Markedsrapport Kina. Baggrund

Transkript

1 Markedsrapport Kina UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT Baggrund Kinas økonomiske vækst er faldende og landet gennemgår en økonomisk tilpasning og omstilling fra eksport- og investeringsdrevet statskapitalisme til en forbrugerdrevet innovationsøkonomi. De lavthængende frugter ift. produktivitet og inddragelse af arbejdskraft fra land til by er i det store hele plukket gennem de seneste tre årtiers historiske vækst. Nu begynder det hårde arbejde med at få taget de næste skridt for at øge produktiviteten og rykke Kina op i værdikæden. Det kræver væsentlige strukturelle reformer såsom at få lukket urentable statsejede industrier, modernisere og frisætte den finansielle sektor, udvikle bæredygtig vækst og ikke mindst en omfattende nedtoning af statslig styring af og indgreb i økonomien. Omstillingen har vist sig politisk vanskelig, og de kinesiske myndigheders pludselige indgreb i aktie- og kapitalmarkederne i 2015 og 2016 afspejler vanskelighederne. Men under overfladen og de lidt lavere væksttal er der fortsat tale om en væksthistorie i særklasse og Kinas marked vil med stor sandsynlighed fortsætte med at udvikle sig og åbne muligheder for danske eksportvirksomheder. Økonomisk udvikling Kinas aftagende skaber løbende overskrifter i verdens medier ikke mindst da aktiemarkedet brast i sommeren 2015 og valutakursen på den kinesiske indenlandske valuta, renminbi, måtte devalueres i 2016 ift. den amerikanske dollar og Kina dermed brød med mange års fastkurspolitik. Devalueringen skal også ses i lyset af, at renminbi blev optaget i den eksklusive klub blandt verdens reservevalutaer af Den Internationale Valutafond. Men dette indebærer, at en valuta skal være fuldt konvertibel. Overgangen til en mere konvertibel valuta har resulteret i kursfald og stor kapitaludstrømning, der øger risikoen for pludselige kapitalrestriktioner. Mere grundlæggende er tilliden til Kinas økonomi også aftaget i takt med svækkelsen af en række økonomiske nøgletal siden 2010, der tegner et billede af en økonomi, der bremser op. Det har længe været kendt, at Kinas økonomi har været præget af en række ubalancer, herunder store stigninger på aktie- og ejendomsmarkederne og en vækst, der er båret af store infrastrukturinvesteringer. Alt sammen drevet af en lempelig kreditgivning som har resulteret i et nationalt gældsniveau på godt 250 pct. af BNP - verdens højeste. Kreditgivningen er i ikke mindst givet til tvivlsomme infrastruktur- og ejendomsprojekter og til ineffektive statsejede virksomheder. Private virksomheder har haft svært ved at få kredit og været henvist til risikable skyggebanker. Dette har ikke vist sig bæredygtigt og resulterer nu i ringe eller negative afkast og et øget antal dårlige betalere. Noget kunne desuden tyde på, at Kinas banksektor nu har så mange dårlige

2 betalere, især blandt virksomhederne, at landet har potentiale for en finansiel krise, selvom det ikke er givet. Årsagerne til nedgangen i vækst er i høj grad strukturelle. Det er svært at presse mere ud af den gamle økonomiske formel med billig arbejdskraft, enorme investeringsplaner og svage miljøstandarder. Arbejdskraften er ikke så billig længere, der er færre meget lønsomme infrastrukturprojekter og miljøødelæggelserne er så omfattende, at det vurderes at koste på væksten. Der er nu behov for at effektivisere for at udnytte samfundsressourcerne bedre og højne produktiviteten og miljøstandarderne, og det kræver tiltag og dybe reformer. I det omfang det lykkes at drive omstillingsprocessen fremad indebærer det imidlertid også nye muligheder for at afsætte varer til Kinas voksende middelklasse. Trods de aktuelle problemer lige nu, bør man derfor ikke overse, at Kina fortsat har mange styrker, der gør landet til et spændende marked også fremover. I de kommende år ventes Kina at øge sit BNP med 4-6 pct. om året - lavere end tidligere - men økonomien vil fortsat være blandt de hurtigst voksende i verden og væksten sker på baggrund af et stadigt højere udgangspunkt. Middelklassen, der nu er på mere end 300 millioner personer, vil også fortsætte med at vokse, om end måske i lidt langsommere tempo. Og selvom Kina i de foregående tre årtier har høstet fordelene ved at flytte folk fra et ineffektivt landbrug til industrierhvervet med højere produktivitet er denne flytning fra land til by stadig ikke færdig. I dag bor ca. 50 pct. af befolkningen i byerne, men dette ventes at stige til 70 pct. om år. Stigende befolkningskoncentration i byer betyder normalt store samfundsøkonomiske gevinster. Samtidig er der et stort uudnyttet potentiale for at øge produktiviteten i Kinas industri og serviceerhverv. Økonomiske nøgletal for Kina Real BNP-vækst (pct.) Inflation (pct.) Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) Udlandsgæld (brutto) af BNP (pct.) Privat kreditgivning-vækst Valutakurs CNY:USD Kilde: The Economist Intelligence Unit 2017 (skøn) 7,9 7,8 7,3 6,9 6,7 6,3 2,4 2,6 1,6 1,7 2,2 1,9-1,6-1,8-1,8-3,4-3,8-4,2 14,3 14,5 14,8 15,3 20,0 24,8 2,5 1,5 2,6 3,0 2,3 1,8 8,8 9,0 9,1 8,6 8,9 9,2 17,1 15,1 16,2 23,7 19,5 17,7 6,3 6,2 6,1 6,2 6,6 7,1 MARKEDSRAPPORT KINA 2

3 Politisk udvikling Hvorvidt Kinas høje vækst falder, stagnerer eller fortsætter i højt tempo, er efter EKF s vurdering mest af alt et politisk spørgsmål. Kinas Kommunistparti, der har haft monopol på den politiske magt siden 1949, har med Deng Xiaopings markedsreformer vist, at det er i stand til at træffe langsigtede beslutninger om markedsreformer og på pragmatisk vis kunnet tilpasse disse til partiets ideologiske rødder. Men den valgte model har været statsstyret kapitalisme, hvor kun en mindre del primært eksporterhvervene har været i privateje og partiet har dermed kunnet fastholde megen styring fx via store statslige mastodonter. Spørgsmålet er nu, om partiet tør løsne op for kontrollen og lade markedet råde mere frit. Det er et nødvendigt skifte, fordi de statsejede virksomheder er mindre effektive og udøver vækst- og produktivitetshæmmende monopolmagt. Partiet besluttede allerede i 2013, at det nu var tid at lade markedskræfterne bestemme, men styret har ikke for alvor leveret på reformagendaen. En væsentlig grund er formentlig, at liberalisering af markedet kan blive en udfordring for partiets eget magtmonopol, idet partiets kontrol over samfundsgoderne gennem de statsejede virksomheder og bureaukratiet kan blive svækket. Statsejerskabet og bureaukratiske processer er også en væsentlig kilde til korruptionsmuligheder. Skal Kina for alvor fortsætte væksten er forbedring af det kommercielle klima helt afgørende - især opbyggelsen af en egentlig retsstat, der sikrer lige konkurrencevilkår, ejendomsretten og et uafhængigt retsvæsen. Det står dog heller ikke højst på partiets ønskeseddel. Spørgsmålet er derfor, om partiet politisk kan levere de nødvendige vækstreformer for at understøtte høj vækst. Omvendt, hvis ikke regeringen leverer fortsatte forbedringer og vækst kan partiet miste opbakning i befolkningen og udløse sociale protester. Det er EKF s vurdering, at reformarbejdet vil fortsætte, men at processen vil gå frem i stop-gotempo med pludselige indgreb og tilbageslag. Dermed vil den politiske risiko i Kina fortsat være væsentlig for danske eksportører. Udenrigspolitisk betyder Kinas stadige opstigning, at landet i stigende grad udfordrer den eksisterende geopolitiske orden i Asien. På sigt kan Kina potentielt udfordre USA s stilling i den regionale magtbalance. Dette sker til dels allerede, idet Kinas voksende økonomiske og militære styrke er blevet omsat i stigende kinesisk aktivisme i udenrigspolitikken bl.a. i Afrika, Centralasien og senest i Mellemøsten og ikke mindst i Kinas maritime nærområder. Det kan være positivt, at Kina tager mere internationalt ansvar, men også give anledning til voksende spændinger især mellem Kina og USA og dets nabolande. MARKEDSRAPPORT KINA 3

4 Kina handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Kina som dansk eksportør/importør Kinesiske investeringer i Danmark (beholdning 2015) Danske investeringer i Kina (beholdning 2015) Dansk vare- og serviceeksport til Kina 2016 Dansk vareeksport til Kina 2016 Dansk serviceeksport til Kina 2016 Dansk vare- og serviceimport fra Kina 2016 Dansk vareimport fra Kina 2016 Dansk service import fra Kina 2016 Gennemsnitlig anvendt Kinesisk MFN-toldsats på industrivarer (2015) Gennemsnitlig anvendt Kinesisk MFN-toldsats på landbrugsvarer (2015) Ja Nej/Nej 6,9 mia. DKK 34,0 mia. DKK 41,1 mia. DKK 28,4 mia. DKK 12,7 mia. DKK 56,0 mia. DKK 43,7 mia. DKK 12,3 mia. DKK 9,0 pct. 15,6 pct. Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Markedsmuligheder Med en middelklasse på 300 mio. og en voksende overklasse der et anseeligt marked for luksusvarer og fødevarer i Kina. Luksusprodukter. Kinas nye middel- og overklasse efterspørger importeret luksus, og stærke mærkevarer har meget høj status. Her kan danske luksusmærker og underleverandører kile sig ind i den voksende købestærke overklasse, der især efterspørger vestlige produkter. Fødevarer. Fødevareskandaler har stået i kø i Kina, og derfor er der stor efterspørgsel efter rene og økologiske kvalitetsvarer fra lande som Danmark. Producenter af kvalitetsprodukter kan derfor med fordel kigge mod Kina, hvor dronning Margrethe sidste år stod i spidsen for et dansk erhvervsfremstød og hjalp med at promovere de danske spidskompetencer på fødevareområdet. Klima/miljø. Den gamle vækstmodel har opbrugt ikke-fornybare naturressourcer og spildt energi i uset omfang og dermed presset Kina enormt på miljøfronten. Miljø og klima er derfor blevet stadigt vigtigere, og landet har vist stor interesse for danske helhedsløsninger og kompetencer inden for vedvarende energi, energieffektivisering og affalds- og vandhåndtering. Udfordringen er at komme i mål med aftaler og sikre danske eksportordrer. MARKEDSRAPPORT KINA 4

5 Kina på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) 1 14 (ud af 80) WIPO s Global Innovation Index 1 25 (ud af 128) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 1 Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 78 (ud af 190) 127 (ud af 190) 62 (ud af 190) 123 (ud af 190) 96 (ud af 190) 5 (ud af 190) World Economic Forum s Global Competitiveness Index1 28 (ud af 138) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) Kilde: Se kildeanvisning på sidste side. Kommercielt klima 83 (ud af 168) Ifølge EKF s model for kommercielt klima ligger Kinas kommercielle klima midt i feltet i et internationalt perspektiv på linje med lande som Indien og Indonesien. Korruption og sikring af ejendomsrettigheder er nogle af de store udfordringer. En langvarig antikorruptionskampagne, der blev lanceret af præsident Xi, søger at rydde op og en stribe embedsmænd og ledere i de statslige virksomheder er blevet fængslet de senere år. Men retsprocesserne er lukkede og flere forretnings- og embedsmænd er forsvundet under kampagnen. Forretningsklimaet er også præget af kinesiske kulturkoder, der er meget anderledes end danske, fx et stærkt hierarki i beslutningsgange og lange beslutningsprocesser. Der skal også investeres meget i omdømmevurdering og opbygning af et stærkt tillidsforhold til samarbejdspartnere i og med, at retssystemet ikke fungerer optimalt. 10 største modtagere af dansk vareeksport Tyskland 101,4 mia. kr. 2. Sverige 75,9 mia. kr. 3. USA 52,4 mia. kr. 4. Storbritannien 40,5 mia. kr. 5. Norge 40,3 mia. kr. 6. Holland 30,9 mia. kr. 7. Kina 28,4 mia. 8. Frankrig 21,5 mia. kr. 9. Polen 18,3 mia. kr. 10. Italien 17,0 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT KINA 5

6 Finansiering Banksektoren i Kina er primært statsejet, og der er en række godt-ratede banker. Sektoren lever dog ikke op til de højeste internationale standarder. Banksektoren kæmper med stigninger i dårlige lån pga. den aftagende økonomiske vækst og høj kreditgivning under svage kreditvurderinger. EKF har særlig fokus på kvaliteten i regnskaber i forhold at kreditvurdere private selskaber. EKF er generelt åbent for at stille garanter i Kina på de bedre banker og på de stærkere private købere. Kina har visse kapitalrestriktioner, som vanskeliggør udenlandsk kreditgivning til både kinesiskejede og udenlandskejede virksomheder i landet. 10 største danske eksportvarer til Kina Pelsskind, rå, af mink, hele 3,0 mia. kr. 2. Spiselige slagtebiprodukter af tamsvin, frosset 1,75 mia. kr. 3. Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter 1,4 mia. kr. 4. Tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, gryn, m.fl. 815 mio. kr. 5. Forende og stykker deraf, af tamsvin, frosset 592 mio. kr. 6. Kød af tamsvin, ikke udbenet, frosset 572 mio. kr. 7. Dele til væskepumper, i.a.n. 465 mio. kr. 8. Enzymer og tilberedte enzymer 440 mio. kr. 9. Koldtvandsrejer Pandalus spp., frosne 398 mio. kr. 10. Kulturer af mikroorganismer (undtagen gær) 376 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT KINA 6

7 Dansk vareeksport til Kina fra januar 2016 til januar 2017 med vekselkurs Mia. kr. 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 DKK pr. 100 CNY Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og OANDA.com Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Kina inkl. Hong Kong fra januar til oktober 2016 Færdigvarer og andre varer 11% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 25% Maskiner og transportmidler 24% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 19% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 4% Kemikalier og kemiske produkter inklusiv medicisnske varer 17% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Kina inkl. Hong Kong MARKEDSRAPPORT KINA 7

8 Dansk vareeksport til Kina inkl. Hong Kong fra 2012 til 2017 med vekselkurs Mia. DKK DKK. pr. 100 CNY 120 Skøn Samlet vareeksport fra Danmark DKK pr. 100 CNY Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt & OANDA.com Udviklingen i den kinesiske valutakurs fra januar 2010 til april 2017 DKK pr. 100 CNY 120 USD pr. 100 CNY , , , , DKK pr. 100 CNY USD pr. 100 CNY Kilde: OANDA.com MARKEDSRAPPORT KINA 8

9 Toldprofil Den danske vareeksport til Kina, inklusiv Hong Kong, udgør en af de største successer for dansk erhvervsliv siden årtusindeskiftet. I år 2000 eksporterede danske virksomheder varer for 5,5 mia. kr. til Kina, inklusiv Hong Kong, og i 2015 lå det tal på godt 30 mia. kr. Det er en stigning på 445 pct. og afspejler naturligvis en rivende økonomisk udvikling på det kinesiske fastland i denne periode. Den danske eksportsucces i forhold til Kina er opnået uden nogen frihandelsaftale mellem EU og Kina og uden mulighed for at opnå en præferencetold. Danske eksportører har således måttet indkalkulere Kinas anvendte MFN-toldsatser, som de fremgår af tabellen, i deres prissætning. Den højeste kinesiske toldbeskyttelse finder man inden for sukker, alkohol og tobak, kornprodukter og bomuld, men også beklædning ligger med en relativt høj toldsats på 16 pct. Kina og EU forhandler p.t. om en investeringsaftale, hvorimod det har lange udsigter med hensyn til en egentlig frihandelsaftale. Barrierer Kina er et restriktivt land i forhold til forretningsbetingelserne og investeringsvilkårene for udenlandske virksomheder på det kinesiske marked. På samtlige 22 undersøgte erhvervssektorer er Kina mere restriktiv end gennemsnittet blandt OECD s 34 medlemslande. I forhold til udenlandske investeringer eksisterer der et særligt restriktivt system, der opdeler investeringerne i følgende fire kategorier: 1) Dem, som er opmuntret, 2) Dem, som er reguleret, 3) Dem, som er tilladte under bestemte betingelser og 4) Dem, som er forbudte. Udenlandske tjenesteydelser og investeringer indenfor byggeri, visse ITtjenester, revision, logistik, vejtransport og maritim transport er opmuntrede, mens eksempelvis alt i forhold til medier er forbudt. Udenlandske serviceudbydere på en midlertidig kontrakt skal autoriseres og screenes af lokale myndigheder for at se, i hvor høj grad deres ydelser bidrager positivt til den kinesiske økonomi. Lokale kinesiske leverandører har en eksplicit fortrinsstilling fremfor udenlandske konkurrenter i forhold til den offentlige indkøbspolitik, og der eksisterer ligeledes begrænsninger på kapitaloverførsler fra Kina samt begrænsninger på fusioner og virksomhedsopkøb på tværs af Kinas grænser. Tjenesteydelser udgør kun ca. 50 pct. af Kinas BNP, hvilket er væsentligt lavere end andre middelindkomstlande, og tjenesteydelser udgør også en ekstraordinær lav andel af den kinesiske udenrigshandel (14 pct. af importen og kun 9 pct. af eksporten). MARKEDSRAPPORT KINA 9

10 Kinas toldsatser: Produktgrupper MFN anvendte toldsatser Gns. Toldfri Import Andel i Toldfri andel i pct. pct. andel i pct. Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer Kilde: WTO s World Tariff Profiles ,1 13,8 0,4 11,2 12,3 0 0,4 0 14,8 4,9 0,5 1,3 14,9 0 0,1 0 23,0 8,8 0,6 0 10,9 9,1 3,2 0 28,7 0 0,1 0 23,5 2,1 0,3 8,2 22,0 0 0,3 0 11,9 8,5 0,7 2,8 10,6 5,0 0,5 0,3 7,8 5,9 20,8 45,8 5,3 16,7 14,5 90,7 6,7 0,4 10,9 0,6 4,5 36,0 2,8 87,1 9,6 0 1,3 0 16,0 0 0,3 0 13,5 0,6 1,5 1,0 8,2 9,2 8,9 38,2 9,0 24,0 18,9 84,9 11,4 0,8 6,9 0,0 12,1 10,0 6,1 18,5 MARKEDSRAPPORT KINA 10

11 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Kina inkl. HK Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten janokt , , , , ,9 Vækst mio. År-t-dato 3.909, , , , , ,4 16,1% 10,5% -7,5% 22,6% -12,8% -12,8% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv , , , , , ,6 Kød og kødvarer 1.951, , , , , ,8 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 821,1 932,0 744,9 957,6 728,0 7,3 Diverse næringsmidler i.a.n. 295,2 595,6 724,2 756,0 843,0 253,3 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel , , , , , ,8 Huder,skind og pelsskind, uberedte 9.903, , , , , ,8 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n. 194,0 269,8 331,3 509,0 396,3-9,0 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 500,0 0,5 1,5 1,0 1,9 0,9 Kemikalier og kemiske produkter 4.283, , , , ,2-84,7 Medicinske og pharmaceutiske produkter 3.376, , , , ,1 63,4 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 435,5 476,5 613,1 583,9 416,6-70,5 Organiske kemikalier 307,1 280,4 324,6 445,9 393,8 42,0 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 559,9 648,7 856,8 944,0 871,2 79,2 Metalvarer, i.a.n. 209,1 199,1 243,2 323,4 322,1 54,7 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 60,5 97,6 115,7 122,9 109,7 2,7 Jern og stål 48,3 46,6 123,8 120,0 87,7-16,2 Maskiner og transportmidler 6.133, , , , ,3-318,0 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n , , , , ,1-35,9 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehø 881,0 953, , , ,5-186,9 Specialmaskiner til forskellige industrier 810,9 928, ,0 982,5 835,5 11,8 Færdigvarer og andre varer 2.372, , , , ,9 163,9 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n , , , , ,6-2,5 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 440,8 441,4 490,7 702,3 668,3 89,2 Fotografiske og optiske artikler, i.a.n.; ure 150,0 159,9 163,3 234,7 238,5 55,4 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT KINA 11

12 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit ( Dansk-Tysk Handelskammer ( Udenrigsministeriet ( Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: 1 Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: 1 The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: 1 For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: 1 World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT KINA 12