Interactive whiteboards

Transkript

1 Interactive whiteboards på Fynslundskolen Netperiode 6 afsluttende opgave Pædagogisk it-vejleder uddannelsen Louise Fasting

2 Kom godt i gang med Interactive Whiteboards i undervisningen....3 Problemformulering...3 Overvejelser inden vi købte tavlerne...3 Præcisering af skolens indkøb af tavler...4 Oplæring i at benytte tavlerne...5 Mine kollegers brug af tavlerne...6 Tavlerne i brug...10 Videndeling inden for brug af tavler...15 Tiltag i forhold til at optimere brugen af tavlerne i undervisningen...17 Handleplan og afrunding...18 Litteraturliste...18

3 Kom godt i gang med Interactive Whiteboards i undervisningen. Problemformulering På Fynslundskolen, hvor jeg arbejder, er vi i den heldige situation, at vi har Interactive Whiteboards i 10 ud af 13 klasseværelser. Alle tavlerne er på nuværende tidspunkt tilsluttet, og der er særligt indkøbt nye computere med dvd drev, samt separate musikanlæg til, så hver af de 10 klasseværelser har sit eget mediecenter. Desværre er mit indtryk, at der ikke er ret mange af mine kolleger, der bruger tavlerne. Vi har fået et introduktionskursus, men det var kun i, hvordan man skulle bruge pennen og det program, der hører til tavlen. Kurset blev desuden afholdt inden vores tavler reelt var installeret. Mine kolleger skal have hjælp til at starte op igen. Vi mangler at kunne se, hvordan tavlen kan inddrages i undervisningen og hvordan dens tilstedeværelse kan give en mere inspirerende undervisning. Men for at jeg kan hjælpe mine kolleger videre, bliver jeg nød til at finde ud af, hvor de er i forhold til brugen af tavlerne. Først derefter kan jeg tilrettelægge min handlingsplan for mine kollegers optimering i brugen af tavlerne. De praktiske problemer vedrørende opkobling af anlægget, penne, der ikke virker pga. for stort batteriforbrug og elever og lærere, der ikke kan nå tavlerne skal og må løses omgående. Når det er bragt i orden, er der basis for at undervise med interaktive tavler. Overvejelser inden vi købte tavlerne Skolens It-vejleder og jeg gjorde os mange overvejelser inden vi købte skolens tavler. Vi ville gerne have mange tavler, og der var stor forskel på prisen. Tavlernes software var meget lig hinanden, så det var ikke det, der gjorde udslaget. Vi var meget begejstrede for at bruge en pen, da det ikke lå langt fra at skrive med en almindelig whiteboard-tusch. Desuden ville man slippe for at andre ville kunne drille med at røre ved tavlen samtidig og dermed forvirre den, som brugte tavlen. Vi kunne godt lide den hårde overflade, som nogle af tavlerne havde og så fordelen i, at der var ikke noget følsomt sted på tavlen, såsom en føler, som man skulle være nervøs for, eleverne kom i berøring med.

4 Præcisering af skolens indkøb af tavler Vi valgte at købe iboards tavlerne ved firmaet idisplay. Tavlerne opfyldte vores ønsker samtidig med, at vi kunne få mange tavler for pengene. Med i prisen fik vi tavler, projektorer, penne og installering i samtlige klasseværelser. Projektorerne blev hængt op på et beslag i loftet og tavlerne blev hængt på skinner, så de kunne trækkes ind fra venstre side og til midten, hvor projektoren var. Vi var klar over, at det var nødvendigt, at tavlerne skulle være monteret i klasserne, for at lærerne ville komme i gang med at bruge dem. Samtidig ønskede vi ikke at tvinge lærerne til at bruge tavlen ved at fastgøre den midt for, så vi fik firmaet idisplay til at udforme skinner, som tavlerne kunne køres ud til siden på. Hvad der desværre ikke blev lagt så meget vægt på var installationen af resten af hardwaren. I starten brugte vi skolens bærbare computere til at forbinde til tavlerne. Disse computere måtte dog af forsikringsmæssige årsager ikke ligge frit fremme, så hver gang vi havde brugt tavlerne, skulle vi lukke computeren ned og gemme den væk i et skab. Det var dermed op til den enkelte lærer at tilslutte diverse kabler, inden man kunne bruge anlægget. Det resulterede i et kabelkaos hver gang der var nogen, der skulle bruge tavlerne, for det hele skulle kobles op i starten af timen, før man kunne gå i gang. Mange oplevede det som en stressfaktor, at man skulle bruge så lang tid på at gøre hardwaren klar, så man i stedet lod være. Desuden var der ikke hyldeplads el.lign. til at der kunne stå computere i nærheden, og slet ikke plads til de dele, der senere hen kom til. Skolen købte stationære computere, trådløse Kabelkaos, som det ser ud i dag. tastaturer, trådløse mus og små musikanlæg med tilhørende højtalere, men der var hverken plads til det eller tid til at installere det. Tavlerne fik vi i starten af En medarbejder fra idisplay kom lige før skolestart august 2007 og gav os et grundkursus i brugen af tavlerne. På det tidspunkt var der 3 tavler, der var tilsluttet en bærbar computer og kørte nogenlunde sikkert i drift. Stadig dog med det minus, at det hele skulle afinstalleres hver gang efter brug.

5 I efteråret 2007 fik vi en ny type penne til vores tavler, da de oprindelige havde tendens til at knække. I oktober 2007 begyndte der at komme stationære computere op i klasseværelserne og efterhånden er vi ved at være nået til, at alle tavlerne er koblet til konstant, og ikke skal fjernes efter brug. Vi mangler dog stadig kabler til at forbinde lydanlæg og computere, men der deles vi om dem, vi har. og hjælper hinanden med at koble det til. Det havde været godt, hvis skolen havde sat tid og penge af til at lave en komplet installation af tavler og computere mm. inden tavlerne blev taget i brug. Man kan ikke forvente at en hel lærerstab selv sætter sig ind i, hvordan diverse komponenter tilsluttes for at anlægget virker. Alt skal være fast forbundet og computer, tastatur og mus bør være placeret i et skab i nærheden af tavlen, så man nemt har mulighed for at gå til og fra computeren, når man arbejder ved tavlen. Man skal åbenbart være varsom med at købe tavler, hvor man er afhængig af om pennen virker. Hvis vi skulle købe tavler i dag, ville jeg sandsynligvis vælge SmartBoards, hvor både pen og finger kan anvendes. Oplæring i at benytte tavlerne I starten af skoleåret august 2007 kom en medarbejder fra idisplay og viste os lærere, hvordan tavlerne virkede. Først gav han en fælles instruktion og derefter gik vi ud i 3 klasser og afprøvede det han havde vist. Vi var mange personer om hver tavle, så det var ikke meget tid, vi hver især fik til at prøve. Det, at bruge pennen til at skrive med, er ikke så svært, når programmet først er åbnet og man står med en blank side. Det er straks meget sværere, når man selv først skal forbinde diverse komponenter med kabler, finde og starte tavleprogrammet (som spørger om en masse, hvis det er første gang man logger på netop den maskine og åbner det program) og kalibrere tavlen, så pen og tavle følges ad. Vi prøvede også at inddrage billeder fra Internettet og skrive ovenpå dem og var vældig begejstrede over, at man kunne det. Når så man senere prøver det samme igen, og gerne vil scrolle ned på siden, bliver man fanget i, at programmet har låst siden, så det nu figurerer som et fast baggrundsbillede, som man kun kan skrive ovenpå, men ikke ændre i. Det er vigtigt at kurser i at anvende tavler først bliver afholdt, når tavlerne er fuldt monteret og klar til brug. Det er nødvendigt, at man selv prøver tavlerne og pennen af, for at man selv tør springe ud

6 i det bagefter. Og så skal der være et opfølgningskursus ret efter, så man stadig er i den fase, hvor det er nyt og spændende og man har nogle spørgsmål. Går der for lang tid, har man mistet gnisten og kan ikke huske, hvad det var, man ikke kunne finde ud af. Mine kollegers brug af tavlerne Da jeg spurgte mine kolleger i en spørgeundersøgelse, om de brugte tavlerne i deres undervisning, fik jeg nok desværre det svar, jeg havde forventet. Kun én lærer bruger tavlen dagligt og da jeg selv indgår i undersøgelsen og svarede at ja, jeg bruger den jævnligt, så er det ikke mange, der har indtaget tavlerne og bruger dem, som en del af undervisningen endnu. Bruger du en Interaktiv tavle i din undervisning? Respondenter Procent Nej, aldrig 1 9,09 Nej, den virker ikke endnu 4 36,36 Ja, jeg har gjort det et par gange 4 36,36 Ja, jeg bruger den jævnligt 1 9,09 Ja, jeg bruger den dagligt 1 9,09 I alt Nej, aldrig 1 Nej, den v irker ikke endnu 4 Ja, jeg har gjort det et par gange 4 Ja, jeg bruger den jæv nligt 1 Ja, jeg bruger den dagligt 1 En ting er at bruge tavlerne, men en anden er hvordan. Jeg spurgte mine kolleger, om de mente, at inddragelse af tavlerne kunne optimere deres undervisning, hvortil halvdelen endnu ikke havde set de muligheder, tavlen åbner op for. Eller i hvert fald ikke kendte nok til værktøjet, til ligefrem at mene, at de kunne optimere undervisningen. Kun én mener at kunne optimere undervisningen, og jeg går ud fra, at det er den samme, som der før svarede, at han brugte tavlen dagligt.

7 Mener du, at du kan optimere din undervisning ved at inddrage de Interaktive tavler? Respondenter Procent Nej, jeg kender ikke nok til tavlernes muligheder 5 45,45 Nej, jeg synes det er spild af tid 1 9,09 Ja, jeg begynder så småt at kunne udnytte tavlerne 4 36,36 Ja, jeg mener, at jeg optimerer min undervisning, når jeg benytter tavlerne 1 9,09 I alt Nej, jeg kender ikke nok til tavlernes muligheder 5 Nej, jeg synes det er spild af tid 1 Ja, jeg begynder så småt at kunne udnytte tavlerne 4 Ja, jeg mener, at jeg optimerer min undervisning, når jeg benytter tavlerne 1 I forhold til, at vi nu har haft tavlerne et lille års tid, så synes jeg, at det er ærgerligt, at der ikke er flere, der har fået glæde af at bruge dem. For at danne mig et indtryk af, hvad der ligger til grund for, at tavlerne endnu ikke er taget ordentligt i brug, spurgte jeg 3 kolleger. Jeg forklarede, at jeg gerne ville interviewe dem i forhold til min uddannelse som pædagogisk It-vejleder, og det ville de meget gerne være med til. Da jeg så sagde, at det handlede om, hvorvidt de fik brugt deres interaktive tavler, så de helt skræmte ud. Det fortæller mig jo allerede der, at det ikke kun er et forsømt punkt, men også et ømt punkt. For der er ingen tvivl om, at de har lyst. De ved bare ikke, hvor de skal starte. Jeg fik en udtalelse af min kollega Hanne, som underviser i indskolingen 1. klasse, og det til trods for, at hun startede med at sige, at hun ikke havde noget at sige om emnet. Her er en opsummering af, hvad hun sagde:

8 Interactive Whiteboards i første klasse Hanne underviser i 1. klasse og fortalte følgende, da jeg spurgte til, hvordan hun bruger tavlerne i hendes undervisning: - Tavlerne hænger meget højt oppe i forhold til at mine elever går i første klasse og ikke er så store. Jeg scroller nogen gange ned, men det er ikke nogen god løsning, da de så ikke kan se hele billedet. - Eleverne i første klasse har svært ved at bruge pennen til at skrive med. Ofte hakker den, og så bliver eleverne forvirrede og tror, at de gør noget forkert. Dette kan skyldes, at de er 25 elever, som skal nå at lære at bruge pennen rigtigt, og det kan være svært for alle at blive fortrolige med pennen, når de så sjældent har den i hånden. Desuden løber pennen hurtigt tør for batteri, og også derved begynder pennen at hakke i skriften. Det er endnu fremmed for dem at skrive med en pen, så det ville måske have været bedre med en tavle, hvor man blot skal bruge fingeren til at skrive med. - Det er hovedsageligt mig, som bruger tavlen i undervisningen. Jeg bruger den fx, når jeg skal vise eleverne helt fra bunden, hvordan de skal logge på skolens netværk og hvordan man bruger Word. Ved, at jeg kan vise det på tavlen, samtidig med at eleverne sidder med hver deres bærbare gør, at eleverne har nemmere ved at følge med i fremgangsmåden. Jeg bruger tavlen som en stor musemåtte/ fingertouchskærm og eleverne kan se, hvor jeg fysisk bevæger mig hen på skærmen. Der er tavlen god. - Jeg har for nylig været på et kursus i at bruge tavlerne, og jeg var meget begejstret. Dog mener jeg, at det først er når eleverne bliver ældre, at jeg kan udnytte de mange fordele ved at bruge tavlerne i undervisningen. Underviseren på kurset viste hvordan han brugte tavlen i fysik og i biologi, hvor han kørte billeder ind og skrev ovenpå og lavede skemaer sammen med. Det var meget inspirerende, men ikke noget jeg kan bruge nu i første klasse. Dog hæftede jeg mig ved, at de flotte undervisningsmaterialer, han havde lavet, ikke blot var lavet over en weekend. Det var noget, der tog meget lang tid! - Jeg bruger det software program, der hører til vores tavler fra Iboards, men jeg synes endnu ikke, at jeg har haft behov for at bruge det forberedelsessoftware, der hører til tavlerne, og har dermed heller ikke installeret det på min hjemme pc - endnu. Igen er det noget, jeg forventer at arbejde mere med, når eleverne bliver ældre. Interview m. Hanne - lærer i 1. klasse Det er naturligvis glædeligt, at Hanne er kommet i gang med at bruge tavlen i sin undervisning. Der hvor hun så står nu, er foran forberedelsessoftwaren, hvor hun kunne have mulighed for at lave nogle spændende undervisningsforløb hjemmefra. Med tavler forberedt hjemmefra sparer hun tid på

9 klassen med at stå og famle for at finde det, hun søger. Desuden kan hun gemme hendes arbejde på Skoleintra, og så har kollegerne også mulighed for at finde materialet frem en anden gang og have glæde af det der. Fra mellemtrinnet har jeg interviewet min kollega Christina. Det, som måske overraskede mig mest var, at hun endnu ikke var kommet i gang med at bruge pennen, der hører til tavlen. Hun brugte faktisk slet ikke det software, som hører til tavlen. Jeg troede, at jeg havde fat i en af de lærere, som brugte tavlen meget, men for mig at se, kunne hun ligeså godt bare have haft en projektor og et lærred i klassen. Som man kan høre på filmen, er hun godt træt af, at når hun bruger tavlen, skal hun stå med siden til eleverne og med ryggen til tavlen, for at kunne betjene computer/tastatur/mus. Dette problem kunne løses ved at hun fik startet pennen op. Det er muligt at bruge pennen uden at programmet er startet op, men pga. at tavlerne er mobile i skinnerne, er hun dog nød til at sætte sig ind i, hvordan man kalibrerer tavlen/pennen. Christina er inde på, at det ville være ok med kurser, men at det skulle være tydeligt, hvilket niveau kurset er rettet imod. Som hun ganske rigtig siger, så har vi alle en tendens til at blive utålmodige, når noget man kender i forvejen, bliver gennemgået for holdet. Så mister man koncentrationen og surfer et andet sted hen og hører ikke, hvad der bliver sagt. Så det stiller altså nogle store krav til, hvordan disse småkurser bliver formet. Link til video med interview m Christina: F891 I overbygningen har jeg interviewet Karina som underviser i 7. klasse. Mit forhåndsindtryk var, at Karina ofte brugte tavlen, men at det hovedsageligt var som storskærm. Og det var også rigtigt antaget. Karina har været rigtig god til at bruge tavlen fra starten af. Hun overtog det klasseværelse jeg havde været i, og jeg havde stædigt fastmonteret diverse kabler og proppet det hele ind i et skab, så

10 det blot var nødvendigt at tænde for anlægget. Men hun har bare ikke fået den del med, hvor man bruger pennen og softwaren. Link til video med interview m Karina: mail?link&uid=0119ba9dc39da8ee3 2A F7 Man kan synes, at det er rigtig ærgerligt, at det faktisk er en lille barriere, der gør, at både Christina og Karina ikke er kommet i gang med at bruge pennene og programmet. Hvis vi, vores It-vejleder og jeg igen havde brugt 5 minutter på at vise, hvordan pennen bruges, havde de haft mulighed for at i det mindste bruge den som mus. Men det er godt at få klarlagt hvor mine kolleger er i forhold til at bruge tavlerne. Jeg kan se, at jeg indenfor den nærmeste fremtid skal have vist alle mine kolleger, hvordan programmet åbnes og hvordan pennen virker. For at holde styr på, om jeg er nået hele vejen rundt, vil jeg lave et skema med mine kollegers navne og planlægge, hvornår jeg kan komme forbi og vise dem det. Vores skole er ikke så stor, så det er overkommeligt for mig at komme rundt på den måde. Når så alle lærere er koblet på tavlen kan jeg på det efterfølgende pr møde igen vise dem, hvordan man skriver med pennen, visker ud, overstreger og tegner figurer. Som Karina nævnte var det vigtigt, at der ikke var for mange informationer af gangen, så det vil jeg respektere. Efterfølgende vil jeg afholde et lille eftermiddagsmøde hvor jeg kan vise mine kolleger, hvordan man skifter mellem at kunne skrive på tavlen med eller uden baggrund og at kunne bruge tavlen som en fingertouch skærm, hvor pennen bruges som mus. Tavlerne i brug For at mine kolleger og jeg kan komme i gang med at bruge tavlerne, som det var hensigten, da vi anskaffede dem, er det vigtigt at fordelene ved at bruge dem overskygger det faktum, at vi skal bruge tid på at sætte os ind i hvordan. Karina fortalte i interviewet, at hun brugte tavlen jævnligt, og at hun netop havde brugt den samme dag, hvor 7. klasserne skulle starte op på et nyt forløb. I stedet for blot at fortælle eleverne, hvad de skal arbejde med i den kommende tid, bruger hun billeder fundet på Internettet til at underbygge det, hun siger. På den måde har hun

11 nemmere ved at fange elevernes opmærksomhed både de auditive og de visuelle. Vores skole har desværre ikke DR/skole-aftalen, hvorfra vi kunne have haft mulighed for at hente små filmklip og bruge som optakt til et nyt undervisningsforløb. Til gengæld har jeg nogen gange været på og hente små videoklip. Bl.a. da vi havde et forløb omkring mobning, hentede jeg en musikvideo med Anna David 1 fra en Red Barnet og The Voice s antimobningskampagne og viste den for min 5. klasse. De var meget begejstrede, både over at jeg kendte Anna David, men også at jeg brugte Youtube. Det var et godt kick-off til et nyt undervisningsforløb. Jeg ville dog gerne, at mine kolleger og jeg brugte de muligheder, som tavlen giver og som ikke opnås blot ved at have en projektor og en hvid tavle. Det software, der hører til tavlen indeholder en værktøjskasse, hvor man ved at klikke på ikonerne vælger, om man vil benytte sig af musefunktionen eller tegne/skrive/kalligrafi/overstregning/viskelæder funktionerne. Her har man mulighed for at ændre på farven, gennemsigtigheden og tykkelsen af stregen. Derudover er der mulighed for at tegne firkanter, ellipser, cirkler osv. Værktøjskassen er brugervenlig og ikonerne ligner de ikoner man kender fra Microsoft Office pakken. Når man ikke skal bruge funktionerne med at skrive, tegne og andet oven på skærmbilledet, er man inde på de aktive skærmbilleder. Her man kan scrolle op og ned, søge i søgefelter - alt det som man kan normalt på en skærm. Nu er værktøjskassen så mindre og anderledes. Her kan jeg benytte Page Up og Page Down funktionerne eller tage et billede af skærmbilledet ligesom funktionen Print Screen. Her findes også et skærmtastatur, som kan anvendes, hvis 1 Stop mobning Anna David

12 man ønsker at skrive kortere tekst ind over skærmen. Jeg har flere gange oplevet, at skærmtastaturet er meget følsomt, så det enten har haft svært ved at registrere, at man klikker på det eller at det skriver flere af de samme bogstaver, selvom man kun har klikket en gang. Det kan godt skyldes, at pennen har været ved at løbe tør for batteri, og derfor har været svær at få til at virke. Det sker ofte. Hvis man skal skrive meget, er det hurtigere og nemmere at bruge tastaturet, der hører til computeren. Når man starter programmet er det denne lille værktøjskasse, der først dukker op i højre side af skærmen. Herfra kan man gå ind og oprette et nyt tomt dokument/en ren tavle. Man kan også klikke på Annotation Mode som giver adgang til den store værktøjskasse i højre side. Når man vælger den funktion, er det som at tage et billede af skærmen og så kan man skrive ovenpå. Men det, at der er to måder at anvende programmet på ved man kan bruge skærmen helt normalt, og der blot er en ekstra værktøjskasse i højre side og så ved at man skriver på tavlen, uanset hvad der ellers måtte være på skærmen i baggrunden det kræver både tid og tålmodighed, inden man helt er dus med det. Jeg prøvede, i samarbejde med Peter fra mit pæd. It-vejleder uddannelseshold, at lave et undervisningsforløb i min 5. klasse, hvor vi brugte den elektroniske tavle. Først viste jeg et billede af vandets kredsløb altså brugte tavlen som en stor skærm, hvor alle kunne se det store billede samtidig. Derefter viste jeg elever, hvordan de skulle søge på Google for at finde forholdet mellem vand og land på jorden. Imens sad eleverne med hver deres bærbare computer, hvor de selv kunne søge og derefter forklare, hvor de havde fundet oplysningerne. De oplysninger vi havde fundet, skrev jeg op på en blank side, og allerede der, kom jeg i vanskeligheder. Pennen var igen ved at løbe tør for batteri, så den var svær at skrive med. Da så en elev kom op til tavlen, forstyrrede det hende, at pennen ikke skrev, når hun gjorde. Hun forsøgte at skrive langsommere, og det hjalp lidt. Jeg havde svært ved at få skærmen til at reagere, når jeg brugte pennen som mus. Flere gange måtte jeg hen til min mus, for at komme til at klikke videre. Mens eleverne lavede forsøg med vand, hentede jeg en anden pen, og så gik det bedre. Forskellen er tydelig! Link til filmene med tavlen i brug: il?link&uid=0119ba9be a738 B3C5EC il?link&uid=0119ba9c6b600b d CE032F

13 Eleverne fik lov til at skrive deres resultater af forsøget op på tavlen og det synes de helt sikkert er sjovt at prøve. Det er stadig nyt for nogen af dem. Peter havde prøvet at lave en tavle i forvejen, hvor eleverne kunne trække de mål ind, som var det samme som 1 liter. En videreudvikling af den kunne være at de mål, der var rigtige viste det, når de blev trukket ind i ringen. Jeg har set det før, men det er ikke lige så nemt at regne ud, hvordan man gør. Måden er, at resultatet står med én farve fx blå og om det er rigtigt eller forkert står med en anden farve fx gul. Når så man trækker tekstboksen fra gul baggrund til blå baggrund kommer Rigtigt eller forkert til syne. Det vanskelige består i, at man i den samme tekstboks ikke kan skrive med to forskellige farver. Det tillader programmet ikke. Det er heller ikke lige til at markere to objekter på samme tid, for at gruppere dem (har forsøgt det trick, man kan bruge i Word med at holde Shift nede, mens man markerer). Men hvis man så går ind på en blank side og laver to tekstbokse, holder Ctrl og A nede samtidig, så bliver begge objekter markeret, og i højrekliksfunktionen findes grupper. Objektet kan så kopieres og tages med over i det oprindelige dokument og så tilbage og gøre tricket igen, for at få næste løsningsforslag lavet. En sjov, simpel leg, men som kan tage meget lang tid at lave, hvis man ikke har prøvet det før!

14 Det smarte er så, at dokumentet kan gemmes og bruges igen senere som repetition. Og man kan lægge det ud på Lærerintra, så andre også kan have glæde af det. Et andet tilfælde, hvor jeg også mener, at man kan have rigtig meget glæde af tavlen, er når man laver undervisningsforløb i programmet Mediator. Her har læreren mulighed for at bygge sin egen side op, hvor man kan klikke sig ind på andre hjemmelavede sider. Man kan lave siden, så når man klikker på det rigtig svar, får man mulighed for at gå videre og klikker på det forkerte, kommer man ind på en anden side, hvor emnet bliver gennemgået igen eventuelt på en ny måde. Øvelsen egner sig måske bedst til en mindre gruppe, men jeg tror fornemmelsen af, at alle kan være med er større, når skærmen er så stor, så alle kan følge med. I bogen Læringspotentialet i den interaktive tavle gives en række forslag til, hvad den interaktive tavle lægger op til af undervisningsaktiviteter, og her kan jeg desuden nævne: 2 Læreren kan bruge tavlen til gennemgang af edb-programmer. Læreren og eleverne kan fremvise, hvad de har lavet. Læreren kan fremstille undervisningsforløb ved brug af den medfølgende software. Læreren og eleverne kan bruge tavlen til at skrive på. Læreren kan gemme noter skrevet på skærmen for senere brug. Læreren kan hurtigt ændre eksisterende undervisningsforløb. Læreren og eleverne kan bruge tavlen til problemløsning. Undervisningsforløb kan gemmes med henblik på de elever, der er fraværende. Klassen kan lave brainstorming. - og meget andet. Alle de mange muligheder der er, når man benytter sig af den interaktive tavle, kan godt være en stor mundfuld for mine kolleger. Når de er nået til det punkt, hvor de selv kan tænde for tavleprogrammet, kalibrere pen og tavle, og bruge pennen som skriveredskab, vil jeg prøve at vise dem, hvordan man laver quizzen med tekstboksen, hvor svaret kommer frem, når man trækker løsningsforslaget ind i cirklen. Det er en lidt svær øvelse, men jeg forestiller mig, at jeg tilbyder kurset for dem, der er interesserede, og så mødes vi i et klasseværelse, hvor hver kursist får en bærbar computer, hvorpå de kan lave figuren. 2 Læringspotentialet i den interaktive tavle af Jan Brauer. 2. udgave. Forlag Dafolo. Side 12.

15 De kan starte med at åbne for forberedelsesdelen, som ligger på iboards hjemmeside. På den måde ser de hvordan programmet downloades, og så de kan gøre det igen, når de kommer hjem til deres egen hjemme pc. Når så programmet er installeret kan de bruge musen som pen. Afhængigt af hvordan det går, vil jeg også meget gerne vise dem, hvordan man sletter de sider i dokumentet, som man ikke skal bruge, og hvordan man så gemmer filen, når man er færdig. Jeg er klar over, at det kan være mange informationer på en gang, men hvis de her set hvordan man gemmer filen en gang, er der jo ikke noget til hindring for, at de kan se det igen en anden gang. Videndeling inden for brug af tavler Det kan godt bekymre mig lidt, at når jeg følger med på skolekoms konferencer indenfor interaktive tavler, så ser jeg, at kolleger landet over leder efter et sted hvor undervisningsforløb til tavlerne kan samles. Det ser ud til, at det kun er dem, der bruger SmartBoards, der har fundet ud af at videndele. Dette sker via SmartBoards hjemmeside, hvor man skal registrere sig som bruger. Jeg kan se på skolekoms konference, at nogle af brugerne er meget begejstrede, da der er noget at komme efter på sitet. Desværre kan undervisningsforløb fra andre whiteboards ikke konverteres, så de kan bruges på iboards tavlerne. Jeg læste, at én havde prøvet at åbne undervisningsforløb fra SmartBoards på tavler fra Cleverboard, men det kunne ikke lade sig gøre. Det kan godt bekymre mig lidt, at iboards bliver mere og mere usynlig i de fora jeg kommer og møder interaktive tavler. Hvis vi er en minoritet ift. den type tavler vi har, så skal vi nok ikke regne med, at det er til os, der først kommer undervisningsmaterialer. Hverken fra forlagene eller i videndelingsdatabaser. Men så må vi sørge for at skabe videndeling selv. Når jeg skal undervise mine kolleger i at benytte forberedelsessoftwaren, kan jeg ligeså godt vise dem, hvor de skal gemme filerne for at andre også kan have glæde af dem. Ikke dermed sagt, at alt skal være tilgængeligt for alle. Det vil sandsynligvis skabe overload. Jeg forestiller mig, at vi godt kan fornemme, når vi har lavet et godt, gennemarbejdet materiale, som er noget værd for andre kolleger også. Det kan ligeså godt lægges ind på Lærerintra.

16 Under skolekom er der som regel hjælp at hente. Hvis man mangler noget specifikt, er det blot at efterlyse det på en dertil egnet konference, og så er der mange, der gerne vil dele ud af deres materiale. Det er desværre ikke arkiveret under fag og årgange, så det er kun hvis man efterlyser materiale, at man kan være heldig at få noget. Der, hvor videndeling kan forekomme mellem lærer og elever, er når eleverne har været fraværende fra undervisningen og har behov for at se, hvad der er foregået på tavlen i de pågældende timer. Hvis man benytter sig af tavlen i undervisningen kan de sider, man ønsker at anvende senere, gemmes på samme vis, som man gemmer en hvilken som helst anden fil. Filerne kan gemmes på Elevintra i en fællesmappe, så eleverne selv har mulighed for at gå ind og hente filerne frem. Det kan også være en hjælp for forældrene, når de sidder hjemme og skal hjælpe eleverne med at lave lektier. Hvis eleverne henter tavlerne frem, som der er blevet gennemgået henne i skolen, kan de måske nemmere genkende det, der er blevet lavet, og forældre og elever kan dermed i fællesskab komme frem til, hvordan lektierne skal løses. En ting er at lægge undervisningsmaterialer ud på nettet, så andre har mulighed for at hente dem, når de har tid og lyst. En anden ting er at reklamere for det, man har lavet.

17 På vores pædagogisk råds møder har vi altid et indslag fra it. Der er det oplagt, at jeg opfordrer mine kolleger til at vise nogle af de undervisningsmaterialer, de får lavet til vores tavler. På den måde kan det måske smitte lidt af på andre kolleger, som så også får mod på at lave materialer selv. Når undervisningsmaterialer laves på tavlen, hvor der både er mulighed for at lægge billeder og lyde og filmklip ind, ser det lige pludselig mere eksklusivt ud. Så håber jeg at mine kolleger vil få mod på at lave det selv og tænke, at hvis hun kan, så kan jeg også! Det første skridt indenfor videndelingen på Fynslundskolen bliver dermed, at mine kolleger skal lære at gemme deres tavlefiler. Jeg vil afholde et kursus, hvor mine kolleger får mulighed for at prøve det af, som de kan med tavleprogrammet og har mulighed for at komme med spørgsmål. Derefter vil jeg undervise dem i at sortere i hvilke sider, der skal slettes og hvordan resten bliver gemt som en fil. Her vil jeg sørge for både at vise, hvor de kan gemme de filer, som bare er små hurtige oplæg, som måske ikke kan bruges af andre, og hvor de gode undervisningsforløb skal lægges ud til fælles afbenyttelse. Tiltag i forhold til at optimere brugen af tavlerne i undervisningen For at mine kolleger og jeg selv bliver bedre til at bruge tavlerne i vores undervisning, bliver vi nødt til at se på de ting der gør, at vi ikke får brugt vores tavler. At eleverne ikke kan nå op til tavlen, når de skal skrive på den, er et problem, der er til at løse. Jeg mener, at vi kan komme langt, hvis blot vi får en skammel med 2 trin til hvert klasseværelse. Jeg vil tage det op med vores inspektør. Hvert klasseværelse skal afprøves i forhold til om alt udstyr er sat til. Kabler skal lægges i skinner og anlægget skal placeres, så det er muligt at komme til det. Det skal være sådan, at anlægget virker, når man tænder for det, og det er vores It-vejleders opgave, at det er i orden. Hvis det er ledelsens ønske at tavlerne skal bruges, skal der også sættes tid af til at få det ordnet. I hvert klasseværelse skal der ligge batterier, så det er let at komme til at skifte dem ud i pennen, når de ikke dur mere. Vores It-vejleder har en idé om at pennen skal kunne sættes i en holder, hvor batterierne oplades ved blot at være i holderen. Det vil desuden løse problemet med, hvor pennen

18 er henne, når man kommer ind i andre klasseværelser, og skal bruge tavlen og ikke kan finde pennen. Batterier i klasseværelset er nok der, vi starter med at sætte ind. Disse tiltag kan virke som banaliteter men ikke desto mindre, er det nogle af de barrierer der gør, at tavlerne ikke er taget i brug. Handleplan og afrunding I første omgang drejer det sig om at få de praktiske problemer vedrørende batterier til penne og komplet installering af anlæg bragt i orden. Der skal indkøbes skamler, hvilket vores viceinspektør må tage sig af. Derefter kan jeg gå i gang med at planlægge besøg hos de enkelte lærere, så de kan få lært at starte tavleprogrammet op og bruge pennene. Når alle har lært dette, vil jeg vise på et pr-møde, hvordan man bruger pennen til at skrive med, tegne, overstrege, kalligrafere og viske ud. Derefter vil jeg afholde et kursus, hvor vi yderligere lærer brugen af pennen. Her vil jeg også vise, hvordan man skifter mellem at bruge tegneredskaber ovenpå fx billeder eller blot en blank skærm og bruger pennen som mus, på en fingertouch skærm. Når mine kolleger bliver fortrolige med at bruge værktøjet, vil jeg give et lille kursus i at lave figuren med svarmulighederne ja og nej, og derefter undervise i at gemme filen. Jeg vil løbende holde mig orienteret om, hvor langt mine kolleger er kommet i brugen af tavlerne, og derved tilrettelægge mine videre kurser ud fra det. Litteraturliste Læringspotentialet i den interaktive tavle af Jan Brauer. 2. udgave. Forlag Dafolo