SYDDAnSk UDDAnnElSES- AftAlES EffEktmoDEl

Transkript

1 uddannelser i verdensklasse SYDDAnSk UDDAnnElSES- AftAlES EffEktmoDEl Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne De frie kostskoler SOSU- skolerne Handelsskolerne Gymnasierne VUC erne De tekniske skoler Erhvervsakademierne Professionshøjskolerne Syddansk Universitet Studievalg Sydjylland og Fyn DI - Organisation for erhvervslivet Dansk Erhverv Dansk Byggeri DS Håndværk & Industri Desuden bakker Undervisningsministeriet op om Syddansk Uddannelsesaftale

2 Side 2 Effektmodel Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Sådan lyder det klare mål med, som er en aftale indgået af alle centrale aktører på uddannelsesområdet i Region Syddanmark. Der er sat utallige projekter i søen på ungdomsuddannelserne, i kommunerne og hos andre aktører i regionen. Desværre indtil videre uden den store effekt. Det skal der laves om på. Derfor sidder du nu med første version af den såkaldte effektmodel i hånden. Effektmodellen er tænkt som et fælles redskab for alle parterne bag uddannelsesaftalen, så det i højere grad bliver muligt at måle effekten af den samlede indsats. En større effekt er nemlig helt nødvendigt for, at 95 %-målsætningen kan indfries. Målet med effektmodellen er: At definere og skabe fælles forståelse for de værktøjer, der kan bruges i forhold til 95 %-målsætningen At skabe fælles målbare indikatorer, der kan anvendes til systematisk opfølgning på fremdriften mod 95 %-målet At vurdere og evaluere projekter ud fra de objektive, målbare indikatorer At få mere målrettede og målbare tiltag hos alle parterne i Syddansk Uddannelsesaftale Helt konkret rummer effektmodellen ni værktøjer, som hver især er afgørende for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det gælder både før, under og efter ungdomsuddannelsen som for eksempel den unges forudsætninger fra grundskolen samt adgangen til støtte ved familiære eller psykiske problemer. Det er tanken, at parterne bag løbende og i fællesskab skal arbejde for at skabe effekt på de ni værktøjer. Og for at måle, hvordan arbejdet skrider fremad, er der udvalgt 15 objektive indikatorer, som indsatsen kan måles på. I denne publikation kan du læse resultaterne af den første måling af de 15 indikatorer i effektmodellen. Det er med andre ord en status på, hvordan det i 2011 ser ud i forhold til at skabe effekt på de mange tiltag på uddannelsesområdet. Det betyder også, at det næste år vil være muligt at sammenligne resultaterne og få et overblik over, om vi er godt på vej mod det fælles mål at 95 % af en årgang skal tage en ungdomsuddannelse.

3 Side 3 Se tabeller med alle resultater fra effektmodellen på s

4 Side 4 Uddannelsesstrategi effe tmo 9 værkt har samlet alle centrale aktører til en fælles indsats for at nå 95 %-målsætningen. Tanken med effektmodellen er, at den skal være et fælles redskab for aktørerne til at opnå en højere effekt, så 95 %-målsætningen kan indfries. Før ungdomsuddannelserne På ungdomsuddannelserne 1 Optimer de unges forudsætninger fra grundskolen 3 Sikre nærhed til et bredt tilbud af ungdomsuddannelser 2 Optimer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 4 Sikre et godt socialt miljø på ungdomsuddannelserne 5 Sikre inspirerende og motiverende undervisning på ungdomsuddannelserne

5 Side 5 dellens øjer 95 % Uden for ungdomsuddannelserne af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse 6 Sikre praktikpladser til alle elever på erhvervsuddannelserne 7 Sikre støtte til unge med faglige, sociale, psykiske eller personlige problemer 8 Sikre at de mange unge-aktører arbejder sammen om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats 9 Sikre synlige og attraktive videregående uddannelsesmuligheder for de unge efter ungdomsuddannelsen

6 Side 6 Effektmodel Generelt tror jeg, at flere unge træffer det rigtige valg, hvis man hjælper dem lidt bedre på vej ved at finde ud af, hvad den unge godt kan lide at lave Steven 17 år, Grindsted Erhvervsskole

7 Side 7 Værktøj 1 Optimer de unges forudsætninger fra grundskole, produktionsskole, de frie kostskoler og VUC enkeltfag Hvorfor? I grundskolen, på produktionsskoler og de frie kostskoler skal de unges faglige niveau, læringslyst og sociale kompetencer styrkes, da det er afgørende forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Produktionsskoler, frie kostskoler og VUC enkeltfag har en særlig opgave i forhold til at klæde de ikke-uddannelsesparate unge på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Værktøj 1 har to indikatorer til at måle, i hvilken udstrækning det lykkes at optimere de unges forudsætninger fra grundskolen. Indikator 1.1. viser, hvor mange elever der forlader grundskolen med utilstrækkelige forudsætninger i dansk og/eller matematik. Elever med utilstrækkelige kundskaber defineres her som elever, som enten har forladt grundskolen uden at aflægge alle folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik, eller har et gennemsnit på under 2. Indikator 1.2. viser, hvor mange elever, som bliver vurderet ikke-uddannelsesparate af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), efterskoler eller andre. Se figurer for indikator 1.1. og 1.2. på de næste sider.

8 Side 8 Effektmodel Indikator 1.1. Andel af de årige med utilstrækkelige læse- og/eller matematikkundskaber i 2011 Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark i alt Hele landet 0 % 4 % 8 % 12 % 16 % 20 % 24 % 28 % Uden 9. klasses afgangsprøve Gennemsnit under 2 figur 1.1. viser, at i alt 14 % af de årige i Syddanmark har utilstrækkelige læse- og/eller matematikkundskaber svarende til 4288 personer. Der er derfor stadig en udfordring i forhold til at forbedre de unges forudsætninger fra grundskolen.

9 Side 9 Indikator 1.2. Andel af eleverne i grundskolens 9. og 10. klasse, som vurderes til at være ikke-uddannelsesparate i marts 2011 Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark i alt Hele landet 0 % 1 % 2 % 3 % 4 % 5 % 6 % 7 % Erhvervsfaglige udd. Gymnasiale udd. figur 1.2. viser, at meget få elever under 1% vurderes ikke-uddannelsesparate, når de søger en erhvervsuddannelse, mens 4 % af dem, der søger en gymnasial uddannelse, vurderes ikke-uddannelsesparate i forhold til en gymnasial uddannelse. Der ses her kun på den gruppe, der faktisk tilmelder sig en erhvervs- eller gymnasial uddannelse. På den ene side er det positivt, at så mange elever vurderes uddannelsesparate. På den anden side er der en markant forskel til indikator 1.1., som viser, at 14 % af de årige har utilstrækkelige læse- og/eller matematikkundskaber. Det rejser spørgsmålet: Kan man være uddannelsesparat, når man har utilstrækkelige læse- og/eller matematikkundskaber? Det begrænsede antal ikke-uddannelsesparate kan måske forklares med, at eleverne har et realistisk syn på egne forudsætninger og derfor vælger ikke at tilmelde sig en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen. Hvis de ikke tilmelder sig en ungdomsuddannelse, skal de ikke vurderes i forhold til, om de er uddannelsesparate eller ej. Denne forklaring underbygges af, at kun 92 % af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de går ud af grundskolen, se figur 2.1.

10 Side 10 Effektmodel Uddannelse er nøglen til at sikre vækst og fremgang. Vi skal derfor sikre, at mindst 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse. For at dette mål kan nås inden 2015 skal regionen være en udfarende kraft for at sikre, at der både er geografisk, kapaci-tetsmæssig og faglig sammenhæng i uddannelsestilbuddene. Lasse Krull (C), formand for Udvalget for Regional Udvikling

11 Side 11 Værktøj 2 Optimer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Hvorfor? Det er vigtigt, at de unge er godt rustede til at klare overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. God vejledning er afgørende for at sikre det bedste match mellem den unges forudsætninger og interesse og det mest relevante ungdomsuddannelsestilbud. Men også andre forhold spiller ind i forhold til, om den unge klarer overgangen med succes og får fodfæste på ungdomsuddannelsen. Værktøj 2 har to indikatorer til at måle, hvor mange elever der klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Indikator 2.1. og indikator 2.2. er derved pejlemærker i forhold til, hvor godt rustet grundskoleeleverne er, samt hvilken støtte de får i forhold til at klare overgangen. Indikator 2.1. viser, hvor mange elever fra grundskolens 9. og 10. klasse, som i 2011 tilmeldte sig en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen - fordelt på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Indikator 2.2. viser, hvor mange af de elever, der tilmeldte sig en ungdomsuddannelse 15. marts 2009, som efter henholdsvis 3, 6 og 12 måneder stadig går på en ungdomsuddannelse. Se figurer for indikator 2.1. og 2.2. på de næste sider.

12 Side 12 Effektmodel Indikator 2.1. Andel af elever, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen i marts 2011 Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark i alt Hele landet 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Erhvervsfaglige udd. Gymnasiale udd. figur 2.1. viser, at 92 % af eleverne i Syddanmark, der forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse, tilmelder sig en ungdomsuddannelse. Heraf tilmelder de 67 % sig en gymnasial uddannelse, mens 25 % tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse. Det er således lykkedes for grundskolen, UU-vejledere og andre at motivere langt de fleste unge (92 %) til at tilmelde sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Det skal dog bemærkes, at der blandt de 92 % vil være nogle unge, som har utilstrækkelige læse- og/eller matematikkundskaber, og som derfor står med nogle faglige udfordringer på ungdomsuddannelsen eller som slet ikke kan optages på en gymnasial uddannelse.

13 Side 13 Indikator 2.2. Andel af tilmeldte til en ungdomsuddannelse i 2009, der stadig går på ungdomsuddannelsen efter 3, 6 og 12 måneder 95 % 90 % 85 % 80 % 75 % 70 % 65 % 60 % 55 % 50 % 1. oktober januar juli 2010 Erhvervsfagl. udd. Gymnasiale udd. Undgomsudd. i alt figur 2.2. viser, at selvom de fleste unge i Syddanmark tilmeldte sig en ungdomsuddannelse i marts måned 2009, er det langt fra alle, som har klaret overgangen til ungdoms-uddannelsen og stadig går der efter 3 og 6 måneder. Kun 83 % af de unge, der tilmeldte sig en erhvervsuddannelse går der stadig 1. oktober, og yderligere 3 måneder senere er kun 80 % tilbage. På de gymnasiale uddannelser er der flere unge, der klarer overgangen. Her er 91 % stadig i gang med en gymnasial uddannelse 1. oktober. Det store frafald i de første 3-6 måneder på ungdomsuddannelserne peger på, at der stadig er en fælles udfordring i at optimere overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Den unge skal ikke blot tilmelde sig en ungdomsuddannelse, men skal have varigt fodfæste og gennemføre uddannelsen.

14 Side 14 Effektmodel Jeg overvejede at læse på HF i Odense, men det er for langt fra, hvor jeg bor, så nu læser jeg på VUC. Det er vigtigt, at det er tæt på Betina 18 år, VUC Glamsbjerg

15 Side 15 Værktøj 3 Sikre nærhed til et bredt tilbud af ungdomsuddannelser Hvorfor? Der skal være et bredt tilbud af ungdomsuddannelser inden for en rimelig geografisk afstand af den enkelte unge, således at alle har mulighed for at starte på den ønskede ungdomsuddannelse uden at få en meget lang transporttid. Det er påvist, at lang transporttid har en negativ effekt på unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Værktøj 3 har én indikator til at vise, om unge i Syddanmark har adgang til et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for en rimelig transporttid. Indikator 3.1. viser således de unges transporttid til henholdsvis erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Se figurer for indikator 3.1.a, b og c på de næste sider.

16 Side 16 Effektmodel Indikator 3.1a. Andelen af årige med en offentlig transporttid på over 90 min. til enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, 2011 Kommune Antal årige Total Andel årige med en transporttid på over 90 min. til en erhvervsuddannelse Andel årige med over 90 min. til en gymnasial uddannelse Andel af årige med en transporttid på over 90 min. til både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse Aabenraa ,3 16,0 14,0 Assens ,9 1,9 1,9 Billund ,2 15,6 15,6 Esbjerg ,5 6,3 6,3 Faaborg-Midtfyn ,4 9,7 9,5 Fanø ,6 5,7 5,7 Fredericia ,4 2,3 2,3 Haderslev ,6 16,9 16,8 Kerteminde ,0 14,7 14,7 Kolding ,0 7,6 7,6 Langeland ,9 26,5 25,9 Middelfart ,9 4,5 3,6 Nordfyns ,3 10,5 9,8 Nyborg ,2 0,7 0,7 Odense ,1 1,6 1,0 Svendborg ,5 6,8 5,4 Sønderborg ,5 4,5 4,5 Tønder ,0 34,2 34,2 Varde ,7 26,9 26,9 Vejen ,3 15,4 15,4 Vejle ,9 11,0 10,5 Ærø ,0 41,6 41,6 Syddanmark ,4 9,8 9,5 Tabel 3.1a. viser, at godt 9 % af de årige har mere end 90 min. transporttid hver vej til både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Denne gruppe af unge har således ikke adgang til et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for en rimelig afstand. Det kan påvirke deres gennemførsel negativt. Der er derfor behov for at arbejde for, at flere unge får kortere afstand til forskellige typer af ungdomsuddannelser. Der er længst til erhvervsuddannelserne. 14 % af de unge har mere end 90 min. transporttid til nærmeste erhvervsuddannelse, mens knap 10 % har mere end 90 min. transporttid til en gymnasial uddannelse.

17 Side 17 Figur 3.1b. viser erhvervsuddannelsernes placering i Syddanmark, og hvor lang tid det tager for den enkelte unge at komme dertil med offentlig transport. De grå områder på landkortet er udtryk for, at unge, der bor her, har mere end 90 min. transport til en erhvervsuddannelse. I Faaborg-Midtfyn, Fanø, Nordfyns, Tønder, og Ærø kommuner har mere end 40 % af de årige mere end 90 min. transporttid til en erhvervsuddannelse. Figur 3.1c. viser, at der er et ret fintmasket net af gymnasiale uddannelser i Syddanmark, herunder langt flest almengymnasiale uddannelser. Der er dog stadig steder f.eks. på Langeland, i Tønder, Varde og på Ærø, hvor mere end 25 % af de årige har en transporttid på over 90 min. til en gymnasial uddannelse.

18 Side 18 Effektmodel Det sociale betyder meget, og på min skole bliver der sat masser af midler af til fredagscafé, elevrådsmøder osv. Det betyder, at vi lærer hinanden og hinandens grænser at kende Marius 20 år, Fyns HF-Kursus

19 Side 19 Værktøj 4 Sikre et godt socialt miljø på ungdomsuddannelserne Hvorfor? Et meningsfuldt socialt fællesskab med gode relationer til andre elever og lærerne er en forudsætning for, at den unge trives på ungdomsuddannelsen og har lyst til at lære nyt. Værktøj 4 har én indikator. Indikator 4.1. skal belyse, om der er et godt socialt miljø på ungdomsuddannelserne. Indikator 4.1. Andel af elever, der oplever et godt socialt miljø på skolen/i klassen Det har imidlertid ikke været muligt at indsamle standardiserede data om det sociale miljø på uddannelsesinstitutionerne. Planen var at indhente data fra Undervisningsministeriets Ressourceregnskab, men de data foreligger ikke endnu. Der arbejdes på at indhente data til næste års effektmodel.

20 Side 20 Effektmodel vil inden for de seks indsatsområder sætte særligt fokus på tre fyrtårnsinitiativer i : Uddannelsessamarbejder, praktikpladser til alle og syddanske talenter

21 Side 21 Værktøj 5 Sikre inspirerende og motiverende undervisning på ungdomsuddannelserne Hvorfor? Undervisningen skal opleves motiverende, inspirerende og med passende udfordringer for den enkelte unge, idet forudsætningen for læring er, at eleven er nysgerrig, positiv og interesseret. Pædagogikken skal derfor tilrettelægges således, at den enkelte motiveres under hensyntagen til faglige og sociale forudsætninger. Værktøj 5 har fire indikatorer til at måle, om der er en inspirerende og motiverende undervisning på ungdomsuddannelserne. Indikator 5.1. skal belyse, hvordan eleverne selv oplever undervisningen på ungdomsuddannelserne. Dertil antages det, at en motiverende og inspirerende undervisning bidrager til at fastholde eleverne på ungdomsuddannelsen. Derfor måler indikator 5.2. undervisningens kvalitet ved dels at se på, hvor mange elever på erhvervsuddannelserne der gennemfører grundforløbet, og dels, hvor mange der gennemfører hovedforløbet. Indikator 5.3. måler undervisningens kvalitet ved at se på, hvor mange elever der gennemfører på de fire gymnasiale uddannelser, og indikator 5.4. måler gennemførelsen på de enkelte uddannelsesinstitutioner i Syddanmark. Indikator 5.1. Andel af elever, der oplever at undervisningen er inspirerende og motiverende Det har ikke været muligt at indsamle standardiserede data om de unges tilfredshed med undervisningen. Planen var at indhente data fra Undervisningsministeriets Ressourceregnskab, men de data foreligger ikke endnu. Der arbejdes på at indhente data til næste års effektmodel.

22 Side 22 Effektmodel Medieproduktion Merkantil Produkt Bil, fly og andre transportmidler By 52 % Indikator 5.2. Andel af elever på erhvervsuddannelserne, 68 % der gennemfører grundforløbet og hovedforløbet 72 % 67 % 53 % 86 % der gennemfører grundforløbet. 73 % Dyr, planter og natur Erhvervsuddannelsernes hovedforløb er karakteriseret 81 % 73 % Bil, fly Bil, og fly ved, Bil, andre og fly at andre og transportmidler de andre unges transportmidler læring primært foregår Bygge Bygge på og virksomhe- Bygge anlæg og anlæg og anlæg 81 % Figur 5.2. viser, at kun 74 % af de elever, der starter på der, Bil, afbrudt fly og andre af kortere transportmidler skoleforløb. Den højere Bygge gennemførsel på hovedforløbene peger måske på, at eleverne Transp og anlæg Bygning Strøm, styring og IT Sundhed, Dyr, omsorg planter og og pædagogik natur grundforløbet på en erhvervsuddannelse i Syddanmark, gennemfører grundforløbet. Der er Bil, store fly og forskelle andre transportmidler på motiveres ved denne Bygge praksislæringsform og anlæg frem for Bygnings- blot at og brugerservice de forskellige indgange på erhvervsuddannelserne. På være på skole. indgangen Bil, Krop fly og og andre stil gennemfører transportmidler 85 % af dem, der Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice starter, mens kun godt halvdelen på indgangene En anden forklaring på den højere gennemførsel kan 53 % Medieproduktion, Transport og logistik, Strøm, styring og IT og Bil, fly og andre transportmidler gennem- læring. De har formået 86 % at gennemføre et grundforløb, 79 % være, at eleverne på hovedforløbene er bedre rustet 59 til % %% fører grundforløbet. Det ser derfor ud til, at der stadig 53 % de har søgt og 87 fundet % en 59 praktikplads % samt er i det hele %% 57 % er behov for at arbejde med Bil, at fly gøre og andre undervisningen transportmidler på taget blevet Bygge ældre og anlæg og måske mere modne. Bygnings- og brugerservice 86 % 79 % 94% grundforløbene endnu mere 53 motiverende, % inspirerende 59 % Dyr, planter og natur 57 % Krop og stil Mad og mere tilpasset til de unges faglige, sociale og personlige forudsætninger. Erhvervsfaglige udd. i Syddanmark Erhvervsfaglige Medieproduktion udd. i Danmark 86 % 79 % 94% Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Figur 5.2. viser også, at gennemførelsen på hovedforløbene på erhvervsuddannelserne i Syddanmark 53 % er Dyr, planter og natur markant højere end på grundforløbene med i gennemsnit 83 %, der færdiggør hovedforløbet, mod kun 86 % 74%, Krop og stil 59 % 73 % 79 % Mad til mennesker 81 % 74 % 85 % Krop 83 % og stil 85 % 85 % 66 % Bygnings- Bygnings- Bygnings- og brugerservice og og brugerservice 85 % Medieproduktion 80 % 57 % 85 % 94% 85 % 72 % 52 % 66 % Mad til mennesker % 80 % Merkantil Produ H G Bil, fly Bil, og fly Bil, andre og fly andre og transportmidler andre transportmidler Bil, fly Bil, og fly Bil, andre og fly andre og transportmidler andre transportmidler Medieproduktion 53 % 53 % 53 % 86 % 86 % 86 % 53 % 53 % 53 % 53 % 53 % 53 % 86 % 86 % 86 % Dyr, Dyr, planter Dyr, planter 86 og % planter 86 natur og % 86 natur og % natur 52 % Bygge Bygge og Bygge anlæg og anlæg og anlæg Bygge Bygge Medieproduktion og Bygge anlæg og anlæg og anlæg 73 % 81 % 59 % 59 % 59 % 79 % 79 % 79 % 59 % 59 % 59 % 59 % 59 % % 79 % 79 % 79 % Medieproduktion Krop 79 Krop og % stil Krop 79 og % stil 79 og % stil 68 % Merkantil 72 % Bygnings- Bygnings- Bygnings- og brugerservice og og brugerservice Bygnings- Bygnings- og brugerservice og Merkantil og brugerservice 85 % Strøm, styring og IT Sundhed, Produktion og udvikling 66 % 85 % Produktion og udvikling 80 % 57 % 57 % 57 % 52 % 72 % 94% 94% 94% 68 % 67 % 57 % 57 % 57 % 57 % 57 % 57 % 53 % 94% 94% 7294% % 54 % Merkantil Produktion Mad Mad til mennesker Mad 94% til mennesker 94% til mennesker 94% 87 og % udvikling 67 % 82 % 54 % Dyr, Dyr, planter Dyr, planter og planter natur og natur og natur68 % Dyr, Dyr, planter Dyr, planter og planter natur og natur og natur 73 % 73 % 73 % 81 % 81 % 81 % Strøm, styring og IT 73 % 73 % 73 % 73 % 73 % 73 % 81 % 81 % 81 % 81 % 81 % 81 % Medieproduktion Medieproduktion Medieproduktion Medieproduktion Medieproduktion Medieproduktion 53 % 87 % Krop Krop og stil Krop og stil og stil Krop Krop og stil Krop og stil og stil Strøm, styring og IT 52 % 85 % 85 % 85 % 67 % 68 % Sundhed, omsorg og pædagogik 67 % 85 % 85 % 85 % 80 % 80 % 80 % Transport og logistik 85 % 85 % 85 % 85 % 85 % 85 % 85 % 85 % 85 % 85 % 85 % 85 % 53 % Strøm, styring Merkantil Merkantil ogmerkantil IT 87 % Merkantil Merkantil Merkantil Merkantil Merkantil Merkantil Strøm, Mad styring Mad til Mad til ogmennesker IT til mennesker Mad Mad til mennesker Mad til til mennesker Sundhed, omsorg og pædagogik 72 % 66 % 66 % 66 % 82 Sundhed, % omsorg og pædagogik Erhvervsfaglige udd. i Syddanmark Transport og logistik 54 % 82 % 5366 %% 66 % 66 % 74 % 66 % 66 % 66 % 87 % 80 % 80 % 80 % 81 % 74 % 80 % 80 % 80 % 74 % 83 % 50 % Sundhed, Produktion omsorg Produktion Produktion og og pædagogik udvikling udvikling udvikling Transport og logistik 81 % 84% 74 % 50 % Erhvervsfaglige Produktion Produktion Produktion udd. i Syddanmark og udvikling og udvikling og udvikling Erhvervsfaglige udd. i Danmark 81 % Produktion Produktion og udvikling og udvikling og udvikling84% Tran Erhverv Erhvervsfaglige udd. i Syddanmark Erhvervsfaglige udd. i Danmark 52 % 52 % 52 % % 72 % 72 % 74 % 54 % 54 % 54 % 68 % 68 Erhvervsfaglige % 68 % udd. i Syddanmark 87 % 67 % 67 Erhvervsfaglige % 67 % udd. i Danmark 81 % 82 % 82 % 82 % 52 % 74 % 52 % 52 % 72 % 72 % 72 % 54 % 54 % 54 % 52 % 52 % 52 % 72 % 72 % 72 % 83 % 54 % 54 % 54 % 68 % 68 % 68 % 67 % 67 % 67 % 82 % 82 % 82 % 68 % 68 % 68 % 67 % 67 % 67 % 82 % 82 % 82 % Hovedforløb 74 % 72 % Erhvervsfaglige udd. i Syddanmark Erhvervsfaglige udd. i Danmark Strøm, Strøm, styring Strøm, styring og styring ITog ITog IT Sundhed, Sundhed, Sundhed, omsorg omsorg og omsorg pædagogik pædagogik pædagogik Transport Transport Transport og logistik logistik logistik 83 % 81 % Grundforløb 74 % 72 % 84% 72 % 81 % 50 % Hovedforløb Grundforløb

23 Htx Hhx Side % 83 % Indikator 5.3. Andel af elever på de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark, der gennemfører hele ungdomsuddannelsen Almengymnasiale uddannelser i Syddanmark 84% Stx Hf Figur 5.3. viser, at 84 % af eleverne på de gymnasiale uddannelser i Syddanmark gennemfører en gymnasial uddannelse. Der er forskelle på de fire gymnasiale uddannelser. På det almene gymnasium (STX) gennemfører 87 %, mens 75 % gennemfører på det tekniske gymnasium (HTX). Det ser derfor ud til, at der stadig er behov for at arbejde med at gøre undervisningen mere inspirerende, motiverende og tilpasset de unges forudsætninger. 87 % 80% Stx Hf Htx Hhx 87 % 80% 75 % 83 % Htx Hhx Almengymnasiale uddannelser i Syddanmark 75 % 83 % 84% Almengymnasiale uddannelser i Syddanmark 84%

24 Side 24 Effektmodel Indikator 5.4a. Andel af elever på de erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner i Syddanmark, der gennemfører uddannelsen, 2010 AMU-Fyn AMU-Vest Busin. Coll. Syd Mommark HkS - Sønderborg Campus Vejle Dalum Landbrugsskole Erhvervsgymnasiet Grindsted EUC Lillebælt EUC Syd EUC Vest Grindsted Landbrugsskole Gråsten Landbrugsskole Haderslev Handelsskole HANSENBERG IBC International Business College Kjærgård Landbrugsskole Kold college Ribe Handelsskole Rybners Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen Syd Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Svendborg Erhvervsskole Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle TietgenSkolen Tønder Handelsskole Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Vejen Handelsskole Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Syddanske erhvervsfagl. institutioner i alt 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %

25 Side 25 Indikator 5.4b. Andel af elever på de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner i Syddanmark, der gennemfører uddannelsen, 2010 Alssundgymnasiet Sønderborg Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig Esbjerg Gymnasium og HF Kursus Fredericia Gymnasium Faaborg Gymnasium Grindsted Gymnasium & HF Haderslev Katedralskole Kolding Gymnasium, HF-Kursus og IB School Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Midtfyns Gymnasium Mulernes Legatskole Munkensdam Gymnasium Nordfyns Gymnasium Nyborg Gymnasium Odense Katedralskole Oure Idrætsgymnasium Ribe Katedralskole Rosborg Gymnasium & HF Rybners Rødkilde Gymnasium Sct. Knuds Gymnasium Studenterkurset og Kostskolen i Sønderjylland Svendborg Gymnasium og HF Sønderborg Statsskole Tornbjerg Gymnasium Tønder Gymnasium Varde Gymnasium Vejen Gymnasium og HF Vestfyns Gymnasium Aabenraa Statsskole Syddanske gymnasier og HF-kurser i alt 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Figur 5.4a. og figur 5.4b. viser gennemførelsen, når vi kigger på de enkelte uddannelsesinstitutioner med alle de uddannelser, som de rummer, uanset om det er erhvervsuddannelser eller gymnasiale uddannelser. Det ses, at der er markante forskelle mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner. Dette kan skyldes mange faktorer såsom forskelle i udbuddet af uddannelser, elevgrundlaget og socioøkonomiske forhold. Det kan derfor ikke entydigt konkluderes, hvilken uddannelsesinstitution, der er bedst til at sikre en motiverende og inspirerende undervisning. Samtidig ses det dog også, at der er betydelige forskelle mellem tilsyneladende sammenlignelige uddannelsesinstitutioner. Der ligger måske derfor et potentiale i at se nærmere på de uddannelsesinstitutioner, hvor flest gennemfører altså lære af best practice.

26 Side 26 Effektmodel 71 % af de årige i Syddanmark har en ungdomsuddannelse. Der er derfor stadig lang vej til 95 %-målet og meget at arbejde på og samarbejde om for parterne i Syddansk Uddannelsesaftale

27 Side 27 Værktøj 6 Sikre praktikpladser til alle elever på erhvervsuddannelserne Hvorfor? Det nødvendige antal gode praktikpladser/skolepraktikpladser skal være til stede, således at de unge på erhvervsuddannelserne kan gennemføre hele uddannelsen. En praktikplads er en forudsætning for, at en elev, der har afsluttet grundforløbet, kan starte på hovedforløbet på en erhvervsuddannelse. Værktøj 6 har én indikator til at måle, om der er et tilstrækkeligt antal ordinære praktikpladser til rådighed for eleverne på erhvervsuddannelserne i Syddanmark. Indikator 6.1. viser praktikpladssituationen 10 måneder efter, at eleverne har gennemført deres grunduddannelse. Se figurer for indikator 6.1. på de næste sider.

28 19 % Side 28 Effektmodel 38 % % 64 % 4 % 5 % 35 % 33 % 33 % 35 % 49 % 56 % 7 % Indikator 6.1. Andel af elever 6 % med 12 % 11 en % praktikpladsaftale 5% med en 6 % virksomhed 10 måneder efter gennemført grunduddannelse, % 35 % 28 % 54 % 3% Strøm, styring og IT Dyr, planter og natur Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil Transportog logistik Mad til mennesker Figur 6.1. viser, at kun 45 % af eleverne i Syddanmark i % 25 har % en praktikplads i en virksomhed 10 måneder 41 % 37 % efter, at de har gennemført deres grunduddannelse. Det svarer til 4134 elever, der har en praktikplads. Hertil er 52 % der 6 % i skolepraktik, og 7 % der har haft en praktikplads, men som har mistet 63 den. % 10 % 9 % 1510 %% 3% 4 % 3 % 1% I alt er det altså kun 58 % af alle de elever, som har gennemført første del af deres erhvervsuddannelse nemlig grundforløbet som 30 % 43 % 41 % har, eller har haft, muligheden for at gennemføre hele deres erhvervsuddannelse. 53 Der % er derfor behov for at skaffe flere praktik- 47 % 52 % pladser, hvis de unge skal gennemføre 15 % deres erhvervsuddannelse. 12 % 11 % 2 % Erhvervsfagl. udd. i Syddanmark Medieproduktion Erhvervsfaglige udd. i Merkantil Danmark Produktion og udvikling 42 % 64 % 19 % 45 % 13 % 7 % 6 % 4 % 39 % 56 % 8 % 6% % 5% 5% 33 % 7 % 6 % Ordinær aftale Skolepraktik Mistet aftale Uden aftale 54 % Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transportog logistik 41 % 37 % 30 % 43 % 52 % 52 % 10 % 15 % 12 % 4 % 3 % 1% Erhvervsfagl. udd. i Syddanmark Erhvervsfaglige udd. i Danmark 42 % 45 % 39 % 47 % Ordinær aftale Skolepraktik Mistet aftale Uden aftale 7 % 6 % 8 % 6%

29 Side 29 Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- - og brugerservice 38 % 45 % 33 % 49 % 35 % 28 % 3% 5 % 12 % 6 % 11 % 35 % Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker 25 % 21 % 9 % 63 % 10 % 53 % 41 % 47 % 3% 15 % 11 % 2 % Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling 19 % 35 % 33 % 64 % 13 % 4 % 56 % 5% 5% 7 % 6 % 54 % Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transportog logistik 41 % 37 % 30 % 43 % 52 % 52 % 10 % 15 % 12 % 4 % 3 % 1%

30 Side 30 Effektmodel Siden jeg var i praktik som toldbetjent, har jeg vidst, at jeg ville uddanne mig til det. Det er vigtigt med praktik og brobygning, så man kan se, hvad en uddannelse går ud på. Der skal mere forberedelse til i folkeskolen, så man kan se, hvad der bliver forventet af én Charlene 17 år, IBC Aabenraa

31 Side 31 Værktøj 7 Sikre støtte til unge med faglige, sociale, personlige eller psykiske problemer Hvorfor? Unge, der har forskellige problemer (faglige, sociale, personlige, psykiske), skal have støtte og professionel hjælp, så problemerne kan håndteres, og den unge fastholdes på ungdomsuddannelsen. Disse unge vurderes ofte af UU eller jobcentret til at være ikke-uddannelsesparate eller ikke-uddannelsesegnede. Men andre unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse, kan også have f.eks. psykiske problemer. Problemerne kan hindre dem i at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis ikke de får hjælp. Værktøj 7 har én indikator, som er et pejlemærke i forhold til, om der er tilstrækkeligt med støtte af høj kvalitet til unge, der har faglige, sociale, personlige eller psykiske problemer. Indikator 7.1. viser, hvor mange af de unge ledige som har problemer af en sådan karakter, at de ikke vurderes at være jobklare eller er raskmeldte (matchgruppe 2 og 3). Antagelsen er, at hvis der er tilstrækkeligt med støtte til unge med problemer, så burde andelen af unge ledige i matchgruppe 2 og 3 (unge der ikke er jobklare) være minimal. Indikator 7.1. Andel af fuldtidsledige årige, som er i matchgruppe 2 eller 3, 2010 Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark i alt Hele landet 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % Andel i matchgrp. 1 Andel i matchgrp. 2 Andel i matchgrp. 3 Figur 7.1. viser, at 3 % af de årige i Syddanmark er ledige og i matchgruppe 2 eller 3. Det er en relativ lille andel, men svarer alligevel til godt 5000 personer. Denne gruppe af unge skal have den nødvendige støtte til at håndtere deres problemer, så de igen kan deltage i samfundslivet.

32 Side 32 Effektmodel - Der er et ret fintmasket net af særligt almene gymnasier i Syddanmark, men der er stadig steder f.eks. i Tønder, Varde og Vejle Kommune, hvor unge har en transporttid på over 90 min. til en gymnasial uddannelse.

33 Side 33 Værktøj 8 Sikre at de mange unge-aktører arbejder sammen om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats Hvorfor? Hvis det skal lykkes at nå 95 %-målsætningen, er det vigtigt, at de mange aktører, der har en opgave og en relation til den unge, arbejder på at løse ikke blot deres egen del af opgaven, men også samarbejder med hinanden. Alle tiltag skal derfor videreformidles i forhold til de øvrige aktører, som kommer i berøring med eller har ansvaret for den unge. Derved sikres det, at der hele tiden arbejdes ud fra den eksisterende viden, og at den unge ikke falder ned mellem flere stole. Værktøj 8 har to indikatorer til at måle, i hvilken udstrækning det lykkes for de mange parter i både at løse deres egen opgave samt at samarbejde om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i forhold til de unge, så de gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvis den samlede indsats fra parterne i er optimal, bør de fleste unge have gennemført en ungdomsuddannelse, når de er mellem 25 og 34 år. Det måler indikator 8.1. Ligeledes bør der ikke være ret mange årige, der er på anden offentlig forsørgelse end SU. Indikator 8.2. måler dette. Se figurer for indikator 8.1. og 8.2. på de næste sider.

34 Side 34 Effektmodel Indikator 8.1. Andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse, 2011 Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg -Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark i alt Hele landet 64 % 66 % 68 % 70 % 72 % 74 % 76 % De unge er generelt bedre uddannede end de ældre. Men figur 8.1. viser, at selv blandt de årige i Syddanmark i 2011 er det kun 71 %, der har en ungdomsuddannelse. Der er derfor stadig lang vej til 95 %-målet og meget at arbejde på og samarbejde om for parterne i. Middelfart Kommune er den kommune i Syddanmark med flest unge med en ungdomsuddannelse, nemlig 75 % af de årige.

35 Side 35 Indikator 8.2. Andel af årige på anden offentlig forsørgelse end SU, 2010 Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark i alt Hele landet 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % Figur 8.2. viser, at 12 % af de årige i Syddanmark er på anden offentlig forsørgelse end SU. Det er en stor gruppe af unge, som hverken er i uddannelse eller job, og som derfor er i risiko for at blive marginaliseret i samfundet. Der er derfor stadig en stor opgave for parterne i i at støtte disse unge ind i uddannelse eller job.

36 Side 36 Effektmodel Vi skal have en masse varierede uddannelsestilbud i regionen, så vores unge får lyst til at uddanne sig og udnytte deres potentiale Lasse Krull (C), formand for Udvalget for Regional Udvikling

37 Side 37 Værktøj 9 Sikre synlige og attraktive videregående uddannelsesmuligheder for de unge efter ungdomsuddannelsen Hvorfor? Synlige og attraktive videregående uddannelsesmuligheder kan fastholde unge i deres ungdomsuddannelse, fordi de kan se et andet perspektiv end den umiddelbare uddannelse. Det kan f.eks. være eleven, der er ved at tage en uddannelse som social- og sundhedsassistent, som gennemfører uddannelsen, fordi hun ved, at hun kan bruge uddannelsen som adgangsbillet til sygeplejerskeuddannelsen. Værktøj 9 har én indikator til at måle, om det er lykkedes at synliggøre de videregående uddannelser over for de unge som en attraktiv vej at gå efter ungdomsuddannelsen. Indikator 9.1. viser de syddanske unges søgning til de videregående uddannelser i hele landet. Indikator 9.1. Andel af årige i Syddanmark, der søger en videregående uddannelse, 2010 Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark i alt Hele landet 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % Figur 9.1. viser, at estimeret 56 % af de årige i Syddanmark vil søge en videregående uddannelse, mens de er mellem 18 og 29 år. Kun godt halvdelen af de unge finder det attraktivt at søge en videregående uddannelse. Der er derfor stadig behov for at synliggøre de videregående uddannelsesmuligheder for dermed at motivere de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

38 Side 38 Effektmodel Bilag Tabel 1.1. Andel af årige med utilstrækkelige læse- og/eller matematikkundskaber, 2011 Komune Antal årige Antal uden kendt 9. kl. eller 9. kl. før 2001/2 Antal med 9. kl. i 2001/2 eller senere Antal m. utilstr. fagl. forudsætninger (u. afgangspr. el. gns. < 2) Andel uden afgangsprøve Andel m. gennemsnit under 2 Andel m. utilstrækkelige faglige forudsætninger i alt % = alle m. 9. kl. i 2001/2 el. senere -- Assens % 2 % 14 % Billund % 2 % 12 % Esbjerg % 3 % 14 % Fanø % 5 % 16 % Fredericia % 3 % 10 % Faaborg-Midtfyn % 2 % 22 % Haderslev % 2 % 12 % Kerteminde % 3 % 14 % Kolding % 2 % 14 % Langeland % 2 % 14 % Middelfart % 2 % 17 % Nordfyn % 1 % 15 % Nyborg % 1 % 17 % Odense % 2 % 14 % Svendborg % 1 % 11 % Sønderborg % 2 % 15 % Tønder % 3 % 16 % Varde % 2 % 12 % Vejen % 3 % 13 % Vejle % 2 % 13 % Ærø % 3 % 27 % Aabenraa % 3 % 17 % Syddanmark i alt % 2 % 14 % Hele landet % 2 % 14 % Kilde: Oplysninger vedr. bopæl (CPR), uddannelse (ELEV) og karakteroplysninger fra 9. klasse afgangseksamen (KGS) fra Danmarks Statistik og UNI-C. Note: Befolkningen er opgjort 1. januar 2011 ved CPRregistret. Oplysninger vedr. 9. klasse er opgjort i Danmarks Statistiks Elevregister. Afgangskarakterer er opgjort på baggrund af årlige karakterindberetninger fra skolerne til UNI-C (2001/ /10). Afgangskarakterer er indsamlet på personniveau siden skoleåret 2001/2. Personer uden kendt 9. kl. eller 9. kl. før 2001/2 har i reglen ukendte afgangskarakterer.

39 Side 39 Tabel 1.2. Andel af eleverne i grundskolens 9. og 10. klasse, som vurderes til at være ikke-uddannelsesparate. 1. prioritetsønsker i marts 2011 Kommune Antal elever i 9. og 10.kl der søger en ungdomsudd. (minus STU) Antal elever i 9. og 10. kl der søger en EUD og er ikke-udd.- parate Andel elever i 9. og 10. kl der søger en EUD og er ikke-udd.- parate (%) Antal elever i 9. og 10.kl der søger en gymnasial udd. og er ikke-udd.- parate Andel elever i 9. og 10.kl der søger en gymnasial udd. og er ikke-udd.- parate (%) Antal ikkeudd.-parate i alt Andel ikkeudd.-parate (%) Assens ,2 % 15 3,0 % 16 3,2 % Billund ,3 % 14 4,1 % 15 4,4 % Esbjerg ,4 % 38 2,8 % 44 3,2 % Fanø 35 0,0 % 0,0 % 0 0,0 % Fredericia ,5 % 38 6,2 % 41 6,7 % Faaborg-Midtfyn ,3 % 21 3,1 % 23 3,4 % Haderslev ,4 % 27 3,7 % 30 4,1 % Kerteminde 312 0,0 % 15 4,8 % 15 4,8 % Kolding ,2 % 56 5,4 % 68 6,5 % Langeland 111 0,0 % 3 2,7 % 3 2,7 % Middelfart ,2 % 17 3,8 % 18 4,0 % Nordfyn ,3 % 14 4,1 % 15 4,4 % Nyborg ,8 % 20 5,3 % 23 6,1 % Odense ,2 % 116 5,8 % 120 6,0 % Svendborg ,3 % 15 2,2 % 17 2,5 % Sønderborg ,3 % 33 3,8 % 36 4,2 % Tønder 570 0,0 % 15 2,6 % 15 2,6 % Varde ,3 % 12 1,9 % 14 2,2 % Vejen ,6 % 8 1,5 % 11 2,1 % Vejle ,1 % 60 4,3 % 62 4,5 % Ærø ,5 % 3 4,5 % 4 6,0 % Aabenraa ,3 % 11 1,5 % 13 1,8 % Syddanmark i alt ,4 % 551 3,8 % 603 4,2 % Hele landet ,4 % ,8 % ,1 % Kilde: Oplysninger vedr. bopæl (CPR) og tilmeldinger til ungdomsuddannelser (tilmelding.dk) fra Danmarks Statistik og UNI-C. Note: Befolkningen er opgjort 1. januar 2011 ved CPRregistret. Der er opgjort 1. prioritets søgeønsker og parathedsvurderinger fra optagelse.dk 15. marts 2011.

40 Side 40 Effektmodel Tabel 2.1. Andel af elever, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. 1. prioritetsønsker marts 2011 Kommune Antal elever, der forlader grundskolen Andel af elever der forlader grundskolen der tilmelder sig en ungdomsuddannelse Andel af elever, der forlader grundskolen, der tilmelder sig en erhvervsfaglig udd. Andel af elever, der forlader grundskolen, der tilmelder sig en gymnasial udd. Assens % 27 % 64 % Billund % 28 % 68 % Esbjerg % 26 % 69 % Fanø % 26 % 64 % Fredericia % 26 % 70 % Faaborg-Midtfyn % 31 % 59 % Haderslev % 19 % 73 % Kerteminde % 29 % 61 % Kolding % 23 % 72 % Langeland % 30 % 59 % Middelfart % 24 % 67 % Nordfyn % 27 % 57 % Nyborg % 27 % 62 % Odense % 22 % 69 % Svendborg % 22 % 69 % Sønderborg % 22 % 69 % Tønder % 31 % 60 % Varde % 25 % 70 % Vejen % 30 % 66 % Vejle % 23 % 72 % Ærø % 26 % 62 % Aabenraa % 29 % 61 % Syddanmark i alt % 25 % 67 % Hele landet % 22 % 71 % Kilde: Oplysninger vedr. bopæl (CPR) og tilmeldinger til ungdomsuddannelser (tilmelding.dk) fra Danmarks Statistik og UNI-C. Note: Bopælskommune er opgjort 1. januar 2011 ved CPRregister. Der er opgjort 1. prioritets søgeønsker og parathedsvurderinger fra optagelse.dk 15. marts Antallet af elever, der forlader grundskolen, er opgjort som samtlige elever i 9. og 10. klasse, der i optagelse.dk har søgt andre aktiviteter end grundskole/efterskole. Andelene til ungdomsuddannelser, erhvervsfaglige uddannelser og gymnasiale uddannelser er opgjort som andele af eleverne, der forlader grundskolen.

41 Side 41 Tabel 2.2. Andel af tilmeldte til en ungdomsuddannelse i 2009, der stadig går på ungdomsuddannelsen efter 3, 6 og 12 måneder Kommune Antal elever, der marts 2009 tilmelder sig en ungdomsudd. Andel af elever, der tilmeldte sig en ungdomsuddannelse marts 2009, som går der: Andel af elever, der tilmeldte sig en erhvervsfagl. udd. marts 2009, som går der: Andel af elever, der tilmeldte sig en gymnasial uddannelse marts 2009, som går der : 1. okt jan juli 10 1.okt jan juli okt jan juli 10 Assens % 87 % 82 % 76 % 77 % 63 % 90 % 89 % 87 % Billund % 89 % 87 % 83 % 80 % 72 % 93 % 90 % 90 % Esbjerg % 89 % 84 % 80 % 76 % 64 % 92 % 91 % 89 % Fanø % 93 % 89 % 67 % 67 % 67 % 96 % 96 % 92 % Fredericia % 88 % 79 % 83 % 78 % 62 % 89 % 87 % 84 % Faaborg-Midtfyn % 89 % 84 % 85 % 84 % 71 % 92 % 91 % 90 % Haderslev % 92 % 86 % 88 % 85 % 70 % 92 % 91 % 88 % Kerteminde % 93 % 85 % 88 % 88 % 71 % 94 % 93 % 91 % Kolding % 90 % 85 % 84 % 81 % 71 % 90 % 89 % 88 % Langeland % 89 % 86 % 84 % 84 % 73 % 89 % 87 % 89 % Middelfart % 89 % 84 % 81 % 79 % 66 % 93 % 92 % 91 % Nordfyn % 89 % 85 % 79 % 79 % 67 % 94 % 93 % 91 % Nyborg % 88 % 83 % 77 % 75 % 65 % 89 % 89 % 88 % Odense % 87 % 81 % 80 % 77 % 63 % 90 % 87 % 86 % Svendborg % 89 % 84 % 85 % 84 % 67 % 91 % 88 % 88 % Sønderborg % 91 % 86 % 89 % 85 % 67 % 91 % 90 % 90 % Tønder % 92 % 89 % 84 % 81 % 74 % 94 % 92 % 91 % Varde % 90 % 86 % 84 % 82 % 73 % 91 % 91 % 89 % Vejen % 93 % 88 % 84 % 81 % 72 % 94 % 94 % 91 % Vejle % 87 % 83 % 78 % 76 % 66 % 90 % 90 % 88 % Ærø % 98 % 93 % 100 % 100 % 89 % 98 % 96 % 91 % Aabenraa % 91 % 86 % 84 % 82 % 71 % 92 % 91 % 91 % Syddanmark i alt % 89 % 84 % 83 % 80 % 67 % 91 % 90 % 89 % Hele landet % 88 % 83 % 82 % 79 % 65 % 90 % 89 % 87 % Kilde: Oplysninger vedr. bopæl (CPR), tilmeldinger til ungdomsuddannelser (til-melding.dk) og uddannelse (ELEV) fra Danmarks Statistik og UNI-C. Note: Bopælskommune er opgjort 1. januar 2009 ved CPRregister. Der er opgjort 1. prioritets søgeønsker fra optagelse. dk 15. marts Uddannelsesstatus er opgjort i Elevregistret 1. oktober 2009, 1. januar 2010 og 1. juli Opgørelsen af uddannelsesstatus er sket efter sammensætning af uddannelsesdele med pauser op til 3 måneder. Hermed udtrykker status 1. juli 2010 den andel, der på dette tidspunkt er i gang med uddannelsen og/eller fortsætter i uddannelsen efter sommerferien

42 Side 42 Effektmodel Tabel 3.1. Andelen af årige med en transporttid på over 90 min. til enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, Kommune Antal årige Total Andel årige med en transporttid på over 90 min. til en erhvervsuddannelse Andel årige med over 90 min. til en gymnasial uddannelse Andel af årige med en transporttid på over 90 min. til både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse Aabenraa ,3 16,0 14,0 Assens ,9 1,9 1,9 Billund ,2 15,6 15,6 Esbjerg ,5 6,3 6,3 Faaborg-Midtfyn ,4 9,7 9,5 Fanø ,6 5,7 5,7 Fredericia ,4 2,3 2,3 Haderslev ,6 16,9 16,8 Kerteminde ,0 14,7 14,7 Kolding ,0 7,6 7,6 Langeland ,9 26,5 25,9 Middelfart ,9 4,5 3,6 Nordfyns ,3 10,5 9,8 Nyborg ,2 0,7 0,7 Odense ,1 1,6 1,0 Svendborg ,5 6,8 5,4 Sønderborg ,5 4,5 4,5 Tønder ,0 34,2 34,2 Varde ,7 26,9 26,9 Vejen ,3 15,4 15,4 Vejle ,9 11,0 10,5 Ærø ,0 41,6 41,6 Syddanmark ,4 9,8 9,5 Tabel 5.2. Andel af elever på erhvervsuddannelserne, der gennemfører grund- og hovedforløbet. Syddanske institutioner. Tilgang 2010 Indgange på EUD Antal elever, der påbegynder grundforløbet på en syddansk erhvervsuddannelse Andel af elever der gennemfører grundforløbet på syddanske erhvervsuddannelser Antal elever, der påbegynder hovedforløbet på syddanske erhvervsuddannelser Andel af elever, der gennemfører hovedforløbet på syddanske erhvervsuddannelser Bil, fly og andre transportmidler % % Bygge og anlæg % % Bygnings- og brugerservice % % Dyr, planter og natur % % Krop og stil % % Mad til mennesker % % Medieproduktion % % Merkantil % % Produktion og udvikling % % Strøm, styring og IT % % Sundhed, omsorg og pædagogik % % Transport og logistik % % Syddanmark i alt % % Erhvervsfaglige udd. i Danmark % % Kilde: Data fra UNI-C (EAK). Note: Tilgangen er opgjort i tællingsåret 1. oktober september Fuldførel-sesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører eller estimeres til at fuldføre uddannelsen.hvor afslutningen på uddannelsesforløbene ikke er kendt, er fuldførelsesprocenterne modelestimeret på baggrund af overgangssandsynligheder hos tidligere tilgangsårgange.

43 Side 43 Tabel 5.3. Andel af elever på både erhvervs- og almengymnasiale ungdomsuddannelser, der gennemfører hele ungdomsuddannelsen. Tilgang 2010 Gymnasiale uddannelser i Syddanmark Antal elever, der begynder Andel af elever, der gennemfører uddannelsen STX % HF % HTX % HHX % Syddanmark i alt % Gymnasiale udd. i Danmark % Kilde: Data fra UNI-C (EAK). Note: Tilgangen er opgjort i tællingsåret 1. oktober september Fuldførel-sesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører eller estimeres til at fuldføre uddannelsen. Hvor afslutningen på uddannelsesforløbene ikke er kendt, er fuldførelsesprocenterne modelestimeret på baggrund af overgangssandsynligheder hos tidligere tilgangsårgange. Tabel 5.4a. Gennemførelse på almengymnasiale uddannelsesinstitutioner mv. i Syddanmark. Tilgang 2010 Ungdomsuddannelser i Syddanmark Antal elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse Andel af elever, der gennemfører ungdomsuddannelsen Erhvervsfaglige institutioner mv. AMU-Fyn % AMU-Vest 6 91 % Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS % Campus Vejle % Dalum Landbrugsskole % Erhvervsgymnasiet Grindsted % EUC Lillebælt % EUC Syd % EUC Vest % Grindsted Landbrugsskole % Gråsten Landbrugsskole % Haderslev Handelsskole % Hansenberg % IBC International Business College % Kjærgård Landbrugsskole % Kold college % Marstal Navigationsskole % Nyborg Søfartsskole % Ribe Handelsskole % Rybners % Social- og Sundhedsskolen Esbjerg % Social- og Sundhedsskolen Fyn % Social- og Sundhedsskolen Syd % Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens % Svendborg Erhvervsskole % Svendborg Søfartsskole % Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle % TietgenSkolen % Tønder Handelsskole % Fortsættes på næste side

44 Side 44 Effektmodel Varde Handelsskole og Handelsgymnasium % Vejen Handelsskole % Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium % Syddanske erhvervsfaglige institutioner mv. i alt % Kilde: Data fra UNI-C (EAK). Note: Tilgangen er opgjort i tællingsåret 1. oktober september Fuldførel-sesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører eller estimeres til at fuldføre uddannelsen. Hvor afslutningen på uddannelsesforløbene ikke er kendt, er fuldførelsesprocenterne modelestimeret på baggrund af overgangssandsynligheder hos tidligere tilgangsårgange. Tabel 5.4b. Gennemførelse på erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner mv. i Syddanmark. Tilgang 2010 Ungdomsuddannelser i Syddanmark Antal elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse Andel af elever, der gennemfører ungdomsuddannelsen Alssundgymnasiet Sønderborg % Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig % Esbjerg Gymnasium og HF Kursus % Fredericia Gymnasium % Faaborg Gymnasium % Grindsted Gymnasium & HF % Haderslev Katedralskole % Kolding Gymnasium, HF-Kursus og IB School % Middelfart Gymnasium og HF-Kursus % Midtfyns Gymnasium % Mulernes Legatskole % Munkensdam Gymnasium % Nordfyns Gymnasium % Nyborg Gymnasium % Odense Katedralskole % Oure Idrætsgymnasium % Ribe Katedralskole % Rosborg Gymnasium & HF % Rybners % Rødkilde Gymnasium % Sct. Knuds Gymnasium % Studenterkurset og Kostskolen i Sønderjylland % Svendborg Gymnasium og HF % Sønderborg Statsskole % Tornbjerg Gymnasium % Tønder Gymnasium % Varde Gymnasium % Vejen Gymnasium og HF % Vestfyns Gymnasium % Aabenraa Statsskole % Syddanske gymnasier og HF-kurser i alt % Kilde: Data fra UNI-C (EAK). Note: Tilgangen er opgjort i tællingsåret 1. oktober september Fuldførel-sesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører eller estimeres til at fuldføre uddannelsen. Hvor afslutningen på uddannelsesforløbene ikke er kendt, er fuldførelsesprocenterne modelestimeret på baggrund af overgangssandsynligheder hos tidligere tilgangsårgange.