Vejledning om forholdsregler ved brand
|
|
- Lucas Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning om forholdsregler ved brand 2011 Københavns Kommune Koncernservice Revideret udgave udarbejdet i samarbejde med Københavns Brandvæsen
2 Vejledning om forholdsregler ved brand Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Forudsætning 1.4 Den daglige leders ansvar 1.5 Forvaltninger og arbejdspladser 2. Hvad siger loven 2.1 Byggeloven 2.2 Beredskabsloven 2.3 Arbejdsmiljøloven 2.4 Brandsyn 2.5 Inspektion af brandteknisk udstyr 2.6 Service af brandteknisk udstyr 2.7 Den daglige leders ansvar for brandteknisk udstyr 3. Forholdsregler ved personalets daglige indsats 3.1 Ordensforskrifter til forebyggelse af brand 3.2 Brand- og evakueringsinstruks 3.3 Flugtveje 3.4 Fyraftenseftersyn 3.5 Varmt arbejde 3.6 Affaldscontainere 3.7 Kurser 3.8 Øvelser 3.9 Forbindingskasser 3.10 Beredskabsplan 3.11 Den daglige leders ansvar for personalets indsats 4. Brandslukningsmateriel 4.1 Vand 4.2 Kulsyre (CO 2 ) 4.3 Pulver 4.4 Brandtæppe 4.5 Brandslukningsmateriel i køkkener 5. Brandtekniske installationer 5.1 Automatisk Brand Alarmering (ABA) 5.2 Automatisk Vand Sprinkler (AVS) 5.3 Automatisk Brand Dørs Lukning (ABDL) 5.4 Varsling 5.5 Brandventilation 5.6 Flugtvejs- og panikbelysning 5.7 Røgalarm 6. Større brandhændelse hvad nu! 7. Eksempler 7.1 Brand- og evakueringsinstruks 7.2 Ordensforskrifter 7.3 Flugtvejsplan
3 7.4 Fyraftenseftersyn 7.5 Typiske brandtekniske installationer 8. Oplysningsskema Vejledning om Forholdsregler ved Brand
4 Vejledning om forholdsregler ved brand 2011 FORORD: En arbejdsgruppe under Københavns Kommunes sikringsgruppe med repræsentanter fra hver forvaltning har udarbejdet Vejledning om forholdsregler ved brand Vejledningen er stilet til alle arbejdspladser i kommunes regi. Materialet har været gransket i sikringsgruppen og efterfølgende været til høring i de enkelte forvaltninger. Udgaven fra 2011 er en tilrettet version. 1. Indledning 1.1 Baggrund Københavns Kommune er gennem sit sikringsarbejde blevet mødt med mange forespørgsler fra ansatte på arbejdspladserne omkring brandforebyggelse og forholdsregler ved brand. Med denne vejledning er der taget skridt til en fælles udmelding fra kommunens sikringsgruppe, som henvender sig til alle arbejdspladser hørende til Københavns Kommune, dvs. også til arbejdspladser, som geografisk ligger uden for kommunegrænsen. 1.2 Formål Formålet med vejledningen er at tydeliggøre de lovmæssige krav og brandvæsenets anbefalinger, der tilsammen udgør de forholdsregler, som alle arbejdspladser skal følge. Ikke alle emner i vejledningen er dog lige relevante for alle arbejdspladser som følge af deres forskellige indretninger og funktioner. Vejledningen er lagt ud på KKnet og vil blive opdateret efter behov. Bagerst i vejledningen er endvidere angivet en liste over nyttige links til internettet, hvorfra yderligere information kan hentes. 1.3 Forudsætning Byggeri underlægges generelt byggemyndighedernes krav, herunder særlige krav til brandforebyggelse udfærdiget af brandmyndighederne. Vejledningen forudsætter, at alle arbejdspladser har opnået myndighedernes ibrugtagningstilladelse før idriftsættelse. Vejledningen gennemgår konkrete forholdsregler og anbefalinger for generel brandforebyggelse og daglig brandmæssig drift på arbejdspladserne herunder emner, som relaterer sig til teknisk udstyr og indsatsen fra personalet. 1.4 Den daglige leders ansvar Gennemgangen tager udgangspunkt i Byggeloven og Beredskabsloven konkretiseret i hhv. Bygningsreglement og de Driftsmæssige Forskrifter. Sidstnævnte præciserer fordeling af
5 ansvar og pligter for brandmæssig drift og pålægger den daglige leder på de enkelte arbejdspladser et overordnet ansvar, se også afsnit 2.7 og Forvaltninger og arbejdspladser Københavns Kommunes organisering i syv forvaltninger med hvert sit fagområde afspejler de forskellige funktioner, målgrupper og dermed typer af arbejdspladser, som findes i kommunen. Nedenstående er et uddrag af Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. 1. Anvendelsesområde og definitioner 1.1 Anvendelsesområde Forskrifterne er, uanset ibrugtagningstidspunktet, gældende for: - Hoteller mv. med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser - Plejeinstitutioner med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser - Forsamlingslokaleafsnit til flere end 150 personer - Undervisningsafsnit til flere end 150 personer - Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende - Butikker til flere end 150 personer 1.2 Definitioner Hoteller m.v.: Hoteller, moteller, pensionater, kroer, klublejligheder, kollegier, kostskoler, feriehjem og lignende virksomheder med soverumsafsnit Soverumsafsnit: Et eller flere soverum med tilhørende gange, herunder flugtveje, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende soverum. To eller flere soverumsafsnit med fælles flugtvej betragtes som ét soverumsafsnit ved anvendelse af bestemmelserne i disse forskrifter Plejeinstitutioner: Plejeboliger, plejehjem, sygehuse, ældreboliger og andre institutioner for plejekrævende personer med soverumsafsnit Fast vagtordning: Døgnbemandet vagt i et soverumsafsnit, der kun må omfatte 1 etage med en ganglængde på højst 50 m Forsamlingslokaler: Teatersale, biografsale, restaurationslokaler, selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, messehaller, idrætshaller, kirkerum og andre lokaler, der anvendes til lignende formål Forsamlingslokaleafsnit: Et eller flere forsamlingslokaler med tilhørende gange, herunder flugtveje, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende lokaliteter. To eller flere forsamlingslokaleafsnit, som har fælles flugtvej, betragtes som ét forsamlingslokaleafsnit i disse forskrifter Undervisningslokaler: Lokaler, der benyttes til undervisningsformål, samt lokaler, som er nødvendige for eller naturligt knytter sig til undervisningen, som f.eks. biblioteksrum, spisestuer, grupperum, specialklasser og gymnastiksale Undervisningsafsnit: Et eller flere undervisningslokaler med tilhørende gange, herunder flugtveje, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte
6 tilknytning til de pågældende undervisningslokaler. To eller flere undervisningsafsnit med fælles flugtvej betragtes som ét undervisningsafsnit ved anvendelse af disse forskrifter Daginstitutioner: Vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, dagcentre, skolefritidsordninger og andre institutioner, der anvendes til lignende formål Daginstitutionsafsnit: Et eller flere opholdsrum med tilhørende gange, herunder flugtveje, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende lokaliteter. To eller flere daginstitutionsafsnit med fælles flugtvej betragtes som ét afsnit ved anvendelse af bestemmelserne i disse forskrifter Opholdsrum i daginstitutioner: Soverum, hvilerum, legerum, beskæftigelsesrum, spiserum og lignende lokaler Butikker: Salgslokaler med tilhørende gange, herunder flugtveje, servicerum og kunderum Salgslokaler: Lokaler for detailsalg under enhver form samt andre salgslokaler med tilsvarende indretning og anvendelse. To eller flere salgslokaler med fælles flugtveje betragtes som ét salgslokale ved anvendelse af bestemmelserne i disse forskrifter.
7 HOTELLER Over 10 sovepladser SKOLER Over 150 personer DAGINSTITUTIONER Over 50 personer eller Over 10 sovepladser FORSAMLINGSLOKALER Over 150 personer Lokaler mellem 50 og 150 personer, SKAL anmeldes til Københavns Brandvæsen ØKONOMI BØRN OG UNGDOM KULTUR OG FRITID SUNDHED OG OMSORG TEKNIK OG MILJØ SOCIAL Brandstationer Feriekolonier Plejehjem Akutinstitutioner Behandlingsinstitutioner Bocentre Bossteder Botilbud Døgninstitutioner Herberger Pensionater Revaliderings-institutioner Sikrede afdelinger Specialinstitutioner Skoler Aftenskoler Uddannelsescenter Ungdomsskole Forsamlingslokaler Fællesrum Mødelokaler Kantiner Fritidshjem Fritidsklubber KKFO Børnehaver Integrerede Institutioner Specialbørnehaver Udflytterbørnehaver Vuggestuer Børnekulturhuse Forsamlingslokaler Fællesrum Mødelokaler Kantiner Børnekulturhuse Idrætshaller Forsamlings-lokaler Fællesrum Mødelokaler Kantiner Idrætsanlæg Medborgerhuse Museer Svømmehaller Skøjtehaller Kulturhuse Biblioteker Udstillingsbygninger Forsamlingstelte Forsamlingslokaler Fællesrum Mødelokaler Kantiner Træningscentre Forsamlingslokaler Fællesrum Mødelokaler Kantiner Aflastningsinstitutioner Ungdomsklub Forsamlingslokaler Fællesrum Mødelokaler Kantiner Dagcentre Væresteder Genoptræningscentre Aktivitetscentre BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Forsamlingslokaler Fællesrum Mødelokaler Kantiner
8 IKKE OMFATTET AF DE DRIFTSMÆSSIGE FORSKRIFTER ØKONOMI Administration Kontorer Uddannelsescenter BØRN OG UNGDOM Administration Kontorer Bem. legepladser Dagtilbud Børnetandpleje KULTUR OG FRITID Administration Kontorer SUNDHED OG OMSORG Administration Kontorer Daghjem Dagcentre Hjemmepleje Tandpleje Sundhedshuse Aktivitetscentre TEKNIK OG MILJØ Administration Kontorer SOCIAL Administration Kontorer Ambulatorier Dagtilbud Krisecentre Rådgivningscentre Sundhedsrum Bofællesskaber Rådgivningsklinik Hjemmepleje Beskyttede værksteder Solistboliger Skolebehandlingshjem BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Administration Kontorer
9 Brandvæsenet anbefaler, at arbejdspladser, som formelt ikke er omfattet af de driftsmæssige forskrifter, alligevel følger ordlyden og tankegangen heri som beskrevet i det følgende. Bagerst i vejledningen, afsnit 8, findes et oplysningsskema vedrørende brandforhold, som den enkelte arbejdsplads bedes kopiere, udfylde og opbevare sammen med vejledningen. 2. Hvad siger loven 2.1 Byggeloven Nybyggerier, væsentlige ombygninger eller ændret brug af en bygning skal altid være i overensstemmelse med Byggeloven og det på tidspunktet gældende bygningsreglement udfærdiget af Erhvervs- og Byggestyrelsen (tidl. Bygge- og Boligstyrelsen). Ansvaret påhviler bygherren (Københavns Kommune eller en fagforvaltning) og dennes rådgiver. På basis af Bygningsreglementet udsteder Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Byggeri, specifikke byggetilladelser, som de enkelte byggerier skal overholde. En byggetilladelse omfatter bl.a. myndighedernes krav om afstand til anden bebyggelse, brandmæssige adskillelser (vægge og døre), flugtveje (gange og trapper) samt overflader på vægge og lofter. Der kan også være krav om brandslukningsmateriel som slangevindere (se afsnit 4) samt om brandtekniske installationer som automatisk brandalarmering (ABA), automatisk vand sprinkler (AVS) og varsling (se afsnit 5). En byggetilladelse gælder generelt i hele byggeriets levetid, så længe der ikke foretages væsentlige bygnings- eller anvendelsesmæssige ændringer. I modsat fald skal Center for Byggeri godkende ændringerne ved udstedelse af en ny byggetilladelse, før ændringerne må iværksættes. 2.2 Beredskabsloven Af byggetilladelsen vil det fremgå, om der stilles krav til den brandmæssige drift af byggeriet. Sådanne krav skal altid følge Beredskabsloven og de Driftsmæssige Forskrifter udfærdiget af Beredskabsstyrelsen. Det overordnede ansvar påhviler den daglige leder på arbejdspladsen. De Driftsmæssige Forskrifter er udarbejdet for følgende kategorier af bygningsanvendelse: - Hoteller - Plejeinstitutioner - Forsamlingslokaler - Undervisningslokaler - Daginstitutioner (inkl. dagcentre) - Butikker Forskrifterne omfatter også krav til indretning af flugtveje og brandteknisk udstyr.
10 2.3 Arbejdsmiljøloven Krav til skiltning af brandslukningsmateriel og brandteknisk udstyr stammer fra Arbejdstilsynets vejledning A1.10, december Eksempler på skiltning er vist undervejs i vejledningen. 2.4 Brandsyn Kontrol med forskrifternes overholdelse på arbejdspladserne varetages af Københavns Brandvæsen, som kommer på brandsyn typisk én gang om året. På arbejdspladser uden for kommunegrænsen foretages kontrollen af den lokale brandmyndighed. Kontrol af specielt ABA- og AVS-anlæg udføres ikke af brandvæsenet, men er lagt ud til særlige akkrediterede firmaer (se afsnit 2.5). Eksempler på hvad der kontrolleres ved et brandsyn: - Frie flugtveje - Brand- og evakueringsinstrukser, herunder om personalet er instrueret i deres opgaver i tilfælde af brand - Ordensforskrifter og flugtvejsplaner - Korrekt lukning af branddøre - Korrekt skiltning af flugtveje og af brandslukningsmateriel - Tilstrækkeligt brandslukningsmateriel - Service af brandslukningsmateriel Fejl og mangler vil fremgå af en skriftlig påtale, brandsynsrapporten, som fremsendes til den ansvarlige leder på arbejdspladsen. Rapporten præciserer påbud om hvilke forhold, som skal bringes i orden og med hvilken tidsfrist. Er der påbud, som angår brandteknisk udstyr, skal arbejdspladsen videresende en kopi af brandsynsrapporten til den pågældende serviceleverandør med anmodning om omgående afhjælpning. Hvis alle driftsmæssige forskrifter er overholdt, vil arbejdspladsen modtage et brev med besked om, at der er foretaget brandsyn uden påtaler. 2.5 Inspektion af brandteknisk udstyr Københavns Brandvæsen stiller i særlige Tilslutningsbetingelser krav om, at specielt ABAog AVS-anlæg skal være godkendte. Krævede anlæg skal årligt inspiceres af et til formålet akkrediteret firma. Ud over kontrol af alarmoverførsel vurderes indretningen af anlægget til det miljø, det fungerer i, f.eks. de eksisterende bygningsmæssige forhold og
11 anvendelser. Brandvæsenet anbefaler, at arbejdspladsen indgår en inspektionsaftale for årlig gennemgang af anlægget. Lever anlægget op til DBI s forskrifter, udstedes en godkendelse. Inspektionen dokumenteres i en inspektionsrapport, som fremsendes til arbejdspladsen. Denne skal videresende en kopi til serviceleverandøren med anmodning om omgående afhjælpning af evt. påbud. Inspektøren sender selv rapporten til brandvæsenet. 2.6 Service af brandteknisk udstyr Alt brandteknisk udstyr skal efterses mindst én gang om året og serviceres mindst hvert 5. år. Service skal udføres af autoriserede firmaer, og brandvæsenet anbefaler, at arbejdspladsen indgår serviceaftaler for årlig gennemgang. Den enkelte arbejdsplads foreslås at samle serviceaftalerne til så få forskellige leverandører som muligt af hensyn til administration og økonomi. Enhver gennemgang skal dokumenteres i en servicerapport, som skal fremsendes til arbejdspladsen af serviceleverandøren. Alt slukningsmateriel skal være mærket af serviceleverandøren med dato for seneste eftersyn, og der skal altid foreligge brugsanvisninger og oversigtsdiagrammer fra leverandører af brandtekniske installationer. Typiske serviceleverandører på brandslukningsmateriel er: - Københavns Brandvæsen, Serviceafdelingen Linde Brandmateriel ApS Dansk Brandteknik A/S Falck Teknik Serviceleverandører på øvrigt teknisk udstyr vil typisk være de samme firmaer, som har leveret installationerne og kender dem indgående. 2.7 Den daglige leders ansvar for brandteknisk udstyr Den daglige leder på den enkelte arbejdsplads har det overordnede ansvar for at: - brandteknisk udstyr er i forsvarlig stand og løbende vedligeholdes - bidrage til samspil med brandmyndigheder, serviceleverandører og inspektionsfirma, således at kontinuiteten i tilsyn, service og inspektion af det tekniske udstyr ikke svækkes - uddelegere opgaverne til ansatte, f.eks. i sikkerhedsgruppen, som varetager den daglige brandmæssige drift af teknisk udstyr - relevant personale involverer sig med inspektører og serviceleverandører ved gennemgangene, for at afklare evt. spørgsmål og for generelt at inddrage dem i sit netværk - alle ansatte er bekendt med de brandtekniske installationer og placering af brandslukningsmateriel samt forstår funktion og anvendelse
12 - alle nyansatte hurtigst mulig informeres og instrueres om arbejdspladsens brandmæssige forebyggelse og forholdsregler Hvis en arbejdsplads er lejet ind hos en ikke-kommunal udlejer, f.eks. et boligselskab, og det direkte ansvar for daglig drift og stand af brandteknisk udstyr ikke påhviler arbejdspladsen selv, bør lederen alligevel sikre arbejdspladsens interesse ved at anmode om kopier af brandsynsservice og inspektionsrapporter fra udlejer. Det anbefales at samle al dokumentation vedr. brand i et ringbind med skilleblade for brandsynsrapporter, servicerapporter og inspektionsrapporter samt evt. serviceaftaler og byggetilladelse. Dokumentationen skal kunne forevises på forlangende. Det anbefales også at udfylde en kopi af oplysningsskemaet i afsnit 8 bagerst i vejledningen og opbevare denne i ringbindet sammen med vejledningen. Det årlige, lovpligtige tilsyn af håndslukningsudstyr kan udføres selv. Københavns Brandvæsen har et kursus, hvor den ansvarlige får den nødvendige viden og færdigheder til at kunne foretage tilsynet af håndslukningsredskaberne. Se under Ydelser - Kurser og rådgivning, eller ring på tlf.: Forholdsregler ved personalets daglige indsats 3.1 Ordensforskrifter til forebyggelse af brand Det bedste redskab til at forebygge brand er sund fornuft, herunder f.eks. at: - holde afstand fra levende lys og el-ovne til brændbart materiale - opsamle tobaksaffald i ikke-brændbare beholdere med låg - opbevare olie- og fernisklude i lukkede jernbeholdere af hensyn til fare for selvantændelse - ikke at holde selvlukkende branddøre åbne med kiler og kroge (med mindre røgdetektorer sørger for automatisk lukning i tilfælde af brand) Jf. Driftsmæssige Forskrifter skal der ophænges opslag om Ordensforskrifter til Forebyggelse af brand på steder, hvor personalet færdes. Disse ordensforskrifter indeholder en række forholdsregler, der kan være med til at minimere risikoen for en brands opståen og spredning.
13 Ordensforskrifter til forebyggelse af brand Begrebet brandbelastning dækker over en risikobetragtning for brands opståen og spredning. Køkkener, hvor der laves mad på komfur, og værksteder med elektriske maskiner udgør f.eks. særlige brandbelastninger. I sådanne områder skal personalet altid være ekstra agtpågivende. 3.2 Brand- og evakueringsinstruks Det er også sund fornuft på forhånd at planlægge, hvad man gør, hvis der alligevel opstår en brand, dvs. formulerer og vedligeholder en brand- og evakueringsinstruks. En vellykket førsteindsats fra personalet kan i mange tilfælde betyde et minimeret skadesomfang, og måske endda være med til at forhindre en større brand/ulykke. Hvis ulykken er sket, er det vigtigt, at personalet ved, hvordan de skal handle i den konkrete situation. Dette kan en brand- og evakueringsinstruks hjælpe med. En brand- og evakueringsinstruks beskriver, hvordan brandvæsenet alarmeres, hvordan man varsler de øvrige personer i bygningen, og hvor man samles, når alle har forladt bygningen. Derudover er det en god idé at have et grundlæggende kendskab til brugen af de slukningsmidler, der er i bygningen, så en eventuel lille brand kan slukkes. Det er dog vigtigt ikke at spille helt! En brand- og evakueringsinstruks kan dog ikke stå alene det er også vigtigt, at indholdet af instruksen bliver gennemgået og afprøvet jævnligt i form af øvelser, så alle kender til rutiner og procedurer i forbindelse med alarmering af brandvæsenet og evakuering af
14 bygningen. Og jo mere øvelse bygningens brugere har i at evakuere, desto større er chancen for at alle kommer ud i god behold, når det en dag kan blive alvor. Eksempel på en brand- og evakueringsinstruks: Det er vigtigt, at en brand- og evakueringsinstruks er så simpelt opbygget som muligt med få præcise beskrivelser. Vi anbefaler, at der ophænges en instruks på steder, hvor personalet kommer. Desuden anbefales det, at man jævnligt gennemgår indholdet af instruksen. Er man i tvivl om indholdet af brand- og evakueringsinstruksen, er det tanken, at alle tvivlspørgsmål kan besvares ved at gennemlæse nedenstående forklaringer. Disse forklaringer er ikke medtaget i den egentlige instruks, da det er vigtigt, at denne er så kortfattet som muligt. AKTIVÉR BRANDTRYK, SÅFREMT ANLÆGGET IKKE AUTOMATISK ER UDLØST Der findes forskellige måder at alarmere brandvæsenet på. I nogle bygninger findes et ABAanlæg med varsling, der automatisk sender alarm til brandvæsenet, når en røgmelder aktiveres, eller når der trykkes på ét af de røde brandtryk. Hvis ABA-anlægget ikke er udløst, kan dette gøres ved at aktivere et af brandtrykkene. Dette vil også sætte varslingsanlægget i gang.
15 BRANDVÆSENET ALARMERES TELEFON Brandvæsenet alarmeres på Her er det vigtigt at have skrevet på sin instruks, om der skal trykkes 0 for at ringe ud af huset. Uanset om der er et ABA-anlæg i bygningen bør der følges op med et opkald på for at informere brandvæsenet om situationen, om der er tilskadekomne personer mv. Følgende informationer er, hvad Alarmcentralen har brug for: Hvad skal man bruge? ambulance, brandvæsen eller politi Hvilket telefonnummer ringes der fra? Hvad er der sket? Hvor er det sket. Adresse: Hvor mange tilskadekomne er der? DET ØVRIGE PERSONALE ADVISERES OM SITUATIONEN Det er vigtigt, at alle i bygningen adviseres om den opståede situation. Hvis det er muligt, bør samtlige rum i bygningen gennemgås således, at man er sikre på, at alle er kommet ud. I bygninger, hvor der er installeret varslingsanlæg er det vigtigt, at alle kender til lyden af varslingsanlægget, så de ved, at når signalet går, skal de forlade deres pladser. Er varslingsanlægget ikke igangsat, bør man forsøge at aktivere dette. Dette gøres ved at aktivere ét af de røde brandtryk. Ligegyldigt om der er varslingsanlæg i bygningen eller ej, skal man mundtligt gøre sine kolleger opmærksomme på, at der er opstået en situation, som kræver deres opmærksomhed. BYGNINGEN EVAKUERES Alle forlader deres pladser med det samme. Luk døre på vej ud af bygningen uden at låse dem, således at røg og brandspredning begrænses. Det kan være en god idé at have en person på hver etage, der sikrer, at etagen er tømt. En god måde at tydeliggøre denne person, er at man tager en gul vest på. Er adgangen til gang eller udgangene spærret, søges tilflugt i et rum og døren lukkes omhyggeligt. Der vil selv i dette tilfælde ikke være nogen alvorlig fare. Fra et vindue påkaldes opmærksomhed, hvorefter brandvæsenet, enten ad stiger eller under røgbeskyttelse, vil bringe hjælp. Ved evakueringen samles alle på samlingsstedet, der er angivet på instruksen. Det er vigtigt, at man mødes her og får overblik over, at alle er kommet ud. Såfremt der mangler en eller flere personer, skal man straks gøre brandvæsenet opmærksom på dette. Ingen må forlade samlingsstedet uden at gøre kollegerne opmærksomme på det. SLUKNINGSMATERIELLET BEMANDES Personalet påbegynder slukning, forudsat dette skønnes sikkert og muligt. Skønner man, at branden er for voldsom til, at man selv kan slukke den så luk døren til det rum, hvor det brænder spil ikke helt!
16 DER TAGES IMOD BRANDVÆSENET MED FØLGENDE OPLYSNINGER Er der personer i bygningen hvor? Hvor brænder det etage? rum? Hvad brænder? Hvor er adgangsvejene? Den driftsansvarlige fortæller til første brandkøretøj på stedet, om der stadig er personer i bygningen. Brandvæsenets leder anvises, hvor man mener, at brandstedet er, og hvad der brænder. Hav så vidt muligt nøgler klar, når brandvæsenet ankommer. Fortæl også brandvæsenet, hvis der er et ABA-anlæg på stedet og vis brandvæsenet til brandcentralen. Her findes der tegninger, der viser bygningen, og det vil ligeledes være muligt at se, hvorvidt meldere er aktiveret, og hermed hvor branden er. Brandvæsenets indsats afhænger i høj grad af den tid, der går fra alarmen går, til indsatsen påbegyndes. Det er derfor af stor betydning, at der ikke er hindringer, der kan medføre væsentlige forsinkelser for brandvæsenet. Den daglige ansvarlige leder, skal til brandvæsenets leder udlevere nøgler til de rum, der eventuelt kan være aflåst. Først når brandvæsenet og politiet har givet tilladelse, må man igen gå ind i bygningen. 3.3 Flugtveje Udgangsdøre, trapper og gange udgør flugtveje ved en brand, men de udgør også adgangsveje for brandvæsenet. Derfor skal brandbelastning i flugtvejene være minimal, og flugtvejene skal altid holdes tilgængelige og ryddelige. Der må ikke oplagres ting og genstande, der hindrer eller vanskeliggør fri passage ved evakuering. Udgangsdøre i flugtveje skal kunne åbnes indefra uden brug af nøgler eller særligt værktøj. Flugtvejene skal være kendte af hele personalet. Derfor anbefaler brandvæsenet, at der udarbejdes flugtvejsplaner for hver etage med angivelse af flugtveje. Flugtvejsplanerne opsættes synligt i gangarealer, på trappeafsatser og ved indgange.
17 Flugtvejsplan Flugtvejsskilte 3.4 Fyraftenseftersyn Arbejdspladsen anbefales at indføre en procedure for daglig gennemgang og derved at minimere risiko for brands opståen og mulige spredning. F.eks. er det vigtigt at lukke alle døre, når arbejdspladsen eller dele af den forlades ved fyraften.
18 Alle elektriske apparater er i princippet potentielle antændelseskilder, og tænd/slukfunktioner er forskellige fra apparat til apparat. Brandvæsenet anbefaler derfor, at man som minimum slukker på en afbryderknap enten på apparatet eller på væggen. Tjekliste til fyraftenseftersyn Fyraftenseftersyn bør foretages én gang i døgnet. 3.5 Varmt arbejde Ved udførelse af varmt arbejde gælder der særlige regler, og personalet skal være ekstra agtpågivende. Der er tale om håndværkerarbejde i forbindelse med tagdækning, svejsning, skærebrænding, vinkelslibning, lodning, slaglodning, tørring, opvarmning, ukrudtsafbrænding (tættere end tre meter fra bygning, der ikke er opført af beton eller mursten) samt andet varmt arbejde med varmeudviklende værktøjer i forbindelse med maskinmontage, om- og tilbygninger, moderniseringer, vedligeholdelsesarbejder m.v.
19 Reglerne er beskrevet nærmere i DBI s vejledning 10, del 1 Varmt arbejde brandsikringsforanstaltninger, del 2 Varmt arbejde, udendørs og del 3 Varmt arbejde, indendørs og er gældende for arbejdsprocesser udført af egne eller fremmede håndværkere. Kravene til varmt arbejde er bl.a., at aftaler skal præciseres nærmere, og en tilladelsesblanket skal altid udfyldes og underskrives af parterne (daglig leder, brandvagt og udførende håndværker). Bagerst i denne vejledning findes en tilladelsesblanket (2 sider), som den enkelte arbejdsplads bedes kopiere og udfylde forud for udførelse af ethvert varmt arbejde. Blanketten kan også rekvireres hos Københavns Brandvæsen Stigning i brandhændelse som følge af manglende overholdelse af de skærpede krav kan få konsekvens på selvrisikoen ved kommunens branderstatninger. 3.6 Affaldscontainere Brand i affaldscontainere forekommer hyppigt og forårsager ofte store brandskader, især hvis containeren er placeret inde i en bygning, tæt op ad en bygning, under udhæng, halvtag eller overdækninger. Årsager til brandene er ildspåsættelse, selvantændelse samt tobaksaffald og gløder. Risiko for ildspåsættelse vil reduceres væsentligt ved at forhindre direkte adgang til containeren eller ved at anvende aflåselige containere. Åbne containere, træpaller og andet brandbart udendørs oplag (affald) skal placeres mindst 5 meter fra ydervægge med åbninger eller tagudhæng eller placeres bag en aflåst indhegning af ståltråd med en højde på mindst to meter. Stigning i brandhændelser som følge af manglende overholdelse af de skærpede retningslinjer kan få konsekvens på selvrisikoen ved kommunens branderstatninger. 3.7 Kurser Hver arbejdsplads bør almindeligvis have deltaget i relevante kurser med mindst to medarbejdere. Følgende kurser er de vigtigste: - Elementær brandbekæmpelse - Daglig drift- og vedligeholdelsesansvar for ABA-anlæg (foreskrives for arbejdspladser med egne ABA-anlæg, DBI-forskrift 005) - Hjælperøgdykker (store arbejdspladser og efter samråd med brandvæsenet) - Førstehjælp til børn - Førstehjælp til voksne
20 Ring til Københavns Brandvæsen for at høre mere, tlf.: , eller se på under Ydelser Kurser og rådgivning. 3.8 Øvelser Brandvæsenet anbefaler, at arbejdspladserne mindst én gang om året gennemfører øvelse i elementær brandslukning og evakuering. Generelt skal brandslukning overlades til brandvæsenet! Alligevel kan der opstå brandhændelser, som er under bagatelgrænsen, og hvor personalet selv umiddelbart vil kunne slukke branden. I andre tilfælde kan en hurtig indsats fra personalet begrænse brandspredning, inden brandvæsenet når frem. Derfor er det vigtigt, at personalet er instrueret i brugen af brandslukningsmateriel og kan vurdere, hvornår egen indsats er hensigtsmæssig. Ved en brandslukningsøvelse afprøver personalet brandslukningsmateriel under kontrollerede former, og fornemmer f.eks. hvad udstyr vejer, og hvordan det føles, når man anvender det. Øvelse i elementær brandslukning kan rekvireres hos brandvæsenet, som udover vejledning i brug af materiellet også vil kunne bidrage med teknisk information om selve udstyret. Evakueringsøvelser skal nøje gennemtænkes og planlægges. Formålet er at følge et evakueringsforløb fra start til slut og efterfølgende evaluere det. Hvordan varsles evakueringen? Hvem kender tidspunktet? Skal kun personalet deltage, eller skal brugerne af arbejdspladsen også inddrages helt eller delvis. Øvelsen skal evalueres og dokumenteres. Magtede personalet opgaven, havde man styr på tropperne, kendte man opsamlingsstedet, kom alle ud, og hvor lang tid gik der? Forslag til næste evakueringsøvelse skal nedskrives. Eksempler på øvelser I det følgende gennemgås en række eksempler på evakueringsøvelser, der kan udføres med udgangspunkt i brand- og evakueringsinstruksen. Øvelserne kan udføres som skrivebordsøvelse eller som fuldskalaøvelse. Øvelserne afholdes uden at tilkalde brandvæsenet, dvs. der skal ikke ringes eller aktiveres alarmtryk. Øvelserne kan udføres som varslede eller uvarslede øvelser. Formålet med at afholde øvelser er først og fremmest, at personer i bygningen bliver bekendt og fortrolige med brand- og evakueringsinstruksens indhold. Ved hver øvelse kan man vælge at sætte sig ét eller flere mål, f.eks.: - at alle bliver bekendt med varslingsproceduren - at skjulte personer findes - at personalet i bygningen bliver bekendt med slukningsmateriellet (placering og type) - at der forsøges foretaget en førsteindsats, hvis muligt
21 - at der vælges det bedst egnede slukningsmiddel ved førsteindsatsen - at alle er evakueret inden for et bestemt tidsrum, f.eks. 10 minutter - at alle bliver bekendt med samlingsstedet - at der tages imod brandvæsenet (en person agerer brandvæsen) Der kan tages udgangspunkt i scenarierne i nedenstående skema, når I skal afholde øvelse. Formål Scenarie Hvordan At øve brand- og evakueringsinstruksens indhold Ild i kontor, depoteller printerrum At tvinge folk til at anvende alternativ trappe, der måske ikke anvendes i det daglige Røg på trappe Sæt et skilt på døren til det udvalgte rum med teksten Brand. Advisér personalet om situationen. Sæt et skilt på døren til en trappe (f.eks. hovedtrappen) med teksten Røgfyldt trappe kan ikke passeres. Husk skilte på samtlige etager. Advisér personalet om situationen. At øve at alle rum efterses Manglende person En person gemmer sig på f.eks. toilettet og afventer at blive fundet. Der vælges en placering af brand i f.eks. kontor eller på trappe At øve brugen af egnede forskellige slukningsmidler Brand i friture/ papirkurv/ elinstallationer Sæt et skilt på frituregryden, på en papirkurv eller ved el-installationer med teksten Brand. Advisér personalet om situationen. Særlige vilkår for øvelser med borgergrupper med fysisk eller psykisk handicap Der kan være steder, hvor der skal tages særlige hensyn til de personer, der opholder sig i bygningen. Det kan være personer med nedsat funktion så som kørestolsbrugere eller personer med et psykisk handicap, der måske kan blive påvirkede af situationen på en uhensigtsmæssig måde. I disse tilfælde kan det være en god idé at holde en skrivebordsøvelse først for at få klarlagt eventuelle problemstillinger, der kan opstå under en fuldskalaøvelse. Er der kørestolsbrugere eller andre fysisk handicappede i en bygning, der ikke kan evakueres via trapperne, placeres de på et kontor eller lignende så langt fra branden som muligt. Luk døren til rummet og giv brandvæsenet besked om, hvor der er personer i bygningen, der ikke er kommet ud. Er der tale om udviklingshæmmede, autister eller andre med et psykisk handicap er det særlig vigtigt at bevare roen og ikke skabe unødig panik.
22 Evaluering af øvelser Efter afholdelse af en øvelse, er det vigtigt, at der evalueres over, hvad der gik godt, og hvor der er plads til forbedringer. Husk at det er ok, at noget går galt ved en øvelse det er den bedste måde at lære på. Der kan anvendes et skema som nedenstående ved evalueringen: EVALUERINGSSKEMA TIL ØVELSE AFHOLDT D. / - 20 Mål for øvelsen Nåede vi målet? Hvad gik godt? Hvad gik ikke godt? Hvad bør forbedres? Nedenstående stikordsliste kan anvendes som inspiration til evalueringen: - Hvordan gik varslingen? - Reagerede alle som de skulle? - Blev alle døre lukket? - Blev branden, hvis muligt, forsøgt slukket? - Hvor hurtigt kom folk ud? - Var der nogen, der tog imod brandvæsenet? - Gik alle til samlingsstedet? - Blev personer ved samlingsstedet registreret? 3.9 Forbindingskasser Der skal være forbindingskasser på arbejdspladsen, og forbindingskassen skal altid være fyldt op. På arbejdspladser med flere etager eller i flere bygninger kan det være nødvendigt med flere forbindingskasser. Anbring forbindingskassen centralt og opsæt skiltning uden for det rum, hvor den opbevares.
23 3.10 Beredskabsplan Hvis man ønsker en fuldstændig vejledning til brug for håndtering af brandsikkerheden på sin arbejdsplads, kan Københavns Brandvæsen, Rådgivning og Ekstern Uddannelse, (mod betaling) udarbejde en til arbejdspladsen særlig udformet beredskabsplan. Leverancen omfatter en præsentation og gennemgang af beredskabsplanen over for de ansatte herunder instruktion i, hvordan man i praksis forebygger sin arbejdsplads bedst mulig mod brand. Ring til Københavns Brandvæsen for at høre mere, tlf.: , eller se på under Ydelser Kurser og rådgivning Den daglige leders ansvar for personalets indsats Den daglige leder på den enkelte arbejdsplads har det overordnede ansvar for at: - Brandforebyggelse ved personalets daglige indsats er i orden - Uddelegere opgaverne til ansatte, f.eks. i sikkerhedsgruppen, som varetager den daglige brandmæssige drift - Brand-, varslings- og evakueringsinstrukser er udarbejdet og vedligeholdt - Instrukser og ordensforskrifter er ophængt på relevante steder - Flugtveje er holdt frie og flugtvejsplaner er ophængt på relevante steder - Fyraftenseftersyn udføres dagligt - Alle ansatte kender placering af brandslukningsmateriel, er trænet i at handle ved brandhændelser og kan agere efter en fastlagt instruks - Udvalgt personale har deltaget i relevante kurser - Øvelser i elementær brandslukning og evakuering afholdes jævnligt - Alle nyansatte hurtigst mulig informeres og instrueres om arbejdspladsens brandmæssige forebyggelses og forholdsregler 4. Brandslukningsmateriel En hurtig indgriben fra personalets side kan forhindre, at en brand udvikler sig, og at større skade opstår. Dette forudsætter, at der er tilstrækkeligt med slukningsredskaber tilstede, samt at disse er velegnede til netop den brand, der måtte opstå det pågældende sted. Håndildslukkere (håndsprøjtebatterier eller trykladede vandslukkere) skal opsættes i et sådant omfang, at der maks. er 25 meter til nærmeste håndildslukker. Brandvæsenet anbefaler som nævnt i afsnit 2.6, at alle arbejdspladser indgår en serviceaftale på brandslukningsmateriel og husker at kontrollere og afprøve materiellet med mellemrum. Efter brug af håndildslukkere og brandtæpper skal man altid tilkalde serviceleverandøren for genopfyldning eller udskiftning.
24 Nedenstående giver en kort opsummering over, hvornår de enkelte slukningsmidler er mest effektive, og måske mere vigtigt hvor de gør mere skade end gavn. 4.1 Vand Vand herunder også vand fra vandhanen kan bruges mod brand i faste stoffer som møbler, tekstiler og lignende. Vand må ikke benyttes mod brand i elektriske installationer. Vand er elektrisk ledende, og man kan få elektrisk strøm igennem sig. Vand må heller ikke benyttes på brændende væsker, f.eks. madolie i køkkener, da der sker en voldsom fordampning af vandet, som kan sprede den brændende væske ud over hele lokalet. Trykladet vandslukker Vandfyldt slangevinde Håndsprøjtebatteri 4.2 Kulsyre (CO 2 ) Kulsyre (CO 2 ) anvendes til små væskebrande og specielt til brande i elektriske installationer eksempelvis edb-udstyr. Netop til elektriske installationer er kulsyre særdeles velegnet, da det ikke er elektrisk ledende og ikke afsætter spor af nogen art. Derimod er slukningseffekten overfor en glødebrand meget ringe. Slukker man brand i en papirkurv eller lignende med CO 2, bør man efterslukke med vand. Vær opmærksom på, at brug af kulsyre på personer indebærer risiko for forfrysninger. Kulsyreslukker (CO 2 )
25 4.3 Pulver Pulver kan slukke brand i væsker, faste stoffer, gasser og elektriske anlæg. Pulver er derfor velegnet, da det kan slukke stort set alle brande. Man skal dog være opmærksom på, at pulver kan gøre mere skade end gavn, da det bl.a. medfører korrosion (tæring) i elektriske anlæg. Benyttes pulverslukker til en mindre brand, f.eks. i en papirkurv, kan skaderne være voldsommer på omgivelserne herunder på edbudstyr. Brug af pulverslukker medfører typisk et voldsomt svineri, og efterfølgende rengøring kan være betragtelig. Pulverslukker 4.4 Brandtæppe Brandtæppe anvendes til brand i mindre mængder af væsker f.eks. benzin i en spand eller fritureolie i en gryde. Brandtæppet er også velegnet til kvælning af brand i klæder på en person. Brandvæsenet anbefaler, at brandtæpper udskiftes til nye efter brug.
26 4.5 Brandslukningsmateriel i køkkener I køkkener skal der som minimum opsættes en håndildslukker og et brandtæppe. Der kan f.eks. vælges mellem en 6 kg CO 2 -slukker eller en 6 kg pulverslukker. Brandvæsenet anbefaler CO 2 for at undgå ovennævnte rengøring efter brug. 5. Brandtekniske installationer 5.1 Automatisk Brand Alarmering (ABA) Formålet med et ABA-anlæg er at detektere brand på et tidligt stade i brandforløbet, alarmere brandvæsenet automatisk over det offentlige alarmnet og aktivere evt. sekundære funktioner som varsling og ABDL-døre. Anlægget består af en ABA-central tilsluttet alarmnettet og et antal lokale grupper med branddetektorer (røg, termo, kombi og/eller intelligente). Udvendig ved adgangsdør opsættes lys- og lydgivere samt nøgleboks med adgang for brandvæsenet. Anlægget er forsynet med et antal alarmtryk og er evt. suppleret med lydgivere for lokal varsling. I et skab ved centralen skal foreligge opdaterede gruppe- og orienteringsplaner i to eksemplarer til brug for brandvæsenet samt en servicebog til brug for serviceleverandør og inspektionsfirma. Anlægget skal være installeret iht. DBI forskrift 232. Alarmer, som ikke skyldes brand eller tekniske fejl, kaldes blinde alarmer. Brandvæsenet opkræver et fast gebyr for udrykning til blinde alarmer jf. Indenrigsministeriets Bekendtgørelse nr. 660 af 10. juni Den enkelte arbejdsplads har derfor et særligt ansvar for at holde omfanget af blinde alarmer så lavt som muligt. Alarmerne kan kategoriseres som følge af: - Sløseri (f.eks. manglende servicering af anlægget herunder rengøring af tilsmudsede detektorer) - Uagtsomhed (f.eks. manglende afstilling af grupper med branddetektorer ved varmt håndværkerarbejde) - Ubesindighed (f.eks. misbrug af alarmtryk) - Uhensigtsmæssighed (f.eks. tobaksrygning under røgdetektorer) 5.2 Automatisk Vand Sprinkler (AVS) Formålet med et AVS-anlæg er på et tidligt stade i et brandforløb at begrænse brandspredning, alarmer brandvæsenet automatisk over det offentlige alarmnet og evt. også at slukke branden.
27 Anlægget består af en AVS-central tilsluttet alarmnettet enten direkte eller via ABAanlægget, hvis et sådan forefindes. Centralen registrerer og styrer vandtryk i et rørsystem med sprinklerhoveder. Systemet er tilsluttet den offentlige vandforsyning med en stikledning. Sprinklerne udløses automatisk ved høj varme. Centralen registrerer ændring i vandtrykket og iværksætter alarmering og lokal varsling. Anlægget skal være installeret iht. DBI forskrift Automatisk Brand Dørs Lukning (ABDL) Formålet med ABDL-anlæg er at sikre automatisk lukning af døre ved branddetektering for at reducere risiko for brandspredning. Til daglig holdes en ABDL-dør åben ved en elektromagnet, der styres af signaler fra to røgdetektorer opsat umiddelbart på hver side af døren. ABDL-anlæg kan tilsluttes et ABA-anlæg, hvis et sådant forefindes, således at en brand detekteret i et andet område får samtlige ABDL-døre på arbejdspladsen til at lukke for at begrænse risikoen for brandspredning. Anlægget skal være installeret iht. DBI forskrift Varsling Formålet med et varslingsanlæg er at igangsætte lokal varsling via lyd og/eller lys, så snart personalet opdager en brand. Varsling betyder for brugerne, at de skal forlade bygningen og for personalet, at de skal lede evakueringen og alarmere brandvæsenet iht. en varslingsinstruks. Varslingsanlægget består af varslingstryk opsat på gange og trappeafsatser samt lydgivere opsat sammesteds, i vagtstuer og evt. i beboerværelser. Anlægget aktiveres manuelt ved at trykke på et varslingstryk. Anlægget kobles typisk sammen med et ABA-anlæg, hvis et sådant forefindes. Anlægget skal være installeret iht. DBI vejledning 24. I bygninger, hvor der ikke er krævet ABA- eller varslingsanlæg, men hvor man alligevel ønsker at installere en form for varslingsanlæg er her en prioriteret liste over brandvæsenets anbefalinger til varslingssystemer: 1. Et ABA-anlæg med tilkoblet automatisk varsling. Anlægget sender besked direkte til brandvæsenet og starter varslingsanlægget, når en røgmelder aktiveres eller der trykkes på et af de røde brandtryk 2. Internt varslingsanlæg, som aktiveres ved at trykke på et rødt brandtryk 3. Telefonkæder 4. Megafon placeret i gangarealer
28 5. Etageansvarlig, der har ansvaret for at alle på etagen varsles 5.5 Brandventilation Formålet med brandventilation er at åbne en taglem for at lukke brandrøg ud, når denne er til fare for personer. Ved aktivering lukkes der dog samtidig ilt ind, hvilket kan øge en brandudvikling. Derfor overlades aktivering af brandventilation oftest til brandvæsenet, og anlægget tilsluttes ikke et evt. ABA-anlæg. Anlægget skal være installeret iht. DBI vejledning Flugtvejs- og panikbelysning Formålet med flugtvejsbelysning er at tydeliggøre flugtveje med grønne lysarmaturer med piktogrammer. Armaturerne skal stå konstant tændte. Flugtvejsbelysning elforsynes fra et fælles batterianlæg, som løbende sikres fuld opladning, eller hvert lysarmatur er med indbygget batteri og tilsluttet den almindelige elforsyning i huset. Formålet med panikbelysning er at etablere tilstrækkeligt lys i flugtvejene til, at personer kan orientere sig, når den almindelige belysning svigter. Panikbelysningen elforsynes fra et fælles batterianlæg, som løbende sikres fuld opladning, og aktiveres kun ved svigt i den almindelige elforsyning i huset. 5.7 Røgalarm Røgalarmer er separate enheder med indbygget lydkilde. De udgør et prisbilligt alternativ til ovenstående installationer. Almindelige røgalarmer kan opsættes af menigmand og anbringes i loft i flugtveje og i brandbelastede områder. De egner sig dog ikke på steder med direkte adgang til udemiljøer, som f.eks. i liggehaller i daginstitutioner, pga. risiko for falske alarmer. Røgalarmer findes såvel batteridrevne som med tilslutning til almindelig elforsyning. Nyere modeller fås med 10-års batteri og kan serieforbindes, således at alle røgalarmer hyler, når blot én registrerer røg. Røgalarmer skal manuelt afprøves én gang om ugen på en test-knap for at sikre den stadige funktionalitet. I dag er der lovkrav om røgalarm i alle nyopførte boliger. Røgalarmen skal være koblet på den almindelige elforsyning og være forsynet med batteri back-up. 6. Større brandhændelse hvad nu! Hvis der opstår en brand, skal personalet straks alarmere brandvæsenet og iværksætte evakuering til et forudbestemt opsamlingssted iht. brand- og evakueringsinstruksen. Man
29 skal modtage brandvæsenet og underrette om brandsted, adgangsveje og om personer, som ikke er bragt i sikkerhed. Når brandvæsenet udfører brandslukning, vil politiet blive inddraget i opklarings øjemed. Er der risiko for omkomne og skadede personer rekvireres ambulancer. Arbejdspladsens leder vil blive kontaktet og anmodet om at møde op. Brandvæsenet udarbejder en udrykningsrapport og indfører hændelsen i en samlet døngrapport på deres hjemmeside, som bl.a. overvåges af Københavns Kommune. Som en del af indsatsen rekvirerer brandvæsenet et skadesservicefirma, f.eks. ISS Skadesservice, for efterfølgende igangsætning af skadesbegrænsning herunder vandopsamling, udluftning, opsætning af mobile affugtningsanlæg og evt. spray med olie på metalgenstande for at standse korrosion (tæring) som følge af sod og aske. Arbejdspladsen skal efterfølgende hurtigst mulig forsøge at skabe et overblik over skadelidte personer samt de materielle skader. Man skal i nødvendigt omfang kontakte pårørende og ruste sig over for en evt. kritisk presse. Politiets brandtekniske afdeling vil altid efterforske brandårsagen. Var branden påsat, optrådte nogen ubetænksomt, og/eller fejlede en teknisk installation? Brandfolk og arbejdspladsens ledelse, personale og brugere vil formodentlig blive afhørt. Forløbet og konklusionerne dokumenteres i en politirapport. Det er der for vigtigt, at arbejdspladsen kender sine installationer, instrukser og forholdsregler godt for at kunne bidrage til opklaringen. Og jo bedre man har forebygget, des bedre er man rustet i denne situation. Den kommende tid vil fordre en større indsats fra ledelse og personale for om muligt at føre arbejdspladsens dagligdag videre. Evt. skal der findes en midlertidig plads for arbejdspladsens brugere. Der skal iværksættes oprydning og skadesopgørelse, indhentes tilbud fra håndværkere og udføres reparationer. Forvaltningens bygningsteknikere samt de sikrings- og forsikringsansvarlige vil blive inddraget, og rapporter fra brandvæsen og politi vil blive rekvireret. Arbejdspladsen skal foranledige, at skaden bliver indmeldt til kommunens forsikringsregister for bygning og løsøre (Willis). Det er derfor vigtigt, at alle arbejdspladser på forhånd er opført i dette register, og at der er en certificeret medarbejder i eller uden for arbejdspladsen med ansvar for at registrere skader. Kun når arbejdspladsen på forhånd findes i registret, og brandskaden er indmeldt inden 30 dage fra hændelsen, kan forsikringsdækning træde i kraft. Brandhændelser skal altid evalueres med henblik på opklaring af brandårsagen og evt. opstramning af forebyggende foranstaltninger.
30 7. Eksempler 7.1 Brand- og evakueringsinstruks
31 7.2 Ordensforskrifter
32 7.3 Flugtvejsplan
33 7.4 Fyraftenseftersyn
34 7.5 Typiske brandtekniske installationer
35
36
37 8. Oplysningsskema Vejledning om Forholdsregler ved Brand Tag en kopi, udfyld den og hold den opdateret Dato: Opbevar kopi sammen med vejledningen Arbejdsplads Adresse Forvaltning kontor Telefon Antal sovepladser Antal ansatte Areal (navn) Funktion og målgruppe (alder) Ansvarlige (navn) Leder Teknik Sikkerhedsleder Kurser (navn og dato) Elementær brandslukning Daglig drift af ABA/ AVS Førstehjælp Øvelser (datoer) Elementær brandslukning Evakuering Teknisk udstyr Brandslukningsmateriel (antal) Brandtekniske installationer (afkryds) Serviceleverandører Inspektionsfirma Trykladet vandslukkere Vandfyldte slangevinder Håndsprøjtebatterier Kulsyreslukkere (CO 2 ) Pulverslukkere Brandtæpper ABA 2. AVS 3. ABDL 4. Varsling 5. Brandventilation 6. Flugtvejs- og panikbelysning 7. Røgalarmer 8. Netværk Brandvæsen Serviceleverandører Inspektionsfirma (navn + telefon) Sikringsansvarlig Forsikringsansvarlig Sikkerhedssekretariat
38 Nyttige links til internettet Denne vejledning (Vejledning om Forholdsregler ved Brand), som løbende vil blive opdateret, kan findes på: KKnet->Internservice->Sikring og Forsikring->Vejledninger Byggeloven Beredskabslov Bygningsreglement (kapitel 5 Brandforhold) Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Information om brandteknisk dimensionering Københavns Brandvæsen Beredskabsstyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen
Driftsmæssige forskrifter. for. Daginstitutioner
Driftsmæssige forskrifter for Daginstitutioner STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december
Læs mereDefinitioner. SafeExIT a/s, Herstedøstervej 19, DK 2600 Glostrup. Tel Cvr-nr
Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker I medfør af 33, stk. 2, og 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven,
Læs mereBeredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal
Beredskab Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Vejledning om Brug af forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Furesø Kommune 1. udgave 1/2013 2 Furesø Kommune
Læs mereDriftsmæssige forskrifter. for. Skoler
Driftsmæssige forskrifter for Skoler STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976
Læs mereHORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1
HORESTA Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 Hvilke regler gælder? Lovbundne regler Bygningsreglementet Driftsmæssige forskrifter Ikke lovbundne
Læs mereKøbenhavns Kommune - Sikring og Forsikring. Vejledning om forholdsregler ved brand. Side 1
Københavns Kommune - Sikring og Forsikring Vejledning om forholdsregler ved brand Side 1 VEJLEDNING OM FORHOLDSREGLER VED BRAND 2005 1. Indledning 1.1. Baggrund 1.2. Formål 1.3. Forudsætning 1.4. Den daglige
Læs mereForebyggelse af brand Brandsikring af ejendomme & Driftsmæssige forskrifter
Forebyggelse af brand Brandsikring af ejendomme & Driftsmæssige forskrifter FOREBYGGELSE AF BRAND VEJLEDNING 2017 Kokkedal Industripark 14 2980 Kokkedal CVR: 28 32 68 58 Tlf.: 45 80 33 55 nsbv@nsbv.dk
Læs mereBestemmelser for Automatiske brandalarmeringsanlæg
Bestemmelser for Automatiske brandalarmeringsanlæg Juni 2016 Version 1.1 Indhold Indhold... 2 1.0 Indledning... 3 2.0 Anlægget... 3 3.0 Supplerende vilkår... 4 4.0 Anlægsdrift... 7 5.0 Misligholdelse...
Læs mereDriftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler daginstitutioner og butikker
Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler daginstitutioner og butikker Disse driftsmæssige forskrifter er udstedt af Beredskabsstyrelsen
Læs mereVejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner
Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,
Læs mereForord. Beredskabsstyrelsen, den 27. marts 2008 Frederik Chr. Schydt
Beredskabscenter Hjørring Forebyggende Afdeling Oktober 2010 Forord I medfør af 33, stk. 2, og 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, samt efter bemyndigelse,
Læs mereDriftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler daginstitutioner og butikker
Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler daginstitutioner og butikker NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v.,
Læs mereBeredskabsplan for Marselisborg Gymnasium
Beredskabsplan for Marselisborg Gymnasium Institutions adresse: Leder: Funktion: Bygninger: Formål: Ansvar: Marselisborg Gymnasium Birketinget 9 8000 Århus C Rektor Kirsten Skov Marselisborg Gymnasium
Læs mereHusregler for Grenaa Sundhedshus version 2. Husorden for
Husorden for 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Formål, målgruppe, definition af begreber, kontaktpersoner, ansvar, Husråd Affald 4 Akutte problemer 4 Beredskab 4 Brandsikring 4 Driftsforstyrrelser 6 Flugtvej
Læs mere9. Der skal i hvert soverum opsættes en røgalarm. Ved evt. spørgsmål kan Redningsberedskabet kontaktes direkte på tlf. 65 15 14 95 eller 65 15 14 96
Regler for oprettelse af midlertidig overnatning i undervisningslokaler, forsamlingslokaler, gymnastiksale og lignende, som normalt anvendes til andre formål end overnatning. I forbindelse med skoleudveksling,
Læs mereBetingelser for alarmoverføring til Odense Brandvæsen Tilslutningsbestemmelser
Betingelser for alarmoverføring til Odense Brandvæsen Tilslutningsbestemmelser Anlægget. 1. Et brandsikringsanlæg er et brandalarmanlæg, der er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med
Læs mereAalborg den 8. januar 2009.
Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller
Læs mereVejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer
Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Lovhjemmel: Telt til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse på over
Læs mereBetingelser for alarmoverføring til Beredskab Fyn Tilslutningsbestemmelser
Betingelser for alarmoverføring til Beredskab Fyn Tilslutningsbestemmelser Anlægget. 1. Et brandsikringsanlæg er et brandalarmanlæg, der er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Dansk
Læs mereDriftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker.
Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. BEREDSKAB JAMMERBUGT BEREDSKAB JAMMERBUGT Beredskab Jammerbugt Lundbakvej
Læs mereOm brandforhold på skoler. en vejledning
Om brandforhold på skoler en vejledning Indhold Derfor denne vejledning Årsager, sikkerhed og forebyggelse Spørgsmål om skolens forebyggelse af brand Spørgsmål om skolens beredskab Administration og ansvar
Læs mereBeredskabsplan Georgs Æske
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Involverede parter 3. Hvis skaden er sket 4. Lovgivning 5. Brandmæssig adskillelse 6. Brandbelastning 7. Flugtveje 8. Redningsåbninger 9. Fyraftenseftersyn 10. Håndværkerprocedurer
Læs mereFebruar 2002. Vejledning. Særlige. sikringsforanstaltninger. mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder. Forsikring & Pension
Februar 2002 Særlige Vejledning sikringsforanstaltninger mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder Forsikring & Pension Indholdsfortegnelse 000 Indledning 3 10 Alment 3 100 Forskrifter og regler 6
Læs mereRetningslinier for udarbejdelse af DKV-planer
Retningslinier for udarbejdelse af DKV-planer Københavns Brandvæsen Forebyggende Afdeling H. C. Andersens Boulevard 23 1553 København V Telefon 33 66 29 45, Telefax 33 66 49 31 www.brand.kk.dk Juni 2009
Læs mereBrandsikkerhed på hoteller Gældende regler i beredskabslovgivningen
Brandsikkerhed på hoteller Gældende regler i beredskabslovgivningen IDA Brandteknik 6. december 2016 Allan Thomsen, Brandforebyggelse, bfo@brs.dk Beredskabsloven 33, stk. 6, nr. 2 Forsvarsministeren fastsætter
Læs mereKapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje
Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje FORSAMLINGSLOKALER, BUTIKKER OG LIGNENDE SALGSLOKALER, UNDERVISNINGSLOKALER, FÆLLES
Læs mereVejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen
Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning om midlertidige overnatningslokaler Vejledning om midlertidige overnatningslokaler
Læs mereTillæg 1 Byggesagsbehandling til Samarbejdsaftale mellem Brand & Redning Sønderjylland og Haderslev, Aabenraa og Tønder Kommuner.
Tillæg 1 Byggesagsbehandling til Samarbejdsaftale mellem Brand & Redning Sønderjylland og Haderslev, Aabenraa og Tønder Kommuner. 1.1 Parter og myndighedsforhold Denne aftale omhandler samarbejdet mellem
Læs mereVejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning
Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN September 2014 MIDLERTIDIG OVERNATNING Mange foreninger, virksomheder og offentlige institutioner gennemfører i dag en
Læs mereDM Årgang Langbane INDKVARTERINGSPLAN FREDAG D. 24. JUNI TIL TIRSDAG D. 28. JUNI 2016
Indholdsfortegnelse (opdateret 22. juni) Kontaktpersoner og ansvarlige... 1 Late Night Adult Swim... 1 Beredskabsplan... 2 Ansvar og ledelse... 2 Indkvartering... 2 Forplejning... 2 Modtagelse... 2 Adgang
Læs mereVejledning for salg af konsumfyrværkeri fra anmeldelsespligtig butik.
Vejledning for salg af konsumfyrværkeri fra anmeldelsespligtig butik. Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2014 Denne vejledning
Læs mereBeredskabsplan for Syddansk Universitet - Campus Slagelse
Beredskabsplan for Syddansk Universitet - Campus Slagelse Ved brand samt andre uheld Side Beredskabsplanens gyldighed... 2 Evakuering og alarmering i forbindelse med brand, EASU hvad skal jeg?... 3 Andre
Læs mereVejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner
Vejledning om Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner 1 Indhold HVORFOR SKAL DER LAVES FLUGTVEJSPLANER M.V.? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner, inventarplaner og belægningsplaner udgør
Læs mereBeredskab. Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter
Beredskab Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Furesø Kommune 1. udgave 3/2013 2 Ordensreglerne i
Læs mereTillæg til. Driftsmæssige forskrifter. Hoteller m.v. for. (1. februar 1983)
Tillæg til Driftsmæssige forskrifter for Hoteller m.v. (1. februar 1983) STATENS BRANDINSPEKTION 1. NOVEMBER 1991 I»Driftsmæssige forskrifter for Hoteller m.v.«af 1. februar 1983 foretages følgende ændringer
Læs mereKontrol af forsamlingslokaler retningslinier
Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier Hvorfor en Elsikkerhedsattest? SB afsnit 6, 621.1 Ejeren (brugeren) er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse og skal lade fejl og mangler
Læs mereDelplan for Gullestrup Skole
Forord... 2 1.0 Indledning... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens opbygning.. 3 1.3 Opgaver... 4 1.4 Ansvar... 4 1.5 Gyldighedsområde... 4 1.6 Offentliggørelse og opbevaring af
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som
Læs mereRammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale.
Notat vedrørende den forebyggende myndighedsdel. Nedenstående notat er udarbejdet med baggrund i de ønskede kvalitets krav til model 2. EKSEMPEL Samarbejdsaftale mellem beredskabet og de 6 kommuners byggesagsafdelinger.
Læs mereB R A N D I N S T R U K S
B R A N D I N S T R U K S SYGEHUS THY MORS Revideret 14.05.13 INDHOLD FORSIDE 1 FOREBYGGELSE AF BRAND.. 2 ALARMERING. 3 ORGANISERING VED BRAND.. 4 BRANDSLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE.4 BRAND OG BRANDSLUKNING....
Læs mereVedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1
Udgivet 31.08.2009 Overordnet ansvar: Steen P Kristensen Ansvar for indhold: Per Lyneborg Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1
Læs mereRegler for brandsikring
Regler for brandsikring 6589-1 Juni 2011 Topdanmark Forsikring A/S Regler for brandsikring 6589-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet
Læs mereMidlertidige overnatninger
Midlertidige overnatninger Sikkerhedsbestemmelser for midlertidige overnatninger. Beredskabsafdelingen - Viborg Kommune 1. udgave Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Ansøgning 3 Flugtveje / redningsåbninger
Læs mereBeredskabsplan for Biologisk Institut
Beredskabsplan for Biologisk Institut Indholdsfortegnelse Forord side 3 Instrukser Generel Alarmering side 4 Generel Evakuering side 6 Personskade side 8 Brand og Brandbekæmpelse side 10 Kemiuheld side
Læs mereOrdensregler. for F - gas. Maj 2003. Århus Brandvæsen
ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for F - gas Maj 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676 7770. E-mail : aabr@aarhus.dk. www.aarhus.dk/aabr
Læs mereTIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune
TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune SIDE 2 AF 8 VELKOMMEN SOM HÅNDVÆRKER I HILLERØD KOMMUNE Hillerød Kommune tilstræber et højt niveau for arbejdsmiljø, miljø, risikostyring,
Læs mereDelrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune
Delrapport Ishøj Kommune Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune December 2011 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport December 2011 Side 2 af 13 Behandling
Læs mereVærd at vide om brandsyn
Værd at vide om brandsyn Formålet med brandsyn Brandsyn skal medvirke til, at krav til brandværnsforanstaltninger overholdes således: at risikoen for, at brande opstår og breder sig formindskes mest muligt,
Læs mereCenter for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar
Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER
Læs mereVejledning for midlertidig overnatning
Anvendelsesområde Vejledningen er udarbejdet til anvendelse ved midlertidige overnatninger for mere end 10 personer, (max. 5 døgn) i bygninger som ikke, i henhold til bygningsreglementet er godkendt til
Læs mereEkstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse
Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk
Læs mereIndstilling. Brandsikring af Århus Rådhus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø. Ejendomsforvaltningen. Den 25.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø Den 25. juni 2008 Ejendomsforvaltningen Teknik og Miljø Århus Kommune Brandsikring af Århus Rådhus H.H. Seedorffs Stræde 3-5 8100 Århus C 1. Resume
Læs mereHar du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces
Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering
Læs mereSalg, håndtering og opbevaring
Salg, håndtering og opbevaring af Fyrværkeri Ordensregler for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri Beredskabsafdelingen - Viborg Kommune 1. udgave Indholdsfortegnelse Side Anmeldelse 3 Ansøgning
Læs mereRetningslinjer for Brand- og Evakueringsøvelser
Retningslinjer for Brand- og Evakueringsøvelser Baggrund For visse bygninger fastlægger byrådene én gang om året, hvorvidt der skal gennemføres en brand- og evakueringsøvelse. Formål Disse retningslinjer
Læs mereFigur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)
Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning
Læs mereTillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri
TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end
Læs mereOpfølgning på brandsyn m.v.
Opfølgning på brandsyn m.v. Program 1. Velkomst og baggrund 2. Vigtigste punkter i forhold til Instruks for Brandsikkerhed SVS Arbejdsmiljøgruppens og portørens opgaver Dokumentation for gennemført uddannelse
Læs mereBliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv,
Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, dine kolleger og ikke mindst beboerne på plejehjemmet,
Læs mereKAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG
KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG 805.1 Gyldighedsområde. De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for nødbelysning og varslingsanlæg, hvor Bygningsreglementet indeholder krav om sådanne
Læs mereDin sikkerhed - kort fortalt
Din sikkerhed - kort fortalt Guidelines til receptionen på Tagensvej 86 Denne bog indeholder de vigtigste punkter fra Metropols beredskabsplan, til dig i receptionen Indledning Denne guide er lavet til
Læs mereVejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner
Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen
Læs mereFunktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??
Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye
Læs mereVejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m.
Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner m.m. udgør
Læs mereAarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan
Aarhus Brandvæsen 2012 Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Indhold Indledning... 3 1. Generelle oplysninger... 5 2. Organisering og ansvarsfordeling... 6 2.1 Ejer/lejers
Læs mereForord... 3. Lov og vejledningsgrundlag for tilsyn i dag- og klubtilbud... 5
Side 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Lov og vejledningsgrundlag for tilsyn i dag- og klubtilbud... 5 Tilsyn med det pædagogiske indhold i Ballerup Kommunes dag- og klubtilbud... 6 1. Løbende og personlige
Læs mereInspektionsrapport. Transportable telte og konstruktioner. Ejer ID: 50109-002. Statisk dokumentation, Materialedata,
Inspektionsrapport Transportable telte og konstruktioner Ejer ID: 50109-002 Inspektion Dato Statisk dokumentation, Materialedata, 30-04-2015 Montagevejledning Vedligeholdelsesvejledning mv. Inspicering
Læs mereSALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK
SALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK December 2014 Denne vejledning er udarbejdet af Beredsabet i Furesø Kommune. Vejledningen skal bruges som huskeliste for de forretningsdrivende, der
Læs mereVejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v.
Vejledning Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v. 23. september 1999 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Ændret anmeldelsespligt....2 3. Driftsmæssige foranstaltninger i lokaler til mere
Læs mereAlm. Brand. Forebyg og begræns brandskader
Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse
Læs mere2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp.
Den 9. september 2009 Brand- og evakueringsplan for Byens Skole Alle medarbejdere skal læse hele planen i gennem Medarbejderopgaver 1) Enhver, som opdager brand eller overhængende fare herfor, skal straks
Læs merePjece for elever Sikkerhed
Pjece for elever Sikkerhed på Erhvervsskolerne Aars Indholdsfortegnelse Formål... 4 Handlingsplan ved personulykker og brand... 5 Personlige værnemidler... 8 Værkstedskørekort... 9 Skolen som en virksomhed...
Læs mereRANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse
RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels
Læs mereOdder Kommunes Træningscenter OKTC
Odder Kommunes Træningscenter OKTC Side 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Formål... 4 Opgaver... 4 Ansvar... 4 Gyldighedsområde... 4 Ajourføring af planen... 4 Afprøvning af planen... 4
Læs mereSag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:
Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper
Læs mereAarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje
Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Bestemmelser for Automatiske brandbeskyttelsesanlæg Der skal til Aarhus Brandvæsen, Tilsyn og Myndighed, fremsendes ansøgning om tilladelse (se i øvrigt bilag
Læs mereRetningslinjer for brandvagter
Retningslinjer for brandvagter Baggrund Når Haderslev Brand og Redning giver tilladelse til et arrangement, kan der, som vilkår for tilladelsen stilles krav om, at der under arrangementet skal være en
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereMILJØ OG SIKKERHED MUEHLHAN A/S. Firma: Muehlhan A/S Udarbejdet af: Jan Tofte Henriksen
Side: 1 MILJØ OG SIKKERHED MUEHLHAN A/S Side: 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 MILJØ- OG SIKKERHEDSSYSTEMET Sikkerhedsfilosofi...3 Sikkerhedsmålsætning...4 Opdatering/revision...4 2 OPLÆRING & INFORMATION Generelt...5
Læs mereBeredskabsmappe. Kulturcenter Mantziusgården
Beredskabsmappe Kulturcenter Mantziusgården 1 Planens Indhold Beskrivelse af institutionen side 3 Alarmering, generelt Alarmeringsplan side 4 Varslingssignaler side 5 Samlested efter evakuering side 5
Læs mereSALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK
SALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK Telefon 5667 6710, Telefax 5663 2150 Indhold Side 3 Lovgrundlag og indholdsfortegnelse. Side 4 Ordliste. Side 5 Konsumfyrværkeri / Helårsfyrværkeri.
Læs mereENHED: Evakueringsøvelser
ENHED: Evakueringsøvelser INDHOLD Dette er en vejledning i, hvordan enheden afholder den årlige evakueringsøvelse i forbindelse med fælles koncept for beredskab på SDU. Formål med årlig evakueringsøvelse...
Læs mereGør varmt arbejde ved tagdækning til sikkert arbejde
Gør varmt arbejde ved tagdækning til sikkert arbejde Kend sikkerhedsreglerne og din virksomheds ansvar! Ring gerne til os på 70 12 12 22 eller besøg www.if.dk/varmtarbejde Blot en enkelt gnist kan ulme
Læs mereUddannelsesplan. Elementær brandbekæmpelse. Side 1 af 7
Uddannelsesplan Elementær brandbekæmpelse Side 1 af 7 Uddannelsesplan Formål: Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne brandforebyggelse
Læs mereRetningslinjer for udførelse af brandmandspanel
Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede
Læs mereStandardbeskrivelse for ABA v.2015.1
Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Standardbeskrivelse for ABA v.2015.1 Gældende for Risø Campus Indhold Materiale Valg:... 3 Centraludstyr:... 3 Branddetektorer:... 4 Alarmtryk:... 4 O-Planer:...
Læs mereBrandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner
BR18 vejledning om indplacering i Brandklasse Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner Til såvel intern som ekstern anvendelse (efter den enkelte kommunes ønske og skøn) Version 1.0, versionsdato
Læs mereFyrværkeri. Pernille Petersen. pep@sik.dk
Fyrværkeri Pernille Petersen pep@sik.dk Program Ny bekendtgørelse Bilag 1 Salgssteder og opbevaring i detailleddet Ansøgninger Kontrol Ny fyrværkeribekendtgørelse Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre
Læs mereVejledning. til udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i forbindelse med arrangementer indendørs!
Vejledning til udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i forbindelse med arrangementer indendørs! 1 Indhold: Lovgivningen og hvorfor?... 3 Generelt... 3 Målforhold... 3 Tegningen... 3 Funktionsbeskrivelse...
Læs mereVejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning. Februar 2017
Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning Februar 2017 MIDLERTIDIG OVERNATNING Mange foreninger, virksomheder og offentlige institutioner gennemfører i dag en lang række arrangementer,
Læs mereBilledkunstlokale APV - Fase 1 Skema 2 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,
Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalet placeret med udgangsdøre til evt. parkeringsplads eller lign.? Hvis nej, er der så vareelevator eller ladvogne/rulleborde?
Læs mereBrandsikkerhed ved større arrangementer, der er omfattet af:
NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN Forebyggende afdeling Vejledning om Brandsikkerhed ved større arrangementer, der er omfattet af: Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder,
Læs mereBEREDSKABSPLANEN. Aktivitetshuset Gimle Thorsvej Bjerringbro
1 BEREDSKABSPLANEN Thorsvej 13 8850 Bjerringbro Indhold 1. Stamoplysninger om aktivitetstilbuddet... 2 2. Ansvaret for ajourføring af denne plan... 2 3. Planens formål... 2 4. Generel instruks... 2 5.
Læs mereHjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,
Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig
Læs mereVejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg
Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg Med frikommuneloven har Klima-, energi-, og bygningsministeren efter ansøgning fra Viborg Kommune,
Læs mereBrand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer
Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger
Læs mereVejledning. for udførelse af brandmandspaneler:
Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mere