Nyt forord til Glistrups Lille Sorte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt forord til Glistrups Lille Sorte"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Nyt forord til Glistrups Lille Sorte 1 Originalt forord til Glistrups Lille Sorte 2 Glistrups Egen Verden 3 Glistrup om politisk karriere og fremskridtspartiet 10 Glistrup om Skattens Mønt 16 Glistrup om Gyngerne og Karrusellerne 23 Glistrups Sociale Udsyn 25 Glistrup og prokuratorerne 28 Glistrups politiske anskuelser 33 Glistrup og valgretten 38 Glistrup og monarkiet 39 Glistrup og Krigsmaskinen 41 Glistrup, Sommerland og Bassan 42 Glistrups Blandede Landhandel 44 Epilog: Glistrup om ophavsretten 47

3 Nyt forord til Glistrups Lille Sorte Nyt forord til Glistrups Lille Sorte I maj 1973 udkom Glistrups Lille Sorte ved Chr. Eriksens forlag. Det var en fiks lille sort satan af en bog, på under halvanden-hundrede sider, spækket med citater af Mogens Glistrup. I redaktionen sad Peter Damborg og Torben Østerby. Igennem flere år havde de samlet citater sammen fra aviser, magasiner og så videre: kategoriseret dem; og udvalgt de allerfineste og mest koncise udtalelser. Det var citater fra tiden før Mogens Glistrup blev fængslet; og før Glistrups politiske fokus faldt på Muhammedanerne. Man kan derfor i samlingen finde den klare og muntre tone, Glistrups kendte humor, og et fokuseret og glødende engagement vendt mod Staten og Skatten. I den forstand er værket en tidslomme: Men tematikkerne, og det anarkistiske engagement er evigt relevant. Nu mere end 40 år senere, har Liberator derfor fonøjelsen af at genudgive citatsamlingen. Det gør vi i den ånd, der stod ved epilog-citatet i den originale udgivelse: Samfundet må ikke hæmmes af alverdens enerettigheder, når det drejer sig om at gøre brug af det åndeligt skabte. Alexander Kirkegaard, Julen 2014 På vegne af Liberator.dk 1

4 Originalt forord til Glistrups Lille Sorte Originalt forord til Glistrups Lille Sorte Med udsendelsen af dette omhyggeligt foretagne udvalg af Fremskridtspartiets formand, Mogens Glistrups ord, håber vi at kunne skabe lidt glæde og opmuntring for mange danske i denne for vort folk så alvorlige tid. Når denne lille bog er gennemlæst, vil Mogens Glistrup selv for den mest skeptiske læser stå som en helstøbt, ubestikkelig personlighed, der ikke går på akkord med sine egne ord. Han vil for altid blive stående i folkets bevidsthed som det 20. århundredes sandhedsapostel, eller hvad? Peter Damborg og Torben Østerby Maj

5 Glistrups Egen Verden Glistrups Egen Verden B.T.,17. februar 1971: I et sumpklima som vort fødes der hele tiden Glistrup er. Det nytter ikke at hive en enkelt plante op. Det er jorden, der er usund. Sjællands Tidende, 5. oktober 1972: Jeg tør sige, at hvis der er nogen, der har sine papirer i orden, så er det Mogens Glistrup. Aarhus Stiftstidende, 18. marts 1973: Jeg har selv arbejdet med den danske lovgivning i 25 år, så jeg ved nok, hvad jeg taler om. Interview med Glistrup, 16. januar 1973: Mistænkeliggørelse og mistro har i alle generationer været de arbejdsvilkår, som bydes fremskridtsfolk. Aarhus Stiftstidende, 7. februar 1971: -Hvordan tror De, De ville have haft det, hvis Hitler blev helten? -Der ville ikke have været stor forskel. Hele den myte, der nu er lavet om Hitler, nazisterne og tyskerne var nogle skrækkelige onde mennesker, hvad er det for noget? -At drage folk til ansvar for, hvad der sker under en krig, er den rene parodi. Det er bare afhængig af, hvem der vinder. Når en krig er forbi, er Churchill en helt og Hitler en skurk. Børsen, 18. marts 1971: Jeg skal selvfølgelig ikke være min egen dommer. Men jeg synes selvfølgelig, at jeg kan klare alle disse hverv. Jeg påtager mig ikke en opgave, medmindre jeg er overbevist om, at jeg kan klare den. B.T., 20. april 1972: Man ser gang på gang, at folk, der har været ude for noget uretfærdigt, sådan som jeg føler jeg er, bliver ødelagt. Ikke af kampen mod uretfærdigheden, men af den senere kamp om erstatningen. Der skal meget til, for at jeg bliver erstatningssyg, men jeg vil ikke afskære muligheden for at blive det. Jeg vil ikke for penges skyld ødelægge min tilværelse. Det med at rejse erstatningskrav giver ofte en erstatningsneurose. Information, 10. april 1973: Kapitalismen er jo uinteressant og har ingen relation til nutidens problemer. Information, 10. april 1973: Der eksisterer et eneste skel af betydning i Danmark, og det er mellem skrivebordsarbejde og nyttigt arbejde. Der eksisterer ingen skel mellem kapitalister og udbyttede eller mellem arbejdere 3

6 Glistrups Egen Verden og arbejdsgivere. B.T., 30. december 1972: Jeg har været ude for så mange ulykkelige mennesker, der er blevet pint og plaget af det nuværende skattesystem. Jeg måtte kæfte op. B.T., 17. februar 1971: -Jeg har gået og holdt min kæft i 20 år. Nu kan jeg ikke mere. -Er De idealist? -Ja. Ekstra Bladet, 20. januar 1973: Jeg levede og lever et hyggeligt og dejligt liv. Men jeg så, hvordan tingene begyndte at glide på afveje. Det pinte og plagede mig, fordi samfundet havde givet mig en skatteretlig uddannelse. Derfor følte jeg en samfundsmæssig forpligtelse til at stå frem og skrige op. Jeg gjorde det ganske simpelt for at gøre landet en tjeneste. Morgenposten, 11. marts 1973: Det er i den grad en grundholdning hos mig, at alt, hvad jeg kan blive fri for at bestemme, vil jeg også helst overlade til andre. Politiken, 4. februar 1971: En høvding lever år efter år i vellyst. Stadig skiftende og stadig dyrere kvinder hører til dagens uorden hos ham. Alkohol og røg af alle slags frådser han i. Til sidst bliver han et opslidt vrag eller i vor finansministers altid blomstrende sprogbrug et skvadderhoved. Jyllands-Posten, 9. maj 1972: Overfladiske metoder og midler er skiftet i de 100 år, men uændret står den grundlæggende konflikt mellem de magtapparater, hvis ideologi har overlevet sig selv, og de folkefrigørelseskræfter, som bryder frem. Berlingske Tidende, 4. maj 1972: Hvis en ven er fristet, skal man ikke holde ham tilbage ud fra samfundsøkonomiske motiver. Ritzaus Bureau, 14. april 1973: -Er Glistrup en stærk mand? -Nej, det er han ikke. Fremskridtspartiets idéer er forhåbentlig noget, der præger samfundet, Glistrup er blot som barnet i kejserens ny klæder. Aarhus Stiftstidende, 18. marts 1973: Jeg taler lige meget til højre og venstre, men der er den forskel, at Venstres og de konservatives vælgere i modsætning til socialdemokraterne er vant til at tro på, hvad deres aviser skriver. 4

7 Glistrups Egen Verden Skriver de, at Glistrup er en farlig mand og alt det der, så varer det længere, for deres læsere kommer over til os. Aviserne glemmer bare, at det er en boomerang. Information, 19. april 1972: Som sædvanlig er jeg den rene uskyldighed. Men De kender disse ulykkesfugle, der ikke kan gå over gaden, uden at 17 biler støder sammen. Frederiksborg Amts Avis, 23. juni 1972: Jeg er som en elefant i en porcelænsforretning. Jeg kommer med upolerede meninger, og det er ikke alle, der kan lide det. Jyllands-Posten, 7. februar 1971: Det afgørende er, om man har en god samvittighed. Tror De, at kætterne havde kuldegysninger, når de blev brændt på bålet i trediveårskrigen? De følte allersnarest stolthed. Vendsyssel Tidende, 18. marts 1973: Jeg er ærlig og jeg tror, at et ærligt parti vil kunne overleve i det politiske spil. Aarhus Stiftstidende, 4. marts 1973: Når man har været ude for så megen bagvaskelse og forfølgelse, som jeg har, så er det faktisk godt at have det bornholmske granitsind. Søndags Aktuelt, 18. marts 1973: -Er de martyr? -Det ved jeg ikke. Men der er ingen tvivl om, at hvis en historiker om 100 år skriver en disputats om Glistrup-fænomenet, vil jeg blive fremstillet som martyr. Aalborg Stiftstidende, 21. februar 1971: Når dette en gang er glemt, og jeg sidder alene og grå tilbage, så vil det varme min tilværelse, når jeg blader den store stak af sympatibreve igennem. Det er noget, jeg er meget, meget taknemmelig for. Jyllands-Posten, 7. februar 1971: -Jeg har det, som man kalder et grundfæstet livssyn. -Gående ud på hvad? -At livet allerede har givet mig mere lykke og tilfredsstillelse, end hvad jeg kunne fortjene. Ligemeget hvad der er sket, eller hvad der vil ske. Det har virkeligværet et liv på solsiden. B.T., 20. april 1972: Jeg vil vove at sige, at der er få i Danmark, der er så pertentlige med at have sin selvangivelse i orden som jeg. Hvis jeg har fået en flaske rødvin for at holde foredrag, kommer den på selvangivelsen, og hvis jeg er ude at spise på restaurant, trækker jeg ikke regningen fra. 5

8 Glistrups Egen Verden Jeg handler 140 pct. Rigtigt over for skattevæsenet men det er til gengæld også det, man forlanger af mig i modsætning til andre. Holbæk Amtsavis, 15. april 1972: Jeg skrev i år saglige artikler om skattespørgsmål i juridiske fagskrifter, men derved kom der ingen dialog i gang med politikerne. Men efter tre minutter i TV skete der i hvert fald noget. Ekstra Bladet, 20. januar 1973: Den omstændighed, at jeg ikke betaler skat, har sikkert været med til at gøre samfundsmæssig gavn. Der er rejst debat om skatteproblemerne. Jeg har ikke været med til at betale 10 meter ekstra motorvej, en ekstra etage på en eller anden ambassade eller en ny kanon til militæret men min manglende skattebetaling har været med til at aktivere samfundsdiskussionen i dette land. Ekstra Bladet, 20. januar 1973: -Er De ikke en legal skattesnyder selv? -Jo. -Er det særlig moralsk at være det? Ja. I det nuværende samfund er det i allerhøjeste grad moralsk. B.T., 20. januar 1973: Ved ikke at betale skat er jeg med til at åbne folks øjne for, at skattesystemet er galt. Det tror jeg gør mere samfundsmæssig gavn end de to meter motorvej, min skat kunne finansiere. Desuden er det ikke noget særkende for mig. Der er mange andre, som ikke betaler skat. Jeg skriger bare lidt mere op om det. B.T., 12. december 1972: Om Lyngby-Tårbæk skattevæsens fastsættelse af trækprocent 62 på Glistrups a-indkomst: -Måske kommer jeg til at betale lidt à conto skat men når året er omme, får jeg pengene tilbage fra skattevæsenet. Jeg låner bare endnu flere penge, så jeg får et endnu større underskud, hvorefter jeg igen får negativ indkomst og så skal jeg have pengene tilbage fra skattevæsenet. Dem kan jeg bruge til at afbetale lånene med. Aalborg Stiftstidende, 21. februar 1971: Det eneste, jeg personligt i dag har med skatten at gøre, er nu, hvor jeg bliver nødt til at rende rundt med frikortet på mig og vise det frem, hver gang jeg er til bestyrelsesmøde et eller andet sted og skal have udbetalt honorar. Ekstra Bladet, 3. april 1972: Mit frikort ( ,75 trækprocent 37) er jo kun en lille flig af et samlet hele. Der er i dag flere millionærer end nogen sinde, der har frikort. 6

9 Glistrups Egen Verden Jeg har ikke det mindste imod at være Prügelknabe. Finansminister Henry Grünbaum må godt hænge mig ud, hvis blot det fører til nedbrydning af det tåbelige viktorianske hemmelighedskræmmeri, der er omkring folks indtægter og skattebilletter. B.T., 2. november 1971: Javist, og hver gang, der kommer en ny sløjfe på skattelovgivningen, bliver det sjovere at være Glistrup. Meget egoistisk sagt er jeg meget taknemmelig for alle de mange ting, der efterhånden indføres. Hvis bruttotrækprocenten indføres, vil endnu flere blive jaget op til skatterådgivning. Politiken, 19. april 1971: Det, som adskiller mine skatteforhold fra tusinder af ligestillede, er imidlertid ikke skattens størrelse, men derimod offentliggørelsen deraf. Berlingske Tidende, 17. august 1972: Skulle jeg opnå en fodnote i historien, er det vel, fordi jeg har belært ikke bare millionæren, men også fabriksarbejderen om, hvordan han skal løse sine skatteproblemer. Ritzaus Bureau, 14. april 1973: -Hvordan går det til, at en driftig advokat med en blomstrende forretning giver sig i kast med noget så lidet givtigt som politik? -Det er fuldstændig svarende til, hvis man har en speciallæge i kolera, som går ud og slår sin græsplæne og hygger sig, mens der er en koleraepidemi i den by, hvor han bor. Han tænker så, hvorfor skulle jeg udsætte mig for at få en af de patienter der eller skal jeg bare have det rart? På samme måde er jeg det menneske, der her i landet har min uddannelse i indkomstskatteret, og når man så ser, hvorledes indkomstskatteudviklingen forløber, så siger jeg, at jeg må se, hvad jeg kan gøre. Aktuelt, 19. april 1971: Når man i 20 år har beskæftiget sig med sagførervirksomhed, kommer man uvægerligt ind i mange forhold, hvor man kan anlægge rent forretningsmæssige bedømmelser. Det er, hvad jeg har gjort. Når jeg er stødt på en god forretning, har jeg taget den, og det har somme tider været forbundet med lån til mig selv eller det modsatte. Det har skiftet meget. Børsen, 18. marts 1972: Pjank. Det med de er at stikke folk blår i øjnene. Man får adskilligt mere som sagfører. Hvis mit arbejde f.eks. er kr. værd for selskabet, får jeg af hensyn til offentlighedens kritik de i honorar og så for diverse konsulentopgaver. Den praksis kan enhver gennemføre. Men selvfølgelig er der nogle, som nøjes med de , enten fordi de ikke er mere værd, måske endda mindre, eller simpelt hen fordi de nyder magtens sødme eller forventningen om knaphulspynt. 7

10 Glistrups Egen Verden Ekstra Bladet, 1. marts 1971: Jeg vil gavne de svage mennesker. Jeg gør intet i min gerning, hverken i eller uden for min forretning, som jeg ikke finder absolut ærlig. Man kan glimrende finde et område, hvor man både er ærlig og legal, og det er det, jeg opererer på. Ekstra Bladet, 29. april 1971: Vi har den praksis, at vi har indført en fast pris for at høre på en klient og levere en afrundet vare for pengene. Det er 200 kr. Hvis klienten vil have assistance ud over dette beløb, får han at vide, at taxametret tikker. Han kan bagefter gå ud på gaden og sige: Glistrup var ikke min stil, men det kostede mig da ikke mere end 200 kr. Information, 1. juli 1972: Om klientkonti: -Det er bare min pligt at råde mine klienter bedst muligt. Og i det nuværende højrentede samfund ville det være stik mod klientens interesse at røde ham til at lade pengene stå hos mig. Sådan en griset behandling vil jeg da ikke være med til, selv om jeg godt kan se, den er en vældig fordel for advokaterne. -Hvordan det? -Der er 2000 sagfører i Danmark. Hvis de hver har en kvart million kroner stående på klientkontoen, bliver det til en halv milliard i alt. Den slags penge er ret rolige penge for bankerne og dermed en stor fordel for dem. Hvis advokatens datter en dag skal have et lån til et hus, kan det godt være, at banken synes, den ene tjeneste er den anden værd. Jeg under skam advokatens datter den favør, men rettelig burde den tilkomme klienten. B.T., 30. december 1972: -Jeg har ikke noget imod sammenligningen med den franske poujadiskbevægelse. Pierre Poujade opnåede 2,5 millioner stemmer og 52 mandater ved det franske parlamentsvalg i Pierre Poujade fik ingen lang levetid? -Måske ikke, men han fik sat en skræk i de gamle partier og politikere. Jyllands-Posten, 14. september 1972: Når vi nu sætter en kampagne i gang for at få underskrifter og bistand fra andre interesserede, så skyldes det ikke mindst den ulykkelige omstændighed, at der indtil nu i høj grad er tale om et one-man show. Vi må have fat i en 20 til 30 personer, som er villige til at lade sig opstille ved et folketingsvalg. Det er ikke fordi jeg brænder af iver efter at få mit navn i avisen, at vi nu sætter en kampagne i gang. Interview med Glistrup d. 16. januar 1973: Jeg er ikke partiejer, men partitjener. Fremskridtspartiets samlingsmærker er ikke enkeltpersoner, men idégrundlaget, som adskiller sig fra de andre partier ved at være udsprunget af nutidens forhold og ikke situationen, som den var i en fjern fortid. Med den udviklingshast, der har præget de sidste 20 år, ligger Adam Smith, Karl Marx og Henry George ja også Hørup, Christmas Møller og 8

11 Glistrups Egen Verden Stauning langt tilbage i historien, og derfor er de andre partier belemret med så meget tankevraggods, at de adskiller sig distinkt fra Fremskridtspartiet. Ekstra Bladet, 20. januar 1973: Mine politiske karrieredrømme er inderligt ligegyldige. Det er Fremskridtspartiets idégrundlad, der er det afgørende. Jeg er kun en lille koral på vejen til at opbygge koralrevet. Aktuelt, 11. december 1972: Af et brev til chefredaktør Bent Hansen, Aktuelt: Det politiske spørgsmål i dag er ikke at løse 1930ernes problemer. Nu gælder det den sidste fjerdedel af dette århundrede. Forskellen er stor. Først og fremmest markeres den af en myriade af uproduktive skrivebordsfolks fremmarch til de bedst aflønnede stillinger, anført af jurister og nationaløkonomer. Derfor gælder kampen i dag modstand mod os, samfundets pæne støtter, som opæder større og større dele af produktionsresultatet uden selv at bidrage med noget nyttigt, d.v.s. menneskelykkeskabende. Arbejderen, stuepigen og redaktøren frembringer værdier, som hjælper til, at vi føler os mere glade og tilfredse i de år, vi har her på jorden. Blanketudfyldning, skemadyrkning og andet papirpukleri, som administrationssektoren i stigende omfang vælter ud over borgerne, er ikke trivselsfremmende. Aarhus Stiftstidende, 4. marts 1973: Jeg forsøger at være sober og korrekt. Helt præcist prøver jeg på at undlade at foregøgle vælgerne noget som helst. Jeg har talt med mange ting, men det eneste, jeg siger, er, hvad Fremskridtspartiet vil, på hvilke tidspunkter og hvordan vi vil lindre skattetrykket osv. Hvis der er noget, som er pæredansk, så er det mit parti. Aarhus Stiftstidende, 4. marts 1973: Om at være stærk mand i dansk politik: Det har jeg aldrig talt om. Jeg er helt imod Viggo Hørups princip om ingen højere og ingen ved siden af Folketinget. Det skal være den almindelige vælger, der bestemmer. Princippet ingen over og ingen ved siden af folkeafstemningen er det rigtige. Ikke mindst i dag, hvor vi har et millionsamfund med fede kommunikationsmuligheder. Vendsyssel Tidende, 18. marts 1973: Vi vil hele tiden fortælle sandheden. Gennem lang tid har borgerne her i landet været et langt skridt foran politikerne på Christiansborg. Menigmand er væsentlig længere fremme i forståelsen end folketingsmedlemmerne. 9

12 Glistrup om politisk karriere og fremskridtspartiet Glistrup om politisk karriere og fremskridtspartiet Ekstra Bladet, 4. maj 1972: Jeg vil grumme gerne ind i Folketinget. Jeg tror, jeg vil kunne gøre lige så stor gavn som gennemsnittet af de 179 medlemmer, der sidder der i øjeblikket. Hvis der viser sig en mulighed, vil jeg udnytte den. Berlingske Tidende, 20. juni 1972: Mine synspunkter repræsenterer væsentligt mere end 1/175 af den syddanske vælgerbefolkning, og derfor må det simpelthen være det demokratisk rigtige, det må være min demokratiske pligt at søge at gøre, hvad jeg kan for at komme i Folketinget. Berlingske Tidende, 16. februar 1971: Den eneste måde, man kan komme i Folketinget på, er på en partibillet. Aalborg Stiftstidende, 21. februar 1971: Muligheden i dag for at komme ind i Folketinget er jo med den udemokratiske, reaktionære og ondskabsfulde og folkefjendtlige valglov, vi har, kun, at man indrullerer sig i et partiapparat. Ellers er der ingen praktisk mulighed. Og hvis nu der var noget partiapparat nu leger vi det der kunne tænke sig at opstille sådan en karl som ham Glistrup, der roder op i politikernes dejlige private cirkler på Christiansborg, så skulle det være velkomment. B.T., 21. juni 1972: Glistrup om opstilling, da Lyngbykredsen underkendte, at Søllerød konservative vælgerforening gik ind for Glistrup med 109 ud af 136: Partierne siger, at man bare kan møde op i vælgerforeningerne, hvis man er utilfreds. Når jeg så følger den opfordring, og resultatet bliver som i Søllerød, lukker man altså bare af. Det er en besynderlig metode over for de 109, som har indstillet mig. De repræsenterer en trediedel af kredsen. Systemet smækker døren i, når det passer systemet. Aarhus Stiftstidende, 18. marts 1973: Hvis man lader sig kyse ned i en rendesten i stor forskrækkelse, så kommer man aldrig videre i politik. Berlingske Tidende, 16. juni 1973: I forbindelse med opstillingsforsøget hos de konservative i Søllerød: -Jeg har givet udtryk for, at jeg vil opstille for alle de fem partier, som er repræsenteret i Folketinget i dag. -Er den konservative partibog i orden? -Nej, det er den ikke. Men jeg vil da gerne blive partimedlem, hvis det skal til. 10

13 Glistrup om politisk karriere og fremskridtspartiet Vendsyssel Tidende, 18. marts 1973: Jeg forsøgte at fremføre mine synspunkter for de fem bestående partier, men ingen var rummelige nok, hver især har de bygget et hegn op omkring deres idéer, og derfor måtte Fremskridtspartiet startes. B.T., 23. juni 1972: Om den konservative afvisning: Frygten for bare at få en halv procent frisk luft ind gennem slotsvinduerne på Christiansborg vækkede partiets landsledelse ud af sommerdvalen. Uden at spørge mig om noget som helst, iværksattes en isbjergoffensiv mod mig. Blot den del af bjerget, der synede oven vande det nærmeste par dage, var imponerende. Frederiksborg Amts Avis, 10. august 1972: Om opstilling som konservativ i Søllerød: Hvis der igen skulle blive tale om en opstilling, så er mit svar: Mange tak! Jeg regner stadig med, som jeg tidligere har sagt, at jeg kan klare arbejdet i hvert fald så godt som gennemsnittet af de 179 medlemmer i tinget. Jeg har ikke megen tid, men jeg vil tro, jeg kan overkomme det. Jeg vil gerne gøre Danmark en tjeneste, mens jeg stadig har mit helbred i behold. Ekstra Bladet, 5. maj 1972: -Hvilket parti vil De foretrække, hvis De alligevel skulle få chancen en dag? -Jeg er flintrende ligeglad. Der er udmærkede mennesker i dem alle. Men også tunge ender. Jeg går med lige stor glæde ind i dem alle fem. Men jeg vil reservere mig ret til at være grim ælling, uanset hvor det bliver. -Spekulerer De på at danne et parti selv? -Valgloven er indrettet så samfundsskadelig, at de fem partier har monopol på at få valgt kandidater. Selv udbrydere som Christmas Møller og Knud Kristensen kunne ikke klare sig alene. Desuden har jeg ikke tid til at konstruere et parti. Skal jeg vælges, må det blive for et af de repræsenterede partier. Fyns Amts Avis, 23. august 1972: Jeg er flere gange blevet opfordret til at starte et nyt parti, men har hidtil ønsket at foretage mit eventuelle folketingsarbejde i et af de fem bestående partier. Da ingen imidlertid ville have mig, har jeg nu taget dette skridt. Annonce i Jyllands-Posten, 15. september 1972: Kikser forsøget denne gang er risikoen nærliggende for, at der går mange år, før nogen på ny vil tage sig arbejdet på at danne et parti til at standse slendrianen med skatteydernes penge. Det bliver i al fald sværere og sværere, jo længere tid de mange offentligt ansatte socialrådgivere, ekspeditionssekretærer og cand. polit. er m.fl. får til at befæste en majoritetsplacering også i vort Folketing. 11

14 Glistrup om politisk karriere og fremskridtspartiet Jyllands-Posten, 7. februar 1971: Når man nu har en tilværelse, hvor man er glad og lykkelig, så ja, der var for resten næppe nogen, der ville opstille mig eller stemme på mig, og det kunne næppe gå med mig på en arbejdsplads som Christiansborg sådan en indavlsklub, hvor man skal være konform for at trives. En mand, der tænker egne tanker, kan næppe gå i spand med 178 andre. Berlingske Tidende, 23. juni 1972: Om en henvendelse fra en SF-partiforening om opstilling: Han sagde, at det godt kunne være, der var nogle anstødssten i disse synspunkter (støtte til den private ejendomsret og modstand mod statsejendomsret for eksempel af produktionsmidlerne), som jo afveg noget fra, hvad SF mente, men ville dog alligevel gerne høre, om jeg havde noget principielt imod at gå med SF. Og det har jeg bestemt ikke. Vi arbejder alle sammen, om vi så hedder Gert Petersen, Poul Schlüter eller Mogens Glistrup, på én ting: at vi skaber så gode forhold for så mange som muligt i Danmark. Frederiksborg Amts Avis, 23. juni 1972: Jeg tror, jeg vil være i stand til at få et fortrinligt samarbejde uanset hvilken folketingsgruppe, jeg måtte blive medlem af. Jeg har gennem tiderne været vant til at tilpasse mig mange forskellige miljøer. Så hvorfor ikke også i dette tilfælde. B.T., 20. januar 1973: Det er ingen happening. Får vi stemmer og dermed bliver repræsenteret i Folketinget, vil de øvrige partier være hunderædde for, at vi ved det følgende valg skal få stemmer og prøve at tillempe sig vor politik. Endelig kan situationen blive den, at VKR får 83 mandater, S og SF 82 mandater, mens vi sidder med 14 mand i midten. Så er det bare om at forvalte vort pund og få så meget af vor politik igennem som muligt. Ekstra Bladet, 14. april 1973: Jeg tror, at også andre end de utilfredse vil stemme på os. Jeg er optimistisk nok til at tro, at vi får mandater. Af en skrivelse fra Glistrup til mulige sympatisører, dateret foråret 1973: At sidde i Fremskridtspartiets gruppe i den kommende folketingsvalgperiode skal nok blive en oplevelse for livet, såvel hvad angår det saglige som det humørfyldte. Vi er i øvrigt indstillede på, at partiets tilhængere vil gøre alt for at lette arbejdsbyrden for folketingsmedlemmerne og på, at disse skal skære alt det overflødige tidsspilde væk, som de nuværende folketingsmedlemmer lader sig pestilere af. B.T., 6. marts 1973: Om annoncering efter kandidater: Vi ønsker dygtige emner, der kan gå ind for partiet, ligesom et tandpastafirma ønsker dygtige agenter. Det system er mere fair end det nuværende. På den måde får vi folk med den bedst 12

15 Glistrup om politisk karriere og fremskridtspartiet mulige baggrund og ikke nogen, der kender nogen. Annonce i Jyllands-Posten, 15. september 1972: Partiet vil derfor ikke kræve, at dets folketingskandidater følger nogen bestemt parole. Tværtimod er dets folketingsmedlemmer ene bundet ved deres overbevisning. Partiet forventer, at dets folketingsgruppe i tinget vil fremsætte et væld af konkrete forslag med det sigte at forenkle lovgivningen massivt og kraftigt formindske den offentlige sektors papirplageri over for borgerne. Søndags-Aktuelt, 18. marts 1973: Fremskridtspartiet er et holdarbejde. Det må det blive med en sekscifret vælgerskare. Det er bedre at kritisere mig end slikke mig op og ned ad ryggen. Her er ikke tale om egotrip, men om oprør mod embedsmandsstyret. Ritzaus Bureau, 31. marts 1973, referat af radiotinget: Om partiets otte medlemmer: Jeg har lige så lidt som dem noget at skulle have sagt. Det er partiets hundredetusinder af tilhængere landet over, der bestemmer. Ritzaus Bureau, 14. april 1973: -Skal en kompetent forsamling tage stilling til et program for Fremskridtspartiet inden et folketingsvalg? -Det er noget, som diskuteres meget livligt. For mit eget vedkommende ser jeg skriften på væggen. Hvis vor forgænger Kristeligt Folkeparti ikke have fået fat i den idé, havde det parti i dag siddet med 6 mandater i Folketinget og med et Galluptal til 30 mandater. Det er udelukkende, fordi de lavede det landsmøde i maj 1971, at partiet har vanskeligheder. Morgenposten, 18. marts 1973: Om et politisk manifest, et partiprogram: Det har vi ikke brug for. Vort erklærede mål er, at vi vil af med de sindssyge ting i vort samfund indkomstskatten, papirvældet, lovjunglen. Og vi vil gøre det på et demokratisk grundlag. Alle andre mål er Fremskridtspartiet uvedkommende. Ritzaus Bureau, 31. marts 1973, referat af radiotinget: Om Fremskridtspartiets program: Det er blevet vedtaget ved hundreder af dagligstuemøder og andre møder rundt landet over, ligesom det skete under frihedskampen. Vi spreder vort program, som frihedskæmperne gjorde det ved hver aften at lægge mange hundreder af breve i postkasserne til almindelige mennesker ud over hele landet. Aarhus Stiftstidende, 8. marts 1973: Hvis vor politik bliver gennemført af andre, kan vi kun være glade. Vi lider ikke af taburetkløe, men 13

16 Glistrup om politisk karriere og fremskridtspartiet skal først og fremmest sætte en skræk i de andre partier. Aalborg Stiftstidende, 15. april 1973: Vi er fuldt ud rede til at danne regering efter et kommende valg. Men vi er også klar til at gå ind i en koalition, hvis vi får en indflydelse, der svarer til vor opbakning i befolkningen. Eneste betingelse er blot, at der sker en forhøjelse af bundgrænsen allerede den første måned ellers vil vi ganske enkelt ikke være med. Kan vi så få de øvrige partier til at gå ind på en aktion over bundgrænsens størrelse, ville det jo være skønt. Berlingske Tidende, 22. november 1972: Vi arbejder skam ikke for sjovs skyld eller for den private ambition. Hvor havde det dog været personligt langt lettere at holde kæft og dermed undgå alle de lavsindede nedrigheder, man udsætter sig for, når man går i virkelig opposition til dette lands magthavere og vil repræsentere et virkeligt alternativ til dem. Ritzaus Bureau, 14. april 1973: Vi har ikke vraggods af hellige køer og fordomme fra gammel tid. Vi går ud i det danske samfund og peger på de tre største samfundsonder i nutiden indkomstskatten, bureaukratiet og lovjunglen. Skal man nå noget mod disse kameler, må man samle alle kræfter om de så i øvrigt er kommunister eller langt ude til højre, det er så inderligt ligegyldigt. Dem, der vil gøre fælles sag mod de tre onder, er bestemt ikke nogen broget flok. Ekstra Bladet, 11. april 1973: Ligesom Socialdemokratiet tog et spring frem i 1870 og gennem 1870erne udviklede sig til det parti, som fik flest ministerposter, sådan vil Fremskridtspartiet udvikle sig i 1970erne og ganske givet blive det parti i det 21. århundrede, der får flest ministerposter. Aarhus Stiftstidende, 18. marts 1973: Vi har jo den vældige fordel modsat de gamle partier at vi begynder med en ren tavle. Vi er ikke på noget punkt tvunget til at forsvare traditioner og ideologier. Socialdemokratiet har været pisket til at forsvare de sociale boligselskaber, Venstre andelsbevægelsen o.s.v, o.s.v. Så er der selvfølgelig den risiko, at vi begår nogle vældige vildmænd. Ekstra Bladet, 20. januar 1973: Fremskridtspartiet er tre sætninger. Kildeskatten løber løbsk. Papirvældet vokser. Paragraftyranniet kvæler det gode humør. Intet andet. Jyllands-Posten, 9. december 1972: Fremskridtspartiet vil som bekendt udrydde de tre store kræftsvulster i dansk økonomi indkomstskatten, bureaukratiet og lovjunglen. Kun på den måde opnås det spring fremad i nationalproduktet, som er det eneste bæredygtige grundlag for, at samfundets pensionister kan få det bedst muligt. 14

17 Glistrup om politisk karriere og fremskridtspartiet En skrivelse fra Glistrup til mulige sympatisører, dateret foråret 1973: Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at embedsmændene og gammelpartierne i disse år driver landet ud i så rædselsfulde tilstande, at det med henblik på de næste fire års folketingsarbejde er særdeles vigtigt, at der kommer så stærk en repræsentation som muligt for det parti, der frem for nogen vil papirvældet, indkomstskatten og lovjunglen til livs. B.T., 17. marts 1973: Af et svar til redaktør Poul Erik Søe: Fremskridtspartiets program er ikke selvmodsigende. Det er tværtimod det eneste partiprogram, der klart oplyser, hvad man vil gøre måned for måned og afstemmer det offentliges udgifts- og indtægtstal præcist med hinanden, således at enhver kan se, at vi kan undvære indkomstskatten. Vi kan i al fald ikke beholde den i den nuværende facon, uden at vi slår umådeligt meget i stykker menneskelige, økonomisk og trivselsmæssigt. Aarhus Stiftstidende, 4. marts 1973: Fremskridtspartiet befinder sig i en dimension som i fladlusens verden. Vi foretrækker hverken det yderste venstre eller højrefløjen, de konservative eller de uafhængige. Vi vil gerne forhandle og samarbejde med alle danske mennesker, hvad enten de ligger til højre eller til venstre. B.T., 8. februar 1973: Vort parti hviler 100 pct. på folkestyrets grundlag, vi hylder ikke statsmagten. Naive er vi måske, men ikke demagoger. 15

18 Glistrup om Skattens Mønt Glistrup om Skattens Mønt Aalborg Stiftstidende, 15. april 1973: Midt i næste måned indfinder Støvets År sig for den danske indkomstbeskatning. Da vore bedsteforældre avlede den, levede befolkningen bofaste i småsamfund. Familiernes forhold var ensartede og overskuelige. Kyndige og retsindige ligningsfolk fastsatte husmandens og gårdejerens indkomster ihukommende den gamle verselinje: Rev vi i marken let, det er gammel ret. Skete det alligevel at indkomsten sattes lidt for højt, var det til at bære med en topbeskatningsprocent omkring de 2½. Ekstra Bladet, 14. april 1972: Indkomstskatten blev opfundet i forrige århundrede af preussiske skattehjerner. Nu har den overlevet sig selv. Lad os starte med at hæve den skattefri bundgrænse til kr., senere til kr. o.s.v., indtil der ikke betales skat af indtægter. Weekendavisen, 27. oktober 1972: Det, der truer det danske samfund i øjeblikket, er dem, der sidder i ligningsdirektoratet og den røde bygning. Den fædrelandskærlige indstilling i dag ligger i at bekæmpe disse mennesker. B.T., 20. januar 1973: Vi kan jo godt som barnet i legetøjsbutikken blive ved med at sige det vil jeg have. Men vi kan også gøre som i en almindelig husholdning: sætte tæring efter næring. Man kan vælge de lidelser, skattesystemet medfører, eller få alle sine ønsker opfyldt. Toppen af den sidst tjente krone beskæres med 62 pct. Fortsætter stigningen i samme takt som hidtil, trækkes 100 pct. af den sidst tjente krone i Fyns Tidende, 6. februar 1971: Nægt disse regerende politikere skattens mønt. Afvænningskure er nok hårde, men skal patienten gavnes, må der doceres afvænning fra det stof, der misbruges. Aktuelt, 2. maj 1971: Lad os tage det mere principielt og tale om en mand med en jævn og beskeden indkomst på kr. årligt. Tager man f.eks. et gennemsnit for ti år, og vi forudsætter, han har magt over tingene, så vil det ved ganske enkelte foranstaltninger være muligt at koncentrere denne indtægt altså 4 mill. inden for de tre skattelette år 1968, 1969 og Fyns Tidende, 6. februar 1971: I et samfund, hvor en mindre gruppe reelt har monopol på det politiske magtapparat, er der ingen anden praktisk farbar helbredelsesvej, end at hver pengestofleverandør til de offentlige kasser efter evne søger at begrænse sin stofleverance. 16

19 Glistrup om Skattens Mønt Jyllands-Posten, 5. februar 1972: Forureningsministeren skulle tage fat på finansministeriet, hvor den største mentale forurening finder sted. Men finansministeren vil effektivisere ligningen og gøre trivslen endnu mindre. Han vil have gjort endnu mere uproduktivt arbejde på skattekontorerne. Det er dette århundredes største propagandaløgn, for der vil ikke blive udskrevet en øre mindre i skat. Ekstra Bladet, 14. april 1972: Fjern den tåbelige indkomstskat. Så bliver vi allesammen så rige, at vi samtidig kan afskaffe det, vi bruger skatten til: boligsikring, administration, sociale tilskud og blanketvældet med ansøgninger om skattenedslag og andet tidsspilde. Interview med Glistrup, 16. januar 1973: Erkendelsen af bureaukratiets og indkomstskattens samfundsskadelighed er givet større i dag, end da jeg i slutningen af 1970 kom til det resultat, at man ikke kunne tillade sig bare at tie stille til den misudvikling, som var i gang. Mon ikke mine provokationer har haft en lille del af æren for denne erkendelse, der er et nødvendigt stadium på vejen til fremskridtet? B.T., 17. februar 1971: Indkomstskatten er passé. Pengene skal hentes på indirekte skatter. Selvfølgelig vil staten få færre penge at arbejde med. Det bliver i første omgang de offentlige udgifter, der må skæres ned. Men når en mand gennem nogle år har fået kr. månedligt i stedet for de kr., han får under det nuværende skattesystem, bliver der heller ikke brug for så store statslige midler. Aalborg Stiftstidende, 15. april 1973: Skattetryk fører til en forvridning af den økonomiske struktur. Mange mennesker mener ikke, det kan betale sig at arbejde og investere, med mindre det kan ske sort. Bedsteforældrenes idéer om skattebetaling efter evne er blevet til skattesnydning efter evne. Dette fører igen til forvridning af retsbegreberne og dermed sænkning af kulturstadet. Som tiden går bliver det plattere og plattere umuligt at opretholde en indkomstskat rent teknisk. Med nutidsspecialiseringens stadigt skiftende beskæftigelsesstruktur kan ingen ligningsmand være tilstrækkelig sagkyndig til at kunne bedømme den virkelige indtjening og de virkelige driftsomkostningsfradrag. Skal man nå et stykke ad vejen, må man bruge de største genier i hver generation på noget så goldt og samfundsmæssigt urentabelt som skattearbejde. Staten må sætte kontrollanter på hver enkelt skatteyder for at følge ham i hans dagligfærd for at få fastlagt det nødvendige grundlag for den indkomstmåling, som er indkomstbeskatningens alfa og omega. Morgenposten, 11. marts 1973: Og jeg kan med fuldstændig saglig overbevisning sige, at som forholdene er nu, er indkomstskatten overflødig, og det er aldeles meningsløst, at folk er ude for de åg, den tynger dem under. Indkomstskatten er med de udviklingstendenser, der er, en død foreteelse om år i alle lande. Hvorfor skal Danmark ikke udnytte de fordele, der er ved, at landet bliver det første, som 17

20 Glistrup om Skattens Mønt afskaffer den. B.T., 20. januar 1973: Vi er det lang, der har skatteproblemerne længst inde på livet. Det er ganske naturligt, at det kommer først her. B.T., 23. august 1972: Når vi som det første land i Europa ophæver den direkte beskatning, vil der tilflyde landet en masse udenlandsk kapital. Det vil øge efterspørgselen efter arbejdskraft, og det vil få de ufaglærtes lønninger til at gå i vejret. B.T., 20. januar 1973: Jeg vil starte med en skattefri bundgrænse på kr. Alt hvad der tjenes derudover beskattes med 50 pct. I 1975 hæves bundgrænsen til kr. I 1976 til kr. I 1977 til kr. Fra 1. januar 1978 bortfalder indkomstskatten, og Sankt Hans Aften 1979 markeres begivenheden med, at alle skattevæsenets arkiver brændes på bålene. Materialet må tilintetgøres, så systemet ikke genindføres. Sjællands Tidende, 20. marts 1973: Når folk bliver fri for at betale skat, så bliver vi heller ikke nødt til at betale dem socialhjælp til deres teaterbilletter, bordtennisundervisning, huslejer og lignende. Som det er nu, haler man under megen skrig og skrål 1000 kr. op af lommen på hr. værkfører Petersen. Disse føres igennem en omfattende administration. Til syvende og sidst bliver der 600 kr. tilbage, og dem giver man så værkføreren igen i form af tilskud til boliger, børnehaver og lignende. Morgenposten, 11. marts 1973: Nu må man give socialhjælp til folk, der tjener kr., fordi de på grund af indkomstskatten har så lidt til disposition til sig selv, men hvis man i stedet lod dem beholde deres penge i egne lommer, lod dem betale deres egne udgifter, hvad enten det er til teater, undervisning, trampolinspringning eller hvad, ville man opnå noget administrativt væsentligt enklere. Man skal hellere stryge hunden med hårene end mod hårene. Det er den enkle lære, danske politikere bør forstå og ikke fortsætte ad de baner, som var gængse i livremsperioden. Den går ikke at piske folk med skorpioner, men langt, langt bedre, hvis man følger det, der giver medvind og medløb. Morgenposten, 18. marts 1973: Folk kan jo betale, hvad tingene koster, når de selv får lov til at beholde, hvad der er i lønningsposen. Berlingske Tidende, 11. marts 1973: Hvis man fik fat i de sorte penge, ville alt i samfundet gå i stå. Sorte penge er nødvendige med de 18

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Skattemæssig omgørelse

Skattemæssig omgørelse - 1 Skattemæssig omgørelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vanskelig skattelovgivning øger risikoen for, at skatteydere mødes med uventede, store skattekrav. Har borgeren taget fejl af loven,

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Sag fra Magistraten for

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. Page 1 of 12 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for soldaterlegater). Af skatteministeren

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Mogens Lykketoft, 1946-

Mogens Lykketoft, 1946- 1 Mogens Lykketoft, 1946- Mogens Lykketoft har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 1981. Han har haft flere forskellige ministerposter, først som skatteminister i 1981-82, siden som finansminister

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1.

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1. ORIENTERING om franske forhold Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i Département du Var Nummer 1. Februar 2012 Kære læsere. Hermed udsender jeg det første nummer af den særlige afdeling af mit nyhedsbrev

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Samarbejdserklæring til borgerne

Samarbejdserklæring til borgerne Samarbejdserklæring til borgerne Det vil vi gerne Retssikkerhed i Skatteministeriet Retssikkerhed i Skatteministeriet Alt, hvad vi laver i Skatteministeriet, skal gerne give borgere og virksomheder oplevelsen

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Et liv med mening, passion & formål MODUL 3

Et liv med mening, passion & formål MODUL 3 Et liv med mening, passion & formål MODUL 3 Modul 3 - opgave 1 Fuldfør sætningen "Jeg er...". 1. 'Jeg er...' Skriv ALT ned hvad der falder dig ind. Skriv og skriv indtil du kommer til et punkt, hvor du

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39)

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39) J.nr. 2007-611-0004 Dato: 20. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13- Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

Jeg talte før om, at der kan være udefra kommende grunde til en opdatering af vedtægterne.

Jeg talte før om, at der kan være udefra kommende grunde til en opdatering af vedtægterne. Referat af ekstraordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Sandhøj 1. Valg af dirigent Torsdag den 29. marts 2012 kl. 19 i Snoldelev Sognegård Jørgen Olsen vælges til dirigent. Konstaterer at indkaldelse

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI KVINDE 32 ÅR KRISTEN-ARMENIER TO BØRN PÅ HHV. 2 OG 4 ÅR UDDANNET REGNSKABSMEDARBEJDER INGEN ARBEJDSERFARING ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1)

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det:

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det: SFU 2013-14 0 INDHOLD: 1. Hvorfor dette hæfte 2. Basisoplæg ideologi, politik og redskaber 3. Praktiske mødeaktiviteter I selv kan stå for 4. Sjove eftermøde-aktiviteter 1. HVORFOR DETTE HÆFTE? I dette

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere