RADIOMODTAGERSTATIONEN PA REERSO

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RADIOMODTAGERSTATIONEN PA REERSO"

Transkript

1 1965 TELETEKNIK 65 RADIOMODTAGERSTATIONEN PA REERSO G. Bramslev og B. Wedervang PogT senere artikel' Allerede i 1950 begyndte post- og telegrafvresenet at overveje en flytning af radiomodtagerstationen i Lyngby, idet den tiltagende private bebyggelse i nerheden efterhinden havde lukket for enhver udvidelse af antennearealet og desuden havde fremkaldt en mrerkbar forringelse af modtageforholdene. N{an kunne derfor forudse, at det i lobet af en kortere Arrakke ville blive nsdvendigt at finde en ny placering for stationen. Sagen trak imidlertid i langdrag, og fsrst i 1958, da lejemilet for en vigtig del af antennearealet ikke kunne fornys pi tilfredsstillende vilkir, og pladsforholdene i stationsbygningen ogsi var blevet meget dirlige, blev der taget definitiv beslutning om at forberede en hel eller delvis fl14- ning af stationen. Oprindelig havde man trenkt sig, at det mitte Fig. 1. Radiostationens beliggenhed pi Reerso. DK o2l.bg..71 vrere muligt at finde en ny placering et sted Nordsjalland, eventuelt ved Roskilde fjord, men det viste sig at vrere en yderst vanskelig opgave i denne del af landet at erhverve et tilstrrekkelig stort areal, der var helt fri for bebyggelse og lfl i passende stor afstand fra hojsprendingslinier og industrielle anlag, siledes at man havde garanti for et lavt radiostojniveau en lang irreekke frem i tiden. Fredningsmyndighederne sfl heller ikke med velvilje pi en placering af radiostationen i de omrilder, der eventuelt kunne komme pi tale. Undersogelserne blev dernast udstrakt til Vestog Sydsjalland, og interessen koncentreredes snart omkring halvoen Reerss mellem Kalundborg og Korsor, hvilken placering straks blev godtaget af fredningsmyndighederne. Ganske vist var en del af det trrugbare omr6.de noget mere kuperet, end man kunne onske sig for en radiostation, men til gengeld var beliggenheden i Storebelt serdeles gunstig for radiomodtagning, specielt for den vigtige forbindelse til Gronland, og inden for et ca. 500 ha stort omride fandtes der kun en enkelt landbrugsejendom og ingen hojspandingslinier. Alle forhold taget i betragtning mitte Reerss derfor betegnes som den bedst egnede placering for en ny radiomodtagerstation, og den endelige beslutning om ekspropriation af de nodvendige arealer blev taget i begyndelsen af Af hensyn til de ret pladskravende antenneanlreg kom erhvervelsen til at omfatte et areal pa 120 ha, der som vist pi fig. 1 mod vest og syd er begrunset af Storebalt og pi de ovrige sider af landbrugsjord. For at sikre stojfriheden blev endvidere et omride pa ca. 200 ha med en bredde af ca. 650 meter langs hele stationens >landgrense( belagt med sidanne servitutter, at enhver frembringelse af radiostoj til gene for modtagningen skulle vrere udelukket. Servitutbestemmelserne har fflet folgende ordlyd:

2 TELETEKNIK >Pi arealet m6. der ikke uden post- og telegrafveesenets tilladelse opfores bygninger - hverken til helirsbeboelse eller til beboelse en del af iret - verksteder og lign., og arealet mi ikke anvencles til lejrplads m.v. Der kan uden srerlig tilladelse fra post- og telegrafvasenet opfores sedanne lader og lignende bvgninger, som tjener landbrugsformal, sifremt disse bygninger er helt uden elektriske installationer. Elektriske anlreg og elektriske apparater af enhver art mfl ikke fore{indes eller benyttes pi arealet uden at vrre godkendt af post- og telegrafvresenet. Post- og telegrafvresenet afholder udgifterne til sidanne sikrings- og elektriske stojdrempningsforanstaltninger vedrsrende nrevnte anleeg og apparater, som gir ud o'r'er, hvad der i henhold til den til enhver tid gzeldende lovgivning kan krreves foretaget pi ejerens eller brugerens bekostning. Ycdligeholdelsen af anlcggene pihviler ejeren, og post- og telegrafveesenet er berettiget til at forlange anlreggene fjernet, ss.fremt manglende vedligeholdelse medfsrer forstyrrelser p6. radiostationen. Post- og telegrafvesenet er berettiget til at forbyde adgang til arealet med motorkaretajer, der ikke har lovligt rerinde pi dette. Post- og telegrafveesenet skal have adgang til at foretage radiostojdrempning pi motorkoretojer, herunder landbrugsmaskiner, som javnligt fardes p6. omri.det. Denne stojdrempning sker uden udgift for ejerne.< Det erhvervede areal er for storstedelens vedkommende blevet bortforpagtet som landbrugsjord til de tidligere lodsejere, idet radiostationens bygninger samt maste- og antenneanlreggene kun beslaglagger nogle fi procent af jorden. Opforelsen af stationsbygningen blev pibegyndt i oktober 1961 og afsluttet i september Den fsrste radiomodtager blev overfsrt fra Lyngby radio til Reerss den 7. oktober 1963, og i lobet af de folgende mineder kunne de resterende rnodtagere overfsres og efterhi.nden settes i drift. Stationens officielle indvielse fandt sted den 19. maj Fastlceg g else af stationens driftsopg auer For flytningen til Reerso kunne radiotjenesterne pi Lyngby radio opdeles i t) De faste radioforbindelser med Farserne (telefon), Gronland, Buenos Aires, Rio de Janeiro (fjernskriver og telex) samt Bangkok (telegraf). De modtagne signaler sendes over kabelnettet til Hovedtelegrafkontoret og Rigstelefonkontoret i Ksbenhavn, der fungerer som terminalstationer, idet der herfra ligeledes er kabelforbindelser til senderstationen i Skamlebrk. 2) Radiotelegrafforbindelser med danske skibe pd uerdenshduene. Stationen fungerer bade som modtagerstation og terminalstation, idet der fra de med modtagere forsynede ekspeditionspladser kan sendes morsetelegrafi direkte over senderne i Skamlebek. Befordringen til og fra Lyngby sker for telegrammernes vedkommende pr. fjernskriver og for radiobrevenes vedkommende pr. post. Der kan i ojeblikket ekspederes med indtil 7 skibe pil samme tid. 3) Radiotelegraf- og telefonforbindelser med skibe i danske faruande. Denne kystradiotjeneste, der tillige omfatter en konstant lyttevagt pi de maritime nodfrckvenser, deekker de >indre< danske farvande omhring oerne og supplerer saledes stationerne i Blivand, Skagen og Ronne, der hovedsagelig betjener de >ydre<< danske farvande. Der forelindes 2 ekspeditionspladser for morsetelegrali med sendere placeret i Skamlebrek og pi Amager og fire radiotelefonterminaler med ledninger til i alt 6 positioner for fremskudte sendere og modtagere langs Sjellands kyster. TelegrafTorbindelserne afvikles pfr frel<r'enset omkring 500 khz og telefonforbindelserne i frekvensbindene 1,6-3 MHz og MHz. Det var isrer for de under 1) og 2) nrevnte forbindelser, at en flytning af Lyngby radio var pikrevet, idet begge tjenestel arbejder i Hlr-omridet (3-30 MHz), hvor der mi stilles store krav til et lavt lokalt stojniveau og til anvendelse af store pladskrrevende retningsantenner. En flytning af de under 3) nrevnte tjenester havde ihke den samme aktualitet pi grund af den udstrakte anvendelse af fremskudte modtagere i MF-bindet og den igangvrerende udbygning med VHF-telefonistationer langs Sjrellands kyster. N{edens flytningen fra LyngbSr til Reerss af modtageranlreggene for de faste radioforbindelser ikke mfltte antages at frembyde stsrre personalem:essige problemer, idet modtagernes betjening og vedligeholdelse kan foretages af et fitalligt teknisk personale, ville en flytning af de under 2) nrcr'nte HF-forbindelser med skibe vere forbun-

3 1965 TELETEKNIK 67 c.[] tln E= U Service o!: rfi<;fn Fig. 2. Grundplan af stationsbygning.

4 68 TELETEKNIK 1965 det med betydelig storre vansheligheder af denne art, idet der ved denne tjeneste er beskreftiget et personale pil 25 mand. Det er klart, at en omplantning af si stort et personale til den ret afsides beliggende egn ved Reerso miltte fremkalde en rekke problemer og ville fi vidtrekkende sl<onomiskc konsekvenser, idet der i givet fald mfittc opfores et tilsvarende antal boliger for personalet. Der blev derfor pil et ret tidligt tidspunkt ivrerksat underssgelscr for at fi godtgjort, om det var muligt at bestride denne tjeneste ved kun at overfsre selve modtagerne til Reerss og ladc disse betjening over lange ledninger. Den ombyggede modtager blev afleveret til post- og telegrafvesenet i december 1962, og den efterfolgende afprovning under drift viste, at fjernbetjeningen fungerede fuldt tilfredsstillendc. Pir et lidt senere tidspunkt gik post- og telegrafra:scnets radioingeniortieneste selv i gang med at udvikle og konstruere cn fjernbetjent modtagcr ved benyttelsc af et sarligt princip, hvor prohlemerne med fjernstyring og fjernaflresning af deu indstillede frekvens var af en sidan karakter', at de sksnnedes at kunne lsses mcd de ressonrccr, der stocl til Fig. 3. Stationsbygningens facade. fjernbetjcnc af personalet pi Lyngby radio over telegraf- og telefonhredslob. Pi denne mide kunne ekspeditionen af telegrammerne som hidtil foregi i Lyngby, og man kunne pi denne station bevare den sterke konccntration af maritim teletra{ik, som rrar onskelig bide ud fra et personaleokonomisk synspunkt og af hensyn til stationens betyclning for skibsfartens sikkerhcd. Pi det titlspunkt, hvor afgorelsen om flytningens omfang skulle trpffes, kunne radioindustrien imidlertid kun tilbyde ganske fi modtagert-vper, der egnede sig til fjernbetjcning ovcr telefon- Iedninger, og en afprovning pi Lyngby raclio af en af disse modtagere fremstillet i udlandct gav heller ikke noget sarlig overbevisendc resultat. Det danske {irma Dansk Servo 'I'eknih, Soborg, som har specialiseret sig i at udfsre anhg for fjcrnstyring over telcfonledninger, mente imidlertid, at denne opgave m6.ttc kunne loses, og i foraret 1961 blev det o'i'erdraget lirmaet at indrette en HF-modtager fra Lyngby radio til fjernradioingeniortjenestens ridighed. De vigtigste dcle af denne modtager var frerdigfremstillet i 1963 og viste sig Iigeledes at arbejde tilfreclsstillende pi Lyngby radio. Det blev herefter besluttet, at Reerss stationen skullc indrettes dels metl modtagere for de fastc radiotjenester og dels med fjernbetjentc modtagere for de under 2) navnte radioforbindelser med skibe. Sidstnrevnte tjeneste skullc eventuelt sencre udvides til at omfatte radiotelefonsamtaler mcd skibe pi langfart, idet et stadig stigencle antal af disse bliver forsynet med apparatur herfor. Stationens antenneanl:cg skulle endvidere indrettes siledes, at der kunne opnfrs retningsmodtagning fra et oven'eiende antal positioner for skibc pi vcrdenshavene, samtidig med at en clel af disse antennel kunne finde anvendelsc ved de faste radiokredslsb. De forskellige udviklingsarbejder med fjernbetjente modtagere og antennevrelgcre er endnu ikkc afsluttet, hvorfor den efterfslgende beskrivelse kun vil omfatte bygningerne, antenneanlreg-

5 1 965 TELETEI(NIK 69 Fig. 4. Stationsbygning og materielbygning. gene og de indtil 1964 installerede modtagere for de faste radiokredslsb. Stationsbgg ningen Fig. 2 viser en grundplan af stationsbygningen, hvis udseende i ovrigt fremgir af fotografierne fig. 3 og /*. Den er udfort som en l-etages jernbetonbygning 21 x 38 m2 med fuld kabelkrclder og stir ved en kort mellemgang i forbindelse med en 190 m2 materielbygning. I stationsbygningens midterparti findes to modtagerlokaler pi henholdsvis 225 og 95 m2 samt et lokale pi 36 m2 for stationens ratliokontroltjeneste, medens der langs yden'eggene er kontorer og varksteder, et sarligt lokale for stationens telegraf- og telefonudstyr samt spise- og opholdslokaler for personalet. I'ig. 5 viser motltagerlokalerne og fig. 6 et af varkstedcrne. Da modtagerlokalerne kun er forsynet med ovenlvs og derfor ikke har mulighed for eltektiv udluftning gennem vinduer, er der indrettet et ventilationsanlag med kanaler for indblasning og udsugning af luft. Xlaterielbygningcn rummer stationens hojspendingstransformatot, der er pi 100 kva, og et 5. tr{odtaqerlokaler. Fig. 6. Verksteds- og malelokale,

6 70 TELETEKNIK 1965 dieseldrevet reservestromsaggregat pi 40 kva samt magasiner for kabel- og antennemateriel. Den elektriske belysning er indrettet med ca. 200 lysrorsarmatutet, af hvilke dog kun ca. 30 er tilsluttet, nir stromforsyningen tages fra stationens dieselanlag. Antenneanleggene Ved projekteringen af antenneanleggene pi Reerss har man lagt vregt pi i alle forekommende retninger at opni den storst mulige antenneforstarkning og retningsvirkning med et rimeligt antal antenner. Som antennetype benyttes na:sten udelukkende rhombeantennet. men da denne antennetype kun er effektiv over en azimutvinkel pi grader afhrengig af den benyttede frekvens, mi man have retningsantenner for mindst 20 forskellige, javnt fordelte azimutretninger. Nogle af disse retninger var pa forhind givet, idet visse af antennerne ogsi benyttes til de faste radioforbindelser med Gronland, Faroerne, Sydamerika og Thailand og derfor skal vrere rettet direkte mod de pfigreldende landstationer. En jrevn fordeling af azimutretningerne har man opn6.et ved et antennesystem baseret pi antenner for 22 forskellige retninger; dette giver samtidig en god drekning for modtagning i enhver trenkelig Fig. 7. Sektorkort for retningsantenner.

7 1965 TELETEKNIK 7l _loo Fig. 8. Plan over antenneanlag. retning. Hver antenne benyttes altsi ved modtagning inden for en vis vinkelsektor, og fig. 7 viser et pejlekort for Reerso radio, hvorpi disse 22 sektorer er indtegnet. Placeringen af antennerne p5. stationsarealet fremgir af fig. B. Da en rhombeantenne kan benyttes i to diametralt modsatte retninger, vil 11 antenner med ca. 17 graders vinkelforskel give i alt 22 forskellige modtageretninger. For retninningerne til Gronland, Sydamerika og Thailand findes mere end 6n antenne, dels for opnd.else af drekning af et stsrre frekvensomride og dels for

8 72 TELETEKNIK opnielse af diversity-effekt i modtageren. Herved kommer det samlede antal rhombeantenner op pf, 15. Retningsantennerne er benrevnt ved numre mellem 3 og 36, der er afledet af antennernes azimutgradtal. En antenne, hvis hovedretning f' eks. har azimutvinklen 52 grader, benevnes som antenne nr. 5; en antenne med hovedretning 312 grader beneevnes antenne nr. 31' Er der flere antenner med samme retning (som f. eks. antennerne mod Gronland), tilfojes nummeret et bogstav. Rundstrilende antenner og eventuelle mindre antenner, som ikke skal indgi i retningsantennesystemet, bennvnes ved fortlobende numre fra 40 og opefter. Nir man som retningsantenner har valgt i hovedsagen at benytte rhombeantenner, skyldes det, at disse har ret stor retningsvirkning og forsterkning og er anvendelige over et bredt frekvensomride. Det frekvensomrade, hvori en given rhombeantenne kan anvendes, begrrenses nedadtil af den mindste tilladelige forstrerkning, idet forstrerkningen falder med frekvensen. Opadtil begrrenses frekvensomridet af, hvor skarp man kan tillade hovedstrilen i udstrilingsdiagrammet at blive, idet denne ved stigende frekvens bliver skarpere og til sidst splitter op i sidestraler. Ved anvendelse af rhombeantenner til de vigtige radiokredslob for faste fjernskriverforbindelser mi man have mindst to rhombeantenner i samme retning for at kunne drekke frekvensomr&det 4-28 MHz, hvori disse tjenester afvikles. Som retningsantenne for kortbolgetelegrafi med skibe kan en rhombeantenne dog benyttes over et noget stsrre frekvensomride end ved anvendelse til fjernskriverforbindelser, idet man kan tillade lidt mindre antenneforstrerkning og delvis opsplitning af hovedstrilen' Da endvidere det benyttede frekvensomrfi,de for disse radioforbindelser normalt kun er 4-22 MHz, kan man med en enkelt rhombeantenne dpkke dette frekvensbind med tilfredsstillende resultat. De 9 ens rhombeantenner, som udgor stsrstedelen af retningsantennerne, har en sidehngde pi 120 m, og hojden over jorden er ca. 28 m. Den maksimale forsterkning er ca. 18 db i forhold til en halvbolgedipol i frit rum. Den store rhombeantenne for Grsnlandsforbindelsen (nr. 31 B), der har en sidelrengde pi 260 m, benyttes pi frekvenser, der er lavere end 8 1\{Hz, medens de hojere frekvenser dakkes af en mindre rhombe delvis ophrengt pi de samme master. Mod Sydamerika benyttes ligeledes to forskellige antenner for lave og hoje frekvenser, men den stsrste rhombe har kun 180 m sidelrengde (nr. 23). Til forbindelsen med Grsnland og Feroerne er der ogsfl oprettet en anden antennetype, den sikaldte logaritmisk periodiske antenne (nr. 31 C), der har den egenskab, at den kan anvendes over et meget stort frekvensomride. Udstrilingscliagram og impedans varierer periodisk med logaritmen af frekvensen, og ved hensigtsmressig konstruktion kan man holde disse variationer inden for ret snrevre grrenser og derved fa en antenne, hvis egenskaber stort set er uafhangige af frekvensen inden for et frekvensomride pi 10 : 1. Til gengald har den noget mindre forsterkning end en rhombeantenne. Konstruktionen af den logaritmisk periodiske antenne fremgir af fig. I' Den bestir af en rrekke jordforbundne, shuntfodede antenneelementer, der er ophrngt fra et baretov mellem en 24 meter og en 4,8 meter mast. Pfl Reerso er der opsat to sidanne antennetapper forbundet til den samme fodeledning som vist pi fig. 10. Herved opnfls en forstrerkning for hele antennen pi 8 db i forhold til en kvartbolgeantenne og et effektivt frekvensomrflde pi 4-30 MHz. Antennen er forsynet med et stort jordnet og er placeret sfl tat som muligt ved havet, idet nogle udfsrte milinger har vist, at radiobslger fra Gronland ankommer und.er si smi vinkler med horisonten (ca. 4 "), at de deempes merkbart ved at passere over selv ret korte landstrekninger'r'). Endelig har stationen til ridighed 2 omvendt-v antenner (nr. 19 og 31 D), der bestir af en kobbertrfld fort over toppen pfl en mast og i hver ende fastgjort til en prel. Antennetriden danner da en figur som et omvendt V. Disse antenners egenskaber minder en del om rhombeantennens, men forstrerkningen er noget mindre. Til anvend,else i de tilfreide, hvor retningsvirkning ikke er onskelig, forefindes 2 vertikale antenner, der hver bestir af en 30 meter haj' afbarduneret stilmast med isolator i fodpunktet. Der er i alt 49 antennemaster; den store rhombeantenne for Grsnlandsforbindelsen breres af 65 m hoje stilgittermaster. Rhombeantennerne med retning mod Sydamerika er ophrengt i 40 m hoje stilgittermaster; de ovrige antenner breres af 30 m master, hvoraf de 10 er stilgittermaster' og resten er trremaster. - t A"d"^"", J. Bach: Reception of Skywave Signals Near a Coastline. JOURNAL OF RESEARCH of the National Bureau of Standards - Vol. 67D. No 3' Maj-Juni 1963.

9 1965 TELETEKNIK 73 Logaritmisk periodisk antenne. Antennerne er fsrt til stationsbygningen ved koaksialkabler med smfl tab for at undgfl mrerkbar drempning af signalerne. De anvendte kabler har en impedans pil 75 ohm og ved 10 MHz en dempning pi 0,4 db pr. 100 m. Kablerne er hule og holdes under tryk for at forhindre vandindtrangning, hvis der skulle opsti en utathed. Disse kabler, der har en yderdiameter pi 30 mm, er ret uhandelige til fremforing i stationsbygningen, og fra kabelindforing i kelder til et centralt placeret antennefordelerpanel benyttes derfor kabler med 17 mm diameter. Fig. 10. Fodepunkt for antenne 31 C. Antenneforcterkere N6l en antenne skal anvendes samtidig til flere modtagere, m6. man for at undgfl nedsettelse af signalstyrken indskyde en fordelingsforsterker mellem antenne og modtagere. PA Lyngby radio benyttes antenneforstarkere med tilslutningsmuligheder for indtil 6 modtagere, hvad der i dette tilfalde er tilstrrekkeligt. Pi Reerso radio mi man imidlertid regne med muligheden af indtil modtagere p6. samme antenne, og da sidanne fordelerforstarkere ikke er normal handelsvare, har man p6. radioingeniortjenestens laboratorium udviklet en antenneforstrerker med meget lav udgangsimpedans (mindre end 5 ohm), siledes at mange modtagere kan tilsluttes udgangen parallelt. Ved de i handelen vrerende antenneforsterkere kobles modtagerne ikke direkte parallelt pi en frelles udgang, men holdes indbyrdes adskilt ved et modstandsnetvrerk. Grunden hertil er, at man vil forhindre de enkelte modtageres bagudstriling af oscillatorfrekvensen gennem antennetilslutningen at na frem til de ovrige modtagere, der er tilkoblet samme antenneforsterker. Ved mfl- Iing pi forskellige af de normalt anvendte modtagere har det imidlertid vist sig, at oscillatorudstrilingen p6. nyere modtagere sjreldent overstiger 5 mikrovolt, milt ved en belastning af antenneindgangen svarende til modtagerens indgangsimpedans. Tilsluttes modtageren en antenneforstrerker med en udgangsimpedans pi ca. 5 ohm, vil oscillatorudstrilingen blive sfl kraftig drempet pfl grund af den lave impedans, at den vil vare uskadelig.

10 74 TELETEKNIK 1965 Et andet problem pi Reerso er den relativt korte afstand til radiofonisenderne i Kalundborg. Man har pil Reerso milt antennesprendinger pir op til 0,5 volt pi langbolgefrekvensen 245 khz og op til 1,5 volt pi mellembolgefrekvensen 1061 khz. Det var da klart, at antenneforsteerkerne mitte vrere forsynet med filtre, som drmpede disse frekvenser tilstrrekkeligt til at undgi krydsmodulation. Ganske vist benyttes udelukkende frekvenser over 4 MHz pi Reerso, si fiitrene kunne af den grund \rrcre ganske enkle, men af hensyn til eventuel senere oprettelse af radiotjenester pi mellembolgefrekvenser drekker de udviklede antenneforstrerkere frekvensomridet 1,6-28 MHz og er forsynet med de nodvendige filtre til drempning af radiofonistationer pfl langog mellembolge. Foruden de nrevnte krav til den udviklede antenneforstrerker mitte man ogsi krave en tomgangsforstrerkning pi mere end 4 db dels af hensy+l faldet i forsterkning ved stigende belastning og dels af hensyn til dampningen af signalerne i det kommende fjernstyrede antennevalg. Endvidere skulle den have gode krydsmodulationsegenskaber og lav egenstoj. Endelig skulle forstrerkeren ogsi helst vrere simpel og ukritisk i opbygning. Efter nogle indledende forsog blev det klart, at man for at opni tilstrakkelig gode krydsmodulationsegenskaber ikke kunne anvende transistorer, men mitte benytte udgangsror, idet disse har et stort udstyringsomride, og valget faldt da hurtigt pi pentoden E 55 L, der er en ret ny rortype. Den har normal anodestrom 50 ma og en usedvanlig stor stejlhed, nemlig 45 ma/v, og er sflledes velegnet til anvendelse i bredbindsforstrerkere og som katodefolger, hvor der krreves lav udgangsimpedans. Fig. ll viser et diagram af antenneforstrerkeren; den besti.r af et indgangsfilter, et forstierkertrin, en katodefolger samt en udgangstransformator og har folgende hoveddata: FrekvensomriLde: 1,6-28 MHz. Indgangsimpedans: 75 ohm. Udgangsimpedans: mindre end 5 ohm. Forstrerkning: 6 db+ 1,5 db. Stojtal: 7-10 db. lntermodulation: ved 2, signaler, hver pi 100 mv og med frekvensen /1 og f2, PitrYk Testpunkt Testpunkt CI C2 C4 c3 c10 C5 C8 c6 c9 C7 c12 ct4 cl, c13 ctl 1500 pf 1000 pf 820 pf 10 nf 10 nf 56 pf 0,1 pf 50 pf Fig. 11. Diagram af antenneforstrerker Ll l5 ph L2 L3 L4 4,5 ph L56H Rl 400 a R2 5,6 kj? R3 33 kj? R4 200 I R5 300 I R R7 n8 n9 R10 nl1 Rl2 n13 R14 nl5 vtv2 390 a ko 56 ko 68 kjz 1,6 kj? 20!2 10 J2 E 55L indgangen, vil intermodulationsproduktet /1 *f2 vnre drempet i middel 50 db pi udgangen i forhold til signalerne /1 og /2 pfl udgangen. Radiofonililter: drempning af 1061 khz ca. 48 db. drempning af 245 khz ca' 75 db.

11 1965 TELETEKNTK 75 triltelet er formet som ct hojpasfilter bestientle af 3 l-led metl konstant ( og grensefi'ekvcns ca. 1,3 I{Hz; transf<lrmatoren 71 intlgir som shuntledtlet i sitlste letl. Af hensvn til inclgangsimpedansens lionstans er filterinclgangen cnclvidere forsl'nct metl et sericafletlct letl mcd lr - 0,6; <lette lctl giver tlesudcn crl kraftig tl:empning af Kalunrlborgs mellembslgefrckvens 1061 hhz. Transfclrnratolcn Z1 transformcrcr fra 75 ohm til 400 oh.rn oq cftcrfnlqes af forstrrkcrtlinet metl Fie. 13 Antenneforsteerker, set fra oven. ved hoje frelivenser netlsitttcl modkolllingen. I(atodcfolgcren bestilr ligcletles af et E 55 L, og for at fi tilstrakkelig lav udgangsimpedans er' tlettc tilsluttet cn specielt viklet udgangstransformator mcd impeilanstransformation 9: 1. Fig. l2 og 13 er fotografier af tlen far<ligc forstelker. Fig. 12. Antenneforsterker, set fra neden. pentoden E 55 I-; i anodekreclsen er der for at fi tilstrekkelig forstrerkning ved hoje frehvenser indsat en serieselvincluktion 14, hvis virkning clampes passentle af modstanden R6. Der cr indfort strsmmodkobling ved modstanden R5 i katoden; den korrigeres af kondensatoren C7, som Radiomodtagere De faste radiohredslob, clel el overfort til Reelso, omfatter som navnt cn radiotelcfonforbindelse til Frrscrnc samt telegraf- og fjcrnskriverforbinclclser til Gronland, Buenos Aires, Rio de.ianeiro og Banghok. Hertil ben-yttes folgcntle rnodtagere (fig. l/r), der alle cr fremstillet af Nlarconisclshabet i Enqland: Fig. 14. triodtagere for faste radiotjenester.

12 76 TELETEKNIK enkeltsidebinds-modtagere type HR 21, der er i stand til at overfsre indtil 4 telefonkanaler pi samme brerefrekvens ved udnyttelse, af de to sidebind uafhengigt af hinanden; 5 frekvensskift-modtagere type HR 11, der enten kan overfsre morsetelegrafi eller 2 fjernskriverkanaler ved benyttelse af tidsmultipleks ; 2 enkeltsidebinds-modtagere type HR 24, der i forbindelse med Marconi flertoneudstyr type HL 14 pi 6n beerefrekvens kan overfsre baud fjernskriverkanaler. Disse modtagere benyttes ved forbindelsen til Godthib. Til radiokontroltjenesten, der omfatter kontrol- Iytning og frekvensmiling af de fleste af de i Danmark arbejdende radiosendere p6. frekvenser lavere end 30 MHz, benyttes en RACAL modtager type RA 17 L i forbindelse med en Marconi frekvensmaler type TN{E 2 (fig. l5). Telefonimodtageren HR 21 har folgende hoveddata: Frekvensomride 3-27,5 MHz. Modtageren kan enten afstemmes kontinuert eller krystalstyres. Den automatiske frekvensindtrrekker korrigerer for frekvensdrift inden for f 3 khz og afstemmer modtageren til den rigtige frekvens med en fejl mindre end 1 Hz. Nlodtagerens totale selektivitet er siledes, at drempningen af signaler, der er mere end 500 Hz uden for gennemgangsomrfldet, er stsrre end 75 db for signalfrekvenser under 10 N{Hz og storre end 60 db for frekvenser over 10 N{Hz. Stojtallet er mindre end 6 db for frekvenser under 10 MHz og mindre end 9 db for frekvenser over 10 MHz. Modtageren er sammen med stromforsyningsenhederne indbygget i et kabinet, hvis ydre mfrl er 214 x 56 x 60 cme. Eflektforbruget er ca. 400 watt. En udforlig beskrivelse af modtageren findes i TELETEKNIK 1956, side 21. Telegrafimodtageren HR 11 er beregnet for diversitymodtagning af telegrafi- og fjernskriversignaler enten som on-off eller som frekvensskift. Den bestar af to modtagerenheder med felles oscillatorenhed; der er automatisk frekvensindtrakning, og det kraftigste af signalerne fra de to modtagerenheder udvelges automatisk. Modtagerens hoveddata er folgende: Frekvensomrhde 3-27,5 MHz. Modtageren kan enten afstemmes kontinuert eller krvstalstyres. Den automatiske frekvensindtrekker korrigerer for frekvensdrift inden for a 3 khz og afstemmer modtageren til den rigtige frekvens med en fejl mindre end 4 Hz. Mellemfrekvensselektiviteten bestemmes af krystalfiltre; med en omskifter kan man vrelge mellem to bindbredder, og modtageren fdls med to forskellige filterbestykninger, nemlig 0,5 khz og I khz eller 1 khz og 2 khz. Stojtallet er mindre end 6,5 db for frekvenser under 10 MHz og mindre end 8 db for frekvenser over 10 MHz. Telegraferingshastigheden af de modtagne signaler kan vare op til 300 baud ved 2 khz bindbredde og 850 Hz frekvensskift. N{odtageren er sammen med stromforsyningsenheder indbygget i kabinet, hvis ydre Fig. 15. Radiokontrollokale. mdll er 214 x 56 x 59 cm3. Effektforbruget er ca. 500 watt. Fig. 16 viser et blokdiagram af modtageren. Hver af de to antennetilslutninger har sine egne signalfrekvens- og mellemfrekvensenheder, der forsynes med de nodvendige blandingsfrekvenser fra en feelles oscillatordel. I antenneindgangen er indskudt et variabelt drempningsled 0-40 db i spring pi 10 db; efter drempningsleddet folger en to-trins signalforsterker, hvorfra signalet fores til 1. blandingstrin. Den tilforte oscillatorfrekvens fis enten fra en l'ariabel oscillator eller fra en krystaloscillator. Fsrste mellemfrekvens er 2600 khz og har to forstrerkertrin; herefter folger et blandertrin, hvor den tilforte oscillatorfrekvens er 2500 khz, som kan varieres + 3 khz enten

13 1965 TELETEKNIK tt Sighollorsterh.r L Oscillator (krystol) 99 kh2 oscilldtoa l00hhz oscillolt Fig. 16. Blokskema for HR 11 modtager. manuelt eller motorstyret. Af blandingstrinet udtages mellemfrekvensen 100 khz. I 2. mellemfrekvens sker den egentlige selektion, idet der her er indskudt krystalfiltre. Fra udgangen af denne mellemfrekvensforstrerker forgrener signalet sig dels til kredslobet for automatisk volumenkontrol, dels til kredslsbet for udvrelgelse af det kraftigste af signalerne fra de to modtagerenheder og endelig til endnu et blandingstrin, hvortil der fsres en oscillatorfrekvens pi 90 khz. Af blandingstrinet udtages 3. mellemfrekvens pi 10 khz, som efter et par trins forstrerkning fsres gennem en begrenser til en frekvensdetektor, hvori det modtagne frekvensskiftsignal omsettes til en jrevnsprending, hvis polaritet skifter i overensstemmelse med signalet. Denne jrevnspanding fores derpi til skermgitteret i en pentode. Udvalgelsen af det kraftigste af signalerne sker ved, at man fra udgangen af de to 100 khz mellemfrekvensforsterkere udtager signalspandinger og ensretter dem. De herved fremkomne to jaevnsprendinger, hvis starrelse er mal for signalstyrken i de to modtagergrene, srettes op mod hinanden siledes, at hvis signalet fra den ene modtagerenhed er kraftigst, er den resulterende jrevnspanding positiv; er signalet fra den anden modtagerenhed det kraftigste, bliver den resulterende javnspending negativ. Denne jrevnspending, hvis polaritet altsa afheenger af, hvilket signal der er kraftigst, fores gennem et triggerkredslob til styregitrene i de tq pentoder, til hvis skarmgitre signalerne fra de to modtagergrene er fort. Jrevnspendingen tilforcs styregitrene pi en sidan mide, at pentoden horende til det kraftigste af de to modtagne signaler bringes til at lede signalet videre til en udgangsforsterker, medens pentoden hsrende til det svageste af signalerne lukkes og derved afskarer det svage signal fra at nil udgangsforstarkeren. Pi en monitorudgang kan signalerne kontrolleres, idet disse udtages fra udgangen af 100 khz mellemfrekvensforstarkeren og blandes med en oscillatorfrekvens pfl enten 99 khz eller 100 khz. Vrelges oscillatorfrekvensen 99 khz, fis som monitorsignal i telefonen en stodtone, hvis frekvens svinger omkring I kh4 afhrengig af frekvenssvinget i det modtagne signal. Vrelges oscillatorfrekvensen 100 khz, bliver monitorsignalet en lavfrekvent stodtone, hvis frekvens er lig med det halve frekvenssving; dette signal benyttes ofte ved afstemning af modtageren, idet man indstiller modtageren, til denne lave stsdtone hsres. Den automatiske frekvenskorrektion sker pi folgende mide: Fra udgangen af 10 khz mellemfrekvensforstrerkeren fores signaler fra de to modtagergrene til en frelles begrrenser og derpi til en frekvensdetektor, hvis centerfrekvens er lig med den ene af frekvenserne i frekvensskiftsignalet; centerfrekvensen kan iendres svarende til forskellige frekvenssving. Fra denne frekvensdetektor ffls ved forstemning af modtageren en jevnsprending, hvis polaritet afhrenger af, til hvilken side modtageren er forstemt. Jrevnspandingen styrer en ringmodulator, hvortil der fores et 400 Hz referencesignal. Jrevnsprendingen 6Lbner ringmodulatoren for de 400 Hz; er javnsprendingen positiv, vil de 400 Hz blive fort direkte gennem modulatoren. Er jrevnsprendingen negativ, vil de 400 Hz blive fasedrejet 180 grader i modulatoren. Fra modulatoren fores de 400 Hz til den ene vihling pi en tofasemotor, hvis anden vikling fir spanding direkte fra 400 Hz oscillatoren. Motoren er over et snekkedrev tilkoblet en lille variabel kondensator, som er anbragt i afstemningskredsen for 2.5 MHz oscillatoren. Hele kredslsbet er siledes indrettet, at motoren drejer den variable kondensator mod korrekt afstemning og standser, nflr denne er opniet.

14 78 TELETEKNIK I 965 Enkeltsidebinds telegrafimodtageren tvpe HR 24 er i hovedtrrekkene opb;'gget som modtageren t5'pe HR 21, men adskiller sig fra denne ved dels at vrcre en diversity-modtager, dels ved hun at overfore 6t sidebind. Den bestir af to modtagerenheder med frelles oscillatordel. De to mocltagergrene har ligesom i frekvensskiftmodtageren HR 11 frelles AVC-kredslob, men i modsetning til denne sker der ikke i HR 24 nogen egentlig udvrelgelse af det kraftigste af de to signaler, og modtageren har derfor en lavfrekvensudgang for hver af de to modtagergrene. Herfra fores signalerne til flertoneudstyret type HL 14, hvor de filtreres og kombineres. Flertoneudstyret HL 14, der ses pil fig. l7 mellem de to HR 24 modtagere, tillader overfsrsel af indtil seks 100 baud telegrafkanaler pil samme bmrebolge. Der benyttes frekvensskiftsignalering, altsii med 6n tonefrekvens for tegn og en anden for mellemrum, og samtlige 12 tonefrekvenser ligger inden for en bindbredde pi 3000 Hz. Da de 12 toner pi mange mflder kan sammensettes til 6 to-tone kanaler, kan man med systemet opni en vis frekvens-diversity for flervejsudbredelse af de modtagne signaler, idet der afgives korrekte telegraftegn, nir blot enten tegnfrekvensen eller mellemrumsfrekvensen modtages. Fig. lb viser et blokdiagram af flertoneudstyret. Fra de to modtagergrene i HR 24 modtageren fsres lavfrekvenssignalerne til hver sin indgangsforstrerker, der bestir af et forsterkertrin efterfulgt af en katodefslger, hvis udgang er tilkoblet samtlige tonefiltre for den pigeldende signalgren. For hver signalgren er der 12 filtre, 6 for tegnfrekvcnser (mark) og 6 for mellemrumsfrekvenser (space), der alle har en indbl'rdes afstand pi 170 Hz. triltrene, der er opbygget som bilndpasfiltre med en ll clb bindbredde pi 140 Hz og en 40 db b$ndbredde pfl 260 Hz, efterf{rlges af detektorkredslsb, som andrer tonesignalet til et dobbeltstr{rmssignal. Detektorerne bestir af en totrins balanceret forstarker og en dobbeltensretter samt et diodehredslsb med stor tidskonstant, der benyttes til genindsetning af en jzevnspendingskomponent svarende til halvdelen af signalamplituden, hvorved man undgir tegnforvrengning ved selektiv fading pi radiotransmissionsvejen. Fig. 17. Modtagerudstp for Godthflb-forbindelsen. Konal I Filter Spoce fro modt. A LF- signol fro modt. B Signolforster ker Sigrnlforsterker Filter Spoce rttfi3 Fig. 18. Blokskema for HL 14 udstyr.

15 1 965 TELETEKNIK 79 Fig. 19. Forstmrkerlokale med linieudstyr. Der er 6 cns detektorer for tegnfrekvenser og 6 for mellemrumsfrekvenser, hvis afgivne irevnsprending i hvert ojeblik har samme'polaritet som jevnsprendingen fra tegndetektorerne i samme kanal. Herved opnar man, at udgangssprendingerne fra de til hver kanal hsrende 4 detektorer (1 detektor for tegn og 1 for mellemrum i hver modtagergren) kan parallelkobles i et modstandsnetvprk. Herfra fsres de kombinerede signalsprenclinger gennem en jrevnsprendingsforstrerker, hvor der sker en forsterkning og amplitudebegrrcnsning. Udstyret er opbygget i enheder med trykte kredslob; siledes danner hvert {ilter en enhed, der hurtigt kan omplaceres svarende til den frehvensafstand, man til enhver tid onsker mellem tegn- og mellemrumsfrekvenser i de enkelte kanaler. Linieudstgr De modtagne telegraf- og telefonsignaler fores over kabelkredslob til henholdsvis Hovedtelegrafkontoret og Rigstelefonkontoret i Ksbenhavn, idet et i 1963 nedlagt kabel fra Reerss til Lsve danner forbindelsen til brerefrekvens- og pupinkabelnettet med kredslob dels over Slagelse og dels over Kalundborg. Som reserve for disse fremforingsveje er der endvidere etableret en radiokadeforbindelse fra Reerso til radiokeedetirnet i Slots Bjergby ved Slagelse. Denne forbindelse arbejder pfl frekvenser omkring 2000 MHz under benyttelse af en parabolantenne, der ses over stationsbygningen pn fig. 4. Linieudstyret, hvoraf et udsnit er vist pi fig. 19, er opstillet i stationens forstrerkerrum. Det omfatter forelobig et berefrekvensudstyr Iype Z 12 N for 12 barefrekvenskanaler, et tonetelegrafudstyr type WT 24ll med tilhorende telegrafomsetterstel Tg/Tgomsst 3/3 og et radiokredeudsty'r type trm 60/2000, der tillader etablering af indtil 60 telefonkanaler. Da alle radiotelegrafkredslobene arbejder med telegraferingshastigheder indtil 100 baud, er 14 telegrafkanaler i WT-stellet kombineret pi en sidan mide, at der opnis baud kanaler. De nrevnte bprefrekvenskredslob i forbindelse med 10 pupiniserede ledninger dekker stationens ojeblikkelige ledningsbehov, men nir de fjernstyrede modtagere og antennevalgere bliver taget i brug, bliver det nodvendigt at foroge antallet af disponible telefonkredslob ved indsretning af flere Z 12 N udstyr.

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets

Læs mere

Sådan sikrer du dig det bedste antennesignal

Sådan sikrer du dig det bedste antennesignal Sådan sikrer du dig det bedste antennesignal 1 Når man i de gode gamle analoge dage skulle installere en antenne, var det normalt at bruge fjernsynets skærm til at optimere antennens retning og højde.

Læs mere

Høreteknik til erhvervsaktive

Høreteknik til erhvervsaktive We help ideas meet the real world DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL Høreteknik til erhvervsaktive Høretekniske Hjælpemidler på arbejdspladsen 2. udgave Maj 2006 DELTA Dansk

Læs mere

CHARACTERISTICA UNIVERSALIS*

CHARACTERISTICA UNIVERSALIS* - ----------------------... Barry Smith: Characteristica Universalis 159 CHARACTERSTCA UNVERSALS* Barry Smith [Barry Smith: Characteristica Universalis, Almen Semiotik no. 14: pp. 158-187] Keywords: iagram;

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer

Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer Brandforebyggelse Vejledning nr. 3 Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer omfattet af tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse,

Læs mere

Rapport over Standen. En rapport over URO-delens forløb på elektrikeruddannelsen.

Rapport over Standen. En rapport over URO-delens forløb på elektrikeruddannelsen. En rapport over URO-delens forløb på elektrikeruddannelsen. En rapport af Rune Zaar Østergaard 2007 Indholdsfortegnelse 1.0 Formål...3 2.0 Indledning...3 3.0 Problemdefinition...3 4.0 Metodevalg...3 5.0

Læs mere

gør det rigtigt guide

gør det rigtigt guide gør det rigtigt guide Vordroffsvej 26 1900 Frederiksberg C Tlf. 33 29 70 00 www.def.dk Paul Bergsøesvej 6 2600 Glostrup Tlf. 43 43 60 00 www.tekniq.dk gør det rigtigt guide Tekst Dansk El-Forbund og TEKNIQ

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug

Rapport fra arbejdsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Rapport fra arbejdsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Ministeriet for Ligestilling og Kirke april 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Kommissorium 2 1.2 Arbejdsgruppens

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Inddragelse af brugerne er væsentlig for at sikre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Der gennemføres traditionelle brugerundersøgelser, der

Læs mere

Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer. PSO-projekt nr. 340-028. Projektrapport

Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer. PSO-projekt nr. 340-028. Projektrapport Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer PSO-projekt nr. 340-028 Projektrapport Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer Forfattere: Claus M. Hvenegaard

Læs mere

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland Rikke Berg Politologiske Skrifter Nr. 5/2004 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af henholdsvis to konferencer og en engelsk antologi omhandlende

Læs mere

Sikker skoletrafik. love og regler

Sikker skoletrafik. love og regler Sikker skoletrafik love og regler Indholdsfortegnelse Forord 3 Færdselsundervisning 4 Færdselslære er et obligatorisk emne 4 Formålet med færdselslære 4 Trinmål for færdselslære 4 Trinmål synoptisk opstillet

Læs mere

Vindmøller i Danmark

Vindmøller i Danmark Vindmøller i Danmark INDHOLD Forord Side 3 Vindenergi en af løsningerne på de energipolitiske udfordringer Side 4 De energi- og klimapolitiske udfordringer De energipolitiske målsætninger EU s klima- og

Læs mere

Statistik. Erik Vestergaard

Statistik. Erik Vestergaard Statistik Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematiksider.dk Erik Vestergaard www.matematiksider.dk 3 1. Grupperede observationer I statistik beskæftiger man sig med indsamling, bearbejdelse og

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Det er en almindelig antagelse, at medarbejdernes

Det er en almindelig antagelse, at medarbejdernes Hvor kommer det gode arbejdsmiljø fra? Fokus på deltagelse og demokrati Herman Knudsen, Ole Busck & Jens Lind Artiklen bringer hovedresultater fra Medea-projektet, et forskningsprojekt med fokus på sammenhængen

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

Socialministeriet. <=sæ. xs Bygge- og Boligstyrelsen. Kommunernes Landsforening. «i. * o tå o DRD Københavns Kommune _..., Arbejdstilsynet KOMMUNE

Socialministeriet. <=sæ. xs Bygge- og Boligstyrelsen. Kommunernes Landsforening. «i. * o tå o DRD Københavns Kommune _..., Arbejdstilsynet KOMMUNE _...,,... - '-[.?':,,-.; ' \ :-:'. ' ' --: ; i i xs Bygge- og Boligstyrelsen Socialministeriet Arbejdstilsynet Kommunernes Landsforening «i. * o tå o DRD Københavns Kommune

Læs mere

Udgivet af Kirkeministeriet 2001. T RY K O mega kommunikation. R E P R O Focus Repro. G R A F I S K DESIGN Design Factory

Udgivet af Kirkeministeriet 2001. T RY K O mega kommunikation. R E P R O Focus Repro. G R A F I S K DESIGN Design Factory 2 K I R K E R O G K I R K E G Å R D E Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K O mega kommunikation R E P R O Focus Repro G R A F I S K DESIGN Design Factory FOTO S ø ren Nielsen og Nationalmuseet (Forside

Læs mere

Den decentrale leder

Den decentrale leder Den decentrale leder En undersøgelse af vilkårene for ledelse i kommunernes decentrale serviceinstitutioner Af Kurt Klaudi Klausen, Johannes Michelsen og Dan Michael Nielsen Institut for Statskundskab,

Læs mere

Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?

Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? Henrik Jedig Jørgensen Henrik Ø. Breitenbauch Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? Oktober 2008 Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008 Abstract Denne

Læs mere

Branchevejledning. om indretning af. daginstitutioner. dag. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed

Branchevejledning. om indretning af. daginstitutioner. dag. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Branchevejledning om indretning af daginstitutioner dag Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Branchevejledning om indretning af daginstitutioner - 2. udgave Branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed

Læs mere

Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Frafald på professionsbacheloruddannelserne Kræn Blume Jensen, Christophe Kolodziejczyk og Torben Pilegaard Jensen Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? Publikationen Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Læs mere