Punkt nr Proces for køb af areal i forbindelse med nybyggeriet Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 2 - Side -1 af 1

Transkript

1 _ N " [ ^ X P O [ ^ X ] W U \ [ Z Y X W S S U R V R T S O N Q R Q P M ' # & % # $ # ( # K : 1 7L : 54 1 < 4 0 K D > 3 6 J I 0 0 < ; 7 : B 8? > = / "! z x { { { y w q! h h N X Z U U q X v M N U u ] ] Y! U N ] Y t q q U N N \ ] [ s N q q X r M P! N U X Z p Y X P o n m l N hu k! X j N U Y h N h U N X i M \ Z \ g f d c b e a ` , * # ' ) # ( 7 4 H G F E D > C A q q h h U q Z q q! h h Punkt nr Proces for køb af areal i forbindelse med nybyggeriet Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 1 - Side -1 af 1 "

2 Punkt nr Proces for køb af areal i forbindelse med nybyggeriet Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 2 - Side -1 af 1 Uddrag fra HS.D.2 Byggefelt Nyt Hospital Nordsjælland HS.D.3 Interesseområde

3 Punkt nr Nyt Hospital Nordsjælland udbygningsaftale med Hillerød Kommune om vejadgang mv. Bilag 1 - Side -1 af 8 Aftale om infrastrukturanlæg i forbindelse med opførelse af Nyt Hospital Nordsjælland Mellem Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød CVR.nr (Regionen) og Hillerød Kommune Trollesmindesalle Hillerød CVR. nr (Kommunen) er der indgået følgende aftale om etablering af infrastrukturanlæg i bydelen Favrholm: 1. FORMÅL OG BAGGRUND Aftalen er indgået i forbindelse med Kommunens udarbejdelse af lokalplanforslag 408 Nyt Hospital Nordsjælland i Favrholm og forslag til kommuneplantillæg nr. 17 til kommuneplan 2013, også for Favrholm. De overordnede rammer for udviklingen af Hillerød Kommunes nye bydel Favrholm er fastsat i Helhedsplan Favrholm. Kommunen har udover lokalplanforslag 408 og forslag til kommuneplantillæg nr. 17 iværksat udarbejdelse af lokalplanforslag 409 Ny station syd for Hillerød. Formålet med aftalen er at fastlægge ansvar og udgiftsfordeling mellem Region Hovedstaden og Hillerød Kommune for etablering af de i aftalen indeholdte infrastrukturanlæg i forbindelse med opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland i bydelen Favrholm. Infrastrukturanlæggene skal sikre, at alle trafikarter opnår høj mobilitet og bidrage til at opfylde plangrundlagets mål om effektiv kollektiv trafikbetjening, øget cykelpendling, trafiksikkerhed og optimal udnyttelse af den nye stations potentiale. Parterne er enige om følgende principper for etablering og finansiering af vej-, sti- og broanlæg samt anlæg til kollektiv trafik (bus) i og uden for programområdet og interesseområdet, jf. bilag 1, Vejledende kortbilag til aftale om infrastrukturanlæg i forbindelse med opførelse af Nyt Hospital Nordsjælland: Alle veje og stier, herunder vej- og stitilslutninger samt anlæg vedrørende kollektiv trafik inden for programområdet (A1) og interesseområdet (A2) i henhold til den for Nyt Hospital Nordsjælland godkendte lokalplan etableres og bekostes af Regionen. Udgifter til øvrige anlæg omfattet af aftalen er fordelt mellem parterne som angivet i pkt. 4 Finansiering af infrastrukturanlæggene. Kommunen overtager de under pkt. 8 anførte veje og hovedstier efter etableringen og forestår fremtidig drift og vedligeholdelse heraf, mens Vejdirektoratet overtager anlæg på Overdrevsvejen. 1

4 Punkt nr Nyt Hospital Nordsjælland udbygningsaftale med Hillerød Kommune om vejadgang mv. Bilag 1 - Side -2 af 8 Infrastrukturanlæggene etableres i takt med udbygningen af lokalplanområdet. Aftalen er indgået på ulovbestemt grundlag, da den ikke er omfattet af de tilfælde, hvor det er muligt at indgå en udbygningsaftale efter planlovens 21 b. 2. INFRASTRUKTURANLÆG OG TRAFIKFORANSTALTNINGER Aftalen omfatter de under pkt. A-H anførte infrastrukturanlæg. Der henvises til bilag 1, Vejledende kortbilag til aftale om infrastrukturanlæg i forbindelse med opførelse af Nyt Hospital Nordsjælland. Kortbilaget angiver principperne for placering af infrastrukturanlæggene. Parterne er enige om, at den endelige placering og udformning af vej- og stiforbindelser på område A1 og A2 hhv. program- og interesseområdet fastlægges i lokalplanlægningen og ved projektgodkendelsen, mens placering og udformningaf de øvrige anlæg fastlægges i forlængelse heraf. Kortbilaget erstattes med nyt kortbilag, der tilrettes i overensstemmelse med den vedtagne lokalplan, projektgodkendelsen og de endelige matrikelgrænser efter matrikulær berigtigelse af område A1 og A2. A1. Vej- og stianlæg inden for programområdet Beskrivelse af anlægget Alle vej- og stianlæg, herunder gennemgående veje og stier. Vej- og stitilslutninger til veje og stier til og fra programområdet, jf. lov om offentlige veje, kapitel 6. Anlæg for kollektiv trafik, herunder busstoppested ved/nær hovedindgang og efter behov ved personaleindgang. Den regionale stiforbindelse (A11) fra Salpetermosevej til Hestehavevej skal opretholdes både under byggeprocessen og efter hospitalet er anlagt. A2. Vej- og stianlæg inden for interesseområdet Beskrivelse af anlægget Alle vej- og stianlæg, herunder gennemgående veje og stier. Vej- og stitilslutninger til veje og stier til og fra interesseområdet, jf. lov om offentlige veje, kapitel 6. Anlæg for kollektiv trafik, herunder busstoppested(er). Vejen gennem interesseområdet skal anlægges som en del af byggepladsvejen til programområdet og skal være endelig etableret, når hospitalet tages i brug. Anlæg for kollektiv trafik etableres sammen med eventuelt kommende byggeprojekt på interesseområdet. Den regionale stiforbindelse (A11) fra Salpetermosevej til Hestehavevej skal opretholdes både under byggeprocessen og efter hospitalet er anlagt. Cykelstiforbindelsen langs vejen gennem interesseområdet (A21) skal anlægges samtidig med vejen. Rekreativ stiforbindelse (A22) skal være anlagt, når hospitalet tages i brug. Cykelstiforbindelse fra Roskildevejfingeren (A23) skal anlægges efter særskilt aftale mellem parterne, når Roskildevejfingeren etableres. B. Vejkryds på Overdrevsvejen Øst Beskrivelse af anlægget 2

5 Punkt nr Nyt Hospital Nordsjælland udbygningsaftale med Hillerød Kommune om vejadgang mv. Bilag 1 - Side -3 af 8 Etablering af vejkryds på Overdrevsvejen mod øst med vejtilslutning til programområdet og området syd for Overdrevsvejen. Krydset skal anlægges som en del af byggepladsvejen til programområdet og skal være endeligt etableret, når hospitalet tages i brug. Etablering af anlæg på Overdrevsvejen som følge af afledte krav fra Vejdirektoratet. Krydset skal udformes som et signalreguleret kryds med nødvendige svingbaner og opmarchbaner. Den nærmere planlægning af krydsets placering og udformning skal ske i samarbejde med Vejdirektoratet. C. Vejkryds på Overdrevsvejen Vest Beskrivelse af anlægget Etablering af vejkryds på Overdrevsvejen mod vest, herunder vej mod nord fra krydset på Overdrevsvejen frem til østlig vej gennem interesseområdet samt vejtilslutning til området syd for Overdrevsvejen. Krydset skal anlægges som en del af byggepladsvejen gennem interesseområdet til programområdet og skal være endeligt etableret, når hospitalet tages i brug. Etablering af anlæg på Overdrevsvejen som følge af afledte krav fra Vejdirektoratet. Krydset på Overdrevsvejen mod vest skal udformes som et signalreguleret kryds med nødvendige svingbaner og opmarchbaner. Den nærmere planlægning af krydsets placering og udformning skal ske i samarbejde med Vejdirektoratet. D. Pøle Å vej Cykel- og gangsti samt bus- og ambulancevej Beskrivelse af anlægget Anlæg af cykel- og gangsti fra programområdet (A1) til Milnersvej. Anlæg af bus- og ambulancevej fra programområdet (A1) til Milnersvej. E. Cykel- og gangsti fra Favrholm Station og frem til programområdet inklusiv cykel- og gangbro over Overdrevsvejen Beskrivelse af anlægget Etablering af dobbeltrettet cykel- og gangsti fra Favrholm Station frem til programområdet. Anlæg af cykel- og gangbro over Overdrevsvejen. Etablering af anlæg på Overdrevsvejen som følge af afledte krav fra Vejdirektoratet, Politi og Beredskab. Stiforbindelsen skal være etableret senest, når hospitalet tages i brug. F. Busstoppested for regional bus på Overdrevsvejen Beskrivelse af anlægget Etablering af busstoppested for regional bus på Overdrevsvejen med adgang til hospital og station, fx under cykel- og gangbro ved Favrholm Station. Etablering af adgang for gående/cyklister fra busstoppested på Overdrevsvejen til Favrholm Station. Etablering af anlæg på Overdrevsvejen som følge af afledte krav fra Vejdirektoratet. Busstoppested og gang-/cykelforbindelse til cykel- og gangsti fra Favrholm Station og frem til programområdet skal være etableret senest, når hospitalet tages i brug. 3

6 Punkt nr Nyt Hospital Nordsjælland udbygningsaftale med Hillerød Kommune om vejadgang mv. Bilag 1 - Side -4 af 8 G. Cykel- og gangsti samt nødambulancevej - Salpetermosevej Beskrivelse af anlægget Anlæg af cykel- og gangsti samt nødambulancevej på Salpetermosevej fra hjørnet ved nr. 2C på Salpetermosevej og frem til programområdet. Cykel- og gangsti skal være etableret senest, når hospitalet tages i brug. Etablering af nødambulancevej på Salpetermosevej bortfalder, hvis Kommunen forinden besluttet at anlægge Pøle Å vej. H. Byggepladsvej fra Roskildevej frem til vejkryds ved interesseområdet Beskrivelse af anlægget Etablering af byggepladsvej fra Roskildevej i Smørkildefingerens tracé frem til vejkryds ved interesseområdet (Smørkildefingeren øst). Dette dog kun hvis Vejdirektoratet mod forventning afslår ansøgning om etablering af byggepladsvej via de to kryds på Overdrevsvejen. 3. AREALERHVERVELSE Kommunen og Regionen skal udføre infrastrukturanlæggene, så anlæggene kun berører arealer og rettigheder tilhørende tredjemand i det omfang, det er nødvendigt. Regionen har ansvaret for erhvervelse af nødvendige arealer til realisering af infrastrukturanlæg på A1 og A2. Kommunen har ansvaret for erhvervelse af arealer til øvrige infrastrukturanlæg (anlæg B-H). Erhvervelse af arealerne skal så vidt muligt ske ved frivillige aftaler med berørte lodsejere og evt. andre rettighedshavere. Ved eventuel ekspropriation er Kommunen ekspropriationsmyndighed. Samtlige udgifter til arealerhvervelse og eventuel ekspropriation i forhold til anlæg B-H, herunder bl.a. til købesum, rådgiver (fx landinspektør), matrikulær berigtigelse, arealerhvervelse ved ekspropriation, udarbejdelse af ekspropriationsmateriale, ekspropriationserstatning og behandling ved taksationsmyndighed / domstole fordeles mellem parterne på samme måde som selve anlægsudgiften. Udgiftsfordelingen fremgår af pkt. 4 Finansiering af infrastrukturanlæggene. Den matrikulære berigtigelse af infrastrukturanlæggene skal foretages af en landinspektør. 4. FINANSERING AF INFRASTRUKTURANLÆGGENE Udgifterne til anlægsarbejderne fordelt på de enkelte anlægsprojekter er angivet i bilag 2 Anlægsoverslag. Samtlige beløb er fastsat med udgangspunkt i Transport- og Bygningsministeriets praksis for anlægsbudgettering og bygger på overslag foretaget, før den endelige placering og udformning af anlæggene er kendt. Parterne er enige om, at samtlige udgifter til finansiering af infrastrukturanlæggene, herunder bl.a. udgifter til projektering, udbud, anlæg (inkl. vandafledning, beplantning og belysning), anlægsafledte udgifter og matrikulær berigtigelse fordeles mellem Regionen og Kommunen på følgende måde: 4

7 Punkt nr Nyt Hospital Nordsjælland udbygningsaftale med Hillerød Kommune om vejadgang mv. Bilag 1 - Side -5 af 8 Tabel 1 Infrastrukturanlæg Anlæg A1 - Programområdet Udgiftsfordeling Regionen afholder samtlige udgifter til etablering af infrastrukturanlæg inden for programområdet, bortset fra anlæg, der på kortbilaget alene er markeret som vejudlæg. Udgifter til etablering af stikvej(e) fra vejkryds på østlig tilkørselsvej til byudviklingsområdet er Regionen uvedkommende. Vejkrydsene skal forberedes for tilslutning af stikvej(e). Såfremt D anlægges som offentlig vej, og hvis der efter aftale mellem parterne er behov for anlæg af forbindelsesvej mellem anlæg i A1 og D, afholder Regionen udgiften hertil under forudsætning af, at forbindelsesvejen efterfølgende overgår til status som offentlig vej. Anlæg A2 - Interesseområdet Anlæg B - Kryds, Øst Anlæg C - Kryds, Vest Anlæg D - Pøle Å vej Anlæg E - Stiforbindelse og bro over Overdrevsvejen Anlæg F - Busstoppested Anlæg G - Salpetermosevej Anlæg H - Smørkildefingeren Regionen afholder samtlige udgifter til etablering af infrastrukturanlæg inden for interesseområdet. Regionen og Kommunen afholder hver 50 % af udgiften til etablering af vejkryds på Overdrevsvejen - Øst. Regionen betaler eventuelle merudgifter, hvis krydset skal benyttes til byggepladsvej. Regionen afholder 75 % og Kommunen 25 % af udgiften til etablering af vejkryds på Overdrevsvejen - Vest samt adgangsvej frem til interesseområdet. Regionen betaler eventuelle merudgifter, hvis krydset skal benyttes til byggepladsvej. Kommunen afholder samtlige udgifter til etablering af bus-, gang-, cykel- og ambulancevej fra programområdet til Milnersvej. Regionen og Kommunen afholder hver 50 % af udgiften til etablering af stiforbindelse mellem stationen og frem til programområdet samt broen over Overdrevsvejen. Regionen afholder samtlige udgifter til anlæg af den del af stiforbindelsen, der er beliggende på programområdet, jf. pkt. A1. Regionen afholder samtlige anlægsudgifter. Kommunen afholder udgifter til drift af stiforbindelsen, mens Regionen betaler merudgiften ved en eventuel udvidelse til nødambulancevej. Parterne fastsætter udgiftsfordelingen, hvis det bliver nødvendigt at etablere byggepladsvejen. 5

8 Punkt nr Nyt Hospital Nordsjælland udbygningsaftale med Hillerød Kommune om vejadgang mv. Bilag 1 - Side -6 af 8 5. PROJEKTERING OG ETABLERING Regionen er bygherre på alle anlæg inden for A1 og A2, mens Kommunen er bygherre på anlæg B-H. Parterne sørger hver især for at indhente forudgående godkendelse af de projekter, parten er bygherre for fra Politi, beredskab, vejmyndighed, byggemyndighed og eventuel anden relevant myndighed. Kommunen holder løbende regionen orienteret om priser (ifølge tilbud) på de anlæg, som Regionen helt eller delvist skal finansiere. Timeforbruget i Kommunens anlægsafdeling indgår ved opgørelsen af anlægsudgiften. Infrastrukturanlæggene etableres i overensstemmelse med god byggeskik og i god håndværksmæssig kvalitet, og detailprojekter for de enkelte anlæg skal opfylde gældende vejregler. Parterne påtager sig hver især den fulde tekniske og håndværksmæssige risiko for gennemførelsen af anlæggene samt ansvar for færdiggørelse inden for den aftalte tidsplan, jf. pkt. 6 Koordinering og tidsplan for etablering af anlæggene. Regionen og Kommunen er hver især ansvarlig for, at trafikken på Overdrevsvejen kan afvikles hensigtsmæssigt i anlægsperioden i forhold til de projekter, de er bygherre for, og afholder samtlige udgifter til eventuelle trafikregulerende foranstaltninger i anlægsperioden. 6. KOORDINERING OG TIDSPLAN FOR ETABLERING AF ANLÆGGENE For at sikre en hensigtsmæssig udførelse, færdiggørelse og løbende godkendelse af de forskellige projektfaser, aftaler parterne en tids- og aktivitetsplan for planlægning, godkendelse og anlæg af infrastrukturanlæg i projektet. Planen skal indeholde en samlet koordinering af de forskellige anlægsarbejder. Der nedsættes en koordinationsgruppe med repræsentanter fra regionen og Kommunen, der med udgangspunkt i et kommissorium udarbejdet af parterne får ansvaret for fx den løbende kommunikation mellem parterne og opfølgning på priser, tids- og aktivitetsplan mv. Parterne har pligt til at påbegynde de enkelte dele af infrastrukturanlæggene til de i tidsplanen aftalte datoer 7. UDBUD AF ANLÆGSARBEJDER OG RÅDGIVERYDELSER Regionen og Kommunen er forpligtet til at udbyde anlægsopgaverne og rådgiverydelserne i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor. 8. OVERDRAGELSE AF FYSISKE INFRASTRUKTURANLÆG OG GARANTIER Når infrastrukturanlæggene er anlagt og godkendt, skal følgende myndigheder overtage de offentlige anlæg fra bygherren, jf. pkt. 5 Projektering og etablering: 6

9 Punkt nr Nyt Hospital Nordsjælland udbygningsaftale med Hillerød Kommune om vejadgang mv. Bilag 1 - Side -7 af 8 Tabel 2 Infrastrukturanlæg Anlæg A1 - Programområdet Anlæg A2 - Interesseområdet Anlæg B - Kryds, Øst Anlæg C - Kryds, Vest Anlæg D - Pøle Å vej Anlæg E - Stiforbindelse og bro over Overdrevsvejen Anlæg F - Busstoppested Anlæg G - Salpetermosevej Anlæg H - Smørkildefingeren Overtages af Regionen Regionen (Forventet) Vejdirektoratet (Forventet) Vejdirektoratet Kommunen Kommunen (Forventet) Vejdirektoratet Kommunen Kommunen Vejmyndigheden skal efter arbejdets afslutning godkende, at etableringen af infrastrukturanlæggene er udført korrekt og forskriftmæssigt. Forud for de enkelte anlægsarbejders færdiggørelse, skal den ansvarlige bygherre derfor underrette vejmyndigheden og aftale et tidspunkt for afleveringsforretning som skal gennemføres umiddelbart efter arbejdets færdiggørelse. Bygherre indkalder den anden part til afleveringsforretningen med entreprenøren samt til eventuel opfølgende gennemgang af udbedring af mangler konstateret ved afleveringsforretningen. Overtagelsen af anlægget sker, når vejmyndigheden har godkendt anlægget. Vejdirektoratet / Kommunen har efter overtagelsen ansvaret for drift og vedligeholdelse af anlæggene B-H. Vejdirektoratet / Kommunen indtræder i de rettigheder, som entreprenøren har udstedt garantier for ved overtagelsen. Ved indgåelse af aftaler med tredjemand er Regionen / Kommunen derfor forpligtet til at sikre, at garantier eller andet tilsagn/vedståelse fuldt ud vil gælde over for den myndighed, der skal overtage anlægget. 9. GENFORHANDLING AF AFTALEN Hvis forudsætningerne for aftalen væsentlig ændres, kan hver af parterne forlange, at der optages forhandlinger om ændringer til aftalen. 10. KLAGE/SØGSMÅL Bliver Lokalplan 408, Kommuneplantillæg nr. 17 eller tilhørende miljørapporter påklaget, og træffer Miljø- og Naturklagenævnet eller domstolene afgørelse om ophævelse af vedtagne planer, bortfalder nærværende aftale. Træffer klageinstansen / domstolene afgørelse om delvis ophævelse, skal der optages forhandlinger mellem parterne med henblik på afklaring af, om aftalen skal ændres eller kan opretholdes helt eller delvist. Parterne kan alene ophæve aftalen helt eller delvist, hvis der foreligger en ændring eller ændringer af vedtagne planer, der er væsentlig for den pågældende part. 11. TVISTER Opstår der uenighed om fortolkning af aftalen, forpligter parterne sig til at finde en mindelig løsning i overensstemmelse med intentionen i aftalens formål, jf. pkt. 1 Formål og baggrund. 7

10 Punkt nr Nyt Hospital Nordsjælland udbygningsaftale med Hillerød Kommune om vejadgang mv. Bilag 1 - Side -8 af 8 Såfremt det ikke er muligt løse en uoverensstemmelse i mindelighed, er parterne enige om at indbringe spørgsmålet for Voldgiftnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. 12. OFFENTLIGGØRELSE Aftalen, herunder udkast til aftalen, vil være offentlig tilgængelig på Kommunens og Regionens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af aftalen og efter aftalens indgåelse og ikrafttrædelse. Aftalen vil desuden blive offentliggjort på Kommunens hjemmeside ved Kommunens behandling af plangrundlaget. 13. BETINGELSER Aftalen er fra begge parters side betinget af: At aftalen godkendes af Regionsrådet. At aftalen godkendes af Byrådet. 14. IKRAFTTRÆDEN Aftalen træder i kraft, når den er underskrevet af begge parter, og forudsætningerne i pkt. 13 er opfyldt. 15. BILAG Bilag 1, Vejledende kortbilag til aftale om infrastrukturanlæg i forbindelse med opførelse af Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 2, Anlægsoverslag (fortroligt) 16. UNDERSKRIFTER Hillerød den 2016 Hillerød den 2016 Region Hovedstaden Hillerød Kommune 8

11 Punkt nr Nyt Hospital Nordsjælland udbygningsaftale med Hillerød Kommune om vejadgang mv. Bilag 2 - Side -1 af 1 BILAG 1 Vejledende kortbilag til aftale om infrastrukturanlæg i forbindelse med opførelse af nyt hospital Nordsjælland Hillerød Kommune 18. februar 2016 D Sportskilen le Pø å G Perspektivområde Saltpetermosen SALPETERMOSEFINGER ROS KILD EVE Roskildevej m GER Rekreativ sti A23 Trafiksti Landskabskile Landskabsfælleden A22 H SMØRKILDEFINGER Plads C Overdrevsvejen D j RØ L SO Nyt Hospital Nordsjælland B Parkering Landskabskile 600 m fra station Stationsnært kerneområd HESTEHAVEOMRÅDET Fredet dige ING A GA A1 Grøn støjvold Rekreativ sti ER F RD 3 område Lyngev e A2 A11 F NY STATIO A21 Trafiksti vej E STATIONSOMRÅDE JFIN Plads Landskabskile Udsigtspunkt Plads Landskabsfælleden Stamvej Trafiksti Forbindelsesvej d G IN VF Landskabskile KO S DE ER Plads Ø Møde i Forretningsudvalget d BR Stamvej 1200 m fra station

12 Punkt nr Salg af mindre areal til Københavns Kommune til brug for stiforbindelse på Østerbro Bilag 1 - Side -1 af 1

13 Punkt nr Midlertidig udleje af ledig hospitalsbygning i Gentofte til Gentofte Kommune Bilag 2 - Side -1 af 1 Bilag til sag om udlejning af ledig bygning til Gentofte Kommune. Placering af bygning. Kort over Gentofte

14 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 1 - Side -1 af 1 Åbenhedspolitikken - tidsplan o November-januar: Interviews med politikere, eksterne, ansatte i regionen (rapport vedlagt som bilag). 2 fokusgrupper Interviews med 36 personer o o 28. januar: Toplederseminar. 8. februar: Workshop DGI-byen (Indarbejdet i sagsfremstillingen i afsnittet Spørgsmål og svar om åbenhed i Region Hovedstaden ). Workshops Politisk drøftelse Høring Vedtagelse o o o o o o 11. februar: 2 fokusgruppeinterviews (PowerPoint præsentation vedlagt som bilag). 1. marts: FU godkender tidsplan for Åbenhedspolitikken. 17. marts: Workshop RMU (Indarbejdet i sagsfremstillingen i afsnittet Spørgsmål og svar om åbenhed i Region Hovedstaden ). April og maj: Politisk drøftelse. Maj-juni: Høring. August 2016: Vedtagelse. 1

15 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Center for HR Sekretariatet Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -1 af 22 Sekretariatet Center for HR Åbenhedspolitik Region Hovedstaden Interviewrapport Februar 2016

16 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -2 af 22 Indhold INDLEDNING... 3 METODE... 3 Formål... 3 Definition af åbenhed... 3 Respondenter... 4 Interviewmetode... 4 Dokumentation og analyse... 4 ANALYSE... 4 Generelle oplevelser af Region Hovedstaden som en åben organisation... 4 Tema: Ytringsfrihed... 5 Tema: Gennemsigtighed... 9 Tema: Involvering og påvirkelighed KONKLUSION GODE RÅD IDÉKATALOG

17 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -3 af 22 Indledning I denne rapport analyseres en række interview af dilemmaer i forhold til åbenhed. Interviewundersøgelsen er gennemført i perioden november 2015 til januar 2016, som forarbejde til den politiske drøftelse af Åbenhedspolitikken for Region Hovedstaden. Regionsrådet tiltrådte den 8. april 2014 en indstilling om, at alle eksisterende og kommende politikker samles i fire politikker; åbenheds-, medarbejder-, ressource- og kvalitetspolitik. Ambitionen med de fire politikker er, at de skal erstatte de mange politikker, der allerede er vedtaget og dermed være et afgørende skridt for at skabe fokus og forenkling. Åbenhedspolitikken er den første politik, der udarbejdes. Der afholdes endvidere en workshop den 8. februar 2016, der skal kvalificere fundene i undersøgelsen. Dette er en metode, der skal sikre, at oplægget til de politiske drøftelser indeholder en præsentation af de relevante dilemmaer, som en åbenhedspolitik skal give svaret på. Desuden gennemføres to fokusgruppeinterviews medio februar, med henholdsvis medarbejdere og mellemledere i Region Hovedstaden. Regionsrådet skal i foråret 2016 drøfte og vedtage Åbenhedspolitikken. Dette sker med mulighed for en bred involvering af interessenter, herunder Det Regionale MED udvalg. Metode Åbenhedspolitikken skal sætte retning for, hvordan regionen, både det politiske, administrative og operative niveau, arbejder. Åbenhedspolitikken skal kun adressere de situationer, hvor sund fornuft og lovgivning, retningslinjer mv. ikke er tilstrækkelige. Formål Formålet med interviewundersøgelsen er at finde dilemmaer, der beskriver, hvornår åbenhed er svær. I interviewene belyses: o o o dilemmaer i forbindelse med åbenhed vigtigste hensyn i disse situationer gode råd, i forhold til dilemmaerne og åbenhed generelt. Sidstnævnte er samlet i et idékatalog sidst i denne rapport. Definition af åbenhed Åbenhedsbegrebet rummer dels adgang til og videregivelse af viden/information, og dels imødekommenhed og påvirkelighed overfor patienter, borgere, samarbejdsparter, kolleger. Åbenhed berører en række temaer, som respondenterne har talt ud fra i interviewene: Ytringsfrihed, udbud/konkurrencer, påvirkelighed, involvering, ledelsesbeslutninger og gennemsigtighed. Derudover har respondenterne haft mulighed for at supplere med andre temaer. 3

18 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -4 af 22 Respondenter Der er udvalgt 38 personer til interviews. Der er heraf gennemført 36 interviews med politikere, ansatte i regionen og interessenter uden for regionen. Alle partier i regionsrådet er repræsenteret. Det er de enkelte gruppeformænd, der har stået for at pege på en politiker fra hvert parti. De øvrige interviewpersoner er udvalgt, fordi de beskæftiger sig med fagområder, der i særlig grad møder dilemmaer om åbenhed i hverdagen. Interviewpersonerne er således ikke valgt ud fra repræsentativitet, men det har været vigtigt at sikre, at de forskellige niveauer i organisationen og regionens forskellige arbejdspladser er repræsenteret. Derudover er det vigtigt at få et blik på regionens åbenhed fra aktører uden for regionen. Der er derfor interviewet repræsentanter fra pressen, interesse- og vidensinstitutioner samt Styrelsen for Patientsikkerhed. Listen over interviewpersoner er vedlagt som bilag. Interviewmetode Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af semistrukturerede interviews. Denne interviewform er velegnet til undersøgelser, hvor man både ønsker en eksplorativ tilgang, der stimulerer ny viden, og samtidig har en række på forhånd udvalgte temaer, som interviewpersonerne reflekterer over. Man stiller typisk hvordan og hvad spørgsmål. De samme åbne spørgsmål stilles til alle interviewpersoner. Dokumentation og analyse Interviewene er dokumenteret i et kortfattet referat, hvor intervieweren har lagt vægt på eksempler på dilemmaer, hensyn og gode råd, som de blev sagt i interviewene. Analysen er beskrivende i sin form. Den er udarbejdet ved at bruge respondenternes oplevelser og udsagn direkte i teksten. På denne måde fremhæves variationen i opfattelserne og dermed belyses temaerne fra de forskellige synsvinkler, der var i interviewene. Der bruges mange citater i analysen for at give den lethed og relevans. Alle anvendte citater er godkendt af respondenterne. Analyse Generelle oplevelser af Region Hovedstaden som en åben organisation En offentlig organisation må være åben, fordi den er en del af fællesskabet. Idet fællesskabet agerer på alles vegne, må der være åbenhed om, hvorfor og hvordan man gør det. Det er den grundlæggende normative forventning til regionen som en åben organisation, mener Henrik Møller. Hvor åben skal man så selv være? Skal man være reaktiv eller aktiv? Hvis man er aktivt åben, så må man også være hjemme, når det brænder på. En åbenhedspolitik, hvor vi kun er åbne om hurrahistorierne, men ikke er hjemme, når lokummet brænder (Henrik Møller, Chefkonsulent, Sekretariatet). 4

19 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -5 af 22 Blandt de eksterne respondenter mener de fleste, at regionen er i en positiv udvikling i forhold til åbenhed, at der er en god tilgang til henvendelser udefra, og at regionen er nem at samarbejde med. Der er dog noget vej endnu i forhold til åbenhed, er det generelle budskab. De interne respondenter er i stor udstrækning enige i den antagelse. Regionen er ikke meget åben, men heller ikke meget lukket. Alle respondenters oplevelser giver et samlet billede af, at åbenhed er svær i nogle situationer. Det er således rigtigt at være åben som region, men åbenhed er ikke det rigtige i alle situationer. Nogle oplever, at man får skældud for at være åben, og andre får kritik for at være for lukket. Interviewene peger generelt på 3 temaer, hvor åbenhed er dilemmafyldt. Det handler om ytringsfrihed, gennemsigtighed samt involvering & påvirkelighed. Den følgende gennemgang af respondenternes budskaber er bygget op omkring de temaer. Tema: Ytringsfrihed Ytringsfrihed skal forstås som, hvad man som ansat i regionen kan udtale sig om i forhold til interne forhold i pressen og på sociale medier. Det er et vigtigt tema for undersøgelsens respondenter. Om regionens ansatte har ret til at udtale sig om forhold, der opleves som problematiske, er der ingen i undersøgelsen, der sætter spørgsmålstegn ved. Ytringsfrihed er en ret, og nogle adspurgte læger mener tilmed, at det er en pligt i henhold til lægeløftet. Der er enighed om, at der skal være højt til loftet i regionen, men at åbenhed om interne forhold kræver tillid i organisationen, og tillid mellem regionen og eksterne samarbejdsparter. I den forbindelse indeholder åbenhed nogle dilemmaer, der handler om, at åbenhed ikke bliver brugt imod den person, der udtaler sig, eller regionen, der lægger sager åbent frem. Selv om der aldrig må lægges bånd på ytringsfriheden, så udtrykker respondenterne på forskellige niveauer et behov for at diskutere og afveje åbenhed overfor loyalitet. Eksterne samarbejdsparter Udefra oplever de eksterne respondenter, at regionens ansatte ikke altid har ytringsfrihed. Flere nævner at omtale af ytringsfrihedssager i pressen desværre nemt giver et billede af, at regionen lægger bånd på sine ansatte. Det er det indtryk, man efterlades med. Derudover har de eksterne samarbejdsparter flest refleksioner over, hvorvidt regionen er imødekommende og gennemsigtig. Dette gennemgås i et senere afsnit. Politikerne Respondenterne er enige om, at det er helt okay at ytre sig, men man skal være klar til diskussionen. Den gode vej er at gå til sin leder først, inden man ytrer sig. Nogle taler om, at vi i den offentlige sektor i høj grad lever i en udstrakt åbenhed, men at vi er utrygge ved ytringsfriheden. De ansatte må gerne ytre sig, hvis der er ting på arbejdspladsen, der er dårlige. Man skal dog gå til chefen først eller kollegerne i regionsrådet for den sags skyld, inden man går ud i offentligheden. Man skal ikke falde nogen i ryggen (Per Tærsbøl, K). 5

20 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -6 af 22 Flere nævner, at grænsen går ved at blive personlig i sine udtalelser og ved at ytre sig i offentligheden uden at have givet udtryk for det til sin leder eller kolleger. Der er også en bekymring for, om regionens ansatte holder sig tilbage, fordi de er bange for konsekvenserne. Jeg vil være sikker på, at medarbejderne har lov til at ytre sig uden frygt for repressalier. Det er vigtigt. Det er ikke nok, at ledelsen siger, at man har ytringsfrihed, vi skal også se det fungere i praksis. (Finn Rudaizky, O). Flere politikere fremhæver, at uenighed og kritik er godt. Den slags åbenhed kræver tillid i organisationen. Vores ledere har brug for at kunne stole på, at de har vores (politikernes) backing oppefra, hvis de giver plads til kritik. Vi skal bakke op om vores ledere de skal jo realisere det, som vi politikere beder om. (Charlotte Fischer, B). Kritik er godt, men kræver tillid Åbenhed og ytringsfrihed betyder ikke, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvem der bestemmer. Man har ret til at sige hvad man vil. Det er ikke det samme som, at beslutningstagerne har pligt til at give efter. Politikere skal lytte efter, hvad der bliver sagt. Men man må ikke lave personlige angreb på politikere, hvis de ikke gør, hvad man siger. Der er en grænse ved at udlevere navne til pressen det hører til myndighedernes opgave. Til pressen skal vi sige, at I kan godt få ting at vide men er sagen på personniveau, så er det en ledelsesopgave. (Thomas Bak, V). Koncerndirektion og centerdirektører Respondentgruppen er generelt stærkere fortalere for åbenhed og ytringsfrihed. De bemærker dog, at man skal gøre sig klart, hvem man udtaler sig på vegne af, og hvordan man ytrer sig. Ytringsfrihed og ordentlighed Vi vil fuld åbenhed, gennemsigtighed og ytringsfrihed men det forpligter at have den frihed. Der ligger meget i de værdier, og der opstår ofte dilemmaer, når det bliver konkret. Hvis vi fx udpeger en medarbejder til en styregruppe, er det jo ikke deres eget faglige standpunkt, de skal tage afsæt i, men i regionens holdning. Og de skal derfor også rapportere tilbage til regionen. I de situationer er der brug for at være klar over, hvordan man håndterer forhold som åbenhed, gennemsigtighed og ytringsfrihed. Man bør samtidig holde sig for øje, at hvis man offentligt giver udtryk for kritik, kan det medføre, at man bidrager til at øge en bekymring. Det kan altså få en konsekvens for patienter og pårørende. (Svend Hartling, koncerndirektør). Denne respondentgruppe lægger vægt på, at alle har ret og pligt til at ytre sig, men at man skal gøre det på en ordentlig måde. Man må også vurdere, hvor længe man offentligt kan ytre sin modstand mod en beslutning, der er truffet i fx regionsrådet. Det vurderes som uhensigtsmæssigt for den samlede organisation og for beslutningsprocesserne, hvis man bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved en beslutning. 6

21 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -7 af 22 Det (ytringsfrihed) kan være et kort, der bliver trukket i alle mulige tilfælde, hvor det bliver misbrugt hvor folk sviner kolleger eller organisationen til. Så synes jeg, det er ok at diskutere, om man så er det rigtige sted, hvis man trives så dårligt. (Hjalte Aaberg, regionsdirektør). Samtidig siger Hjalte Aaberg: Hvis vi gerne vil have skeletterne, skal vi heller ikke hugge hovedet af folk, hvis de kommer med noget. (Hjalte Aaberg, regionsdirektør). Det handler om, at der skal være højt til loftet, at medarbejderne kan sige deres mening, men med en lille parentes, der handler om en loyalitet over for arbejdspladsen. (Jens Gordon Clausen, koncerndirektør). Ledere og medarbejdere på hospitaler, virksomheder og i koncerncentrene Flere har refleksioner i forhold til, om regionen taler for positivt om sig selv, dvs. ved at gøre regionen bedre og mere kompetent end den er. Det, der problematiseres er, at den kritiske røst ikke bliver sat i spil. Det bliver farligt for patienterne, hvis der er et risikogab mellem det vi tror, vi gør og italesætter og det der er den kliniske virkelighed, siger Jan Toftholm Andersen, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital. Der er mange oplevelser af, at ytringsfriheden til tider er under pres i regionen, og at der er behov for at drøfte, hvor meget man som ansat kan ytre sig. Citaterne nedenfor illustrerer nødvendigheden af, at organisationen forholder sig til ytringsfrihed. Der er behov for at snakke om ytringsfrihed, og hvor meget vi kan ytre os som læger. Mange lader være med at ytre sig. Regionen er ikke åben for en læge man tør ikke ytre sig. Læger har imidlertid pligt jf. lægeløftet til at ytre sig om problemer. Det er svært, når der ikke bliver lyttet. Hvad gør man så? (Iben Sorgenfrei, overlæge, Nordsjællands Hospital). Der er en angst for, om der reelt er ytringsfrihed. For eksempel i hele 1813 diskussionen. Folk har ret til at sige, hvad de mener, og der er ikke noget MEN. Dybest set er der fuld ytringsfrihed, og den er ikke til diskussion, men det skaber nogle problemer, at ikke alle er sikre på det. (Kristian Antonsen, vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital). Simon Serbian, der er læge og medarbejderrepræsentant i RegionsMED-udvalget, taler om, at der er en stor grad af selvcensur i organisationen. De fleste har en stor grad af loyalitet, og har egentlig ikke interesse i at tale dårligt om deres arbejdsplads og afdeling. Loyalitetsfølelsen forstærker en lukkethed i organisationen. Ytringspligt og selvcensur Ytringsfrihed og loyalitet Flere af respondenterne nævner dilemmaet i spændet mellem ytringsfrihed og loyalitet. Henrik Møller fra Sekretariatet udtrykker det sådan, at hvis en medarbejder kritiserer en ledelsesbeslutning, så kan medarbejderen gå ud og sige noget, men det kan ledelsen også. Åbenhed må gå begge veje. Medarbejderen må kunne give udtryk for egne forhold uden at blive betragtet som illoyal. Til gengæld må ledelsen kunne sige, at medarbejderen har taget fejl uden at blive hængt ud. 7

22 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -8 af 22 Man kan give det overskriften retten til at være uenig. Man skal respektere hinandens ret til at være uenige og i sidste ende ledelsesretten. (Henrik Møller, chefkonsulent, Sekretariatet). Hvornår er man loyal/illoyal? Man skal lade folk sige, hvad de vil bare det ikke går ud over patienterne. Sådan er det i en offentlig virksomhed. (Torben Mogensen, pensioneret vicedirektør, Amager og Hvidovre Hospital) Det fremhæves også, at ledelseshåndteringen af mere åbenhed/ytringsfrihed er afgørende. Men det forpligter også at lave en åbenhedspolitik. Så nytter det ikke noget, at ledere indkalder medarbejdere til kammeratlige samtaler efter, at en medarbejder har udtalt sig kritisk til pressen. Der er meget, der skal forbedres, for at det kommer til at leve, og ikke bare er en festtale ved et nytårstaffel. Det skal leve som cement i organisationen, og bare snerten af, at en medarbejder der ytrer sig resulterer i sanktioner, skal lukkes helt ned. (Simon Serbian, medarbejderrepræsentant i RegionsMED-udvalget). Afdelingsledelsen på Børne/ungeafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital taler med medarbejderne om at være rollebevidste, når de udtaler sig som privatperson eller som repræsentant for en afdeling eller organisation på Facebook. Det er okay at udtale sig som privatperson, siger Eva M. Jeppesen og Merete E. Thomsen. Til gengæld er de selv meget bevidste om ikke at gå ind og diskutere med på Facebook, selv om det, der bliver skrevet ikke er flatterende. Flere nævner, at der skal være et sted at komme af med kritik, hvis noget er galt. Det er ikke altid klart, hvor man går hen med kritik. Der er flere overvejelser i forhold til brug af de sociale medier, særligt Facebook, i arbejdsrelateret sammenhæng. I Den Sociale virksomhed er nogle af handicaptilbuddene på Facebook. Her taler man om at tænke sig om, før man skriver noget om borgerne eller hjælper dem med at lægge billeder op osv. Dette handler om ikke at komme til at lægge borgerinformation ud ved et uheld, siger vicedirektør Anya Manghezi. Vi ser også, at fagpersoner bliver udstillet via medierne, men hvordan agerer vi selv? Hvordan er det fx hensigtsmæssigt at agere på Facebook? Der er ikke ens retningslinjer for det i regionen, heller ikke i forhold til at håndtere det, når patienter eller pårørende fx tager billeder af personalets navneskilte og lægger det ud, hvis de er utilfredse med behandlingen. (Alette Jensen, medarbejderrepræsentant i RegionsMED-udvalget). Hvor går man hen med kritik? Vis og forvent omtanke ved brug af sociale medier Et andet perspektiv på ytringsfriheden er at ytre sig med omtanke i situationer, hvor sandheden gør ondt på andre. Gorm Greisen fra Rigshospitalet bruger et eksempel med spædbørn, der døde pga. hul i mavesækken, som gav anledning til et skift af sondetype. Det er følsomt, fordi forældrene til de børn, der døde med hul i maven på Rigshospitalet, hører jo også nyheder. Det sætter måske nogle tanker i gang hos dem, og ripper op i en krise, de har været igennem. Men jeg synes, at offentligheden har ret til at vide, hvad der foregår. Man skal være transparent. Det mener jeg, man har pligt til som offentlig organisation, men det kan være følsomt og tungt. Man skal fortælle sandheden, men man behøver ikke at rutte med den. (Gorm Greisen, overlæge, Rigshospitalet). Sandheden kan gøre ondt 8

23 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -9 af 22 Det er svært i situationer, hvor patienter er så syge, at de kan risikere at dø under operationen. Hvad skal man sige? Rådet er at tage den ærlige snak på et tidligt tidpunkt om at døden kan være en udgang af et forløb. Den snak er svær at tage, når situationen er helt kritisk. (Iben Sorgenfrei, overlæge, Nordsjællands Hospital). Erfaringerne fra fagpersonerne lyder, at man skal tage sig god tid til at svare på spørgsmål fra omverdenen og pressen om, hvordan man arbejder aldrig personsager. Det er vigtigt at få sat tingene i den rigtige sammenhæng, så man undgår meningsløse forsimplinger af virkeligheden. Man skal gøre sig umage. Flere udtrykker, at journalister ofte er interesseret i personsagerne, ikke i dilemmaerne og de svære etiske overvejelser. Dette dilemma hænger sammen med involvering af patienter og pårørende, hvilket gennemgås i et senere afsnit i denne rapport. Åben om, hvordan regionen arbejder, lukket om personsager Tema: Gennemsigtighed Temaet gennemsigtighed handler om åbenhed i forhold til, hvad der foregår i Region Hovedstaden som organisation. Det drejer sig også om, at det er til at forstå, hvorfor ledelsesbeslutninger er truffet. Dette vedrører transparens i selve grundlaget for ledelsesbeslutninger. Gennemsigtighed kan både handle om interne forhold i regionen og forhold mellem regionen og omverdenen. Respondenterne er ikke overraskende meget enige om, at gennemsigtighed er godt og skal tilstræbes. Gennemsigtighed kan bare ikke altid lade sig gøre i praksis, og det kan foranledige dilemmaer. Eksterne samarbejdsparter Journalist Mette Boysen opfatter ikke regionen som specielt åben. Det kan være svært at få de kilder og oplysninger, man har brug for. Det kan også være svært at få fat i regionsrådsformanden sværere end i andre regioner. Forskellige oplevelser af graden af åbenhed Jeg tror, regionen selv mener, den er åben. Andre steder (end den politiske og administrative top) i regionen oplever jeg mere åbenhed. (Mette Boysen, journalist, Dagens Medicin). Andre eksterne fortæller, at de oplever regionen som gennemsigtig og åben. Det er min oplevelse, at der bliver lyttet, og at der er gennemsigtighed hos jer, og at tingene ikke er så komplicerede. Der er selvfølgelig forhold, I er underlagt, men det er helt ok og ændrer ikke ved, at I er nemme at være i kontakt med (Jakob Kjellberg, KO- RA). Regionen opleves som åben, men kan blive bedre til at være åbne og på forkant med kommende udfordringer. Regionen gør mange gode ting. Regionen er nødt til at være åben om, hvad der sker. Hvis regionen bliver anklaget for noget, så gå ud og sig, hvad jeres holdning er. Vær proaktive. Meld altid holdningen klart og rent ud. I har brug for nogle flere som Torben Mogensen. Mange flere ledere skal kunne stille sig op (Thomas Anker-Møller, kontorchef, Styrelsen for Patientsikkerhed). Proaktiv fremfor reaktiv 9

24 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -10 af 22 Patienterne har generelt også brug for mere åbenhed og gennemsigtighed. Det handler om at have adgang til alle oplysninger. Der er imidlertid et hensyn til, om patienten fx har forudsætningerne for at forstå fagudtryk i sin journal. Gennemsigtighed handler om, at det er svært for patienten at gennemskue, hvordan de fx får fat i journaler. Regionen svarer, at journalerne er et arbejdsredskab, som indeholder en række fagbetegnelser som patienten ikke nødvendigvis kan forstå. Det er ikke en tidsvarende måde at behandle patientens data. Der skal være straks-adgang. (Morten Freil, direktør, Danske Patienter). Adgang til oplysninger Politikere Flere politikere fremhæver det vigtige i at være åben og gennemsigtig, når tingene er svære. Regionen kan blive bedre på dette punkt. Der kan være vanskelige sager fx patientsager, besparelser eller organisatoriske ændringer der indeholder en række bekymringer, overvejelser og måske uvished om konsekvenserne. Der er en tendens til, at det skal gå galt, før regionen kommer frem med de svære ting. Kulturen er, at det skal gå galt, før vi bliver involveret (Finn Rudaizky, O). Meget handler om, hvordan man responderer på kritik. Fx Patienten, der fik nok. Tag nu og lyt til det, der bliver sagt. Indrøm fejl. Det kan vi blive bedre til. Man kan altid undskylde (Lise Müller, F). Håndtering af kritik Jo mere vi fortæller og er åbne om udfordringer mv., jo mere øger vi viden hos borgere og virksomheder, nævner Per Tærsbøl, C. Åbenheden og det proaktive element gælder både internt, fx mellem administration og politikere, og i forhold til omverdenen. Mere dialog efterlyses mellem politikere og fx hospitalsdirektører og mellem politikere og medarbejdere. Det forudsætter en kultur, hvor det er okay at være uenige, og hvor det siges højt, at der kan være loyalitetshensyn. Politikere efterspørger generelt mere gennemsigtighed i administrationens sagsfremstillinger. Politikerne vil gerne præsenteres for flere faglige vinkler, problemstillinger og have forskellige scenarier at tage stilling til forud for beslutningen alle synspunkter skal fremlægges. De vil gerne have plads til diskussion. Vi får at vide, at vi bare kan spørge, men vi ved ikke altid, hvad vi skal spørge ind til. Vi får aldrig en alternativ løsning, noget at diskutere eller beslutte. Vi får yderst sjældent en konsekvens lagt ind i løsningerne hvad de betyder i positiv eller negativ retning (Finn Rudaizky, O) Når beslutninger først er truffet, skal de effektivt omsættes i praksis. Så skal vores ledere levere varen. Det kan give lille tolerance over for medarbejdere, der vil debattere eller kritisere. Kunsten er både at sikre plads til konstruktiv diskussion/kritik og samtidig sikre, at beslutninger føres ud i livet. (Charlotte Fischer, B). Åbne sager og nuanceredere sagsfremstillinger Flere politikere mener, at man i det offentlige er forpligtet til at være åben om, hvad man laver. Fx bør regionen arbejde for færre lukkede punkter til regionsrådet. Der skal fx også være gennemsigtighed om hospitalers kvalitet i sammenligning med andre hospitaler. 10

25 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -11 af 22 Koncerndirektion og centerdirektører Gennemsigtighed handler om at være klar om sine holdninger, og det betyder, at der skal være plads til forskellige holdninger. I forhold til det politiske niveau, skal der også være gennemsigtighed. Når de får en sag lagt op, skal de kunne se de faglige anbefalinger. Fx når politikerne samles i en forligskreds og snakker udmøntning, er det vigtigt, at det er tydeligt, om det er administrationens bud eller et politisk bud. Hvis vi er uenige og det sker - så må vi sige det, men kræver lidt rygrad at gøre det (Hjalte Aaberg, regionsdirektør). Forskellige holdninger er OK Centerdirektør Claus Bjørn Billehøj nævner også, at vi kan være meget mere åbne om strategiske beslutninger på ledelsesniveau. Hvorfor træffes beslutningerne, som de gør? Vi skal turde være åbne og ærlige om vores meninger. Der skal være transparens. I processer, veje til beslutninger. Sådan er organisationen ikke i alle sammenhænge. Historisk, fordi fejl har haft store konsekvenser for arbejdet, ansættelsen osv. Derfor har man lukket sig på nogle områder, men vi er på den rigtige rejse. Fx utilsigtede hændelser. Det er vigtigt, at vi får tingene frem (Hjalte Aaberg, regionsdirektør). Jeg synes, at vi generelt har stor åbenhed om det, vi gør, og vi skjuler det heller ikke, når det går galt. Det er klart, at vi ikke kan argumentere imod de synspunkter eller oplevelser, som borgerne måtte have herunder patientoplevet kvalitet. Hvis en patient har haft en oplevelse af, at vi ikke har gjort det godt, så ER det jo den patients oplevelse, og det skal vi selvfølgelig respektere (Svend Hartling, koncerndirektør). Åbenhed om udfordringer I forhold til omverdenen nævner koncerndirektør Jens Gordon Clausen, at det er vigtig at være åben om de udfordringer, regionen har. Det handler om at tage fat i problemerne tidligt i stedet for at gemme dem væk. Vi er en offentlig organisation, og det er skatteborgerne, der betaler. Derfor må vi være åbne. Det kræver, at vi har en kultur med højt til loftet. At vi med hinanden deler begejstring, bekymringer og faglige meninger. Det kræver, at man har modet, og kan sige til og fra. Man kan kalde det en feedback kultur, hvor vi arbejder sammen. Det er den eneste måde, vi kan blive bedre på. (Jens Gordon Clausen, koncerndirektør). Det kan være vanskeligt at være åben og gennemsigtig, når regionen skal spare penge, hvis der er overvejelser om lukninger, outsourcing osv. Det skal vurderes fra sag til sag, hvor åben man kan være. Man vil gerne være åben, men hvis man lægger meget frem, inden det bliver besluttet, så skaber det bekymringer og usikkerhed. Der kan være noget, der taler for en hurtig proces, men omvendt får man også gevinster ved at lægge det ud og involvere folk. Det er et dilemma (Jens Gordon Clausen, koncerndirektør). Åbenhed kan også skabe bekymringer og usikkerhed En centerdirektør sætter spørgsmålstegn ved, om gennemsigtighed altid er godt. En ledelse kan godt have brug for et fortroligt rum, fx hvis man er i en udviklingsfase. Dilemmaet er for mig at se, at der mangler et rum for at lukke damp ud i en verden, hvor alt er transparent. (Elisabeth Geday, direktør i Center for Kommunikation). 11

26 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -12 af 22 Ledere og medarbejdere på hospitaler, virksomheder og i koncerncentrene Et emne, der dukker op i denne respondentgruppe, er regionens evne til at være proaktiv fremfor reaktiv omkring dårlige sager. Håndteringen kræver, at der bruges kræfter på at forklare presse og borgere, hvad sagen handler om. Når der kommer nogle møgsager, er det godt at lægge sig fladt ned, forklare sig og være proaktiv (Claus Hansen, udviklingschef, Psykiatrisk center Glostrup). Claus Hansen fortsætter: Vi skal være proaktive i stedet for reaktive. Hvis man identificerer nogle sten på vejen, så skal man fjerne dem, men også forklare det her komplekse system. Man skal italesætte bekymringerne, så man får talt luften ud af ballonen. Flere både ledere og medarbejdere nævner, at det er svært at gennemskue, hvor beslutninger træffes, og hvordan de siver ned i organisationen. Det er svært at få overblik over beslutningsfora, hvilket betyder, at man ikke kan spille ind. Det kan blive mere gennemsigtigt. Det er godt, når ledelsen siger tingene, som de er også om det, de ikke ved. Ved strategiske og taktiske situationer kan der være forhold, man ikke kan være åben om. Hvilke beslutninger træffes hvor? Det er ikke et problem ikke altid at være åben bare man skaber gennemsigtighed om, hvorfor man er det (Anya Manghezi, vicedirektør, Den Sociale Virksomhed). Martin Lassen-Vernal, der er chef for medier og omdømme er enig og mener generelt, at: Vi bør tale om, hvor der er åbne og lukkede rum. (Martin Lassen-Vernal, enhedschef, Center for Kommunikation). Åbenhed er godt ved organisationsændringer også om mellemregningerne i beslutningsprocessen. En beslutning om fx fusion af to afdelinger og hvor man skal vælge én ny ledende overlæge, kan begrænse åbenheden, fordi der er hensyn til enkeltpersoner. Flere af de interviewede nævner, at hensyn til den enkelte vejer tungest. Det kan være svært som medarbejder at være åben om problemer på arbejdspladsen fx i forbindelse med TrivselOP eller arbejdsmiljøproblemer. Der kan være et hensyn at tage til kollegerne og en loyalitet overfor ledelsen. Åbenhed vs. hensyn til enkelt personer Det kan være vanskeligt at komme ind til kernen i problemstillingen, når vi eksempelvis ved TrivselOP konstaterer dårligt psykisk arbejdsmiljø på en afdeling. Jeg oplever, at det bl.a. kan skyldes personlige hensyn på ledelsesniveau og medarbejdere, der har svært ved at stå frem på baggrund af, at de er bekymrede for konsekvenserne. Det er en udfordring at få svesken på disken, og det fører til dårligt arbejdsmiljø (Alette Jensen, medarbejderrepræsentant i RegionsMED-udvalget). Alle respondenter ønsker gennemsigtighed, men oplever dilemmaer i praksis. Et eksempel er ledelsesevalueringen, som var åben og ikke anonym. 12

27 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -13 af 22 Det er et dilemma, fordi vi ønsker åbenhed og gennemsigtighed, men der er et magtforhold mellem leder og medarbejder, der kan forhindre medarbejderen i at være 100% ærlig, fordi man kan være bekymret for sit job og karriere. Også selvom man har en god relation til sin leder. (Alette Jensen, medarbejderrepræsentant i RegionsMED-udvalget). Flere af de interviewede er inde på gennemsigtighed i forhold til patienterne. Det kan være svært at forstå organisationen som patient eller pårørende, specielt ved komplekse forløb, hvor patienten skal gennem flere afdelinger og/eller hospitaler. Regionen er specialiseret for at opnå høj kvalitet, men det kan medføre, at patienten skal mange steder. Der er en opgave i at forklare det bedst muligt til patienterne. Det optimale er fuld åbenhed i patient-behandler relationen, og så er det vores opgave at hjælpe patienten hele tiden med at forstå, fortolke og håndtere den viden, der følger med åbenheden. (Kristian Antonsen, vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital). Et dilemma kan være et patientforløb, der ikke er gået som det skulle, og hvor fuld åbenhed om forløbet kan gå ud over en ansat. En begrænsning af åbenhed kan komme ved utilsigtede hændelser, hvor enkeltpersoner kan blive nervøse for at blive hængt ud. Nogle fortæller, at de oplever et dilemma, idet man i regionen gerne vil skabe læring, men lige så snart der tastes hændelser ind, går pressen i gang med at skrive negative historier. Der er en balance mellem at passe på sine medarbejdere og være åben overfor omverdenen. Vi må tåle en åbenhed, men vi er forpligtede til at skærme vores medarbejdere (Jan Toftholm Andersen, vicedirektør, Herlev og Gentofte Hospital). Gennemsigtighed er også, at patienter og pårørende kan få fat på personalet i klinikken, Det betyder at tænke åbent i vores kommunikation, også når der bygges nyt og bygges om. Det kunne være godt med mere hygge, fx boghandel og lounge. Vi skal signalere åbenhed både i de fysiske rammer og måden vi er på. Det handler om kultur (Marie Fuglsang & Lone Holm, Center for Sundhed). Flere nævner nødvendigheden af at have gennemsigtighed om kliniske resultater og brugertilfredshed. Vi er et skridt på vejen med sundhed.dk. men det giver også dilemmaer, fordi man som fagperson ikke er i dialog med patienten, når de læser i journalen. Det kan være voldsomt, og det sundhedsfaglige sprog kan være svært at forstå. Tema: Involvering og påvirkelighed Åbenhed ses i denne forbindelse som graden af involvering af patienter, pårørende, brugere eller andre samarbejdsparter samt graden af lydhørhed og påvirkelighed overfor andres synspunkter. Eksterne samarbejdsparter Det første perspektiv, der træder frem er håndtering af kritik. Thomas Anker-Møller fra Styrelsen for Patientsikkerhed mener, at regionens tilgang til patienters kritik altid bør være at sige tak for kritikken. 13

28 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -14 af 22 Det kunne være optimalt, at alle klager blev håndteret i regionen, og styrelsen først kommer på banen, når regionen har talt med patienten. Han giver det råd at huske på, at patienters oplevelser er reelle uanset hospitalets behandling, det juridiske osv. Lyt og sig tak for kritik. I ville også vise, at I er påvirkelige at I lytter og at I lærer. I er gode til det her, men gør meget mere af det! (Thomas Anker-Møller, Styrelsen for Patientsikkerhed). Reel involvering af patienternes viden er vigtig. Morten Freil fra Danske Patienter mener, at regionen skal anerkende, at patienterne har en viden, der kan betegnes som ekspertviden. Politikerne kan måske spørge, hvorfor patienter og pårørende skal involveres, når de har valgt politikerne som repræsentanter for dem. Patienten er ekspert Patientinvolvering handler ikke om repræsentation - men ekspertviden. (Morten Freil, Danske Patienter). Patienter og borgere bør også involveres i arbejdet med Åbenhedspolitikken, mener Morten Freil. Regionen bør derudover arbejde med involvering af patienter systematisk. Det er vigtigt at få rekrutteret de rigtige patienter til de rigtige sammenhænge. Der tales om to typer involvering af patienter. Der er involvering i det organisatoriske fx i psykiatrien, hvor brugere repræsenteres i ledelsesfora. Den anden type er involvering af patienterne i patientforløbene. Patienter skal klædes på til den organisatoriske involvering, og regionen kunne bruge de ressourcestærke patienter her. Vi ved ikke altid, hvad patientperspektivet er, og derfor skal det tages alvorligt. Der er fx ikke nogen, der stiller spørgsmålstegn ved involvering af medarbejdere. I forhold til patientforløbene bør patienter have mulighed for at skrive i deres egne journaler, da det kan kvalificere samtalen med det sundhedsfaglige personale. Journalerne håndteres på systemets præmisser, mener Morten Freil. Involvering af patienten handler også om at afstemme forventninger med patienterne om, hvad de kan forvente af regionen. Jakob Kjellberg, KORA, mener, at regionen er relativ nem at være i dialog med, og at det er noget regionen skal holde fast i. Han giver også regionen et råd: Set udefra er der en udvikling i gang, hvor regionen måske begynder at lægge sig mere og mere op ad en statslig linje, hvor der er meget store enheder, som er meget lidt fleksible og reelt ikke understøtter den driftsvirksomhed, som fylder så meget i regionen. Regionen skal naturligvis være en politisk-administrativ organisation, men det er og skal være driften, der fylder mest. Pas på med at vælge centraliseringsmetoder, som mister den fleksibilitet, I har brug for. Det er akut hos jer, hvis de enkelte hospitalsafdelinger fx ikke kan få de ting, de har brug for, for at kunne behandle patienterne, men skal igennem lange processer. I er ikke staten, og I skal ikke pakke jer ind i vat, som det ofte sker i ministerier og styrelser (Jakob Kjellberg, professor, KORA). Åbenhed er at være let at være i dialog med Politikere Flere politikere nævner behov for bredere involvering og dialog på tværs af niveauer. Åbenhed i denne forbindelse handler også om at tage debatten, når der er et problem. 14

29 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -15 af 22 Regionen kunne godt være mere åben overfor langt flere grupper af borgere, mener Per Seerup, (S). I denne forbindelse mener flere politikere, at regionen kan blive bedre af at bruge nye teknologier. Politikerne har ikke bare behov for information fra det øverste ledelseslag, men der er også brug for at mødes med medarbejdere, ikke fagforeningerne, men fx læger og sygeplejersker, siger Niels Høiby, (I). Involvering i bredden og dialog på tværs Åbenhed handler også om at involvere beslutningstagerne, når der et sted i regionen er et problem, der har en årsag, der måske kan løses med en ny beslutning. Finn Rudaizky fortæller om en dårlig sag i psykiatrien, der bundede i manglende nattevagtspersonale. Der var en oplevelse af, at hverken politikere eller offentlighed blev involveret i form af at få mulighed for at forstå, hvad problemet var. Der var ikke nogen, der kom før og bad om ekstra vagter (Finn Rudaizky, O) Charlotte Fischer nævner, at der på lederniveau er et ekstremt pres oppefra (politisk), og hvis lederne også har brokkende medarbejdere, så frygter de, at deres arbejde bliver umuligt. Debatkultur Kan man lave nogle greb internt i organisationen, hvor lederne inviterer til debat om de svære ting. Så der virkelig bliver en kultur, hvor man kan sige alt, men også selv kommer med forslag på problemerne. (Charlotte Fischer, B). Som de eksterne samarbejdsparter nævner flere politikere, at åbenhed handler om at være påvirkelig overfor kritik, at lytte til den og tage den alvorligt. Alle kan dog blive bedre til at tage imod kritik og indrømme fejl. Evnen til at være imødekommende hænger sammen med, hvor mange gange man er blevet kaldt en idiot. Vi skal være bedre til at lytte og ikke gå i forsvar. Accepter, at der konstant er kritik i så stor en region. (Lise Müller, F). Påvirkelighed handler om at være klar til at tage skraldet. (Per Tærsbøl, K). Koncerndirektion og centerdirektører Der var flere refleksioner over begrebet påvirkelighed hos respondenterne på dette ledelsesniveau. Som organisation og ledere skal vi være påvirkelige, vi skal turde lade os flytte af argumenter og faglighed. Man er ikke en dårlig leder af, at man flytter sig. Hvis vi ikke er påvirkelige, er vi ignoranter. (Claus Bjørn Billehøj, centerdirektør). Mit indtryk af Region Hovedstaden er, at det er en meget åben organisation. De processer jeg deltager i er åbne, synes jeg. For eksempel processer der vedrører budgetter og inddragelse af medarbejderudvalg. (Jens Gordon Clausen, koncerndirektør). Påvirkelighed handler om ikke at lave pseudoinvolvering. Centerdirektør Elisabeth Geday mener, at patientinvolvering er godt, men man skal reelt være interesseret altså være påvirkelig. Man skal lade være at lægge ansvaret på borgerne. Tag stilling til graden af påvirkelighed 15

30 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -16 af 22 Regionen er nødt til at forholde sig til, hvor påvirkelig den vil være. For meget involvering kan føre til frustration, hvis borgere/patienter oplever, at deres input ikke bruges. Ledere og medarbejdere på hospitaler, virksomheder og i koncerncentrene Marie Fuglsang og Lone Holm fra Center for Sundhed har flere refleksioner i forhold til involvering af brugere og patienter. Åbenhed handler ikke blot om at involvere brugere. Der skal også handles på de input, som brugerne kommer med. Det er samtidig vigtigt at skitsere rammerne for samarbejdet og graden af fortrolighed i forhold til de informationer, vi hver især byder ind med. Det bidrager til at skabe tryghed og tillid og er et godt afsæt for åbenhed. Magtbalance Det er også nødvendigt at være opmærksom på den magtbalance, der usynligt er til stede og kan påvirke involveringen. Det kan fx føles svært for brugerne at være helt åbne om deres oplevelser, hvis de samtidig er bange for, hvad det betyder for deres faste gang på afdelingen. Her er tryghed og tillid meget centralt. En anden pointe er at sikre en bred og varieret involvering, så vi ikke forfalder til at spørge Tordenskjolds soldater hver gang. Det gælder både i forhold til involvering af brugere og fagpersonale, mener Marie Fuglsang og Lone Holm, Center for Sundhed. Anya Manghezi som er vicedirektør i Den Sociale Virksomhed mener, at der er nogle dilemmaer i forhold til at inddrage borgere og pårørende. Nogle borgere kan ikke håndtere den information, de får. I de tilfælde er man nødt til at kunne give skræddersyet information. (Anya Manghezi, vicedirektør, Den Sociale Virksomhed). Der kan endvidere være et dilemma i forhold til pårørende, hvor inddragelse er vigtig. Der er et hensyn til, om det altid er i borgerens interesse at involvere pårørende. Det er vigtigt, at man sikrer sig borgerens samtykke til inddragelse. Der er pårørende, som af særlige årsager, ikke vil eller kan give slip på borgerne eller som mener, at de altid ved, hvad der er bedst for borgeren. Et råd fra Anya Manghezi er at tage udgangspunkt i borgerens ønsker og behov og hjælpe de pårørende til at forstå borgerens situation. Kan alle håndtere alle typer information? Involvering af pårørende Afdelingsledelsen på Børne- og Ungeafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital er enige i, at håndteringen af åbenhed overfor unge og deres forældre må være situationsbestemt. Eva Mosfeldt Jeppesen og Merete Eshøj Thomsen opfordrer medarbejderne til at agere i situationen, gerne med opfindsomhed. Involvering kræver tid og ressourcer. Det handler også om at være i god tid. Alette Jensen, medarbejderrepræsentant i RegionsMED-udvalget mener, medarbejdere har brug for at blive inviteret tidligere ind, hvis regionen ønsker mere åbenhed. Involvering handler om at lytte at have ro til at tale om tingene. Man skal være åben over for patientens ønsker og behov, men realistisk om de muligheder der er. (Iben Sorgenfrei, overlæge, Nordsjællands Hospital). På Rigshospitalet er der gode erfaringer bl.a. med et ungepanel: Vi har et ungepanel, og det tager vi meget alvorligt. Vi bruger tid på at overveje og diskutere, om vi tager det alvorligt nok. Gør vi det, de unge synes, vi skal gøre?! Involvering kræver tid, ressourcer og fleksibilitet 16

31 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -17 af 22 Vi har møde med panelet hver 6. uge, og imellem møderne bruger vi tid på at planlægge, diskutere og følge op på de unges input. Vi har senest brugt unge fra Ungepanelet i forbindelse med ansættelse af en medarbejder, og det var utroligt spændende og gav nye værdifulde vinkler. (Kirsten Boisen, afdelingslæge, Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Rigshospitalet). Kirsten Boisen, afdelingslæge på Rigshospitalet, konstaterer at involvering koster ressourcer, men det er det værd - og helt nødvendigt. I det daglige arbejde kan det dog være svært at gøre det godt nok. I voksenambulatorierne er der for eksempel 5-7 min. til samtale inklusiv dokumentation. Det udelukker jo stort set involvering af patienten, mener hun. Den største forhindring for involvering, er det kulturelle/adfærden, mener Torben Mogensen. Vi skal blive langt bedre til at bruge de digitale muligheder, fx Skype, for at involvere pårørende. Fx kunne en lægekonference med en ældre patient foregå via Skype, så sønnen/datteren kan være med, når lægen går stuegang hos den gamle mor. Måske er sønnen/datteren hindret grundet job eller geografi. Traditionen er, at hospitalet er drivkraften. Fremover skal vi planlægge vores arbejde med udgangspunkt i, hvad patienten og pårørende kan og ønsker. (Torben Mogensen, pensioneret vicedirektør, Amager og Hvidovre Hospital). Metoder, der passer til borgernes og patienternes behov Den Sociale Virksomhed har erfaringer med involvering af borgere ved hjælp af metoder, der er tilpasset borgernes situation. På de tilbud, hvor borgerne ikke har sprog, kan deres tilfredshed fx afdækkes ved observationsmetoder. I forhold til involvering/samarbejde med andre (eksterne), fx industrien, synes Torben Mogensen, at regionen er åben. Det er vigtigt, at afprøvning af nyt medicinsk udstyr sker i fællesskab i klinikken på hospitalet. Som princip skal regionen støtte og være åben overfor nye tekniske løsninger. Konklusion Der er gennemført interview med 36 personer fra regionsrådet, ledere og medarbejdere i regionen og eksterne samarbejdsparter. Interviewrunden har fremhævet tre vigtige temaer inden for åbenhed: o o o Ytringsfrihed: Forstået som, hvad man som ansat i regionen kan udtale sig om i forhold til interne forhold i pressen og på sociale medier. Det er et vigtigt tema for undersøgelsens respondenter. Gennemsigtighed: Handler om åbenhed i forhold til, hvad der foregår i Region Hovedstaden som organisation samt om grundlaget (overvejelser og prioriteringer) for ledelsesbeslutninger er gennemsigtigt. Gennemsigtighed kan både handle om interne forhold i regionen og forhold mellem regionen og omverdenen. Involvering og påvirkelighed: Graden af involvering af patienter, pårørende, brugere eller andre samarbejdsparter samt graden af lydhørhed og påvirkelighed overfor andres synspunkter. 17

32 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -18 af 22 Interviewundersøgelsen viser en række oplevelser af åbenhed i Region Hovedstaden og i forhold til omverdenen. Ytringsfrihed: Ingen respondenter sætter spørgsmålstegn ved ytringsfriheden. Den generelle oplevelse er for det første, at ytringsfriheden er påvirket af et stort hensyn til loyalitet overfor fx patienter, kolleger og regionen. For det andet viser tillid sig at være en forudsætning for åbenhed. Flere respondenter oplever, at håndteringen af kritik kan blive bedre i regionen og flere er bekymrede for, at åbenhed som et problem kan blive vendt mod den der ytrer sig dels fra pressen og dels fra regionen selv. De spørgsmål vi søger svar på i Åbenhedspolitikken er således a) hvor går grænsen for ytringsfrihed b) hvor går man hen med kritik? Gennemsigtighed: Respondenterne oplever, at der ikke er fuld transparens i regionen om de beslutninger, der træffes politisk, ledelsesmæssigt og fagligt samt om organisationens funktionsmåde. Der er enighed om, at det kan der heller ikke altid være. Der kan være hensyn til patienter eller ansatte. Nogle respondenter oplever desuden et behov for et refleksionsrum inden beslutninger træffes og meldes ud, men flere påpeger samtidig, at regionen godt kan blive bedre til at begrunde situationer, hvor det ikke er muligt at være åben. En anden pointe i undersøgelsen er, at det er ærgerligt, når regionen går i forsvar i bl.a. medierne. Både interne og eksterne respondenter opfordrer regionen til at være mere proaktiv, når der er problemsager på vej. Involvering og påvirkelighed: Inden for dette tema er der igen flere aspekter. Påvirkelighed er et ønske der kan udtrykkes klart ved at lytte og sige tak for kritik. Der sondres mellem involvering af den enkelte patient og borger og organisatorisk involvering. Begge dele er vigtige. I forhold til den organisatoriske involvering er budskabet at involvere reelt, bredt og kreativt. Den individuelle involvering handler om at lade patientens situation være styrende dvs. patienten er ekspert. Flere nævner, at der er et dilemma mellem standardisering af forløb og denne situationsbestemte involvering. Gode råd Diskussion/debat/kritik er godt og nødvendigt. Vær bevidst om, at dine mails skal tåle at blive set af andre. Vær nærværende vær der! Regionen skal anerkende, at patienterne har en viden, der kan betegnes som ekspertviden. Man skal altid være ærlig, det bliver altid opdaget, hvis man ikke er. Klarhed om, hvor kan man påvirke beslutninger som leder og som medarbejder. Hvordan kan man som borger blive inddraget? Åbenhed er der også uden at man kan sige alt. Brug den tid, der skal til for at ændre kulturen. Åbne for borgerne også når de ikke er syge. Husk, at regionen er en driftsorganisation. Hold fast i, at der er relativt højt til loftet hos jer. Den bedste reklame er glade borgere og medarbejdere ikke, at vi skriver i avisen. Regionen skal tænke på, at man vinder på kvalitet ved at involvere. 18

33 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -19 af 22 Bliv ikke systemagtige. Som udgangspunkt vær inviterende gennemsigtige og lyttende. Samtidig er det vigtigt at holde fokus på lovgivning den er der af en grund, så respekter det! Friheden til at ytre sig er fantastisk, men den forpligter, og den skal håndteres med en grad af ordentlighed. Hank op i embedsværkets kultur som handler om at betragte politikere som et besværligt element. Motoren i regionen er det valgte råd i toppen. Det vigtigste er den interne kultur, så bliver det andet mindre vigtigt, fordi folk ikke vil løbe til pressen, hvis man oplever at tingene bliver håndteret på arbejdspladsen. Åbenheden skal være et fyrtårn, men ikke en krabask, vi slår oven i hovedet med Være åbne om alle vores succeser, men også om det, der er svært. Borgerne kan jo godt regne det ud alligevel. Det er vigtigt at give begrundelse for manglende åbenhed. Det er vigtigt at understøtte god ledelse, for det skaber åbenhed. Hvis man er med til at træffe en beslutning, som man ikke er enig i, så må man sige det, men samtidig være så loyal, at man spiller med. Udgangspunktet er, at alt er åbent, med mindre man har et godt argument for, at det skal være lukket. Åbenhed er at læne sig frem, når der er nogen, der spørger. Man skal prøve at italesætte bekymringerne, så man får talt luften ud af ballonen. 19

34 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -20 af 22 Idékatalog Nedenfor er en samlet oversigt over konkrete idéer, der blev nævnt i interviewrunden. o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o Høringsportal Åbenhedspris Skulle vi have noget som på P1: Ring til regeringen-agtigt. Kan vi fx bruge de sociale medier på en anden måde? DR havde et intranet, der hed Dråben der var debat om alt muligt. Kan man det med ? Kunne intranettet bruges til debat? Diskutere på nettet. Vores medarbejdere i regionen ved mest om, hvad vi laver. Få dem med på idéudvikling. Vi må blive lidt mere funky. Måske flere unge ind for at få inspiration. Kortere dagsordener. Sidst var dagsordenen til direktørkredsen på 128 sider. Nu har vi en ny kommunikationsdirektør få kommunikation med og gøre noget nyt og sjovt. Vi skal give noget ny energi til sagen. Hellere prøve noget nyt og anderledes. Det er også en form for åbenhedsmentalitet vi behøver ikke faldskærm og seler. Lad os da prøve noget. Vi gør bare noget andet, hvis det ikke virker. Temadrøftelse i MED-organisationen, om retten til at være uenige med hinanden, både medarbejdere imellem, ledere imellem, og ledere og medarbejdere imellem. At man drøfter gerne baseret på konkrete dilemmaer og historier forholdene ytringsfrihed, loyalitet, åbenhed om kriterier/prioritering og åbenhed om AT der prioriteres. Mange flere ledere skal kunne stille sig op. Sæt ressourcer af. Det koster. Fokusér: Hvad vil vi? Hvad kan vi? Tilrettelæg processen. Åben telefon. Borgerne kan ringe til en direktør med ris og ros. Åbenhed er at lytte til dem, der ved noget afdelingsledelserne. Politikere får ikke lov til at møde rigtige mennesker. Synliggørelse af, hvilke medarbejdere, der sidder med hvad. På nettet kan man kun se, et tlf.nr., men her kunne også stå opgaverne det kunne være et første skridt. Vi signalerer, at vi gerne vil have, at folk skal ind og UD. Ventet & Velkommen gør noget, men generelt har vi ikke indrettet os efter, der skal være rart at blive lidt. Samskabelse er det helt store i kommuner. Fx Vejle Handicapcenter. De har inviteret hele lokalsamfundet ind. Musikskolen øver der. Løbeklubben mødes der, og tager beboerne med i løbevogne. Sundhedspersonale med badge: Bare spørg mig. Der skal være mere brugerinddragelse spørg ud og bed folk om at melde sig frivilligt. Start med kerneydelsen, med patienten. Der skal være agtindsigt i alle data om patienten til patienten, og det kommer med Sundhedsplatformen. Hjemmesiden er ikke god nok (adgang til information mv.). 20

35 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -21 af 22 Bilag: Respondentliste interviews Titel/perspektiv Navn Arbejdssted Ekstern - Mette Boysen Dagens Medicin Presse Forsknings/ vidensinstitutioner Jesper Sabroe Jakob Kjellberg Frederiksborg Amtsavis KORA Patientforeninger Morten Freil Danske Patienter Patientklager Thomas Anker-Møller Patientombuddet Etisk råd Næstformand Regionsrådspolitikere Gorm Greisen Per Seerup Knudsen (A) Charlotte Fischer (B) Per Tærsbøl (C) Lise Müller (F) Niels Høiby (I) Finn Rudaizky (O) Thomas Bak (V) Susanne Langer (Ø) Professor, overlæge, Rigshospitalet 1 fra hver politisk gruppe Direktører Hjalte Aaberg Koncerndirektionen Svend Hartling Jens Gordon Clausen Koncerndirektionen Koncerndirektionen Ejendomshandler Søren Helsted Center for Økonomi Aktindsigt mv. Henrik Møller Sekretariatet Whistleblowerordning/personfølsomme oplysninger Kommunikationsog pressepolitik, pressehåndtering Det regionale område/arrangementer Bruger, patient og pårørendepolitik Susanne Mourier Elisabeth Geday/ Martin Lassen-Vernal Center for HR Center for Kommunikation/- Presseenheden Claus Bjørn Billehøj Center for Regional Udvikling Marie Fuglsang, Center for Sundhed Lone Holm Vicedirektør Anya Manghezi Den Sociale Virksomhed 21

36 Åbenhedspolitik, interviewrapport, februar 2016 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 2 - Side -22 af 22 Vicedirektører Torben Mogensen Amager/Hvidovre Hospital (pensioneret) Vicedirektør Kristian Anthonsen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Vicedirektør Jan Toftholm Andersen Herlev og Gentofte Hospital Udviklingschef Claus Hansen Psykiatrisk Center Glostrup Udviklingschef Niels Aagaard Nielsen Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdelingsledelse område med offentlig fokus har socialpædiatrien under sig. Administrationschef med koordinering til politi. Overlæge, Anæstesiologisk afdeling, Afdelingslæge, Ungdomsmedicinsk Videnscenter Medarbejderrepræsentanter Medarbejderrepræsentanter Eva Mosfeldt og Merete Thomsen Sille Arildsen Iben Sorgenfrei Kirsten Boisen Alette Jensen Simon Serbian Børneafdelingen på Herlev Hospital Den Præhospitale Virksomhed Nordsjællands Hospital Rigshospitalet RegionsMED-udvalget RegionsMED-udvalget 22

37 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -1 af 53 ÅBENHEDSPOLITIK I REGION H MARTS 2016 nr. Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

38 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -2 af 53 Agenda Baggrund og formål Målgruppe og analysesetup Konteksten Hvad er åbenhed? Fordele og ulemper ved RegionH som en åben organisation Ytringsfrihed Involvering og påvirkelighed Gennemsigtighed What does it mean? Løsningskatalog 2 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

39 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -3 af 53 BAGGRUND Region Hovedstaden skal have udarbejdet fire nye politikker, hvoraf den ene er politikken om åbenhed. Hensigten er, at denne politik sammen med de tre andre skal erstatte eksisterende politikker. Åbenhedspolitikken må fylde 1-2 sider og skal kun adressere situationer, hvor sund fornuft, lovgivning og retningslinjer ikke er tilstrækkelige. FORMÅL Formålet med denne undersøgelse er at undersøge begrebet åbenhed samt de tilhørende underbegreber: ytringsfrihed, gennemsigtighed og involvering/påvirkelighed. I undersøgelsen har vi tre formål: Vi søger at få italesat dilemmaer gråzoner, hvor der ofte er modstridende hensyn, som medarbejderen skal tage med i sine overvejelser. Samtidig ønsker vi at få identificeret udsagn, der giver svar på, hvordan man handler indenfor en sådan gråzone, så vi kan udvikle en adfærdsguide. Udover at få italesat begreberne og de tilhørende dilemmaer fra et virkelighedsperspektiv, kan informanterne samtidig være behjælpelige med at formulere politikkerne, så de bliver mere håndgribelige og virkelighedsnære. 3 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

40 Målgrupper og analysesetup Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -4 af 53 Målgrupperne: 1. Medarbejderne (Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter) 2. Mellemlederne (Sygeplejersker og læger) Gruppedynamik italesættelsen og argumentationen Hvad har vi spurgt om: 1. Hvad forbinder de med åbenhed helt generelt? 2. Zoom ind på de tre underkategorier af åbenhed: a) Ytringsfrihed b) Involvering og påvirkelighed c) Gennemsigtighed 4 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

41 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -5 af 53 Et brudstykke viden til en større proces 5 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

42 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -6 af 53 Fra fokusområder til udvalgte indsigter Fra udvalgte indsigter til anbefalinger InsightGroup@OMD Region Hovedstaden / Marts Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

43 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -7 af 53 ÅBENHED 7 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

44 Åbenhed defineres som Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -8 af 53 det at oplyse om sine beslutninger og handlinger og derved gøre det nemt GENNEMSIGTIGHED for andre at gennemskue og få indsigt i dem Omkring / om / over for noget eller nogen det at være frimodig og åbenhjertig; det at udvise SIGNALERER ÅBENHED SENDE UD tillid og fortrolighed Antonym Lukkethed det at være modtagelig og lydhør for nye idéer og MODTAGELIGHED TAGE IND initiativer 9 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

45 Åbenhed er dels Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -9 af 53 Flydende information og viden Imødekommenhed og påvirkelighed 10 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

46 Åbenhed er dels Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -10 af 53 Flydende information Faktuelt og viden Imødekommenhed Emotionelt og påvirkelighed 11 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

47 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Hvad er åbenhed, og hvorfor er det vigtigt? Bilag 3 - Side -11 af 53 "Åbenhed er, at vi løbende bliver informeret om, hvad der sker på hospitalerne, og at borgerne kan gå ind og læse, hvad der foregår. Åbenhed er et vigtigt element i forhold til at skabe en vis tryghed. Det er enormt vigtigt at fortælle, at nu starter man med nedrivning der. Det kan være et overload. Loyalitet og tryghed følges rigtigt meget ad." 12 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

48 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Hvor mange perspektiver kan vi indtænke i begrebet åbenhed? Bilag 3 - Side -12 af 53 Åbenhed Omverdenen Patienter Regionen Involvering / påvirkelighed Gennemsigtighed Ledelsen Kollegaer Ytringsfrihed Mig InsightGroup@OMD Region Hovedstaden / Marts Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

49 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Åbenhed er et vidt begreb og det er komplekst Bilag 3 - Side -13 af 53 Nu siger du åbenhed. Hvad mener du helt præcist? Jeg ved ikke, om jeg helt forstår opgaven. Åbenhed er jo et vidt begreb. Det er jo svært at svare på. Det er jo ikke bare én ting Åbenhed er svært at definere i forhold til hvad, hvem, hvordan? Manglende forståelse afspejler kompleksiteten 14 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

50 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Vi hører og fokuserer på to perspektiver Bilag 3 - Side -14 af 53 Omverdenen Omverdenen Patienter Patienter Regionen Regionen Ledelsen Ledelsen Kollegaer Kollegaer Mig Mig 15 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

51 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Vi hører og fokuserer på to perspektiver Bilag 3 - Side -15 af 53 Omverdenen Patienter Regionen Ledelsen Mig Mig 16 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

52 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Regionen som åben organisation? Bilag 3 - Side -16 af 53 På grund af intranet har vi så let ved at få information om, hvad vi skal bruge. Jeg bruger den om psykiatrien, og der er det dejligt at finde ud af psykiatriens politikker ift. vold og trusler. Når du stiller spørgsmålet, oplever jeg ikke regionen åben. Jeg oplever ikke, at den ser mig, den er ikke åben overfor mig. Jeg erkender, at der er en lind strøm af informationer, men jeg har ikke tid til at sidde på intranettet i løbet af en arbejdsdag. Patienter kan få adgang til nærmest al information de kan søge på nettet om deres sygdom, og de kan selv logge ind og se prøverne af deres resultater, så ja for dem er den vel åben. Vi har lige haft en klagesag. Hende der stod i sagen, var meget alene om den, først gik hun til ledelsen, men så dansk sygeplejeråd. Hun oplevede ikke, hun kunne få svar nogen steder 17 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

53 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Regionen som åben organisation? Bilag 3 - Side -17 af 53 På grund af intranet har vi så let ved at få information om, hvad vi skal bruge. Jeg bruger den om psykiatrien, og der er det dejligt at finde ud af psykiatriens politikker ift. vold og trusler. Når du stiller spørgsmålet, oplever jeg ikke regionen åben. Jeg oplever ikke, at den ser mig, den er ikke åben overfor mig. Jeg erkender, at der er en lind strøm af informationer, men jeg har ikke tid til at sidde på REGIONEN ER DELS ÅBEN OG intranettet i løbet af en arbejdsdag. DELS LUKKET OVER FOR BÅDE MEDARBEJDERNE OG PATIENTERNE Patienter kan få adgang til nærmest al information de kan søge på nettet om deres sygdom, og de kan selv logge ind og se prøverne af deres resultater, så ja for dem er den vel åben. Vi har lige haft en klagesag. Hende der stod i sagen, var meget alene om den, først gik hun til ledelsen, men så dansk sygeplejeråd. Hun oplevede ikke, hun kunne få svar nogen steder 18 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

54 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -18 af 53 FORDELE ULEMPER 19 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

55 Fordele ved åbenhed Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -19 af 53 Ulemper ved åbenhed o Al information bliver tilgængelig for alle medarbejdere, så man ved, hvad der sker inden for forskellige emner o Information giver viden, som skaber muligheder eks. faglige samspil o Oplevelsen af at være en del af et større hele o Åbenhed kan skabe større forståelse o At vi som medarbejdere ikke skal forsvare det, der ikke kan ses o Større kendskab til øverste høvding så de bliver mennesker og ikke en ukendt faktor o Åbenhed om beslutningsprocessen og budgetgennemsigtighed, så der er færre overraskelser o Mere åbenhed må betyde færre politikker o Adgang til al information skaber forventninger til, at medarbejderen holder sig ajour o Hvilken information er nødvendig information ved vi noget forskelligt? o Hvis man vil det modsatte af informationen beslutningerne blive truffet over hovedet på os det kan skabe en frustration o Ikke diskuterbar topstyret information om ændringer det kan skabe usikkerhed o Hvis det ikke kan efterleves, skaber det større udfordringer o Nervøsitet for kammeratlig samtale o Færre politikker betyder flere fortolkningsmuligheder flere svar og usikkerhed for patienten Medarbejdere 20 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

56 Fordelen Punkt nr Oplæg ved til politisk åbenhed drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -20 af 53 Ulemper ved åbenhed o Fælles strategier, mål, værdier og retningslinjer giver sammenhæng o Netværksdannelse på tværs af hospitaler o Skaber tryghed under omstruktureringer og måske endda loyalitet o Mulighed for større indflydelse, blive hørt og komme med ideer o Ingen overraskelse ved besparelse o Forbedret kommunikation, som flyder op og ned i hierarkiet o Godt brand o Gennemsigtighed og forståelse at der er andre end os, der lider under det at vi er fælles om det her o Risiko for generalisering uden plads til den individuelle det lokale forsvinder o Åbenhed omkring justeringer skaber behov for forklaringer af beslutningen og prioriteringen o Reaktioner på informationen om, at afdelinger eksempelvis skal lukkes o Hvis personalet informeres, vil man alligevel aldrig kunne informere tilstrækkeligt. Det vil stadig kunne skabe utryghed og splittelse o At beslutningen er taget, når informationen kommer ud ikke diskuterbar information o Når det ikke stemmer overens med det den enkelte oplever mistillid o Nervøsitet for repressalier Mellemledere 21 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

57 Åbenhed betyder. Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -21 af 53 Adgang til viden Fagligt samspil Forbedret kommunikation Medbestemmelse og indflydelse Muligheder Synlig beslutningsproces Fællesskabsfølelse Mindre forsvar Synlig ledelse Færre politikker Modsætning på Modsætning Forventningspres Mistillid Justeringer kræver forklaringer Differentieret viden Manglende overensstemmelse med realitet Frustration ved fastlåst information Utilstrækkelig viden Generaliserede forhold Det lokale forsvinder Utilsigtede reaktioner og repressalier Forståelse Godt brand 22 Usikkerhed Umuligt at efterleve Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

58 Fordele ved åbenhed Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -22 af 53 Ulemper ved åbenhed o Alle patienter har adgang til information, hvilket øger patientsikkerheden og blik for, at det er menneskeligt at fejle o Mere kontakt med og fokus på borgere o At borgere bliver informeret om, hvad der foregår på alle hospitaler o Patienten får indsigt i sin egen behandling, og kan sammenligne sig med andre o Indsigt i prioriteringerne i sundhedsvæsenet, og patientforeningens ønsker kan lettere komme i spil o Patienterne får mulighed for at ytre sig o De kan forberede sig hjemmefra o Tavshedspligt o Skabe usikkerhed blandt medarbejderne o At personalet ikke kan leve op til patienternes forventninger o Tage fat i tilfældigt personale min ret, men ikke hensigtsmæssigt o At vi som medarbejdere kan blive udstillet o Patienter kan aflæse resultaterne på deres prøver, før det er muligt for os at forklare dem indholdet, og det kan gøre dem utrygge o Forberedelsen hjemmefra kan forvirre o Krav og ressourcer hænger ikke sammen I forhold til patienterne 23 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

59 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -23 af 53 DER ER BÅDE FORDELE OG ULEMPER VED, AT REGIONEN VIL VÆRE EN ÅBEN ORGANISATION ÅBENHED ER ET DILEMMA I SIG SELV SAMTIDIG FREMGÅR DET, AT DET SAMME KRITERIE BÅDE KAN VÆRE EN OG EN ULEMPE NUANCERNE ER ALTSÅ OGSÅ ET DILEMMA I SIG SELV 24 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

60 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -24 af 53 Åbenhed er et komplekst fænomen, som er svært af definere det har både en faktuelt og en emotionelt karakter Det har rigtig mange perspektiver at tage højde for, når der tales om åbenhed Regionen beskrives dels som åben dels som og lukket af og for medarbejderne og patienterne Der anfægtes mange fordele og ulemper ved regionen som en åben organisation Hertil kommer det, at det samme kriterie både kan fremstå som en fordel og en ulempe på samme tid InsightGroup@OMD Region Hovedstaden / Marts Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

61 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Nedslag Bilag 3 - Side -25 i dilemmaer af 53 og løsninger 26 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

62 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -26 af 53 Fokus: At ytre sig ift. interne og patient sager 27 YTRINGSFRIHED Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

63 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Ytringsfrihed i organisationen og overfor omverdenen Bilag 3 - Side -27 af 53 Jeg synes ikke, jeg har nogen ytringsfrihed. Jeg har selv oplevet, at der kommer dekreter fra regionen om, sådan skal du gøre, og sådan skal det være. Og der har jeg oplevet, at jeg tog til genmægle, og jeg satte mig ned og skrev et ordentligt brev, sagligt, om at det var fjollet, og der skal jeg love for, at jeg fik så mange tæsk, og det så faktisk mundede ud i en kammeratlig samtale med centerchefen. Det er så langt fra min forståelse af, hvordan tingene skal foregå. Jeg blev beskyttet af min tillidsrepræsentant 28 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

64 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Ytringsfrihed i organisationen og overfor omverdenen Bilag 3 - Side -28 af 53 Jeg synes ikke, jeg har nogen ytringsfrihed. Jeg har selv oplevet, at der kommer dekreter fra regionen om, sådan Vi har haft skal du episoder, gøre og hvor sådan folk skal er gået det til være. avisen, Og hvor der har jeg jeg ikke oplevet, selv har at måtte jeg tog sige til noget. genmægle, Ingen i og afdelingen jeg satte kan mig forklare ned og sig. skrev Man et har ordentligt mundkurv brev, på. sagligt, Vi har oplevet, om at det at var vi er fjollet, blevet og citeret der skal forkert. jeg love Hvor for, man at har jeg fik brug så at mange tæsk, og det så faktisk mundede sige: det ud i her en kammeratlig ikke rigtigt. samtale med centerchefen. Det er så langt fra minforståelse af hvordan tingene skal foregå. 29 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

65 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Ytringsfrihed i organisationen og overfor omverdenen Bilag 3 - Side -29 af 53 Jeg oplever ikke det med ytringsfrihed som et problem. Jeg ved, hvem jeg skal ytre mig til for, at jeg bliver hørt. Og der, hvor jeg er, har vi også fået instruktioner og vejledning om, hvordan vi skal gå til pressen Det er et dilemma, at man ikke oplever man kan ytre sig grundet tavshedspligt og uden, der kommer konsekvenser Værktøjer, det rigtige netværk og loyalitetspligt Ved ytringsfrihed har jeg skrevet loyalitet øverst. For mit eget vedkommende skal jeg kunne være loyal overfor de beslutninger, der kommer ovenfor, jeg kan godt være uenig som privatperson. Men jeg synes det er vigtigt, at man er loyal, fordi ellers kan jeg ikke forsvare det overfor 30 medarbejdere 30 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

66 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Jeg Bilag 3 - ved Side -30 ikke, af 53 hvor jeg skal gå hen Jeg oplever ikke, at jeg skal være bange for at ytre mig. Jeg ved bare ikke, hvor jeg skal gå hen med det. Hvordan er strukturen? Selv dem der sidder i ledelsen kan ikke finde ud af det. Der er ikke nogen, der ved, hvad man gør Patienterne involverer sig, vi har mulighed for at være åbne over for patienterne. Men vi ved ikke, hvor vi skal gå hen med forslagene, hvis patienterne siger sådan og sådan 31 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

67 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -31 af 53 Langt de fleste af medarbejderne og mellemlederne oplever, at de ikke har ytringsfrihed i hvert fald ikke uden der kommer konsekvenser Det gælder både i forhold til interne forhold, men også i forhold til omverdenen, når pressen vælger at tage patientsager op Langt de fleste ved ikke, hvor de skal hen. Enkelte har fundet løsninger igennem værktøjer, de rigtige relationer og mellemlederne har fundet mere ro i deres loyalitetspligt denne del vender vi tilbage til InsightGroup@OMD Region Hovedstaden / Marts Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

68 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -32 af 53 PÅVIKELIGHED Fokus: Patienterne IMØDEKOMMENHED 33 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

69 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -33 af 53 Patienten i fokus Søger information på nettet Stiller Krav Kommunikation fra regionen Får forventninger Sætter sig selv i fokus og bliver sat i fokus af regionen Dem, som vi har indlagt involverer sig meget og stiller store krav, søger meget på nettet. Nogle gange kan det være svært at give dem det tilbud, de forventer de vil gerne have det hele Ja, men også fordi regionen sender for meget information ud med pjecer, og når de kommer ind, kan de ikke engang få et glas saftevand. 34 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

70 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -34 af 53 Patienten i fokus Søger information på nettet Stiller Krav Kommunikation fra regionen Får forventninger Sætter sig selv i fokus og bliver sat i fokus af regionen Dem, som vi har indlagt involverer sig meget og stiller store krav, søger meget på nettet. Nogle gange kan det være svært at give dem det tilbud, de forventer de vil gerne have det hele PATIENTERNES KRAV OG FORVENTNINGER HÆNGER IKKE SAMMEN MED DE RESSOURCER PERSONALET HAR DET SKABER DILEMMAER, DA DE NÆSTEN KUN KAN BLIVE SKUFFET Ja, men også fordi regionen sender for meget information ud med pjecer, og når de kommer ind kan de ikke engang få et glas saftevand. 35 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

71 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Patienten ved i dag alt om sin sygdom og sine resultater Bilag 3 - Side -35 af 53 Nu kan alle få information om alt, hvad de ønsker, og det er ikke altid lige praktisk. Nogle patienter er forudindtaget, man har ikke tid til dem på den måde, som de ønsker, og de sammenligner sig med andre hospitaler og patienter. Fordel: Patientsikkerhed. Fokus på, at det er menneskeligt at fejle. Ulempe: Nogle medarbejdere bliver usikre pga. patientklager. Og patienten går altså også rundt med en usikkerhed For meget information skaber usikkerhed blandet patienterne er afgrænset viden mon bedre? 36 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

72 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -36 af 53 I dag kan patienter selv orientere sig på internettet og dermed få stor viden om deres egen sygdom og samtidigt få indblik i hospitalernes tilbud Derudover kommunikeres det også til dem, at de rent faktisk kan forvente forskellige ting fra deres hospital, hvilket får deres krav til at stige endnu mere Dykkes der ned i patientinformationen det at patienten selv kan få indblik i alle detaljer af deres sygdom, har det både sine fordele og sine ulemper for meget information er måske ikke altid en fordel denne del vender vi tilbage til InsightGroup@OMD Region Hovedstaden / Marts Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

73 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -37 af 53 GENNEMSIGTIGHED Fokus: Organisation 38 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

74 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken For at noget er gennemsigtigt, skal der gives information Bilag 3 - Side -38 af 53 Information er viden, der gives videre i en bestemt sammenhæng ÅBENHED BLIVER HURTIGT SIDESTILLET MED INFORMATION 39 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

75 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Men er stor informationsmængde svaret? Bilag 3 - Side -39 af 53 Information om hvad der foregår 40 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

76 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Men er stor informationsmængde svaret? Bilag 3 - Side -40 af 53 Flydende Information information om hvad der skaber foregår muligheder 41 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

77 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Men er stor informationsmængde svaret? Bilag 3 - Side -41 af 53 Flydende Information information om hvad der skaber stiller krav til foregår muligheder personalet 42 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

78 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Men er stor informationsmængde svaret? Bilag 3 - Side -42 af 53 Flydende Stor Information informationsmængde krav til er om hvad der skaber stiller foregår muligheder personalet ikke svaret 43 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

79 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Men er stor informationsmængde svaret? Bilag 3 - Side -43 af 53 Er det så blot Flydende Stor Information den vigtigste informationsmængde krav til er om hvad der information, skaber stiller foregår der skal muligheder personalet ikke svaret gives? 44 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

80 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -44 af 53 Ønske om åbenhed Men man kan ikke give al informationen, da det medfører utilsigtet konsekvenser, usikkerhed og fordi, det er en politisk organisation Der er altså rammer for informationsniveauet 45 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

81 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -45 af 53 Tænkt behov versus Virkelige behov Egne behov versus Patientens behov 46 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

82 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -46 af 53 Tænkt behov Afgrænset Egne behov versusinformation versus Virkelige men Patientens behov hvordan? behov 47 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

83 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Mellemlederne Bilag 3 - Side -47 af 53 er blevet repræsentanter Nogle af mellemlederne er lykkes med at skabe sammenhæng mellem privatperson og arbejdsperson Men hvorfor og hvordan? Ved ytringsfrihed har jeg skrevet loyalitet øverst. For mit eget vedkommende skal jeg kunne være loyal overfor de beslutninger, der kommer ovenfor, jeg kan godt være uenig som privatperson. Men jeg synes det er vigtigt, at man er loyal, fordi ellers kan jeg ikke forsvare det overfor 30 medarbejdere. Du har taget regionens identitet til dig? Ja til en vis grad, ellers ville jeg jo sige op. Det er det, der er besluttet, vi gør, det er her, jeg har et ansvar for at oversætte, hvad meningen med forandringen er. Det giver bedre mening, hvis man forstår det bedre. Jeg går ikke videre med det her, før jeg har forstået det, og før jeg har taget det til mig. 48 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

84 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -48 af 53 FRA INFORMATION TIL KOMMUNIKATION 49 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

85 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Mellemlederne Bilag 3 - Side -49 af 53 er ikke blevet informeret, men kommunikeret til Der er skabt forståelse og loyalitet 50 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

86 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Hvad er forskellen på information og kommunikation Bilag 3 - Side -50 af 53 Information er viden der gives videre i en bestemt sammenhæng Kommunikation er udveksling af informationer mellem personer m.v. UDVEKSLING AF INFORMATIONER DELAGTIGGØRELSE SKABE FORSTÅELSE FOR INFORMATIONEN 51 Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright

87 Punkt nr Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken Bilag 3 - Side -51 af 53 For at noget bliver gennemsigtigt, skal der afgives information Men det lader til, at fri adgang til al information ikke er løsningen udover at det ikke er muligt, kan det også skabe stress, utilsigtede reaktioner og en stor mængde usikkerhed informationen skal altså afgrænses i mængde og strategisk og det er nemmere at reflektere over, hvad der er godt for andre end for én selv Og informationen skal ikke informeres den skal kommunikeres. Der skal skabes forståelse og loyalitet medarbejderne skal delagtiggøres og det er netop de løsninger, de selv kommer frem til det skal sættes i en(forståelses)ramme InsightGroup@OMD Region Hovedstaden / Marts Omnicom Media Group. Confidential and proprietary. All rights reserved Copyright