Finansielle Instrumenter

Transkript

1 Finansielle Instrumenter Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Emne: Regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter med fokus på sikring. Opgaveløsere: Allan Nørgaard Casper Juel Jørgensen Vejleder: Frank Thinggaard Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik Handelshøjskolen i Århus 2005

2 Forord Dette projekt er Cand.merc.aud.-studiets afsluttende kandidatafhandling på Handelshøjskolen i Århus. Emnet er selvvalgt ud fra interesse og aktualitet. Afhandlingens emne er: Regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter med fokus på sikring. Der tages i afhandlingen en teoretisk tilgangsvinkel til den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter. Afhandlingen består af en konceptuel diskussion af teoretiske behandlingsmuligheder, en cost-benefit-analyse, hvilket resulterer i en anbefaling til, hvorledes den regnskabsmæssige behandling bør foretages. Det forudsættes, at læseren har et dybere kendskab til eksternt regnskabsvæsen (Cand.merc.-niveau) og et grundlægende kendskab til finansieringsteori (Bachelor-niveau). Vi takker vores vejleder Frank Thinggaard for god og konstruktiv vejledning gennem opgaveforløbet. God læselyst. Opgaven er udarbejdet af: Århus, den 8. august 2005 Allan Nørgaard Casper Juel Jørgensen

3 Executive Summary This is the Masters Thesis of the Cand. Merc Aud program The subject of the thesis is: Accounting for financial instruments with focus on hedging The thesis is a conceptual analysis of the accounting treatment for hedging activities. The thesis consists of: Chapter 1: Problem statement This chapter specifies the problem area identified as the background for this thesis. Based on this the problem statement and research questions of the thesis are developed. Further it explains the structure of the thesis and the conceptual method used for the analysis. Chapter 2: Risk and hedging The purpose of this chapter is to explain the concepts of risk and hedging. Hedging instruments are used by enterprises to hedge risks. Therefore, to qualify a hedging relation, there must be an exposure to risk and the enterprise must hedge this risk exposure. It is necessary to explain the concepts of risk and hedging before the accounting treatment can be discussed. The chapter defines how the concepts are interpreted in this thesis. Risk is defined as any changes in value either positive or negative to the enterprise, caused by changing capital market rates. The enterprise can be exposed on the market value of existing balance sheet positions, and on cash flows for both existing balance sheet positions and anticipatory future transactions not yet recognised in the balance sheet. Furthermore, net investments in independent foreign units are exposed to risk. The financial risks of an enterprise can be split into price risk (interest rate, foreign exchange rate and market), credit risk, liquidity risk and cash flow risk. The purpose of hedging is to reduce earnings volatility in the financial statement. From a management point of view, the purpose of hedging activities is referred to as hedging strategy. I

4 Chapter 3: Accounting treatment for hedging relations This chapter contains a conceptual discussion of different methods of accounting for hedging relations. The thesis uses mark-to-market as point of reference. A fundamental problem of mark-to-market treatment is that the method can result in different time of accounting recognition of the hedged item and the hedging instrument. This means that the hedging relation will not be shown in the balance sheet and profit statement. Theory suggests numerous ways in which this problem can be dealt with. Basically, these alternatives can be grouped into two main groups: - These are hedge accounting in which a hedging relation gives rise to special accounting different from other items. - Methods in which the same measurement attributes are used for all items in the financial statement. The conceptual discussion of the chapter includes mark-to-market and the primary alternatives to mark-to-market derived from accounting theory. These alternatives are all cost basis, all fair value, cost basis, mark-to-market hedge accounting, deferral hedge accounting and unrealised gains and losses as a component of equity. The last four are hedge accounting methods. All cost basis and all fair value use only one single measurement attribute in the balance sheet and recognise all items based on the same recognition criteria. Regarding hedge accounting, it is due to the risk of manipulation, important to have a strict regulation concerning the terms under which a hedging relation can qualify the use of this special accounting treatment. These terms includes among others hedging effectiveness, management intent and documentation. With hedge accounting there is a set of more specific issues, which addresses the circumstances under which hedge accounting can be used. The nature of the relation between the hedging instrument and the hedged item is an example of this. Cost basis measures hedging instruments at historical cost when the hedged item is measured at historical cost. Mark-to-market hedge accounting recognizes all hedged items and subsequently measures them at fair value. Deferral hedge accounting measures hedging instruments at fair value in the balance sheet, but defer recognition in the profit statement until the realization of the hedged item. II

5 Unrealised gains or losses as component of equity is similar to deferral hedge accounting. Fair value changes of the hedging instrument are shown in the balance sheet as a special component of equity until realization of the instrument. This method does, as opposed to deferral hedge accounting, not allow realised gains or losses on the hedging instrument to be deferred as a component of equity. Chapter 4: Cost-benefit-analysis The chapter begins with a description of the FASB Conceptual Framework which is used as the basis of further analysis in this chapter. The value of information (benefit) is split into superior, primary and secondary qualities. Understandability is the superior quality, relevance and reliability the primary qualities, whereas comparability is the secondary quality. Next the different methods of accounting for hedging are analysed concerning benefits and costs using the conceptual framework. This analysis will be the basis for the later evaluation in which the different methods are compared to each other using mark-to-market as the benchmark. Methods, which emphasises market value do generally have a high relevance, whereas methods emphasising historical cost have a stronger reliability. Mark-to-market, all cost basis and all fair value are weakened by not showing the hedging relation in the financial statement. Hedge accounting does generally exert a high level of relevance and reliability as it shows the connection between the hedging instrument and the hedged item as a special phenomenon in the balance sheet. On the other hand, hedge accounting is less understandable to the users of financial statements. Because of the demands for documentation regarding the fulfilment of the conditions for using hedge accounting, it is further more it is more costly than the methods, which do not give special accounting treatment to hedging relations. The chapter ends up with the recommendation regarding how to treat hedge relations in the financial statement. This thesis concludes that mark-to-market and component of equity are the methods, which give the highest benefits compared to their cost. The thesis recommends using component of equity as the treatment of hedge relations as this method gives the highest benefits for the users of financial statements. This recommendation is not clear as the benefit and costs of component of equity is more influenced by specific circumstances than mark-to-market. Depending on these circumstances, sometimes mark-tomarket rather than component of equity will be preferred. III

6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Problemformulering Problembaggrund Problemstilling Opgavetekst Problemformulering Hoved- og underspørgsmål Problemafgrænsning Opgavedisposition Vægtning... 9 Kapitel 2: Risiko og sikring Indledning Risiko Definition Risikoeksponerede transaktioner Risikoeksponeringer Porteføljerisiko Risikotyper Prisrisiko Kreditrisiko Likviditetsrisiko/Finansieringsrisiko Pengestrømsrisiko Finansiel Hedging/Sikring Definition Afgrænsning af sikring overfor diversifikation, forsikring og spekulation Makro hedging Sikringsstrategi Sikringens effektivitet: Korrelation og hedge ratio Kapitel 3: Regnskabsteoretisk behandling af sikringsrelationer Indledning Kvalitative krav til regnskabet Generelt om regnskabsmæssig behandling af poster/transaktioner Indregningskriterier Indtægtskriterier Aftaletidspunkt kontra transaktionstidspunkt Måling Klassifikation Noteoplysning / Præsentation Mark-to-market Indregning og måling Behandling af sikringsinstrumentet Behandling af det sikrede Definition af markedsværdi Konsekvenser Relation til regnskabspraksis Alternativer til mark-to-market Ikke-særbehandling kontra særbehandling af sikring... 37

7 Argumenter for ikke-særbehandling Argumenter for særbehandling af sikring (hedge accounting) All Fair Value & All Cost Basis All cost basis Indregning og måling Behandling af sikringsinstrumentet Behandling af det sikrede Konsekvenser Relation til regnskabspraksis All fair value Indregning og måling Behandling af sikringsinstrumentet Behandling af det sikrede Konsekvenser Relation til regnskabspraksis Hedge accounting Krav til sikringen for at anvende hedge accounting Mismatch i indregningen Hvilke enkeltposter kan sikres Krav til sikringens effektivitet Ledelseshensigten Dokumentation Særlige overvejelser ved anvendelse af hedge accounting Hvilke risici Hvilke instrumenter kan anvendes til sikring Relation mellem sikringskomponenter Hvad sikres? Cross-hedging Cost basis Indregning og måling Behandling af sikringsinstrumentet Behandling af det sikrede Konsekvenser Relation til regnskabspraksis Mark-to-market hedge accounting Indregning og måling Behandling af sikringsinstrumentet Behandling af det sikrede Konsekvenser Relation til regnskabspraksis Deferral hedge accounting Indregning og måling Behandling af sikringsinstrumentet Behandling af det sikrede Konsekvenser Relation til regnskabspraksis Component of equity Indregning og måling Behandling af sikringsinstrumentet Behandling af det sikrede... 76

8 Konsekvenser Relation til regnskabspraksis Kapitel 4: Cost-benefit-analyse Begrebsrammen Struktur for redegørelsen Brugergruppen Benefits > Costs Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed Væsentlighed Cost-benefit-analyse af mark-to-market Informationsværdi af mark-to-market Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed (inkl. konsistens) Vurdering af omkostninger ved mark-to-market Cost-benefit-analyse af all cost basis Informationsværdi af all cost basis Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed (inkl. konsistens) Vurdering af omkostninger ved all cost basis Cost-Benefit-analyse af all fair value Informationsværdi af all fair value Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed (inkl. konsistens) Vurdering af omkostninger ved all fair value Cost-benefit-analyse af hedge accounting Informationsværdi af hedge accounting Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed (inkl. konsistens) Vurdering af omkostninger ved hedge accouting Cost-benefit-analyse af cost basis Informationsværdi af cost basis Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed (inkl. konsistens) Vurdering af omkostninger ved cost basis Cost-benefit-analyse af mark-to-market hedge accounting Informationsværdi af mark-to-market hedge accounting

9 Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed (inkl. konsistens) Vurdering af omkostninger ved mark-to-market hedge accounting Cost-Benefit-analyse af deferral hedge accounting Informationsværdi af deferral hedge accounting Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed (inkl. konsistens) Vurdering af omkostninger ved deferral hedge accounting Cost-benefit analyse af component of equity Informationsværdi af component of equity Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed (inkl. konsistens) Vurdering af omkostninger ved anvendelse af component of equity Vurdering af cost-benefit Vurderinger af metoderne ud fra kvalitetskravene Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed (inkl. konsistens) Cost-Benefit Resultat af cost-benefit-analyse Kapitel 5: Konklusion Risiko og sikring Regnskabsteoretisk behandling af sikringsrelationer Cost-benefit-analyse Litteraturliste BILAG 1: Finansielle instrumenter BILAG 2: Grundlæggende krav til årsregnskabet BILAG 3: Fair value begrebet BILAG 4: Amortiseret kostpris BILAG 5: Taleksempel Forskel mellem mark-to-market og all fair value BILAG 6: Split accounting BILAG 7: Ansvarsfordeling

10 Kapitel 1: Problemformulering 1.1 Problembaggrund Finansielle instrumenter er et område, som er i hastig udvikling. Brugen af afledte finansielle instrumenter har de seneste 25 år været kraftigt stigende 1. Ligeledes er antallet af finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter steget. Den stigende anvendelse samt det øgede antal instrumenter har haft sin afsmitning på den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter. Den øgede anvendelse af finansielle instrumenter har givet nye regnskabsmæssige udfordringer for både regnskabsudarbejdere, regnskabsbrugere og standardudarbejdere. Særligt sikringsinstrumenter har givet anledning til mange overvejelser. En væsentlig problemstilling ved finansielle instrumenter er, at disse kan anvendes til risikoafdækning og spekulation. Grundlæggende adskiller sikringsinstrumenter sig ikke fra finansielle instrumenter i handelsbeholdningen. Den eneste forskel er, at sikringsinstrumenter har til formål at afdække virksomhedens finansielle risici. Det springende punkt er, hvorledes disse sikringsforhold, hvori der indgår både et sikringsinstrument og det sikrede, skal behandles regnskabsmæssigt. Den regnskabsmæssige behandling skal tilsikre, at regnskabsbrugerne opnår størst mulig information, dog under hensyntagen til at omkostningerne ved tilvejebringelsen af informationen ikke må overstige informationsværdien. 1.2 Problemstilling Sikringsinstrumenter adskiller sig fra øvrige finansielle instrumenter på grund af den særlige hensigt, som er forbundet med anskaffelsen af sikringsinstrumenter. Problemet er således hvilken regnskabsmæssig behandling, som giver størst informationsværdi i forhold til de tilknyttede omkostninger. 1.3 Opgavetekst Der ønskes en analyse af regnskabsteoretiske behandlingsmuligheder for sikringsrelationer. I forlængelse heraf ønskes en cost-benefit-analyse, samt en anbefaling til hvorledes den regnskabsmæssige behandling af sikringsrelationer bør være. 1 Financial Services: Brancheviden. 1

11 1.4 Problemformulering Sikringsinstrumenter adskiller sig fra øvrige finansielle instrumenter på grund af den særlige hensigt, som er forbundet med anskaffelsen af sikringsinstrumenter. Der findes intet oplagt entydigt alternativ til, hvorledes sikringsrelationer skal behandles regnskabsmæssigt. Afhandlingen vil derfor undersøge, hvorledes sikringsrelationer skal behandles regnskabsmæssigt for at give regnskabsbrugerne den største informationsværdi i forhold til de tilknyttede omkostninger. Sikringsinstrumenter anvendes af virksomheder til risikoafdækning. Forudsætningen for en sikringsrelation er således, at der forelægger en risiko, og at virksomheden sikrer sig mod denne risiko. Det skal derfor fastlægges, hvad der forstås ved risiko og sikring, førend den regnskabsmæssig behandling kan diskuteres. De regnskabsmæssige behandlingsmuligheder skal identificeres. Hver regnskabsmæssig behandlingsmulighed har sine karakteristika og konsekvenser, hvorfor de enkelte behandlingsmuligheder analyseres. Anvendelsen af hedge accounting er forbundet med en manipulationsrisiko, idet hedge accounting medfører valgmuligheder. Anvendelsen af hedge acconting skal derfor reguleres, og det skal fastlægges, hvilke betingelser som bør gælde for anvendelsen af hedge accounting. Når de enkelte behandlingsmuligheder er analyseret foretages en cost-benefit-analyse, hvor informationsværdien af de enkelte behandlingsmuligheder fastlægges. Ligeledes fastlægges omkostningsniveauet for de enkelte behandlingsmuligheder. Cost-benefit-analysen danner grundlag for en anbefaling af, hvorledes den regnskabsmæssige behandling af sikringsrelationer bør være. Målet må være, at den metode, der giver den største informationsværdi i forhold til omkostningsniveauet, bør danne grundlag for den regnskabsmæssige behandling. 2

12 1.4.1 Hoved- og underspørgsmål Hovedspørgsmål: Hvordan skal sikringsrelationer behandles regnskabsmæssigt for at give regnskabsbrugerne den største informationsværdi i forhold til de tilknyttede omkostninger? Underspørgsmål: Risiko og sikring Hvad forstås ved risiko? Hvilke risikotyper er virksomheder underlagt? Hvad forstås ved sikring? Regnskabsmæssig behandling af sikringsrelationer Hvordan kan den regnskabsmæssige behandling af sikringsrelationer foretages? o Hvilke konsekvenser er forbundet med anvendelsen af de regnskabsmæssige behandlingsmuligheder? o Hvilke krav skal der stilles for, at hedge accounting må anvendes? Cost-benefit-analyse Hvorledes er informationsværdien af de enkelte regnskabsteoretiske behandlingsmuligheder? Hvorledes er omkostningsniveauet for de enkelte regnskabsteoretiske behandlingsmuligheder? 1.5 Problemafgrænsning Afhandlingen tager en konceptuel tilgangsvinkel til de regnskabsmæssige problemer vedrørende sikringsrelationer. Derfor er formålet med denne afhandling på ingen måde at redegøre for regnskabsmæssige detailregulering på området, men er derimod at foretage en generisk analyse af problematikken. Som det fremgår af forordet, forudsættes læseren at have et dybereliggende kendskab til eksternt regnskabsvæsen og et grundlæggende kendskab til finansiering. Dette giver anledning til visse afgrænsninger i afhandlingen. 3

13 Der afgrænses således fra grundlæggende definitioner indenfor regnskabsvæsen, såsom definitionerne på aktiver, forpligtelser, omkostninger og indtægter. Der henvises til definitionerne i Årsregnskabsloven. Idet indtægtsbegrebet er særligt problematisk og vigtigt for indeværende afhandling, vil indtægtskriterier dog blive behandlet. De instrumenter, der kan anvendes som sikringsinstrumenter er primære og afledte finansielle instrumenter. Det forudsættes, at læseren har kendskab til definitionerne herpå, hvorfor de ikke vil blive defineret i afhandlingen. Som supplerende information er disse definitioner dog medtaget i bilag. Afhandlingen afgrænser sig også fra en nærmere redegørelse for forskellige afledte finansielle instrumenters karakteristika, ligesom en finansieringsteoretisk redegørelse for afledte finansielle instrumenters værdiansættelse ligger udenfor denne afhandlings kontekst. De mest kendte afledte finansielle instrumenter er kort introduceret i bilag. De forskelle regnskabsmæssige behandlingsmuligheder skal overholde de grundlæggende krav til regnskabet. Der vil, jf. forudsætningen vedrørende læseren, ikke blive gjort rede for de enkelte grundlæggende regnskabskrav i afhandlingen. De grundlæggende forudsætninger til regnskabet, som kendes fra Årsregnskabslovens 13, er beskrevet nærmere i bilag. 4

14 1.6 Opgavedisposition Problemformulering Indledende afsnit Risiko Sikring Teoretiske behandlingsmuligheder Mark-to-market Relation til regnskabspraksis Alternativer Ingen særbehandling Hedge accounting Sikringsbetingelser All cost basis All fair value Cost basis Mark-to- Market hedge acc. Deferral hedge acc. Component of equity Relation til regnskabspraksis...relation til regnskabspraksis Cost-benefit-analyse Mark-to-market Alternativer Ingen særbehandling Hedge accounting All cost basis All fair value Cost basis Mark-to- Market hedge acc. Deferral hedge acc. Component of equity Vurdering Konklusion Figur 1.1, Kilde: Egen tilvirkning 5

15 Denne afhandling vil ud over indeværende problemformulering og afsluttende konklusion bestå af tre kapitler. Kapitel 2 behandler begreberne risiko og sikring. Kapitlet skal danne grundlag for den senere regnskabsmæssige analyse og har til formål at angive scopet for afhandlingen ud fra virksomhedernes synsvinkel. For, at det kan være meningsfuldt, at tage stilling til den regnskabsmæssige behandling af sikringsrelationer skal det fastlægges, hvad sikringsrelationer består i. En sikringsrelation består af en post eller transaktion, der er undergivet en finansiel risiko samt et instrument, der sikrer/afdækker denne risiko. Derfor er det vitalt at få klarlagt, hvad der forstås ved begreberne risiko og sikring i denne afhandlings kontekst. Risiko defineres, og der vil blive gjort rede for, hvorledes virksomhederne er eksponeret for risici, ligesom de forskellige typer af finansielle risici vil blive gennemgået. Sikringsbegrebet vil herefter blive defineret og afgrænset i forhold til de beslægtede begreber diversifikation og forsikring samt i forhold til spekulation. En forudsætning for regnskabsmæssig sikring er overensstemmelse med ledelsens sikringsstrategi, samt at sikringen er effektiv. Disse vil derfor også blive behandlet. Kapitel 3 vedrører, hvorledes den regnskabsmæssige behandling af sikringsrelationer kan foregå. Kapitlet indledes med en kort redegørelse for det retvisende billede, kvalitetskravene og de grundlæggende krav til årsrapporten. Dette afsnit vil tage udgangspunkt i Årsregnskabsloven (ÅRL) Afsnittet er relevant for afhandlingen, da de regnskabsmæssige metoder, der senere præsenteres, skal overholde det retvisende billede og de grundlæggende krav. Kvalitetskravene i ÅRL 12 vil i kapitel 4 blive behandlet indgående i analysen af informationsværdi. Idet læseren forudsættes at have et kendskab til eksternt regnskab, der svarer til kandidatniveau, vil der ikke blive redegjort yderligere for ÅRL i afhandlingen. For den interesserede læser er en mere udførlig behandling medtaget i bilag. Den primære del af kapitel 3 er redegørelse og analyse af forskellige metoder, der kan anvendes til behandling af sikringsrelationer. For alle metoder gælder, at der vil blive redegjort for, hvordan sikring skal behandles, hvorefter de dybere regnskabsmæssige konsekvenser vil blive analyseret og vurderet. Metoderne divergerer på fire punkter; indregningstidspunkt, måleattribut, klassifikation/postering og på angivelse af noteoplysninger/anden information. Derfor vil der indled- 6

16 ningsvis blive redegjort for disse fire punkter. Der vil under indregningstidspunkt blive lagt særlig vægt på indtægtskriterier, idet man traditionelt har været særlig forsigtig med indregning af indtægter. Indregningstidspunktet er ligeledes relevant, da nogle af modellerne, som efterfølgende analyseres, afviger fra regnskabspraksis på området. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i udvalgt regnskabsteoretiske behandlingsmuligheder. Metoderne er primært fundet i litteraturen og sekundært via egne logiske ræsonnementer 2. Principielt findes der utallige måder, hvorpå sikringsrelationer kan behandles, men afhandlingen afgrænser sig til de udvalgte metoder, da disse anses for de primære, og øvrige metoder i større eller mindre omfang er hybrider heraf. Det findes derfor ikke hensigtsmæssigt, at inddrage flere modeller, hvilket ligeledes vil forvirre overblikket og gøre afhandlingen mindre overskuelig. De valgte metoder er mark-to-market, all cost basis, all fair value samt de fire hedge accounting former cost basis, mark-to-market hedge accounting, deferral hedge accounting samt component of equity. Som afslutning på behandlingen af hver enkelt metode vil deres relation til regnskabspraksis (ÅRL og IAS) kort blive inddraget. Dette har primært til formål at øge forståeligheden for læseren ved at relatere den konceptuelle behandling til praksis. Mark-to-market anvendes i afhandlingen som et hovedprincip, som alle øvrige metoder holdes op mod. Denne opbygning er valgt for at gøre afhandlingen mere overskuelig og dermed mere informativ. Konkret er mark-to-market valgt som hovedprincip, fordi metoden er traditionel 3 og relativ simpel. Der opstår ved mark-to-market problemer med forskudt indregning af hhv. det sikrede og sikringsinstrumentet. Dette regnskabsmæssige problem vil kunne løses udfra to hovedprincipper; enten ved generelt at behandle alle transaktioner ens med hensyn til indregningstidspunkt og måling eller ved at undergive sikringsrelationer en regnskabsmæssig særbehandling, hvilket benævnes hedge accounting. Indledningsvist vil der blive foretaget en principiel diskussion af, hvorvidt man bør undergive sikringsrelationer særbehandling. Metoderne, der ikke giver sikringsrelationer særbehandling (udover mark-to-market), vil herefter blive behandlet. Metoderne all cost basis og all fair value, som er at anse som teoretiske yderpunkter, har til formål at fastlægge ekstremerne med hensyn til indregningstidspunkter og måleattribut. 2 Eksempel: Litteraturen anviser værdiansættelse til kostpris. Heraf metoderne all cost basis og cost basis. 3 Regnskabsteoretisk 7

17 All cost basis er inspireret af tidligere regnskabspraksis, hvor historiske kostpriser var dominerende. All fair value kan anskues som en teoretisk idealmodel, der principielt forudsætter, at alle aktiver og forpligtelser kan identificeres, og at der er et effektivt marked for disse. 4 Derefter vil hedge accounting blive behandlet. Før de fire valgte varianter behandles, vil der blive redegjort for de generelle principper bag hedge accounting. En forudsætning for, at hedge accounting ikke blot bliver en måde, hvorpå virksomheden kan manipulere med regnskabet er, at der er knyttes visse betingelser til anvendelse af hedge accounting, hvorfor også sikringsbetingelser vil blive belyst. Teorien er relativ ukonkret med hensyn til sikringsbetingelser, hvorfor afsnittet også vil søge inspiration i regnskabspraksis. Sikringsbetingelserne er generelt ens for alle fire varianter, hvorfor afsnittet vil lægge i forlængelse af den generelle behandling af hedge accounting. Hvor teorien intet anviser, vil dansk regnskabspraksis være udgangspunkt. Formålet med kapitel 4 er at give en cost-benefit-analyse af de behandlede metoder. Dette skal lede frem til besvarelsen af hovedspørgsmålet og dermed give en anbefaling til valg af regnskabsmæssig metode til behandling af sikring. Benefit-delen benævnes i afhandlingen som informationsværdien, mens cost er de omkostninger, der er forbundet med anvendelsen af de forskellige metoder. Det teoretiske fundament for cost-benefit-analysen er FASBs Conceptual Framework. Alternativt kunne være valgt den danske begrebsramme eller IASC s tilsvarende begrebsramme, som den danske begrebsramme er inspireret af. FASB er valgt udfra en vurdering af, at denne begrebsramme udviser en større detaljeringsgrad og er bedre konkretiseret end de to andre muligheder, hvilket giver et stærkere grundlag for de efterfølgende analyser. De regnskabsmæssige metoder vil herefter blive analyseret enkeltvis udfra begrebsrammens struktur. Når metoderne er blevet behandlet, vil de blive vurderet på de variable, som de analyseret på. For at øge forståeligheden vil metoderne blive givet en vurdering fra 1-10, hvor 10 er den bedste vurdering. Informationsværdi og tilknyttede omkostninger er relative størrelser, hvorfor der ikke kan gives en absolut vurdering. Derfor vurderes metoderne på en relativ skala, hvor mark-tomarket er benchmark og konsekvent tildeles vurderingen 5. Denne tilgang er konsistent 4 Dette vil i praksis overflødiggøre regnskabet, idet ingen ny information så vil blive tilvejebragt. 8

18 med opbygningen af kapitel 3, hvor mark-to-market ligeledes var det metodemæssige udgangspunkt. Vurderingen af de enkelte kvalitative egenskaber vil herefter blive vægtet sammen til en samlet vurdering af informationsværdien. Ved denne vurdering vil vurderingerne på primære kvalitetsegenskaber blive tillagt den største vægt. Den samlede vurdering af informationsværdi skal herefter sammenlignes med vurderingen af omkostningsniveauet for herved at kunne besvare afhandlingens hovedspørgsmål. Metoden, der udviser den største informationsværdi i forhold til de tilknyttede omkostningerne, bør foretrækkes. I tilfælde, hvor cost-benefit-forholdet vurderes ens, vil den metode, der udviser den største informationsværdi, være at foretrække Vægtning For at give den mest informative afhandling skal de tre kapitler vægtes i forhold til deres betydning i afhandlingens kontekst. Kapitel 2 er indledende og har primært til formål at redegøre for begreberne risiko og sikring, som er grundelementer i en sikringsrelation, og tjener derfor som en vital grundsten i den videre behandling. Kapitlet er derimod ikke i sig selv regnskabsteoretisk funderet og vægtes derfor med 10%. Kapitel 3 er grundstammen i den regnskabsteoretiske redegørelse for metoderne til regnskabsmæssig behandling af sikringsrelationer. Dette er et centralt kapitel i afhandlingen og vægtes derfor med 50% af den samlede opgave. Kapitel 4 er cost-benefit-analysen og leder frem til besvarelsen af hovedspørgsmålet. Kapitlet er ligeledes væsentligt og vægtes med de resterende 40%. 9

19 Kapitel 2: Risiko og sikring 2.1 Indledning I dette kapitel behandles begreberne risiko og sikring. Formålet er at danne et praktisk fundament for den senere regnskabsteoretiske behandling af sikringsforhold. Indeværende kapitel besvarer således to overordnede spørgsmål: 1) Hvilke finansielle risici er virksomhederne eksponeret for? 2) Hvorledes kan virksomheder sikre sig mod risikoeksponeringerne? Ad 1) Under førstnævnte behandles begrebet risiko, herunder forskellige risikotyper. Ligeledes vil der blive redegjort for, hvordan disse risici eksponerer virksomhederne. Ad 2) Begrebet sikring defineres. Der vil herefter blive redegjort for, hvorledes effektiviteten af denne sikring kan måles. Risikobegrebet er komplekst, og afdækning af en given risikoeksponering medfører ofte blot en anden type risikoeksponering 5. Virksomhedernes sikringsstrategi er derfor i høj grad determinerende for, hvornår en given transaktion er at anse som sikring. Sikringsstrategi vil derfor også blive behandlet. 2.2 Risiko Definition Forinden der kan foretages behandling af risikoeksponering samt sikring heraf, skal det defineres, hvad der forstås ved begrebet risiko. 1-sidet/2-sidet Risiko kan anskues som enten 1-sidet eller 2-sidet 6. Betragtes risiko som risikoen for, at virksomhedens cash-flow bliver lavere end forventet, er der tale om en 1-sidet opfattelse af risiko. Risiko anses således som risikoen for tab. Betragtes risiko som risikoen for, at virksomhedens cash-flow ændrer sig i forhold til det forventede enten positivt eller negativt, er der tale om en 2-sidet opfattelse af risiko. Risikoen anses således som risikoen for variation i pengestrømme. Hvorledes begrebet risiko anskues, har betydning for, hvornår en handling kan opfattes som risikoafdækning. Ved 1-sidet anskuelse af risiko vil ensidede derivater anvendes til 5 Eksempel: Afdækning af cash-flow-risiko medfører risikoeksponering på markedsværdien. 6 Adams, Jane; Major Issues Related to hedge accounting, side 3 10

20 risikoafdækning, eksempelvis optioner. Hvorimod der ved 2-sidet opfattelse af risiko vil anvendes tosidede derivater, eksempelvis futures. De nævnte derivater beskrives i bilag 1. Risiko bliver i denne afhandling betragtet som både 1-sidet og 2-sidet. Således vil både risikoafdækninger, der sikrer mod tab, og risikoafdækninger, der sikrer mod variation i pengestrømme, betragtes som værende sikring Risikoeksponerede transaktioner Grundlæggende kan transaktioner opdeles i 3 kategorier afhængig af sikkerheden, som er forbundet med transaktionens gennemførsel 7 : 1. Eksisterende aktiver/forpligtelser. Eksempelvis tilgodehavender og gæld. 2. Fremtidige transaktioner, som virksomheden har forpligtet sig til. Eksempelvis kontraktbestemte fremtidige køb/salg i fremmed valuta 3. Forventede fremtidige transaktioner. Eksempelvis Forventede fremtidige køb/salg i fremmed valuta. Alle kategorier kan være risikoeksponerede. Spørgsmålet er blot hvilke risici, som kan afdækkes. Ved forventede fremtidige transaktioner er der stor usikkerhed forbundet med transaktionens gennemførsel. Hvorvidt der kan foretages risikoafdækning af forventede fremtidige transaktioner, må afhænge af flere faktorer, eksempelvis historisk udvikling og markedssituation. Trods usikkerheden, som er forbundet med kategori 3, vil transaktioner i denne kategori ligeledes kunne sikres Risikoeksponeringer Til de ovenstående transaktioner findes der forskelllige typer risikoeksponeringer: 1. Markedsværdi 2. Cash-flow 3. (Nettoinvestering i kapitalandele i selvstændige udenlandske enheder) 7 Adams, Jane; Major Issues Related to hedge accounting, side 15 8 Fedders, Jan; Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, side

21 ad 1) Poster kan være eksponeret overfor udsving i markedsværdien. Sikring mod sådanne risikoeksponeringer benævnes fair value hedges. Tilgodehavender og gæld med fast rente er typiske poster, som kan sikres mod udsving i markedsværdi. ad 2) Poster kan være eksponeret overfor ændringer, som medfører udsving i virksomhedens pengestrømme. Sikring af poster udsat for denne type risikoeksponering benævnes cash-flow-hedges. ad 3) Investeringer i selvstændige udenlandske enheder er ligeledes risikoeksponeret. Denne risiko er afledt af cash-flow-risiko, idet virksomheden reelt sikrer de fremtidige pengestrømme fra den udenlandske enhed. Denne afhandling anerkender alle risikoeksponeringer. De ovenstående risikoeksponeringer kan forekomme som en direkte konsekvens af ændringer i markedsværdier. Risikoeksponeringerne kan også forekomme som en indirekte konsekvens af ændringer i renteniveau, valutakurser mv 9. Afhandlingen tager ikke hensyn til, hvorledes risikoeksponeringen fremkommer, men blot det faktum, at virksomheder bliver eksponeret overfor risici, som ønskes afdækket Porteføljerisiko Porteføljerisiko indeholder intet nyt i forhold til ovenstående definition af risici. Det bør nævnes, at mange finansielle institutioner anser deres risikoeksponering ud fra nettoaktiver/-passiver. Virksomhederne kan i stort omfang benytte sig af intern sikring 10. Derfor er virksomhederne kun eksponeret overfor det manglende match mellem aktiver og passiver. Frem for afdækning af samtlige transaktioner vil virksomhederne kunne foretage sikring af det manglende match. Risikoeksponering anskues således ikke på transaktionsniveau, men på virksomhedsniveau. 9 Adams, Jane; Major Issues Related to hedge accounting, side Se bilag 1 12

22 2.2.5 Risikotyper Prisrisiko Virksomheder er udsat for forskellige prisrisici. Prisrisiko opdeles i tre komponenter 11 ; valutarisiko, renterisiko og markedsrisiko, som alle behandles nedenfor. Valutarisiko Valutarisiko er udtryk for, at et finansielt instruments værdi vil ændre sig som følge af ændringer i valutakurser. Virksomhederne er eksponeret for valutakursændringer i tre henseender: - Transaktionseksponering: Vedrører virksomhedens løbende transaktioner i fremmed valuta. Dette kunne eksempelvis være betaling af et beløb i USD om 3 måneder. I så fald er virksomheden valutakurseksponeret overfor kursændringer på USD. I det konkrete tilfælde vil en kursstigning på USD medføre et tab, mens et kursfald vil medføre en gevinst. - Translationseksponering: Vedrører omregning af udenlandske datterselskabsposter til dansk valuta og er dermed snævert forbundet med konsolidering i koncernregnskaber. Det er således udelukkende en balanceorienteret risikoeksponering, der knytter sig til en dansk modervirksomheds nettoinvestering i et udenlandsk datterselskab. Eksponeringen kan afdækkes, forudsat at man kender nettoinvesteringens størrelse og tidshorisonten. Sikring er derfor kun realistisk på relativt kort sigt. - Konkurrenceevneeksponering: Virksomheder er risikoeksponeret på konkurrenceevnen, hvis en eller flere af virksomhedens konkurrenter anvender en anden funktionel valuta end DKK. Dette vil medføre, at kursændringer på den udenlandske valuta vil forskyde konkurrenceevnen mellem den danske virksomhed og konkurrenten. Aktuelt har den meget lave kurs på USD overfor DKK og EUR betydet, at europæiske virksomheder på verdensmarkedet er blevet svækket i konkurrencen med amerikanske virksomheder og andre virksomheder, hvis funktionelle valuta er knyttet til kursen på USD. Konkurrenceevneeksponeringen kan ikke sikres ved anvendelse af finansielle sikringsinstrumenter, idet de beløbsmæssige påvirkninger af en ændring i konkurrenceevnen og de tidsmæssige placeringer af disse beløb er praktisk talt umulige at fastlægge. 11 IAS 32, afsnit 52 13

23 Renterisiko Renterisikoen defineres som risikoen for, at et finansielt instruments værdi vil ændre sig som følge af en ændring i markedsrenten. Renterisikoen knytter sig derfor til de monetære poster. Risikoeksponeringen kan både være på cash flow (risikoen for renteændringer på variabelt forrentede finansielle instrumenter) og på markedsværdi (værdiændringer på fast forrentede finansielle instrumenter som følge af ændringer i markedsrenten). Virksomhedens renteeksponering kan estimeres udfra forskellige principper. 1. Sammenligning af aktiv- og passivsiden: I mange tilfælde vil der kunne foretages et skøn over risikoeksponeringen ved at sammenligne aktiv- og passivsiden. Såfremt størrelsen og fordelingen mellem variabelt og fast forrentede finansielle poster på aktiv- og passivsiden er nogenlunde ens, vil tab og gevinster alt andet lige udligne hinanden i tilfælde af renteændringer. Derimod vil en skæv fordeling af variabel og fast forrentede poster eksponere for renterisiko. Metoden er usikker, da der ofte vil være forskel i løbetiden mellem gældssiden og aktivsiden, hvorfor renteændringer vil påvirke de forskellige poster forskelligt. 12 Der skal således tages højde for hhv. forpligtelsernes og aktivernes varighed. 2. Varighed: Varighed er et klart og entydigt mål for rentefølsomheden på forskellige finansielle instrumenter. Varighed udtrykker hvor stor en kursændring, der vil være, hvis renteniveauet ændrer sig 1 procent. 13 Markedsrisiko Markedsrisikoen er den risiko, der er forbundet med, at værdien af et finansielt instrument ændrer sig som følge af en ændring i markedskurser. 14 Denne kursændring kan give sig til udtryk i en kursændring på det enkelte værdipapir, f.eks. at en given aktie falder i værdi, fordi det udstedende selskab har præsteret et dårligt resultat. Kursændringen kan også skyldes generelle forhold på markedet. Dette kan eksempelvis være nationaløkonomiske forhold, som påvirker den samlede efterspørgsel i samfundet og 12 I praksis vil tilstedeværelsen af langfristet gæld oftest betyde, at løbetiden er længere på gældssiden end på aktivsiden. 13 Ross; Corporate Finance, side IAS 32, afsnit 52 14

24 dermed også virksomhedernes salg. En sådan påvirkning vil dog have forskellig indvirkning på de enkelte værdipapirer. Markedsrisikoen vil i nogen grad være mulig at afdække med finansielle instrumenter. Sikringen vil primært foretages ved fastlåsning af købs- og salgspriser. Derimod er det tvivlsomt, om man kan sikre sig mod de bagvedliggende mikro- (f.eks. inkompetent virksomhedsledelse) og makroforhold (f.eks. en økonomisk recession). Årsagen er, at det vil være svært at finde et instrument, der udligner værdiændringen på det underliggende aktiv Kreditrisiko Kreditrisiko er risikoen for, at den ene part til et finansielt instrument ikke indfrier en forpligtelse og dermed påfører den anden part et økonomisk tab 15. Opfylder modparten ikke sine forpligtelser vil virksomheden opleve en reduktion af de fremtidige pengestrømme. Eksempelvis debitorer, hvor virksomheden har ydet sine kunder kredit. Ligeledes ved indgåelse af finansielle aftaler, hvor virksomheden bliver underlagt risikoen for, at modparten ikke indfrier sin del af aftalen. Kreditrisiko er en pengestrømsrisiko, som ikke kan afdækkes med afledte finansielle instrumenter, men som kan forsøges afdækket ved hjælp af f.eks. sikkerhedsstillelser. Eksempelvis kaution, hvor en tredjepart garanterer for indfrielse af fordringen. Hvorvidt der er tale om sikring er uklart, idet kreditrisikoen forsøges sikret med et instrument, som ligeledes er forbundet med en kreditrisiko. Se definition af sikring i afsnit Risikoens størrelse er aktivets regnskabsmæssige værdi. Debitorer målt til amortiseret kostpris: Virksomheden har givet debitor kredit. Virksomhedens risiko er hele tilgodehavendet, såfremt debitor ikke betaler. SWAPS målt til dagsværdi: Virksomhedens risiko er markedsværdien af aktivet. Såfremt modparten ikke indfrier, lider virksomheden et tab svarende til markedsværdien. Særligt omkring modregning bør det nævnes, at nettoangivelse ikke nødvendigvis medfører en reduktion af kreditrisikoen. Såfremt modparten ikke indfrier sin forpligtelse vil virk- 15 IAS 32, afsnit 51 15

25 somheden stadig være forpligtet til at betale sin forpligtelse. Kreditrisikoen er derfor hele modpartens forpligtelse. Kreditrisikoen for afledte finansielle instrumenter: Kreditrisikoen for afledte finansielle instrumenter er ofte begrænset, idet disse ofte indgås med banker 16. Ligeledes er børsnoterede instrumenter omfattet af garantiordninger, hvorved risikoen i sådanne tilfælde elimineres. Kreditrisikoen kan derfor betragtes som teoretisk Likviditetsrisiko/Finansieringsrisiko Likviditetsrisiko, også benævnt finansieringsrisiko, er risikoen for, at virksomheden vil have vanskeligt ved at fremskaffe tilstrækkelige midler til at imødekomme sine forpligtelser. Likviditetsrisiko kan forekomme som følge af, at det ikke er muligt at realisere et finansielt aktiv hurtigt til en pris tæt på dets dagsværdi 17. Likviditetsrisikoen i forbindelse med finansielle instrumenter omfatter værdiudsving og omsætteligheden. Likviditetsrisikoen omfatter således ikke blot risikoen for ikke at kunne fremskaffe den fornødne kapital, men også risikoen for at måtte sælge på ugunstige vilkår for at fremskaffe kapital. Risikoen er, at virksomheden ikke kan realisere til forventet pris. Risikoens størrelse vil være prisforskellen på aktivets fair value og realisationsprisen. Virksomheden er grundet likviditetsvanskeligheder nødsaget til at sælge på et tidspunkt, hvor markedsprisen er lav eller til en reduceret pris som følge af begrænset omsættelighed Pengestrømsrisiko Pengestrømsrisiko er risikoen for, at fremtidige pengestrømme forbundet med et monetært finansielt instrument vil svinge beløbsmæssigt. Eksempelvis kan sådanne udsving for et variabelt forrentet gældsinstrument medføre en ændring i det finansielle instruments effektive rente, normalt uden en tilsvarende ændring i dets dagsværdi 18. Et monetært finansielt instrument er et finansielt instrument, hvor virksomheden har krav på et fast pengebeløb. Et oplagt eksempel er valutakurssvingninger. En virksomhed har 16 Lav risiko for konkurs 17 IAS 32, afsnit IAS 32, afsnit 51 16

26 indgået en salgskontrakt med en udenlandsk virksomhed. Virksomheden vil modtage et på forhånd fastlagt beløb i fremmed valuta uafhængig af valutakursen. Ændringer i valutakursen har således indflydelse på virksomhedens pengestrømme. 2.3 Finansiel Hedging/Sikring Definition Barrons Dictionary of Finance and Investment Terms definerer sikring således: Hedge/hedging: Strategy used to offset investment risk. A perfect hedge is one eliminating the possibility of future gain or loss 19 Sikring skal derfor anses som to-sidet, dvs. man sikrer sig mod enhver værdiændring, uanset om denne er ugunstig eller gunstig for virksomheden. Dette er i overensstemmelse med definition på risiko i afsnit Visse finansielle sikringsinstrumenter er en-sidede. Disse har til formål at beskytte mod ugunstige ændringer, mens muligheden for gunstige ændringer fortsat bevares. Det ulige forhold mellem tab og gevinst stiller udsteder dårligt, hvorfor en-sidede instrumenter er dyrere at anvende som sikring.. Virksomheder kan beskytte sig mod risikoeksponeringer ved anvendelse af finansielle instrumenter, som modsvarer det risikoeksponerede. Således opstår der en sikringsrelation mellem to eller flere separate poster, hvor tab/gevinst på det sikrede instrument forventes helt eller delvis modsvaret af sikringsinstrumentet. Virksomheder tilstræber at finde finansielle instrumenter, som bevæger sig modsatrettet udviklingen i det sikrede instrument, dvs. jo højere negativ korrelation desto bedre. Anvendelse af sikring indikerer, at virksomhedsledelsen er risikoavers. Hovedformålet med sikring er at eliminere/reducere de risikoeksponeringer, som virksomheden er underlagt. Ved at sikre sig mod værdiændringer på eksisterende eller forventede risikoeksponeringer kan virksomheden reducere nogle udsving i virksomhedens resultat, som ellers ville være opstået. Der er forskellige omkostninger ved at sikre. Omkostninger kan være præmier betalt for de finansielle sikringsinstrumenter, garantibeløb der indbetales i forbindelse med indgåelse af sikringen eller en offeromkostning i form af mistet mulighed for gevinst ved anvendelse af 19 Bierman Jr. Harold; Hedge accounting: An exploratory Study of the underlying issues, side 55 17

27 to-sidede sikringsinstrumenter 20. I hvilken grad virksomheden vælger at sikre, vil derfor i praksis afhænge af en cost-benefit-analyse. 21 Sikring kan både rette sig mod eksisterende transaktioner og forventede fremtidige transaktioner. Der vil dog være en usikkerhed forbundet med fremtidige transaktioner, hvilket vanskeliggør en fyldestgørende sikring Afgrænsning af sikring overfor diversifikation, forsikring og spekulation Definitionen af finansiel sikring indeholder en afgrænsning af begrebet overfor andre begreber, som umiddelbart har visse ligheder med sikring. Disse begreber er diversifikation, spekulation og forsikring, herunder kaution. Diversifikation Virksomheden kan reducere sine risici ved at foretage diversifikation. F.eks. ved at sprede en aktieportefølje eller betale sine leverancer i flere ukorrelerede valutaer på flere forskellige tidspunkter. Den væsentlige forskel på sikring og diversifikation er, at sikring har til formål at reducere udsving i virksomhedens resultat eller balancesum, mens diversifikation også har sigte mod at optimere virksomhedens resultat. 22 Sikring defineres derfor at foreligge, når det primære sigte er risikoafdækning, mens alt andet er at anse som diversifikation. 23 Forsikring Forsikring har til formål at sikre mod fysiske risici, f.eks. tab ved brandskade. Sikring vedrører derimod forskellige prisrisici, som virksomheden er udsat for. 24 Under forsikring hører også kautioner. Kautioner skal i denne afhandling ses som de kautioner, som er stillet for debitorernes gæld til virksomheden. De vedrører virksomhedens kreditrisici, men kan ikke anses som sikring, idet en kaution i sig selv indebærer en kreditrisici i form af kautionistens manglende betalingsevne. Kaution har desuden ingen relation til de markedsrisici, 20 Dette er udelukkende en driftsøkonomisk omkostning, og ingen regnskabsmæssig omkostning. 21 Bierman Jr. Harold; Hedge accounting: An exploratory Study of the underlying issues, side 6 22 Et eksempel på diversifikationens muligheder ses ved aktieinvestering, hvor man indtil man, når op på mindstevarians-porteføljen, kan reducere standardafvigelsen samtidig med, at man øger det forventede afkast af porteføljen. 23 Bierman Jr. Harold; Hedge accounting: An exploratory Study of the underlying issues, side Bierman Jr. Harold; Hedge accounting: An exploratory Study of the underlying issues, side 56 18