Markedsrapport Rusland

Transkript

1 Markedsrapport Rusland UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT Baggrund Rusland har de seneste 3 år lidt under olieprisens styrtdyk og nu lavere prisniveau, mens Vestens økonomiske sanktioner har lagt yderligere pres på økonomien. Hvor de høje olie- og naturgaspriser forgyldte Rusland i årevis, har de store indtægter omvendt mindsket tilskyndelsen til at udvikle landets øvrige økonomi og et semi-autokratisk politisk system, der hindrer udvikling. Oliemilliarderne har gjort, at man ikke har styret de offentlige udgifter og fået ryddet op i den ineffektive statsstyrede sektor, som i høj grad dominerer økonomien, og har fortrængt ny dynamiske start-up virksomheder. Det vil kræve en stor omstilling og politisk handlekraft, hvis Rusland skal komme op i økonomisk gear. Men et stort moderniseringsbehov skaber også eksportmuligheder for danske virksomheder, idet Rusland har et enormt efterslæb i forhold til investeringer på en række områder, herunder i industrien, landbruget og inden for infrastruktur. Økonomiske nøgletal for Rusland Kilde: The Economist Intellegence Unit Økonomisk udvikling 2017 (skøn) 2018 (skøn) Real BNP-vækst (pct.) 1,3 0,7-2,8-0,2 0,9 1,3 Inflation (pct.) 6,8 7,8 15,5 7,0 4,4 4,6 Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) -0,5-0,4-2,4-3,5-2,9-2,5 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) ,8 12,4 14,5 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) 1,5 2,8 5,1 1,7 3,0 1,8 Udlandsgæld (brutto) af BNP (pct.) 30,0 26,6 34,2 36,5 29,3 30,4 Privat kreditgivningsvækst 21,3 16,0 17,7 0,8 9,0 22,1 Valutakurs RUB:USD 31,84 38,3 Efter en række gyldne år siden 2000 vågnede Rusland op til en ny virkelighed i sommeren 2014 med markant lavere oliepriser. Råstofindtægterne bidrager med omkring 25 pct. af det russiske BNP og med 50 pct. af statens indtægter. Og denne afhængighed har med olieprisfaldet sendt økonomien i sænk i perioden Ruslands økonomi forventes ude af recession i 2017, men der er forventning om et meget svagt opsving i de kommende år, hvor Rusland skal lære at leve med et noget lavere prisniveau for olie. 8 60,94 67,06 63,96 66,41

2 Den offentlige økonomi er derfor blevet trimmet, men er fortsat tynget af store udgifter til blandt andet forsvar og pensioner. Rusland opgav at holde rublen fast over for USD allerede i efteråret 2014, hvilket har hjulpet med at opretholde et solidt handelsoverskud og bidraget til en relativt hurtig tilpasning af prisniveauet i Rusland. Kursen på rubler, der følger olieprisen faldt markant i , men er nu steget i takt med olieprisen. Det har bidraget med at få den meget højre inflation ned igen på under 5 pct. årligt, hvilket er positivt. Rubelkursen vil dog være mere volatil fremover, da valutaen nu flyder frit og afspejler olieprisens bevægelser, hvorfor der er en vis valutarisiko forbundet med handler i rubler. De makroøkonomiske konsekvenser af nedturen har været en massiv reallønsnedgang for de hårdt prøvede russere, og det har smittet af på privatforbruget og detailhandelen. Reallønsnedgangen er dog nu på vej op igen, idet inflationen er aftaget, hvilket er positivt for forbrugerne og økonomien. Eksporten af olie og naturgas er fortsat betydelig og holder hånden under økonomien og giver valutaindtægter, som sikrer mod valutamangel og dermed landets betalingsevne for import. Industrisektoren og landbruget er nu i svag vækst, hvilket er et signal om at investeringslysten er vendt tilbage efter nedturen. På det længere sigt vil Ruslands økonomi dog næppe kunne vende tilbage til vækstrater på 5-6 pct. årligt, som var tilfældet mellem 2000 og 2008 uden væsentlige strukturreformer. Det skyldes en svag indenlandsk konkurrence på grund af offentlige og private monopoler, lav produktivitet, et rigidt arbejdsmarked, en faldende arbejdsstyrke pga. flere ældre og et usædvanligt dårligt erhvervsklima, hvor korruption og ringe sikring af ejendomsretten samt et retsvæsen, der ikke er uafhængigt af politiske og økonomiske interesser forvrider markedet og svækker incitamenterne til at investere. Uden dybe reformer og i fravær af gyldne oliepriser igen vil Rusland derfor næppe genvinde tidligere tiders vækstrater, og må nøjes med 1-2 pct. vækst i BNP et om året de kommende år medmindre oliepriserne mod forventning skulle stige markant. Ruslands handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Rusland som dansk eksportør/importør Ruslands investeringer i Danmark 2016 Danske investeringer i Rusland 2016 Dansk vareeksport til Rusland 2016 Dansk vareimport fra Rusland 2016 Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på industrivarer (2015) Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på landbrugsvarer (2015) Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Ja Nej/Nej 6,1 mia. DKK 8,2 mia. DKK 5,5 mia. DKK 10,5 mia. DKK 7,3 pct. 10,8 pct. MARKEDSRAPPORT RUSLAND 2

3 Politisk udvikling Ruslands annektering af Krim-halvøen og landets rolle i Ukraines borgerkrig har bidraget til, at forholdet til USA og EU er på et lavpunkt. Som reaktion på Vestens sanktioner har den russiske regering satset på at styrke de politiske og økonomiske relationer med ikke-vestlige lande blandt andet Kina. Omvendt har Rusland dog også spillet en konstruktiv rolle i atomforhandlingerne med Iran, der var med til at bane vejen for en ny Iran-aftale i sommeren 2016, og interventionen i Syrien har placeret Rusland som en uundgåelig faktor i det mellemøstlige sikkerhedspolitiske puslespil. Samarbejde i et eller andet omfang med Rusland er dermed svært at komme uden om. Valget af Donald Trump har skabt en del tvivl om, hvorvidt en optøning i den amerikanske Ruslandspolitik kunne være på vej. Men som tiden er gået tegner der sig foreløbigt et billede af en relativt stabil amerikansk Ruslandspolitik. Dermed vil de amerikanske og europæiske Rusland-sanktioner næppe blive tilbagerullet foreløbigt uden klare russiske indrømmelser og adfærdsændring, hvilket der heller ikke er meget, som tyder på vil ske. Det dårlige forhold mellem Rusland og de vestlige lande vil dermed sandsynligvis fortsætte et stykke tid, hvilket skaber usikkerhed. Indenrigspolitisk har Putin-styret haft økonomisk medvind i lang tid og nydt stor popularitet. Men med stigende fattigdom og ulighed pga. den økonomiske nedtur er styret i stigende grad blevet upopulært. Spørgsmålet er, om Putin-kredsen kan holde sig ved magten og holde sammen på det vidtstrakte land på længere sigt - også efter Putins regeringstid. Det er sandsynligt, at Putin og kredsen omkring ham beholder grebet om magten på mellemlang sigt. Men Rusland har træk i det politiske system, som er forbundet med forhøjet risiko for social ustabilitet. I tiden efter Putin, som formelt vil skulle gå af i 2024 (efter forventet genvalg i 2018), vil der især kunne opstå en uklar lederskiftesituation, der kan bidrage til magtkampe inden for eliten og til mere politisk ustabilitet. Rusland på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) 1 31 (ud af 80) WIPO s Global Innovation Index1 43 (ud af 128) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 1 Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 40 (ud af 190) 26 (ud af 190) 44 (ud af 190) 53 (ud af 190) 140 (ud af 190) 12 (ud af 190) World Economic Forum s Global Competitiveness Index1 43 (ud af 138) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 131 (ud af 176) MARKEDSRAPPORT RUSLAND 3

4 Markedsmuligheder Med en befolkning på 140 mio. er der en anseelig samlet købekraft i Rusland. Og med omfangsrige sanktioner mod landet, er der et stigende behov for at etablere en mere selvforsynende økonomi fx inden for landbrugsproduktion. Rusland er dog langt bagefter på området om må modernisere sin landbrugs- og fødevaresektor, hvis landet skal producere flere fødevarer og af højere kvalitet. Her kan dansk ekspertise inden for produktionsudstyr, genetik og eksempelvis staldløsninger finde et voksende marked. Rusland har desuden udfordringer i forhold til at effektivisere og optimere sine vand-, energi- og spildevandsnetværk. Der ligger et dansk potentiale på dette område for tekniske løsninger. Endeligt er Rusland begyndt at opføre mere vedvarende energi, idet vedvarende energi som solkraft og vindkraft nu er konkurrencedygtigt med nyopførte kulværker de fleste steder. Dermed kan Rusland også frigive naturgas til eksport. Den store olie/gasindustri i Rusland medfører et løbende behov for nødvendige investeringer i sektoren, som imidlertid for de statsejede giganters vedkommende er omfattet af sanktioner. Men også Ruslands øvrige infrastruktur skal opgraderes. Det kan åbne for danske leverancer inden for blandt andet cement og rørløsninger. Her kan der imidlertid være udfordringer med de gældende EU-sanktioner. 10 største eksportvarer til Rusland Koldtvandsrejer Pandalus spp., frosne 253 mio. kr. 2. Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter 198 mio. kr. 3. Enzymer og tilberedte enzymer 192 mio. kr. 4. Kulturer af mikroorganismer 142 mio. kr. 5. Katalysatorer på bærestof 141 mio. kr. 6. Tilberedninger af den art, der anvendes som dyrefoder 125 mio. kr. 7. Reaktionsstartere, reaktionsacceleratorer og katalytiske præparater 111 mio. kr. 8. Tilberedninger, herunder tilsætningsfoder premixes 90 mio. kr. 9. Peptoner og derivater deraf, andre proteinstoffer og derivater deraf 90 mio. kr. 10. Påhængsvogne og sættevogne, brugte, ikke til jernbaner eller sporveje 85 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik Kommercielt klima Ruslands kommercielle klima har en score på 4 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst). Landet scorer især dårligt på korruption, hvor Rusland er på niveau med en række afrikanske lande. Forretningsklimaet lider under den massive korruption, der gennemsyrer hele systemet og gør markedet svært at navigere i. Landet er desuden præget af svag håndhævelse af ejendomsretten og et ikke-uafhængigt juridisk system. De internationale sanktioner gør det ligeledes udfordrende at arbejde i Rusland. MARKEDSRAPPORT RUSLAND 4

5 Modtagere af dansk vareeksport 2016, rangeret 1. Tyskland 101,4 mia. kr. 2. Sverige 75,9 mia. kr. 3. USA 52,4 mia. kr. 16. Australien 6,7 mia. kr. 17. Tyrkiet 6,3 mia. kr. 18. Schweiz 5,9 mia. kr. 19. Rusland 5,5 mia. kr. 20. Tjekkiet 5,4 mia. kr. 21. Sydkorea 5,0 mia. kr. 22. Saudi-Arabien 4,9 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik Finansiering Banksektoren kæmper med stigende nødlidende lån og behov for kapitaltilførsel. Staten vil efter EKF s vurdering dog gå langt for at holde hånden under de systemisk vigtige banker, og danske virksomheder kan med fordel vælge de største banker med de bedste ratings, herunder Sberbank, Alfa Bank, VTB, VEB, Gazprombank og Otkritie Bank. EKF har ud over disse forhåndsgodkendt flere mindre stærke banker, men dog til mindre beløbsrammer. Det udelukker dog ikke, at EKF kan acceptere risiko på andre banker, hvis efterspørgslen opstår. Dansk vareeksport til Rusland fra februar 2016 til februar 2017 og vekselkurs Mia. kr. 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 DKK pr. 1 RUB 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og oanda.com MARKEDSRAPPORT RUSLAND 5

6 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Rusland fra januar til februar 2017 Færdigvarer og andre varer 11% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 25% Maskiner og transportmidler 30% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 4% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 4% Kemikalier og kemiske produkter 26% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Rusland Dansk vareeksport til Rusland fra 2012 til 2017 med vekselkurs Mia. DKK 14,00 DKK. pr. 100 RUB 25 12,00 10,00 8, ,00 4,00 2,00 Skøn Samlet vareeksport fra Danmark DKK pr. 100 RUB Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt og oanda.com MARKEDSRAPPORT RUSLAND 6

7 Udviklingen i den russiske valutakurs fra januar 2012 til april 2017 DKK pr. 100 RUB USD pr. 100 RUB ,5 3 2, , , DKK pr. 100 RUB USD pr. 100 RUB Kilde: oanda.com Toldprofil Dansk eksportører og importører har ikke mulighed for at opnå en præferencetold i samhandlen med Rusland. Det skyldes, at EU ikke har indgået en handelsaftale med Rusland, som giver virksomheder i EU-landene mulighed for at opnå reduceret told eller toldfrihed, når de handler med Rusland. Det er derfor Ruslands anvendte MFNtoldsatser, der skal betales, når varer fra EU-lande kommer frem til de russiske toldmyndigheder. Den højeste russiske toldbeskyttelse finder man på tobak og alkohol, kødprodukter og mejeriprodukter. Desuden indførte den russiske regering i august 2014 en importembargo mod en række landbrugsprodukter fra EU, herunder også fra Danmark. Embargoen har dog kun haft en ganske begrænset skadevirkning på den europæiske og danske landbrugseksport, da det i vid udstrækning er lykkedes eksportørerne at finde alternative markeder og afsætningsmuligheder. Barrierer Rusland er langt fra noget nemt marked at agere på som dansk virksomhed, og landet er ifølge OECD et land, der har mange handelsrestriktioner i forhold til udenlandske virksomheder. På tjenesteydelser har Rusland på 19 ud af 22 erhvervssektorer flere restriktioner i forhold til udenlandske serviceudbydere end gennemsnittet blandt MARKEDSRAPPORT RUSLAND 7

8 OECD s 34 medlemslande (Rusland er ikke medlem af OECD), og det er kun indenfor juridiske tjenesteydelser, revision og tv-produktion, at landet er en smule mindre restriktivt end OECD-gennemsnittet. Hvad der er med til at trække det russiske marked ned i denne undersøgelse er bl.a. forskellige horisontale kvoteordninger, autorisationer, sprogkrav og tidsbegrænsninger på udenlandske serviceleverandører i Rusland. Udenlandske virksomheder er ligeledes så godt som udelukket fra offentlige indkøb. Ruslands toldsatser: Produktgrupper Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer MFN anvendte toldsatser Import Gns. Toldfri andel i pct. Andel i pct. Toldfri andel i pct. 17,5 17,5 2,2 23,5 15,9 0 1,2 0 8,8 4,6 3,8 6,2 6,3 20,8 1,1 36,9 10,3 3,5 1,3 7,6 7,0 16,9 1,2 73,1 10,7 0 0,3 0 24,4 4,4 1,7 4,5 0,0 100,0 0,0 100,0 5,0 7,4 0,7 5,2 8,5 0,9 1,1 1,4 8,2 6,8 10,2 10,0 4,4 12,9 0,8 8,1 5,3 8,5 14,6 12,9 9,8 6,3 3,3 9,1 8,9 0,6 2,2 1,9 11,0 0 3,1 0 6,7 9,9 3,0 6,6 3,0 65,9 18,8 69,3 5,6 27,3 11,6 56,2 8,9 16,7 12,4 18,5 8,9 17,3 5,4 35,6 Kilde: WTO s World Tariff Profiles 2016 MARKEDSRAPPORT RUSLAND 8

9 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Rusland Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct janfeb , , , ,1 821,8 Vækst mio. År-t-dato 347, , ,7-87,8 113,9 113,9 3,0% -26,5% -35,4% -1,6% 16,1% 16,1% Hovedkomponenter i eksporten Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. Kød og kødvarer Diverse næringsmidler i.a.n. Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n Gødningsstoffer og mineraler, rå Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. Kemikalier og kemiske produkter Medicinske og pharmaceutiske produkter Kemiske materialer og produkter i.a.n. Organiske kemikalier Forarbejdede varer, primært halvfabrikata Metalvarer, i.a.n. Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. Tekstilgarn, tekstilstof, tekstilvarer Maskiner og transportmidler Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. Specialmaskiner til forskellige industrier Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehø Færdigvarer og andre varer Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. Diverse forarbejdede varer, i.a.n. Beklædningsgenstande og -tilbehør Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik 4.213, ,1 943, ,0 204,4 34, ,4 237,2 21,3 17,1 2,6-0,7 578,3 408,5 206,6 139,7 30,5 14,0 283,5 271,5 324,7 428,2 82,7-9,3 298,9 265,5 228,8 227,7 36,1 10,1 236,8 202,1 184,4 195,3 32,7 8,9 28,8 30,9 26,0 15,2 - -0,2 2,2 1,6 2,2 0,3-0, , , , ,4 213,1-28, ,9 764,0 466,4 543,2 76,8 7,0 558,1 799,7 710,0 684,1 79,4-29,7 228,7 237,9 219,2 208,4 26,4-9,8 305,9 264,9 224,6 204,4 34,5 12,9 60,0 47,5 38,0 35,7 5,6 1,3 54,1 42,6 44,5 37,5 9,5 6,2 56,9 45,8 35,6 41,4 6,0 3, , , , ,9 247,3 68, , ,3 817,9 664,1 114,9 40,1 726,2 798,8 495,9 534,8 30,1-10,8 485,4 448,4 303,5 270,8 34,7 1,6 909,4 825,5 643,8 513,3 85,4 15,7 455,4 402,7 379,6 287,6 40,7 7,5 206,5 149,0 119,2 103,1 22,6 3,5 106,0 161,6 74,8 76,3 14,5 2,3 MARKEDSRAPPORT RUSLAND 9

10 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit ( Dansk-Tysk Handelskammer ( Udenrigsministeriet ( Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: 1 Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: 1 The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: 1 For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: 1 World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT RUSLAND 10