En historie om kompetenceudviklinger på amatørteaterscenerne
|
|
- Dorte Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Der står kompetencer på spil, når voksne spiller teater i det frivillige foreningsliv En historie om kompetenceudviklinger på amatørteaterscenerne Af DATS Landsforeningen for dramatisk virksomhed Udgivet af DATS
2 Billedet på forsiden af hæftet viser en scene fra Lukkede døre med Midtfyns Amatør Scene. Fotograf: Thomas Hauger. DATS Landsforeningen for dramatisk virksomhed, Nygade 15, 6300 Gråsten Der må gerne citeres fra dette hæfte med kildeangivelse.
3 Der står kompetencer på spil i amatørscenerne DATS iværksatte i 2008 indsamlingen af et undersøgelsesmateriale, der forsøger at tage pulsen på en mulig udvikling af kompetencer i arbejdet med amatørteater inden for funktionsområderne: den voksne skuespiller og instruktør på amatørscenerne. Undersøgelsen er i april 2009 udkommet som en rapport. Begrundelsen for ønsket om at undersøge kompetenceudviklinger skal ses ud fra to vinkler: - Dels har interessen for de frivillige foreninger inden for de seneste år kredset meget om historier, der kan være med til at belyse, hvorledes fritidsområdet fungerer som en god og samfundsengagerende platform, der bidrager til fx integration, kompetenceudvikling m.v. Altså et skærpet fokus på bl.a. foreningsarbejdet som afsæt for et såvel socialt funderet udviklingsarbejde som et personligt udviklingsredskab for den enkelte. Dels er der sket en udvikling inden for ønsket om at skabe en større anerkendelse og brug af opnåede uformelle kompetencer i sammenhæng med fx uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Det er derfor både aktuelt og relevant at se nærmere på et kunstnerisk interesseområde som amatørteater, idet vi, som er engageret i amatørteater på forskellig vis, aldrig har været i tvivl om, at det ikke alene er det kunstneriske udtryk, som er i spil, hver gang vi prioriterer at bruge vores fritid til at mødes på amatørscenen: der spilles på mange flere strenge. Vi har så i denne undersøgelse valgt at afgrænse mertilgangen til udelukkende at tage afsæt i kompetenceforhold og håber, at resultaterne vil inspirere og bevidstgøre udviklinger inden for kompetenceområdet blandt vores mange amatørscener. Samtidig ønsker vi generelt at medvirke til at formidle kompetenceerfaringer fra amatørscenernes arbejde set ud fra en bredere belysning af det frivillige foreningslivs bidrag til kompetencedebatten. Dette hæfte giver en række smagsprøver på undersøgelsen incl. uddrag af konklusionerne fra undersøgelsen. Så hvis du allerede nu føler dig lidt mæt ved tanken om at skulle læse dig igennem en større afhandling om kompetenceudviklinger i arbejdet på en amatørscene, ja, så kan du altså springe direkte til desserten med dette hæfte. Er du interesseret i at læse den samlede rapport fra undersøgelsen, kan denne rekvireres gratis ved henvendelse til DATS Sekretariat på mail: dats@dats.dk eller tlf God fornøjelse med læsningen vi håber, du møder et par glade inspirationer undervejs
4 Definition på kompetenceområder i undersøgelsen Kompetencer og udviklingen af realkompetencer Den første del af undersøgelsen identificerer en række udvalgte kompetenceforhold og har til formål at belyse, hvorvidt de udøvende amatørteaterfolk udvikler eller videreudvikler disse kompetencer gennem deres arbejde med teater. De valgte kompetencer er ikke knyttet specifikt til teaterområdet, men de forventes fremmet gennem dette. Og videre undersøges det, om kompetencer, der af deltagerne vurderes udviklet/videreudviklet gennem amatørteaterarbejdet så også anvendes på arbejdspladsen eller i fritidslivet uden for teatret. Realkompetencer er de uofficielle færdigheder teaterarbejde medvirker til at give den enkelte udøver i dette tilfælde som enten skuespiller eller instruktør. Teaterfaglige kompetencer Den teaterfaglige del af undersøgelsen har til formål at aflæse udvalgte faglige kompetencer og understøtte belysningen af realkompetencer. Dette sker gennem spørgsmål, vi har udvalgt som særegne for teaterarbejdet. Det undersøges her, om de udøvende amatørteaterfolk opnår faglige kompetencer gennem de færdigheder, de lærer på teatret, og i hvilket omfang. Og videre undersøges det så, om deltagerne anvender de teaterfaglige kompetencer uden for amatørscenen. Altså om de teaterfaglige kompetencer her fungerer som realkompetencer i arbejdslivet og fritidslivet uden for amatørscenen. Andre sammenhænge i kompetenceudviklingen Vi har også set nærmere på bl.a. anvendelsen af kompetencer, aldersforhold og spidskompetencer. Deltagere og inddelinger af disse Deltagere i undersøgelsen Der har medvirket 20 amatørscener (alle medlemmer af DATS) fra hele Danmark i undersøgelsen. Der er blevet udsendt et spørgeskema til 160 deltagere og gennemført interviews med 40 deltagere. I alt 200 personer har været registreret fordelt med 10 personer fra hver scene. Grupperinger i undersøgelsen I undersøgelsen har vi primært arbejdet med følgende deltagergrupper: Alle Mænd Kvinder Instruktører Skuespillere.
5 Hvilke kategorier af kompetencer har vi undersøgt? Kommunikation og formidling på amatørscenen Denne kategori har sin plads i spørgeskemaet, fordi man i amatørteater kommunikerer eller videreformidler en historie til et publikum. Da amatørteater bygger på gruppearbejde, er det ikke kun den eksterne kommunikation til et publikum, der fokuseres på, men også den interne kommunikation skuespiller og instruktør imellem. Samarbejde og sociale forhold på amatørscenen Kategorien om samarbejde og sociale forhold er taget med i spørgeskemaet, da det at spille amatørteater foregår i grupper. Grupperne, som kan variere i størrelse, arbejder for et fælles mål en teaterforestilling. Med et fælles mål er man nødt til at samarbejde og indgå i sociale relationer med de andre medlemmer i foreningen. Kreativitet og arbejdsprocesser på amatørscenen Kategorien, der omhandler kreativitet og arbejdsprocesser, er med i spørgeskemaet, da det at spille teater blandt andet tager afsæt i at udtrykke sig på en kreativ måde enten gennem rollearbejde eller instruktion. Som skuespiller eller instruktør gennemgår man før enhver forestilling en arbejdsproces, der skal lede frem til det afsluttende stykke for teatersæsonen. Selvdisciplin i arbejdet på amatørscenen Kategorien om selvdisciplin har sin plads i spørgeskemaet, da amatørteaterfolk har gavn af at være disciplinerede i forhold til deres medspillere. De enkelte har hver især et ansvar for at få udført deres opgaver for at få det samlede projekt til at lykkes. Netværk og demokrati på amatørscenen Kategorien om netværk og demokrati er med i spørgeskemaet, da det at være en del af en forening giver mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocesser. Der er mulighed for medbestemmelse i forbindelse med både scenearbejde, bestyrelsesarbejde m.v. Og da amatørteater er gruppebaseret, giver det naturligt mulighed for at skabe nye netværk både internt og også eksternt gennem fx kontakter til andre foreninger og deltagelse i kurser.
6 Konklusioner på udviklingen af realkompetencer Det ser ud til, at deltagerne tilegner sig eller udvikler en bred vifte af kompetencer inden for alle undersøgelsesområderne, hvilket må siges at være særdeles positivt. Ydermere anvender en stor del af deltagerne også deres udviklede eller videreudviklede kompetencer i deres arbejds- og fritidsliv. Hvorfor det kan konkluderes, at der er tale om realkompetencer. Der eksisterer således en kompetenceudvikling, som kommer både deltagerne selv og deltagernes omgivelser til gode. Derudover kan det konkluderes, at det særligt er formidling og kommunikations- samt samarbejdskompetencer, som mange udvikler eller videreudvikler. Dette bliver understreget i interviewene og af de opsamlende kommentarer, som deltagerne har knyttet til spørgeskemaet i realkompetencedelen. Her fremhæver størstedelen af deltagerne udviklede kommunikative evner, som den vigtigste kompetence de har opnået igennem amatørteater. Det er også formidlings- og kommunikationskompetencer, der bruges mest i arbejds- og fritidsliv.
7 Hvilke kategorier har vi undersøgt inden for området med de teaterfaglige kompetencer? Træning af krop og stemme på amatørscenen Denne kategori fokuserer særligt på træning af krop og stemme i forbindelse med teaterarbejdet. Både den agerende skuespiller og den forklarende instruktør bruger kroppen og stemmen i deres formidlingsarbejde. Derfor er det interessant at undersøge, om amatørteaterfolkene lærer at beherske disse områder, og om kompetencer dermed udvikles gennem dette teaterarbejde. På baggrund af spørgsmålene i spørgeskemaet undersøges det, om deltagerne har udviklet teaterfaglige kompetencer, og om disse kan anvendes uden for teatret. Fra prøve til færdig forestilling på amatørscenen Denne kategori fokuserer på de processer og arbejdsmetoder, der er i spil, når man på amatørscenen arbejder fra planlægning af prøveprocessen og frem til den færdige forestilling. På baggrund af spørgsmålene i spørgeskemaet undersøges det så også her, om deltagerne har udviklet teaterfaglige kompetencer, og om disse kan anvendes uden for teatret.
8 Konklusioner på de teaterfaglige kompetencer og udviklingen af realkompetencer Der viser sig et meget forskelligt resultat for de to kategorier i spørgeskemabesvarelserne. I kategorien Træning af krop og stemme er der høje svarprocenter for alle grupper i de bedste svarmuligheder. Derimod er det i kategorien Fra prøve til færdig forestilling primært instruktørerne, der placerer sig godt. Når der imidlertid bliver angivet lavere gradueringer i spørgsmålene i den kategori af undersøgelsen, kan det måske forklares med indledningssætningen i de fleste spørgsmål; fx Jeg lærer at omsætte en dramatisk tekst til handling på scenen. Jeg lærer kan af mange opfattes som noget mere systematisk og krævende end bare det at bruge og forbedre sit kropssprog gennem teaterarbejdet. I interviewene gav de adspurgte generelt udtryk for, at de kommer på amatørscenen for at spille teater, ikke for at lære at spille teater. Det peger på, at der rundt om på amatørscenerne ikke er fokus på konkret faglig læring, men snarere en mere uformel leg med teatrale udtryksformer. Grunden til, at Instruktører generelt har gradueret sig højt i de teaterfaglige kompetencer, kan muligvis forklares med, at mange instruktører enten både er skuespillere og instruktører eller i hvert fald begyndte deres amatørteaterarbejde som skuespillere, inden de gik over til at varetage instruktionsopgaver. Derudover er der også flere spørgsmål, som er specielt henvendt til instruktørerne som fx: Jeg lærer at give instruktion, der omsættes til handling på scenen. Imidlertid må det ud fra de to kategorier konkluderes, at der i visse tilfælde, især i forhold til kategorien omhandlende træning af krop og stemme, både opnås og omsættes teaterfaglige kompetencer til realkompetencer for alle grupperne. Deltagerne angiver, at de anvender deres teaterkompetencer, specielt de der har med krop og stemme at gøre, både i arbejds- og fritidsliv. De bruger deres stemme og kropssprog bevidst ved møder, fremlæggelser og undervisningssituationer i deres arbejdsliv og i taler ved festlige lejligheder, eller når de går i dialog med andre i deres fritidsliv. Ligesom de også bruger det at kunne aflæse andre menneskers kropsprog i både i arbejds- og fritidsliv.
9 Andre forhold vi har undersøgt 1. Anvendelse af kompetencer i arbejdslivet og fritidslivet Denne del af undersøgelsen bunder i en interesse for, i hvilken grad amatørteaterfolk finder anvendelse for de kompetencer, de har tilegnet sig på amatørscenen, som realkompetencer andre steder. Uddrag af konklusionen Da det er de færreste steder, der er en stor forskel mellem arbejds- og fritidsliv inden for de forskellige grupper, kan det konkluderes, at anvendelsen af kompetencer uden for teatret finder sted i nogenlunde samme omfang i både arbejds- og fritidsliv. 2. Hvordan pensionister og efterlønnere anvender kompetencerne i deres fritidsliv En del af de mennesker, der beskæftiger sig med amatørteater, er pensionister. Derfor er det væsentligt, at undersøgelsen også beskæftiger sig med denne gruppe. Anvendelsen af kompetencer knyttes ofte til arbejdsmarkedet, men denne undersøgelse ønsker også at redegøre for, om de mulige kompetencer, man tilegner sig gennem sit teaterarbejde, også anvendes i fritidslivet uden for teatret. Da pensionisterne ikke er fast tilknyttet arbejdsmarkedet, er det derfor interessant at undersøge, om de så i endnu større grad, end folk der er tilknyttet arbejdsmarkedet, anvender deres kompetencer i fritidslivet uden for teatret. Uddrag af konklusionen Det billede, der tegner sig af pensionisters og efterlønneres anvendelse af kompetencerne, adskiller sig ikke fra gruppen Alle. Det kan derfor konkluderes, at pensionister og efterlønnere anvender deres tilegnede kompetencer i deres fritidsliv i lige så høj grad som andre amatørteaterfolk. 3. Sammenligning mellem to aldersgrupper I forbindelse med interviewsituationerne viste det sig, at de yngre medlemmer på amatørscenerne i høj grad er bevidste om tilegnelsen af kompetencer. De yngre medlemmer fandt det ofte lettere at redegøre for tilegnelsen og anvendelsen af kompetencer end scenernes midaldrende og ældre medlemmer. Vi har derfor også kigget nærmere på, om der eksisterer en sammenhæng mellem alder og kompetenceudvikling.
10 Uddrag af konklusionen Der er flere i gruppen af årige, end i gruppen af årige, der tilegner sig kompetencer. Derimod finder de årige i meget høj grad anvendelse for kompetencerne uden for teatret. 4. Kompetencer i forhold til antal år man har beskæftiget sig med amatørteater Vi har også undersøgt, om mængden af deltagere, der opnår kompetencer, vokser jo længere tid, de beskæftiger sig med amatørteater. Eksempelvis har en kvinde på 55 år kun spillet amatørteater i 5 år, hvorimod en mand på 31 år har spillet i 20 år. Denne del af undersøgelsen skal altså klarlægge, om kompetencerne opstår på kort tid, eller om det tager lang tid at udvikle dem. Uddrag af konklusionen Undersøgelsen analyserer aldersfordelinger på femårsintervaller. Konklusionen må være, at man efter at have spillet amatørteater i 10 år måske har lidt større chancer for at have tilegnet sig kompetencer. Resultaterne viser, at knapt så mange deltagere i grupperne fra 1-10 år har udviklet kompetencer. Men de, der har udviklet kompetencer, har udviklet dem i omtrent lige så stort et omfang som deltagerne i de øvrige grupper. 5. Kompetencer i forhold til en faggruppe Og endelig har vi set nærmere på, hvorvidt en faggruppe, der omfatter lærerne, opnår kompetencer gennem deres frivillige engagement som skuespillere og instruktører i en amatørscene. Og hvis dette er tilfældet, om der eksisterer en kompetence, de har udviklet i særlig grad, en såkaldt spidskompetence. Grunden til dette fokus er, at lærerne er den største faggruppe i undersøgelsen, og det derfor kunne være interessant at se, hvad denne faggruppe får ud af at spille amatørteater. Uddrag af konklusionen Resultaterne i spørgeskemaet viser, at lærerne tilegner sig kompetencer ved at spille amatørteater, og at deres spidskompetencer ligger inden for kommunikation og formidling. Det kan videre konstateres, at de bruger det, de lærer fra amatørteatret på deres arbejdsplads. Og det lader også til, at amatørteatret måske i særlig grad er med til at styrke de kompetencer, som lærerne i forvejen anvender på arbejdspladsen, hvilket udtalelser fra interviewpersoner/lærere i undersøgelsen peger på.
11 Observationer fra interviewforløbene Denne del af rapporten beskriver nogle af de iagttagelser, vi i projektgruppen har gjort os, i forbindelse med interviewene ude på amatørscenerne. Medlemstallet varierer meget på de 20 scener, som danner grundlaget for undersøgelsen. Der er stor forskel på de faciliteter og lokaler de forskellige scener har til rådighed. Nogle har egne lokaler, mens andre scener anvender lånte lokaler så som skoler, forsamlingshuse og sportshaller. Et fælles træk er dog, at scenerne er gode til at udnytte de forhold, de nu en gang har. Mange scener er økonomisk afhængige af de indtægter, der kommer ind ved salg af billetter, hvilket har betydning for repertoiret. Men generelt er der forholdsvis stor variation i hvilke genrer og teaterformer, man beskæftiger sig med på amatørscenerne. Der er stor forskel på, hvordan instruktørfunktionen varetages. Nogle har en enkelt fast instruktør, hvor andre scener har en større gruppe af instruktører, der alle har deres særkende i forhold til repertoirevalg og instruktionsmetoder. Andre igen får professionelle instruktører udefra. Vores oplevelse er, at de personer, vi interviewede, er meget engagerede i deres arbejde på amatørscenen. Vi oplever, at frivillighedsaspektet er med til at forme amatørteatermiljøet og definere måden, hvorpå arbejdsgangene på scenerne organiseres. Medlemmerne arbejder med teater i deres fritid, og frivilligheden sætter naturlige rammer for måden medlemmerne deltager i amatørscenernes aktiviteter. Mange af interviewpersonerne gav udtryk for, at noget af det særlige ved amatørteatermiljøet er, at der er plads til alle, der har lyst til at beskæftige sig med teater. Som svarene i spørgeskemaet også giver udtryk for, betragtes forskellighed som en styrke i amatørscenerne. Når man engagerer sig i en frivillig forening, gør man det af lyst, og fordi man brænder for det, man beskæftiger sig med. Det er blandt andet det, der er med til at få foreningslivet til at fungere. Gennem interviewene har vi mødt nogle af disse ildsjæle og hørt, hvordan de lægger størstedelen af deres fritidsliv i amatørscenerne.
12 Rapporten konkluderer: der eksisterer realkompetenceudviklinger! Hvad angår realkompetencerne kan det konkluderes: At deltagerne tilegner sig eller udvikler kompetencer inden for alle de undersøgte områder. Ydermere anvender en stor del af deltagerne også disse udviklede kompetencer i arbejdslivet og fritidslivet. Dermed påvises det, at de kompetencer, der tilegnes, klart anvendes som realkompetencer, da deltagerne er i stand til at tage deres udviklede kompetencer med fra amatørteatret og have gavn af dem i arbejds- og fritidslivet. Derudover kan det konkluderes, at det særligt er formidlings-, kommunikations- og samarbejdskompetencer, som mange udvikler eller videreudvikler. I forhold til de teaterfaglige kompetencer må der ud fra de to kategorier konkluderes: At der i visse tilfælde, især i forhold til kategorien omhandlende træning af krop og stemme, omsættes teaterfaglige kompetencer til realkompetencer for alle grupperne. Deltagerne angiver, at de anvender deres teaterkompetencer, specielt dem der har med kropsprog og stemmeføring at gøre, i både arbejds- og fritidsliv. Undersøgelsen har desuden vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de medvirkendes alder, og i hvilket omfang de tilegner sig kompetencer. Selvom nogle af interviewene pegede i retning af, at det primært var de yngre folk på amatørscenerne, der tilegner sig kompetencer, viste resultaterne fra spørgeskemaet med al ønskelig tydelighed, at dette ikke kunne siges at være tilfældet. Amatørteater giver således mulighed for oparbejdelse og styrkelse af kompetencer, uanset hvilken alder den udøvende har. Erfaringerne fra interviewene samt kommentarerne fra spørgeskemarespondenterne har været med til at give et indblik i de medvirkendes indgangsvinkel til teaterarbejdet. Som beskrevet tidligere i rapporten, spiller muligheden for at lege og have det sjovt en stor rolle. Langt de fleste beskæftiger sig med teatret på dette legende plan. Det er ikke en konkret læring, der er i fokus. Det er begejstringen over at spille teater, der styrer medlemmerne i de fleste foreninger, og mange interviewpersoner tilkendegav, at de spillede teater af lyst, og fordi de simpelthen ikke kunne lade være.
13 Interviewene gav mulighed for at belyse, i hvilket omfang de medvirkende var bevidste om, hvorvidt de tilegnede sig kompetencer eller ej. Bevidsthedsgraden hos interviewpersonerne viste sig at være meget varierende. I den forbindelse gør det sig gældende for både interviewpersonerne og spørgeskemarespondenterne, at mange deltagere har tilkendegivet, at de har haft svært ved at placere, hvor de kompetencer, de besidder, kommer fra. De fleste har en klar fornemmelse af, at amatørteatret har styrket dem i mange henseender, men udpegelsen af konkrete kompetencer har vist sig problematisk. Selvom de mener, at teaterarbejdet har præget dem, har de svært ved at definere, hvilke kompetencer de har tilegnet sig hvor. Mange peger på, at det er den generelle livserfaring, der har styrket de forskellige kompetencer, og kan ikke specificere, hvorfra de har kompetencerne. Der er dog også folk, som mener, at teatret ikke har hjulpet dem til at styrke eller udvikle kompetencer. Tværtimod har de medbragt kompetencer fra eksempelvis deres arbejdsliv til amatørscenen og dermed styrket arbejdet i foreningen. Det er ud fra interviewene vores fornemmelse, at undersøgelsen har styrket bevidstheden om realkompetencer ude på amatørscenerne. Folk var ikke særligt bevidste før, men de blev det undervejs i interviewene. Forhåbentlig er der også sket en tilsvarende form for bevidstgørelse for de deltagere, som har gennemført en besvarelse af spørgeskemaet. Problemerne med at definere entydigt, hvorfra kompetencerne stammer, har naturligvis besværliggjort arbejdet med undersøgelsen. Alligevel er det logisk nok, at man i denne sammenhæng ikke uden videre kan sætte en finger på, hvor og hvordan kompetencetilegnelse finder sted. Realkompetencer er jo netop uformelle evner, der ikke umiddelbart lader sig måle eller veje. En konkretisering kræver, at der løbende eksisterer en positiv opmærksomhed på kompetenceudviklingerne. DATS håber, at undersøgelsen kan medvirke til, at man på mange amatørteaterscener rundt omkring i landet får lyst til at sætte mere fokus på: amatørteater og kompetenceudvikling.
14 Følgende amatørscener har deltaget i undersøgelsen: Brønderslev Amatør Scene, Brønderslev Amatørscenen Skansen, Hals Vorupør Amatørscene, Nørre og Sønder Vorupør Horsens og Omegns Amatør Teater, Horsens Skanderborg Amatørteater, Skanderborg PerronTeatret, Silkeborg Rønde Amatørteater, Rønde Amatørteaterforeningen Stjernen, Skærbæk 7-kanten, Jannerup Grindsted Amatør Scene, Grindsted Esbjerg Amatør Teater Skarntyden, Esbjerg Haarby Amatør Teater, Haarby Midtfyns Amatør Scene, Ringe Jægerpris Amatør Scene, Jægerspris Støbeskeen, Frederiksværk Kalundborg Amatørteaterforening, Kalundborg Teaterrødderne, Holbæk Holmegaard Amatør Teater, Holmegaard Køge Amatørscene, Køge Foreningen Valbyspil, Valby En stor tak fordi I havde lyst og tid til at deltage i undersøgelsen. DATS Projektgruppe til gennemførelse af undersøgelsen: Projektleder, Maria Rosenhjerte professionel teaterkonsulent i landsdats Marie Holm-Andersen studerende, Dramaturgi & Begivenhedskultur, Århus Universitet Mette Marie Hansen - studerende, Kunsthistorie & Æstetik og Kultur, Århus Universitet Lene Struck-Madsen - studerende, Dramaturgi & Journalistisk formidling, Århus Universitet Marie Gorm Konradsen studerende, Dramaturgi & Æstetik og Kultur, Århus Universitet Tak til Marie, Mette Marie, Lene og Marie for mange gode diskussioner og en engageret indsats. Kærlig hilsen Maria Projektet og undersøgelsen er støttet af: Kulturministeriet via Kunststyrelsen, Økonomicentret, på baggrund af en samlet ansøgt projektplan vedr. Projektet til udvikling af amatørkultur, amatørkunst og frivilligt kulturelt arbejde fra Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS), som bl.a. omfatter DATS-projektet: Kompetenceundersøgelse af arbejdet med teaterkunst et studie i udviklingen af realkompetencer og teaterfaglige kompetencer inden for amatørkulturen i de frivillige foreninger.
15 Billedet på side 4 i hæftet viser en scene fra Dagens Sensation med amatørscenen Drakomir. Fotograf: Thomas Hauger. Billedet på side 5 i hæftet viser en scene fra Mellem hjerter og klør med amatørscenen Teaterrødderne. Fotograf: Thomas Hauger. DATS Landsforeningen for dramatisk virksomhed, Nygade 15, 6300 Gråsten Der må gerne citeres fra dette hæfte med kildeangivelse.
16 "teater forener kunstneri sk aktivitet med menn esk elig udvikling " DATS Landsforeningen for dramatisk virksomhed Nygade Gråsten
DATS Landsforeningen for dramatisk virksomhed
Indledning Denne rapport er lavet af DATS Landsforeningen for dramatisk virksomhed, og den har til formål at forsøge afdækket, om man ved at beskæftige sig med amatørteater kan tilegne sig kompetencer.
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereForumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater.
Forumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater. TID: Kurset varer 2 dage: 16 og 17. Maj 2013 KL: 9,30-16 Et kursus på 2 dage for Centerets undervisere i forumteaterets muligheder/ facilitator greb.
Læs mereKvindelig Meningsdanner
Kvindelig Meningsdanner Kursus for kvinder med minoritetsbaggrund 1 På dette kursus kan du møde: Du vil selvfølgelig møde de andre spændende deltagere på kurset. Men ud over dem, vil du også møde en række
Læs mereNummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen
Nummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen 1 Integrationsrådet Rådet er positivt stemt overfor målsætningerne i politikken og håber, at den vil være med til at sikre, at foreningsliv og
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereEvaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS
Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens
Læs mereVirring Skole læring, fællesskab og glæde
Virring Skole læring, fællesskab og glæde Uddannelsesplan for skoleåret 2014-2015 Indholdsfortegnelse: Velkommen - s. 2 Grundoplysninger - s. 3 Skolens kultur og særkende - s.3 Praktik, organisering og
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereBilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereForumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater.
Forumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater. TID: STED: PRIS: Kurset varer 2 dage: 25-26 Januar Dansk Skuespillerforbunds hus. Tagensvej 85, 3. sal 2200 Kbh. N 1000 kr for 2 dages kursus. Når pengene
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereAnbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet
Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Læs mereEvaluering af KidSmart
Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.
Læs mereCISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb
CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12
Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,
Læs mereProjekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen
Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereDe tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen
De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Tre unge iværksættere har sat sig et mål: De vil samle Greves unge og sætte gang i nogle aktiviteter,
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER
GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereSom en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i
1 Som en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i mit daglige arbejde, men de tre som jeg har valgt at
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mereHøringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Læs mereUddannelsespuljen 2008 2011
Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereFrivilligstrategi i Holbæk Kommune
Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs merePræsentation af Skab Dig Selv
Præsentation af Skab Dig Selv Skab Dig Selv er et 12-16 ugers vejlednings- og afklaringsforløb for personer visiteret til fleksjob. Kurset blev iværksat i april 2006 af Huset Ventures Projekt og Uddannelsesafdeling.
Læs mereDU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE
DU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE ADVOKATFULDMÆGTIGUDDANNELSEN 1 Løft blikket TM ADVOKATFULDMÆGTIGUDDANNELSEN Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereAnerkendende ledelse i staten. December 2008
Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt
Læs mereManual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne
Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereerfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010
PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere
Læs mereFritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv
Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.
Læs mereDanskerne og kemikalierne 2015
Danskerne og kemikalierne 2015 Analyse af danskernes forhold til kemikalier Parterne bag den årlige Kemiens Dag har kortlagt, hvordan danskerne ser på en række vigtige spørgsmål omkring kemikalier. Formålet
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereLINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser
LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser - Et GRATIS forløb for, af og med førskolebørn i Lolland og Guldborgsund kommuner. - Et Lolland Billedskole-projekt ved billedkunstner Mini Blume med
Læs mereDET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar
DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA 1 Løft blikket TM ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.
BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereSPONSORSHIP. Drama Skuespil Musical Dramaskole
SPONSORSHIP Drama Skuespil Musical Dramaskole SPONSORSHIP Jørn Pedersen, Borgmester EN FLOT INDSATS En lang række frivillige leverer en utrættelig indsats i Dronning Dorothea Teatret. En indsats, der ikke
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereDagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereSelvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole
Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs mereBLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!
BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereTeaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark
Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereBørnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008
Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008 Harridslev: Kastanievej 20, Harridslev, 8930 Randers NØ. Mejlby: Randersvej 8, Mejlby, 8981 Spentrup 1 1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet,
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mere