Biblioteket, det er der en app til!

Transkript

1 Det Informationsvidenskabelige Akademi Biblioteket, det er der en app til! Heuristisk evaluering af Silkeborg bibliotekernes app Bacheloropgave forår 2011 Vejleder: Haakon Lund Ordtælling:12133 Årgang 2008

2 2 Biblioteket, det er der en app til! Indholdsfortegnelse Abstract Introduktion Problemformulering Teori Learnability Efficiency Memorability Errors Satisfaction Discount usability Scenarier Observationer Tænke højt Heuristisk evaluering De otte gyldne regler Metode Pilottest Evaluatorer Apparatur Undersøgelsesdesign Overblik over apps til biblioteket Apps Danmark & udlandet Analyse BibMobil Præsentation og analyse af data Visibility of system status Match between system and the real world User control and freedom Consistency and standards Error prevention Recognition rather than recall Aesthetic and minimalistic design Help users recognize, diagnose, and recover from errors Bacheloropgave foråret

3 Help and documentation Diskussion Metodekritik Metodeforsvar Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bacheloropgave foråret

4 Abstract Abstract 4 Title in English: The library, there s an app for that!: Heuristic evaluation og Silkeborg public library s app. Many libraries have begun to use and develop mobile applications, or apps, to extend their services onto the mobile digital platforms. In this project I have first evaluated Silkeborg public library s app for the Android OS, using Jakob Nielsen s heuristic evaluation method and second I have attempted to give an overview of the different apps for libraries used worldwide. I found that several usability problems are present in the app. Foremost is that the app is a combination of a native app and a web app. The inconsistency in the two interfaces and the lack of a Home function leads to an unsatisfactory user experience. The attempt to give an overview shoved that both in Denmark and in the US there is a tendency to let commercial developers design the libraries apps, which gives a very standardized but consistent design. The universities in the US show a tendency to develop their apps in-house though, which leads to a much more varied design. Bacheloropgave foråret

5 1. Introduktion 1. Introduktion 5 Flere og flere danskere har efterhånden en mobiltelefon, som de i stigende grad benytter til at gå på internettet med. I 2010 havde 95 % af danskerne, ifølge Danmarks statistik, en mobiltelefon, hvoraf 24 % brugte den til at få adgang til internettet. En af de ting danskerne brugte deres mobile internetforbindelse til var, at downloade applikationer, også kaldet apps. Dette var der 16 % af den danske befolkning der gjorde 1. Ligesom andre offentlige institutioner, er folkebibliotekerne i stigende grad begyndt at interesserer sig for at tilbyde mobile ydelser til deres brugere på denne baggrund. Det handler om at kunne formidle via de medieplatforme som brugerne befinder sig på. Taler vi om mobile platforme, dvs. smartphones, tablets eller almindelige mobiltelefoner, så kan dette gøres på tre forskellige måder, 1) Bibliotekets normale hjemmeside, 2) En hjemmeside der er tilpasset den mobile platform, kaldet en web app og 3) En applikation, eller native app (smartphones, tablets). Hos Silkeborg bibliotekerne (SB) bestemte man sig for i 2009 for at udvikle et nyt mobilt tilbud til sine brugere: Vi har ønsket at udvikle en mobil kanal, hvor brugerne kan hente digitale tilbud i en integreret brugergrænseflade, og vi har ønsket at eksperimentere med GPS og BlueTooth som elementer i formidlingen af biblioteksdata og andre informationskilder, relateret til brugernes lokation. 2 Udviklingen af denne mobile kanal foregik i høj grad vha. bibliotekets egne brugere i form af brugerundersøgelser, der først og fremmest skulle afdække hvilke behov og forventninger Silkeborg bibliotekernes brugere havde til et nyt mobilt digitalt tilbud. Sammen med Statsbiblioteket og støttet af Styrelsen for bibliotek og medier, med kr 3, har bibliotekerne i Silkeborg skabt en app til Android, en app til Iphone og en ny mobil hjemmeside. Projektet er dog stadig igangværende og der evalueres løbende i et iterativt udviklingsforløb. At designe succesfulde web apps og native apps og til mobiltelefoner, smartphones og tablets forudsætter at man tage specielt hensyn de begrænsninger og muligheder, der forefindes i de mobile platforme. Specielt den mindre skærmstørrelse, den trykfølsomme skærm og den kontekst hvori app en bliver brugt. Jeg har valgt at undersøge de problemstillinger, der er i forhold til brugervenlighed ved SBs app til android, da jeg for det første ser open source ideologien, bag android styresystemet, som en positiv drivkraft indenfor design og udvikling af software. I en tid 1Danmarks statistik, s.47, Silkeborg bibliotek, s.4, Silkeborg bibliotek, s.6, 2010 Bacheloropgave foråret

6 1. Introduktion 6 hvor der ikke er mange penge hos folkebibliotekerne, kan open source software være vejen frem for at udvikle billige, men succesfulde løsninger til bibliotekernes behov for nye digitale formidlingsplatforme. For det andet er det interessant at undersøge brugergrænsefladen ved en app til en smartphone, da denne platform stiller andre og anderledes krav til designet, i forhold til applikationer til PC og laptops, for at kunne leverer et brugevenligt design. Jeg tager mit udgangspunkt i artiklen Mobile options for online public acces catalogs af Zhou, Broussard og Lease fra Hvor forfatterne undersøgte 1) Eksisterende digitale løsninger for OPAC, 2) Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige løsninger og 3) Hvad er brugernes behov 4. Selvom at artiklen primært beskæftiger sig med mobile løsninger til OPACs, så undersøger den også mulighederne for at integrerer nogle af de mange funktioner en smartphone har til rådighed, som f.eks. GPS og stregkodeskanner, til brug for en mobil formidlingsplatform til bibliotekerne. Jeg vil primært beskæftige mig med evaluering af SBs app, i henhold til de ti principper for usability, som er stillet op af Jakob Nielsen. Selvom at disse principper kom til verden tilbage i 1993, hvor der ikke fandtes mobiltelefoner med adgang til internettet og da slet ikke smartphones og derfor ikke tager højde for de kontekstuelle problematikker ved disse, så rummer de i sin enkelhed en nem og billig måde til at evaluerer sit design. Usability begrebet skal i denne sammenhæng forstås efter Jakob Nielsens definition. Denne definition indeholder fem kriterier 5 : Learnability: Systemet skal være nemt at lære at bruge. Efficiency: Når brugeren har lært at bruge systemet, skal det sørge for et højt niveau af produktivitet. Memorability: Systemets forskellige funktioner skal være nemme at huske. Errors: Systemet skal sørge for at brugeren begår så få fejl som muligt. Satisfaction: Brugerens subjektive vurdering af systemet, som behageligt i brug. Udover evalueringen vil jeg undersøge markedet og udbredelsen af apps til biblioteker, i Danmark og i udlandet. Dette vil jeg gøre for, at belyse hvilke apps der eksisterer og sammenligne dem med Silkeborg bibliotekernes app i forhold til brugervenlighed. 4 Zhou et al., s.598, Nielsen, s.26, 1993 Bacheloropgave foråret

7 2. Problemformulering 2. Problemformulering 7 Der er en stigning i danskere, som bruger de såkaldte smartphones og i dem sidder Apples og Googles mobile styresystemer. De populære apps, som gør det muligt at tilpasse telefonen til lige netop til den individuelle brugers behov, kan udvikles af hvem som helst, der besidder lidt programmeringsfærdigheder. Et kig i Apples App store og Googles Android market, synliggør tusindvis af apps. Her sætter kun fantasien grænsen for hvordan man kan udnytte den mobile platform og dens muligheder, for at opfylde selv de mindste behov, hvad enten det er simple spil for sjov eller det er netbanksapplikationer. Udbyder man i forvejen en service, kan det være fordelagtigt, at nå sine brugere gennem et medie, som næsten alle i dag har med sig overalt. Selvom at folkebibliotekerne i lang tid har været under økonomisk pres, bl.a. pga. at brugerne benytter internettet i stigende grad til at finde information og kommunale nedskæringer, så har mange biblioteker videreudviklet deres digitale tilbud til også at indbefatte de mobile platforme. Med smartphones som har væsentligt mere processorkraft, end almindelige mobiltelefoner, har bibliotekerne fået endnu en udfordring i forhold til at servicerer deres brugere. SB er et af de danske biblioteker, som har udviklet deres egen app i henhold til deres brugeres behov og ønsker til det det mobile digitale bibliotek. Men er det på denne baggrund lykkes dem, at udvikle en app med en brugervenlig brugergrænseflade og som udnytter mulighederne i den mobile platform. Jeg har to spørgsmål, som jeg vil undersøge i denne opgave: 1. Hvilke native apps til biblioteker eksisterer der, i Danmark og i udlandet. 2. Udnytter Silkeborg bibliotekernes app mulighederne i den mobile platform og har den en brugervenlig brugergrænseflade. Jeg arbejder yderligere ud fra den hypotese, at SBs app er en native app og jeg vil vurderer den ud fra denne præmis. 3. Teori I det følgende afsnit vil jeg nærmere redegøre for Jakob Nielsens definition af usability, samt discount usability, som danner grundlag for min undersøgelsesmetode. Jeg vil efterfølgende redegøre for Ben Schneidermanns otte gyldne principper og sammenligne dem med Jakob Nielsens heuristikker. Usability handler i bund og grund om, hvorvidt et digitalt produkt er brugbart. Det er i mødet Bacheloropgave foråret

8 3. Teori 8 mellem bruger og det digitale system, i brugergrænsefladen, at systemets brugbarhed kan undersøges. Ifølge Nielsen, skal usability ses som en egenskab af den større sammenhæng, som er system acceptability,, der bedst kan beskrives, som den accept systemet får, hvis det lever op til de krav og forventninger som brugerne stiller til det 6. Den overordnede accept at et system er yderlige en kombination af social acceptability og practical acceptability. Manglende social acceptability af et system kan betyde, at nogle finder systemet moralsk eller etisk stødende. F.eks. kan man se på computerspil, hvor spil der lærer børn regne eller skrive er socialt acceptable, mens voldelige spil af mange, men ikke alle, ses som socialt uacceptable. Uanset hvor højt disse spil scorer på practical acceptability. Praktisk acceptability er et udtryk for hvorvidt det lever op de krav og forventninger, som bliver stillet af systemets investorer og slutbrugere, som f.eks. omkostninger, kompatibilitet med eksisterende systemer, pålidelighed, mulighed for support osv. En del af den praktiske acceptabilitet er hvorvidt systemet er useful og betyder hvorvidt systemet kan bruges til at opnår et givent mål. Usefulness dækker over egenskaberne utility og usability, der anses for at være lige vigtige, hvor utility henvender sig til systemets funktionalitet og om det i princippet kan udfører den opgave, som det er designet til. På den anden side adresserer usability spørgsmålet om hvor godt brugerne kan benytte systemet til at når deres mål. Til at illustrerer sammenhængen mellem de forskellige e egenskaber i et systemdesign, kan man bruge følgende opstilling fra Nielsens bog Usability engineering fra 1993: Figur 1. Model af de forskellige egenskaber af system acceptability. 6 Nielsen, s.24, 1993 Bacheloropgave foråret

9 3. Teori 9 De fem egenskaber der, efter Nielsens mening er gældende for usability, blev introduceret kort i introduktionen og som kan ses i modellen, vil i det følgende blive gennemgået mere detaljeret. 3.1 Learnability Uanset hvem brugeren er, så er der altid en første gang hvor vedkommende stifter bekendtskab med et nyt system, dvs. at alle først skal lære hvordan systemet fungere, før end brugeren kan nå sit mål. Ifølge Nielsen bør et system, med få undtagelser, være nemt at lære at bruge 7, men der er en bagside hvis man vælger at fokuserer på nybegynderen frem for ekspertbrugeren, når man designer et nyt system. Nybegynderen skal her forstås, som en bruger der ikke har noget forudgående kendskab til system, mens eksperten har nået et vist niveau af færdigheder indenfor systemet. Går man efter en høj learnability vil det gå ud over efficiency for ekspertbrugeren. Med andre ord, jo mere effektivt et system er jo svære er det at lære at bruge. Det er dog muligt at gøre et system både nemt at lære og samtidigt effektivt i brug, ved hjælp accelerators, f.eks. i form af genvejskommandoer i et tekstbehandlingsprogram Efficiency Først når en bruger har nået ekspert-niveau kan vedkommende begynde at arbejde effektivt. Typisk vil en bruger ikke være ekspert på alle områder i et system, men kun i de funktioner brugeren har benyttet mest, så på andre områder vil brugeren ikke opnå en lige så stor effektivitet. For at måle effektivitet vil man typisk måle den tid det tager for en given bruger med et bestemt ekspert-niveau, at udføre en bestemt handling Memorability Systemets funktioner skal være nemme at huske for den gruppe af brugere, der kun bruger systemet engang imellem. Det vil sige, at de ikke er nybegyndere, da de har kendskab til systemet, men ikke nok til at være eksperter. Det er ikke altid vigtigt at fokuserer på denne egenskab, men langt hen af vejen vil et system der er nemt at lære også være nemt at huske. 3.4 Errors Ved errors eller fejl, skal det ikke forstås sådan, at det er system fejl, der skal undgås. Det 7 Nielsen, s.28, Nielsen, s.41, Nielsen, s.30-31, 1993 Bacheloropgave foråret

10 3. Teori 10 betyder, at systemet skal være sådan designet, at brugeren undgår at lave fejl. Nielsen definerer her en fejl som: Typically, an error is defined as any action that does not accomplish the desired goal 10. En fejl kan yderligere defineres ud fra hvilken effekt den har på brugerens opgave. Fejl der bliver opdaget af brugeren og rettet efterfølgende, skal ikke regnes for en fejl, men indgår i en effektivitetsvurdering. Fejl som brugeren ikke opdager og som efterfølgende fører til et dårligt produkt, eller helt ødelægger det defineres som katastrofale fejl og skal prioriteres højt. 3.5 Satisfaction At opleve tilfredshed eller ligefrem nydelse i brugen af et system er, udover at være subjektiv, også en vigtig usability egenskab. Tilfredshed og nydelse kan komme af en oplevelse af at tingene bare virker og kan ses som et resultat af at de fire andre egenskaber, learnability, efficiency, memorability og errors er velfungerende. Hvis et system er nemt at lære at bruge, sørger for en høj produktivitet, med funktioner der er nemme at huske og hvor systemet sørger for at brugeren laver få fejl, så vil brugeren opleve tilfredshed og nydelse i brugen af det. Tilfredshed kan også være med til at engagerer brugeren i f.eks. at udforske systemet mere og hvis det er et system der sælger vare, bidrage til at brugeren køber mere 11. Apples App store og Googles Android market er gode eksempler på netop dette. 3.6 Discount usability For at teste brugergrænseflade i SBs app, har jeg valgt at benytte metoden discount usability, som Jakob Nielsen udviklede sammen med sin kollega Ralf Molich og så dagens lys tilbage Ideen bag metoden er, at man ved få ressourcer kan udføre usability test, der måske ikke giver lige så gode resultater som mere avancerede metoder, men set i et cost-benefit perspektiv får man meget for pengene. Discount usability bygger på fire metoder: Scenarier. Observation af brugere og tasks. Tænke højt (Simplified think aloud). 10 Nielsen, s.32, Nielsen, Nielsen, 2009 Bacheloropgave foråret

11 3. Teori 11 Heuristisk evaluering. 3.7 Scenarier Scenarier er en type test hvor man ved hjælp simple prototyper af udvalgte funktioner i systemet, præsenteret på papir mock-ups for testpersonen. Formålet er at man kan få løbende feedback gennem designprocessen i et iterativt forløb, til selv små ændringer uden at have et funktionsdygtigt system til rådighed Observationer Den simpleste af test metoderne foregår ved, at man som observator besøger en eller flere brugere i deres naturlige miljø og så diskret som muligt observerer hvordan brugeren benytter systemet. observatoren skal så videt det er muligt undgå at hjælpe brugeren hvis der opstår problemer, selvom at brugeren kan have en forventning om at observatoren har ekspertise i brug af systemet. Hvis det er muligt kan man benytte video til at optage brugerens arbejde med systemet, men de fleste er utrygge ved at lade andre komme og filme deres arbejde. Fordelen ved observationer er at man muligvis kan se alternative brugspotentialer for systemet. 3.9 Tænke højt Med Jakob Nielsens egne ord, er tænke højt metoden den mest værdigfulde usability metode 13, men den er ikke uden problemer. Testen foregår ved at testpersonen bliver bedt om at verbalisere deres tanker mens vedkommende benytter systemet, for på den måde at vise hvad brugeren gør og hvorfor de gør det, mens de gør det. Jakob Nielsens simpliciferede version af think aloud metoden skal ikke forveksles med concurrent think aloud protocol, som er den fulde titel for metoden. Metoden er opstået indenfor psykologiforskningen, mens Nielsens version er simpel nok til at personer uden baggrund i den psykologiske videnskab, kan bruge den. Der er dog problemer ved at bruge tænke højt metoden. Navnlig kan det være svært for testpersonerne at skulle reflekterer over egne handlinger, mens de udføres, hvilket nedsætter hastigheden i udførelsen af deres handlinger. Dette vil give et skævt billede af hvordan de naturligt ville arbejde med systemet. Tænke højt kan også bidrage til at testpersonerne udføre deres handlinger hurtigere, da de fokuserer mere på kritisk opgaveløsning, når de verbaliserer deres handlinger, som igen giver et forkert billede af testpersonernes naturlige benyttelse Nielsen, s.195, Nielsen, s.196, 1993 Bacheloropgave foråret

12 3.10 Heuristisk evaluering 3. Teori 12 Formålet med at benytte heuristisk evaluering er, at finde usability problemer i en brugergrænseflade i forbindelse med en iterativ designprocess. Ordet heuristik stammer fra det græske heuriskein og betyder oprindeligt, at opdage eller finde : Heuristiske regler er erfarings- eller klogskabsregler og er ikke nødvendigvis rationelt begrundede eller begrundbare 15. Heuristisk evaluering kan udføres af alle uanset erfaring med usability, de bedste resultater fås dog med eksperter indenfor usability, som kan trække på deres egne erfaringer fra tidligere tests, men ud fra discount usability tanken, kan alle der arbejder med design af brugergrænseflader bruge metoden til at finde usability problemer 16. Det mest optimale vil være at have evaluatorer, som har ekspertise indenfor både usability test og med den type af brugergrænseflade, som skal testes. Antallet af evaluatorer har også en væsentlig betydning for antallet af usability problemer, som man finder. Nielsen anbefaler at bruger tre til fem evaluatorer, på baggrund af en undersøgelse, der påviste, at fem evaluatorer finder ca. 75 % af de usability problemer som findes i brugergrænsefladen 17. Figur 2. Antallet af evaluatorers betydning for antallet af usability problemer der findes med heuristisk evaluering. 15 Den store danske, Nielsen, s.162, Nielsen, s.156, 1993 Bacheloropgave foråret

13 3. Teori 13 Da man, ifølge Nielsen, maksimalt finder 95 % af alle problemer og da kun med et anseeligt ressourceforbrug, kan det fra et discount usability synspunkt ikke betale sig at bruge mere end fem evaluatorer. En evaluering begynder ifølge Nielsens model med, at evaluatoren alene eller med en observatør gennemgår brugergrænseflade én til to gange, hvoraf den første gennemgang skal give evaluatoren et overblik over systemet og give en fornemmelse af hvordan det fungerer. Observatorens rolle er at noterer evaluatorens kommentarer og give vejledning vha. hentydninger hvis der opstår problemer eller evaluatoren har spørgsmål ang. domænespecifikke funktioner. Gregersen og Wisler-Poulsen anbefaler dog, at starte med at evaluatorerne, der skal deltage, mødes inden og planlægger hvordan testen skal udføres. De understreger vigtigheden i at evaluatorerne er enige om udførelsen og hvordan usability problemerne registreres, for bedre at kunne sammenligne resultaterne efterfølgende 18. Hvordan evaluatoren griber evalueringen an, er op til den enkelte, men både Nielsen og Wisler-Poulsen anbefaler at en systematisk gennemgang af systemets funktioner og sammenligner dem med en liste anerkendte usability principper. Der er ti af disse heuristikker, udviklet af Nielsen og Molich på baggrund af egne og andres erfaringer 19. De ti heuristikker vedlægges som bilag 1. Mens evaluatoren gennemgår systemet noteres eventuelle usability problemer ift. de ti heuristikker, forklaring på hvorfor det er et problem, samt en vurdering, på en skala fra nul til fire, hvor alvorligt problemet er. Gregersen og Wisler-Poulsen bruger dog en ét til fire skala i stedet 20. Nedenfor er gengivet Nielsens skala = I don't agree that this is a usability problem at all 1 = Cosmetic problem only: need not be fixed unless extra time is available on project 2 = Minor usability problem: fixing this should be given low priority 3 = Major usability problem: important to fix, so should be given high priority 4 = Usability catastrophe: imperative to fix this before product can be released Alvorsgraden af problemerne kan også vurderes ved en eventuel debriefing med de andre 18 Gregersen & Wisler-Poulsen, s.80, Nielsen & Molich, s.339, Gregersen & Wisler-Poulsen, s.82, Nielsen, 2005 Bacheloropgave foråret

14 3. Teori 14 evaluatorer efterfølgende. Nielsen mener, at det kan være svært at få gode resultater under selve den heuristiske evaluering, fordi evaluatoren er så fokuseret på at finde problemer og da forskellige evaluatorer vil finde forskellige problemer, vil det være dem der vurderer alvorsgraden. Nielsen foreslå i stedet, at en samlet liste af usability problemer sendes ud til samtlige evaluatorer, som så har mulighed for at vurderer alle fundne problemer og ikke kun dem de selv fandt og samtidig diskuterer mulige løsninger Noget lignende foreslår Gregersen & Wisler-Poulsen, men i stedet mødes samtlige evaluatorer efterfølgende til en debriefing sammen med både observatorer og designere af systemet, hvor de i fællesskab diskuterer de fundne problemer, alvorsgraden af dem og løsningsforslag 24. Som afslutning ufærdiges der en rapport, som præsenteres for designerne. Heuristisk evaluering er den metode indenfor Discount usability, som jeg har valgt at bruge til at evaluerer på Silkeborg bibliotekernes app, da metoden er nem og billig at anvende. Jeg vil med dette illustrere, at i en folkebibliotekssektor hvor pengene ikke hænger på træerne, kan man godt selv udvikle gode og brugervenlige applikationer til sine brugere De otte gyldne regler Ben Schneidermanns usability principper for brugergrænsefladedesign er ligesom Jakob Nielsens ti heuristikker udsprunget erfaring og forbedret gennem tre årtier. I nogle tilfælde er der derfor også et overlap mellem de to lister af principper, men i de tilfælde hvor de ikke gør, vil de kunne bruges til at supplerer hinanden. 1. Strive for consistency. Konsistens i designet gælder både interaktionen men også i den brugte terminologi, farvevalg og menuer. Derfor kombinerer den Nielsens 2, 4 og 8 heuristik. 2. Cater to universal usability. Princippet skal sørge for at tage hensyn til forskellige brugeres behov, både begynderen og eksperten. 3. Offer informative feedback. Hver gang brugeren udfører en handling skal systemet komme et informativt feedback. Essentiel det samme som Nielsens 1 og Design dialogs to yield closure. Ved sammenkædede handlinger skal systemet organisere en begyndelse, en midte og en slutning, med informative feedback ved afslutning af hver del. 5. Prevent errors. Systemet skal hjælpe brugeren med at lave fejl. Princippet er det samme som Nielsens Nielsen, Nielsen, s.180, Gregersen & Wisler-Poulsen, s.80, 2009 Bacheloropgave foråret

15 4. Metode Permit easy reversal of actions. Det skal være muligt at fortryde handlinger hvor det er muligt. Virker afslappende på brugeren når han ved at handlinger kan fortrydes. Samme princip som Nielsens 3, men med et yderligere affektivt element. 7. Support internal locus of control. Princippet skal give erfarne brugere en følelse af kontrol og genveje til at øge produktiviteten. Det er det samme princip som Nielsens Reduce short-term memory. Sørg for at brugeren undgår at skulle huske information fra en side/skærm/funktion til den næste. Dette princip fungerer på samme vis som Nielsens 6. Det er kun Nielsens tiende heuristik som ikke er repræsenteret i Schneidermanns otte principper, som til gengæld har Cater to universal usability og Design dialogs to yield closure. 4. Metode Idet følgende afsnit vil jeg gennemgå indsamlingen af data i min undersøgelse, for på den måde at andre kan efterprøve reliabiliteten af mit eksperiment. Reliabilitet i usability test er et problem, da der kan være store forskelle på individuelle testpersoner. Generelt er det dog bedre at få nogle data, end ingen data 25. Inden jeg gik i gang med evalueringerne, udførte jeg en pilottest, med en bachelorstuderende fra IVA. 4.1 Pilottest At udfører minimum én pilottest er yderst vigtigt, da jeg på den måde at kan se om den praktiske opstilling af undersøgelsen fungere. F.eks. kan afprøve min egen rolle som observatør og efterfølgende reflektere over hvordan jeg interagerede med evaluatoren under testen, forstår evaluatoren hvad han skal, er heuristikkerne svære at forstå og så fald hvor meget tid skal jeg sætte af til at forklare dem? Jeg får også en idé om hvor lang tid det tager at udføre evalueringen, hvilket jeg har brug for at vide når jeg sender en invitation med en beskrivelse af undersøgelsen til de fire evaluatorer, så de på en hensigtsmæssig måde kan planlægge deres dag. Min evaluator til pilottesten var ikke erfaren i usability engineering og havde yderligere ingen erfaring med smartphones, hvilket gjorde at jeg brugte væsentligt længere tid end beregnet på at forklare om usability og give instruktioner i brugen af telefonen. Dette fik den konsekvens, at jeg 25 Nielsen, s.166, 1993 Bacheloropgave foråret

16 4. Metode 16 satte tid af til at forklare om usability og de ti heuristikker, alt efter behov hos den enkelte evaluator. 4.2 Evaluatorer Jeg har valgt ikke at kalde evaluatorerne eksperter, som Gregersen og Wisler-Poulsen gør, da ingen af dem er deciderede eksperter i hverken usability, eller i app design. Selvom at Nielsen ikke mener at man skal besidde denne viden og kompetencer for at udføre det som de kalder ekspertvurdering, så signalerer navnet evaluator bedre hvad deres funktion er. Tre af evaluatorerne er dog brugere af smartphones, én bruger Iphone 4, mens de to andre bruger telefoner med Android OS, henholdsvis HTC Desire og Samsung Galaxy. De fire evaluatorer er mænd i alderen år. To af dem er bachelor-studerende ved IVA, mens én arbejder som programmør i et større firma og den sidste studerer ved en videregående uddannelse, samt har studiejob i samme firma som forrige. Da det ikke har været mig muligt at rekruttere usability specialister, eller personer med app designerfaring, har jeg forsøgt at finde personer der havde erfaring med design af software eller hjemmesider. Det er der dog kun de tre af de fire der opfylder de betingelser. Én er dog ordblind i mindre grad, men jeg ved ikke hvilken effekt det vil have på resultatet. 4.3 Apparatur Undersøgelsen blev foretaget på en HTC Desire A8181, med 3,7 tommer touchskærm (480x800pixel), 1GHz processor, 576mb hukommelse, 5mp kamera, GPS og BlueTooth. Den er installeret med Android OS version 2.2. Under testen havde telefonen adgang til 3G netværk. For at gøre brug at Scan en bog funktioner var der installeret app en Barcode scanner version 3.53 fra ZXing team. 4.4 Undersøgelsesdesign Testen består af en heuristisk evaluering af SBs app, udført af fem evaluatorer. Der var yderlige fundet en ekstra evaluator til at udføre en pilottest, for på den måde at teste undersøgelsesdesignet. Evalueringen forgik over to dage og fandt sted på IVA, Det informationsvidenskabelige akademi i et grupperum. Forinden var der sendt en invitation på til alle evaluatorerne. Denne mail er vedlagt som bilag 6. Formålet med denne mail er at give den enkelte evaluator nogle praktiske detaljer vedrørende evalueringen, baggrund for undersøgelsen og give dem mulighed for at forberede sig. I mailen var der yderligere vedhæftet Jakob Nielsens ti heuristikker, oversat til dansk Bacheloropgave foråret

17 5. Overblik over apps til biblioteket 17 og med en kort forklaring af de enkelte heuristikker. Denne er vedlagt som bilag 2. Da jeg ikke forventer at alle evaluatorerne kender til Nielsens ti heuristikker og til usability engineering generelt, giver listen med heuristikker evaluatorerne mulighed for at få kendskab til dem inden. Eventuelle forståelsesspørgsmål ang. testen og heuristikkerne, er der sat tid af til ved selve seancen, som forløb efter følgende tidsplan: 1. Velkomst og præsentation undersøgelsen, samt indsamling af demografisk data. (5 min.) 2. Baggrunden for app en. (5 min.) 3. Kort gennemgang af usability. (5 min.) 4. Spørgsmål fra evaluatoren. (5 min.) 5. Evaluering. (90 min.) 6. Debriefing. (10 min.) Samlet tid: 120 min. Både Nielsen 26 og Gregersen og Wisler-Poulsen 27 estimerer at en heuristisk evaluering tager i omfanget af én til to timer, men efter min pilottest har jeg besluttet at give hver evaluator to timer, med yderligere en halv time efterfølgende til næste session, da jeg har brug for tid til at klargøre til næste evaluator og til uforudsete begivenheder. 5. Overblik over apps til biblioteket I dette afsnit vil jeg forsøge at give et overblik over markedet for mobile applikationer, både i Danmark og i udlandet. En opgave der vanskeliggøres af, at biblioteker verden over er begyndt i stigende grad at se mulighederne i native applications, som et alternativ til mobile hjemmesider, i takt med at flere og flere mennesker anskaffer sig en smartphone. I 2011 er der således 97 % af danske familier der har en mobiltelefon, mens 33 % har en smartphone 28. Smartphones adskiller sig væsentligt fra almindelige mobiltelefoner, ved mere 26 Nielsen, s.158, Gregersen & Wisler-Poulsen, s.80, Danmarks statistik, 2011 Bacheloropgave foråret

18 5. Overblik over apps til biblioteket 18 processorkraft, større skærm og mulighed for at personaliserer telefonen vha. af apps downloadet via internettet. I 2010 var der således 22 % af de danske mænd som hentede apps til deres telefon, mens kun 16 % af kvinderne gjorde det samme 29. Markedet for smartphones på verdensplan er eksploderet. Fra 55,4 millioner solgte enheder i første kvartal 2010, til 99,6 millioner enheder første kvartal En stigning på 79,7 %. Stigningen skyldes primært 1) At producenterne ser smartphones som en nøglefaktor for øget vækst, 2) Producenterne er begyndt at producerer smartphones, der teknologisk er placeret på et mellemklasse eller simplere niveau, 3) Konkurrencen producenterne i mellem er hård, hvilket har påvirket priserne, så selv teknologisk avancerede modeller er faldet i pris. Sidst men ikke mindst, efterspørger kunderne telefoner med større anvendelighed udover tale-funktion, hvilket smartphones er den ideelle løsning på Apps Application software eller apps er software til en specifik eller en række af tasks. En applikation fungerer på to måder, enten som en native application, eller som en web application. I en smartphone, fungerer native applications ved, at al software er lokalt installeret på telefonen og trækker på processorens regnekraft. Fordelen er yderligere, at applikationen kun skal hente data gennem forbindelse til nettet fra f.eks. en server og derved fungerer hurtigere. Ulempen er, at det kræver tid og ressourcer at udvikle en app til forskellige platforme, som f.eks. Iphone og Android 31. For web applications fungerer det ved, at både software og data er installeret på en server udenfor telefonen og hvor telefonen bruger internetforbindelsen til at køre app en 32. En mobil hjemmeside er en web application. Fordelen er at du ikke skal udvikle apps til forskellige platforme og i tilfældet med en mobil hjemmeside kan du redigerer indholdet vha. et CMS. Ulempen er app en er afhængig af en god forbindelse til internettet og fungerer derfor langsommere end en native application. 5.2 Danmark & udlandet Jeg vil i dette underafsnit forsøge at belyse udbredelsen af applikationer til det mobile bibliotek. Det bliver ikke en komplet liste over samtlige biblioteker, som bruger apps, da det ikke har været muligt pt. at skaffe sådanne data. Jeg vil i stedet tage udgangspunkt i informationer fra wiki et Library success: A best practice wiki, som er startet af bibliotekaren Meredith Farkas og 29 Danmarks statistik, Business wire, Kraft, Stark, s.1, 2010 Bacheloropgave foråret

19 5. Overblik over apps til biblioteket 19 har til formål at være: a one-stop shop for great ideas and information for all types of librarians 33. I listen over biblioteker som bruger apps, er det kun Gladsaxe bibliotek, som er repræsenteret. Listen indeholder i alt 12 biblioteker, fordelt på både amerikanske og europæiske biblioteker 34. Listen er på ingen måde udtryk for hvad der er udviklet af applikationer på verdensplan og hvor mange biblioteker der anvender dem. Boopsie, der er en storleverandør af mobile apps til bl.a. universiteter og biblioteker i USA, har væsentligt flere kunder en dem der på denne liste. TRAC, som er et konsortium bestående af flere forskellige biblioteker fordelt over flere stater, giver adgang til mere end tre millioner bøger, fordelt på 150 biblioteker. I en lidt mindre målestok opererer Axiell i Danmark, Sverige, Finland og England. App en som Gladsaxe bibliotek bruger, er udviklet i samarbejde med BridgeIt og giver brugeren mulighed for at søge materiale gennem bibliotekssystemet Arena. Udover Gladsaxe bibliotek har 16 andre danske biblioteker skrevet kontrakt på Arena, samt 100 udenlandske 35. Gladsaxes app er dog en separat app, mens de øvrige danske biblioteker benytter en fælles app, hvor brugeren vælger hvilket bibliotek han tilhøre ved installationen. Arena bibliotekssystem er en samlet digital indgang til samtlige institutioner, der anvender systemet, uanset om det er et bibliotek eller et museum, hvilket muliggør søgninger i mere end én database ad gangen 36. Markedet for apps er stort. Den 22. januar rundede Apples App store 10 milliarder downloads og indeholder i omegnen af apps. Googles Android har også succes med mere end apps i Android market og 4.5 milliarder installerede apps 37. Men spørgsmålet for bibliotekerne er om en app er den rigtige løsning for deres brugere, for som bibliotekaren Michelle Kraft udtaler i sin blog: Figur 3. Gladsaxes app. 33 Library success, 2011a 34 Bilag Axiell, 2011a 36 Axiell, 2011b 37 Google, 2011 Bacheloropgave foråret

20 20 The app path looks all pretty and inviting but you are seeing it through tech colored glasses that sometimes forget to show you that you will need to make more than just one app to reach your users Analyse I dette afsnit vil jeg analysere og diskuterer dataene fra de fem heuristiske evalueringer, først og fremmest vha. Jakob Nielsen, men jeg vil også inddrage andre teoretikere, bl.a. Ben Schneidermann, for at nuancere data. Jeg vil starte med at give en kort gennemgang af projektet, som startede udviklingen applikationen. Derefter følger min analyse af de problemer, som evaluatorerne fandt. Problemerne repræsenteret ved det nummer, som tilsvarende findes i bilag 9, hvor man også kan se beskrivelse, evt. løsning og gennemsnitlig alvorsgrad. 6.1 BibMobil SBs app til android består af en forside, hvorfra man kan vælge én af de ti hovedfunktioner. Øverst findes en søgeboks, hvorfra man kan søge både i katalogen og på bibliotekets hjemmeside og der er kun mulighed for en generel søgning. Den avancerede søgning har man valgt ikke at tilbyde. De ni øvrige funktioner er ordnet i et gitter af 3x3 ikoner. Farverne er afdæmpede og holdt til blå, grå og en grøn indramning af søgefeltet, hvilket gør brugergrænseflade meget læsevenlig. Applikationen er også udviklet i en version til Iphone, med den forskel, at funktionen Sms-historier er skiftet ud med Book en bib, men ellers er ikoner, farver og layout det samme. Android app en kan hentes gratis i Android market 39 og versionen til Iphone kan hentes, ligeledes gratis, i App store i Itunes. Figur 4. SB app forside. 38 Kraft, Bacheloropgave foråret