TO VERDENER Undervisningsmateriale

Transkript

1 TO VERDENER Undervisningsmateriale Til 7-10 klassetrin i fagene Religion og Dansk Indhold: 1) Kort om filmen: s.1 2) Til underviseren: s.2 3) Handlingsreferat: s.3 4) Filmens tematik: s.5 - Fortællingens opbygning s. 6 -Berettermodellen s. 7 -Fortælling (form) og filmiske virkemidler (stil) s.9 5) Studiespørgsmål s. 11 6) Supplerende oplysninger s. 12 1)Kort om filmen: TO VERDENER - BASERET PÅ EN SAND HISTORIE (Nordisk Film, 2008). Spilletid: 106 min. Instruktion: Niels Arden Oplev. Manuskript: Niels Arden Oplev og Steen Bille. Medvirkende: Sara: Rosalinde Mynster, Teis: Pilou Asbæk, 1

2 Far, Andreas: Jens Jørn Spottag Mor, Karen: Sarah Boberg Elisabeth: Sarah Juel Werner August: Jacob August Ottesen John: Andres W. Berthelsen. Niels Arden Oplev er født i 1961 og er uddannet fra den Danske Filmskoles instruktørlinje i Man kan læse mere om Oplev i artiklen Den danske Nye bølge af Morten Piil i filmmagasinet EKKO nr. 15 på 2)Til underviseren: To verdener blev i 2008 udtaget i konkurrencen for ungdomsfilm ved filmfestivalen i Berlin (hvor den dog ikke vandt nogen pris). Filmen, der er baseret på en virkelig hændelse (gengivet i Berlingske Tidende i april 2006), handler om den 17-årige Sara, hvis familie er aktive Jehovas Vidner. Da Sara forelsker sig i en ung fyr, og ikke vil opgive forholdet, udstødes hun af familien. Filmen handler umiddelbart om en ung piges opgør mod sekterisk fundamentalisme, en fundamentalisme, som kræver det enkelte menneskes totale overgivelse til en abstrakt form for kærlighed. Efterlever man ikke troens betingelser til punkt og prikke, mister man sin eksistensberettigelse inden for trosfællesskabet. Filmen lægger i forlængelse heraf op til, at eleverne kan undersøge ligheder og forskelle mellem forskellige trosretninger og hvilke muligheder de levner det enkelte menneske for at skille sig ud fra mængden, tage et selvstændigt ansvar og træffe personlige valg. Mere generelt handler filmen om nødvendigheden af, at man som ungt menneske sætter spørgsmålstegn ved sin barnelærdom og finder sin egen tro. Hovedpersonen Sara gennemlever således et autoritetsoprør i lighed med andre unge men tingene sættes på spidsen, fordi hendes søgen efter en mere personlig form for sandhed koster hende den eneste form for tryghed, hun hidtil har kendt. Saras indre konflikt mellem behovet for at forblive i barndommens tryghed og trangen til at finde sig selv løber som en rød tråd gennem hele fortællingen. Efter at have taget de første spæde skridt i retningen af et oprør, gennemlever hun en større krise i forbindelse med hvilken hun helt mister troen på sig selv. Og hun kommer først ud på den anden side, da hun omsider tør give slip på sin barndoms lære, identitet og tryghed. Der er således mange lighedstræk mellem Saras konflikt og de problemer, som unge mennesker i almindelighed tumler med, uanset hvad de og deres forældre tror på heri ligger filmens store appel til et bredere publikum uanset deres religiøse tilhørsforhold. Man kan i undervisningssammenhæng med fordel tage hul på filmens tematik ved hjælp af redskaber hentet fra den litterære analyse (som gør det muligt at skabe et overblik over hvilke værdimæssige modsætninger, der skaber Saras konflikt, samt hvilke faser hun er nødt til at gennemleve for at finde sig selv), som eksempelvis berettermodellen. Man opnår imidlertid kun det fulde udbytte af fortællingen ved også at undersøge dens fortællerforhold, det vil sige, hvordan filmen fremstiller den aktuelle problematik. Filmen anlægger et særligt syn på begivenhedernes gang gennem de filmiske virkemidler 2

3 (iscenesættelse, fotografering, klipning, lydspor og symbolik). Og da fortællingen netop tematiserer nødvendigheden af, at man stiller spørgsmålstegn ved måden, som læring foregår på, vil det være en fordel at skærpe elevernes forståelse for, at stilen præger og farver fortællingen. 3)Handlingsreferat: Nedenfor følger et længere handlingsreferat, som eleverne med fordel kan læse, inden de ser filmen. Man kan evt. inddele dem i forskellige grupper, som hver især får til opgave at udvise særlig opmærksomhed i forhold til forskellige af fortællingens aspekter, når filmen ses. Det vil skabe et godt udgangspunkt for bagefter i fællesskab at foretage en kortlægning af, hvilke værdimæssige modsætninger der repræsenteres i filmen, hvori Saras konflikt består, og hvorfor det er så svært for hende at finde sig selv (jvf. Punkt 4 nedenfor). Eksempler på aspekter, man kan bede grupperne være særligt opmærksomme på: -Hvilke regler skal Vidnerne efterleve? -Hvilke værdier og hvilket menneskesyn repræsenterer Teis og hans forældre? -Hvad vil det sige at tro i hhv. Saras og Teis familie? -Hvilken form for kærlighed repræsenterer familien og Vidnerne? -Hvilken form for kærlighed repræsenterer Teis og hans familie? -Hvornår begynder Sara at lyve over for sin far, og hvorfor? Hvornår holder hun op med at lyve, og hvorfor? -Hvordan er farens opfattelse af uddannelse, lektier og viden? -Hvilken rolle spiller mødrene i hhv. Saras og Teis familie? -Hvorfor ender Sara med at uddanne sig til lærer? Handlingsreferat: Sara er en 17-årig pige der bor med sin far (receptionisten Andreas Dahl), mor (Karen), lillesøster (Elisabeth) og lillebror (August) i provinsen. Familien, som er meget nært knyttet til hinanden, er Jehovas Vidner og deltager aktivt i Vidnernes møder og pionerarbejde (stemmen dørklokker). Tv er bandlyst hos vidnerne, og Biblens lære prioriteres over skolens lektioner, hvorfor hverdagsaftenerne går med, at Saras far underviser sine børn med afsæt i Biblen. Til trods for at man i hendes familie efterlever Vidnernes meget specielle principper, så er Sara samtidig også en helt almindelig ung pige. Hun går i handelsgymnasiet sammen med veninden Thea, et vidne som hun er vokset op sammen med, og hun går til fester og er interesseret i det modsatte køn. Familien fremstår harmonisk og lykkelig indtil Saras far bekender over for sin kone, at han har begået utroskab. Konen kan ikke tilgive sin mand, hvorfor skilsmisse er uundgåelig. Forældrene lader det være op til børnene selv at bestemme, hvem de vil blive boende sammen med. Og til alles overraskelse vælger de faren. Årsagen er, at Sara er af den opfattelse, at morens manglende evne til at tilgive sin mand er en endnu større synd end den utroskab, som 3

4 faren angrer. Moren flytter derfor i en lejlighed for sig selv, og så snart hun har forladt familien, indtager Sara hendes rolle som omsorgsperson for sine søskende og, hvad husholdningen angår, som en slags erstatningskone for sin far. Sara er en flittig elev i skolen, men i og med at hendes mor flytter, begynder hun selv at føle sig fristet til at prøve grænser af: at feste og at lære det modsatte køn, kærligheden og seksualiteten at kende. Det er veninden Thea, der introducerer Sara for drenge, druk og dans. Der findes tre forskellige slags vidner forklarer Thea: 1 erne er de, der kager helt ud; 2 erne er de der prøver tingene af uden at tale for meget om det; og 3 erne er de nørdede der sidder hjemme hos familien hele weekenden og drikker te. Sara defineres som en 3 er der, ved Theas hjælp, er godt på vej til at blive en 2 er ligesom Thea selv. Sara møder den 23-årige Teis til en fest, hvor hun bliver syg af druk, og han insisterer på at følge hende hjem. Mødet med Teis udgør et vendepunkt i Saras liv, idet hun herefter fyldes af længsel efter noget andet end hverdagens pligter. Hun fornemmer sin fars modvilje mod hendes begyndende løsrivelse og lyver derfor for ham: Jeg drak ikke særlig meget, dansede kun med Thea som hun siger om den aften, hvor hun kastede op af druk i fuld offentlighed og tog Teis med hjem. Under Saras første date med Teis støder de tilfældigvis ind i Saras storebroder, Jonas, som Sara ikke har set i over et år. Jonas er blevet stødt ud af familien, fordi han har læst en forkert bog forklarer Sara. Hun afslører, at hendes familie tilhører Jehovas Vidner, og Teis konfronterer hende med vidnernes dommedagshalløjsa, som han kalder det, som indebærer, at alle andre end vidnerne skal dø. Sara forlader oprørt Teis, vender for sent hjem til aftensmaden med familien og lyver om at have læst lektier hos Thea. Bruddet imellem de to unge kommer imidlertid ikke til at vare længe. Næste gang de støder ind i hinanden, erklærer Teis, at han da godt ved, hvordan det er at søge efter en mening, og så er sammenhørighedsfølelsen genetableret. Sara opdager, at moren ser den udstødte bror Jonas i al hemmelighed, noget hun selv aldrig ville have gjort. Vidnerne udgør et stærkt fællesskab, som hun fortæller Teis. Men hvis et medlem bryder reglerne, så eksisterer han ikke længere for dem. Hvis det gør ondt på den udstødte, så vil han angre og vende tilbage til fællesskabet, mener man. Der går imidlertid ikke længe, før Sara selv kommer til at bryde reglerne ved at overnatte hos Teis. Verden går altså ikke under, hvis du sover hos mig, siger Teis, da Sara indser at hun ikke når det sidste tog hjem. Det er lige netop det, den gør svarer hun. Det ødelægger dog ikke natten for de to unge, der næste morgen beslutter sig for at blive rigtige kærester. Sara stråler herefter at glæde i en sådan grad, at menigheden finder det mistænkeligt. Faren afslører hurtigt, hvad der foregår, og presser derfor Sara til at mødes med menighedens Ældste for at blive talt til rette. De Ældste udsætter Sara for et krydsforhør, og beordrer hende til at afslutte forholdet omgående via et brev. Sara er dybt ulykkelig. Men hun adlyder og beslutter herefter at opgive sine studier til fordel for at blive fuldtidspioner. Det er dé, jeg føler mig mest hjemme, som hun siger til faren, der stolt bakker op om hendes beslutning. Umiddelbart i forlængelse heraf, går det imidlertid op for Sara, at familien har fortiet, at Teis forgæves har forsøgt at ringe til hende flere gange i hjemmet. Hun bliver rasende og insisterer trods farens misbilligelse - på at mødes med ham for at sige ordentligt farvel. Da Sara mødes med Teis for at tage afsked nægter han at give slip. Du tror jo ikke på noget, siger hun som forklaring på hvorfor de ikke kan forblive kærester. De manipulerer ad helvede til med dig, svarer han. Jeg tror på os! For at opretholde kontakten med Sara melder Teis sig under fanerne hos Jehovas Vidner, under dække af at være blevet interesseret i deres tro. Teis inviteres herefter hjem til Sara, 4

5 hvor hendes far indvier ham i Vidnernes principper. Adspurgt om han også selv er opdraget som vidne, og om han aldrig har læst andre bøger, svarer han at det er netop hele ideen med det. Det gælder om ikke at lade sin klarhed forurene. Forstår du det? Det gør Teis, endog i så overordentlig grad, at han på farens spørgsmål om hvad der mon udgør den mest forurenende handling, svarer at det gør bl.a. hor. Det får faren til at blegne og Sara til straks at afbryde dialogen imellem de to. Teis deltagelse i vidnernes aktiviteter bringer ham og Sara tættere på hinanden. Da de har haft sex, er hun også godt klar over at hun har overskredet en grænse og kan risikere at miste sin familie som følge heraf. Sara introduceres for Teis forældre, Jette og Vagn, der er 68- kapitalister, og som har opdraget Teis til at sige sin mening. De fortæller også gerne deres: Jette fortæller Sara, at hun betragter vidnerne som en sekt, der hjernevasker de unge. Tror du kun der findes en sandhed? spørger hun Sara. Og Teis er enig: Han kan ikke tilslutte sig vidnernes tro, og det mener han heller ikke at Sara kan: Et eller andet sted, langt inde i dig selv, så ved du det godt. Episoden sender Sara på sporet af sin udstødte bror. Hun indser nu, hvor hårdt det må have været for ham at blive ekskluderet og beklager, at hun ikke før har kunnet se tingene fra hans side. Moren får også en undskyldning for Saras egen udstødelse af hende. Hun opgiver at blive fuldtidspioner og flytter i stedet, i al hemmelighed for faren og sine søskende, hjem til Tejs. De to unge lejer sig ind i et hus med have, og da Saras far en dag kommer på besøg tager hun lykkeligt imod ham i den tro, at han er kommet for at give forholdet sin velsignelse. Men han er i stedet kommet for en sidste gang at forsøge at presse Sara til at droppe Teis. Gør hun ikke det, bliver det til et farvel imellem far og datter: Det er helt og holdent dit valg, at vi ikke kan ses mere, som han siger til Sara. Hun bryder sammen og i tiden efter, vandrer hun hvileløst rundt i gaderne og ser lykkelige familier overalt. I forlængelse af Saras udstødelse af familien ophøjes faren til en af de Ældste i menigheden. Hendes søskende får forbud med at tale med hende, og veninden Thea lader som om hun er luft. Thea dør imidlertid, som følge af en ulykke, som hun ikke overlever fordi hun nægter at tage imod andres blod, og Sara tropper trodsigt op til begravelsen. Hun raser over, at veninden er død på grund at Vidnernes forbud imod at medlemmerne modtager andres blod. Og efter mødet i menigheden tager hun en sidste konfrontation med sin far. Han anklager hende for at være egoistisk, fordi hun viser sig ved venindens begravelse: Forstår du ikke, hvor ondt det gør på Elisabeth, August og mig? spørger han. Elsker du mig? spørger Sara. Det gør han, svarer han, men han elsker Gud endnu højere. Fordi han kan give mig evigt liv. Ved du hvad, far, svarer Sara. Det synes jeg er meget egoistisk af dig. Saras storebror vender tilbage til vidnerne og angrer sine synder. Men Sara siger farvel til både familien og til Teis. Hun sætter sig på toget, rejser væk, og påbegynder en uddannelse som lærer. 4) Filmens tematik: Filmens titel To verdener henviser til Saras forsøg på at tilhøre to fællesskaber, der bygger på så vidt forskellige menneske, kærligheds, og livssyn, at de viser sig umulige at forene. Inden for det fundamentalistiske fællesskab opnår man identitet ved at udslette sig selv, i det andet sker det ved at man som individ adskiller sig fra andres meninger og behov. Saras projekt er at finde sig selv ( Lost and found, som der synges på lydsporet mod filmens slutning, still around ). Forudsætningen for at hun skal kunne finde sig selv er, at hun tør give slip på sin gamle identitet, samt at hun modtager den fornødne kærlighed til at turde 5

6 stå på egne ben. Den kærlighed finder hun ikke inden for familiens tro, hvorfor hun er nødt til at overskride dens grænser. Fortællingens opbygning og modsætningsforhold: Det er en god ide til en begyndelse at gøre sig klart, hvad der udgør Saras position i hhv. begyndelsen af filmens fortælling og i dens slutning for dermed at danne sig et indtryk at hvor omfattende en transformation hun gennemgår: Vidnernes verden Der findes kun en sandhed Lydighed belønnes med kærlighed og accept Regelbrud straffes med udstødelse Teis og hans forældres verden Der findes flere sandheder Kærligheden er ubetinget Regelbrud betragtes som forsøg på at finde egen vej Man skal overtage de Ældstes tro Kvinden har ikke meget at sige At være alene = angstprovokerende kaos Anden lære end Jehovas er unødvendig Læring foregår ved at gentage andres ord/regler TRO handler om at give afkald på egne behov KÆRLIGHED til Gud er upersonlig, overgår alt andet KÆRLIGHEDen er ultimativt egoistisk Man skal selv søge viden Kvinden har meget at skulle have sagt At være alene forbindes ikke med noget særligt Uddannelse er nødvendig Læring foregår ved at stille spørgsmålstegn ved andres ord/regler TRO handler om at være ærlig omkring egne behov KÆRLIGHED til en anden er personlig KÆRLIGHEDen er ultimativt altruistisk Sara stiller indledningsvis ikke spørgsmål ved hverken Jehovas lære eller farens ord. Troen udgør hendes hjem ; hun har en klar opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, og hun bidrager selv aktivt til at støde moren ud af familien. Afslutningsvis forstår Sara at der findes flere sandheder, og dermed at hverken faren, Vidnerne eller Teis kan fortælle hende, hvad hun skal tro på. Hun er nødt til først og fremmest at tro på sig selv. Hun anerkender behovet for at høre til (og bryder derfor ikke frivilligt forbindelsen til sin familie), men hun kan ikke svigte sin selvstændighedstrang trangen til at finde sin egen sandhed og dermed blive sig selv. Derfor drager hun af sted alene. Sara udvikler sig således fra at tro blindt på og identificere sig med sin far/jehovas lære (som repræsenterer en upersonlig form for kærlighed som udsletter individet) til at tro på sig selv og kærligheden mellem mennesker. Spørgsmålet er, hvordan hun går fra at være så dybt afhængig af troen og faderens accept, at hun altid er bange for at gøre noget forkert, til i sidste ende at trodse begge dele for at søge sin egen vej? 6

7 Det kan man kortlægge ved hjælp af Berettermodellen. Berettermodellen tager udgangspunkt i at alle historier har en begyndelse, en midte og en slutning. Det er i de midterste akter, at fortællingens konflikt uddybes og spidses til, indtil den når til et vendepunkt, hvorfra der ingen vej er tilbage. Fokus ligger således på fortællingens udvikling igennem tid. Modellen levner ikke rum for mange detaljer, men den tjener til at give et overblik over hvad det er for begivenheder, der driver udviklingsprocessen fremad. Der fokuseres i nedenstående skitse på Saras forhold til troen og hvordan oplevelsen af Teis mere personlige kærlighed driver hendes proces frem. Berettermodellen: Anslag: Filmen tager sin begyndelse midt i hovedpersonen Saras lillesøsters dåb. Hele familien er samlet (og nærbillede af Saras ansigt viser at hun identificerer sig med søsteren) sammen med den øvrige menighed og det fremgår af alles miner at dette er et stort og stolt øjeblik. Sara og hendes lillebror August, optræder dernæst på en scene foran menighedens medlemmer. Lillebroren træder frem og siger: Altså, Jehova bærer ikke skylden for det onde, der sker. Forestil dig en kærlig far, hvis søn eller datter rejser bort og vælger at føre et farligt liv. Er det så farens skyld? Du er vist bare en lille dreng, der er blevet sendt ud for at binde mig noget på ærmet, svarer Sara. Det tror du, svarer broren. Men det står i Biblen. Der står også, Jehova er kærlighed. 7

8 Sara: Gør der det? Så skulle jeg alligevel have læst den. August: Prøv at læse her. Her står det, så selv du kan forstå det. Sara: Det gør det da også! Tak! Nu forstår jeg meningen med det hele. At det kan opleves som noget ophøjet at tilhøre det særlige fællesskab fremgår af Sara og Theas overbærende reaktion på fødselsdagsscenen i klassen. Men at det også kan føles begrænsende fremgår med lige så stor tydelighed af Saras reaktion, da fødselsdagsbarnet kysses inderligt af sin kæreste (3.24). Sara fornemmer her, at der er en anden kærlighed at længes efter end Jehovas. Hovedtemaet handler altså om behovet for at høre til versus frygten for at stå alene - og den konflikt, der opstår, hvis længslen efter en anden form for kærlighed end den som Jehova tilbyder frister en til at trodse farens/fællesskabets regler. Præsentation: Sara bidrager til at moren stødes ud af familien (7.05) Faren fortæller hende, at han aldrig vil svigte børnene men han afviser samtidig Saras behov for at gå til fest. Hun forstår at hun skal tilpasse sig, for at gøre sig fortjent til hans kærlighed. Sara møder Teis. Da Sara og Teis møder den udstødte bror, Jonas i shopping centret, konfronterer Teis hende med konsekvenserne af hendes tro ( Skal jeg så også dø? Skal det lille barn også dø? (26.00). Sara flygter, vender for sent hjem til middag og forholder sig afvisende over for faren. Sara fortæller Teis om sin tro han fortæller hende at han godt kan lide at hun er mærkelig (34.32). Teis erklærer, at verden ikke går under af at hun overnatter hos ham, siger Sara, at det er lige netop hvad den gør (35.11). Uddybning: -Sara overnatter hos Teis, de vågner i et varmt lys, og beslutter sig for at blive kærester for alvor (38.44). Sara forsøger herefter at undgå faren, der afslører hende. Jeg her bange for, at du er på vej væk fra Jehova, siger faren. Vi holder så meget af dig. Vil jo bare det bedste for dig. (43.34). Han presser hende til at gå bodsgang hos de Ældste, som tvinger Sara til at slå op med Teis per brev. Efter mødet med de Ældste afslår Sara af følges med faren hjem (47.09). Og hun opfatter pludselig ham/troen med nye øjne: Jesus hadede korruption og begærlighed fortæller faren sine børn (48.14). Sara opfatter hans ord som hykleriske, men tør ikke sige fra. I stedet beslutter hun sig for at underlægge sig hans tro totalt: hun beslutter sig til sin fars jubel at afbryde sin uddannelse og i stedet at blive fuldtidspioner. -Sara opdager, at familien har fortiet Teis forgæves forsøg på at kontakte hende. Hun bliver rasende og opsøger Teis for at sige farvel. -Teis accepterer ikke et brud. Han melder sig under Johvas Vidners faner under dække af at ville vide mere om deres tro og han og Sara benytter sig af muligheden for at udvikle deres forhold. 8

9 Point of no return: Da Teis og Sara har elsket for første gang, lukker Sara biblen I, da hun om aftnen vender hjem (105). Hun siger godnat til sine søskende og græder, vel vidende at hun er ved at miste dem. Konfliktoptrapning: Sara forlader familien, og indvier moren i at hun flytter ind hos Teis. Du balancerer på en hårfin grænse svarer moren (115.22). Teis vil gerne have hende som sin lille kone (116.50). De to unge flytter i hus sammen. Sara afsløres af sin lillesøster, men hun afviser at slå op med Teis. Moren afslører, at hun selv tvivler på troen - og Sara tillader herefter for første gang sig selv at tvivle (da Jette under middagen hos det unge par spørger til Saras fremtid, svarer hun: Jeg er ikke helt sikker (122.20). Sara lader sig ikke længere skræmme af de Ældste, som tropper op hos hende og Teis hun sender dem i stedet bort. Klimaks: Faren besøger Sara og Teis i deres fælles hus. Sara viser ham rundt i sin version af Paradisets have (æbletræerne), men faren ænser ikke hendes lykke. Han forsøger i stedet at presse hende til at vende tilbage til Vidnernes fællesskab. Sara nægter: Det kan jeg ikke. Ikke længere. Og det kommer til et opgør omkring hvem af de to, det egentlig er, som vælger at forbindelsen mellem dem skal brydes. Sara anklager faren for ikke at ville tage personligt ansvar for sine handlinger og det ender med et farvel ( ) Udtoning: Sara trodser sin udstødelse og tager til Theas begravelse. Her udfordrer hun farens/vidners opfattelse af kærlighed, bekræftes i at Faren elsker sig selv/jehova højere end sin datter, fortæller ham at hun finder det egoistisk, forlader fællesskabet, tager toget væk på vej mod eget uddannelse og eget liv. ( og filmen ud). Ombord på toget mod byen, uddannelsen og sit nye liv tager Sara afsked med Jehova. Jeg tror ikke på dig længere, siger hun og ser frem for sig, alt imens der på lysporet lyder en sang om at være lost but found, still around..some day, I will find love. Fortælling (form) og de filmiske virkemidler (stil): Fortællingen: Handlingen - der udspiller sig i filmen - fremstilles på en måde, der antyder, at vidnernes univers er så lukket om sig selv deres uskrevne såvel som vedtagne regler så strenge at udfaldet af begivenhedernes gang i mange tilfælde er givet på forhånd (filmens form afspejler i denne henseende således Vidnernes tro). Der er således tale om en alvidende form for fortællestrategi, idet filmen afslører mere om de enkelte karakterer og dynamikken i det fællesskab de lever inden for, end de selv er klar over. Et eksempel herpå er scenen, hvor forældrene har fortalt, at de skal skilles og nervøst afventer børnenes stillingtagen til hvem, de vælger at blive boende sammen med. Her har filmen via kameraindstillinger og belysning allerede foregrebet situationens udfald: Da faren tidligere på aftenen kommer op på Saras værelse og angre sin synd, foregår det om aftenen i skæret af et varmt lys. Kameraet går tæt på både faren og Sara med en vinkling, der er lettere frøperspektivisk. Der klippes herefter brat til en scene i stuen, hvor moren fortæller Sara, at børnene selv skal vælge hvem de vil bo 9

10 hos. Moren skildres i let fugleperspektiv, i et medium-shot, og der ligger et koldt lys hen over hende. Faren, der venter ved vinduet vises stadig i frøperspektiv. Sara beder forældrene forlade stuen, og indtager herefter morens plads ved siden af lillebroen (ca. 6.25). Faren fremstilles således fra begyndelsen af som den ophøjede, som Sara har det tætteste forhold til; moren som den underdanige eller nedværdigede, der er dømt til at tabe i den aktuelle situation. I den efterfølgende scene, hvor hele familien er til møde i rigssalen, og faren (Andreas Dahl) fratages sin titel som Ældste, antydes det, at Prædikanten er helt ude af kontakt med (eller mangler medfølelse med) den splittede familie, idet der panoreres fra et totalbillede af prædikanten (der ses igennem et vindue) til Saras familie (der ses igennem et andet), hvorved muren af manglende forståelse imellem dem fremgår (7.45). Iscenesættelsen: Filmen igennem fortælles ved hjælp af midler som disse mere om personerne selv og deres indbyrdes forhold, end de selv erkender. Det er således iscenesættelsen, der afslører hvor meget Saras spirende interesse for det andet køn presser sig på (da hun cykler ned til sin far på restauranten, hvor han arbejder, for at bede om lov til at gå til fest, vrimler det med par der slynger sig om hinanden (10.36)), ligesom det er iscenesættelsen, der viser at rammernes for Saras familieliv er skabt af en fantasi om paradiset (der hænger billeder af et ubestemmeligt paradis i hele hjemmet), mens livsperspektivet for Teis peger i retningen af udforskning, viden og det enkelte menneskets ret til at bestemme over sig selv (Leonardo da Vincis menneskemodel pryder en stor del af væggen i parrets lejede hus). At farens og vidnernes vision om paradiset gør dem blinde for andres lykke, fremgår af farens besøg hos Sara og Teis i deres hus: Haven, som Sara viser ham rundt i, udgør hendes frodige paradis på jord, men til trods for at faren genkender havens mange forskellige æblesorter, så anerkender han ikke, at dette for datteren udgør den sande kærlighed. Farveholdning: Med til iscenesættelsen hører filmens farveholdning, og den er denne film gennemført ned til den mindste detalje. Alt hvad der har med det univers at gøre, som Saras familie og vidnerne lever i, er farvelagt i en skala, der domineres af lyse grå-blå, mørkeblå og (grøn)gule farvetoner. Da hun møder Teis, bryder han med den gennemgående farveskala ved at være iført sort og hvidt. Dette ændrer sig i og med at de flytter sammen, og også Teis må stå model til vidnernes bevågenhed. Da Sara forlader både familien og Teis, er hun selv iklædt sort. En så gennemført farveholdning er aldrig tilfældig. Man kan derfor diskutere, hvad der ligger i den. Blå forbindes i vores kultur med åndelig sandhed og visdom. Jo dybere en blå, jo mere konventionel en form for åndelighed vil der være tale om. Omvendt vil en lys blå ofte symbolisere en manglende åndelig forankring - evt. at der er tale om en oplevelse af fortabthed, hvilket dog ikke ensbetydende med en manglende forbindelse til "det himmelske". Det kan, som i filmen, være ensbetydende med en mere diffus, men måske også mere direkte åndelig kontakt, jvnf. at familien i begyndelsen af filmen er iført mørkeblåt tøj. Senere, da more flytter ind i sin ny lejlighed, er udsigten lyseblå. Sara begynder at gå i en lyseblå nederdel, da hun lærer Teis at kende. Og Teis og Sara har lyseblå vægge i deres hus. Teis begynder desuden at gå i lyseblå t-shirt efter, at det unge par har fundet sammen. Endelig kan man overveje om de store mængder regn (lyseblåt), som falder på Teis og Sara repræsenterer en form for "drypvis dåb" (introduktion til en anden tro, jvnf. at Sara sjosker forbi en kirke i de våde gader efter at have besluttet sig for at flytte sammen med Teis). Under alle omstændigheder signalerer filmen, gennem brugen af forskellige blå nuancer, hvor Sara er henne i sin søgen efter mening, tro, sandhed. Hvad den også viser er, at hendes søgen ikke foregår i isolation: den smitter af på Teis, der selv bliver mere spirituelt søgende i løbet af deres forhold. 10

11 Gul signalerer traditionelt tro, godhed, indsigt og glæde. Den varme gule (herunder også det varme gyldne lys, som Sara og Teis bades i, da de vågner op efter at have sovet sammen (37.14)) repræsenterer det guddommelige, en åbenbaring og den eviggyldige sandhed. Er der derimod tale om en grumset eller en mørk gul vil medbetydningerne være forræderi, svig og grådighed. Den grumsede gule spiller en markant rolle i skildringen af Vidnerne og Saras hjem, og dermed antydes at troen i højere grad handler om grådighed end om fx næstekærlighed. Sort og hvid repræsenterer direkte modsætninger - og kort fortalt kan der i brugen af disse farver ligge en forestilling om at man skal "dø" (afgive sin gamle identitet) for at kunne genopstå på ny. i Lyd: Lyden indgår også i iscenesættelsen og tjener, ligesom farveholdningen, en "kommenterende" funktion ifht. hvad der sker i Saras følelsesliv. Her er det værd at notere sig, at underlægningsmusikken er blid, melodisk, til tider dramatisk, når Sara nærmer sig det hun gerne vil. Hvorimod lydsporet er mere "dødt", når hun fjerner sig fra sit indre mål. Symbolik: Filmen indledes med en dåbsscene og senere hen regner det stort set hver gang Sara mødes med Teis eller de har haft et større opgør (17.00, 34.52, ). Man kan overveje, om det er symbolsk for en anderledes dåb end den, som Vidnerne kender til. Persongalleri: Sara og veninden Thea er vokset op sammen inden for trossamfundet og de udgør hinandens spejling: Det er således Thea der lokker Sara til at overskride sine grænser. Thea repræsenterer den lyse og rettroende side af Sara, mens Sara selv udgør den mørke og tvivlende. Derfor dør Thea også samtidig med at Sara indser at hun må lade sig endeligt udstøde. Faren udgør den traditionelle patriark det er hans ord der gælder i familien. Hans kærlighed til børnene betinges af om de efterlever Jehovas lære (farens egen tro). Faren opfører sig som en selvbestaltet stedfortræder for Jehova. Alligevel er det hans manglende evne til at være lige så ren af handling som af tro (hans utroskab), der sætter handlingen i gang. Moren opløser familien, fordi hun ikke længere kan tilskrive sig Vidnernes tro. Hun viser Sara vej ved at skabe sig et liv uden for familiens rammer. Men hun tør ikke selv lade sig udstøde og fungerer derfor ikke som en rollemodel. Jonas, den udstødte storebror, repræsenterer indledningsvist et skrækbillede for Sara. Men undervejs, som hun bliver mere selvstændig, begynder hun at fatte empati for hans situation. Jonas ender med at søge tilbage til Vidnernes fællesskab. Han formår som mand ikke at leve udenfor. Sara ender alligevel med at gå i hans spor. Og det at hun vælger denne løsning, trods brorens nederlag, afslører noget om kønsrollerne inden for Vidnernes fællesskab. 5) Studiespørgsmål til filmen: - Sara skal som Jehovas vidne efterleve en række regler for at gøre sig fortjent til fællesskabets og Jehovas kærlighed. Lav en liste over disse og diskuter hvad der ligger i trosfællesskabets kærlighedsbegreb. 11

12 - Kønsrollerne: Det er kun mænd som ophøjes til Ældste i menigheden. Og Faren optræder filmen igennem som Jehovas stedfortræder. Diskuter kønsrollerne, som de fremgår af filmen. Og i forlængelse heraf også, hvorfor Sara ikke ender med at blive hos sin kæreste, men derimod at rejse videre for sig selv. - Thea dør samtidig med, at Sara indser, at hun helt må afskære forbindelsen til Vidnerne og sin familie. Hvorfor sker det samtidigt? - Regnskaber løber igennem filmen som en rød tråd: (på gymnasiet beder læreren Sara og Thea tage sig af bogholderiet, fordi han kan regne med dem; da Sara cykler forbi farens arbejde for at få lov til at gå til fest, er han mere optaget af sit bogholderi). Hvilken symbolik ligger der heri? - Grænser: Vidnerne opererer med meget klare grænser for, hvad der er lovligt, og hvad der er syndigt og de må ikke overskrides. Hvad sker der, da de tre Ældste forhører Sara om hendes forhold til Teis (44.06). - Regnvejr spiller også en stor rolle i filmen: (da Teis følger Sara hjem første gang (17.08), Hvilken symbolik ligger der i, at det regner stort set hver gang Sara og Teis er kommet tæt på hinanden/har haft en stor konfrontation? - Farveholdningen i filmen er meget gennemført. Skalaen holder sig inden for det gråblå, mørkeblå og grå/grøn-gullige. Hvad ligger der i, at den er så gennemført at hele filmen farves af samme toner med undtagelse af nogle få scener, hvor Teis introducerer sort og hvidt. - Det personlige ansvar og valg: Vidnerne og faren lægger stor vægt på det personlige valg at man skal gøre det rigtige. Hvordan definerer de et personligt valg? - Sara vælger til sidst at uddanne sig som lærer. Hvorfor gør hun det?(jvf. at faren flere gange afbryder hende i sin lektielæsning, og selv underviser børnene i Jehovas lære). - I familiens hjem prydes væggene af billeder af paradis og af bibelske sætninger om at den store dag (dommedag, hvor vidnerne vil overgår til Paradis) er nær. Hos Teis og Sara hænger der derimod billeder af fx Leonardo da Vincis menneske på væggen. Hvad siger denne forskel i udsmykning om de virkeligheder som hhv familien og det unge par lever i? - Filmen fremstiller det at tro, som at være tro mod andres love og regler (og dermed at underlægge sig selv). Behøver der være en modsætning mellem at tilhøre en religion og at tro på sig selv? - Hvorfor vælger faren at sige farvel til sin datter i stedet for at slække på sin tro? - Sara kæmper filmen igennem for at få lov til at udvikle sit forhold til Teis. Men til sidst forlader hun alligevel både ham og familien. Hvorfor gør hun det? 6) Supplerende oplysninger: Jehovas Vidner er et verdensomspændende trossamfund, der tror på Jehova som skaberen af alle ting og på Jesus Kristus som Guds søn. Trossamfundet blev grundlagt i USA i 1881 af Charles Russell. I Danmark blev Jehovas Vidner oprettet i

13 Deres teologi baseres på en bogstavelig læsning af Bibelen, som de anser for at være en direkte åbenbaring af Guds ord, og deres tro indebærer blandt andet, at man ikke må udføre militærtjeneste, ikke må modtage blodtransfusion, og heller ikke må fejre jul og fødselsdag. Hvis et medlem overtræder en af Guds love uden at angre kan han eller hun blive udstødt af menigheden. Jehovas Vidner tror, at Jesus på Dommedagen vil dukke op igen og indføre Guds Rige, og de eneste der vil overleve denne overgang er Jehovas Vidner. Jorden vil blive omdannet til et paradis, hvor mennesket atter vil blive fuldkomment. Flere oplysninger kan findes på fx som er Jehovas Vidners egen hjemmeside. i Man kan læse mere om farvernes psykologiske, kulturelle og symbolske betydning i: Gitte Rose: "Billedanalyse", in Analyse af billedmedier - en introduktion, 2. udgave. Red.: Gitte Rose og H.C. Christiansen, Samfundslitteratur, 2009 (s , især siderne ). 13