemmer at nu skal mennesket ændre sig. Nej. Evolution er basereret på tilfældigheder. Det kunne f.eks. være at en fugl ved en tilfældighed havde et lidt længere næb end dens artsfæller og derfor kunne spise en anden slags orme end dem. Derfor har denne fugl måske fået mere afkom end de andre og har på den måde givet sit afkom bedre vilkår end de andre fugleunger. På denne måde har den nye slags fugl langsomt udkonkurreret den gamle slags og hermed er der sket en evolution. Denne proces er dog ikke bare noget der sker og et par år. Nok heller ikke over et par hundrede år. Vi skal op og snakke mange tusinde år før en Evolution er færdiggjort. Derfor er evolution en langsom proces, og det er også derfor der er forskel på evolution og tilpasning. Hvor evolution er en naturskabt tilfældighedsproces, er tilpasning en mere bevist handling for at forbedre sine egne levevilkår. 5

6 Foto: www. ancienthistories.dk En lang og kroget vej Af: Alfred Hald Buksti Menneskets udvikling er langt mere avanceret end de fleste går og tror. Den er i høj grad baseret på en lang række af tilfældigheder der har bestemt hvem der klarede sig bedst og fik mest afkom. Vi er igen tilbage ved evolutionsteorien. Vi har gået en lang og kroget vej fra den første kendte menneskeabe kaldet Sahelanthropus tchadensis til det nuværende menneske: Homo Sapiens. Her er et diagram over de forskellige kendte menneskearter. Som man kan se er den tidligste kendte menneskeabe Sahelanthropus tchadensis. (Illustration: Troels Marstrand ) Den første intelligente Homo Homo- slægten, som indeholder mange forskellige former for mennesker, blev først dannet for cirka 2,4 millioner år siden med det første slags der hed Homo rudolfensis. Man mener at denne slægt af mennesker var de første der systematisk fremstillede redskaber af sten. (Dog var de ikke de første bekræftede redskabsbrugere. Det var slægten Australopithecus garhi som var det, men deres redskaber bestod primært af stykker af træ der blev brugt som køller på grund af deres lavere intelligens.) Homo rudolfensis har derfor haft adgang til et øget sortiment af mad. Nu hvor de kunne lave primitive våben af sten fik de nemlig mulighed for at jage dyr, hvor de fleste andre levede af frugter, bær og nødder. Nu hvor Homo-slægten havde en stabil adgang til protein og fedt, fik de nemmere ved at udvikle specielle dele af kroppen, og i særdeleshed hjernen. Hjernen udvikles Hjernen er nemlig en underlig anordning. Den består af næsten 70 procent fedt og kræver omkring 25 % af den samlede energimængde som kroppen producerer. Derfor havde det en stor betydning for hjernens udvikling at mennesker nu kunne få fat i f.eks. fisk, skaldyr, knoglemarv og andet kød. Dette boost i energiindholdet i maden gav mulighed for at hjernen kunne ændre sig og vokse sig større. Denne udvikling begyndte for 2,4 millioner år siden og har højest sandsynligt medført at Homo rudolfensis udviklede sig til Homo habilis. De første rigtige mennesker For 2 millioner siden skete der noget nyt. Homo habilis udviklede sig til noget nyt. Nemlig Homo ergaster. Det var et meget meget stort skridt fremad. Homo ergaster var relativt høje, mere moderne og bedre rustet til at klare sig i den verden de levede i. Et af deres største fremskridt var deres måde at komme omkring på. > 6

7 . De kunne gå oprejst med en lethed som man ikke havde set før. Derfor var det også dem der var de første til at udvandre fra Afrika. De udvandrede mod Asien og dannede her en undergruppe af Homo ergaster kaldet Homo erectus. Kendetegnene ved begge disse menneskeslægter var at de havde udviklet et sprog, at de havde en symbolsk kultur og at de havde en bevidsthed om sig selv. Mange mennesker mener at da Homo ergaster kom til verden var det de første rigtige mennesker, da man mener at kvaliteterne med at kommunikere og have en bevidsthed om sig selv er noget af det vigtigste som menneske. Dette spring i den menneskelige udvikling kaldes også for Tertiær adaption og Moderne kropsform. Udvandringen fra Afrika For cirka en halv million år siden var Homo erectus ved at uddø Uenighe- Forskernes der uden at efterlade sig nogle efterkommere ud over den meget lille bestand af dværgmennesker der levede på øen Flores intil for år siden. Den del af Homo ergaster der var blevet tilbage i Afrika og ikke var udvandret havde nu udviklet sig til Homo heidelbergensis. En del af Homo heidelbergnis udvandrede nu til Europa og her tilpassede de sig gradvist, over år, til det koldere klima med længere og længere vintre og de blev derfor til Homo neanderthalensis, altså neandertalerne. Disse neandertalere overlevede istiderne og uddøde først for omkring år siden. Det betyder at de må have været relativt intelligente og rigtig gode til at tilpasse sig. Alligevel blev det bare ikke dem der skulle arve jorden. I Afrika var der ingen kolde vintre. Derfor udviklede den del af Homo heidelbergensis der var blevet tilbage i Afrika sig i en helt anden retning, frem mod en såkaldt hominin hvilket er et ord som betyder menneskets forfader. Denne hominin blev det der skulle blive til Homo sapiens. Det er alle forskere enige om. Det er mere måden vi blev til Homo sapiens de er uenige om. Dog synes en af dem mere sandsynlig end de andre. Denne teori kaldes Ud af Afrika - hypotesen. Denne hypotese går ud på at homoninen er udvandret fra Afrika og undervejs har blandet sig med andre menneskeracer som neandertalerne og andre. Derfor mener man ifølge denne teori at det moderne Homo sapiens er en blanding af mange forskellige menneskeslægter. Så at sige det bedste fra forskellige verdener. Og man kan jo sige at indtil videre har det moderne menneske klaret sig rigtig godt. Vidste du at?: Erectus i Homo Erectus faktisk betyder oprejst. Homo Erectus betyder derfor menneske oprejst. Det hedder det fordi de var de første der gik oprejst som vi gør i dag. 7

8 Mennesket - de bedste til at tilpasse sig Det at vi har kunnet lave redskaber som spyd og senere buer har betydet at vi ikke behøver at vente på at naturen forbedre os, det gør vi selv. Det at vi næsten aldrig har været fysisk overlegne er højst sandsynligt grunden til at Homo sapiens har udviklet sig i en teknologisk retning i stedet for at vente på naturen. Mange undre sig måske over hvorfor mennesket har kunnet tilpasse sig til hele kloden. Svaret ligger måske i at vi ikke er afhængige af vores evolution som andre dyr, vi kan tilpasse os til forholdende og omgivelserne omkring os uden at vente på naturen gør det for os. Redskaber Homo-slægten var de første abemenneske til at systematisk at udvikle stenredskaber. Dog er der tvivl om Australopithecinerne fremstillede redskaber muligvis har de blot brugt naturligt tildannede sten som primitive skæreredskaber. Men hvorfor skulle netop Homoslægten og ikke andre menneskeaber begynde at bruge redskaber? Svaret kan være at meget af den vegetation, som menneskeaberne levede af da Homo-slægten opstod, simpelthen forsvandt. Så teorien lyder på at når maden har manglet, så har menneskeaber været nødt til at tage alternative metoder i brug og derved udviklet redskaber. Det er sket flere gange igennem historien og vi har brugt ny teknologi til at komme ud af vores problemer. Ny føde og adgangen til maden i havet Da Homo-slægten begyndte at udvikle stenredskaber fik de samtidigt tilgang til kød og især fedt. Knoglemarv, kød og fedt gav ekstra energi og næring til hjernes vækst og dermed har kosten fået vores hjerne til at udvikle sig. I samme periode begyndte Homo-slægten som de første menneskeaber at fange fisk og skaldyr, hvilket også indeholder nogle fedtsammensætninger som minder om dem vi har i vores hjerne. > De første multi-tools Nogle af de ældste stenredskaber, som arkæologerne har fundet, er de såkaldte håndøkser. Forskerne mener at håndøkserne både blev brugt til at jage med og til at partere byttet. Håndøkserne blev brugt af hele Homo-slægten. 8

9 Redskaber Redskaber som håndøksen, spyd og senere hen buen, har gjort os i stand til at kunne skaffe mad næsten hvor som helst. Maden i vandet Hvor der har været adgang til havet har man altid fanget fisk. Vi kunne leve af fisk og skaldyr hvis alt andet gik galt. Derfor er vi så gode til at tilpasse os Sprog Blandt menneskearterne så kunne havde alle en form for et sprog. Vores avancerede sprog kunne bruges til at fortælle om erfaringer og gøre andre kloge. Samarbejde På grund af at mennerskernehavde et sprog så kunne de nemt samarbejde i de grupper som man levede i. Adgangen til maden i havet har gjort det muligt for os at leve på små øer og har gjort det muligt for mennesker at leve i nærmest brutale omgivelser som f.eks. Grønland. Sprog Homo sapiens har altid haft et meget avanceret sprog. Det har gjort det muligt og meget nemt at samarbejde. Desuden kunne de tidlige mennesker planlægge en større jagt på en stort dyr og fortælle videre om de erfaringer som de nu og end får. De kunne også fortælle videre om teknologi og måder at jage på eller hvordan man laver godt tøj osv. Havde det ikke været for vores avancerede sprog så havde Homo sapiens nok ikke kunnet have tilpasset sig til hele kloden. Opsamlingen Konklusionen må være at det er en blanding af vores avancerede sprog, vores teknologi, redskaber og vores adgang til maden i havet samt vores evner til at samarbejde har betydet at vi er de bedste til at tilpasse os på jorden. 9

10 Arrangementer i marts - Astronaut Andreas Mogensen holder foredrag på Moesgaard Museum. Andreas Mogensen har haft en hvæssesten fra Vikingetiden med i rummet. Hvæssestenen plejer at være udstillet på Moesgaard Museum og vil blive leveret tilbage til museet i forbindelse med Andreas Mogensens besøg. Der er begrænset antal pladser til foredraget. Billetreservation er ikke startet endnu og vil blive annonceret her på hjemmesiden, i pressen og i vores nyhedsbrev. 30. april - 4. september: Særudstillingen Gladiator - Colosseums Helte Årets store, internationale særudstilling på Moesgaard Museum - om gladiatorernes liv i Rom og Pompeij 30. og 31. juli - Årets Vikingetræf ved Moesgård strand er åbent for publikum 10

11 Foto: Derfor blev Homo sapiens den dominerende art på Jorden Homo Neanderthalensis Skrevet af: Malthe Vang Homo sapiens, Homo erectus og Neandertalerne havde meget tilfælles de kunne lave ild, brugte stenredskaber, var gode jægere og levede i flokke, men der stopper lighederne også. Neandertalerne Neandertalerne mindede meget om Homo sapiens, de stammede fra Homo heidelbergensis, ligesom vi gør. De var klart de bedste til at tilpasse sig, de overlevede istiden i Europa og var fysisk store og stærke. De levede af jagt på store dyr Fordele: + Var fysisk store og stærke + Var gode til at tilpasse sig i kolde omgivelser + Havde udmærkede, dog grove redskaber Ulemper: - De skulle have enormt meget mad - Havde et primitivt sprog - Store tykke fingre, som ikke var specielt gode til at lave redskaber med. som blandt andet uldhåret næsehorn og der er flere tegn på at de også har nedlagt mammutter. Fordi de var så store og ekstremt stærke, så skulle de havde enormt meget mad, de skulle have ca. dobbelt så mange kalorier som Homo sapiens skulle. Neandertalerne havde heller ikke noget avanceret sprog, deres struber var simpelthen ikke lavet til at snakke, dog må de have kunnet kommunikere, men kun på en særdeles primitiv måde. Homo erectus Homo erectus var de hurtigste til at bevæge sig og løbe hurtigt. Desuden spredte de sig hurtigt ind i Asien og Indonesien fordi de havde så let ved at bevæge sig rundt og 11

12 ,Homo Erectus Fordele: + Var hurtige og udholdende løbere + De havde et avanceret sprog + Meget stærke knogler som kunne klarer store fald og stød Ulemper: - Havde dårlige redskaber - Man har ikke fundet smykker eller andre tegn på at have de skulle have lavet noget overflødigt. Så måske var de ikke så kreative var udholdende løbere. Homo erectus er den menneskeart som har overlevet i længst tid uden at måtte tilpasse sig specielt meget og de var de første menneskeaber som bevægede sig ud af Afrika. De havde et avanceret sprog men en lille Foto: Briandeer.com hjerne. De havde kun de mest nødvendige redskaber og var sammenlignet med Homo sapiens og Neandertalerne teknologisk bagude. Homo sapiens Homo sapiens havde dårlig fysik, sammenlignet med de andre menneskearter. Vi kunne ikke løbe lige så hurtigt som Homo erectus, vi var svagere end Neandertalerne og vi var en ny art, som hele tiden bevægede sig mod nyt og ukendt land. Så hvordan kunne vi blive den dominerende art på jorden? Svaret ligger i at vi havde få, men meget relevante fordele. Vi havde 3 fysiske fordele, over for Homo erectus og Neandertalerne. Vi kunne kaste med spyd. Hverken Homo erectus eller Neandertalerne kunne kaste med spyd, det skyldes at deres skulderblad og overarms knogle ikke kunne holde og kaste et spyd over deres skulder. Spyddet betød at vi ikke behøvede at være ligeså hurtige som vores byttedyr. Vi skulle ikke bruge nær så meget mad som vores konkurrerende menneske arter. Neandertalerne skulle have dobbelt så mange kalorier som os og Homo erecrus skulle have 1/3 flere end os. Vi havde små fingre. Små fingre kan både være en fordel og en ulempe, men til at lave redskaber og tøj så var de små fingre en fordel. Sammenligning Ud over de fysiske fordele så har Homo sapiens også den fordel at vi havde en bedre teknologi. Arkæologiske fund tyder på at vores spydspidser var generelt bedre tilhugget og var skarpere end Neandertalernes. Homo erectus havde ikke spyd men brugte store skarpe sten til at jage med. Man har fundet både smykker og hulemalerier sammen med Homo sapiens og Neandertalerne, men ikke sammen med Homo erectus. 12

13 Foto :Frkwillumsen.dk Foto: Homo Sapiens Det tyder generelt på at Homo erectus ikke var nær så udviklede som de andre menneskearter. Desuden har man fundet mange smykker, som forarbejdede snegle huse og knogler. Man har fundet et lille antal af smykker ved Neandertaler og Homo erectus bopladser, men ikke nær så mange som ved Homo sapiens bopladser. Fordele: + Kunne kaste med spyd + Bedste redskaber + Små fingre som er gode til at lave redskaber og tøj + Har et avanceret sprog Derfor blev Homo sapiens den dominerende art Vi kunne kaste med spyd, det opvejede mange af vores fysiske ulemper. Sjovt nok så har det højst sandsynligt været på grund af vores dårlige fysik, at vi har udviklet en så avanceret en teknologi. De andre menneskearter kunne simpelthen ikke følge med os teknologisk og de har måske heller ikke været lige så intelligente som os. Derfor blev de udkonkurreret og til sidst uddøde de. Venus af Hohle fels er et af de ældste kendte menneske skabte figurer. Ulemper: - Vi var ikke specielt stærke eller udholdende - Vi behøvede mere tøj end vores artsfæller fordi vi var lidt mere splejsede 13

14 , --> Hjernen kører per automatik Menneskets er en meget speciel maskine. Med fuldt bevægelige dele styret af en stor hovedcomputer. Hjernen. Hjernen er en meget meget avanceret kombineret computer og database. Hjernen kræver enorme mængder energi for at holde sig selv kørende, men det kan sagtens betale sig at have en hjerne så godt udviklet. Denne hjerne sørge for at styre hele kroppen, holde vores hukommelse kørende og meget andet vigtigt. Men vores hjerne har også nogle minusser. Man kan få alvorlige sygdomme i hjernen og hvis kroppens computer ikke fungerer ordentligt kan det have fatale konsekvenser. Derudover viser nye studier at vores hjerne tilsyneladende ikke har ændret i mange tusinde år. Vi går rundt med steanalderhjerner Altså ser det ud som om vores hjerne, slet ikke er lavet til at leve det liv som vi lever i dag. Man kan måske endda sige at vores hjerne faktisk er forældet i forhold til vores tid. Nogle mennesker vil måske mene at det er da ikke noget problem, og det hjernen fungerer da fint selvom den er forældet. Men det er ikke helt sådan det er. For hjernen har specielle mekanismer indbygget i den, den reagerer altså automatisk på nogle situationer. For eksempel hvis man nu er alene hjemme en aften og det er mørkt udenfor. Pludselig hører man en lyd og man farer sammen. Kroppen går nu i alarmberedskab, fordi hjernen fortæller kroppen at der garanteret var noget farligt ved døren, og hjernen går også i gang med at forestille sig hvad det dog kan være det er, før vi har fået beeller afkræftet om der overhovedet er noget ved døren eller om det bare var en gren der faldt ned udenfor. Stresstilstand Denne reaktion er i virkeligheden en mild form for stress. Stress var engang en af kroppens vigtigste forsvarsmekanismer og alarmberedskab. Dette er jo en rigtig smart mekanisme hvis man skal overleve på savannen i Etiopien men den er ikke så smart hvis man bor i Viborg og arbejder på et kontor. Stress kan nemlig også aktiveres hvis man synes man har meget og lave og ikke føler man kan nå det hele. Og stress er faktisk ikke særligt sundt for kroppen. I hvert fald ikke over længere perioder. Når kroppen Det er smart, men ikke på den lange bane Dog har alt dette kampforberedelse en pris. Vores fordøjelsessystem sættes på pause og immunforsvaret går på standby samt et par andre ting. Alle disse ting har det til fælles, at hvis man skal ud og slås med et vildt dyr, og man gerne vil overleve, er det ikke vigtigt. Men hvis man bare er i gang med en normal dag er det rimeligt vigtigt at ens immunforsvar og fordøjelse kører godt. Hvis ens immunforsvar er svækket hele dagen er der jo højere sandsynlighed for at blive syg. På den måde kan man faktisk sige at stress kan føre til sygdom. går i stresstilstand, er det den Et eksempel på en stresset hjerne. Her kan man gør egentligt at gøre kroppen se at hvis hjernen har gang i for mange ting ad klar til at flygte eller slås. Derfor gangen kan den gå i stresstilstand. sender den ekstra energi ud igennem blodbanerne og disse trækker sig også sammen, så hvis bliver såret, forbløder man ikke. 14

15 : Her vandrer en lille flok menneskeaber rundt på den afrikanske savanne. 2: De opdager en busk og bliver alle lidt urolige. Den ene af dem tænker at der er en mulighed for at der ligger noget farligt og gemmer sig i busken. 3: Derfor vælger den lille flok at gå uden om busken og holde godt øje med den imens de fortsætter. 4: Pludselig kommer der en høj lyd fra busken og alle bliver straks meget forskrækkede og skynder sig væk fra busken. Dette er et af menneskets store evolutionære fordele. Vi har evnen til at forestille os hvad der kan ske og gøre os klar på det. Også selvom virkeligheden slet ikke bliver farlig. Belønningsstoffer En anden ting som hjernen også ikke er så smart i er i forhold til vold. Vores hjerne indeholder nemlig et såkaldt belønningscenter der udsender stoffer der kan få os til at føle os godt tilpas. Disse stoffer udløses når vi har lavet noget som vores hjerne per automatik følte var en god ting. Det er en af grundene til at man f.eks. kan blive afhængig af cigaretter, fordi de udløser en stor mængde belønningsstof og derfor får os til føle os godt tilpas. Opdragelse En anden ting der kan udløse belønningsstoffer er at slå nogen der irriterer en. Altså udøve vold. Det ligger dybt i mennesker at slå fra sig når man bliver irriteret. Derfor skal mennesker opdrages for at lære at man ikke må slå hinanden. Et eksempel på dette er børnehavebørn og mindre børn. Hvis et barn bliver irriteret vil en typisk Foto: Colourbox reaktion fra barnets side være at slå og bide. Det gør børn fordi det ligger som en naturlig del af os, og disse små børn har endnu ikke lært at man ikke skal slå og bide. De er altså ikke blevet opdraget endnu. 15

16 Håber du har lært noget nyt! Igennem vores arbejde med menneskearternes- og hjernens udvikling er alle blevet klogere på emnet. Vi begyndte denne udgave af Makk med en række spørgsmål som vi har undersøgt. Et svar på spørgsmålene kunne lyde som følger: Udviklingen af mennesker har været lang og finurlig. Det er ikke lige til at forstå og forskere mangler stadig svar. Menneskets stamtræ er langt fra fuldendt, mener de fleste. Der er stadig de såkaldte missing-links nogle steder. Forskere over hele verden arbejder stadig på disse spørgsmål, men det er nok umuligt at svare på dem før der bliver gjort yderligere arkæologiske fund. Da Homo sapiens blev til, udkonkurrerede de langsomt de gamle menneskearter. Undervejs mener forskere dog at Homo sapiens blandede sig med nogle af de andre fra Homo-slægten. Derfor kan man sige at de gamle menneskearter faktisk ikke er helt udslettet. De lever videre igennem os og er uomtvisteligt en del af os. Vores store evolutionære forspring, dengang, var vores komplicerede hjerne og hermed vores evner til at kommunikere og fremstille redskaber, der kunne udligne vores fysiske svagheder, i forhold til de andre menneskearter. Menneskeabernes store fordel frem for det almindelige dyr må være vores evne til at samarbejde, kommunikere og tilpasse naturen til os, i stedet for at de betingelser som naturen giver os, langsomt ved evolution ændrer os til at passe ind det sted hvor vi har slået os ned. Vores hjerne der er bedst tilpasset til at være stenaldermenneske, er ved at blive en evolutionær klods om benet på os. Vores forældede hjerne er skyld i flere store folkesygdomme såsom stress, der skyldes at vores hjerne stimuleres på en forkert måde i længere tid. Dette gør at stress, der engang var en smart overlevelsesmekanisme i en kampsituation, ændrer sig til noget der slider vores krop op. Mennesket har altid ændret sig, men er det mon stadig tilfældet i dag? Har det moderne samfund, hvor langt de fleste syge og svage mennesker overlever, mon sat evolutionen på standby? Ingen har svaret på disse spørgsmål, og der er kun en måde at finde ud af det på. Nemlig at vente. For ingen ved hvordan vi og resten af verden ser ud om år. Redaktionen 16

17 Læs mere her: Scan koden med din telefon eller tablet. Hvis du bruger vores onlineudgave kan du bare bruge linket lige over koden

18 18