3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning"

Transkript

1 LIVET MED HIV

2 3 Indledning 5 Facts om hiv og aids 17 At leve med hiv 29 Hiv og jura 37 Information og rådgivning

3 Indledning Denne pjece indeholder information om hiv og aids og giver indsigt i sygdommen og dens udvikling. Du kan få indblik i, hvordan det er at leve med hiv, og få mere at vide om behandlingen. Har du brug for rådgivning, er der bagest i pjecen en liste med adresser, telefonnumre og websteder, hvor du kan få støtte, eller hvor du kan få hjælp til at komme videre. 3 > SIKKER SEX Den bedste måde at stoppe hiv-smitten på er ved at dyrke sikker sex. Sikker sex er sex, hvor du beskytter dig selv og din partner mod hiv og andre sexsygdomme. Når du har samleje, skal du derfor huske at bruge: - kondom og glidecreme, hvis du dyrker analsex - kondom eller femidom, hvis du har samleje i skeden og måske glidecreme - kondom, hvis du dyrker mundsex. Du kan få råd om sikker sex på din infektionsmedicinske afdeling, AIDS-linien eller HIV-Danmark (se adresser bagest i pjecen).

4 4

5 Facts om hiv og aids Når man bliver smittet med hiv, kan man ikke umiddelbart mærke noget. Dog får omtrent hver anden symptomer 1-4 uger efter, at de er blevet smittet. Det kaldes for den akutte eller primære hiv-infektion. 5 Symptomerne kan minde om influenza med feber eller hævede lymfeknuder. De fleste forbinder ikke disse symptomer med hiv. Akut eller primær hivinfektion varer som regel en uges tid, og symptomerne forsvinder af sig selv. Herefter vil man føle sig helt rask, og der vil ofte gå flere år, inden man mærker, at man er smittet med hiv. > HIV OG AIDS Hiv og aids er forkortelser for medicinske betegnelser: - Hiv står for Human Immundefekt Virus (HIV). Hiv er det virus, der er årsag til aids. Er man smittet med hiv, så er man hiv-positiv. - Aids står for Acquired Immuno Deficiency Syndrome (Erhvervet immundefekt syndrom). En hiv-smittet har aids, når han eller hun har fået konstateret en eller flere aids-relaterede følgesygdomme. Er du smittet med hiv, har du en livslang sygdom. Det er kun, hvis du er blevet testet, at du kan vide, om du er hiv-smittet.

6 Immunforsvaret svækkes Hiv-virus har en speciel evne til at overleve i kroppen i de såkaldte CD4-celler, som er en vigtig del af dit immunforsvar. Når du er smittet med hiv, bliver CD4-cellerne efter et stykke tid ødelagt, og antallet af CD4-celler bliver færre og færre. På et tidspunkt vil der være så få CD4- celler, at immunforsvaret ikke kan virke, som det skal. Når immunforsvaret er svækket på grund af hiv, kan du få symptomer. Nogle taber sig, får diarre eller udslet. Andre får mere specielle infektioner som for eksempel svamp i munden eller herpes. Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går, fra du er blevet smittet med hiv, til immunforsvaret er blevet svækket. Hos nogle hiv-smittede varer det kun et par år hos andre varer det helt op til år. Hvis du ikke får behandling, går der i gennemsnit syv til ni år fra smittetidspunktet, til den første alvorlige infektion viser sig, og du måske får aids. 6 HVORNÅR HAR MAN AIDS? På et tidspunkt kan du som hiv-smittet få nogle sygdomme, som personer med et velfungerende immunforsvar stort set aldrig får. Det skyldes, at immunforsvaret er blevet meget svækket. Disse sygdomme kaldes de aids-relaterede følgesygdomme. I Danmark er de mest almindelige følgesygdomme svamp i spiserøret, tuberkulose, en speciel slags hjernebetændelse (toxoplamose) eller en særlig alvorlig lungebetændelse. Der er også en række kræftformer, som man ser oftere hos hiv-smittede end hos andre. Det drejer sig blandt andet om lymfeknudekræft, hudkræft eller livmoderhalskræft. Du har aids, hvis du er hiv-smittet og har en eller flere af disse følgesygdomme. Der er mange aids-patienter, som er nervøse for at blive smittet med andre "normale" infektioner som f.eks. halsbetændelse. Det kan selvfølgelig godt ske, men risikoen for at blive smittet med almindelige infektioner er ikke større hos hiv-smittede end hos andre. En hiv-smittet smitter ikke andre med de aids-relaterede følgesygdomme.

7 SÅDAN BEHANDLES HIV OG AIDS Der findes i dag ingen medicin, som kan helbrede hiv. Men der findes en behandling, der forsinker hiv i at udvikle sig. For mange går der lang tid, fra de er konstateret hiv-smittet, til de begynder behandling. Det er først, når immunforsvaret er svækket, at behandlingen startes. Rådgivning og undersøgelse på hospitalet Når du er blevet testet og konstateret hiv-smittet, vil du blive henvist til en infektionsmedicinsk afdeling på et hospital. Her vil resultatet af hiv-testen blive kontrolleret, og du vil få rådgivning om sygdommen, hvordan den behandles, og hvordan smitte forebygges. En del af rådgivningen handler om, hvordan du får talt med din partner og andre om den nye situation. Den infektionsmedicinske afdeling vil også tilbyde hjælp til at kontakte dine tidligere partnere, så de kan blive informeret om, at de måske har været udsat for smitte. På hospitalet vil du som hiv-smittet blive tilbudt en undersøgelse, hvor lægerne måler mængden af hiv-virus i blodet samt CD4-celletallet, der siger noget om, hvor meget hiv har nedbrudt kroppens immunforsvar. Samtidig bliver du undersøgt for hiv-relaterede følgesygdomme. Hvis du har det godt, og immunforsvaret ikke er nedbrudt, vil du blive tilbudt kontrolundersøgelser hver tredje måned, nogle steder hver fjerde måned. I denne periode skal du altså ikke i behandling. Når undersøgelserne viser, at immunsystemet er nedbrudt, kan behandlingen starte. Behandlingen skal helst startes, inden der er risiko for alvorlig sygdom. Hvis du starter for sent, kan du udvikle hjerne- eller lungebetændelse, som du kan være syg af i mange måneder. Den kan give varige skader, og du kan i værste fald dø af den. Du vælger selv, om du vil starte behandling. Tidspunktet fastlægges i en dialog med lægen på den infektionsmedicinske afdeling. 7» Jeg går til kontrol hver tredje måned på hospitalet. Den sidste uge før samtalen med lægen kan jeg godt være nervøs og i dårligt humør. Jeg tænker, at bare mine tal ikke er blevet dårlige. I en periode kom jeg ikke til kontrol, fordi jeg var bange for, at lægen skulle sige, at nu skal du have medicin." ANNA

8 I Danmark kan du få behandling, hvis: - dit CD4-tal er mindre end mio./l - du har generende symptomer, som skyldes hiv-infektionen - du er blevet smittet med hiv for få uger siden og har akut/primær hiv-infektion - du er gravid og ønsker at gennemføre graviditeten. Behandlingen består af mindst tre typer medicin, som man får på en gang. Derfor hedder behandlingen en kombinationsbehandling. 8 Livslang behandling Hiv-smittede, som er i kombinationsbehandling, bliver fulgt tæt af lægerne på de infektionsmedicinske afdelinger. Når behandlingen virker, som den skal, kan man nøjes med at gå til kontrol hver tredje eller fjerde måned. Ved kontrollen undersøger lægerne, om du har følgesygdomme. Der bliver taget blodprøver for at undersøge, om hiv-virusset er ved at blive modstandsdygtigt (resistent) over for medicinen. CD4-celletallet samt mængden af hiv i blodet måles også. Hvis du får følgesygdomme, hvis hiv-virusset udvikler resistens mod noget af medicinen, eller hvis behandlingen ikke umiddelbart virker som den skal, vil du blive indkaldt til undersøgelser oftere, så behandlingen kan tilpasses din situation. Hiv-infektionen medfører, at antallet af CD4-celler falder, mens mængden af hiv i blodet stiger. Virkningen af kombinationsbehandlingen er, at antallet af hiv falder, og at CD4-celletallet stiger. Ofte er behandlingen så effektiv, at man ikke længere kan måle hiv i blodet. Men hiv er der stadig, det kan bare ikke måles, og du skal være i behandling resten af livet. Du kan altså ikke helbredes for hiv, men så længe behandlingen er effektiv, vil immunforsvaret stort set ikke blive svækket. Mange kan derfor leve næsten som andre, der ikke er smittede.

9 Resistens over for medicinen Hiv kan hurtigt udvikle resistens eller modstandsdygtighed. Det betyder, at medicinen ikke bliver ved med at have den ønskede virkning, fordi hiv tilpasser sig medicinen og kan "tåle" den. Ved at bruge kombinationsbehandling med tre typer medicin samtidig, mindskes risikoen for, at hiv udvikler resistens, og man får også en mere virksom behandling. Hvis hiv alligevel bliver resistent over for noget af medicinen, kan lægerne give en anden sammensætning af behandlingen. Bivirkninger De fleste hiv-smittede tåler behandlingen og har god effekt af medicinen. Bivirkningerne er i dag færre end for få år siden, da der i dag er større kendskab til medicinen og doseringen. Du kan få nogle ubehagelige bivirkninger, når behandlingen starter. Det kan f.eks. være kvalme og diarre. Disse bivirkninger går som regel over i løbet af et par måneder, men de kan være meget generende i den tid, de optræder. Lægen vil finde en behandling, som du kan tåle. På længere sigt det vil sige efter flere års behandling er der nogle, der får kroniske bivirkninger som f.eks. ændret fedtfordeling på kroppen (mere fedt på halsen og mindre fedt på bl.a. ansigt, arme og ben), og nogle kan få sukkersyge eller hjertesygdom. Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece om hiv og behandling. Den hedder "Hiv og aids: hivinfektionen, følgesygdomme og behandling". I pjecen kan du læse mere om hvilken medicin, der indgår i behandlingen. Pjecen er gratis og kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer eller læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (se adresse bagest i pjecen). 9» Jeg tager medicin to gange om dagen. De første dage mærkede jeg rumlen i maven, men siden har jeg ikke haft bivirkninger. Jeg tænker ikke så meget over det mere. I starten var jeg bange for at glemme at tage pillerne til tiden." OTTO

10 10 Man kan ikke helbredes for hiv, men så længe behandlingen er effektiv, vil mange kunne leve næsten som andre, der ikke er smittede.

11 11

12 12 PEP PEP står for "post eksponerings profylakse". Det er en forebyggende behandling, der gives til personer, der netop har været udsat for smitte. Det er for eksempel hospitalspersonale, der ved et uheld har stukket sig på en kanyle, som har været anvendt af en hiv-smittet. Risikoen for smitte på denne måde er dog meget lille under 0.3%. PEP bruges også til at behandle personer, der har haft samleje med en hiv-smittet uden beskyttelse eller hvor kondomet er gået i stykker. Ved analt samleje uden beskyttelse er risikoen for smitte så stor, at PEP nogle gange også anvendes, selv om man ikke ved med sikkerhed, om partneren var hiv-smittet. Man skal i behandling hurtigst muligt inden for 24 timer, for at behandlingen skal have effekt. Man anvender de samme stoffer i PEP-behandlingen, som man bruger i kombinationsbehandlingen af hiv-smittede. PEP kan ikke fjerne risikoen for, at man får hiv, men den kan nedsætte risikoen meget. Man skal kontakte en læge eller en infektionsmedicinsk afdeling hurtigst muligt, hvis man mener, at man har været udsat for smitte. Hvis kondomet brister eller glider af, bør du som hiv-smittet oplyse din partner om din hivsmitte og eventuelt også om muligheden for PEP behandling. SÅDAN SMITTER HIV Hiv er et virus, der blandt andet smitter gennem sæd, skedesekret, blod og modermælk. Som hivsmittet kan du kun smitte andre med hiv, ved at virus kommer ind i den anden persons blodbaner. Det kan ske på to måder: - via slimhinderne. Vi har slimhinder i endetarmen, i skeden, på penis, i munden, i øjne og næse - ved direkte kontakt til blodbanerne, for eksempel ved brug af kanyler, der ikke er sterile. Smitte ved sex I Danmark smittes langt de fleste seksuelt ved samleje uden beskyttelse. Risikoen for at blive smittet er størst, hvis I har analsex uden beskyttelse. Risikoen er nogle få procent. Ved analsex har modtageren størst risiko for at blive smittet. Risikoen for smitte er noget mindre ved samleje i skeden mellem mand og kvinde i gennemsnit er den måske 0,5%.

13 Der kan ikke gives præcise tal for smitterisikoen ved sex. Det varierer. Erfaringen har vist, at nogle hiv-smittede er meget smitsomme, og andre er kun lidt smitsomme. Risikoen for at blive smittet er større, hvis der er sår eller rifter på slimhinderne, eller hvis en af jer har andre sexsygdomme. Risikoen for at blive smittet, hvis I har mundsex, er meget lille. Det er, fordi det er vanskeligt at blive smittet gennem mundens slimhinde, og fordi hiv ikke smitter gennem spyt. Men der er en risiko for smitte, fordi der er hiv i både sæd, skedevæske og blod. Hvis I begge er hiv-smittede, skal I også beskytte jer, så I ikke gensmittes med en anden variant af hiv-virus eller med andre sexsygdomme. Kondomer og femidomer beskytter mod hiv, når det bruges rigtigt og under hele samlejet. Du kan få råd om sikker sex, uheld ved kondombrist eller mundsex bl.a. på din infektionsmedicinske afdeling, AIDS-Linien eller Hiv-Danmark (se adresser bagest i pjecen). 13» Jeg har ikke været vant til at bruge kondom, så nu skulle jeg lære det. Det føltes akavet og svært. Jeg blev mindet om hiv, hver gang jeg havde sex eller lyst til sex. Så mistede jeg ligesom lysten. Eller drak mig fuld. Først da jeg rigtig fik forstået og accepteret, at jeg har hiv, fik jeg et godt sexliv igen." JØRGEN Smitte via kanyler og blod Hiv kan også smitte ved brug af kanyler eller via blodtransfusion. Omkring hver tiende, der får hiv i Danmark, er stiknarkoman. Narkomaner smittes oftest, hvis de deler sprøjter med hiv-smittet blod i, men en del smittes også seksuelt. Mange apoteker udleverer gratis sprøjter for at begrænse hiv-smitten. I de sidste mange år er der ikke sket smitte ved blodtransfusioner i Danmark. I Danmark undersøges alt donorblod for hiv-virus, og alle bloddonorer hiv-testes. I tredjeverdenslande er der derimod større risiko for at blive smittet ved blodtransfusioner, da det ikke er alt blodet, der bliver testet for hiv i disse lande.

14 Smitte ved graviditet Der er nogle få tilfælde i Danmark, hvor en mor har smittet sit barn med hiv. En hiv-smittet mor har stor risiko for at smitte sit barn under graviditeten, og når hun føder og ammer. I andre lande er smitte fra mor til barn meget udbredt, da der ikke er mulighed for at gennemføre hiv-test og behandling. > RISIKO 14 I Danmark er 9 ud af 10 hiv-smittede smittet ved at dyrke usikker sex. Risikoen er størst ved analsex og noget mindre ved samleje i skeden. Hvis I bruger kondom, når I har sex, bliver risikoen for at smitte eller blive smittet meget lille. Derfor er sex med kondom "sikker sex". Ved analsex skal kondom bruges sammen med vandbaseret eller silikonebaseret glidecreme. Hvis kvinden ikke er fugtig i skeden ved samleje, anvendes glidecreme. SÅDAN SMITTER HIV IKKE Der er mange fordomme og myter om, hvordan hiv smitter. Hiv smitter ikke ved gensidig onani, kælen, kærtegn eller massage. Det smitter heller ikke, hvis man kysser kroppen. Undtaget er penishovedet og skeden. Man kan godt kysse på de ydre skamlæber, og der sker ikke noget ved, at der kommer sæd, skedesekret eller urin på huden. Man bliver heller ikke smittet ved at gå i svømmehaller og saunaer eller ved at bruge offentlige toiletter, sportsfaciliteter eller andre steder, som mange er fælles om at bruge. Insekter, fugle eller andre dyr kan ikke overføre hiv-smitte, og mygge-, bi- og hvepsestik er helt ufarlige. Hiv overføres ikke, hvis man spiser af den samme is, drikker af den samme kop eller bruger det samme toilet som en hiv-smittet.

15 AIDS FRA 1981 TIL I DAG I 1981 kom de første rapporter om, at nogle relativt unge mænd havde udviklet en speciel lungebetændelse eller hudkræft, som de døde af. De havde det til fælles, at deres immunforsvar var helt ødelagt, når de døde, og at de var homoseksuelle. Disse sygdomme havde man hidtil kun set hos ældre, syge personer. Sygdommen fik navnet aids. I 1983 fandt lægerne hiv, som er det virus, der er årsag til aids. Siden 1983 har omkring personer i Danmark haft aids. I 2004 var der cirka personer der levede som hiv-smittede i Danmark. Da hiv blev opdaget, havde lægerne brug for at skelne mellem de personer, som var smittede men ikke syge, og de, der udviklede en række sygdomme på grund af hiv-smitten. Man definerede aids som et syndrom. Det vil sige, at det ikke er en sygdom i sig selv, men en kombination af nogle sygdomme som man kalder aids. En aids-patient blev defineret som en hivsmittet person, der havde udviklet bestemte aids-relaterede følgesygdomme. 15 > ER DU SMITTET? Det er kun, hvis du er blevet testet, at du kan vide, om du er hiv-smittet. Det er derfor en god idé at lade dig teste, hvis du har haft sex med en hiv-smittet uden at bruge kondom.

16 16

17 At leve med hiv Det tager tid at forstå betydningen af, at du er smittet med en livstruende sygdom. Efterhånden som du bedre forstår, hvad der er sket, føles situationen mere virkelig, og du kan begynde at forholde dig til hverdagen og livet med nye øjne. 17 > NOGLE AT TALE MED Det er vigtigt at have nogen at tale med, når du får at vide, at du er hiv-smittet. Eller hvis du får at vide, at én i din nærmeste familie, én af dine venner eller nære kollegaer er hiv-smittet. Måske har du familie eller gode venner, som du kan være fortrolig med. Der er også mange, der har glæde af at tale med en rådgiver på hospitalet eller i en patientorganisation.

18 Mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på beskeden om, at man er hiv-smittet. Det kan være svært at forstå, hvad det betyder, og hos de fleste kommer der en psykisk reaktion. Mange bliver chokerede og får en krise. Livet kan føles uvirkeligt og forvirrende, og følelser af angst og tristhed kan dukke op uden varsel. Når man lige har fået svar på en positiv hiv-test, er der en del, der reagerer med at skamme sig over det, og nogle får dybe skyldfølelser. Mange er også bange for at blive afvist af andre, fordi de er hiv-smittede. Andre vil opleve psykisk følelsesløshed, følelsesmæssige svingninger, ensomhedsfølelse, tristhed og opgivenhed, eller en følelse af meningsløshed. Der er også mange, der vil opleve et ubehag ved deres egen krop, manglende lyst til sex eller søvnproblemer. I en situation, hvor man lige har fået beskeden om, at man er smittet med hiv, er der ingen følelser, som er unormale. 18» De første dage efter diagnosen var jeg nærmest følelsesløs. Jeg husker ikke ret meget fra de dage." INA Jeg var bange for, at de skulle sige, at jeg selv var ude om det. Fordømme mig eller være vrede." MATTHIAS Nogen at tale med Mange finder det vigtigt, at have nogen at tale med, når de har fået at vide, at de er hiv-smittede. Måske har du familie eller gode venner, som du kan være fortrolig med, eller du kan tale med en rådgiver på hospitalet eller i patientorganisationerne. Der er også mange, der har glæde af at få rådgivning både om sygdommen og alle de spørgsmål, der rejser sig. Du kan få rådgivning hos hospitalets psykologer og socialrådgivere, hos praktiserende psykologer, eller i Hiv-Danmarks rådgivninger. De kan også hjælpe dig til at møde en anden hiv-smittet, som du kan tale med, når du er parat til det.

19 » Da jeg fandt én at tale med, begyndte min verden at normalisere sig igen jeg mødte en anden hiv-smittet, som havde det godt. Det hjalp mig meget." TOMMY Nogle føler, at det må være skamfuldt for en person at være smittet med hiv. Andre forbinder det med utroskab eller uansvarlighed. Det kan derfor være et endnu større chok at få at vide, at du er hiv-smittet, hvis du samtidig har en familie eller et socialt netværk, som ikke forstår eller accepterer sygdommen. For mange er problemet så uoverskueligt, at de ikke kan få det sagt til deres partner eller familie. Som hiv-smittet kan man let føle sig isoleret og isolere sig selv. I den situation kan det være en stor hjælp at tale med andre, som har været i den samme situation. Du kan tale med AIDS- Linien eller Hiv-Danmark, som kan rådgive dig om, hvordan du kommer videre. 19 HIV OG KÆRLIGHED Når du får at vide, at du er smittet med hiv, skal du med ét forholde dig til og tale om emner, som normalt er tabu. Det er for eksempel sex, prævention, sygdom og død. Mange bliver bange for, at snakken om hiv kan komme til at fylde så meget, at der ikke bliver plads til de positive følelser, forelskelse, lidenskab og kærlighed. Som hiv-smittet kan man let blive bekymret for, hvordan den nye situation vil påvirke ens partner og parforhold. "Tør min partner være sammen med mig, når jeg bliver syg og dør? Hvordan vurderer hun risikoen for at blive smittet? Vil hun forlade mig?". Det er nogle af de grundlæggende spørgsmål, der dukker op. Særligt i et nyt forhold kan det være svært at tale om smitte, sygdom og frygten for at dø. Det er også svært for partneren til en hiv-smittet at tale om hiv. Man vil ikke gøre den hivsmittede ked af det og give indtryk af at være nervøs for at have et forhold til en, der er smittet med hiv. Uanset om I taler om det eller ej, vil det påvirke forholdet. Måske kan det være en hjælp at tale med en ven, en i familien, en rådgiver eller en, der selv har været i samme situation.

20 » Jeg turde ikke sige det til min kæreste jeg var bange for, at hun ville gå fra mig. Jeg gik længe og havde det elendigt, før jeg fik det sagt." PETER Den kæreste, jeg havde, blev meget bange for at miste mig og for selv at blive smittet. Forholdet kunne ikke holde til det. Senere har jeg haft flere kærester, hvor hiv ikke har betydet så meget." ERIK 20 OVERVEJELSER OM AT FÅ BØRN For en hiv-smittet kan det være særlig vanskeligt at tage stilling til, om man vil have børn. Der er risiko for, at en mor kan smitte sit barn. Smitten sker hyppigst under fødslen, men kan også ske i løbet af graviditeten og ved amning. Risikoen kan minimeres meget, hvis man som hiv-smittet mor kommer i behandling til under 1%. Hvis en hiv-smittet kvinde er gravid, vil lægen se på hendes sygdomsforløb og vurdere, om graviditeten kan gennemføres eller bør afbrydes. Gode behandlingsmuligheder for hiv-smittede forældre og den relativt lave risiko for at overføre smitte fra mor til barn betyder, at hiv-smittede kvinder nu kan få hjælp til behandling for barnløshed. Hiv-smittede mænd kan også få behandling (sædvask), så de kan få børn. Der vil stadig være en lille smitterisiko for partneren, men den er lille. Men mange hiv-smittede vil være bekymrede for, om de selv lever længe nok til at sikre deres barn en tryg opvækst med begge forældre. Det er nogle svære overvejelser, hvor der ikke findes lette svar, og det enkelte par må nøje overveje og træffe beslutning om det. Det kan eventuelt bidrage til en afklaring at vende det med en fortrolig ven/familiemedlem, en rådgiver, en der selv har haft de samme overvejelser eller en læge (se adresser bagest i pjecen).

21 » Før tænkte jeg, at det var umuligt for mig at få børn, og det var jeg ked af. Nu, hvor der er mulighed for at få børn som hiv-smittet, skal jeg til at tage stilling til det på ny. Jeg vil på en måde gerne, men jeg ved ikke, om jeg tør." KAREN Hiv og sex Lige efter man er blevet konstateret hiv-smittet føler nogle, at lysten til sex forsvinder helt. Det kan i øvrigt også gælde for hiv-smittedes partnere. Nogle forestiller sig, at de aldrig mere får et sexliv. Andre oplever imidlertid, at hiv overhovedet ikke forandrer deres liv, heller ikke deres sexliv. I forhold, hvor det kun er den ene part, der er hiv-smittet, udsættes sexlivet for en svær balancegang. Det at komme til at smitte sin kæreste med hiv opleves som det værste, man kan forestille sig. Mange hiv-smittede stiller derfor skrappere krav til sikker sex end den ikke-smittede partner. Hos andre par kan den ikke-smittede partner have så meget angst for at genoptage sexlivet, at der skal professionel hjælp til. Det er begge parters ansvar at gøre sig tanker om sikker sex og beslutte sig for praktikker, som gør, at smitten ikke bringes videre, og som begge parter er tryg ved. Det kan ofte være en god hjælp af søge rådgivning om seksualitet og sikker sex. Jo mere man ved om hiv, smitteveje, kondombrug og sikker sex, jo bedre kan man bevare og udvikle sit sexliv. Dette gælder også, hvis man som hiv-smittet ikke har en fast partner. Hiv gør det ikke lettere at finde en kæreste, men heller ikke umuligt. Jo større accept og forståelse man har af sin egen situation som hiv-smittet, jo bedre står man rustet til at møde et andet menneske, som man tør knytte sig til for kortere eller længere tid. Du kan få råd om sikker sex bl.a. på din infektionsmedicinske afdeling, AIDS-Linien eller Hiv-Danmark (se adresser bagest i pjecen). 21» Der gik noget tid i starten, hvor jeg ikke følte lyst til sex overhovedet. Jeg troede, det var slut med det, men det var, fordi jeg var så chokeret. Nu har jeg lige så meget lyst som før." KLAUS

22 22 Det tager tid at forstå betydningen af, at man er smittet med en livstruende sygdom. Efterhånden som man bedre forstår, hvad der er sket, føles situationen mere virkelig, og man kan begynde at forholde sig til hverdagen og livet med nye øjne. Der er mange, der har glæde af at tale med en rådgiver på hospitalet eller i en patientorganisation.

23 23

24 24 FAMILIE OG VENNER Hvis man er hiv-smittet, bliver ens kæreste, ægtefælle, børn og resten af familien også påvirket af situationen hver på deres måde. At være pårørende til en hiv-smittet er at være i anden række. Den smittede har det egentlige problem og fylder derfor naturligt mest. Hensynet til den smittede kommer næsten altid i første række. Det kan slide på de pårørende, som kan blive trætte af bekymring og usikkerhed. Som pårørende kan det være en god idé at skabe sig et frirum, hvor man har tid og mulighed for at koncentrere sig om sig selv og den nye livssituation. Det kan for eksempel ske sammen med ligestillede, gode venner eller professionelle rådgivere. Mange har glæde af at mødes i grupper, hvor man kan udveksle erfaringer med ligestillede. På den måde kan man få overskud til sig selv og til den hiv-smittede, så man kan være pårørende på en måde, som man selv er tilfreds med. Du kan få hjælp hos hospitalets psykologer og socialrådgivere, hos praktiserende psykologer eller hos Hiv-Danmarks rådgivere (se adresser bagest i pjecen).» Det sværeste var at fortælle det til mine børn jeg troede ikke de ville forstå det. Men selv om de er kede af det, så syntes de, det var en lettelse at få det at vide. De havde fornemmet, at der var noget galt." LOUISE Forældre til en hiv-smittet Hvis du er mor eller far til en hiv-smittet, er du måske én af dem, der får det først at vide. Men du kan også være den, som den smittede har allersværest ved at fortælle det til og derfor bliver en af de sidste. Mange hiv-smittede er så bekymrede for deres forældres reaktion, at de venter i meget lang tid med at sige det. De er kede af at gøre deres forældre ulykkelige. Forældrenes støtte og forståelse er derfor overordentlig vigtig.

25 Børn af en hiv-smittet Børn af hiv-smittede har brug for, at deres forældre fortæller om hiv, så de bliver fortrolige med sygdommen. Måske har de med det samme fået at vide, at deres far eller mor er smittet. Men der er også nogle, der først får det at vide mange år senere. Som barn af en hiv-smittet kan man få støtte hos Hiv-Danmarks rådgivere (se adresse bagest i pjecen). Lægen har tavshedspligt Som pårørende har du ikke ret til eller krav på at få oplysninger fra lægen eller sundhedssystemet i øvrigt om den hiv-smittede. Du skal tale med den smittede selv, hvis du synes, du mangler oplysninger. Måske vil den smittede gerne have, at du tager med til undersøgelser på ambulatoriet eller til samtaler hos lægen, men har ikke kunnet spørge om det. Det er også muligt, at den smittede ikke ønsker, at du får indsigt. Det må du respektere. 25 HIV-TEST AF PARTNER TIL HIV-SMITTET Som partner til en hiv-smittet er det en god idé at lade dig teste, hvis du har haft sex med en hiv-smittet uden at bruge kondom, eller hvis kondomet er gået i stykker under samlejet. Hvis du lader dig teste, kan du samtidig få råd om din og din partners situation. En hiv-test måler, om der er hiv-antistoffer i blodet. Hos langt de fleste har kroppen efter en måned dannet tilstrækkeligt med antistoffer til, at de kan påvises med en hiv-test. Det gælder 95% af de hiv-smittede. Men først efter tre måneder har alle, der er blevet smittet med hiv, dannet antistoffer. Hvis du bliver testet, inden der er gået tre måneder, og der ikke findes antistoffer i testen, kan du ikke være sikker på svaret. Derfor må prøven gentages tre måneder efter smitten. Hvis du får symptomer på akut hiv-infektion, efter at du har haft ubeskyttet sex med en hivsmittet, bør du også lade sig teste, fordi lægerne ofte vil forsøge en kortvarig behandling på dette tidspunkt. I Danmark kan alle blive testet for hiv anonymt og gratis. Testen kan du enten få taget på et hospital, hos din praktiserende læge eller på en kønssygdomsklinik. Den praktiserende læge kan dog kræve betaling, hvis du vil testes anonymt. AIDS-Linien kan oplyse om teststeder. (Se adresse bagest i pjecen).

26 26 KONTAKTOPSPORING Som hiv-smittet kan du bidrage til at forhindre, at flere bliver smittet med hiv ved at fortælle, hvem der kan have smittet dig, og hvem du eventuelt selv kan have smittet. Kontaktopsporing er at finde frem til de seksualpartnere, som er eller har været i risiko for at blive smittet med hiv. Det er frivilligt at deltage i kontaktopsporing. For mange kan det opleves som pinligt og ubehageligt at skulle oplyse, hvem man har været sammen med seksuelt. Men ved at deltage i kontaktopsporing kan man forhindre nye tilfælde af hiv-smitte, og det er derfor en god ide at gøre. Ved kontaktopsporing får de tidligere partnere til en hiv-smittet at vide, at de kan have været udsat for smitte. De bliver tilbudt rådgivning, så de kan tage stilling til, om de vil hiv-testes. Nogle hiv-smittede vælger selv at oplyse deres nuværende og tidligere partnere om hiv og tage dem med til en samtale på hospitalet, mens andre gerne vil lade professionelle tage sig af kontaktopsporingen og gøre det anonymt for alle parter. Man kan få hjælp til kontaktopsporing på hospitalernes infektionsmedicinske afdelinger. De oplysninger, som du giver om tidligere partnere, er fortrolige, og de tidligere partnere får ikke noget at vide om dig, hvis du ønsker at være anonym. Kontaktrådgiveren oplyser, at "man muligvis har været udsat for en smitterisiko", men ikke hvem der kan have smittet, eller hvem der har oplyst ens navn.» Hospitalets rådgiver tilbød at kontakte dem, jeg havde været sammen med, så de kunne blive testet. Jeg vidste ikke, om det var fejt at lade hende gøre det. Her bagefter er jeg glad for den hjælp." OLE

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler HIV, liv & behandling Rejser, forsikringer, love og regler Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om nogle af de praktiske og juridiske problemer, der kan være i forbindelse

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Indhold Side HIV-smittet hvad NU?..................................................... 5 Hvad er HIV?.............................................................

Læs mere

At være ung og hivsmittet

At være ung og hivsmittet At være ung og hivsmittet Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Kopiering af artiklen At være ung og hiv-smittet og 2 Fakta om hiv eller deling af denne pdf med deltagerne. I kan også arbejde

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Din Medicin. Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids.

Din Medicin. Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids. Din Medicin Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids. Indhold 3 4 5 6 6 8 9 10 11 13 15 16 23 24 25 Velkommen Håb og mirakler Immunforsvar

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

At få konstateret hiv

At få konstateret hiv Kapitel 3 At få konstateret hiv 53 55 56 57 59 60 61 64 66 At få beskeden Mest sandsynlige smittemåde Mest sandsynlige smittested Den konkrete situation Hvilke informationer skal en ny-konstateret hiv-smittet

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING Kapitel 5 Sexlivet 99 104 106 107 111 112 115 117 118 119 124 Hiv påvirker sexlivet Bekymringen i forbindelse med sex At vælge hiv-smittede partnere Opsummering Seksuelle vanskeligheder Opsummering Usikker

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Denne side er til brug for ambulatorierne

Denne side er til brug for ambulatorierne Levekårsundersøgelse Denne side er til brug for ambulatorierne SIDEN SKAL AFRIVES INDEN SKEMAET UDLEVERES TIL PATIENTEN! Udgave september 00 LEVEKÅR OG LIVSKVALITET 00 UNDERSØGELSE AF HIV-SMITTEDES LEVEKÅR

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Et liv med HIV Sex og Sundheds håndbog om livet som HIV-positiv

Et liv med HIV Sex og Sundheds håndbog om livet som HIV-positiv Et liv med HIV Sex og Sundheds håndbog om livet som HIV-positiv Sex & Sundhed har i forbindelse med dette opdaterede kapitel i HIV-håndbogen sat fem helt almindelige danskere stævne til en samtale om deres

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Min største frygt er, at jeg en dag vågner op og er død

Min største frygt er, at jeg en dag vågner op og er død Min største frygt er, at jeg en dag vågner op og er død Om mødet mellem hiv-smittede patienter fra etniske minoritetsgrupper og det danske sundhedssystem Rapport fra Hiv-Danmarks Brobyggerprojekt Hiv-Danmark

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning Børn er en gave! 3 Sex skal være sjovt og trygt 4 At tale med lægen 6 Graviditet og cyklus 8 Børn er en gave! Hvilken prævention skal man vælge?

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem

Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem Kapitel 9 Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem 167 168 170 173 175 Socialforvaltningen Årsager til henvendelse på socialforvaltningen Gør kendskabet til hiv-status nogen forskel

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010:

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Program: Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Præsentation: Vivian Kjær, afd.spl, Heroinklinikken, KABS Sundhedsfaglig behandling i KABS Historien bag den sundhedsfaglige behandling Opbygningen

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere