kvalitet på regionernes sociale tilbud

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kvalitet på regionernes sociale tilbud"

Transkript

1 kvalitet på regionernes sociale tilbud 1

2 KVALITETSMODELLEN Hvorfor en kvalitetsmodel på det sociale område? Regionerne har udviklet en kvalitetsmodel for det sociale område. Den er med til at dokumentere og synliggøre indsatsen og udvikle kvaliteten I foråret 2007 besluttede regionerne at udvikle en model for kvalitetsarbejdet på de sociale boformer og institutioner. Gennem de senere år har der været et øget fokus på kvalitet i den offentlige sektor. På det sociale område har det især betydet et behov for at dokumentere og synliggøre den socialfaglige indsats og udvikle kvaliteten af tilbuddene. Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område samler en række forskellige tiltag på området for kvalitetsudvikling - bruger-pårørende undersøgelser, Sociale Indikatorprogrammer (SIP) og endelig seks kvalitetsstandarder for de helt centrale områder: Kommunikation, Brugerinddragelse, Individuelle planer, Kompetenceudvikling, Arbejdsmiljø og Ledelse. Ny systematik Mange botilbud vil opleve, at kvalitetsmodellens indhold ikke i sig selv er nyt. Her har man defineret, hvordan den enkelte bruger inddrages, man anvender individuelle planer og har principper for, hvordan der følges op, hvem der deltager og hvor ofte det gøres osv. Men man har ikke systematikken, og man har ikke rammerne for, hvordan der dokumenteres på en måde, så udefrakommende til hver en tid kan komme og spørge ind til hvad gør I her for at sikre, at brugeren inddrages i beslutninger om eget liv? Det er præcis det, som kvalitetsmodellen giver det enkelte tilbud - et arbejdsredskab til at sikre løbende og systematisk kvalitetsudvikling. Ikke høste lavthængende frugter Der er i samarbejde med fagfolk defineret seks standarder for de nævnte temaer. Et vigtigt princip har været, at standarderne skal sættes der, hvor der er det største potentiale for udvikling og/eller forbedring af kvaliteten. Man har derfor valgt ikke at høste lavthængende frugter, men i stedet besluttet, at når der nu skal prioriteres tid til kvalitetsmodellen, skal det være på de områder, hvor vi tror på, at arbejdet med kvalitetsmodellen vil kunne nytte mest muligt og skabe de største forandringer for brugere, medarbejdere og pårørende. Et andet væsentligt princip er, at arbejdet med standarderne skal give faglig mening. Derfor er der i udviklingsarbejdet brugt meget tid på at sikre, at standarderne er meningsfulde for samtlige tilbud og de mange forskellige målgrupper, der er involveret. Det har været en stor udfordring, men det er helt afgørende, at de enkelte medarbejdere kan se konkret mening i den måde standarderne er formuleret på, og at de oplever en sammenhæng til det arbejde, de udfører dagligt med brugerne. Kvalitetsmodellen skal give alle vores tilbud et kvalitetsløft. Jeg er ikke i tvivl om, at den sociale indsats allerede er rigtig god på vores tilbud. Men vi skal blive bedre til at vise, hvad det er, vi er gode til, så vi kan lære af hinanden. Kvalitetsmodellen handler ikke om bureaukrati og papirarbejde. Den vil derimod skabe de bedste betingelser for læring og udvikling til gavn for alle på tilbuddene - både brugerne, deres pårørende og medarbejderne. Bent Hansen, formand for Danske Regioner 2

3 Hvad er kvalitetsmodellen på det sociale område? Kvalitetsmodellen giver de enkelte tilbud et redskab til at sikre systematisk udvikling i kvaliteten af det sociale arbejde på regionernes boformer og institutioner - til glæde for brugere og ansatte Kvalitetsmodellen skal medvirke til at: - Sikre systematisk dokumentation - vi gør det, vi siger, at vi gør - Skabe synlighed og gennemsigtighed om indsatsen på de sociale boformer og institutioner for brugere, pårørende, medarbejdere og offentligheden - Skabe sammenhæng i tilbud på tværs af typer af tilbud og sektorer - At sikre, at brugere og pårørende inddrages systematisk i deres hverdagsliv - Sammenligne og dele viden på tværs af tilbud og i regioner Kvalitetsmodellen samler de forskellige kvalitetsinitiativer, der allerede er kendte og som bruges i mange regionale tilbud. Modellen lancerer derudover også seks udvalgte temaer, som der er fastlagt kvalitetsstandarder for. Temaerne er: Kommunikation, Brugerinddragelse, Individuelle planer, Ledelse, Arbejdsmiljø og Kompetenceudvikling Inden for hvert tema er der formuleret en standard, som er udgangspunktet for det lokale kvalitetsarbejde på de enkelte regionale boformer eller institutioner. Hvert tilbud arbejder med at beskrive, hvordan man helt konkret vil leve op til standarden. Således er det op til de enkelte tilbud, i samarbejde med deres region, at definere, hvad man mener, at der skal til, for at kunne efterleve standarden. Det betyder, at der tages udgangspunkt i det enkelte tilbuds særegne forhold, målgruppe og måder at gøre tingene på. Regionerne inddrages i denne proces, og de vil bistå i arbejdet og samtidig skabe mulighed for, at man på tværs af tilbuddene kan dele viden og erfaringer med arbejdet med kvalitetsmodellen. - Sætte fokus på faglig udvikling og læring blandt medarbejdere og dermed bidrage til at øge jobtilfredsheden 3

4 KVALITETSMODELLEN Et eksempel på en standard For temaet kommunikation lyder standarden: Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Standarden har til formål at fremme medarbejdernes muligheder for at forstå og respektere den enkelte brugers udtryksmåder. Og afdækningen skal ligeledes sikre, at medarbejderne kan udtrykke sig på en måde, som den enkelte bruger kan forstå. Arbejdet med at opfylde standarden foregår i flere trin: Trin 1 I første trin udarbejdes retningsgivende dokumenter. Det er eksempelvis vejledninger eller instrukser, der beskriver den konkrete praksis i forhold til at afdække brugerens kommunikative ressourcer. Således vil det i disse dokumenter fremgå, hvordan man i det daglige arbejde lever op til standarden. De Sociale Indikatorprogrammer De Sociale Indikatorprogrammer er en række dokumentationsværktøjer på det sociale område. De er skræddersyet til de forskellige målgrupper, hvor der ønskes evaluering og dokumentation af det sociale arbejde. Programmerne indeholder en række indikatorer, der måler på indsatsen eksempelvis hvilken behandling iværksættes, får brugeren undervisning etc. Derudover måles der også på resultater af indsatsen, nås de mål, der sættes, udvikler brugeren sig i den ønskede retning? Hermed skabes et grundlag for øget viden om sammenhæng mellem indsats og effekt, og der skabes mulighed for læring og faglig udvikling. Læs mere: Trin 2 Det andet trin handler om at sikre, at de retningsgivende dokumenter er kendte og anvendte af både ledere og medarbejdere. Kvalitetsmodellen er bygget op i overensstemmelse med internationale principper for akkreditering, Det betyder, at der foretages løbende dokumentation, årlige selvevalueringer og eksterne evalueringer på de enkelte boformer og institutioner hvert tredje år. 4

5 Nye kompetencer fremmer kvaliteten En plan for systematisk udvikling af medarbejdernes kompetencer på Jonstrupvang i Værløse har sat kvaliteten i den pædagogiske indsats i centrum - til glæde for både beboere og personale Jonstrupvang ligger lige op til Hareskoven nord for København. De flotte nyudsprungne bøgetræer skaber en flot ramme omkring bygningerne, som rummer et boog dagtilbud for yngre fysisk handicappede. De fleste af de 45 beboere er spastikere og kræver intensiv hjælp. Der er derfor i alt 85 fuldtidsansatte på den nordsjællandske institution. Som på alle andre sociale tilbud har man på Jonstrupvang altid arbejdet med at udvikle medarbejdernes kompetencer. Igennem flere år har medarbejderne fulgt en intern plan, som satte fokus på nogle vigtige aspekter af det daglige arbejde med beboere og brugere. - Men vi følte ikke rigtigt, at det var godt nok. Der manglede nogle kurser, fortæller forstander Kim Frederiksen. Det gjorde, at man sidste år reviderede den interne kompetenceudviklingsplan på Jonstrupvang. En hel ny plan så dagens lys med flere relevante kurser, hyppigere undervisningsmoduler og en direkte adgang for medarbejderne til at booke sig ind på kurserne. Vigtigt at udvikle sig For medarbejderne er muligheden for hele tiden at lære noget nyt også godt for deres arbejde. - Det er vigtigt at kunne udvikle sig. Der sker hele tiden 5

6 Kim Frederiksen Annette Dam Kristensen 6

7 KVALITETSMODELLEN nye faglige ting på vores område. For mig handler det meget om gensidig respekt mellem beboerne og personalet. En del af den gensidige respekt er også, at du som medarbejder gør dig klogere på, hvordan beboerne reagerer i bestemte situationer, siger Annette Dam Kristensen, som er pædagog på Jonstrupvang. Hun uddyber: For eksempel har en af vores beboere utroligt svært ved at huske. Så kan det ikke hjælpe noget, at vi bliver ved med at sige til ham, at det også er for dårligt, at han ikke kan huske det, som vi fortalte ham for lidt siden. Men det kan være svært at forstå, hvis man ikke ved, hvorfor han ikke kan huske. Ved at blive klogere på for eksempel hjerneskader og handicaps kan man bedre indse, at man skal gå til sådan en person på en helt anden og meget bedre måde, forklarer hun. Højner standarden Planen for kompetenceudvikling på Jonstrupvang indeholder 12 moduler med hver sit emne eksempelvis forflytning, magtanvendelse, samarbejde med pårørende, medicin, ernæring og hygiejne. Ifølge Kim Frederiksen er blandt andet medicinmodulet med til at sætte fokus på at højne standarden, sikre kvaliteten og øge sikkerheden, når der skal uddeles medicin til beboerne. - Personalet går meget op i sikkerheden, og at uddelingen af medicin bliver gjort på den rigtige måde. Det store engagement viser sig også ved, at vi nu deltager i Region Hovedstadens erfaringsgruppe, som arbejder med at forbedre det system, som vi bruger til at uddele medicin efter. Her går vores medarbejdere ind og peger på nogle ting, som ikke fungerer, og som kan blive rettet, siger han. Også ernæring for spastikere er i fokus og er noget, som har betydet utroligt meget for beboerne. Kim Frederiksen forklarer, at spastikere ofte har svært ved at spise, da deres tygge/synkefunktion kan være nedsat. Det betyder, at maden skal igennem blenderen, og at det derfor ikke altid har været specielt varieret kost, der så er kommet ud af det. - Men efter at ernæring er kommet på vores kompetenceplan ved vi, hvor vigtigt det er at få varieret kost. I 14 dage gik alle - beboere og personale - på hakket eller blendet kost. Så fandt vi ud af, at meget forskelligt mad kan hakkes eller blendes og samtidig gøres lækkert. Ved at sætte fokus på ernæring og kost har vi også fundet frem til, hvad præcis der er den rigtige kost for den enkelte beboer. Det er virkelig noget, som vores beboere har været glade for, siger Kim Frederiksen. Gør en forskel Både medicinuddeling, ernæring og mange af de andre moduler i kompetenceudviklingsplanen fører altså konkrete ting og tiltag med sig, som gør en forskel for beboerne og brugerne på Jonstrupvang. Det kan Annette Dam Kristensen godt mærke. - Når vi som personale ved mere, så kan vi også bedre give beboerne den rigtige hjælp. Det drejer sig også om at afstemme forventningerne. Det er jo for eksempel ikke sikkert, at alle beboere har lyst og får noget ud af at komme til fysioterapeut flere gange om ugen. Det kan være, at de får meget mere ud af at lave noget helt andet. Jeg har kunnet mærke, at det, at vi er afklaret og er bedre klædt på, også giver beboerne mere ro, siger Annette Dam Kristensen, der netop selv har afsluttet et toårigt neuro-pædagogisk efteruddannelsesforløb. Løn og kompetencer følges ad For at motivere medarbejderne yderligere til at få taget de relevante kurser, ændrede man, samtidig med den nye kompetenceudviklingsplan, også lønpolitikken. - Før var det først muligt at få et kvalifikationstillæg efter otte års ansættelse. Nu kan medarbejderne - hvis de tager alle de relevante kurser- få et tillæg allerede efter to år. At løn og kompetencer følges ad, har været en vigtig faktor for at få vores nye system til at virke, siger Kim Frederiksen. Kompetenceudvikling er nu sat i system på Jonstrupvang. Og resultaterne kan allerede mærkes. 7

8 Nu behøver jeg ikke spørge om lov, hver gang jeg skal i centeret Bofællesskabet Bramdrupdam har det sidste halve år arbejdet intensivt med medbestemmelse og med at inddrage beboerne mere systematisk i deres egen hverdag. Det har allerede gjort livet meget lettere for både beboere og medarbejdere Hvad kan man helt selv bestemme som beboer? Hvad har man indflydelse på? Og hvad har man kun lov at have en mening om, men ikke selv have nogen medbestemmelse over? Og hvornår er det lige, at man skal spørge om lov? Det kan være svært at vide, hvad man må og hvad man ikke må. Men i Bramdrupdam Bofællesskab ved Kolding i Region Syddanmark besluttede man i december 2008 at sætte beboernes medbestemmelse på dagsordenen. - Som en udløber af et projekt fra Region Midtjylland om medbestemmelse og brugerinddragelse blev vi tilbudt at starte et lignende projekt op. Og det tøvede vi ikke med at sige ja til, siger, pædagog Merete Hrenczuk, som er tilknyttet hus syv, der er det ene af de to huse i bofællesskabet, som er med i projektet. Hvad skal vi spise? Bofællesskabet Bramdrupdam er et botilbud til voksne udviklingshæmmede med forskellige handicaps - eksempelvis epilepsi, fysiske og psykiske handicaps. De to beboere René Christensen og Anne Tinggaard Olesen, som begge bor i hus syv, har også været med i projektet helt fra starten. De har været med til at beslutte, hvilke områder af deres hverdag, projektet skulle sætte fokus på. Et af områderne har været selvbestemmelse i forhold til madlavning, menu og indkøb. 8

9 - Hvis vi ønsker vores egen maddag, så kan vi få den. Her kan vi så bestemme, hvad vi skal have at spise, og vi er med til at købe ind og lave maden helt fra bunden, forklarer René Christensen. Trafiklyset Men det er ikke kun madlavning, som projektet sætter fokus på. Mange elementer af hverdagen i hus syv bliver taget med ind i projektet. René Christensen henter en klods af pap, som er inddelt i tre felter - et rødt, et gult og et grønt. Akkurat som man kender det fra trafikken. Han forklarer, at trafiklyset er med til at afklare, hvor meget man som beboer kan være med til at bestemme i forhold til forskellige dagligdags ting. - Alt placeret i det røde felt kan vi ikke bestemme, men vi har lov at sige vores mening om det. Det kan for eksempel være størrelsen af vores husleje, beslutninger fra ledelsen, eller hvornår personalet holder deres ferie, fortæller René Christensen. Han fortsætter: - I det gule felt er ting, vi som beboere er med til at bestemme sammen med personalet. Vi afgør selv, hvilken farve vi vil have på væggen på vores værelse. Eller hvilken reol vi vil have. Men nogle gange er det nødvendigt, at den står på et bestemt sted, så personalet kan komme til. Derfor er indretning af vores værelser placeret i den gule del af trafiklyset. Vi kan bestemme meget selv, men ikke det hele. Det grønne felt er til ting, som beboerne helt selv kan bestemme - for eksempel menuen på de dage, hvor man har maddag og mange andre ting. Nu bestemmer jeg selv Både Anne Tinggaard Olesen og René Christensen er helt enige om, at hverdagen er blevet meget lettere det seneste halve år. - Vi har fået flere idéer til, hvad vi selv kan gøre, så det har betydet meget for mig, siger Anne. René giver et eksempel på, hvordan systemet fungerer: - Førhen spurgte jeg altid, om jeg måtte det ene eller det andet - for eksempel om jeg måtte køre i centeret. Men nu har jeg spurgt én gang og fået ja, så nu bestemmer jeg selv, om jeg vil køre en tur, og om jeg vil komme hjem for at spise, siger han. 9

10 Heidi W. Hedelund Merete Hrenczuk Beboerne kan en masse Heidi W. Hedelund, som er gruppeleder i hus syv, finder det meget positivt, at projektet har sat fokus på, at beboerne sagtens kan en masse ting selv. - I stedet for at tænke: Gad vide, om de kan, så spørger vi dem bare nu. Det giver selvfølgelig også nogle etiske og moralske diskussioner mellem os medarbejdere. Men det er diskussioner, som gør, at vi kommer lige det skridt videre med at udvikle os selv. Og det samme gælder for beboerne, siger hun. Merete Hrenczuk uddyder: Vi støtter og vejleder beboerne i stedet for at hjælpe dem. Og så har vi lært ikke altid bare at gøre, som vi plejer. Vi presser os selv og beboerne lidt mere, og så ser vi, hvad der sker, siger hun og tilføjer, at det er vigtigt, at beboerne ikke pakkes ind i vat. - Både de og vi skal gøre vores egne erfaringer i forhold til medbestemmelse. Og det er vi godt i gang med nu. Flere og nye initiativer Heidi W. Hedelund kan mærke, at beboerne har taget mange flere initiativer efter, at projektet er sat i gang. - For eksempel har René og Anne foreslået, at vi skal have oprettet et beboerråd her på Bramdrupdam, siger hun. René forklarer: - Der skal være to beboere med fra hvert hus. Og rådet skal være med at bestemme, hvad vi skal lave på vores festdage, og hvor vi skal hen på udflugt. Ledelsen har sagt, at det er en god idé, så det starter snart op, siger han. Anne nævner også, at beboerne har et ønske om fremover også at være repræsenteret ved ansættelsessamtaler. Det er dog endnu ikke besluttet. - Det skal være gode mennesker, som skal arbejde her. Og det er jo os, som skal bruge dem. Derfor vil vi også være med til at ansætte dem, forklarer hun. Projektet løber officielt frem til 2010, hvorefter det skal evalueres og resten af bofællesskabet skal inddrages. Men både Heidi W. Hedelund og Merete Hrenczuk fastslår, at medbestemmelse allerede nu er blevet en så stor del af hverdagen i hus syv på Bramdrupdam, at det vil fortsætte de næste mange år. - Det er jo ikke bare noget, som stopper. Vi kan komme endnu længere, men noget tager tid - måske et år, måske fem år, siger Merete Hrenczuk. 10

11 KVALITETSMODELLEN Hvordan kommer vi i gang? Det er helt afgørende, at kvalitetsmodellen forankres i det daglige arbejde på alle boformer og institutioner Kvalitetsarbejde er ikke venstrehåndsarbejde. Det er ikke noget, der klares foran computeren ti minutter før fyraften. Det er nødvendigt, at medarbejderne inddrages i arbejdet med de seks standarder, hvis kvaliteten kontinuerligt skal løftes og fastholdes. En naturlig del af aktiviteterne Det betyder ikke, at de enkelte medarbejdere skal bruge uanede mængder af tid foran en computer - tid som hellere bruges sammen med brugerne. Men det kræver, at man på de enkelte tilbud får opstartet en dialog om arbejdet med modellen, således at det bliver en naturlig del af de aktiviteter, som allerede finder sted på boformerne/institutionerne. På hvert tilbud udvælges en eller flere ressoucepersoner, som får ansvaret for at sikre implementeringen. Ressourcepersonerne vil have en kontakt i regionen, som vil bistå i arbejdet og som derudover vil formidle den nødvendige information. De gode erfaringer skal deles Et klart mål med modellen er at sikre udvikling og videndeling. Derfor skal der skabes et rum for, at boformer/institutioner på tværs i og af regionerne kan være i dialog med hinanden og dermed dele erfaringer med arbejdet med kvalitetsmodellen. Det starter her til sommer De enkelte tilbud begynder arbejdet med at udarbejde retningsgivende dokumenter i løbet af sommer/efterår Herefter skal de enkelte tilbud lave selvevaluering - det er en slags statusbeskrivelse. Man går standarderne igennem, ser hvor langt man er fra målet for på den måde at kunne identificere, hvor der er mangler og dermed behov for, at man skal lægge sine kræfter. Selvevalueringen gentages efter ét år. På dette tidspunkt skulle man gerne være nået så langt, at standarderne efterleves på alle områder. Dette er første fase af kvalitetsmodellen. Regionerne ønsker, at modellen skal videre- udvikles, når der er erfaringer med arbejdet med denne første udgave. Kontakt og yderligere information: Dansk Kvalitetsmodel på det Sociale område findes på Oplysninger om regionernes konkrete arbejde med kvalitet findes på regionernes hjemmesider. Stor fordel at kunne dokumentere kvaliteten Interview med Jan Mainz, professor, ph.d., ledende overlæge ved Psykiatrien i Region Nordjylland med ansvar for akkreditering og kvalitetsudvikling. Hvorfor er det en god idé med en kvalitetsmodel på det sociale område? Et moderne socialvæsen bør have en mulighed for at kunne dokumentere kvaliteten af sine ydelser. En kvalitetsmodel er en god mulighed for at få dokumenteret kvaliteten på hele det sociale område. Hvad er styrken ved den nye kvalitetsmodel? Der har været fagfolk med helt fra starten. Derfor er indsatsområderne udvalgt, så de er relevante. Det betyder, at det er områder, hvor der er behov og mulighed for at kigge på kvaliteten af det socialfaglige arbejde. Og så bygger modellen også på internationale erfaringer med akkreditering og kvalitetsmåling. Hvordan bliver den til virkelighed? Det er en stor udfordring at implementere en kvalitetsmodel. Det kræver fokus fra både fagpersoner og ledelse. Men da den her model udspringer fra netop fagfolk og ledelse, og fordi de kan se, at indholdet er dybt relevant, så tror jeg, at den bliver nemmere at føre ud i virkeligheden. Og så er det også væsentligt, at der lægges op til en dynamisk model, som hele tiden kan udvikles i samarbejde med praktikerne ude på de regionale boformer og institutioner. 11

12 Dampfærgevej 22 Postboks København Ø T F E Danske Regioner, maj 2009 Design: Etcetera Design Tryk: Rosendahls Fihl Jensen 12

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Bruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland. Region Midtjylland Psykiatri og Social

Bruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland. Region Midtjylland Psykiatri og Social Bruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri og Social Udgiver: Region Midtjylland, 2012 Bearbejdet af: Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet E-mail:

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

PRAKTIK- STUDERENDE. Afdeling: HASSELVEJ 3B. Handicap Løgumgård

PRAKTIK- STUDERENDE. Afdeling: HASSELVEJ 3B. Handicap Løgumgård PRAKTIK- STUDERENDE Afdeling: HASSELVEJ 3B Handicap Løgumgård Introduktion: Velkommen til Handicap Løgumgård, Hasselvej 3B, 6240 Løgumkloster. Hasselvej 3B er en del af tilbuddet Løgumgård. På afdelingen

Læs mere

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107) Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013 Acadre doc.: 150839-13

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Solgården. Generelt er

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune. Mandag den 3. december 2012 fra kl. 10.00

Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune. Mandag den 3. december 2012 fra kl. 10.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune Mandag den 3. december 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Bofællesskabet

Læs mere

Hvem bestemmer over mit liv?

Hvem bestemmer over mit liv? Hvem bestemmer over mit liv? Et hæfte med spørgsmål der kan undersøge din oplevelse af selvbestemmelsen, medbestemmelsen og indflydelsen i dit liv regionsyddanmark.dk Svar på spørgsmålene og undersøg hvem

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Skovvængets Virksomhedsplan 2012

Skovvængets Virksomhedsplan 2012 Skovvængets Virksomhedsplan 2012 Driftsenhedens navn Skovvænget Adresse Ballerup Boulevard 2 Post nr. og by 2750 Ballerup Ejerforhold Region Hovedstadens Psykiatri Leder Forstander Bo Christoffersen Telefon

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ

SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ Thorvaldsensvej 12 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4628 Afdelingsleder: Annemette Stenberg Christensen E-mail: annemette.s.christensen@99454545.dk Præsentation

Læs mere

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Gl. Holtegade 17. november 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Gl. Holtegade Gl. Holtegade 9 2840

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Støtte- og

Læs mere

Kvalikombo... eller det nytter stadig

Kvalikombo... eller det nytter stadig Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Bofællesskabet Langkærgård

Bofællesskabet Langkærgård FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog og instruks for beboere og personale Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2-4, 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon:

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 1. januar 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Søstjernen, Ullasvej 5, 3700 Rønne, telefon: 56 92 43 50 Dato for tilsynsbesøg: 10. november kl. 13-16 Forrige tilsynsbesøg: 5. november

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang Tilsyn Anmeldt den. 6. marts 2013 Rehabiliteringscenteret Brændgårdsvej 20 B 7400 Herning Leder: Kirsten Svendsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Lean giver tid til børnene

Lean giver tid til børnene Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

Kvalitetsmodel som redskab

Kvalitetsmodel som redskab Kvalitetsmodel som redskab Mange offentlige sociale tilbud oplever, at der stilles større krav til åbenhed og gennemsigtighed i den faglige praksis, hvilket som regel kommer til udtryk i større krav til

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt er formålet

Læs mere

Bofællesskab Bregnerødvej 55-57

Bofællesskab Bregnerødvej 55-57 Bofællesskab Bregnerødvej 55-57 2 Bofællesskab Bregnerødvej 55 57 Om Bregnerødvej 55 57 Bofællesskab Bregnerødvej ligger i Birkerød tæt på offentlige transportmidler. Der bor seks voksne borgere i bofællesskabet,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Dias 1 Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program 11.30-11.40 Velkomst 11.40-12.30 Introduktion til Standardprogrammet

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere