DEMENS. Selvhjulpen i eget liv ET PROJEKT OM ERHVERVSPARTNERSKABER, DER GØR SUNDHEDSUDFORDRINGER TIL FORRETNINGSMULIGHEDER. Et samarbejde mellem:

Transkript

1 DEMENS Selvhjulpen i eget liv ET PROJEKT OM ERHVERVSPARTNERSKABER, DER GØR SUNDHEDSUDFORDRINGER TIL FORRETNINGSMULIGHEDER Et samarbejde mellem:

2 2

3 Deltag i innovativt samarbejde om nye løsninger til mennesker med demens PRODUKTUDVIKLING I SAMAR- BEJDE MED KOMMUNER OG BORGERE Esbjerg Kommune og Varde Kommune vil sammen finde nye, innovative løsninger, der kan hjælpe mennesker med demens med at tilpasse dagligdagen til deres ændrede livsvilkår og dermed leve et værdigt liv i eget hjem længere. Derfor søger vi nu virksomheder, som kan og vil udvikle de efterspurgte produkter, løsninger og services til mennesker med demens i samarbejde med kommuner og borgere. Din virksomhed har mulighed for at være med! Vi har gjort forarbejdet og sammen med adfærdsdesignbureauet /KL.7 udviklet et sæt spilleregler for udvikling og design af løsninger på demensområdet, så du som erhvervspartner får nogle konkrete retningslinjer at arbejde ud fra. VI GØR SUNDHEDSUDFORDRINGER TIL FORRETNING Demens er en af fremtidens store sundhedsudfordringer. Kan vi sammen skabe nye produkter, løsninger og tilbud, som hjælper mennesker med demens og deres pårørende, vil det ikke alene være med til at skabe et godt liv for de stadigt flere, som får demens tæt ind på livet, det vil også være en grobund for forretningsmuligheder og vækst for din virksomhed. Du kan læse mere om demensudfordringen og de forretningsmuligheder, der ligger heri, i denne folder. Vi glæder os til at komme i gang! Med venlig hilsen Johnny Søtrup, Borgmester, Esbjerg Kommune Erik Buhl Nielsen Borgmester, Varde Kommune 3

4 Baggrund om demensudfordringen DEMENS I DANMARK Ca danskere lever i dag med en demenssygdom, og tallet er i kraftig stigning. Både i Danmark og i resten af verden taler flere eksperter ligefrem om en demensepidemi. Demens er betegnelsen for en række hukommelsessygdomme, som medfører gradvist tab af funktionsevne. Pludselig bliver det en udfordring at tage på ferie, at finde rundt i byen, at handle ind, at begå sig i sociale sammenhænge, at tage tøj på etc. Det bliver med andre ord svært at opretholde et normalt og værdigt liv. Pårørende til demensramte oplever ofte utryghed og frygt for, at deres kære farer vild eller kommer til skade, når de ikke er sammen. Det kræver, at vi som samfund udvikler nye ideer og løsninger, der kan støtte mennesker med demens og deres pårørende i at klare de udfordringer, som opstår i hverdagen, når en demenssygdom rammer. DEMENS EN ØKONOMISK UDFOR- DRING Demens koster årligt samfundet mellem 9 og 15 mia. kroner. Heri er ikke engang medregnet tabt arbejdsfortjeneste og værdien af de pårørendes store indsats. Demens er uhelbredelig, men der er mange muligheder for, at mennesker med demens kan forblive selvstændige i dagligdagen langt hen i sygdomsforløbet. 4

5 5

6 SELVHJULPEN I EGET LIV har skabt ny viden om design til mennesker med demens NY VIDEN I projektet Demens Selvhjulpen i eget liv har Esbjerg og Varde kommuner koblet forskningens indsigter på demensområdet med en grundlæggende viden om, hvad der driver menneskelig adfærd. Det er sket i samarbejde med landets største adfærdsdesignbureau, /KL.7 ( På den baggrund kan vi nu som de eneste i Danmark tilbyde et sæt spilleregler for udvikling og design af løsninger på demensområdet. NYE FORRETNINGSMULIGHEDER Med afsæt i ny viden om, hvordan mennesker med demens agerer, og hvad de har behov for i hverdagen, kan vi med de rette partnerskaber skabe robuste og langtidsholdbare analoge eller digitale løsninger inden for eksempelvis: Serviceydelser Teknologiske hjælpemidler Produktdesign Midler til selvmåling Bydesign Monitorering Elektroniske påmindelser Løsninger, som kan hjælpe en gruppe mennesker, der er i vækst verden over, med at tilpasse dagligdagen til deres ændrede livsvilkår og dermed leve et værdigt liv i eget hjem længere. Og løsninger, som for lokale virksomheder kan udgøre et solidt potentiale for vækst. Læs mere på de følgende sider. 6

7 Udvalgte resultater fra projektet Demens - selvhjulpen i eget liv FIRE DESIGNRUM I projektet er der blevet interviewet eksperter, seks mennesker med demens og deres nærmeste pårørende. På baggrund af indsigter fra disse samtaler beskrives der i denne folder fire designrum, der hver især præsenterer mennesker med demens for forskellige typer af udfordringer: Hjemmet Sociale relationer Det kendte byrum Det ukendte byrum Se mere om udfordringer i de fire designrum fra side TRE DESIGNNØGLER Med henblik på at løse udfordringer for mennesker med demens og deres pårørende har projektet koblet den nyeste viden fra henholdsvis demensforskning og adfærdsdesign i udviklingen af tre nøgler til design til mennesker med demens: 1. GØR DET USYNLIGE SYNLIGT 2. INTUITIVT OG KONGRUENT 3. DESIGN ADFÆRDSSCRIPTS Nøglerne kan aktiveres i forbindelse med både produktdesign og service- og oplevelsesdesign, og du kan som erhvervspartner få eksklusiv adgang til designværktøjskassen. Læs mere på de næste tre sider. SOCIALE RELATIONER Professionelle Fritid Badeværelse Soveværelse Demenskoordinator Venner Sygeplejerske Kollegaer Hobby Stue Køkken Frivillige Børn/børnebørn Grønthandler Søskende Andre Familie DET KENDTE BYRUM DET UKENDTE BYRUM Sundhedscenter Supermarked Offentlig transport Toiletter Restaurant Skiltning Hotel Apotek Hobbyer 7

8 DESIGNNØGLE 1: Gør det usynlige synligt 1: GØR DET USYNLIGE SYNLIGT Verden omkring os er fyldt med, hvad man kan kalde usynlige forudsætninger, som ubevidst skaber mening i mange af vores aktiviteter. Tænk fx på en kalender. De fleste af os bruger den så ofte, at vi ikke længere behøver at forholde os til, hvordan man bruger den, vi er ej heller i tvivl om, hvad man bruger den til, eller hvorfor vi bruger den. Forudsætningerne er så at sige blevet usynlige, og brugen er blevet en vane. Men som menneske med demens mister man gradvist evnen til at genkende eller erindre disse usynlige sammenhænge. Og mister man bare én forudsætning helt, så gør det stort set aktiviteten umulig. EKSEMPEL: Selv et simpelt værktøj som en hammer rummer flere usynlige forudsætninger for at kunne des meningsfuldt. anvenden bruges: Hold på træet, ram med Hvordan metallet. Hvad den bruges til: Slå søm i. Hvorfor den bruges: Hænge et billede op. Det virker indlysende, når man ved det, men mangler blot én af forudsætningerne, mister hele værktøjet sin funktionelle mening. Alle produkter har således et HVORDAN, HVAD og HVORFOR, og demensnøgle 1 er at efterstræbe at gøre de usynlige forudsætninger mere synlige og konkrete i brugen. 8

9 DESIGNNØGLE 2: Intuitivt og kongruent 2: INTUITIVT OG KONGRUENT Vi forstår verden på forskellige kognitive niveauer. Fra det meget fysiske, visuelle og konkrete til det mere sproglige og abstrakte. For mennesker med demens udfordres i særlig grad sproglige færdigheder og evnen til at abstrahere. De fysiske og konkrete færdigheder er derimod langt mere robuste og kan i mange tilfælde fastholdes i længere tid. Som eksempel har man observeret mennesker med selv svær demens, der i lang tid ikke har kunnet huske navnene på deres børn, genopdage dem ved hjælp af nær og kærlig fysisk kontakt. Altså ved at fokusere på det konkrete og fysiske bånd mellem forælder og barn fremfor den abstrakte sproglige betegnelse for personen. Samme tænkning kan benyttes i forbindelse med produktdesign til mennesker med demens ved at sørge for, at funktion og brug er intuitiv for basale fysiske færdigheder og kongruent på flere kognitive niveauer. EKSEMPEL: Kødindpakninger, hvor betegnelserne okse, svin og kylling (sproglig, abstrakt angivelse af indholdet) understøttes på et visuelt niveau, hvor selve dyret er vist på forsiden (konkret, visuel, fysisk angivelse af indholdet). Således kommunikerer indpakningen på flere kongruente kognitive niveauer. 9

10 DESIGNNØGLE 3: Design adfærdsscripts 3: DESIGN ADFÆRDSSCRIPTS Mange helt almindelige aktiviteter består af en relativt fast række af mindre handlinger, der er blevet ubevidste og rituelle. Som eksempel kan nævnes: at handle ind, at gå i biografen, at benytte offentlig transport, at gå på museum, at gå til læge og meget andet. Man opdager ofte først, at disse adfærdsscripts findes, hvis rækkefølgen i dem brydes. Mennesker med demens kan miste overblikket over og fornemmelsen for, hvad der forventes af dem i forskellige kontekster. Det kan lede til frustration, forvirring og, i slemme, tilfælde konflikter. EKSEMPEL: En simpel aktivitet som at spise på restaurant består af mange mindre handlinger: Finde sit bord. Kigge i menukort. Bestille hos tjeneren. Spise sin mad. Betale sin regning. Mennesker med demens kan miste overblik, og demensvenlige hoteller, butikker og restaurationer uddanner personale, så de kan føre mennesker med demens sikkert igennem besøget. Ved at visualisere og synliggøre relevante adfærdsscripts fx via visuelle tjeklister eller uddannelse af personale kan man hjælpe mennesket med demens med at genetablere kontrollen over situationer, der ellers var ved at blive uoverskuelige. Dette er ekstra væsentligt, hvis ens produkt er en service eller oplevelse (hotel, restaurant, museum eller lignende). 10

11 FIRE DESIGNRUM: Hjemmet HJEMMET Dagligdagen består af vaner, som vi ikke tænker over. Rutiner gør hverdagen mere forudsigelig, overskuelig og tryg. Som menneske med demens bliver det ekstra vigtigt at holde fast i og træne de ting, der betyder mest for den enkelte. UDFORDRINGER: Badeværelse: Finde vej til badeværelset om natten. Personlig pleje: Glemme shampoo eller sæbe i badet, glemme toiletpapir, vaske hænder, barbere sig, makeup, tandbørstning osv. Fysiske aktiviteter: Udfordring at holde fast i træning og hobbyer. Badeværelse Stue Soveværelse Køkken Tage tøj på: Hvornår er tøjet beskidt? Hvad passer sammen? Søvn: Sundowning. Har svært ved at finde en god døgnrytme. Køkken: Hvor ligger tingene i skufferne? Rækkefølgen i madlavning og farlige ting som at gå fra en gryde på blus eller en tændt ovn. Maskiner: Fjernsyn, vaskemaskine, opvaskemaskine, kaffemaskine. Andre daglige gøremål: Dække bord, tage ud af bordet, sætte ting på plads. 11

12 FIRE DESIGNRUM: Sociale relationer SOCIALE RELATIONER Professionelle Fritid SOCIALE RELATIONER Sociale relationer kan spille en rolle i næsten alle interaktioner for mennesket med demens. Samboende oplever et stort ansvar som nærmeste pårørende, og de bliver ofte synonym med tryghed. Den nærmeste pårørende bliver således også modtager af rigtig mange spørgsmål. Der er et stort behov for koordinering. Demenskoordinator Sygeplejerske Kollegaer Frivillige Grønthandler Venner Hobby Børn/børnebørn Søskende Andre Familie UDFORDRINGER: Socialisering: : Svært til store familiefester, hvor mennesker med lettere demens kan blive pinligt berørt over ikke at kunne huske. Alkoholforbrug: : I festlige lag er alkohol for nogle en kæmpe udfordring, der kan tære på både mennesket med demens og den pårørende. Aflastning af pårørende: Nærmeste pårørende belastes med mange spørgsmål. Tiltag i hjemmet: Demenskoordinatorer har en kæmpe viden, som potentielt kan understøttes og aktiveres mere effektivt med nye, digitale værktøjer. Koordinering: Stort behov for koordinering mellem pårørende. Attraktive fællesskaber: Fælles diagnose er ikke lig med fælles interesser. Fællesskaber, der kun er baseret på at have samme sygdom, er ikke altid attraktive. 12

13 FIRE DESIGNRUM: Det kendte byrum DET KENDTE BYRUM Mange hjemmeboende mennesker med demens færdes fint alene i lokalområdet, de kender. Handlingerne er i høj grad stadig baseret på vaner altså mere om Viden om Hvordan ikke Viden om Hvad. I det kendte byrum melder der sig dog andre former for uforudsigelighed og potentiel utryghed. DET KENDTE BYRUM UDFORDRINGER: Butikker og forretninger: Interaktioner i forretninger kan være udfordrende fx konflikter med ansatte, forvirring over priser eller lignende. Tabt tidsfornemmelse: Mennesker med demens kan miste overblik over tider og aftaler og fx tage på meget lange ture, der kan gå ud over de pårørende. Trafiksikkerhed: Det kan blive en udfordring at færdes sikkert i trafikken. Sundhedscenter Supermarked Nervøsitet: Pårørende bliver mere og mere nervøse, og det er svært at håndtere risikoen for, at mennesket med demens bliver væk eller kommer til skade. Glemsomhed: Glemmer nøgler, eller hvor de har stillet cyklen. Genkendelse i lokalområdet: Stor værdi, når naboer og erhvervsdrivende kender mennesket med demens og ved, hvordan de kan hjælpe i lokalområdet. Apotek Hobbyer 13

14 FIRE DESIGNRUM: Det ukendte byrum DET UKENDTE BYRUM Det ukendte byrum er der, hvor mennesker med demens ofte rammes hårdest af sygdommen. Man kan ikke falde tilbage på gamle vaner og viden om Hvordan. Man kender det på egen krop fx hvis man ankommer i en by, man aldrig har været i før, skal agere i fremmede kulturer eller netop har skiftet job. Nye steder og brud på hverdagen kan skabe utryghed. DET UKENDTE BYRUM UDFORDRINGER: I byen med demens: : Restauranter, museer og spisesteder kan være svære at navigere i som menneske med demens - fx i forhold til støjniveau, skiltning til toiletter og lignende. Fare vild: : I det ukendte byrum kan der let opstå nervøsitet for, at mennesket med demens farer vild og ikke kan finde tilbage til bil, hotel eller restaurant. Utrygge ferier: : Ferier kan skabe stor utryghed hos mennesker med demens og pårørende, fordi der ikke er knyttet vaner eller rutiner til det nye sted. Offentlig transport Restaurant Toiletter Turisme: : Interaktion og dialog med personale bliver i stigende grad en udfordring for mennesker med demens og konflikter kan opstå. Hotel Skiltning Bydesign: : De fleste byrum er simpelthen ikke velegnede til mennesker med demens. Inkonsistens i skiltning eller kort kan gøre det vanskeligt for mennesker med demens. 14

15 Vi vil gerne høre fra dig! VI VIL GERNE HØRE FRA DIG! Esbjerg Kommune og Varde Kommune samarbejder om at skabe og udvikle nye strategiske og praktiske tiltag på demensområdet. I det samarbejde vil vi gerne have dig og din virksomhed med. Vi tror på, at vi sammen kan nå endnu et skridt mod at gøre livet lidt nemmere for de mennesker og familier, som rammes af en demenssygdom. 15

16 Kontakt VARDE KOMMUNE SUNDHEDSCHEF KIRSTEN MYRUP ESBJERG KOMMUNE ESBJERG KOMMUNES SUNDHEDSCENTRE LEDER IRENE RAVN ROSSAVIK