Mad og måltidstrategi. ældre- og handicapområdet.

Transkript

1 Mad og måltidstrategi ældre- og handicapområdet. 1

2 Indhold Indhold... 2 Læsevejledning strategiens opbygning... 2 Forord... 3 Tema: Forebyggelse og Sundhedsfremme... 4 Tema: Spisemiljø og Måltidskultur... 5 Tema: Medborgerskab og Brugerinddragelse... 6 Tema: Viden og Samarbejde... 7 Tema: Klima og Bæredygtighed... 8 Processen og de involverede parter Henvisninger og litteratur Bilag Hygiejnevejledning Vejledning til brug for anvendelse af overskydende mad fra det varme måltid (restemad) Skabelon til handleplan Skabelon til statusberetning Læsevejledning strategiens opbygning Temaer: Strategien er opdelt i 4 temaer, der fra hver deres indgangsvinkel skal sikre, at der arbejdes målrettet på mad og måltidsområdet til gavn for borgernes sundhed og trivsel: Forebyggelse og Sundhedsfremme Spisemiljø og Måltidskultur Medborgerskab og Brugerinddragelse Viden og Samarbejde Det 5. tema i strategien: Klima og Bæredygtighed skal sikre, at der tages ansvar i forhold til en bæredygtig udvikling af mad og måltidsområdet. Hvert tema har sin egen side i strategien. Fokusområder: Under hvert af de 4 første temaer er der oplistet 3 fokusområder. Disse er resultatet af projektgruppens faglige vurderinger af, hvad der skal være fokus på, for at borgerne kan opleve det gode måltid. Under det 5. tema er der oplistet en række generelle anbefalinger til, hvordan der samtidig kan arbejdes med klima og bæredygtighed. Indsatsområder: Under hvert fokusområde er der oplistet et antal tilhørende indsatsområder, der kan være hensigtsmæssige at arbejde med. Disse er resultatet af dels projektgruppens arbejde og dels den afholdte workshop for brugere og personale fra ældre-, handicap- og sundhedsområdet. Sammenhæng: Fokusområder er oplistet under det tema, de primært har sammenhæng med. På samme måde er indsatsområder oplistet under det fokusområde, de primært hører under. Både fokus- og især indsatsområder kan dog sagtens samtidig have betydning under en eller flere af de øvrige temaer/fokusområder. Dette er en naturlig konsekvens af, at strategien hænger sammen og kommer hele vejen rundt. For det hurtige overblik: Der er lavet en illustration, der på én side giver et samlet overblik over de væsentligste punkter i strategien. 2

3 Forord Vi ønsker i Næstved Kommune at skærpe opmærksomheden på mad og måltider. Det gode måltid skal kontinuerligt være en del af dagsordenen, når vi som offentlig virksomhed har ansvar for, og indflydelse på, maden og måltiderne for ældre og handicappede borgere. Borgernes trivsel er centrum for arbejdet med mad og måltider for at borgerne kan bevare eller opnå god trivsel, skal vi i Næstved Kommune fortsætte med at udvikle både kvaliteten af den sunde mad og de gode rammer for måltidet. Medborgerskab er et nøgleord, for kun ved at inddrage borgerne, kan vi arbejde i den ønskede retning. Det gode måltid handler ikke blot om den mad, der spises, men i lige så høj grad af de omgivelser der spises i og om samværet. Det gode måltid kan med andre ord ikke tilvejebringes alene af dem, der tilbereder maden. Derfor skal vi have en strategi, der kan give kvalificerede anbefalinger og retningslinjer. I de enkelte virksomheder arbejdes der allerede med gode og sunde måltider på forskellige måder. Med denne strategi vil vi sætte samlet ind, sådan at alle de gode kræfter tilsammen bliver til mere. God arbejdslyst. December 2011 Formand for Sundhedsudvalget Daniel Lillerøi Målgruppen Strategien gælder primært ældre og handicappede borgere i kommunen, der får støtte i forhold til mad og måltider f.eks. levering af færdigtilberedt mad, hjælp til indkøb, madlavning, spisning e.l. Det drejer sig både om ældre/handicappede der bor ude i byen og ældre/handicappede der er tilknyttet Næstved kommunes plejecentre og bosteder. Strategien er sekundært målrettet kommunens øvrige ældre og handicappede borgere. Hvem skal bruge strategien Strategien henvender sig til medarbejdere og ledere i Næstved Kommune, der gennem deres arbejde har indflydelse på det gode måltid for ældre og/eller handicappede borgere. Afsættet er madens vej til borgeren fra tidspunktet, hvor borgeren eventuelt visiteres til støttetimer og/eller en madserviceydelse, til maden spises. Det betyder, at strategien er et værktøj for personalegrupper inden for følgende led på madens vej: Visitation, produktion, distribution og spisesituation. Hvordan skal strategien bruges: Inspirationsmateriale: Strategien kan benyttes som inspirationsmateriale, der er udarbejdet på baggrund af faglige vurderinger, viden og input fra både brugere og medarbejdere. Strategiens temaer, fokus- og indsatsområder kan i den sammenhæng ses som anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med Det gode måltid for borgerne i ældre- og handicapområdet. Angivelse af den retning der skal arbejdes i: Handicap-, Ældre- og Sundhedschef kan, for eget fagområde, udpege de(t) fokusområder, der skal sættes fokus på. I den forbindelse vælger hver virksomhed selv hvilke indsatsområder, der giver mening for dem at arbejde med, i forhold til de(t) udpegede fokusområde. Der vil være forskel på, hvilke indsatser hver enkelt virksomhed allerede arbejder med, og hvilke man finder inspiration i til fremtidige tiltag. Oplistningen i strategien er til inspiration og er ikke udtømmende. Den enkelte virksomhed/enhed følger op med en årlig status på arbejdet med mad og måltider. De årlige statusser videreformidles til Det Centrale Kostråd. Fundamentet Afsættet for hele strategien er, at der til hver en tid, tages udgangspunkt i den enkelte borger og dennes behov. Det betyder, at det bærende fundament er dialog, samarbejde og viden. 3

4 Tema: Forebyggelse og Sundhedsfremme Målsætning: Måltidet er med til at holde os raske og skabe livskvalitet. Hvorfor er temaet vigtigt? Det gode måltid skal bidrage til, at borgerne holder sig raske og fastholder eller genvinder de kræfter og evner, der er nødvendige for at fungere godt i hverdagen og være mest mulig selvhjulpen. Vi skal som medarbejdere være opmærksomme på signaler og ændret adfærd hos borgeren og gribe tidligt ind, hvis der er brug for hjælp til at ændre vaner eller få afhjulpet gener, der påvirker evnen eller lysten til at spise. Der er mange aspekter, der kan have indflydelse på borgerens velbefindende. Eksempelvis er der forskel på, hvilken mad der er den optimale for det enkelte menneske, og tidspunktet maden bør spises på. Dette afhænger af både alder, døgnrytme, ernæringstilstand, helbred, aktiviteter m.v. Fokusområde: Optimal ernæring - på det rigtige tidspunkt. Sikre fyldestgørende dagligt og regelmæssigt væskeindtag. Let adgang, for borgere og pårørende, til god og målrettet rådgivning om ernæring. Forebyggende kontakt til borgere, der ikke får mad-serviceydelser / støttetimer. Kostsammensætning der opfylder borgerens individuelle behov. Arbejde med motivation og forståelse for rigtig kostsammensætning. Fordeling af måltider over hele døgnet. Sætte særligt fokus på mellemmåltider. Mad og drikke der tilpasses træning og aktiviteter. Fysisk aktivitet som hjælp til at opnå optimal ernæringstilstand, kropsfunktion og fordøjelse. Fokusområde: Særlig indsats i forhold til borgere med risikofaktorer. F.eks. småtspisende, overvægtige, ensomme, kronikere og borgere med ringe mund/tandstatus og medicinske bivirkninger. Opmærksomhed på hvordan medicin påvirker borgerens lyst og evne til at spise samt ernæringstilstand. Opmærksomhed på hvordan mund/tandstatus påvirker borgerens lyst og evne til at spise. Udføre løbende ernæringsscreeninger - ernæringsvurderinger. Sørge for individuel kostplanlægning. Udarbejde individuelle indsatser og handleplaner. Udføre løbende vejledning om optimal ernæring. Særlig visitationsindsats i forhold til risikogrupper. Udføre opsøgende arbejde i forhold til risikogrupper. Fokusområde: Måltidet som sanse-, lærings- og træningsrum. Differentieret støtte til den enkelte borger. Graden af hjælp til tilberedning af maden, afstemmes efter borgerens funktionsniveau. Skabe kulinariske sanseoplevelser. Opmærksomhed på madhygiejne og give vejledning herom. Opmærksomhed på hverdagsrehabilitering. Forklaring af temaet Med forebyggelse menes; at forhindre udvikling af sygdom, mistrivsel, ulykke o.l. Opdage eller begrænse sygdom eller risikofaktorer så tidligt som muligt. Forhindre forværring af sygdom eller funktionsevnenedsættelse. Med sundhedsfremme menes; aktiviteter / tiltag der fremmer borgernes sundhed. Rammer og muligheder der gør det muligt for borgerne at gøre brug af egne ressourcer og evner (handlekompetencer) Med sundhed menes, både fysisk- og psykisk helbred, trivsel og evner/færdigheder. 4

5 Tema: Spisemiljø og Måltidskultur Målsætning: Vi skaber behagelige rammer og velsmagende måltider, der opfylder borgernes kulinariske og sociale ønsker samt ernæringsmæssige behov. Hvorfor er temaet vigtigt: For mange mennesker spiller måltidet en central rolle i dagligdagen, og har på den baggrund indvirkning på oplevelsen af livskvalitet. Uanset om borgeren spiser alene eller sammen med andre, handler et godt måltid ikke blot om maden, der spises, men også om stemningen og omgivelserne der spises i, hvem der eventuelt spises sammen med, og den måde maden bliver serveret på. Forestillingen om det gode måltid hænger sammen med de forskellige familiære, etniske og sociale baggrunde borgerne kommer fra. Derfor skal vi som medarbejdere udvise respekt for borgernes forskellige præferencer, sociale behov og madkultur. Der må tages højde for om måltidet er for borgere ude i byen eller på bosteder/plejecentre om der er tale om alene måltider eller fællesspisning. Fokusområde: Rammerne for måltidet. Indrette rummet, hvor der spises, så det virker indbydende på borgeren. Have opmærksomhed på borddækning og anretning af maden. Gøre brug af bordplan ud fra fælles interesser og baggrund. Skabe stemning og samtale under måltidet. Skabe tid og ro til måltidet. Tydelig rolle- og ansvarsfordeling, for personalet, under måltidet. Skabe mulighed for det pædagogiske måltid og vise nærvær. Definere rammer for acceptabel adfærd omkring måltidet. Fokusområde: Madens sammensætning og kvalitet. Opmærksomhed på råvarer; friskhed, sæson, enkelhed og variation. Opmærksomhed på madens kulinariske udtryk; duft, smag, konsistens, farver og temperatur. Opmærksomhed på sammensætningen i den varme mad af såvel energiindhold som vitaminer og mineraler. Fokusområde: Måltidets kulturelle og sociale betydning. Tilgodese ønsker om at spise alene eller i fællesskab med andre, herunder hvem fællesskabet ønskes sammen med. Iværksætte og understøtte spisegrupper - blandt borgere ude i byen og borgere på centre, bosteder m.v. Sikre støtte til, og rammer for, gode alene måltider. Tilgodese mærkedage og højtider i forhold til borgeren. Give rum for borgernes forskellige madkulturer. Værdig hjælp til at spise (én usynlig hånd frem for to ekstra arme) Gøre fællesspisning tilgængelig for borgeren; f.eks. nærhed til borger, adgangsforhold, transport og økonomi. Forklaring af temaet: Med spisemiljø menes; de fysiske omgivelser og rammer som måltidet indtages under (opdækning, dufte, rummets størrelse og indretning, farver, anretning af maden m.m.) Med måltidskultur menes; hele forløbet fra planlægning, indkøb og tilberedning til borddækning og spisning, valget og kvaliteten af den mad der spises, stemningen og atmosfæren under måltidet, muligheden for fællesskab, samværet mellem dem der spiser. 5

6 Tema: Medborgerskab og Brugerinddragelse Målsætning: Borgerne gør brug af egne ressourcer og kompetencer i dagligdagen, og individuelle præferencer respekteres. Hvorfor er temaet vigtigt: Oplevelsen af at blive set, hørt og accepteret, præcis som den man er, er betydningsfuld for at trives. Derfor skal der være plads til forskelligheder i fællesskabet, og accept af de individuelle vaner, normer og præferencer, der udspringer af forskellige sociale og kulturelle baggrunde, religiøse tilhørsforhold, helbredstilstande, funktionsniveauer med mere. Det skal være muligt at opleve sig selv og hinanden som medborgere, der har noget at bidrage med, og som selv kan vælge og bestemme i eget liv. Fokusområder: Borgeren som aktiv deltager - aktør og medspiller. Inddrage borgerens ressourcer, kompetencer og (livs)erfaring; ved planlægning og forberedelse af måltidet, under spisning og oprydning. Forventningsafstemninger med borgere og pårørende. Sikre tydelig information om mulighederne for indflydelse. Skabe direkte dialog og høringsmuligheder. Opmærksomhed på hverdags-involvering. Sikre formidling af borgernes ønsker til leverandør. Fokus på pårørende som samarbejdspartnere. Fokusområde: Valgmuligheder og fleksibilitet. Tilgodese borgerens vaner, normer og præferencer i forhold til maden og måltidet. Fællesskab omkring måltidet, efter borgerens ønske d.v.s. om der ønskes fællesskab, og hvem det ønskes sammen med. Tilpasse hoved og mellemmåltider til den enkeltes døgnrytme og appetit. Tilgodese ønsker om at bringe borgeren til maden (f.eks. spisecafé) versus levering af mad til borgeren. Skabe muligheder for at købe mad med hjem efter træning/aktivitet m.v. Formidle borgernes mad ønsker til leverandører og leverandørernes tilbud og muligheder til borgerne. Fokusområde: Identiteten. Gøre brug af borgerens viden og (livs)erfaring omkring mad og måltider. Måltidet som betydningsfuldt sted at sætte borgeren (og borgerens historie) i centrum. Borgerens vaner, normer og præferencer afspejles i måltidet. Forklaring af temaet: Med medborgerskab menes; alle kommunens borgere er medborgere. Der er brug for alle, og alle kan bidrage til fællesskabet uanset etnicitet, køn, religion, tilknytning til arbejdsmarkedet, kulturel, social og økonomisk baggrund mv. Med brugerinddragelse menes; borgernes mulighed for at have indflydelse på eget liv f.eks. på maden og måltidet. Kan inddeles i niveauer: Selvbestemmelse, medbestemmelse og indflydelse. 6

7 Tema: Viden og Samarbejde Målsætning: Vi skaber det gode måltid gennem viden, bredt samarbejde og tydelig ansvarsfordeling. Hvorfor er temaet vigtigt: Et godt måltid rummer langt mere end blot den mad, der er på menuen. Det er derfor vigtigt med fælles fokus og mål for det gode måltid blandt det personale, der: visiterer til mad ydelser/støttetimer tilbereder maden er med til at skabe de fysiske og sociale rammer for måltidet. Rammer og rollefordeling skal være tydelig, og vi skal samarbejde - som en samlet organisation og leverandør af det gode måltid. Samtidig skal vi sikre, at vi som personale har tilstrækkelig viden til at imødese forskellige målgruppers ønsker, behov og udfordringer herunder til at forebygge sygdom og undgå genindlæggelser på sygehus m.v. Fokusområde: Kvalitetssikring. Fokus på centrale mål og anbefalinger; Anbefaling for den danske institutionskost og Den Nationale Kosthåndbog. Foretage brugerundersøgelser og løbende evaluering. Gøre brug af systematiseret forandringsmodel som arbejdsredskab/handleplan. F.eks. Den logiske model. Sikre dokumentation i henhold til lovgivningen med læsevenlige varedeklarationer. Udarbejde arbejdsgange og procedurer til håndtering af hændelser i borgerens liv, der erfaringsmæssigt kan føre til ringere ernæringstilstand. Kendskab til og implementering af relevante love herunder f.eks. o Tavshedspligt og skærpet indberetningspligt o hygiejneregler Fokusområde: Målrettet viden om mad og måltider. Relevant efter- og videreuddannelse samt kompetenceudvikling. Arbejde med struktureret videndeling. Gøre brug af ressourcepersoner. Sikre generel viden (basisviden) i personalegruppen. Sikre specifik viden (specialiseret viden) hos relevant personale. Fokusområde: Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde/samarbejdsrelationer. Struktureret/formaliseret overlevering af relevant viden, omkring ernæring, ved borgerens skift mellem afdelinger/sektorer (både internt i Næstved Kommune og med eksterne som f.eks. sygehus) Styrke kendskabet, personalet imellem, til fagkompetencer i de personalegrupper, der varetager opgaver på mad og måltidsområdet. Styrke kendskabet til arbejds- og ansvarsområder personalet/personalegrupper imellem. Skabe forpligtende, tværgående erfarings- og videns udvekslingsgrupper. Føre dialogbaseret visitation samarbejdsparter imellem. Skabe samarbejde med klar rollefordeling. Forklaring af temaet: Med viden menes der; tilegnelse og bevaring af viden og erfaring forskning og best practice / next practice. Med samarbejde menes der; (tværfagligt) samarbejde inden for eget center/bosted/virksomhed. Tværsektorielt samarbejde mellem forskellige bosteder, virksomheder, centre og andre relevante sektorer f.eks. sygehus 7

8 Tema: Klima og Bæredygtighed Målsætning: Vi værner om vores omgivelser ved at tænke klima og bæredygtighed ind i vores indkøb, produktion og distribution af mad. Hvorfor er temaet vigtigt? Det er Næstved Kommunes mål at værne om miljøet, klimaet og omgivelserne og herigennem sikre en bæredygtig udvikling af vores samfund. Derfor skal vi have fokus på at vurdere konsekvenserne af de tiltag, vi sætter i værk, og vores nuværende praksis. Inden for handicap og ældreområdet er der forskel på, om maden tilberedes af borgerne selv, af personale på et bosted eller leveres tilberedt fra en leverandør. Storkøkkener har andre muligheder for at tage bæredygtige hensyn end mindre (private) køkkener. Samtidig er indkøbsaftaler og andre regler/regulativer med til at lægge en ramme for hvilke indsatser, der kan gøres i forhold til klima og bæredygtighed. I denne strategi gives der eksempler og anbefalinger til indsatser, der med fordel kan gøres alle steder. Næstved Kommunes klimakoordinator kan kontaktes for råd og vejledning i forhold til, hvilke indsatser den enkelte virksomhed, bosted og plejecenter kan gøre for at tage yderligere klima og bæredygtige hensyn. Eksempler og anbefalinger. Indkøb. Indkøbsaftalen Giver mulighed for, at der fra tid til anden, kan købes helt lokalt f.eks. efter årstid købe jordbær, kartofler og æbler i lokal gårdbutik. Centre og bosteder, der modtager mad og madvarer fra leverandør, skal dog indgå en forudgående aftale med leverandøren herom. Co2 pyramiden Mindre kød mere grønt, fisk, fjerkræ, suppe, grød mv. (i det omfang borgerens behov kan tilgodeses hermed) Råvarer Vejledning og bevidsthed om sæsonbestemte råvarer. Egen avl: Højbede med krydderurter. I stedet for at indkøbe krydderurter, er det muligt at anvende krydderurter, der f.eks. er sået i fællesskab med borgerne. Nytteplanter i stedet for prydplanter i (høj)bede, kapilærkasser m.v. f.eks. bærbuske, frugttræer, tomater, agurk og kartofler. Der rettes opmærksomhed på hygiejnereglerne for at undgå jordbakterier i køkkenet og den tilberedte mad. Se vedlagte bilag herom. Produktion. Undgå madspild Passende portionsstørrelser. Anvende og udnytte hele råvaren ved tilberedning og produktion. Sikre at overskydende mad kan genanvendes ved overholdelse af gældende lovgivning. Se udarbejdet vejledning om brug af rester vedlagt som bilag. Hvidevarer i køkkener A+ eller A++ Undgå at forvarme en tom ovn. Udnyt for- og eftervarme f.eks. ved at slukke for ovnen 5-10 før tid. Fyld ovnen op udnyt den, når den er i gang. Undgå at fylde køleskabet helt op et fyldt køleskab kræver højt strømforbrug, og øger varespild på grund af for lave temperaturer Øvrige relevante indsatser Brug af energisparepærer. Brug af spareskinner. Etablering af automatisk tænd/sluk lys på relevante steder. Indsamling af pap og papir til genbrug. Fotocellestyrende vandhaner på relevante steder. Distribution. Transport Opmærksomhed på løbende transport optimering. Forklaring af temaet Med klima menes; reduktion af energiforbrug og co2 udledning. Næstved Kommune har underskrevet en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Målet er en årlig CO2 reduktion på 2 % indenfor egen virksomhed. Med bæredygtighed menes; et udtryk for ønsket om at skabe en samfundsudvikling, der giver de kommende generationer mindst lige så gode livsvilkår, som de nuværende. Økonomi, miljø, kultur og sundhed indgår i begrebet bæredygtighed. 8

9 Oversigt - mad og måltidstrategi. Forebyggelse og sundhedsfremme Målsætning: Måltidet er med til at holde os raske og skabe livskvalitet. Klima og bæredygtighed Målsætning: Vi værner om vores omgivelser ved at tænke klima og bæredygtighed ind i vores indkøb, produktion og distribution af mad. Anbefalinger bl.a - Sæsonbestemt råvarer. - Egen avl. - Co2 pyramiden. - Undgå madspild. - Energibesparelse. Fokus - Optimal ernæring - på det rigtige tidspunkt. - Særlig indsats i forhold til borgere med risikofaktorer. - Måltidet som sanse-, lærings- og træningsrum. Formål Sætte borgernes trivsel i centrum ved at sikre medborgerskab, fortsat kvalitetsudvikling af den sunde mad samt stimulerende rammer for måltidskulturen. Spisemiljø og måltidskultur Målsætning: Vi skaber behagelige rammer og velsmagende måltider, der opfylder borgernes kulinariske og sociale ønsker samt ernæringsmæssige behov. Fokus - Rammerne for måltidet. - Madens sammensætning og kvalitet. - Måltidets kulturelle og sociale betydning. Viden og samarbejde Medborgerskab og brugerinddragelse Målsætning: Vi skaber det gode måltid gennem viden, bredt samarbejde og tydelig ansvarsfordeling. Målsætning: Borgerne gør brug af egne ressourcer og kompetencer i dagligdagen, og individuelle præferencer respekteres. Fokus - Kvalitetssikring. - Målrettet viden om mad og måltider. - Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Fokus - Borgeren som aktiv deltager, aktør og medspiller. - Valgmuligheder og fleksibilitet. - Identiteten. 9

10 Processen og de involverede parter Følgegruppe: Det Centrale Kostråd for ældre og handicappede, består af 4 brugerrepræsentanter fra henholdsvis ældreråd, handicapråd og frivilligråd, 2 repræsentanter for Næstved Madservice, 1 repræsentant for cafe/modtagerkøkkener i ældreområdet og 1 kostfaglig repræsentant fra ældreområdet. Følgegruppen har givet feedback undervejs for at sikre, at der blev arbejdet i den rigtige retning i forhold til målgrupperne, samt at strategien holdt sig på sporet af det, der var deres ønske en brugbar og forståelig strategi. Workshop: Der blev i starten af forløbet afholdt en workshop med ca. 50 inviterede deltagere. Deltagerne bestod af medarbejdere fra ældre og handicapområdet, madservice- / produktionsområdet samt ældre- og handicappede borgere og repræsentanter fra ældre-, handicap- og frivilligråd. Hensigten var at få del i borgernes og medarbejdernes viden, erfaring og ideer om mad og måltider. En hensigt der til fulde blev opfyldt. Projektgruppe: Udarbejdelsen af strategien har været organiseret som et projekt. Projektgruppen bestod af 7 medarbejdere med viden og erfaring inden for de relevante områder henholdsvis fra sundhedscenter, myndighedsafdeling ældre/sundhed, handicapområdet, ældreområdet, Næstved Madservice samt en medarbejder til at binde trådene sammen. Projektgruppen har udarbejdet forslag til strategien ud fra viden, erfaring, input fra workshop m.v. Styregruppe: Sundhedschef, ældrechef og handicapchef. Styregruppen har udstukket rammerne undervejs og truffet beslutninger på baggrund af projektgruppens arbejde. Sundhedsudvalget i Næstved Kommune godkendte strategien den 5. december

11 Henvisninger og litteratur Forebyggelse og sundhedsfremme: Ældres sundhed, Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne. Sundhedsstyrelsen. God mad godt liv. Servicestyrelsen Ernæringsvurdering. Delplan under handleplanen på ældreområdet. Småt er godt og rundt er sundt. Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere. Servicestyrelsen. Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system. Servicestyrelsen. Uden mad og drikke, del 2: Småtspisende ældre. Fødevarestyrelsen Spisemiljø og måltidskultur: Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre. Danmarks fødevareforskning. Hjemmesiden God mad godt liv. Servicestyrelsen Det gode måltid. Opskrifter og ideer til indretning. Servicestyrelsen. Idekatalog. Ideer til gode måltider i plejeboliger og ældres eget hjem. Servicestyrelsen. Menuplaner med fokus på sæsonernes råvarer. Inspiration til at højne madkvaliteten gennem sæsonbetonet menuplanlægning. Servicestyrelsen. Tallerkenmodellen varm mad. Fødevarestyrelsen. Tallerkenmodellen smørrebrød. Fødevarestyrelsen Uden mad og drikke, del1: Måltider til glæde for ældre. Fødevarestyrelsen. Uden mad og drikke, del 3: Måltider og menuer til ældre. Fødevarestyrelsen. Medborgerskab og brugerinddragelse: Høj madkvalitet i hverdagen. Inspiration til at højne madkvaliteten gennem systematisk opfølgning og udvikling i hverdagen. Servicestyrelsen. Viden og samarbejde: Høj madkvalitet i hverdagen. Inspiration til at højne madkvaliteten gennem systematisk opfølgning og udvikling i hverdagen. Servicestyrelsen. Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer. Servicestyrelsen. Vejledning om fødevarehygiejne. Nr af 25. juli Den logiske model et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser. Krevi. Hygiejne og Madlavning. Fødevarestyrelsen. Fakta om fødevarehygiejne Tilberedning. Fødevarestyrelsen. Anbefalinger for den danske institutionskost. Fødevarestyrelsen. Den nationale kosthåndbog. Fødevarestyrelsen m.fl. Håndbog i ernæring. Anne Marie Beck m.fl. Klima og bæredygtighed: Menuplaner med fokus på sæsonernes råvarer. Inspiration til at højne madkvaliteten gennem sæsonbetonet menuplanlægning. Servicestyrelsen. Klima på bordet Fødevareministeriets Klimakogebog. Fødevareministeriet. co2 pyramiden. F.eks Storkøkkenvejledning Center for energibesparelser. 11

12 Bilag Hygiejnevejledning Ifølge hygiejnevejledningen kan rengøring af forurenede råvarer (råvarer med jord på) normalt ikke foregå i den samme vask, som bruges til afskylning. Hvis der ikke er en vask kun til rengøring af grøntsager, skal grøntsagerne renses for jord inden de tages ind i køkkenet. Som udgangspunkt skal der være separate vaske til fødevarer. Den samme vask kan dog bruges både til vask af fødevarer og til afskylning og desinfektion af arbejdsredskaber og udstyr, hvis det skønnes hygiejnisk forsvarligt. Vaske til rengøring af fødevarer skal holdes rene og evt. desinficerede, hvor det skønnes nødvendigt. Vejledning til brug for anvendelse af overskydende mad fra det varme måltid (restemad) Hvad må genanvendes: Mad der ikke har været anrettet og sat på bordet f.eks. kartofler, frikadeller, råkost el. salat. Hvordan håndteres Overskydende mad der tænkes anvendt på et senere tidspunkt f.eks. som brasede kartofler til frokostmåltidet/aftensmaden skal tages fra og køles ned straks i køleskab. Sættes nederst i køleskabet med tætsluttende folie og opbevares ved max. 5 gr. Anvendes senest dagen efter. Genanvendelse Retten f.eks. en gryderet, kartofler til brasede varmes/ tilberedes til min. 75 gr. gerne hver for sig. Temperaturen måles flere steder, da retten kan have forskellig temperatur i midten og i yderkanten. Temperaturer Mad der varmholdes skal have en temperatur på min 65 gr. hele tiden, ellers kasseres den eller genopvarmes igen til min. 75 gr.(vær dog opmærksom på spisekvaliteten af maden) Maden må kun genanvendes en gang Yderligere oplysninger/vejledninger kan hentes i Fødevarestyrelsen Hygiejne og madlavning Fakta om fødevarehygiejne MR/Vejledning om genanvendelse af restemad 12

13 Skabelon til handleplan for arbejdet med udvalgt fokusområde Hvem er vi: Perioden hvor vi arbejder med fokusområdet: Titlen på de(t) udvalgte fokusområde(r): (Virksomhedens navn) (Måned xx 20xx måned xx 20xx) (F.eks Rammerne for måltidet) Vi har valgt at følgende indsatsområde(r) er relevante for os at arbejde med: (Hver virksomhed vælger selv hvilke, og antallet af, indsatsområder. Indsatsområderne skal understøtte fokusområdet. Strategien viser eksempler og inspiration) 1. (f.eks indretning af spiserummet) Sådan vil vi gribe opgaven an: (Vælg f.eks. nogle helt konkrete indsatser/tiltag i forhold til hvert valgt indsatsområde) Hvem er ansvarlig for at de konkrete indsatser/tiltag udføres/gennemføres: (vær konkret navn eller funktionsbetegnelse) Hvordan sikrer vi, at alle relevante medarbejdere kender og arbejder med de valgte indsatsområder/indsatser: Hvordan sikrer vi, at Mad og måltidstrategien er tilgængelig for alle relevante medarbejdere: Hvordan vil vi benytte eksisterende viden og erfaring: Hvem er ansvarlig for at indhente denne viden: Hvordan sikre vi kendskabet til denne viden og erfaring blandt alle relevante medarbejdere:.... Hvordan sikrer vi løbende fokus og udvikling i vores arbejde med fokusområdet gennem hele året: 13

14 Skabelon til statusberetning vedr. arbejdet med fokusområde Hvem er vi: Perioden hvor vi arbejder med fokusområdet: Titlen på de(t) udvalgte fokusområde(r): Vi valgte følgende indsatsområder til at understøtte fokusområdet: (Virksomhedens navn) (Måned xx 20xx måned xx 20xx) (F.eks Rammerne for måltidet) 1. (f.eks indretning af spiserummet) Vi har arbejdet med området på følgende måde: (Beskriv kort de konkrete indsatser/tiltag I har gjort) Hvad har det betydet for mad og måltidsområdet hos os: (Vurder effekten) Hvad giver mening fortsat at gøre: Hvad kan med fordel gøres anderledes:.. Erfaringer vi har gjort os undervejs positive og negative: Hvordan vil vi sikre vidensdeling med de øvrige virksomheder/enheder om vores erfaring: 14