Onsdag d. 13 april 2016 Kl Hotel Harmonien. Gåskærgade 19, Haderslev
|
|
- Thea Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Demens og udviklingshæmning Onsdag d. 13 april 2016 Kl Hotel Harmonien Gåskærgade 19, Haderslev
2 Oplæg ved Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent Soc. D i Socialt arbejde NLP Practitioner
3 Program Hvad er demens? Hvilke tegn ses hos udviklingshæmmede? Tilstande, der kan give demenslignende symptomer? Observationsskemaer Udredning? Fra udvikling til afvikling dilemmaer og etik Personcenteret pleje og grundlæggende behov Marthe Meo Livshistorie /reminicens Gentle teaching Musik terapi Fysisk aktiviteter og motion SanseintegrationStimulation Kommunikation (verbal/nonverbal) Neuropædagogik Atlasmodel
4 Målgruppen - Mennesker med udviklingshæmning / varig nedsat psykisk/fysisk funktionsevne Kendetegnende for målgruppen er voksne mennesker med nedsatte kognitive funktioner, der: i et eller andet omfang har et vedvarende behov for pædagogisk støtte i hverdagen ofte har begrænsninger i funktioner som sansning, perception, hukommelse, eksekutive funktioner, sprog, motorik mm. ligeledes har vanskeligheder med at udtrykke sig om behov, følelser, oplevelser, fysiske forhold etc. pludseligt eller over tid forandrer sig mærkbart både personlighedsmæssigt, helbredsmæssigt og funktionelt har fået diagnosen demens eller skønnes at have symptomer på dette 4
5 Adskiller målgruppen sig? Også blandt mennesker med udviklingshæmning får et stigende antal en demenssygdom Frekvensen er dog 3 4 gange højere og tidligere indsættende Især mennesker med Downs syndrom rammes af demens I udgangspunktet er der tale om mennesker, der har og altid har haft - anderledes forudsætninger for at mestre livet Det kan være svært for omgivelserne at pege specifikt på, hvor man ser forandringer, og hvor den planlagte pædagogiske indsats ikke længere slår til og derfor må justeres 5
6 Demenssygdomme Ved demens forstås en svækkelse af hukommelsen og andre intellektuelle funktioner, der er opstået i løbet af voksenlivet som følge af sygdom i hjernen. Demens kan forårsages af pludselig opstået hjerneskade efter fx: 1. Sygdomme der rammer nerveceller i hjernen og medfører fremadskridende demensudvikling 2. Trafikuheld 3. Blødning 4. Infektion 5. Tumor 6. Vitaminmangel
7 Forskellige demensformer Alzheimers sygdom Vaskulær demens Blandings demens Frontotemporal demens Lewy body demens Alkohol demens
8 Kognitive forstyrrelser ved demens Hukommelse - indlæringsevne, lagring, genkaldelse og genkendelse korttidshukommelse og langtidshukommelse episodisk, semantisk og procedural hukommelse Eksekutive funktioner initiativ, planlægning og kontrol Opmærksomhed koncentration, fokuseret og delt opmærksomhed Sprog ordmobilisering, produktivitet, forståelse, diskurs (menings sammenhængende) Visuelle og rumligt spatiale funktioner genkendelse og lokalisation Stedsans og orienteringsevne Tænkning tempo, beslutsomhed, abstraktionsevne, kreativitet, empati og dømmekraft Indsigt og sygdomsorientering
9 Psykiatriske symptomer Apati - passiv med nedsat eller ophørt initiativ, manglende interesse for tidligere aktiviteter Depression Eufori optimistiske og ubekymrede Angst ængstelige og urolige og bekymrede Hallucinationer sanseoplevelse uden ydre påvirkninger syn og hørelse Mis identifikation - sanseoplevelse, der bliver forkert bearbejdet og tolket Vrangforestillinger - ukorrigerbar forestilling fx bliver bestjålet
10 Adfærdsforstyrrelser Aggressivitet vredladenhed, beskyldninger, skælder ud eller truende Handletrang - rastløshed Omkringvandren symptomet er udtryk for handletrang ambulering - bortgang Råben Uhæmmethed socialt uacceptable udtryk eller handlinger fx af seksuel art, mad og cigaretter Søvn og døgnforstyrrelser - ofte et symptom på delir
11 Demensgrader Let demens - påvirke normale dagligdags aktiviteter Middelsvær demens afhængig af andres hjælp Svær demens - kontinuerlig pleje og overvågning nødvendig
12 Sygdommens udvikling 1. fase Det første symptom hos svært retarderede er hyppigt apati dette kan også ses hos lettere retarderede. Hos lettere retarderede ses hukommelsesbesvær specielt nærhukommelsen er påvirket og de får sværere ved at lære noget nyt. Derefter følger desorienteringen i tid og rum sproget påvirkes fra besvær med at finde enkelte ord til egentlig afasi. Evnen til at deltage i socialt samvær forringes, selv om lysten til at være med er usvækket. Desuden ses desorientering og begyndende gangforstyrrelsen, hyppigt i form af usikker og bredsporet gang.
13 Sygdommens udvikling 2. fase Er præget af ringere praktiske færdigheder, fx nedsat evne til at klæde sig på, klare toiletbesøg og spise selv. Kan heller ikke i samme omfang som hidtil deltage i aktiviteter på værksted og dagcenter, fordi forholdene her ofte er uoverskuelige og forvirrer. Gangforstyrrelserne bliver mere udtalte. Muskeltonus (musklernes hvilespænding) øges fra den hypotoni (slappe muskel) der kendetegner børn og unge med Down syndrom, til egentlig hypertoni (spændte muskler), og der kan udvikles spastiske lammelser af benene.
14 Sygdommens udvikling 3. fase Vil personen ofte være sengeliggende, næsten vegeterende. Kroppen er ofte sammenbøjet. Der kan være fleksionskontraktur ( bøjede led, der ikke kan rettes ud) De mister evnen til at styre vandladning og afføring. Dødsårsagen er ofte hjerte lunge sygdomme, ofte den form for lungebetændelse, der opstår som følge af fejlsynkning.
15 Andre tilstande, der medfører kognitive problemer eller kan forveksles med demens Kognitiv svækkelse kan optræde ved en lang række sygdomme og tilstande, som kan forveksles med neurodegenerativ sygdom. De kan behandles, hvorved de kognitive symptomer aftager eller forsvinder. Fx: Delir Depression Andre psykiatriske lidelse fx skizofreni eller langvarig stress tilstande Medicin bivirkninger Overforbrug/misbrug af alkohol eller narkotika Sansedefekter (nedsat syn eller hørelse) Subduralt hæmatom Normalttrykshydrocephalus Intrakraniel tumor Metaboliske sygdomme Beboere, der debuterer med konfusion eller atypiske symptomer, udviser hurtig progression eller et fluktuerende forløb, er det vigtigt at være opmærksomme på identifikation og behandling af sygdomstilstande.
16 En af de store udfordringer ift UH med demenssymptomer er at få belyst, om den UH faktisk har en demenssygdom og dermed, om vedkommende skal: visiteres til botilbud med den fornødne faglighed og de påkrævede fysiske rammer eller indgå i et tilpasset forløb på eksisterende botilbud Diagnosticering af demens hos en UH foretages af en læge. For jer som personale kan det være vigtigt at kunne dokumentere beboerens funktionsevne og udvikling for at kunne tilrettelægge dagligdagen bedst muligt for den UH I kan som personale være med til at opdage og belyse signalerne for begyndende demens, hvis der arbejdes systematisk dokumentation
17 Alzheimers sygdom er karakteriseret ved, at den sætter langsomt ind, er fremadskridende med et gradvist øget hukommelsestab og tab af andre hjernefunktioner. Epilepsi er beskrevet hos op til 79 % af de personer, der har Down syndrom. Kun ca 10 % af andre personer der får Alzheimers sygdom får epilepsi. Ofte begynder epilepsien med universelle krampeanfald Myoklonier (små ryk i musklerne) ses hyppigt og optræder tidligere jo lavere IQ. Epilepsi i en sen alder kan hos personer med Down syndrom være udtryk for begyndende demens. Behandlingen foregår efter samme principper som hos andre personer med epilepsi
18 Demens udredning - Almindelig somatisk undersøgelse - depression - infektioner - blodmangel - sygdomme i skjoldbruskkirtlen - nedsat syn og hørelse - overmedicinering
19 Psykologiske test Dementia Questtionnaire for persons with mental retardation Struktureret interviews med med personalet Testen forsøger at afdække ændringer på et bredt område: - helbredsmæssige forhold - motorik, syn og hørelse - hukommelse - orienteringsevne - tale, praktiske færdigheder - sociale og emotionelle forandringer
20 Neuropsykologi
21 Neuropsykologi Hvordan hjernes funktioner afspejles i tanker, følelser og handlinger (adfærd) Neurologi Diagnosticering af medfødte eller erhvervede hjerneskader Neuropædagogik Pædagogisk praksis på hjernens præmisser
22 Neuropsykologi Afdække borgerens symptomer, hvilke evner og færdigheder er bevaret og hvilke er måske svækket. Afdække funktionsniveau. Fastlægge på område har personen brug for hjælp
23
24 Hjernelapperne Temporallappen er den vi hører med Parietallappen er den vi føler og sanser med Occipitallappen - er den vi ser med Frontallappen er den vi handler med De tre først nævnte mødes i nogle områder og sender delte eller samordnede beskeder til hjernens frontallapper, som derefter udfører nogle handlinger
25 Nakkelap (occipitallap) Sanseindtryk Sanse tolke Farver Kontrast Bevægelse
26 Tindingelap (temporallap) Sammenholde indtryk Almen viden, Erfaringer Indlæring Lagring Ordenes betydning Genkende Genkalde Lydindtryk Hørelse Sprogforståelse. Hippocampus kortids arbejdshukommelse, umiddelbare hukommelse, nutidshukommelse, indlæring Amygdala kamp/flugt, frygt, fødeinstinkt, sekslyst, alarmcentral, agtpågivenhed, forsvare sig
27 Pandelap (frontallap) Hjernens dirigent - Emma Gad - eksekutive funktioner Opmærksomhed Personlighed Omtanke Bedømme Vurdere Lægge planer Evaluere Løse opgaver Lægge strategi Motivation Initiativ Impulskontrol Tidsopfattelse Kreativitet
28 Isselap (parietallap) Føleindtryk Rumlig orientering Sprogforståelse Regne Læse Skrive Finde rundt Af og påklædning Genkende familie Genkende eget spejlbillede Benævne ting
29 De 4 Aèr Amnesi hukommelse Afasi sproget Apraksi handle Agnosi genkende/bearbejde indtryk
30 Arousal Grad af vågenhed hjernens elektro kemisk grundaktivitet Regulerende funktion ift. vågenhed, bevidsthed og opmærksomhed Elektriske impulser og signalstoffer transmitteres fra formatio reticularis ( et langstrakt neuronnetværk, der ligger bagerst i hjernestammen) til alle dele af hjernen med afvejet kraft Arousal kan påvirkes af sansning, emotioner og tankevirksomhed Hypo arousal Hyper - arousal
31 Hypo arousal nedsat arousal Svært ved at holde opmærksomheden ved rutiner Tendens til at gå i stå, falde i staver, falde i søvn ved TV Vil gerne deltage i aktiviteter med højt aktivitetsniveau fx fester, ture osv Kan sove trods uro, også nye steder Nedsat registrering af basale behov, som sult, tørst, temperatur Holder sig mere vågen ved grovmotoriske aktiviteter frem for finmotoriske opgaver Tendens til at opsøge negativ kontakt og igangsætte konflikter Kan virke periodisk urolige, søgende eller fx meget talende Tendens til at opsøge negativ kontakt og igangsætte konflikter Neuropædagogiske tiltag Benyt varieret stemmeføring og kropssprog Vælg optimalt motiverende indhold i aktiviteterne og undgå monotoni Tilbyd korte aktiviteter og indlæg passende pauser Aktiver nysgerrigheden fx gennem overraskelser Påvirk med farver/lyd/duft/taktil stimuli etc. Brug overraskelses kufferter/tasker Overvej siddeunderlag, tekstiller etc.
32 Hyper arousal øget arousal Tiltrækkes af uro og situationer, hvor der er høj aktivitetsniveau og mange stimuli Har svært ved at slappe af ved mange stimuli i omgivelserne og følger med i alt, hvad der sker, hører og ser alt Virker ofte fysisk anspændt Har svært ved at falde i søvn og vågner tidligt Fungerer og indlærer bedst i èn til èn situationer eller anden støtte til afskærmning Påvirkes let af andres følelser Har lav stresstærskel og kan reagerer følelsesmæssigt voldsomt og pludseligt Neuropædagogiske tiltag Ydre støtte i form af afskærmning eller quidning Tilpasning af stimuli i omgivelserne og samspil, herunder følelsesmæssig afstemning Rolig stemmeføring og tydelig, præcise formuleringer Fast pausested med motiverende pauseaktiviteter, fx PC, ipad, TV Struktur gennem skema og/eller rutiner og dermed forudsigelighed i hverdagen Faste procedurer ved indlæring af dagligdags aktiviteter
33 Neuropædagogik Neuropædagogisk indsats tager typisk afsæt i en persons synlige vanskeligheder. De kan opleve selv enkle ting i hverdagen som store og uoverskuelige opgaver, hvilket afspejles i adfærd, humør og motivation. Adfærd opfattes som borgerens forsøg på at tilpasse sig krav fra omgivelserne og opfylde egne behov.
34 Neuropædagogik Hjernens funktion central for menneskets væren-i-verden Personen personlig bagage Situationen aktivitet og kontekst Kommunikation verbal nonverbal Relation personale de andre borgere Reaktion - adfærd
35 Neuropædagogik Neuropsykologisk vanskeligheder og neuropædagogisk intervention
36 Neuropædagogik Neuropædagogisk screening Stress analyse Udviklings alder Sanseintegration
37 Sanseintegration og sanseintegrationsforstyrrelser Visuelle sans - syn Auditive sans høre Olfaktorisk sans - lugte Gustatorisk sans - smag Taktilsans - berøring, mekanisk påvirkning som tryk, smerte, kulde, varme Vestibulærsans ligevægt og balance Proprioceptivsans - muskel og ledsans
38 Personcenteret pleje og grundlæggende behov Marthe Meo Livshistorie /reminicens Gentle teaching Musik terapi Fysisk aktiviteter og motion SanseintegrationStimulation Kommunikation (verbal/nonverbal) Neuropædagogik Atlasmodel
39 Atlas som redskab til kortlægning 39
40 Non farmakologisk tilgang Vi havde brug for et redskab eller en metode der kunne genere den viden der skulle til for at: Tilrettelægge den indsats, der lige præcist matcher det der volder borgeren besvær. VISS.dk 40
41 Udviklingsarbejde Formålet var at udvikle en model: 1. Der i højere grad en tidligere afdækker borgerens forudsætninger og belastninger i videste forstand 2. Der i højere grad end tidligere integrerer så mange som muligt (tværfagligt, på tværs af døgnet) hver med deres observationer og ressourcer i en formulering af en beskrivelse af borgeren i de handleplaner den motivere til 3. Der kan anvendes direkte i praksis, tilpasset en travl hverdag VISS.dk 41
42 Modellen Atlasset Metaforer er halvvejs mellem det uforståelige og det selvfølgelige Aristoteles Metaforen Atlas begreb alle kender. Et Atlas er i stand til at beskrive store mængder af kompleksitet på en enkel måde. 42
43 Ud i alle verdenshjørner At kende den rette viden og tilrettelægge den rette indsats kræver: -en struktureret systematisk overskuelig tværfaglig ledet tilgang. Hertil kan bruges en kortlægning og analyse model der bygger på metaforen Atlas Men Atlas modellen er også et metodestyresystem. Ved at få beskrevet og kortlagt borgerens forhold er der basis for målrettet at tilrettelægge indsatsen og udvælge specialpædagogiske metoder, der rette sig mod borgerens motivation, ressourcer og begrænsninger i samspil med omgivelserne. 43
44 og om at kunne finde veje Atlas er som begreb en metafor for, hvordan vi som mennesker kan betragtes som en hel verden der illustreres som et verdenskort med kontinenter, lande, byer, dale, bjerger, kyster søer, floder etc. Man tager og besøger de forskellige kontinenter. Man ser kendte områder, men opdager måske også nye steder, som udforskes og giver ny viden om det menneske man udforsker. Man kan kravle op på bjegrtoppe og tage sin og se ud over landskabet for at finde nye veje at gå for at sikre den rette indsats. 44
45 Ud i alle verdenshjørner At kende den rette viden og tilrettelægge den rette indsats kræver: -en struktureret systematisk overskuelig tværfaglig ledet tilgang. Hertil kan bruges en kortlægning og analyse model der bygger på metaforen Atlas Men Atlas modellen er også et metodestyresystem. Ved at få beskrevet og kortlagt borgerens forhold er der basis for målrettet at tilrettelægge indsatsen og udvælge specialpædagogiske metoder, der rette sig mod borgerens motivation, ressourcer og begrænsninger i samspil med omgivelserne. 45
46 og om at kunne finde veje Atlas er som begreb en metafor for, hvordan vi som mennesker kan betragtes som en hel verden der illustreres som et verdenskort med kontinenter, lande, byer, dale, bjerger, kyster søer, floder etc. Man tager og besøger de forskellige kontinenter. Man ser kendte områder, men opdager måske også nye steder, som udforskes og giver ny viden om det menneske man udforsker. Man kan kravle op på bjegrtoppe og tage sin og se ud over landskabet for at finde nye veje at gå for at sikre den rette indsats. 46
47 Atlassets styrker er, at det hjælper med. at beskrive store mængder af kompleksitet, på en enkel måde at tilvejebringe viden, men også stimulere en reflekterende proces og anspore dialog at udforske nye områder at give ledere og medarbejdere et kig ind i det ukendte og vise det i et nyt lys at guide alle til at opleve det enkelte kontinents muligheder eller til at kortlægge borgeren at udvælge de rette specialpædagogiske metoder og hjælpemidler 47
48 Hjertet før hjernen Det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde er i høj grad bundet op på relationen Derfor opstår der let sysninger (jeg oplever at, jeg synes at ) Risikoen er, at indsatsen bliver til mange modsatrettede indsatser på baggrund af subjektive holdninger frem for deling af observationer og betragtninger og heraf en fælles forståelse Med et metodestyrende beskrivelses- og analyseredskab opnår man systematik og fælles faglig platform for vurderingen af, hvordan de i samspillet oplever borgeren Det fælles blik sikrer fælles målrettet indsats med borgeren i centrum hjertet OG hjernen!
49 Observation og beskrivelse Det er afgørende, at der som udgangspunkt er lavet grundige observationer og beskrivelser af borgerens fremtrædende adfærd funktionsniveau personlighedstræk livshistorie sociale omgivelser og relationer somatiske forhold mm. Disse forhold bør ses i relation til den kontekst borgeren er i Man er sin egen referenceramme dvs. den enkeltes symptomer kan ikke sammenlignes med andres, da udgangspunktet mht. funktionsnedsættelser er individuelt 49
50 Demensadfærd = P + B + NE + H + SP Adfærd problemfri, ubehag, udfordrende, farefuldt Personlighed følelser, mestring, ift til mig selv og andre, karaktertræk Biografi livet før, livet nu (ADL)og fremtiden ønsker og behov Neurologisk forandringer i hjernen Helbred sygdomme, medicin, smerter osv. Socialpsykologien lovgivning, miljø, serviceniveau, relationer, fysiske rammer, arbejdsmiljø Udviklingstrin Roller/ansvar hvem gør hvad Kompetencer hvad skal I kunne Værktøjer/Redskaber/metoder hvad kan i anvende Hjælpemidler elektroniske eller fx kuglestol, demensdukke, kalender, piktogrammer Hvem kan hjælpe leder, demenskoordinator, sygeplejerske, læge, neurolog osv
51 Tak for opmærksomheden! 51
Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens
1 Atlas modellen Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens Ålborg 19/11-2013 Socialstyrelsen: Vidensportal for demens 2 Opgaven til Socialstyrelsens vidensportal
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
Læs mereFaglige procedure omkring magtanvendelse
Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereNeuropædagogik og demens
- Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereKognitive problemer hos elever med epilepsi
Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,
Læs mereHvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
Læs mereNeuropædagogik og gentle teaching. VISS.dk. Neuropædagogik & gentle teaching
VISS.dk 1 Neuropædagogik & gentle teaching HVORFOR NEUROPÆDAGOGIK? Vi opfatter og aflæser alle verden forskelligt vi har hver vores indre virkelighed 2 Vores adfærd er et udtryk for vores hjernes formåen
Læs mereOmsorg for personer med demens modul 1
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereSanseintegration i hverdagen. Fredag 20 maj 2016 Kl. 11.00 11.30. Demens Dagene København
Sanseintegration i hverdagen Fredag 20 maj 2016 Kl. 11.00 11.30 Demens Dagene København Oplæg ved Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent Soc. D i Socialt arbejde NLP Practitioner i ledelse og
Læs mereForebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom
Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for
Læs mereBasale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog
Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Fysiske forudsætninger for nonverbal kommunikation Basale sanser Basal motorisk kontrol
Læs mereHvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?
Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale udvikling Udfordringer ift. vanskeligheder med hukommelse Udfordringer
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereWorkshop oplæg: Udviklingshæmning og demens
Workshop oplæg: Fagkonference om udviklingshæmning d. 9. maj 2019 M a rlene T h e a g e r, p e c i a lpædagogisk k o n s u lent o g VISO - s p e c i alist, S ø d i s b akke A n e t t e Høg Blach, u d v
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Refleksioner fra studiedagen Hvad gjorde størst fagligt indtryk? Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs mereDorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST
Dorte Mark Jes Gerlach (red.) DE Værd at vide om M S N E PSYKIATRISKOLEVEST DEMENS GENERELT Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den
Læs mere18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende
Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:
Læs mereFakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald
Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereCPR. Navn. Adresse. Telefon. Mobil. Mailadresse. Titel. Gyldig fra til
Stamdata CPR Navn Adresse Telefon Mobil Mailadresse Specialark Titel Gyldig fra til Emner Social anamnese Gift Ugift Fraskilt Enke/enkemand Bor alene Bor sammen med Bolig Lejlighed / Hus / Andet Er bolig
Læs mereDemenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse
Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereUnderviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel
Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereHjerneskadecentret Stress og hjernen
Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereHavbrisens pædagogiske læreplaner
Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereDemenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse
Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereVelkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4
Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereOmsorg for personer med demens
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereHjernen i et neuropsykologisk perspektiv
Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereVestereng seniorbo-fyn
333333333 Vestereng seniorbo-fyn Vestereng 2 5881 Skårup Tlf. 62 25 16 13 Fax 62 25 16 00 vestereng@svendborg.dk www.svendborgvoksenhandicap.dk Når mennesker vender verden ryggen Om udviklingshæmmede og
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereRåd og vejledning om demens
Råd og vejledning om demens Råd og vejledning om demens Denne pjece indeholder råd og vejledning til mennesker med demens og deres pårørende. Har De udover det beskrevne i denne pjece behov for hjælp,
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs mereBliv klogere på stress
Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,
Læs mereOmsorg for personer med demens på Slottet
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSmerteforståelse Smertetackling
Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereUdfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt
Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD Birgit J. Hovmand Schjøtt RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) www.rcfm.dk Program Noget om ALS Noget om FTD
Læs mereNatur og naturfænomener eget indsatsområde 2015
Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes
Læs mereDEMENS, DEPRESSION OG
DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.
Læs mereDemensdagene Vi har en plan! Hvordan lykkes det at minimere forbrug af antipsykotisk medicin i Skanderborg Kommune?
Demensdagene 2017 Vi har en plan! Hvordan lykkes det at minimere forbrug af antipsykotisk medicin i Skanderborg Kommune? Lisbeth Hyldgaard, udviklings- og demenskonsulent En travl hverdag kan medfører,
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereAffektive lidelser og kognition
Affektive lidelser og kognition Kognition..? Tænkning Erkendelse, forarbejdning, integration og anvendelse af viden Hvordan er tænkningen påvirket? Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer
Læs mereVURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereBrug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.
Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt
Læs mereDEMENSPOLITIK 2016-17
DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereGenerel viden om søvn 1 3 år
Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereI Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen
Læs mere