Planlægning af sortsudvikling: trin for trin
|
|
- Oliver Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes med, hvad man gerne vil opnå/forbedre i den pågældende afgrøde og hvordan det gribes an hvem er ansvarlig for de forskellige opgaver og hvordan finansieres aktiviteterne. På de følgende sider er 6 arbejdspapirer, der kan bruges til at strukturere og gennemtænke sortsudviklingsforløb, der involverer forskellige aktører, fx landmænd, forædlere og personer der afsætter eller forarbejder afgrøden. Arbejdspapirerne er udarbejdet af den amerikanske organisation Organic Seed Alliance (OSA). OSA arbejder for at fremme bevaring og en bæredygtig udnyttelse af landbrugets plantegenetiske materiale og har et særligt fokus på at hjælpe økologiske landmænd, der er interesseret i at bevare og/eller udvikle sorter. Arbejdspapirerne er her oversat til dansk. Den originale udgave kan findes i publikationen Participatory Plant Breeding Toolkit på OSA s hjemmeside: Arbejdspapirerne gennemgår forskellige faser af et sortsudviklingsforløb: Hvad er målet eller målene for arbejdet med den afgrøde, man ønsker at bevare eller udvikle? Hvilke egenskaber vil man gerne selektere for i det plantemateriale, man arbejder med? Hvilke egenskaber ønsker man at sorten skal have? Hvilke ressourcer kan de forskellige deltagere i projektet bidrage med? Dette omfatter finansiering af aktiviteter, arbejdskraft, arealer til forsøg, udstyr og viden. Hvilke aktiviteter skal finde sted og hvornår for at opnå de ønskede mål? Det kan være et godt værktøj at udarbejde en oversigt og en tidslinje for de forskellige aktiviteter, der er nødvendige for at nå projektets mål. Sortsudviklingsforløb tager generelt lang tid. Det kan være nødvendigt at tænke for eksempel 10 år ind i fremtiden for at opnå de ønskede resultater. Hvordan detailplanlægges opgaverne? Hvem laver hvad? Hvornår er deadlines for at udføre opgaverne? Og hvordan finansieres arbejdet? En sådan plan kan for eksempel udarbejdes forud for hver dyrkningssæson på baggrund af de erfaringer og resultater, der er opnået hidtil i arbejdet med udvikling af det pågældende plantemateriale. Udarbejdelse af en forsøgsplan for dyrkning og evaluering af plantematerialet i forsøgsparceller.
2 ARBEJDSPAPIR 1: Projektmål Dette arbejdspapir kan bruges som en checkliste og som et udgangspunkt for at brainstorme, hvilke mål der er for det sortsudviklingsprojekt, som der arbejdes med. 1. Navn(e) på deltager(e): 2. Udvikle en forbedret sort/sorter af følgende afgrøde(r): 3. Udvikle en sort/sorter med følgende agronomiske egenskaber (fx livskraft, ukrudtskonkurrence, modningstidspunkt): 4. Udvikle en sort/sorter med følgende kvalitetsegenskaber (fx smag, farve, tekstur, form, proteinindhold): 5. Udvikle sorten/sorterne til følgende dyrkningsmiljøer eller produktionssystemer (fx region, klima, næringsstofniveau, produktionsmetoder): 6. Udvikle en sort/sorter der kan vedligeholdes og opformeres som egen udsæd. 7. Producere resultater der kan understøtte følgende principper (fx forædlingsteorier, brugerorienterede udviklingsprincipper): 8. Uddanne deltagere indenfor følgende emner (fx forædlingsemner, produktionsforhold, producentbehov): 9. Opbygge varige relationer mellem deltagere.: 10. Opbygge følgende infrastruktur for fremtidige projekter (fx germplasm/forædlingspopulationer, forædlingsfaciliteter, forsøgsarealer, fundraising-mekanisme, deltagerdatabase, forædlingssystemer): 11. Forbedre deltageres indkomst ved at udvikle materiale der kan sortsbeskyttes; udvikle sort/sorter som deltagerne kan sælge udsæd af; udvikle sorter som kan forbedre deltagernes udbytte eller værdi af afgrøden, osv.:
3 ARBEJDSPAPIR 2: Sortsegenskaber Dette arbejdspapir kan bruges som en checkliste, der kan hjælpe med at identificere vigtige egenskaber, som der skal selekteres efter i sortsudviklingsprojektet. Vær opmærksom på, at en afgrøde kan have egenskaber, som ikke er dækket af listen nedenfor. Vær så specifik som mulig i beskrivelsen af hvilke egenskaber, der skal selekteres for i afgrøden. Identifikationen af vigtige egenskaber skal danne grundlag for at prioritere, hvilke der er de vigtigste. Som hovedregel i udvikling af en sort vælges højst 5 egenskaber, der selekteres for i det plantemateriale, der arbejdes med. Navn: Plantehøjde: Plantens vækstform (fx ret, buskende, kravlende): Dage til modenhed: Høstudbytte: Næringsstofindhold (fx protein, vitamin A): Farve (fx rød, gul, røde bladstilke og grønne blade): Smag (fx sød, ikke bitter): Tekstur (fx sprød, cremet, mør): Opbevaringslængde/holdbarhed efter høst: Spirekraft: Skadedyr resistens/modstandsdygtighed: Skemaet fortsættes på næste side...
4 ARBEJDSPAPIR 2: Sortsegenskaber (fortsat) Sygdomsresistens: Konkurrence dygtighed overfor ukrudt: Næringsstofudnyttelse (fx organisk N optag): Modstandsdygtig overfor tørke eller oversvømmelse: Modstandsdygtighed overfor varme eller kulde (fx kold jord ved fremspiring, overvintring, frost tolerance): Form (runde rødder, cylindriske aks, fligede blade): Størrelse eller vægt af dele af afgrøden:
5 ARBEJDSPAPIR 3: Ressourcer Dette arbejdspapir kan bruges til at få en overordnet ide om, hvilke ressourcer deltagerne kan bidrage med. Marker fx boksen med et kryds, hvis det er sikkert, at du kan bidrage med den nævnte ressource. Skriv et spørgsmålstegn, hvis du måske kan bidrage med ressourcerne afhængig af om du får økonomisk kompensation eller har andre arbejdsopgaver. Navn: Finansiering (Hvornår? Hvor meget?): Arbejdskraft (Hvornår? Hvor meget? Hvilken opgaver?): Jord/arealer (Hvornår, hvor meget? Nogle restriktioner i forhold til anvendelse?) Udstyr (Hvilken type og kapacitet? Hvornår er det tilråde? Vil du operere udstyret?) Viden (Om hvad? Hvordan vil du dele din viden?)
6 ARBEJDSPAPIR 4: tidsline for aktiviteter i sortsudviklingsprojektet Planlægning Germplasm, hvilken? Finan siering Kryds ninger Selektioner Forsøg Frø opformering År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10 Markedsføring Uddannelse
7 ARBEJDSPAPIR 5: tidslinje (årets gang 1/4) Januar Hvad Hvem Hvornår /deadline Ressourcebehov Februar Marts
8 ARBEJDSPAPIR 5: tidslinje (årets gang 2/4) April Hvad Hvem Hvornår /deadline Ressourcebehov Maj Juni
9 ARBEJDSPAPIR 5: tidslinje (årets gang 3/4) Juli Hvad Hvem Hvornår /deadline Ressourcebehov August September
10 ARBEJDSPAPIR 5: tidslinje (årets gang 4/4) Oktober Hvad Hvem Hvornår /deadline Ressourcebehov November December
11 ARBEJDSPAPIR 6: Forsøgsplan Ideel dato for såning: Størrelse på forsøgsareal: Antal gentagelser: Produktionsmetoder (Hvordan vil afgrøden blive dyrket? Fx: Sås afgrøden direkte eller udplantes den? Hvordan håndteres ukrudt, gødning og høst?): Vurdering af marken (Beskriv markforhold, fx, jordtype, vindforhold, solindfald, ukrudtstryk): Mark plan (Illustrer hvordan marken ligger og hvordan forsøget vil ligge. Kortet skal være med målangivelser, der viser antal sorter og størrelser på forsøgsplot.) Evaluering af forsøg (Angiv de forventede tidspunkter for evaluering. Dette kan inkludere flere datoer alt efter hvilke kriterier, der evalueres for. Måske ønskes en evaluering for eksempel 3 uger efter udsåning med henblik på at evaluere fremspiring. Forsøg omfatter ofte en evaluering ved høst, da det er nødvendigt for at kunne evaluere resultater af afgrøden.): Egenskab der ønskes vurderet: Tidspunkt for evaluering:
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereBælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter
sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereNordic. Organic Conference. 1 st. 18 20 May 2009. Gothenburg, Sweden. at The Swedish Exhibition Centre. Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan
1 st Nordic Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan Organic Conference Towards increased sustainability in the food supply chain 18 20 May 2009 Vejen til en øget bæredygtighed i fødevarekeden at
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereTegn på læring sådan gør I
Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereHavefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET
Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. Havefrø Formål Øget vækst i regionens fødevareerhverv gennem kompetenceudvikling og fokus på værdikæder
Læs mereUkrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug
Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mereEn praktisk håndbog om tips til anvendelsen af. som effektivt redskab
En praktisk håndbog om tips til anvendelsen af som effektivt redskab SOCIALE MEDIER 2015 3.300.000 DANSKE BRUGERE PÅ FACEBOOK - svarende til 68% af den danske befolkning i aldersgruppen 13 år eller ældre.
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereØkonomisk analyse. Endnu flere køber økologi
Økonomisk analyse 4. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Endnu flere køber økologi I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer undersøgt
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereSamlet evaluering af Projekt kræft og ernæring:
Samlet evaluering af Projekt kræft og ernæring: Formål med projektet har været at forbedre rådgivningen angående ernæring til kræftramte og deres pårørende, når de kommer på apoteket for at afhente medicin
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs merePlantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereDanskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer
Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereBiodiversitetsgårde i Danmark
NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen
Læs mereØkologisk planteforædling
Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning
Læs mereBiosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard
Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan
Læs mereKartoffelafgiftsfonden juni Ansøgning om tilskud i 2018
Ansøgning om tilskud i 2018 1. Projektets titel Genbank for kartofler 2. Projektansøger/ejer a. Danespo A/S, Ryttervangen 1, 7323 Give b. CVR-nummer: 10440831 c. web-adresse: www.danespo.com d. Navn og
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereAsien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereAKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant i Bruxelles Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. november 2008 Skolefrugtordningen behandlet
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereUndersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder
Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereAnsøgning til vækstpulje til projekter, der understøtter vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune
Sendes til kommunen Udfyldes af kommunen Modtaget dato Journalnummer Ringkøbing-Skjern Kommune Ansøgning til vækstpulje til projekter, der understøtter vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi-
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereAnsøgning om tilskud i 2017
1. Genbank for kartofler. Ansøgning om tilskud i 2017 2. Ansøger og projektansvarlig a. Navn og adresse: Danespo A/S, Ryttervangen 1, 7323 Give b. CVR-nummer: 10440831 c. web-adresse: www.danespo.com d.
Læs mereFigensorter til danske forhold
Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs meremiljø- og klimaambassadører
Erfaringsudvekslingsog inspirationsmøder for miljø- og klimaambassadører Program 2016 Om groacademy side 1 Teknisk Servicepersonale Møde nr. 1 + møde nr. 2 side 2 Daginstitutionspersonale Møde nr. 1 +
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd 219 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som
Læs mereKartoflens genetiske puslespil
Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereVildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereDette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:
360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning
Læs mereFortællinger. International. Sundhed. X-perimentariet. kost og motion. Linjefag. Ikast Vestre Skole
International Sundhed kost og motion Fortællinger X-perimentariet Linjefag Ikast Vestre Skole Så skal der vælges linjefag Hermed præsentation af linjefagene for alle elever i 7., 8. og 9.klasse. Linjefagene
Læs mereTillæg til retningslinjer for Projektpuljen
Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Juli 2009 Indhold Indledning... 2 Forhøjede beløbsgrænser og hvem kan søge hvad, hvor meget og hvornår?... 3 Forundersøgelser... 4 Partneridentifikation... 6
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereHvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler
Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler Disposition Kvælstofreguleringen i Danmark Andel dansk forædlede sorter Udviklingen i kernernes N-indhold Topsorter 1995-97 contra
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereLandmandsbarometer. December 2010
Landmandsbarometer December 2010 Forventning til ændring i virksomhedens resultat efter finansiering Indeværende år i forhold til sidste år Næste år i forhold til i år Stigning på mere end 750.000 kr.
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2010 - Den gode tilbagemelding til dine medarbejdere
Medarbejdertilfredshed 2010 - Den gode tilbagemelding til dine medarbejdere Klassiske udfordringer - Ved du hvordan du skal gribe tilbagemeldingen an? - Viser undersøgelsen dårlige resultater om dig som
Læs mereCOOL BEANS. For madglade børn og unge i Herning Kommune
COOL BEANS For madglade børn og unge i Herning Kommune Herning Kommune som foregangskommune Herning Kommune er forgangskommune for etableringen af et nationalt undervisningskoncept Med lokale kræfter skal
Læs mereKvartalsopgaver. Kvartal 1.
Kvartalsopgaver. Kvartal 1. Foder: I skal foder jeres køer, kvier og kalve. Køernes og kviernes foder består af grovfoder (tungt fordøjeligt og tilskudsfoder (let fordøjeligt). Grovfoderet kommer fra majs-
Læs mereVejledning om beskyttelse af vandværksboringer
Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Information til ejere og forpagtere af jord nær vandværksboringer Hvorfor beskytte vores grundvand? I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening,
Læs mereAftale om handel med foder
Aftale om handel med foder Køber Navn: Adresse: Postnr. og by: Aut.nr.: CVR.nr.: Sælger Navn: Adresse: Postnr. og by: Aut.nr.: CVR.nr.: Side 1 af 8 1. Formål at sikre køber en forsyning af foder i et omfang
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereReferat fra Fællesarealgruppens møde den 6. september 2015
Referat fra Fællesarealgruppens møde den 6. september 2015 Dato, tid og sted: Deltagere: Mål for mødet: Søndag den 6. september 2015 kl. 15-17 hos Pia i nr. 111, 1. tv. Næste møde: onsdag den 7. oktober
Læs mereNørbys Grøntsager www.norbysgrontsager.dk
Nørbys Grøntsager på Stevns, ca. 15 km. syd for Køge Mit navn: Ole Nørby Familien: Karen Nørby, Rasmus 14 år, Peter 11 år I familiens eje siden 1933. Nu tredje genration. Økologisk siden 2000 24 ha. alsidig
Læs mereKombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereBobleprojekter i Inno-SE
Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnspartnere, at ansøge om penge til et forprojekt
Læs mere