Center for Specialpædagogiske Børnetilbud - Vi ser potentialer
|
|
- Morten Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for Specialpædagogiske Børnetilbud - Vi ser potentialer Virksomhedsplan
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 OM CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNETILBUD BESKRIVELSE AF TILBUD I CSB... 4 Døgntilbud... 4 Aflastning... 4 Ambulante indsatser... 5 Rådgivning, vejledning, kurser m.m CENTRETS UDVIKLINSPLAN VISION... 8 AARHUS, EN GOD BY FOR ALLE MISSION... 9 DEN AKTIVE BORGER FAGLIG STRATEGI SOCIAL INKLUSION OG GODE BØRNEFÆLLESSKABER TILGANG SOCIAL KAPITAL ARBEJDSMILJØ EFFEKT BØRN OG UNGE MED PSYKISKE HANDICAP FÅR DET BEDRE Hvordan arbejdes der med målene YDELSE UDVIKLING AF DET SOCIALE ARBEJDE ATLASS familieindsats Netværk og medborgerskab Udeliv og matrikelløs aflastning Akut funktion og ambulante tilbud Sundhedsfremmende indsatser ORGANISERING STYRKET BORGERKONTAKT OG STYRKET SAMARBEJDE RESSOURCER HØJT FAGLIGT NIVEAU OG GOD LEDELSE Lederudvikling Kompetenceudvikling for medarbejdere
3 1. INDLEDNING OM CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNETILBUD Center for Specialpædagogiske Børnetilbud er et tilbud til børn og unge (til og med det 18. år) med fysisk eller psykisk handicap. Centret har en bred vifte af specialiserede indsatser, der består af vejledning og kurser til forældre og børn, udelivsaktiviteter samt døgnaflastning og - anbringelse. For alle vores indsatser og tilbud gælder, at de er forankret i en høj viden om faglige metoder og redskaber. Centret er således Aarhus Kommunes ressource-og videnshus indenfor autisme og ADHD. Centret har blandt andet derfor et samarbejde med en række internationale anerkendte organisationer på det specialpædagogiske område. Organisationsdiagram for Center for Specialpædagogiske Børnetilbud: Centerchef Tværgående funktioner Madservice Rengøring Pedel Bygning Administration Atlass VISO-opgaver Intern faglig støtte Døgntilbud Kanten Døgntilbud Skansen Efterværn Boenheden 12 eren Døgntilbud Dragen Døgntilbud Døgn Øst Døgntilbud Døgn Vest Heimdal Aflastning Tværgående konsulentfunktioner Stensagergården Aflastning Ekstern aflastning/ Plejefamilier Alternativ aflastning Ambulante indsatser Atlass Familie Indsats Heimdal+ Kurser, rådgivning og vejledning m.m. Atlass Forældreempowermentforløb EarlyBird Særligt tilrettelagte kurser Erfaringsbaseret læring Rådgivnings- og vejledningsforløb Åben telefonrådgivning Udelivsweek- Ender Sommercamp 3
4 2. BESKRIVELSE AF TILBUD I CSB Døgntilbud Heimdal har to døgnafdelinger for børn og unge i alderen 6-18 år med ASF (AutismeSpektrumForstyrrelse) og/eller svær ADHD samt lignende udviklingsforstyrrelser. Døgn Vest Døgntilbud til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser. Døgn Øst Døgntilbud til børn og unge med ASF og med en fysisk og/ eller psykisk nedsat funktionsevne. Bøgholt har tre afdelinger til børn og unge i alderen 6-18 år med ASF (AutismeSpektrum- Forstyrrelse) og/eller svær ADHD samt lignende udviklingsforstyrrelser. Aflastning Dragen Døgntilbud til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser. Kanten Døgntilbud til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser. Skansen Døgntilbud til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser. Via Skansen tilbydes efterværn til unge. Det kan være unge, der har brug for støtte i forbindelse med et efterskoleforløb eller unge, der er flyttet i egen bolig. Heimdal har en aflastningsafdeling for børn og unge i alderen 6-18 år med ASF og/eller svær ADHD samt lignende udviklingsforstyrrelser. Aflastningsafdelingen tilbyder døgnaflastning til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser. Der tilbydes henholdsvis 45, 91 eller 180 døgns aflastning om året. Stensagergården tilbyder aflastning for familier med hjemmeboende børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er tale om et dagtilbud såvel som døgntilbud. Spor 1 Tilbyder døgnaflastning til børn og unge i alderen 6-18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Spor 2 Tilbyder døgnaflastning til børn og unge i alderen 6-18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 4
5 Alternativ aflastning Et tilbud for mere selvhjulpne (eks. personlig hygiejne, socialt & mobilt) unge med handicap i alderen år med betydelig og/eller varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der arrangeres cirka ti weekendophold samt syv dages sommerferie om året i form af ture rundt i Danmark. Aflastningen finder sted i feriecentre og sommerhuse, så der er tale om et matrikelløst aflastningstilbud. Familieaflastning Plejefamilier tilbyder børn og unge i alderen 6-18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne aflastning fra sine forældre. Aflastning tilbydes hver fjerde weekend samt et antal hverdagsdøgn. Ambulante indsatser Atlass Familie Indsats AFI er en tidsbegrænset indsats på seks måneder, der bygger på elementer fra henholdsvis den kompenserende indsats og fra foranstaltning. Tilbuddet er opbygget omkring fem grundpiller: 1) Formidling af viden til barn/ung, forældre og evt. netværk 2) Specialpædagogisk støtte i hjemmet/nærmiljøet 3) En rød tråd i det offentlige system 4) Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) til familierne 5) Aflastning / familieweekend en weekend per måned. Målgruppen er børn og unge med handicap samt deres familier, hvor det er vurderingen, at aktivering og kompetenceudvikling af familierne og netværk skal/kan ske samtidigt med et aflastningstilbud for barnet/den unge. Tilbuddet forventes, alt efter konkret målgruppe, at forberede til, udskyde eller helt forebygge aflastnings- og /eller døgnanbringelse. Forældrene forventes at kunne indgå aktivt i forløbet. Heimdal+ Heimdal+ er et højt specialiseret udvidet kontaktpersonstilbud til kriminalitetstruede unge i alderen år. De unge kan være under udredning for eller diagnosticeret med en udviklingsforstyrrelse, og det kan også være unge uden diagnose, med en adfærd, som ligner unge med udviklingsforstyrrelsers adfærd. Heimdal+ er et alternativ til en døgnanbringelse og et samarbejde med familier, hvor der er et højt konfliktniveau, og hvor familierne er udfordret på grund af deres barns vanskeligheder. Rådgivning, vejledning, kurser m.m Vejledningsforløb Konsulentteamet tilbyder som udgangspunkt vejledningsforløb på 4, 8 eller 12 timer til familier med børn og unge med udviklingsforstyrrelser, ADHD, autisme og/ eller lignende vanskeligheder. EarlyBird Konsulentteamet udbyder som udgangspunkt EarlyBird programmet to gange årligt. EarlyBird programmet er udviklet for at støtte og vejlede forældre og familier omkring førskolebørn (cirka 3-7 år) med diagnoser inden for autismespektret. Programmet strækker sig over tre måneder og kombinerer gruppelektioner for forældre med individuelle besøg i hjemmet. Ved hjemmebesøgene anvendes blandt andet videofeedback til øge forældrenes læring samtidig med, at de arbejder med børnene. Der undervises af EarlyBird certificerede konsulenter. 5
6 Forældreempowerment Forældreempowerment kurset er udviklet for at kunne tilbyde forældre til børn og unge (6-18 år) viden, støtte og netværk i forhold til at være forældre til et barn/ ung med autisme, ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelse. Kurset løber over tre måneder, og det udbydes som udgangspunkt to gange årligt. Der er en lektion eller et hjemmebesøg ugentligt, og samlet set består kurset af fire lektioner, 2-3 hjemmebesøg, mulighed for netværksundervisning samt struktureret erfaringsudveksling Kursusforløb til forældre med børn/unge med handicap Forløbet er et rådgivningsforløb, der vejleder og rådgiver forældre til børn og unge med handicap i, hvordan en overskuelig hverdag kan planlægges ud fra de muligheder og betingelser, den enkelte familie har. Her er målet at skabe den fornødne indsigt i barnets handicap for samlet at sikre familiens udvikling og trivsel, herunder også at styrke kommunikationen mellem barn, forældre, søskende og andre i det sociale netværk. Outdoor forældreempowerment Målgruppen er børn og unge med handicap samt deres familier, hvor det er vurderingen, at aktivering og kompetenceudvikling af familierne kan bidrage til en nemmere hverdag. Outdoor aflastning Tilbyder døgnaflastning til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser, der som udgangspunkt ikke har et fast aflastningstilbud. Outdoor aflastning, weekend Tilbyder døgnaflastning til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser, som udgangspunkt ikke har et fast aflastningstilbud. 3. CENTRETS UDVIKLINSPLAN I CSB er drift og udvikling hinandens forudsætninger. Dette afspejles i centrets vision og mission og understøttes af de bærende værdier i centret. Da CSB er etableret i 2014 er implementering og konsolidering af centerets tilbud og organisation det naturlige fokus for udviklingsplanen Her beskrives, med udgangspunkt i centrets model for organisationsudvikling, de væsentligste fokusområder for centret i den kommende periode. 6
7 Det særlige centerfokus i den kommende periode: Sammenhæng mellem centrets tilbud Udvikling af nye former for indsatser (beskrives nærmere i afsnittet om udvikling af det sociale arbejde) o Videreudvikling af ATLASS indsatsen o Netværk og medborgerskab o Viderudvikling af udeliv og matrikelløs aflastning o Akut funktion og ambulante tilbud o Sundhedsfremmende tiltag Udvikling af ledelse på tværs af centret og på afdelingerne. Udvikling af den administrative understøttelse i centeret. Udvikling af samarbejdet med Handicapcenteret Der er et stort fokus på at udnytte fordelene ved at være en del af et center frem for selvstændige institutionstilbud. Dette gælder i forhold til at tænke personale og faglig udvikling på tværs af matrikler og også i forhold til de fysiske aktiver i centret som f.eks. udstyr til udelivsaktiviteter, køkkenfunktioner It og bygningsanvendelse 7
8 CSB er et center, der tilbyder døgn- og aflastningspladser, kurser, rådgivnings/vejledningsforløb og efterværnsforløb. Der er samlet omkring 100 sengepladser i centeret, og der er således tale om en meget driftstung organisation, der skal sikre både logistik til 100 overnatninger året rundt samtidigt med, at der skal være et højt kvalificeret specialpædagogisk indhold i tilbuddet. CSB er desuden et center, der har meget fokus på udvikling. CSB deltager både nationalt og internationalt niveau i udviklingen af såvel praksis og som teori på det specialpædagogiske område. Dette prioriteres for at kunne lave hurtige og effektive omstillinger af driften til at imødekomme ændrede behov hos målgruppen og ændrede ønsker fra de forvaltningsmæssige og politiske niveauer. At skabe sikker drift og samtidig medskabe udvikling og sikre implementering af nye tiltag, sætter særlige krav til organisationen og CSB s ledelsesorganisation. Fra efteråret 2015 sættes der yderligere fokus på indhold i lederrollen, idet der tilrettelægges et forløb for afdelingslederne med henblik på at styrke deres kompetencer inden for henholdsvis administrativ-, faglig-, proces-, personale- og strategisk ledelse. Med etableringen af CSB forenes en række forskellige metoder og kulturer i forhold til at håndtere de administrative opgaver. Samtidig har centret en størrelse, der nødvendiggør, at en række administrative opgaver bliver håndteret på en ny og anderledes måde. Der er således behov for at få systematiseret og ensartet de administrative arbejdsgange og retningslinjer for at kunne agere som et samlet center og få det bedst mulige ud af de tilgængelige ressourcer. I efteråret 2015 igangsættes en udviklingsproces, der skal sikre en ensartet administrativ understøttelse af afdelinger og ledelse således, at der skabes de bedste muligheder indenfor de givne rammer for centrets kerneopgave. Med barnet/familien i centrum for opgaveløsningen er der et tæt samarbejde med myndighedscentrene. Der er igangsat et tættere samarbejde med Handicapcentret på ledelses- og nøglemedarbejderniveau med fokus på at skabe en tættere dialog for den faglige udvikling af området. 4. VISION AARHUS, EN GOD BY FOR ALLE Vi understøtter vores børn, unge og familiers livsduelighed, livsglæde og trivsel Vi vil give det (aller)bedst mulige tilbud til vore målgrupper Vi er et center i front og i bevægelse, der insisterer på (at være med til) at skabe fremtiden 8
9 Vores opgave er at understøtte vores børn, unge og familiers liv i retning af trivsel, udvikling og glæde. Derfor har vi fokus på både at fastholde og udvikle den eksisterende praksis og at nytænke indsatserne på området. Vi har et ansvar for at sikre en helhedsorienteret indsats baseret på aktuel forskning, klinisk viden og specialpædagogiske metoder. Vi har fokus på at være helt opdateret med nyeste viden inden for området, og vi har en opgave i forhold til at formidle denne viden til både forældre og øvrige samarbejdspartnere. Ved at have fokus på at udvikle nye tilbudstyper med udgangspunkt i både den nyeste viden, og hvad der er behov for fra målgruppernes side, ønsker vi, sammen med myndighedsområdet, at skabe en fælles platform for den videre udvikling af handicapområdet for børn og unge i Aarhus Kommune. Vi ønsker derudover at være med til at præge udviklingen på området på et mere generelt plan både nationalt og internationalt. 5. MISSION DEN AKTIVE BORGER Centret arbejder med udgangspunkt i, at borgeren er i centrum. Det betyder: Vi opfylder og forandrer familiernes behov og støtter familierne til egne løsninger Vi opfylder og udfordrer myndigheds behov Vi holder og udvider rammen Vi insisterer på at arbejde højt specialiseret og med afsæt i individets behov Både vision og mission forudsætter, at vi er eksperimenterende, nytænkende og innovative. Betingelserne for at dette kan lykkes er, at alle arbejder ud fra mulighedstænkning med barnet og familien i centrum. Kerneopgaven i CSB er, i samarbejde med forældre og myndighedsområde, at målrette indsatsen efter børnenes individuelle behov. Dermed skal vi yde en specialpædagogisk funderet og helhedsorienteret indsats med sigte på, at børnene og de unge kan opnå livsduelighed i form af personlig udvikling, sundhed, trivsel og et så selvstændigt voksenliv som muligt som deres jævnaldrende. Indsatsen bygger på en højt kvalificeret støtte til familierne og børnene. Der arbejdes hele tiden i forhold til at yde en fleksibel og smidig indsats, der kan flytte sig efter familiernes behov. Center for Specialpædagogiske Børnetilbud har en bred vifte af tilbud, og der arbejdes hele tiden på at udvikle nye former for indsatser på baggrund af den nyeste forskning og viden fra praksis. Strategien sigter på, at indsatsen i videst muligt omfang at tager udgangspunkt i familiernes ressourcer og fokuserer på en indsats, der sigter mod at øge såvel barnets/den unges som forældrenes trivsel og resiliens. 9
10 For de børn, der modtager enten et aflastningstilbud eller et døgntilbud i CSB, er tilbuddene børnenes og de unges hjem i en kortere eller længere del af deres liv. Det skal rammerne og stemningen afspejle, og der arbejdes i hele centret med gøre dagligdagen så hjemlig som muligt. 6. FAGLIG STRATEGI SOCIAL INKLUSION OG GODE BØRNEFÆLLESSKABER Overordnet set er fællesbetegnelsen for de børn og unge, der er tilknyttet Center for Specialpædagogiske Børnetilbud, at de har en udviklingsforstyrrelse. Det betyder, at deres udvikling på forskellige områder er anderledes end den typiske udvikling, og det vil den være resten af deres liv. Det er forskelligt hvilken støtte og hjælp de har og vil have behov for, og hvilke muligheder de har for at udvikle selvhjælpsfærdigheder. De tre overordnede faglige specialpædagogiske områder centret arbejder med er: - Autismespektrumforstyrrelse, ASF - ADHD - Fysisk og psykisk udviklingshæmning Vi arbejde fagligt med udgangspunkt i, at alle kan udvikle sig. Det betyder, at det specialpædagogiske arbejde tager afsæt i at møde barnet/den unge, så de føler sig set og anerkendt på egne præmisser. Vi møder børn og unge og deres familier ligeværdigt med dialogen som vigtigste værktøj til at sikre udvikling og trivsel. Forældre er de vigtigste personer i barnets liv, og de har en indgående viden om deres barn. Alt arbejde tager udgangspunkt i at se ressourcer og muligheder både hos det enkelte barn/den unge og deres familier/netværk. Den specialpædagogiske praksis på Center for Specialpædagogiske børnetilbud bygger på fire elementer: Forståelse af handicap, som betyder, at den pædagogiske metode altid tager udgangspunkt i medarbejderens nuancerede viden og indsigt i, hvad handicappet betyder for det enkelte barns måde at opfatte, forstå og forholde sig til omverdenen og dens krav på. Individualisering, som betyder, at den pædagogiske metode tager udgangspunkt i - og formes efter det enkelte barns forudsætninger og behov, uanset om vi arbejder med barnet alene eller sammen med andre i en mindre gruppe. Helhed, som betyder, at den pædagogiske indsats skal sikre, at indsatsen overfor barnet er velstruktureret, sammenhængende og giver mening i forhold til barnets behov for overskuelighed. Helhed betyder i denne sammenhæng også, at centret har fokus på de miljøer som barnet i øvrigt færdes i som for eksempel skole- og fritidstilbud for at være medskabende af en helhed for barnet. 10
11 Forældresamarbejde, som betyder, at forældrene altid høres og tages med på råd, når den pædagogiske indsats i forhold til barnet tilrettelægges. Forældrenes viden om deres barns særlige forudsætninger, ressourcer og behov for støtte og læring er unik. Vi respekterer forældrenes viden om deres børn, og den indgår i tilrettelæggelsen af indsatsen overfor barnet på linje med medarbejderens faglige viden og ekspertise. Centret yder en specialpædagogiske indsats med udgangspunkt i en høj specialviden, der er baseret på aktuel forskning, klinisk viden og specialpædagogiske metoder. Centret har en indgående specialviden om handicap og samarbejder med organisationer i Danmark og internationalt for at sikre størst mulig udvikling af det faglige fundament i arbejdet med vores målgruppe. Centerets faglige fundament tager udgangspunkt i følgende indsatser, der bygger på anerkendt forskning og metoder: ATLASS tager udgangspunkt i et helhedsorienteret menneskesyn og tager udgangspunkt i at øge opmærksomheden på, hvordan stress påvirker krop og psyke, samt øge bevidstheden om, hvordan egne copingstrategier har indflydelse på sin habitus og trivsel. Forståelsen for barnets udfordringer er central, mere end det er et egentligt redskab. Der arbejdes med mindfulness, opmærksomhedstræning og viden om copingstrategier for at styrke barnets evne til at indgå relevant i forskellige miljøer. Desuden handler arbejdes der med, hvordan man som fagprofessionel kan blive mere bevidst om sin egen stress, og hvordan denne påvirker omgivelserne. TEACCH tager udgangspunkt i det enkelte menneskes styrker for at gøre verden mere forudsigelig og derved mindske forvirring og adfærdsproblemer, samt styrke selvstændighed og fleksibilitet. Studie III er konflikthåndteringstænkning, der i høj grad tager udgangspunkt i den enkelte persons adfærd i forhold til at forstå og dermed også ændre konfliktmønstre. Der lægges vægt på forståelse af handicap og forståelse af reaktioner hos mennesker i konflikter. Studie III er en Low Arousal tilgang til at løse konflikter på en respektfuld og værdig måde. Low Arousal går i høj grad ud på ikke at optrappe en konflikt eller yderligere stresse en person, der i forvejen er i affekt eller meget påvirket af en stressfyldt situation. 7. TILGANG SOCIAL KAPITAL Social kapital er et vigtigt fokusområde i centret, fordi vi herved kan øge den samlede mængde af ressourcer og derved øge rammerne. Ikke mindst fordi CSB er et nyt center under fortsat opbygning, har der siden opstarten været et særligt fokus på at få de organisatoriske rammer på plads og at få skabt og implementeret et centerperspektiv. Tillid, retfærdighed og samarbejde i løsningen af kerneopgaven skabes kun af fællesskabet i praksis. Der laves løbende arbejdspladsvurdering, APV, i centret, hvor der også måles på den sociale kapital. Derudover er der et stærkt fokus på at få skabt et fælles fagligt fundament i Centret med løbende efteruddannelse af alt personale. 11
12 ARBEJDSMILJØ Der er i centret et særlig fokus på arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø er helt afgørende for, at der kan gives et specialpædagogisk tilbud af høj kvalitet. Samtidig er en høj kvalitet i det specialpædagogiske arbejde helt afgørende for det gode arbejdsmiljø. Det gode arbejdsmiljø og den gode faglighed vurderes således at være hinandens forudsætninger. Til sammen udgør de rammer, der muliggør, at børn, unge og familiers livsduelighed, livsglæde og trivsel bliver bedst mulig. CSB lægger vægt på at være en visionær og udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på læring. Det betyder, at der er tydelige krav til metodevalg og gode muligheder for specialfaglig uddannelse og udvikling. Derfor arbejdes der i centret ud fra et fælles organisationsgrundlag, som bygger på tre grundsten: Faglighed, Arbejdsmiljø og Organisation. Centret er arbejdsmiljøcertificeret og arbejdsmiljøarbejdets mål, metoder og organisering er beskrevet i et arbejdsmiljøledelsessystem. Alle ansatte har et medansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. For at understøtte dette, arbejder vi med at skabe klare rammer for løsning af kerneopgaven og tydelighed på rollefordelingen. Der er på alle niveauer i organisationen krav om teamsamarbejde og aktiv ansvarstagen for både egen og andres trivsel. I centret har alle medindflydelse på udvikling af opgaveløsningen. Troen på betydningen og værdien af frisættende ledelse og mulighedstænkning` skaber grundlag og rammer for proaktivt at forholde sig til og udvikle opgaven, så det meningsfulde arbejde fastholdes. Der arbejdes løbende på at sikre en tydelig og åben dialog både i teamet, mellem afdelinger og på tværs af adresserne i centret. Dialogen skal sikre, at der både informeres og kommunike- 12
13 res, og at der lægges vægt på, at vi sammen skaber nuancer og perspektiver på de drøftelser, der foregår. Der arbejdes i organisationen særligt med stressreduktion og stresshåndtering både på det individuelle og det samarbejdsmæssige plan. Centret ønsker at skabe et solidt udgangspunkt for trivsel for den enkelte. Et udgangspunkt der er båret af en faglig og personlig indstilling til opgaveløsningen som medskabende for trivsel for både ansatte og målgruppen. I centret vægtes hensigtsmæssige fysiske rammer højt for at understøtte det pædagogiske arbejde ude og inde. Vi lægger vægt på klar og tydelig kommunikation i en ordentlig tone, både lokalt og på tværs i organisationen. Der lægges endvidere vægt på, at der informeres hurtigt og tydeligt om alle forhold. Der er i centret tydelige strategier og procedurer for handlemuligheder før, under og efter konflikter med børn/unge. Der skal altid ske efterbearbejdning og drages læring af stressfyldte situationer for at sikre forebyggelse. En aktiv arbejdsmiljøorganisation skal sikre, at arbejdsmiljøet altid er på dagsordenen. Både fysiske, psykiske og organisatoriske arbejdsmiljøfaktorer skal løbende vurderes, og der skal igangsættes tiltag for at imødegå belastninger. Der skal derfor være tydelighed om strukturer, indsatser og informationer omkring arbejdsmiljøarbejdet. Centret vil være førende i at skabe et trivselsfremmende arbejdsmiljø bygget på et solidt fagligt fundament og på social kapital, som sætter fokus på samarbejdet om kerneopgaven, retfærdighed og tillid. 8. EFFEKT BØRN OG UNGE MED PSYKISKE HANDICAP FÅR DET BEDRE På centret anvendes effektvurdering som det primære redskab til at vurdere og dokumentere effekten af den indsats, der ydes i forhold til børn og unge med handicap. Der udarbejdes udviklingsplaner på hvert døgnbarn, heri beskrives barnets status ud fra fem faktorer: 1. Udvikling og adfærd, 2. familieforhold, 3. dagsinstitution, skole eller beskæftigelse, 4. sundhedsforhold og 5. fritidsforhold og venskaber). Der udvælges 1-3 fokusområder ud af de fem faktorer. Et fokusområde beskriver de områder, der er mest relevante at arbejde med de kommende seks måneder, og der opstilles SMARTE mål ud fra dette. I arbejdet med SMARTE mål opstilles konkrete, realistiske og målbare mål, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle udviklingsniveau. Vigtige elementer i denne forbindelse er at skabe klar og tydelig forudsigelighed på rammer og strukturer i forhold til organisering af børnenes dagligdag, kommunikationsstrategi, det sociale liv samt krav og aktiviteter. Således støttes barnet i at udvikle konkrete færdigheder og strategier. Hvordan arbejdes der med målene Myndighedsområdets handleplaner omsættes i udviklingsplaner, og der følges løbende op på det enkelte barn via effektvurdering. Opfølgningsmøderne følger kadencerne fra indskrivningstidspunktet og foreligger halvårligt frem til udskrivning. 13
14 Til opfølgningsmøderne deltager udfører, myndighed og pårørende. Her gøres status på de forgange seks måneder og de beskrevne SMARTE mål. Ligeledes indgås der aftaler om, hvad der skal arbejdes videre med de kommende seks måneder. Dette med udgangspunkt i en på forhånd udarbejdet udviklingsplan. Samarbejdet pårørende, udfører og myndighed imellem er en vigtig forudsætning for at kunne arbejde med de opstillende mål og scorer. Effekten måles i dialogen og udmøntes i en score på en 0-4 skala, som udover at tydeliggøre barnets udvikling/afvikling/stagnering også benyttes til at trække generelle statistikker. 9. YDELSE UDVIKLING AF DET SOCIALE ARBEJDE I Center for Specialpædagogiske Børnetilbud arbejder vi på at udvikle det specialpædagogiske arbejde. Dette sker i tæt samarbejde med myndighedsområdet og med brugerorganisationer og forældre. I Center for Specialpædagogiske Børnetilbud er der et kontinuerligt fokus på, hvordan indsatserne kan udvikles. Der er særligt fem områder, hvor vi arbejder med at udvikle vores indsatser: 1. ATLASS familieindsats Udgangspunktet er her at styrke familierne, så de i videst muligt omfang kan have barnet boende i familien eventuelt kombineret med aflastning. Sådanne indsatser er med til at forebygge eller udsætte egentlige institutionsanbringelser. Atlass Familie Indsats er et eksempel på et nyt tilbud, der er etableret. I dette tilbud kombineres specialpædagogisk støtte i hjemmet/nærmiljøet og koordinering til eksempelvis skole/klub med aflastning for at skabe en helhedsorienteret og tidlig indsats i familierne med sigte på at udskyde eller erstatte et mere permanent aflastnings- eller døgntilbud. Tilbuddet har sigte på, at familierne forstår egen stress både hos voksne og børn og får nogle copingstrategier til at komme ud af denne tilstand. 2. Netværk og medborgerskab Deltagelse i socialt liv på barnets præmisser vægtes højt for at understøtte dannelsen af netværk og kammeratskaber. Der er fokus på fortsat videreudvikling af samarbejdet med forældrene og netværk til de børn, der modtager et tilbud i Center for Specialpædagogiske Børnetilbud. Forældrene er de vigtigste personer i barnets liv, og de har en indgående viden om deres barn. Centret har en indgående specialviden om handicap. Begge former for viden skal løbende supplere og arbejde sammen for at give det mest optimale helhedsorienterede tilbud til barnet. Der holdes forældremøder, og der tilbydes etablering af forældreråd. Desuden inviteres forældrene til at deltage i forskellige arrangementer i løbet af året. Målet er, at familien indgår i en tæt dialog med tilbuddene. Centret tilbyder kurser til forældre med fokus på viden om deres barns handicap og metoder til at imødekomme barnets behov. 14
15 Flere aktiviteter tager udgangspunkt i, at børnene indgår i inkluderende fællesskaber ved hjælp af specialpædagogiske støttesystemer. Det kan være at deltage i aktiviteter i en idrætsforening eller deltage på festival, men det kan også handle om at lære at tage en bus eller tage ud for at handle. 3. Udeliv og matrikelløs aflastning Der er et tæt samarbejde med de skoletilbud, som børnene modtager. Samarbejdet sker i det daglige gennem tæt kontakt, kontaktbøger og brug af forældreintra. I forhold til samarbejdet om børnenes udviklingsmål, i relation til skoleområdet, sker dette gennem halvårlige konferencer med deltagelse fra Center for Specialpædagogiske Børnetilbud og den pågældende skole. Udviklingsmål i forhold til skole indgår endvidere i resultatdokumentationen for det enkelte barn. Centret har i samarbejde med Langagerskolen de sidste to år lavet matrikelløs aflastning og udeliv, hvor experiential learning har været omdrejningspunktet for aktiviteter i naturen. Experiential learning bygger på viden om, at deltagerne lærer gennem erfaringer. Måden læring opstår på, er ved at komme til nye erkendelser i en faciliteringsproces og derefter afprøve opgaven igen. Dette har man haft god succes med, selv om målgruppen generelt har udfordringer med erfaringsoverføring. I efteråret 2015 startes der en experiential learning uddannelse op, som udbydes til pædagoger og lærere på institutioner og skoler. 4. Akut funktion og ambulante tilbud På Stensagergården er der en akutfunktion til børn med udviklingshæmning. Der er ikke på nuværende tidspunkt en akutfunktion til børn og unge med udviklingsforstyrrelser. I et samarbejde med myndighedsområdet arbejdes der på at etablere rammerne for en akutfunktion for centerets samlede målgruppe. Akutfunktionen skal fungere som en midlertidig løsning, indtil der er fundet en mere permanent løsning. Muligheden for akut anbringelse skal ruste det samlede handicapområde til at kunne handle hurtigt og samtidigt have tid til at afsøge for, eller etablere, mere optimale tilbud indenfor den eksisterende tilbudsvifte i centeret. Der på Center for Specialpædagogiske Børnetilbud en række ambulante tilbud. Konkret er der tale om: Kursusforløb for forældre (Empowerments- og EarlyBird forløb) Udelivsture med deltagelse af både børn og forældre Rådgivnings- og vejledningsforløb for forældre Matrikelløst tilbud for kriminalitetstruede unge indenfor målgruppen Efterværnsforløb for unge indenfor Bøgholts tidligere målgruppe Hertil kommer Atlass Familie indsats, der er et forløb, der primært indeholder ambulante elementer, men hvor der også er indeholdt aflastningsweekends for børnene i de indskrevne familier. 5. Sundhedsfremmende indsatser CSB ønsker at sætte fokus på sundhed og sundhedsfremmende foranstaltninger. Det gælder både i forhold til medarbejdere og i forhold til børn og unge, der i kortere eller længere perioder bor på et af centrets tilbud. 15
16 Generelt er der fokus på kosten til børnene/de unge og til centrets medarbejdere. Sundhed og sundhedsfremmende foranstaltninger for medarbejderne er en integreret del af arbejdsmiljøarbejdet på centret. Udover det generelle arbejde for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, er der etableret forskellige sundhedsfremmende tiltag. Centrets medarbejdere har mulighed for at deltage i det årlige DHL stafetløb, og der er mulighed få betalt deltagelse i forskellige idrætsaktiviteter, eksempelis deltagelse i maratonløb og forskellige cykelløb (Flensborg- Viborg og Aarhus-København). For de af centrets medarbejdere, der har meget kontorarbejde, er der etableret ugentlige øvelser til forebyggelse af skader på skulder og arme, og der er mulighed for at deltage i pilatestræning ugentligt. Desuden tilbydes der dagligt frisk frugt. I forhold til børnene/de unge, så arbejdes der med udgangspunkt i den enkeltes potentialer og med sigte på at fremme livsglæde, livsduelighed og trivsel, hvilket er væsentlige forudsætninger for den enkeltes sundhed. Der er et særligt fokus på udelivsaktiviteter, og der er planlagt en øget indsats i forhold til barnets/den unges generelle sundhedstilstand. Sidstnævnte med udgangspunkt i Bo Vinnerljungs arbejde. 10. ORGANISERING STYRKET BORGERKONTAKT OG STYRKET SAMARBEJDE Familier, der modtager et tilbud i Center for Specialpædagogiske Børnetilbud, skal opleve en helhedsorienteret indsats på tværs af organisatoriske skel. Center for Specialpædagogiske Børnetilbud indgår i det arbejde, der laves på tværs med myndighedsområdet og Voksen-Handicapområdet med henblik på at styrke samarbejdet med forældrene på handicapområdet. Her er der et særligt fokus på overgange. Centret indgår også i arbejdet med sikre borgere, der klager, et svar inden for 24 timer. 11. RESSOURCER HØJT FAGLIGT NIVEAU OG GOD LEDELSE Centrets ledelsesmæssige udgangspunkt er frisættende ledelse og mulighedstænkning. Det betyder en høj grad af medarbejderinvolvering i strategiske beslutninger på centerniveau. Via ledelsesseminarer og organisationsdage arbejdes med at tydeliggøre rammer, forudsætninger og processer i forhold til at arbejde med frisættende ledelse. Lederudvikling Der er gennemført en ændring af ledelsesfunktionen i Centret, idet de hidtidige institutionslederstillinger er nedlagt, så afdelingslederne nu refererer direkte til centerchef. I forlængelse heraf er alle ledere i Centret i gang med et forløb med ekstern konsulentbistand, hvor der sættes fokus på det nye indhold i afdelingslederrollen. Kompetenceudvikling for medarbejdere Der gennemføres et kompetenceforløb for alle de medarbejdere i Centret, der endnu ikke har deltaget i Atlass kurset. Desuden samarbejder Centret med Region Midtjylland og Langa- 16
17 gerskolen om den årlige Aarhus Konference en særlig dag med fokus på Autismespektrumforstyrrelser og ADHD. Se mere på Læs mere om Atlass tilgangen her: Der er i centret fokus på at nedbringe sygefraværet. Arbejdsmiljøorganisationen er i gang med at analysere sygefraværet nærmere og herunder også sætte fokus på, hvad det er, der styrker nærvær og tilstedeværelse på arbejdspladsen. Der planlægges en større indsats i alle afdelinger ultimo 2015 for at sikre dialogen omkring og arbejdet med at reducere fravær Der arbejdes systematisk med mindfulness i centret. Ved træning kan opmærksomheden reguleres, så koncentrationsevnen øges. Mindfulness-træning er derfor en måde at træne bevidst nærvær, øve sig i at være til stede i nuet og styrke evnen til at være nærværende og accepterende overfor sig selv og andre. De øvelses- og træningsprogrammer der anvendes, er rettet mod at lytte til, forstå og imødekomme de signaler i menneskelivet, der udløser eller kan udløse stress. Mindfulness er et sæt af færdigheder, der øger evnen til at observere og regulere sig selv og opbygge et sundt mentalt helbred. Vi ønsker og tilbyder, at både børnene, de unge, forældrene og de ansatte får muligheden for at arbejde med at træne og være mindful. 17
CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNETILBUD
ORGANISATIONSGRUNDLAG CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNETILBUD Vi ser potentialer! FORORD Center for Specialpædagogiske Børnetilbud (CSB) er et center for børn og unge med handicap og deres familier.
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereKontrakt for. Agerbo
Kontrakt for Agerbo Center for Børn og Forebyggelse Børn og Unge 2013 1 Kontrakten beskriver rammerne for driften af Agerbo, Brændgårdvej 99, 7400 Herning. Derudover danner kontraktens mål- og evalueringsdel
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereFamiliecentrets virksomhedsplan 2015-2016
Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 INDLEDNING Om centret Familiecentret er Aarhus Kommunes myndighedscenter for udsatte børn, unge og familier. Familiecentret er forankret i Socialforvaltningen/
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereAtlass familie indsats
Atlass familie indsats Kvalificeret og specialiseret handicapindsats med støtte til familierne og børnene Et tilbud i CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNETILBUD FORORD Mennesker med handicap og deres familier
Læs mereVirksomhedsplan 2012 2013
Virksomhedsplan 2012 2013 F A M I L I E C E N T R E T Fleksibilitet Anerkendelse Metodeudvikling Information Ledelse Indsats Effektivitet Citrix Engagement Nærvær Trivsel Respekt Efteruddannelse Tæt samarbejde
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereVelfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141
Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereAnbefalinger for ADHD. -behandling på specialinstitutioner for børn og unge. Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling
ADHD Anbefalinger for -behandling på specialinstitutioner for børn og unge Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger for ADHD - behandling på specialinstitutioner for børn og unge Hæftet
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade
Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereBocenter Sydvest Virksomhedsplan 2015-2016. Version 20150603
Bocenter Sydvest Virksomhedsplan 2015-2016 Version 20150603 1 Om Bocenter Sydvest INDLEDNING Bocenter Sydvest dækker en bred vifte af botilbud til borgere med udviklingshæmning og med betydeligt og varigt
Læs mereJob- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen
Jesper Lund Aarhus, den 2. maj 2013 Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA ITALY
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereHøringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap
Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...
Læs mereVelkommen til Baunegård
Velkommen til Baunegård Om Baunegård Grupper Baunegård er et skole- og døgntilbud under Københavns kommune, Center for Børn med Handicap og huser til daglig op til 12 børn på døgn og yderligere 12 børn
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne
Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereFamilie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver
Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.
Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereSTU Greve Målgrupper 2014
STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke
Læs mereBedre forhold for børn og voksne med handicap
BUDGETFORSLAG FRA SF Bedre forhold for børn og voksne med handicap - Aarhus Kommune bruger langt færre penge på børn og voksne med handicap, end mange andre kommuner. Det kan Aarhus Byråd ganske enkelt
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereMålsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb
Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget
Læs merePsykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik
Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1
gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1 Forord I Gladsaxe Komwr vi tradition for at være på forkant med udviklingen ikke mindst på handicapområdet. Vi etablerede således bruger- og
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereFremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme
Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Koncerndirektionen E 1. Sammenfatning: I nærværende notat
Læs mereAfdelingsleder i Døgn Vest hos Center for Specialpædagogiske Børnetilbud
JOB- OG KRAVPROFIL Line Villadsen og Jesper Lund Aarhus, den 10.april 2017 Afdelingsleder i Døgn Vest hos Center for Specialpædagogiske Børnetilbud AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereLeder af Familieværket
Stillings- og personprofil Leder af Familieværket Syddjurs Kommune Januar 2016 Opdragsgiver Syddjurs Kommune Adresse Syddjurs Kommune Tingvej 17 8543 Hornslet 87 53 50 00 www.syddjurs.dk Stilling Leder
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereOdense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser
Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereADHD-handlingsplan 2012
Voksenhandicap ADHD-handlingsplan 2012 Socialforvaltningen Aarhus Kommune Niels Christian Grud 3. maj 2012 Baggrund Der har de senere år været en generelt stigende efterspørgsel efter tilbud på ADHD-området,
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs merefor helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi
Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...
Læs mereSkoleleder til Glostrup Skole
Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereKvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice
Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15
Læs mereDet generelle pædagogiske og administrative tilsyn. Tilsynsrapport 2010/2011
Det generelle og administrative tilsyn Tilsynsrapport 2010/2011 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Tilsynet skal ses som et redskab til dialog mellem tilsynsmyndighed og institution. Dette er for at
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereViborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg
Bilag 1 Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereINTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE
INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mere