Det er en almindelig antagelse, at medarbejdernes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er en almindelig antagelse, at medarbejdernes"

Transkript

1 Hvor kommer det gode arbejdsmiljø fra? Fokus på deltagelse og demokrati Herman Knudsen, Ole Busck & Jens Lind Artiklen bringer hovedresultater fra Medea-projektet, et forskningsprojekt med fokus på sammenhængen mellem medarbejderdeltagelse og arbejdsmiljø. Projektet omfattede case-studier af 11 arbejdspladser fordelt på seks brancher. Projektet fandt som forventet en positiv sammenhæng mellem deltagelse og arbejdsmiljø, men dog også eksempler på, at deltagelse kan være konstrueret på måder, der belaster arbejdsmiljøet. Blandt de forskellige modeller for deltagelse, der blev identificeret, viste den demokratiske model sig at være den som mest utvetydigt har en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Det er en almindelig antagelse, at medarbejdernes deltagelse og inddragelse i beslutninger på arbejdspladsen er noget, som er godt både for virksomhedens produktivitet og for medarbejdernes trivsel. Gennem deltagelsen øges medarbejdernes interesse for virksomheden og deres motivation og engagement i arbejdet. Omvendt kan mangel på deltagelse medføre en fremmedgjort holdning til arbejdet, som kan ytre sig i ligegyldighed, mangel på omhu eller måske endda fjendtlighed. Denne indsigt i medarbejderdeltagelsens betydning for arbejdsadfærd, produktivitet og trivsel er veldokumenteret i forskningslitteraturen (se fx Heller et al. 1998). Det er også en sådan indsigt, der har påvirket institutioner som bl.a. samarbejdsudvalgene på danske arbejdspladser. Eksempelvis lægger samarbejdsaftalen mellem DA og LO op til, at samarbejdet skal øge såvel arbejdstilfredsheden og medarbejdernes trivsel og tryghed som virksomhedernes konkurrencedygtighed, det sidste ikke mindst ved, at der anvendes ledelses- samarbejds- og informationsformer, der tilskynder til, at flest mulige medarbejdere inddrages i tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige arbejde. Derved sikres de ansattes medvirken til ved deres viden, indsigt og erfaring at bidrage til en udvikling af virksomheden (Samarbejdsaftalen mellem DA og LO, cit. efter Hasselbalch 2005). Imidlertid er der indicier på, at i hvert fald dele af medarbejderdeltagelsen gennem de senere år har ændret karakter, således at den snarere end at være udtryk for en byttehandel med fordele for begge parter er blevet til et ledelsesinstrument, der primært tjener produktivitets- og effektivitetsformål. Dette har vi tidligere begrebsliggjort som medarbejderdeltagelsens transformation (Busck et al. 2009). Nyere forskningsresultater tyder på, at medarbejderdeltagelse under bestemte omstændigheder kan medvirke til at forringe arbejdsmiljøet snarere end at forbedre det. Eksempelvis viser en norsk undersøgelse, at ansatte der arbejder i team lider signi- 12 Hvor kommer det gode arbejdsmiljø fra? Fokus på deltagelse og demokrati

2 fikant mere af stress end ansatte der ikke gør det (Kalleberg et al. 2009). Medea-projektet (Medarbejderdeltagelsens betydning for arbejdsmiljøets kvalitet), som denne artikel omhandler, havde derfor en forventning om ikke blot gnidningsløst at finde en positiv sammenhæng mellem deltagelse og godt arbejdsmiljø, men også eksempler på deltagelse der indvirker negativt på arbejdsmiljøet. Projektets ambition var dog ikke kun at afdække sammenhænge mellem deltagelse og arbejdsmiljø, men i høj grad også at studere, hvordan deltagelsen konkret er konfigureret på forskellige arbejdspladser, og hvordan forskellige konfigurationer af deltagelse adskiller sig indbyrdes med hensyn til, hvilken rolle de spiller for arbejdsmiljøet. Denne artikel præsenterer nogle hovedresultater fra projektet, mens en væsentligt mere omfattende og nuanceret afrapportering er sket i Knudsen et al. (2009). Deltagelse: teori og centrale begreber Medea-projektet var generelt inspireret af teori og forskningslitteratur om medarbejderdeltagelse (workers /employee participation) og mere specifikt om deltagelsens betydning for arbejdsmiljøet, herunder Robert Karasek s krav-kontrol model (Karasek & Theorell 1990). Medarbejderdeltagelse drejer sig om arbejdstagernes deltagelse i og indflydelse på de beslutninger, der tages i virksomheden på forskellige niveauer. Begrebet er beslægtet med Karasek s kontrolbegreb, men hvor det sidstnævnte drejer sig om de ansattes muligheder for at bestemme selv og bruge deres kompetencer i den umiddelbare arbejdssituation, er begrebet medarbejderdeltagelse mere omfattende. Den indflydelse, der kan opnås gennem deltagelse er ikke nødvendigvis knyttet til den enkeltes job og den umiddelbare arbejdssituation, men kan også opnås fx gennem møder på afdelings- eller virksomhedsniveau og gennem valgte repræsentanter. Et ønske om at humanisere og demokratisere arbejdslivet er fælles for den tidlige forskning i medarbejderdeltagelse (industrial democracy; workers participation) og den forskning, som Karasek s model lagde sporene til. Forskningen i medarbejderdeltagelse kan således ud over at frembringe resultater på egne præmisser også bidrage til den diskussion, der allerede er i gang om krav-kontrol modellens gyldighed i forhold til nutidens arbejdsmiljøproblemer (se fx Sørensen et al. 2007; Busck et al. 2009; Hvid 2009). Medarbejderdeltagelse er den samlede betegnelse for en række beslægtede fænomener, som undertiden benævnes noget andet såsom: medindflydelse, medbestemmelse, demokrati på arbejdspladsen, medarbejderinvolvering, medarbejderinddragelse, empowerment (jf. Jørgensen & Warring 2003, 9). Begrebets indhold kommer måske tydeligst frem i en modstilling til den grundfigur, der udgøres af arbejdsgiverens (magt og) ret til at lede og fordele arbejdet. Medarbejderdeltagelse indebærer, at arbejdsgiveren tvunget eller frivilligt afgiver beslutnings- og ledelseskompetence til de ansatte eller deres repræsentanter. Det kan ske i form af, at beslutninger principielt træffes i fællesskab af parterne (fx løn og arbejdstid aftalt i kollektive overenskomster), er underlagt regler om, at de ansattes skal høres og tages med på råd (fx i samarbejdsudvalget eller på afdelingsmøder), eller at arbejdsgiveren simpelthen overlader det til de ansatte selv at beslutte (delegering af beslutningskompetence, selvstyrende grupper, selvledelse). Det falder alt sammen ind under begrebet medarbejderdeltagelse og indebærer indflydelse eller i det mindste potentiel indflydelse til de ansatte. Der skelnes i den internationale litteratur mellem på den ene side indirekte eller repræsentativ deltagelse, hvor indflydelsen Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

3 varetages af valgte repræsentanter (i hovedsagen tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter), og på den anden side direkte deltagelse, når arbejdstagerne individuelt (i form af autonomi i jobbet og delegering af ledelsesansvar), i grupper (selvstyrende eller medstyrende team) eller på fælles møder selv beslutter eller tager del i beslutninger (Poole 1978; Knudsen 1995; Markey et al. 2001). Typisk er den repræsentative deltagelse reguleret af lovgivning og/eller kollektive aftaler, mens den direkte deltagelse som oftest er reguleret alene af ledelsen, men altså indebærer en afgivelse af beslutningskompetence til de ansatte. Fremkomsten af institutioner for medarbejderdeltagelse blev af Ramsay (1977) tilskrevet arbejderbevægelsen. Han identificerede nogle historiske cyklusser gældende for flere vesteuropæiske lande, hvor uro og offensive krav fra arbejdspladserne førte til en institutionalisering af medarbejderdeltagelse. Cyklus-teorien blev taget op til kritisk revision af Poole et al. (2001), der på baggrund af udviklingen siden omkring 1980 fandt, at den ikke længere er gyldig. I stedet formulerede Poole et al. teorien om favourable conjunctures, hvor det i stigende grad er virksomhedernes strategier der er afgørende for udviklingen. I tråd hermed konstaterede Hyman & Mason (1995), at udviklingen mod mere repræsentativ deltagelse (employee participation) var standset, mens arbejdsgiverinitierede former for direkte deltagelse (employee involvement) var blomstret op. Også Marchington (2005) understreger denne tendens. Til deltagelsens sammensathed hører, at den kan være udtryk for nogle principielt forskellige rationaler. De udtrykkes i hovedformerne ved et demokratisk eller humanistisk rationale over et social-integrativt rationale til et effektivitets- eller nytterationale (Hyman & Mason 1995; Knudsen 1995; Heller et al. 1998; Markey et al. 2001). Den repræsentative deltagelse, som i det væsentlige baserer sig på fagforeningsindflydelse eller lovgivning, knytter sig til en historisk institutionel reformistisk tendens knyttet til såvel et demokratiseringsrationale (Dalgaard 1995) som et statsrationale med sigte på at integrere arbejderbevægelsen, mens den direkte deltagelse, som overvejende er arbejdsgiverinitieret, primært er orienteret mod nytte- og effektivitetsrationalet. Dog har direkte deltagelse også været drevet af forestillinger om humanisering og demokratisering af arbejdslivet, fra human relations skolen i 1930 erne, over de skandinaviske samarbejdsforsøg i erne, til de skandinaviske fagbevægelsers strategier for det udviklende arbejde i 1990 erne (Nielsen 2001). Bestemte ordninger for medarbejderdeltagelse kan søge legitimitet i flere rationaler, hvilket fx er tilfældet med de danske samarbejdsaftaler, der søger at forene demokratiserings-, trivsels- og effektivitetshensyn, og gennem disse afbalanceringer også et integrationsrationale. En anden måde at karakterisere medarbejderdeltagelse på er i forhold til dens intensitet (de beføjelser som er tildelt medarbejderne), og dens omfang (de typer af beslutninger i virksomheden som deltagelsen omfatter, og som for eksempel kan udtrykkes ved, om der er tale om beslutninger på operationelt, taktisk eller strategisk niveau). Intensitets- og omfangsdimensionerne sammenfatter således flere af de kategorier, som litteraturen typisk opererer med, for eksempel Marchington (2005), der taler om degree, scope og level for deltagelse i beslutninger og ligeledes om deltagelsens dybde og bredde, som allerede Pateman (1970) opererede med. Den kombinerede effekt af deltagelsens intensitet og omfang betegner vi som dens styrke. Typisk er den direkte deltagelse knyttet til og mest intensiv på det operationelle ni- 14 Hvor kommer det gode arbejdsmiljø fra? Fokus på deltagelse og demokrati

4 veau, dvs. i beslutninger der vedrører den daglige drift og den konkrete udførelse og tilrettelæggelse af arbejdet, hvor deltagelsen kan tage form af selvbestemmelse eller selvledelse, men hvor den samtidig dog er indrammet af ledelsesbeslutninger taget på det taktiske og strategiske niveau. Der kan også være en vis direkte deltagelse og indflydelse i forhold til det taktiske niveau, for eksempel angående anskaffelse af ny teknologi eller beslutninger vedrørende videreuddannelse, hvorimod direkte deltagelse i forhold til de strategiske beslutninger kun forekommer sjældent og da i svage former, eksempelvis ved at ledelsen indhenter medarbejdernes synspunkter gennem et spørgeskema. Indirekte eller repræsentativ deltagelse er til gengæld mest rettet mod det taktiske og strategiske niveau. På det taktiske niveau kan der være tale om, at aspekter ved arbejds- og personaleforhold, lønsystemer og arbejdsmiljøpolitikker, drøftes og eventuelt aftales i fællesskab. I Danmark er de typiske kanaler for medarbejderdeltagelse her tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisationen. I bl.a. Tyskland og Skandinavien kan indflydelse på det strategiske niveau opnås gennem repræsentation i bestyrelsen og måske mere uformelt ved at tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg inddrages eller spørges til råds. I tabel 1 er vist eksempler på former for deltagelse på arbejdspladsniveau. Det skal understreges, at det er dette niveau, der har været i fokus i Medea-projektet. Det betyder, at former for deltagelse, der ligger over den enkelte arbejdsplads niveau, ikke mindst i form af kollektive aftaler og overenskomster, men også forstået som deltagelse på koncernniveau (private virksomheder) eller kommunalt, regionalt eller statsligt niveau (offentlige virksomheder) ikke er omfattet af analysen, men kun inddraget som rammebetingelser, der er med til at definere forholdene på arbejdspladsniveau. Deltagelse og arbejdsmiljø Overordnet set finder participationsforskningen, at ud over effektivitetsforøgelse, der bl.a. opnås gennem commitment, større ansvarsfølelse og undgåelse af konflikter i forbindelse med forandringer, bidrager Tabel 1. Former og niveauer for deltagelse (ikke udtømmende viser nogle former for medarbejderdeltagelse, som ofte, men ikke nødvendigvis, er til stede) Individuel og teambaseret direkte deltagelse Kollektiv direkte deltagelse Repræsentativ deltagelse (kollektiv, indirekte) Beslutninger på operationelt niveau Den enkeltes og/eller teamets autonomi i jobbet. Indflydelse på egne arbejdstider, ferietidspunkter mv., kvalitetscirkler, dele af MUSsamtaler. Deltagelse i orienteringsmøder eller møder om daglig drift på arbejdsplads- eller afdelingsniveau. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanters ageren i forhold til problemer i den enkeltes job eller ansættelsesforhold. Beslutninger på taktisk niveau Indflydelse på indkøb af udstyr, videreuddannelse mv., dele af MUS-samtaler. Deltagelse i møder og udvalg, der orienteres om, stiller forslag til eller beslutter ændringer i fx bygninger, teknologi eller arbejdsorganisation. Drøftelser og aftaler i SU om arbejds- og personaleforhold, forhandlinger om fx kriterier for lokal løn, drøftelser i SiO om ny teknologi. Beslutninger på strategisk niveau Modtagelse af information om strategiske forhold. Tilfredshedsmålinger mv. som input til strategiudvikling. Deltagelse i møder, der vedrører virksomhedens mål, overlevelse eller væsentlige ændringer. Deltagelse i de organer, der fastlægger mål og rammebetingelser (i private virksomheder bestyrelsen). Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

5 medarbejderdeltagelsen også gennem motivation og engagement til højere arbejdstilfredshed (Wilpert 1998; Heller 1998). Der er dog også resultater, der ikke bekræfter denne hovedtendens. Deltagelse kan opleves som frustrerende, hvis ledelsen forvalter den på en inautentisk eller manipulerende måde (Heller 1998). Strauss (1998) identificerer en række kontekstvariable, der henholdsvis fremmer og modvirker en succesfuld praktisering af medarbejderdeltagelse. To centrale variable er graden af tillid mellem ledelse og medarbejdere og parternes oplevelse af fordele ved deltagelsen. I det danske VIPS-projekt om psykosocialt arbejdsmiljø fremhæves det ligeledes, at tillid er en afgørende variabel for et godt arbejdsmiljø (Sørensen et al. 2008). Den forskning, der er udført ud fra Karasek s krav-kontrol model, viser også overordnet en positiv sammenhæng mellem de ansattes indflydelse (kontrol) og deres trivsel og sundhed (Hvid 2009). Ud fra teorigrundlaget forventede vi således i det væsentlige at finde en positiv sammenhæng mellem deltagelse og arbejdsmiljø i undersøgelsen, men ud fra transformationstesen også, at der i visse organisatoriske kontekster kunne forekomme en negativ sammenhæng. Når det drejer sig om medarbejderdeltagelsens betydning for arbejdsmiljøet synes deltagelse i dag i en række tilfælde ikke længere at være konstrueret som et middel til at fremme de ansattes interesser igennem et balanceret kompromis, der kan tjene både virksomhedens og de ansattes interesser, men derimod snarere som et bidrag til virksomhedens succes og den enkeltes succes på virksomhedens betingelser. Disse forandringer i det samlede deltagelsesbillede er relateret til den øgede vægtning af HRMtankegangen og direkte indflydelse og den reducerede betydning af kollektive normer blandt de ansatte, og de indgår i de problematikker, der analyseres i denne artikel. Design og metode Projektet blev udformet som et multipelt case-studie (Yin 2003), hvor de undersøgte enheder var 11 arbejdspladser. Case-studierne af de enkelte arbejdspladser sigtede på at afdække, hvordan medarbejderdeltagelsen er udformet og fungerer på den enkelte arbejdsplads, hvordan den er koblet til arbejdspladsens ledelses- og organisationsforhold, og hvordan den indvirker på arbejdsmiljøet Begrundelsen for at vælge et relativt stort antal cases var de muligheder dette åbnede for at udvikle analyser baseret på komparation, både mellem de enkelte arbejdspladser og mellem de brancher, der indgår i undersøgelsen. Ved sammenligninger træder forskelle og ligheder frem, og det bliver nemmere at vurdere om det man finder på den enkelte arbejdsplads er udtryk for noget helt unikt eller er noget man også finder mere generelt. Dermed mindskes risikoen for, at de fund, der gøres i det enkelte case-studie, er meget atypiske. På den anden side må det pointeres, at de 11 arbejdspladser ikke udgør noget repræsentativt udsnit af danske arbejdspladser. Dels er udvalget for lille til at udfylde et sådant formål, og dels er udvalget af brancher ikke repræsentativt for den samlede erhvervsstruktur. De seks brancher, der er med i undersøgelsen fødevareindustri, hoteller, banker, folkeskoler, sygehuse og IT er udvalgt i samarbejde med forskere på et new zealandsk søsterprojekt. Kriterierne for udvælgelsen var 1) at brancherne skulle være repræsenteret med betydelig vægt i begge lande, og 2) at de måtte formodes at vokse eller i det mindste bevare deres betydning for begge landes økonomier i fremtiden. Samlet repræsenterer brancherne et bredt udsnit af det private og offentlige arbejdsmarked, og både ufaglærte, faglærte og ansatte med mellemlange og lange uddannelser er omfattet af undersøgelsen. Det var oprindeligt hensigten at udvælge 16 Hvor kommer det gode arbejdsmiljø fra? Fokus på deltagelse og demokrati

6 to arbejdspladser i hver branche ud fra følgende kriterier: 1) de skulle være relativt ens med hensyn til processer og produkter 2) de skulle være store nok til at være berettiget til et SU og en sikkerhedsorganisation 3) de skulle være markant forskellige med hensyn til arbejdsmiljøkvalitet Mens det lykkedes at opfylde de to første kriterier (bortset fra at det kun lykkedes at få én IT-virksomhed med i undersøgelsen) viste det sig vanskeligere med det tredje. Vi antog her, at lavt sygefravær kunne tjene som indikator på godt arbejdsmiljø, mens højt fravær kunne tages som udtryk for det modsatte (Lund et al. 2003). Men dels viste det sig vanskeligt at få adgang til virksomheder med et højt sygefravær, dels var sygefraværet ikke i alle tilfælde en relevant markør for arbejdsmiljøets tilstand. Forskelle i arbejdsmiljøkvalitet var der dog, hvorfor det overordnet har været muligt at gennemføre de planlagte analyser. Blot har idéen om sammenligninger i hver branche mellem en arbejdsmiljømæssigt set god henholdsvis dårlig arbejdsplads måttet opgives, se dog nærmere i Knudsen et al. (2009). Virksomheder og personer, der medvirkede i undersøgelsen blev lovet anonymitet. Derfor benævnes eksempelvis de to skoler, der indgår i undersøgelsen, blot Skole X og Skole Y. X et signalerer en forhåndsforventning om et godt arbejdsmiljø, Y et et mindre godt arbejdsmiljø. Der blev anvendt tre forskellige metoder til indsamling af data: interviews, spørgeskema samt skriftligt materiale fra virksomhederne. Interviews blev anvendt for at skaffe både informationer om og holdninger til projektets problemstilling fra nøgleaktører på arbejdspladserne. I alle tilfælde blev den øverste leder og en sikkerhedsrepræsentant interviewet. På de otte arbejdspladser, der havde én eller flere tillidsrepræsentanter, blev også en TR interviewet. På hotellerne og fødevarevirksomhederne blev én eller flere mellemledere interviewet. På IT-virksomheden, som var uden TR, blev SU-næstformanden interviewet, og for bankernes vedkommende blev såvel en HR-chef som en arbejdsmiljørepræsentant fra koncernens regionale niveau interviewet. Samlet blev der foretaget 35 interviews med i alt 45 personer. Interviewene var semi-strukturerede og tog afsæt i en spørgeguide, der primært sigtede på at afdække om og i hvor høj grad, der foregik medarbejderdeltagelse på en lang række forskellige områder, strækkende sig fra selve arbejdsudførelsen til spørgsmål af strategisk karakter, samt på at kortlægge, hvordan indsatsen for at overvåge og forbedre arbejdsmiljøet var organiseret. Interviewene blev efterfølgende transskriberet og kondenseret ud fra forskellige temaer knyttet til projektets problemstilling. Spørgeskemaet sigtede på at måle de ansattes egen vurdering af deres grad af deltagelse og deres arbejdsmiljø. En del af spørgsmålene er lånt fra NFA s (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) tredækkerskema til analyser af det psykiske arbejdsmiljø, mens andre blev konstrueret specifikt til denne undersøgelse. Spørgeskemaet blev rettet mod de medarbejdere, der udfører kerneydelserne på de pågældende arbejdspladser. Dvs. at ansatte, som har ledelsesfunktioner eller som udfører hjælpefunktioner, ikke var omfattet. Vel vidende at dette principielt bryder med arbejdspladsen som analyseenhed, valgte vi dette dels for at koncentrere opmærksomheden om dem, der leverer kerneydelserne, dels for at sikre os mod brud på anonymiteten i forhold til jobgrupper, som på arbejdspladserne kun er repræsenteret med én eller ganske få personer. På de 10 af arbejdsplad- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

7 Tabel 2. Deltagere og svarprocenter i spørgeskemaundersøgelsen Branche Antal respondenter Svarprocent Omfattede jobgrupper Fabrik X Fabrik Y Timelønnede i produktionen (på fabrik X også distribution) Hotel X Hotel Y Personale i køkken, restaurant og reception (på hotel Y også rengøring) Bank X Bank Y Bankassistenter IT X IT-udviklere, hovedsageligt ingeniører Skole X Skole Y Folkeskolelærere Sygehus X Sygehus Y Sygeplejersker og sosu-assistenter (på sygehus X også lægesekretærer) serne opnåedes en svarprocent på over 50, mens den et sted var nede på 33. Samlet finder vi svarprocenterne tilfredsstillende; vi har ikke oplysninger, der indikerer, at ikkerespondenter ville have svaret systematisk anderledes end respondenter. Tabel 2 viser foruden de jobgrupper, som er omfattet af undersøgelsen, også antallet af respondenter samt svarprocenterne. Der er for hver enkelt arbejdsplads udregnet middelværdier for besvarelserne af de enkelte spørgsmål for at få et samlet billede af det niveau en given variabel befinder sig på det pågældende sted. Dette er sket ved at transformere de fem udfald besvarelserne kunne have (fx altid, ofte, sommetider, sjældent, aldrig ) til værdier på en Likertlignende skala fra 0 til 40, jf. tabel 3. Der er i nogle tilfælde udregnet omvendte værdier; drejer det sig fx om stress, er det fravær af stress, der giver en høj score. Den tredje dataindsamlingsmetode, der blev benyttet, var skriftligt materiale fra de studerede arbejdspladser. Noget af dette var anvendeligt som data, der direkte belyste projektets problemstilling, især arbejdspladsvurderinger, sygefraværsstatistik, eventuelle lokalaftaler og referater fra møder i SU og i sikkerhedsorganisationen. Andet tjente mere til at skaffe baggrundsinformationer om arbejdspladsen, herunder organisationsdiagrammer, personalepolitiske ret ningslinjer, arbejdstidsbestemmelser og konkrete politikker i forhold til eksempelvis arbejdsmiljø og stress. Samlet har anvendelsen af en flerhed af dataindsamlingsmetoder styrket undersøgelsens validitet. Data fra de for skellige kilder har kunnet supplere hinan- Tabel 3. Transformation af svarmuligheder fra spørgeskema til værdier på skala fra 0 til 40 Svarmuligheder altid / hele tiden / meget godt /i meget høj grad ofte / en stor del af tiden / godt / i høj grad sommetider / en del af tiden / nogenlunde / delvis sjældent / lidt af tiden / dårligt / i ringe grad aldrig / slet ikke / meget dårligt / i meget ringe grad Værdi på skala Hvor kommer det gode arbejdsmiljø fra? Fokus på deltagelse og demokrati

8 den, og i enkelte tilfælde har vi kunnet konstatere, at de billeder af arbejdspladsen, som nøgleaktørerne, ledere og valgte medarbejderrepræsentanter, fremstillede i interviewene, ikke altid svarede til de opfattelser, de menige medarbejdere gav udtryk for i deres besvarelser af spørgeskemaet. Overordnet finder vi dog korrespondens mellem data fra de forskellige kilder, men endnu vigtigere er den måde hvorpå de supplerer hinanden: Hvor der ud fra spørgeskema-resultaterne kan kortlægges mønstre og forskelle mellem arbejdspladserne, er det først ud fra interviewmaterialet, at der kan opnås en egentlig forståelse af disse mønstre og forskelle. Overordnet blev projektet styret af følgende tre forskningsspørgsmål: Hvad karakteriser medarbejderdeltagelsen i virksomheder med henholdsvis et godt og et mindre godt arbejdsmiljø? Hvilken sammenhæng er der mellem medarbejderdeltagelsen i dens forskellige grader og former og arbejdsmiljøets kvalitet? Hvilke mekanismer formidler konkret denne sammenhæng? I analyserne af datamaterialet er der anvendt en række forskellige metoder. Af pladshensyn er kun en del af disse repræsenteret i denne artikel, hvor vægten er på komparative analyser blandt alle de 11 arbejdspladser. Her etableres først en rangordning af arbejdspladserne ud fra, hvordan medarbejderne på de forskellige arbejdspladser vurderer deres arbejdsmiljø. Dernæst præsenteres tilsvarende, hvordan de ansatte på de 11 arbejdspladser vurderer medarbejderdeltagelsen, og det afklares i hvor høj grad der i den kvantitative del af undersøgelsen kan ses en sammenhæng mellem graden af deltagelse og kvaliteten i arbejdsmiljøet. Denne analyse suppleres dernæst med en kvalitativ analyse, der fokuserer på ikke bare graden af deltagelse, men også hvordan deltagelsen er konfigureret inden for den organisatoriske og ledelsesmæssige kontekst. I tråd med Webers begreb om idealtyper udskilles fire typer af deltagelse, her benævnt deltagelsesmodeller, nemlig partsmodellen, HRM-modellen, den blandede parts-hrm-model, samt den demokratiske model. Vægten i denne artikel er lagt på den sidstnævnte analyse. Begge analysemetoder tenderer mod at resultere i et billede af en positiv sammenhæng mellem medarbejderdeltagelse og arbejdsmiljøkvalitet overensstemmende med projektets hovedantagelse. Den alternative antagelse at visse former for deltagelse kan være arbejdsmiljømæssigt belastende kan ikke belyses tilfredsstillende gennem de kvantitative analyser. Derimod kan den i en vis grad belyses af interviewmaterialet og gennem analysen af, hvordan de forskellige deltagelsesmodeller fungerer og påvirker arbejdsmiljøet. I de følgende afsnit præsenteres hovedresultater fra projektet. Først giver den kvantitativ analyse et rent deskriptivt billede af, hvordan arbejdspladserne placerer sig i forhold til hinanden med hensyn til arbejdsmiljø og deltagelse, samt i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem deres niveau for henholdsvis arbejdsmiljø og deltagelse. Dernæst tager den kvalitative analyse fat på egentlige tolkninger af de kvantitative fund, først og fremmest ud fra interviewmaterialet. Arbejdsmiljø og deltagelse en kvantitativ analyse Denne analyse omfatter udvalgte resultater af spørgeskemaundersøgelsen med henblik på at afdække sammenhænge mellem arbejdsmiljø og deltagelse. I denne artikel koncentrerer vi os om det psykiske arbejdsmiljø, der i undersøgelsen blev fun- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

9 det at have en stærkere sammenhæng med deltagelse end det fysiske arbejdsmiljø (se nærmere herom i Knudsen et al. 2009). Det her anvendte mål for det psykiske arbejdsmiljø er fremkommet dels ud fra et generelt spørgsmål om, hvordan det psykiske arbejdsmiljø vurderes, og dels ud fra tre spørgsmål, der belyser henholdsvis omfanget af stress, udkørthed og balancen mellem arbejdsliv og andet liv. De tre sidstnævnte spørgsmål er samlet i et indeks for velbefindende. Målet for det psykiske arbejdsmiljø er herefter konstrueret som et gennemsnit af indekset for velbefindende (hvor værdierne er vendt om, således at en høj score indikerer et lavt niveau af stress, udkørthed og arbejde-liv problemer) og enkeltspørgsmålet om det psykiske arbejdsmiljø. Værdierne for arbejdsmiljøkvaliteten på de 11 arbejdspladser ses i tabel 4. Tabel 4. Psykisk arbejdsmiljø på de 11 arbejdspladser (skala fra 0-40) Arbejdsplads Placering Score Sygehus Y 1 31,5 Sygehus X 2 28,4 Hotel X 3 28,2 Skole X 4 27,9 Fabrik X 5 27,3 IT X 6 27,2 Hotel Y 7 26,7 Bank X 8 25,9 Bank Y 9 25,7 Skole Y 10 23,9 Fabrik Y 11 21,4 Den ene af de to undersøgte sygehusafdelinger, Sygehus Y, skiller sig temmelig klart ud som arbejdspladsen med det bedste psykiske arbejdsmiljø. I den anden ende finder vi Skole Y og Fabrik Y som de to arbejdspladser, der har dårligst arbejdsmiljø. Forskellen mellem top og bund svarer groft sagt til, at mens de ansatte på Sygehus Y gennemsnitligt har karakteriseret deres psykiske arbejdsmiljø som lidt bedre end godt, har de ansatte på de lavest placerede arbejdspladser kun givet en karakter, der er lidt over nogenlunde. Herefter til medarbejderdeltagelsen. Der blev udviklet et samlet kvantitativt mål for den direkte deltagelse ud fra seks spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgsmålene drejer sig om: indflydelse på arbejdsmængde indflydelse på arbejdstempo indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse læringsmuligheder information fra ledelsen om planer og ændringer fælles bestræbelser på at sikre arbejdskravene er passende De tre første spørgsmål er kernevariable, når det drejer sig om direkte deltagelse (Pateman 1970; Knudsen 1995). Læringsmuligheder blev medtaget, fordi læring er tæt knyttet til deltagelse og i sig selv kan betragtes som en særlig engagerende form for deltagelse (Wenger 1998). Information fra ledelsen udgør en vigtig forudsætning for deltagelse og indflydelse (Knudsen 1995). Det sidste spørgsmål, som spurgte, om der blandt kollegerne findes fælles bestræbelser på at sikre, at arbejdskravene er passende, sigtede på at måle eventuelle tendenser til en kollektiv deltagelse ud fra et interessevaretagelsesperspektiv, ud over den der foregår via de valgte repræsentanter, jf. Lys gaards (1967) begreb om arbejderkollektivet. Den repræsentative deltagelse blev i spørgeskemaet belyst gennem tre spørgsmål, hvor de ansatte blev bedt om at vurdere, om de oplever at have indflydelse på arbejdsforholdene henholdsvis via deres 20 Hvor kommer det gode arbejdsmiljø fra? Fokus på deltagelse og demokrati

10 Tabel 5. Samlet, direkte og repræsentativ deltagelse på de 11 arbejdspladser (skala fra 0-40) Arbejdsplads Placering Samlet delt. Score Samlet delt. Placering Direkte delt. Score Direkte delt Placering Rep. Delt. Score Rep. Delt. Skole X 1 23,9 3 26,7 1 21,0 Sygehus X 2 23,0 2 26,9 3 19,0 Sygehus Y 3 22,9 1 27,6 4 18,3 Bank X 4 21,2 8 23,1 2 19,4 Hotel X 5 20,4 4 25, ,0 Skole Y 6 19,9 5 24,4 6 15,4 Bank Y 7 19,2 7 23, ,0 Fabrik X 8 17, ,0 5 15,9 IT X 9 17,5 6 23, ,1 Fabrik Y 10 17, ,4 9 13,9 Hotel Y 11 16,8 9 22, ,0 tillidsrepræsentant, deres sikkerhedsrepræsentant/sikkerhedsudvalget, og gennem samarbejdsudvalget. Ligesom ved arbejdsmiljøet er der udviklet indeks, der aggregerer besvarelserne på flere spørgsmål, nemlig et indeks for direkte deltagelse, et for repræsentativ deltagelse og et for den samlede deltagelse (se tabel 5). Den sidste er udregnet som et simpelt gennemsnit af de to første, og det kan diskuteres hvor retvisende den er. Er man uenig i den ligestilling mellem direkte og repræsentativ deltagelse, der er en præmis bag dette kvantitative mål, kan man se bort fra det. Undersøgelsens resultater er imidlertid i det store og hele de samme, uanset om man bruger det aggregerede mål for deltagelse eller kun de to underkategorier, direkte og repræsentativ deltagelse. Det er på arbejdspladserne Skole X, Sygehus X og Sygehus Y, at medarbejderdeltagelsen er stærkest. Dette gælder for det samlede mål, men også hvis vi kun ser på direkte deltagelse, mens de tre arbejdspladser hvad angår repræsentativ deltagelse må dele topplaceringen med Bank X. I den anden ende af tabellen skiller fire arbejdspladser sig ud med en lav samlet score, nemlig de to fabrikker, IT virksomheden samt Hotel Y. Mens to af virksomhederne scorer lavt på både direkte og repræsentativ deltagelse, har Fabrik X en position i midten hvad angår repræsentativ deltagelse, mens det samme gælder for IT X med hensyn til direkte deltagelse. Herefter er det muligt at sammenligne arbejdspladsernes placering med hensyn til arbejdsmiljø på den ene side og deltagelse på den anden. Det sker i tabel 6 (se næste side). Overordnet kan der konstateres et betydeligt sammenfald i placeringerne, når arbejdsmiljøniveau sammenholdes med deltagelsesniveau, specielt mellem arbejdsmiljø og direkte deltagelse. De fire bedste arbejdspladser med hensyn til arbejdsmiljø er også de fire, som scorer højest på direkte deltagelse. I bunden har Fabrik Y en lav placering på alle deltagelsesindeksene. Når dette er sagt er der bestemt også arbejdspladser, der ikke passer så fint Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

11 Tabel 6. De 11 arbejdspladsers placering med hensyn til arbejdsmiljø og deltagelse (rangordnet) Arbejdsplads Psykisk arbejdsmiljø Samlet deltagelse Direkte deltagelse Repr. deltagelse Sygehus Y Sygehus X Hotel X Skole X Fabrik X IT X Hotel Y Bank X Bank Y Skole Y Fabrik Y ind i mønstret. Det gælder især Skole Y, som er næstdårligst på arbejdsmiljø, men har en midterplacering på deltagelse, og Fabrik X, som har en relativ høj placering på arbejdsmiljø, men en bundplacering på direkte deltagelse. Dette mønster med undtagelser lader sig også udtrykke ved korrelationskoefficienter. Målt i Gammaværdier er der en positiv korrelation mellem psykisk arbejdsmiljøkvalitet og deltagelse på 0,37 for den direkte deltagelses vedkommende og 0,25 når det gælder den repræsentative deltagelse (Knudsen et al. 2009). Begge korrelationer er statistisk signifikante, men jo samtidig ret langt fra den fuldkomne sammenhæng, 1. Arbejdsmiljø og deltagelse en kvalitativ analyse I dette afsnit vil vi ud fra det kvalitative datamateriale, især interviewene, forsøge at indfange centrale forskelle i de måder, deltagelse struktureres og praktiseres på blandt samplet af arbejdspladser. Målet er dels at blive bedre i stand til at forklare og forstå det mønster-med-undtagelser, som de kvantitative data resulterede i, jf. tabel 6. Dels vil vi søge at afklare, hvilke former for deltagelse eller måske snarere: hvilke kontekster for deltagelse der er befordrende for et godt arbejdsmiljø, hhv. det modsatte. Vi vil herunder også vende tilbage til antagelsen om, at visse former for deltagelse i visse sammenhænge kan indvirke negativt på arbejdsmiljøet. Selv om vi gennemgående har fundet en positiv sammenhæng mellem medarbejdernes oplevelse af indflydelse/deltagelse og oplevelsen af et godt arbejdsmiljø, er der variationer i resultaterne, og i nogle tilfælde uforklarede gab mellem forekomsten af relativt høj deltagelse og oplevelse af et mindre godt arbejdsmiljø. Deltagelsesmodeller Interviewmaterialet dannede grundlag for en detaljeret indsigt i de former for deltagelse, der praktiseres på de enkelte arbejdspladser, og også i deltagelsens intensitet og omfang. Medarbejderdeltagelsen er relativt veludviklet på alle arbejdspladser, men der er forskel på, hvordan deltagelsen er integre- 22 Hvor kommer det gode arbejdsmiljø fra? Fokus på deltagelse og demokrati

12 ret i den ledelsesmæssige og organisatoriske kontekst, samt på, hvad deltagelsen bliver brugt til er den primært orienteret mod et effektivitetsrationale eller er den skruet sammen, så den også tjener medarbejdernes interesser for eksempel i forhold til arbejdsindhold og placering af arbejdstid? På basis af de bærende strukturer og værdier i arbejdspladsernes ledelse og organisation har vi lavet en typologi for arbejdspladsernes deltagelsesprofiler, hvor vi inddeler dem i fire modeller eller typer, nemlig den demokratiske, den partsbaserede, den HRM-baserede og den blandede HRM/partsbaserede. Mens modellerne udspringer af projektets empiriske materiale, er de inspireret af to dominerende eller fremherskende principper i relationerne mellem ledelse og ansatte i arbejdslivet, nemlig på den ene side industrial relations (IR), eller den partsbaserede model, og på den anden ledelses- og organisationsperspektivet (HRM). Hvor IR fokuserer på de kollektivt baserede rettigheder gennem aftaler mellem repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere oftest fastlagt gennem kollektive aftaler mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger har HRM primært fokus på personalearbejdet, der har en mere individuel karakter. På samtlige 11 arbejdspladser fungerer disse principper side om side, men i forskellige kombinationer. Alle arbejdspladser med undtagelse af IT-virksomheden er reguleret af kollektive aftaler, og selv på denne virksomhed findes der elementer af disse. Det er blandingen af disse kollektivt baserede og individuelt baserede samarbejdsrelationer, der sammen med de lokale strukturer og værdier er anvendelige til at systematisere arbejdspladsernes karakteristika mht. deltagelse. Tabel 7 viser arbejdspladsernes fordeling i henhold til typologien. Vi fandt også denne typologisering velegnet til nærmere at belyse, hvilke forhold i konteksten eller den praktiserede form for deltagelse, der virker positivt på arbejdsmiljøet, og hvilke forhold, der kan virke negativt og således kan tolkes som udtryk for deltagelsens transformation (jf. Busk et al. 2009). Arbejdspladserne med demokratisk model for medarbejderdeltagelse På Skole X og de to hospitalsenheder er deltagelsen indskrevet i en demokratisk ledelses- og samarbejdskultur, som knytter an til professionsbårne normer og standarder. De tre arbejdspladser går betydeligt længere med de ansattes deltagelse i beslutningsprocesserne, end hvis de blot fulgte lovgivningens og de kollektive overenskomsters ord og ånd. Især adskiller de sig fra de øvrige arbejdspladser ved deres udviklede former for hvad vi kalder direkte, kollektiv deltagelse. Disse tre virksomheder ligger (sammen med hotel X) i top i vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. De er karakteriseret ved et relativt højt niveau af repræsentativ deltagelse med aktive, respekterede tillidsrepræsentanter, samarbejds- eller MED-udvalg mv., samtidig med et højt niveau for direkte deltagelse med masser af muligheder for medarbejderne til både individuelt Tabel 7. Arbejdspladserne grupperet efter deltagelsesmodel Demokratisk model HRM model Parts-/HRM model Partsmodel Skole X IT X Bank X Fabrik X Sygehus X Hotel X Bank Y Fabrik Y Sygehus Y Hotel Y Skole Y Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

13 og i teams at komme til orde over for ledelsen og have indflydelse. Dertil har de alle en direkte kollektiv deltagelsesform, hvor medarbejderne samlet på personalemøder eller seminarer tager beslutninger sammen med ledelsen eller indgår i arbejdsgrupper, hvor de tager stilling til vigtige fælles anliggender. Herigennem har de ansatte indflydelse på planlægning, organisering og udvikling af arbejdet samt på, hvordan man bedst tackler krav og vilkår i arbejdet set ud fra professionens standarder. Den kollektive og demokratiske ledelsesstil er et bevidst valg fra den lokale ledelses side, men er også funderet i et tæt samarbejde med de ansattes repræsentanter. TR fungerer i høj grad som sparringspartner i forhold til organiseringen af de demokratiske beslutningsprocesser, og den lokale ledelse og TR oplever i høj grad at have fælles interesser i at få arbejdet til at glide bedst muligt og samtidig sådan at medarbejdernes trivsel bliver tilgodeset. Det er karakteristisk, at en leder for en af arbejdspladserne sagde: Det bedste der er sket for arbejdsmiljøet var, da vi fik kæmpet aftalen om ordentlig aflønning af ekstraarbejde igennem. Ligesom de øvrige arbejdspladser, der alle er større eller mindre brikker i en koncernstruktur, udgør de tre med en demokratisk deltagelsesmodel underafdelinger i større hierarkiske systemer. De udfordringer dette giver i forhold til at kunne kontrollere vigtige parametre i arbejdsmiljøet, bliver på rimelig effektiv vis imødegået gennem basisdemokratiske aktiviteter blandt de ansatte, faciliteret af den medarbejderorienterede ledelsesstil. For især sygehusafdelingernes vedkommende synes forekomsten af ret høje standarder for både arbejdsmiljøindsats og medarbejderdeltagelse i hele organisationen desuden at spille ind. Fra det helt overordnede beslutningsniveau, dvs. fra henholdsvis undervisningsministeriet og sundhedsministeriet og i et vist omfang kommunen og regionen er det imidlertid tydeligt, at både ledelse og medarbejdere oplever et produktivitetspres og nogle styringskoncepter, som kan være belastende. Både blandt ledelse og medarbejdere fandt vi i høj grad bevidsthed om dette pres, og ledelserne så det som en af deres væsentligste opgaver at kæmpe for ressourcer til arbejdspladsen. Vores konklusion er, at i kraft af deltagelsens form og karakter er arbejdspladserne i stand til at holde presset ovenfra stangen. Karakteristisk er det, at især de to sygehuse scorer højt på spørgsmålet om fælles bestræbelser over for krav. Samlet må vi karakterisere den praktiserede form for medarbejderdeltagelse inden for den demokratiske deltagelsesmodel som befordrende for arbejdsmiljøet. Der er ikke grundlag for at tale om nogen form for transformation af deltagelsens betydning. Arbejdspladserne med en HRM model for medarbejderdeltagelse I denne type er udformningen af deltagelsen i høj grad et ledelsesanliggende og baserer sig på HRM-tankegange, dvs. på hvordan man som ledelse behandler sine ansatte med henblik på, at de præsterer optimalt. Den repræsentative deltagelse begrænser sig til arbejdsmiljøarbejdet dog er der på IT X også et samarbejdsudvalg, men det fungerer hovedsageligt som et informationsorgan. Den direkte deltagelse er udformet af ledelsen men på måder, der giver betydelige frihedsgrader til de ansatte i arbejdet. De tre arbejdspladser i denne gruppe ligger i vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø på 3., 6. og 7. pladsen. Den repræsentative deltagelse vurderes af ledelsen som ligegyldig grænsende til det skadelige (hotel Y). Også medarbejderne vurderer den repræsentative deltagelse som værende af mindre betydning. Ingen af virksomhederne havde på undersøgelsestidspunktet valgt 24 Hvor kommer det gode arbejdsmiljø fra? Fokus på deltagelse og demokrati

14 TR. For begge parter er den direkte, overvejende individuelle, deltagelse vigtig. Dens indhold er i det væsentlige begrænset til det operationelle niveau, men vedrører den for medarbejderne vigtige mulighed for at få fri, lægge arbejdstiden om og (for IT X s vedkommende) arbejde hjemme, som for ledelsen samtidig er et instrument til at sikre sig en fleksibel arbejdsstyrke. Medarbejdersamtalen er en form for deltagelse, der prioriteres højt på ledelsesside, men også en dialogisk omgangstone i hverdagen gør sig gældende. For ledelsen er deltagelse et middel til at skabe engagement og fleksibilitet i arbejdsudførelsen, og medarbejdernes trivsel bliver betragtet som en vigtig produktivitetsfremmende faktor. Deltagelse gennem teams fungerer i et vist omfang, men kun på IT X kan man tale om selvledende eller medledende teams, som dog er underlagt visse begrænsninger af hensyn til samarbejdet med andre dele af koncernen. På hotellerne styres team ene af mellemledere, og team-strukturen synes primært at have til formål at sikre ressourcerne anvendt mest optimalt. Når man er færdig med sin opgave, går man ind og hjælper de andre. På alle tre virksomheder lægger ledelserne vægt på fleksibilitet, således at de ansatte er til rådighed, når der er brug for det. Medarbejderne på hotellerne accepterer det som modydelse for den frihed de oplever til at holde fri/slappe af ind imellem og tjene lidt ekstra ved overarbejde. På IT-virksomheden er fleksibiliteten en del af det medarbejderne må yde til gengæld for den relativt høje løn. De tre virksomheder er alle dele af større koncerner. Koncernplaceringen har dog forskellig betydning for de tre arbejdspladser, hvilket virker ind på medarbejdernes oplevelse af arbejdsmiljøet. På hotellerne er den service, der tilbydes, delvis styret af koncernens koncepter og værdier, strammest på hotel Y. Begge hoteller er relativt små, men på hotel X synes det lokale sammenhold og den lokale kultur, som er præget af hotellets landlige geografiske placering at vægte mere. Kontrol af produktivitet og ledelse af medarbejderne er overladt til den lokale direktør. Men der er ingen tvivl om, at den stramme budgetstyring ved koncernen begge steder indebærer et produktivitetspres, især derved at bemandingen konstant holdes på minimalt niveau, således at der til tider er meget pres på. Men det lave bemandingsniveau giver også mulighed for ekstraindtjening. Forskellen i arbejdsmiljøkvalitet på de to hoteller er tydeligvis relateret til den væsentlige forskel på niveauet af direkte deltagelse, men for begge hotellers vedkommende ser vi i nogen grad den praktiserede form for deltagelse som udtryk for en transformeret deltagelsesform. Der er, i hvert fald på det kollektive plan, ikke tale om et bytteforhold mellem parter med modstående interesser. Virksomhedens interesser dominerer, men på det individuelle plan eksisterer et frirum og lokumsaftaler, der giver den enkelte fordele. Samtidig giver den relative selvstændighed og omsorgsfulde ledelsesstil mulighed for at opretholde en social atmosfære på arbejdspladsen, der synes at fremme fælles værdier, tillid og samarbejde. Medarbejderne på IT X har en høj grad af jobautonomi både individuelt og i teams, og medarbejderne udtrykker en forholdsvis høj direkte deltagelse, men oplever overordnet en detailstyring fra koncernens side i forhold til de koncepter og produkter, de er sat til at arbejde med. Medarbejderdeltagelsen og indflydelsen er begrænset af topstyrede deadlines, som medfører at en del af medarbejderne arbejder mere end de aflønnes for, ligesom de tilskyndes til overarbejde af de koncern-styrede performancemålinger, som løn og avancementsmuligheder påvirkes af. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

15 Arbejdspladserne med en blandet parts- og HRM model for medarbejderdeltagelse I de to banker fandt vi en deltagelsesprofil, som bedst kan karakteriseres som en hybrid mellem partsmodellen og HRM-modellen. Der er TR, SU og SiO, selvom sidstnævnte kun eksisterer på regionalt niveau i den koncern, som begge banker er en del af. Personalepolitik og arbejdsorganisation er rene ledelsesanliggender, hvorfor også den direkte deltagelse er udformet efter, hvordan ledelsen finder de menneskelige ressourcer anvendes bedst muligt. Deltagelsen kommer især til udtryk igennem det team-organiserede arbejde, som i princippet styres af medarbejderne selv. De to banker ligger begge i den lave afdeling med hensyn til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. At vi ser deltagelsesformen som en hybrid mellem en parts- og en HRM model skyldes at arbejdsforholdene på overordnet plan er forhandlet og aftalt mellem parterne og at samarbejdsinstitutionerne TR og SU findes i virksomhederne. Det er imidlertid det direkte samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og den direkte individuelle eller teambaserede deltagelse, der både for ledelse og medarbejdere tæller i hverdagen. Lønnen er overenskomstmæssigt aftalt, men op til 25 procent gives lokalt som individuelle tillæg. Deltagelsesformen forhindrer på ingen måde, at løn og avancementsmuligheder er et konkurrencemoment blandt medarbejderne indbyrdes. Den lokale TR har gennem et nationalt, repræsentativt system mulighed for indflydelse på virksomhedsoverenskomsten, men uden at det sker på basis af en lokal faglig aktivitet. På arbejdspladsen inddrages de i begrænset omfang i enkeltsager, især for at bistå medarbejdere ved uoverensstemmelser med ledelsen, og bliver ved ansættelser og afskedigelser blot orienteret. Indflydelsen på taktisk niveau er meget begrænset. På samme måde foregår medarbejdernes repræsentative indflydelse på koncernens arbejdsmiljøpolitik og standarder gennem centrale forhandlinger, ikke gennem den lokale SR, som kun ved et tilfælde fandtes i de to undersøgte filialer; mange er uden egen sikkerhedsrepræsentant. Arbejdet er efter koncernbeslutning organiseret i teams uden teamleder, men tæt fulgt op af direktøren ved daglige møder. Teamarbejdet giver mulighed for multifunktionelle medarbejdere, der kan erstatte og supplere hverandre. Det mindsker frirummet for den enkelte, men sikrer potentielt også mod overbelastning af enkelte medarbejdere. Arbejdet er i høj grad indrettet efter koncern-udviklede og -styrede koncepter, mens filialledelsen overvåger/støtter arbejdsindsatsen og den enkeltes udvikling. Medarbejdersamtalerne er et vigtigt element i deltagelsen. Ledelsesformen har et element af omsorg ved sig, men der var ingen tvivl om, at formålet er at sikre den højest mulige produktivitet og indtjening i banken. Ved siden af den koncernstyrede måling og evaluering af arbejdsindsats, måler direktøren medarbejdernes resultater på andre parametre. Samtidig ser direktøren det imidlertid som sin opgave at beskytte medarbejderne mod overbelastning i kraft af de høje produktivitets- og resultatkrav ved for eksempel ikke at tilskynde til overarbejde. Dette synes dog ikke at udgøre noget effektivt bolværk mod overarbejde. Selv om vi finder en vis direkte deltagelse på det operationelle plan, er jobautonomien underlagt fjernstyring og overordnede produktivitetskrav, der giver den en dobbelttydighed. Den bedste karakteristik af hvorledes deltagelsen er underlagt et produktivitetsimperativ giver direktøren i den ene bank selv: Du bestemmer selv, så længe du er en succes! Der er lagt en tilsyneladende frihed ud, omgærdet af en dialogisk omgangstone og en social atmosfære, ligesom der er installeret mekanismer til at opfange utilfredshed og 26 Hvor kommer det gode arbejdsmiljø fra? Fokus på deltagelse og demokrati

16 stresssymptomer, men medarbejderdeltagelsen fungerer på virksomhedens præmisser. Kun på koncernplan kan man tale om egentlig varetagelse af medarbejderinteresser. Vi ser således her et klart udtryk for medarbejderdeltagelsens transformation, hvor deltagelsen primært foregår på virksomhedens præmisser. Videre ser vi i nogen grad et konkret udtryk for, at deltagelsen i den organisatoriske kontekst har en negativ virkning på arbejdsmiljøet. Det ses ikke mindst i medarbejdernes vurdering af arbejdskravene. Her scorer de to banker næsthøjest blandt alle undersøgte virksomheder på oplevelsen af høje kvantitative krav, forholdsvis højt på følelsesmæssige belastninger og ligeledes relativt højt på krav der går ud over forholdet til andre. Uanset deltagelse i arbejdsudførelsen kan kravene ikke håndteres og kompenseres for. Arbejdspladser med en partsmodel for medarbejderdeltagelse Denne mere traditionelle model bliver praktiseret på de to fabrikker og Skole Y. Den repræsentative deltagelse følger her i høj grad de bestemmelser vedrørende TR, SU og SiO, der gælder for partssamarbejdet på danske arbejdspladser, mens den direkte deltagelse indgår som en del af den måde ledelsen organiserer arbejdet på og med lydhørhed over for medarbejdernes ønsker. I modsætning til den demokratiske model er der ikke noget stærkt indslag af direkte kollektiv deltagelse, ligesom de ansattes indflydelse på taktiske spørgsmål er begrænset. Den ene af disse arbejdspladser, Fabrik Y, var på tidspunktet for undersøgelsen i gang med en radikal forandring, hvor arbejdet blev organiseret i team og efter lean principper. Dette ledelsesinitiativ til at øge den direkte deltagelse havde opbakning fra TR, mens en del af medarbejderne var skeptiske og følte utryghed ved forandringen. I denne gruppe finder vi Skole Y og Fabrik Y, som begge ligger i bunden med hensyn til psykisk arbejdsmiljø, samt Fabrik X, som befinder sig i en position lidt over midten. På fabrikkerne er den enkeltes indflydelse gennem deltagelse begrænset af maskinsystemet og produktionskrav. Gennem dialog med ledelse og deltagelse i teams nyder de nogen indflydelse, men fabrikkerne scorer lavest i medarbejdernes vurdering af indflydelse på arbejdet. Der foregår på alle tre virksomheder en organiseret faglig aktivitet blandt medarbejderne. I forhold til det psykiske arbejdsmiljø synes partsinstitutionerne dog at have begrænset betydning. Direkte deltagelse i form af umiddelbar dialog mellem ledelse og medarbejdere og involvering i løsning af opgaver og uddelegering af kompetence spiller tilsyneladende en større rolle i både ledelses og medarbejderes vurdering af det psykiske arbejdsmiljø. Derudover er direkte deltagelse i forskelligt omfang sat i system i forhold til produktionen og udførelsen af arbejdet. I skole Y er der i kraft af lærernes selvbestemmelse og teamstrukturen et væsentligt element af direkte deltagelse og indflydelse i arbejdet. I et vist omfang foregår der også igennem personalemøder en kollektiv deltagelse. Begge fabrikker indgår i en koncern, som stiller produktivitets- og resultatkrav og i vidt omfang bestemmer maskinsystemernes udformning, men ledelsen af arbejdet, arbejdsorganisationen, personalepolitikken og i et vist omfang beslutninger om vedligeholdelse og investeringer i teknologien foregår selvstændigt. Selv om produktionsbetingelserne på begge fabrikker er grundlæggende præget af en kapitalintensiv rationaliseringsstrategi er der forskel på, hvordan kravet om højere produktivitet håndteres. Arbejdskraften skal udnyttes optimalt, men hvor fabrik X fokuserer på optimering af maskinsystemet, således at spild reduceres, fokuserer fabrik Y på en optimeret anven- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

17 delse af de menneskelige ressourcer. Hvor deltagelsen således på fabrik Y mest tjener til en kvantitativ produktionsforøgelse, fungerer den på fabrik X mere som en forlængelse af medarbejdernes ønske om at udføre et ordentligt stykke arbejde. Sammen med de modsætninger internt blandt medarbejderne på fabrik Y, som den nye arbejdsorganisation baseret på lean konceptet har ført med sig, forklarer disse forskelligheder forskellen i vurderingen af psykisk arbejdsmiljø på de to fabrikker. På Fabrik Y er den nye form for deltagelse et ledelsesinitiativ og nærmest lagt ud som et krav til medarbejderne om at tage mere ansvar og lægge alle kræfter i, samtidig med at høje kvantitative krav opretholdes eller øges. En del af medarbejderne oplever at være kastet ud i en forandringsproces, som medfører nye og urimelige krav. Selv om man får mere indflydelse, er det i en form, der ikke harmonerer med ens egne interesser, men er på ledelsens præmisser. I modsætning til Fabrik X er indflydelsen ikke vokset frem i samspil med medarbejdernes ønsker, eller som noget man har aftalt sig frem til. Derfor ser vi på Fabrik Y også støtte for vores sekundære hypotese om, at deltagelse i visse former og under visse omstændigheder kan virke negativt for arbejdsmiljøet. På Skole Y er misforholdet mellem et relativt højt niveau af deltagelse og en bundplacering på vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø endnu mere markant. Dette kan i nogen grad ses som udtryk for deltagelsens transformation, idet kravene til lærernes involvering og ansvar for arbejdet og dets resultater er stigende, samtidig med at arbejdets indhold og kvalitet i stigende grad styres og kontrolleres udefra, mens deltagelsen er utilstrækkelig til at påvirke disse rammer. Det psykiske pres på lærerne, hvoraf adskillige var gået ned med stress i året forud for undersøgelsen, synes bl.a. at bestå i, at de til trods for øgede krav og mindre frihedsgrader opretholder deres engagement. På Skole Y har medarbejderne måske i sammenhæng med deres større antal ikke været i stand til at etablere det samme basisdemokratiske fællesskab med kollektivt udviklede normer som på Skole X, hvilket forekommer ret nødvendigt over for arbejdspresset ovenfra samt presset fra lærernes egne ambitioner. Konklusioner Medea-projektet tog udgangspunkt i to polære antagelser, nemlig for det første, at medarbejdernes deltagelse i arbejdslivets beslutninger virker positivt ind på arbejdsmiljøet, og for det andet, at deltagelse under visse former og i visse organisatoriske kontekster kan indvirke negativt på arbejdsmiljøet. Vi mener, at den første antagelse er blevet bekræftet gennem undersøgelsen. I den kvantitative analyse kunne vi konstatere, at der gennemgående, men ikke uden undtagelser, er overensstemmelse mellem arbejdspladsernes placering på arbejdsmiljøskalaen og deres placering på deltagelsesskalaen. Denne sammenhæng bliver også bekræftet, når der anvendes statistisk baseret korrelationsanalyse. I den kvalitative analyse fandt vi, at det er arbejdspladserne med en demokratisk deltagelsesmodel der har det bedste arbejdsmiljø. Som på de øvrige arbejdspladser er arbejdskravene i høj grad bestemt af instanser højere oppe i koncern- og institutionshierarkiet, men gennem den stærke form for deltagelse, som de demokratiske beslutningsprocesser udgør, sker der en bearbejdning af kravene, som er befordrende for et godt psykisk arbejdsmiljø, og som skaber et forsvar mod krav oppefra, der kan true arbejdsmiljøet. Interessant nok er det de arbejdspladser, der følger den danske model efter bogen, nemlig dem der falder ind un- 28 Hvor kommer det gode arbejdsmiljø fra? Fokus på deltagelse og demokrati

18 der den partsbaserede model, der samlet set ligger dårligst med hensyn til arbejdsmiljø. Vi skal vare os for generaliseringer, men om ikke andet så tyder dette på, at denne model ikke er en tilstrækkelig betingelse for at sikre et godt arbejdsmiljø. Dette skyldes måske, at arbejdsmiljøarbejdet her er lagt ud i en sidevogn (samarbejds- og sikkerhedsorganisation), som ikke i tilstrækkelig grad har indflydelse på centrale beslutninger, der fastlægger hvordan arbejdet skal organiseres og udføres. Det må imidlertid understreges, at den demokratiske deltagelsesmodel forudsætter partsmodellen; den demokratiske model udgøres fundamentalt set af partsmodellen tilsat nogle lokalt definerede demokratiske beslutningsprocedurer. Alene af den grund vil det være uklogt at afskrive partsmodellens berettigelse. Når arbejdspladserne under HRM-modellen arbejdsmiljømæssigt klarer sig relativt godt, kan det skyldes, at der her, især på Hotel X og IT X, lægges betydelige ressourcer i at skabe trivsel blandt de ansatte, ud fra en filosofi om, at trivsel og medarbejdertilfredshed er godt for produktiviteten. I den blandede parts-hrm model, som udgøres af bankerne, synes præstationspres dog at overskygge de gode intentioner i HRarbejdet. Her bliver det tydeligt, at manglen på kollektiv medarbejderindflydelse inden for den HR-dominerede tilgang koster på det psykiske arbejdsmiljø. Hermed er vi nået til den anden pol, nemlig antagelsen om, at der findes former for deltagelse, eller kontekster for deltagelse, der har en negativ indvirkning på arbejdsmiljøet. Svaret her er mindre klart end i forhånd til hovedantagelsen. Men i undersøgelsen fandt vi uomtvisteligt mekanismer i den organisatoriske kontekst, der fremmer en arbejdsindsats, som potentielt kan være belastende for de ansatte. Typisk er det mekanismer forbundet med, at de ansattes deltagelse ikke foregår på basis af et kompromis mellem ledelse og ansatte om ikkesammenfaldende interesser, men derimod at de ansatte får omfattende frihedsgrader i tilrettelæggelsen af deres eget arbejde fordi de handler inden for rammerne af ledelsens interesser i produktivitet og effektivitet. Så længe du er en succes, bestemmer du selv, som filialchefen sagde. Denne tildeling af relativt omfattende indflydelse på arbejdets operationelle niveau, uden at indflydelsen omfatter de taktiske og strategiske beslutninger og dermed arbejdets krav og rammer, medfører øget identifikation med arbejdet og kan være medvirkende til problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Samtidigt bliver rollen som bolværk mod en sådan uhensigtsmæssig udvikling i høj grad lagt på ledelsen: når det ikke er arbejderkollektivet der sammen kan påtage sig at hindre en umådeholden arbejdsindsats fra den enkelte, må arbejdsgiveren påtage sig denne rolle, hvis den ansattes arbejdsevne skal bevares. Derfor har vi også kunnet konstatere en stor bevågenhed hos ledelsen på de arbejdspladser, vi har med i undersøgelsen, om at undgå stress og nedslidning. De ansatte skal blive hjemme når de er syge, og overarbejde skal helst undgås. Samtidig er ledelsen af konkurrencen eller oppefra i koncernen underlagt nogle produktivitetskrav, der tendentielt medfører intensivering af anvendelsen af de menneskelige ressourcer. Dette kan medføre, at ledelsen på den ene side påberåber sig vidtgående hensyn til arbejdsmiljøet, men på den anden side administrerer belastende strukturer og rutiner, der tilsigter en effektiv udnyttelse af de ansatte, og som ofte er bestemt af topledelsen. Dette har vi kaldt Pontius Pilatus effekten (administratoren, der vasker hænder og fralægger sig ansvaret). Produktionsbetingelser og rationaliseringsstrategier inden for de forskellige brancher har mange lighedspunkter, også mellem offentlige og private sektorer. Vi har i Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

19 alle tilfælde haft at gøre med arbejdspladser, som er dele af koncerner, der med stigende anvendelse af centrale produktions- og styringskoncepter sætter grænser for rækkevidden af den deltagelse, der samtidig i stigende grad finder udbredelse på det operationelle niveau, jf. hvad Hvid (2009) fandt i den finansielle sektor. Bortset fra den basisdemokratiske model, der med kombineret anvendelse af direkte, kollektiv og repræsentativ deltagelse synes at kunne sikre et spillerum for varetagelsen af medarbejdernes individuelle og faglige interesser, er ingen af modellerne i stand til at håndtere og modvirke høje krav oppefra formidlet igennem elektroniske styringssystemer, standarder og lean tavler, eller krav, som følger af medarbejdernes individuelle ambitioner. Styring og kontrol er bygget ind i selve arbejdsprocessen, og den enkelte er i høj grad blevet overladt til selv at regulere presset. Heroverfor mener vi, at Medea-projektets vigtigste fund er, at der faktisk findes arbejdspladser, hvor der praktiseres noget, der med rette kan kaldes en demokratisk deltagelsesmodel, og hvor der synes at være etableret ganske robuste mekanismer til at sikre et godt arbejdsmiljø. Denne model hørte ikke med til projektets forventninger eller forhåndsforståelser, men blev først identificeret, da det empiriske materiale forelå og skulle analyseres. Demokrati er vel den stærkeste form for deltagelse, så ud fra deltagelseslitteraturen burde de positive virkninger af demokratiske styreformer ikke overraske (jf her også Pateman s (1970) klassiske diskussion). Alligevel er demokrati i arbejdslivet et fraværende tema i arbejdsmiljøforskningen. Det bør det ikke være fremover. Tak Til Arbejdsmiljøforskningsfonden for finansiering af hovedparten af projektet. Tak til de to anonyme bedømmere for konstruktive kritiske kommentarer. Referencer Busck, Ole et al. (2009): Medarbejderdeltagelsens transformation konsekvenser for arbejdsmiljøet, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 11, 1, Dalgaard, Niels (1995): Ved demokratiets grænse: demokratisering af arbejdslivet i Danmark , SFAH, København. Hasselbalch, Ole (red.) (2005): Arbejdsmarkedets regler, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. Heller, Frank (1998): Playing the Devil s Advocate, i Frank Heller et al: Organizational Participation. Myth and Reality, Oxford, Oxford University Press, Heller, Frank, et al. (1998): Organizational Participation. Myth and Reality, Oxford, Oxford University Press. Hvid, Helge (2009): To be in control vejen til et godt psykisk arbejdsmiljø, læring og innovation? i Tidsskrift for Arbejdsliv, 11, 1, Hyman, Jeff & Bob Mason (1995): Managing Employee Involvement and Participation, London, Sage. Jørgensen, Christian Helms & Niels Warring (red.) (2003): Demokrati og deltagelse i arbejdslivet, Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. Karasek, Robert & Töres Theorell (1990): Healthy Work. Stress, Productivity and the Reconstruction of Working Life, New York, Basic Books Inc. Knudsen, Herman (1995): Employee Participation in Europe, London, Sage. Knudsen, Herman, Ole Busck & Jens Lind (2009): Medarbejderdeltagelsens betydning for arbejdsmiljøets kvalitet. Rapport fra Medeaprojektet, e-publikation, Institut for Planlæg- 30 Hvor kommer det gode arbejdsmiljø fra? Fokus på deltagelse og demokrati

20 ning, Aalborg Universitet (kan downloades fra Marchington, Mick (2005): Employee Involvement: Patterns and Explanations, i Bill Harley, Jeff Hyman & Poul Thompson (red.): Participation and Democracy at Work. Essays in Honour of Harvie Ramsay, London, Palgrave, Markey, Raymond, et al. (red.) (2001): Models of Employee Participation in a Changing Global Environment. Diversity and Interaction, Aldershot, Ashgate. Nielsen, Klaus T. (2001): Udviklingen i den skandinaviske arbejdslivstradition. Nogle eftertanker, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 4, 1, Pateman, Carole (1970): Participation and Democratic Theory, Cambridge University Press, London. Poole, Michael (1978): Workers Participation in Industry, London, Routledge. Poole, Michael, Russell Lansbury & Nick Wailes (2001): Participation and Industrial Democracy Revisited: A Theoretical Perspective, i Raymond Markey et al (red.) (2001): Models of Employee Participation in a Changing Global Environment. Diversity and Interaction, Aldershot, Ashgate, Ramsay, Harvie (1977): Cycles of Control: Worker Participation in Sociological and Historical Perspective, i Sociology, 11, Strauss, Georg (1998): Participation Works if Conditions are Appropriate, i Frank Heller et al.: Organizational Participation. Myth and Reality, Oxford, Oxford University Press, Sørensen, Ole H. et al. (2007): Indflydelse i vidensarbejdet, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 9, 2, Sørensen, Ole H. et al. (red.) (2008): Arbejdets kerne. Om arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis, København, Frydenlund. Wilpert, Bernhard (1998): A View from Psychology, i Heller et al.: Organizational Participation. Myth and Reality, Oxford, Oxford University Press, Wenger, Etienne (1998): Communities of Practice. Learning, Meaning and Identuty, Cambridge, Cambridge University Press. Yin, Robert K. (2003): Case Study Research. Design and Methods, London/ New York, Sage. Herman Knudsen er professor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. Ole Busck er lektor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. Jens Lind er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 71% (48/68) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 96% (19/114) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 93% (125 besvarelser ud af 135 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere