Stemmehøring indblik i bøgerne:

Transkript

1 Stemmehøring indblik i bøgerne: Giv stemmerne mening. Metoder i arbejdet med stemmehørere. Marius Romme og Sandra Escher Stemmehøring - Fra offer til sejrherre et arbejdshæfte af Ron Coleman og Mike Smith - engelsk psykiatriområde I morgen var jeg altid en løve Arnild Lauveng (nordmand) selv tidligere skizofren med høre- og synshallucinationer og selvskadende adfærd Jan Tønnesvang (dansker), selvpsykologisk netværk, bruges til at definere vores relation og selvværd/selvtillid Udarbejdet af Birgitte Volkert

2 Hvor mange hører stemmer? Ca. 4% af befolkningen hører stemmer. I DK vil det sige ca mennesker. Heraf er kun 1/3 (66667) besværet af stemmerne og skal lære at arbejde positivt med stemmerne, så man lære at styre dem. Dvs mennesker lever godt med deres stemmer. Mange mennesker hører stemmer og er ikke diagnosticerede med en sindslidelse:) Alle mennesker har en indre dialog med sig selv

3 Jan Tønnesvang om mennesket Vi drives af narcissisme, ikke Freuds, men, Kohuts eksistensbestræbelse (dynamisk) på at opfylde behov og følelser, som med alderen bliver mere moden og refleksiv. Vi er 4 rettetheder, og skaber os selv vedvarende ved de erfaringer, vi gør i de 4 rettetheder. Selvhenførende rettethed: Se mig, som jeg er og rettethed mod selvhævdelse og -fremstilling Andethenførende rettethed: Vis mig, hvad jeg kan blive (selvobjekt; selvvalgt menneske, dyr, ting, kulturmanifestation el. idetradition man fordyber sig i) og rettethed mod nærværende betydningsbærende andre og andet, for at føle sig som et sammenhængende og meningsfyldt selv Mestrings- og refleksionsrettethed: Udfordre mig, som en medspillende modspiller, uden at knægte og rettethed mod mestring og kompetence (kritisk refleksion/handlekompetence) Fælleshenførende rettethed: Lad mig blive ligesom Jer og rettethed mod samhørighed og fællesskab med ligesindede.

4 Mennesket vil bruge os til spejling for betydningsbærende værdier og rettesnor; sætte grænser og fortælle, når det er egoistisk eller selvudslettende og danne det demokratisk. Han tilføjer, at man skal udfordre herredømmefrit og for det bedre arguments skyld til opløftende diskussioner. Jan Tønnesvang selvudvikling Vi personaler er: Objekter i hverdagen, og mennesket kan vælge os, som dets selvobjekt, dvs. ønsker at åbne sig og lære af os. (Derfor skal kontaktpersonen være selvvalgt). For at selvet udvikler sig kræves psykologisk ilt, som fås ved optimal frustration; når selvobjekter er åbne, fordomsfrie, afklarede og reflekterende og agerer medspillende modspillere, dvs. både giver tilpas mængde af empati (medspil) og tilpas frustration (modspil), ex. dialog om problemstilling/- løsning.

5 Jan Tønnesvang selvudvikling Man udvikles kun ved Optimal frustration = tilpas mængde af empati (at fordybe sig i og godkende den andens subjektive perspektiv som sandt) og tilpas frustration (problemstillinger - modspil). Derfor skal man tilstræbe et erfaringsnært sprog Der sker ingen udvikling ved: For meget empati = man behøver ik at anstrenge sig For meget frustration = man står af - resignerer

6 s Tønnesvang Jan.Selvet og de almenpædagogiske professionskompetencer.tønnesvang Jan m.f.(red.).vinkler på selvet.1. udg.,klim,2002 Jan Tønnesvang selvudvikling Selvobjektsteoriens krumtap er tilværelseskompetence i relationer mellem mennesker, og at læring (kvalifikation) og selvdannelse (selvbestemmelse) er indbyrdes forbundne momenter i udvikling af kvalificeret selvbestemmelse. Han siger, at vi personaler er en indvendig forbundet del af menneskets potentielle lære- og udviklingsprocesser. Derfor er vores faglighed central for menneskets læring. Vi skal være i narcissistisk balance (refleksivt modne), og kunne bruge os selv som arbejdsredskab. Professionskompetencen er knyttet til menneskers tilværelseskompetence; kvalificeret selvbestemmelse og livsduelighed. s Hansen Jan Tønnes.Læreren møder eleven.krogh-jespersen Kirsten m.f.(red.)læreren i tiden.klim,1997 s Hansen Jan Tønnes.Selvpsykologi som grundlag for forståelsen af pædagogiske samspilsrelationers psykodynamiske dimensioner.axel Erik m.f.(red.)virksomhed, Viden, Læring.Aarhus Universitet,1999

7 Mindst 3 måder, at stemmerne har relation til livshistorien på Historisk forbindelse, dvs. et traume fra tidligere, socialt eller følelsesmæssigt Psykodynamisk forbindelse, dvs. kriser og truslen fra punkt 1 synes at komme udefra og ikke indefra Metaforisk forbindelse, dvs. forbindelsen mellem høreren og stemmerne er metafor for, hvordan høreren reagerer på omverdenen.

8 At lære at håndtere stemmerne er en individuel proces, som ses i 3 faser Forstyrrelsesfasen Organiseringsfasen Stabiliseringsfasen

9 AT ANALYSERE STEMMERNE

10 FORSTYRRELSES-FASEN Man er overvældet og forvirret over at høre stemmer. Man er endnu ikke selv i stand til at tale om stemmerne. Begynd samtale om stemmerne at hjælpe med at nævne det unævnelige! Interviewet kan fortages her. (Jeg vil mene, at interviewet først skal ligge, når høreren viser organiseringsfase-tegn, fordi de modsiger sig selv, da de siger at høreren ikke er i stand til at tale om stemmerne) OBS: Når man begynder at arbejde med høreren og stemmer, er det klart, at der kommer en reaktion..se Det ka stemmer ikke li - dias Vægten i behandlingen Angsthåndtering forstå og tage højde for angsten Tilbyde information og sundhedslære - kost Afprøve medicin Tilbyde støtte til hører og familie

11 3 vigtige citater Det største problem er ikke at høre stemmer, men derimod at håndtere dem Stemmerne er en forsvarsmekanisme og opstår oftest, fordi sociale oplevelser er for voldsomme til at takle følelsesmæssigt på andre måder Vi hjælper med at vise vej, give håb og motivere, eje stemmeoplevelsen og få venskaber i det tempo høreren kan rumme!

12 Vigtig information til høreren - giver håb om bedring recovery At fortælle høreren, at deres stemmer er virkelige for dem og anerkende det (rettethed mod sig selv og åbning for selvobjekt retthedhed mod os som sparringspartnere - vejen mod organiseringsfasen). At fortælle, at al udvikling foregår i en bølgekurve, hvor der er op og nedture. Med tiden får man metoder til at takle nedturene. Det er bedre at forsøge at gøre noget end slet ikke at forsøge Sådan har alle mennesker det (r mod mestring). At fortælle høreren, at der er 4 % hørere og 2/3del lever godt med deres stemmer, fordi de lytter til dem med kritiske ører og blander sig i dem. At den sidste 1/3del kan blive bedre til at takle deres stemmer.. (r mod mestring og samhørighed) Alle mennesker har en indre dialog med sig selv (rettethed mod samhørighed) Alle mennesker har alle følelser, så de er ok at have og snakke om det kan man bruge personale og tætte relationer til!

13 Mestringsstrategier fra Stemmehøring Ting der afleder dig, ex. Hobbyer Være sammen med venner Motion/sundhedslære - kost Overdøve stemmerne, ex. spille musik (pas på hørelsen) Metoder til at ændre dine tanker og tankemåder Tillade positive stemmer Strukturere din tid dvs. planlæg Give dine stemmer tid Efterprøv nogle af dine overbevisninger hvad er virkeligt? Ændre nogle af dine vaner Undgå stress Skriv dagbog Snakke med venner Belønne dig selv med noget lækkert Svare stemmerne igen Tage ordineret eller anden medicin Bruge ørepropper

14 ORGANSERINGS-FASEN Stemmehøreren er nu mere vandt til stemmerne og søger efter måder at håndtere dem på, og opnå mere indsigt i stemmernes personlige betydning. Ideer til en konstruktion (information) udarbejdes sammen med høreren: hvilke dele af stemmeoplevelserne behøver opmærksomhed? Terapi og vejledning Diskussionsgrupper eller selvhjælpsgrupper

15 OBS Interview - selvhjælpsgrupper Jeg mener, at det er en go ide, men da recovery er en individuel proces, kan det være problematisk, at bruge faste interviewskemaer, fordi ex. arbejdsbogen indeholder alle 3 faser, og måske er høreren kun nået til 1. Fase! Efter snak med psykolog Søren BS, som også har denne bekymring, kunne man måske bruge arbejdsbogen på den måde, at man udfylder den i etaper, alt efter hvor høreren er i sin proces. Den starter med, at man skal finde sine drømme Søren sagde også, at det i selvhjælpsgrupper kan være et problem, at man inspirere hinanden så meget med stemmer, at en hører begynder at høre flere stemmer i stedet for færre!

16 Mestringsstrategier - korttid Høreren kan øver sig i: At svare stemmerne At tilegne et bestemt tidsrum til stemmerne At sende stemmerne bort i en bestemt periode At skrive ned, hvad stemmerne siger og ønsker At undersøge, om det stemmerne siger er sandt At sætte grænser for stemmerne At udsætte deres ordre At erstatte bestemte ordre og lære at udtrykke vrede At komme stemmerne i forkøbet At tale med nogen om stemmerne Det er i orden, at nye mestringsstrategier er længe om at virke. Måske virker de først efter mange gange, man har øvet sig

17 Udvalgte ex. på en ABC om stemmehåndtering fra bogen Stemmehøring. Accepter stemmernes realitet Bryd gennem offerrollen Udvikle coping-strategier, der passer dig Gå i dialog med dine stemmer Find en selvhjælpsgruppe Hjælp andre ved at dele dine oplevelser Lev dit liv ikke din etiket Skab rum til dig selv Ej dine stemmer Beløn dig selv, når noget lykkes Man må kæmpe for sejre hårdt arbejde at bestemme over stemmerne Du træffer dine beslutninger, ikke stemmerne Ram dine negative stemmer ved at vinde kontrol over dem

18 Stemmer kan ik li /blir særlig vanskelige: De kan ikke klare hørerens selvkærlighed og selvaccept hørerens selvomsorg hørerens selvrespekt Når hører og andre mennesker forener sig i solidaritet imod dem Når man udfordrer deres sensationer med facts At høreren kræver sin personlige magt tilbage, underminerer deres magt i forhold til skyld og frygt Derfor er det hårdt arbejde at nå selvmestring af stemmerne!

19 Interviewguide fra Giv stemmerne mening Oplevelsens art, ex. Hvad oplever høreren? Er det kun stemmer? Hvor kommer de fra? Egen eller andres stemmer? Stemmernes karakteristika?, ex. Hvor mange?, Hvor ofte?, Køn? Hvordan? Etc. Stemmernes udviklingshistorie, ex. Hvornår første gang? Skete der noget specielt? Hvad udløser stemmerne? ex. Steder, situationer, aktiviteter, følelser, etc.? Hvad siger stemmerne? ex. positive stemmer? Negative stemmer? Hvilke emner, temaer el. mennesker taler stemmerne om?

20 Interviewguide fra Giv stemmerne mening Hvordan forklarer høreren, hvorfor stemmerne er der? Hvilken indflydelse har de på den daglige funktion? Relationens balance? Styrer høreren eller stemmerne? Hvordan håndterer høreren dem? Copingsstrategier Barndomsoplevelser? Behandlingshistorie? Socialt netværk? Spørgsmål? (se adopefil, som også ligger i stemmehørermappen)

21 Stemmehøring et interviewarbejdshæfte til høreren. Arbejdsbog, der er koblet til Giv stemmerne mening Den er super, fordi stemmehøreren kan bearbejde sine stemmer ved egen besvarelse af bogens spørgsmål, og arbejdsbogen bliver herved hørerens selvskrevne livshistorie som hører. Os almindelige personaler kan gøre det sammen med høreren Bogens 3 dele: Forståelse af oplevelsen Organisering af oplevelsen Accept af stemmerne og at lære at leve med dem

22 Rapport Efter interviewet laver man ifgl. G.s.m. en rapport men det synes jeg er for omfattende, så det medtages ikke her. Måske kan livshistorien fungere som en slags rapport - en sammenfatning af interviews med høreren? Man kan sige, at det er psykiatriens fagfolk, der laver Rapporten og dykker dybere ned i forklaringen og baggrunden til stemmerne. Det daglige personale har den tætte relation til høreren og interviews kan med fordel gøres sammen med personalet, og specielt, hvis man bruger arbejdsbogen Stemmehøring til det. Så kunne samarbejdet mellem personale og psykolog/psykiatri være ud fra arbejdshæftet

23 Mestringsstrategier middel varighed Normalisering: at afmystificere og normalisere det at høre stemmer for stemmehøreren. Fokusering: at fokuserer bevidst på bearbejdning af stemmerne Påvirkning af forestillinger: at hjælpe med at få høreren til at kunne ændre sin egen holdning til, hvad stemmen forventes at betyde følelsesmæssigt Udbygning af coping-strategier: at øves sig i at styre stemmerne yderligere At genskabe livet: at opnå kontrol over stemmerne En social-psykiatrisk interventionsramme: at opnå mere klarhed over, hvad stemmerne er et symptom på

24 AT ANALYSERE STEMMEN

25 STABILISERINGS-FASEN Angsten er mindre - fordi stemmerne vurderes som tilhørende høreren, og høreren har kontrol over stemmerne. Hovedopgaven er at løse dagligdags problemer i forbindelse med at høre stemmer. Identitetsfølelse øges yderligere: Anerkend social afmagtsfølelse Genopbyg socialt netværk og større uafhængighed Konstruktionen (informationer) drøftes med høreren med stor varsomhed. Drøft først følelsers indflydelse på tanker og handlinger, før man snakker forbindelse mellem et traume og stemmer. Obs. Måske har stemmehøreren sin egen konstruktion! Høreren kan altid vælge til og fra!

26 Hvad er en konstruktion? En opdagelsesrejse i stemmens rolle! Analyse af forholdet mellem at høre stemmer og personens Livshistorie, for at give mening til stemmerne! Hovedformål er at afklare: Hvem repræsenterer stemmen? Hvilke problemer repræsenterer stemmen? Konstruktionspunkter: stemmens identitet, ex. hvem, hvor gammel, attitude karakteristika og indhold, ex. krævende, forbydende, mishandlende, diktatorisk historie episode: hvornår oplevedes stemmen? de udløsende faktorer og indflydelse: hvornår er stemmen der? Hvornår mest ond? Følelsen ved stemmen ligner noget tidligere oplevet? barndom/ungdom: Er stemmen fra barn- eller ungdom?

27 Ex. på indledende samtale/trialog med stemmen: Vil du tale med mig? Hvem er du? Har du et navn? Er du en mand eller en kvinde? Er du en person eller et andet slags væsen? Hvor længe har du været hos høreren? Hvornår kom du ind i hørerens liv? Hvorfor er du i hans liv? Hvad rolle spiller du i hans liv? Hjælper du eller skaber du problemer? Hvorfor taler du til høreren? Hvordan vil du beskrive den person du taler til? Trialog med stemmen fra arbejdsbogen s Høreren har selv svært ved at tale med stemmen, så personalet kan gå i dialog med stemmen, for at give indblik i stemmen og give hjælp til selvhjælp til høreren.

28 Mestringsstrategier lang sigt Rehabilitering: at genvinde social position og personlig Værdighed Vigtigheden af tætte relationer

29 Arnild Lauveng I morgen var jeg altid en løve Man kan med fordel læse hendes personlige skildring om at være skizofren og komme sig. De ting hun kommer ind på dokumenterer, hvad Coleman og Romme er nået frem til som vigtige Af mulige årsager til sin skizofreni nævner hun, at hun som barn ubevidst selv valgte ikke at vælge.. Og hendes far døde Hun uddyber vores rolle og diskuterer empati og tilpas frustration

30 I morgen var jeg-følelser kan deles Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Psykiatrien fratog hende alt det unge gør: kammerater, mobiltelefon, pc, at ringe til nogen, når man vil etc., så tomheden indeni blev bare værre. Hun blev medicineret, men ingen talte med hende om stemmerne, selvskadende adfærd etc. Og rotterne, kaptajnen, ulvene, at spise glasskår og tapet etc. var skam virkelige. Ikke selve høre-eller synsoplevelsen, men følelserne for opleveren kan deles! Det havde hun brug for at tale om og bearbejde, som en reel og vigtig oplevelse, og da det skete, var det nemt at forstå sammenhængen.

31 I morgen var jeg-fra handling til ord Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Tomheden var enorm den selvskadende adfærd var et forsøg på at reducere dette tomrum at give udtryk for en smerte større end ord at få kontrol på det ydre plan, når alt var kaos el. tomt indeni en måde at vise verden på, at man har det dårligt og har brug for opmærksomhed og tale om følelser at overdøve den indre smerte med ydre smerte Det blev brugt til håndgribeligt bevis på, at hun levede Temaer som krav, mestring, selvfølelse og værdi, kampen mellem stilhed og problemer og angsten for livet og døden blev udkæmpet via billeder (ulve) og handlinger (glasskår). Først ved at få sat ord på, kunne denne kamp foregå mere stilfærdigt uden ulve og glasskår.

32 I morgen var jeg plads/tid Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Det kræver plads og tid at rumme tolkning af oplevelserne indeni Plads, der skabes ved over en periode at få mulighed for at udforske sit liv og sine sandheder sammen med en interesseret, støttende og tryghedsskabende rejseledsager, der kun bruger viden om oplevelser til udforskende spørgsmål og ikke facit virkelig at se personen ikke sygdommen! Tid til at have sine drømme, historie, indsigt i krav til sig selv Symptomet ejes af den, der har det, og det er kun den, der kender facit på tolkningen! Da hun først selv valgte at fortolke årsagerne til sine stemmer, forsvandt de rimeligt nemt.

33 I morgen var jeg empati/hjælp Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Det er ikke nok kun at udvise empati. Ved totalt selvstyring kan man miste orienteringen i kaoset! Tilpas frustration er en aktiv hjælp til at se, hvad man gør og vise alternative mestringsstrategier, som man ikke selv kan se og undervisning til at forstå kaos (s.44) Men svær balancegang Hvis personalet havde forstået og hjulpet med tapetspisningen etc. ved at skabe en mere indholdsrig dag, havde det nok ikke hjulpet på det tidspunkt, men det havde gjort dagene bedre! På lang sigt, havde bedre dage måske været begyndelsen til et lidt bedre liv! Så en person, der er rimelig konstant i kontakten, og som udviser interesse, tryghed, omsorg og snakker følelser er central

34 I morgen var jeg ord/handlinger Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Man kan bruge høre-syns- og selvskadende oplevelser til at forklare mangel på initiativ til at deltage i omverdenen Man kan også bruge dem som undskyldning for ikke at gide ex. gøre rent! Det var bedre at lære ordene, at have lyst til eller ej! Symptomer kan ses som svar på aktuel livssituation, og hvad personen har lært der virker eller ej, men det forstærker at føle sig skamfuld. Det farlige er ikke, om man får sin vilje, men at sproget mister sin reelle betydning, og man lære ikke, at sætte de rigtige ord på følelser.. jeg gider ikke, bliver til, at der er mange ulve lige nu!

35 I morgen var jeg ønsker/mestring Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Vi skal sætte de rette ord på, når man bruger symptomer som undskyldning, ex. ikke at have lyst til.. Etc. Så, sig: tror du ikke det handler om, at du ikke har lyst til? Lære at håbe og ønske igen. Det er dejligt at sige rent ud, hvad man har lyst til eller ej, når det så også med sikkerhed bliver respekteret! At blive hørt, set, have kontrol over følelser og føle mestring af eget liv skaber bedring For at skabe et fuldstændigt liv, har man brug for hjælp i starten.

36 I morgen var jeg -værdige relationer Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): At skabe venskaber kræver noget andet end sygdom at tale om! Menneskelige aktiviteter kan alle tale om Vi er mennesker i relationer, derfor skal vi se på relationerne. Man skal kun roses for noget som er godt, eller hvis man virkelig ser godt ud! For at vise, at man kan opfører sig som menneske og ikke syg, har man brug for muligheden for at vise det. Man skal behandles som et ligeværdigt menneske og ikke skizofren med symptomer og sætte porcelæn på bordet, selvom man kan skære sig på det.. At deltage i fællesskabet er central! Man har brug for, at kunne besøge sin familie

37 I morgen var jeg - håb Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Vi skal hjælpe med at se sig selv som rask i morgen! Vi skal turde stille højere krav end blot rask med symptomer! og afhjælpe Rosenthal-effekten - stigmatisering! Vi skal tro på evnen til udvikling, uddannelse og arbejdsiver fremtidsdrømme uanset, hvad vi tror er realistisk! Vi ved ikke, hvad et menneske i bedring eller rask kan præstere! At bruge samtale om noget konkret, faktuelt etc. til, at flytte fokus fra hallucinationerne til virkeligheden! At samtale/diskutere konkrete ting gør til ligeværdigt menneske Ingen følelser er farlige, men det kan handlinger være derfor snak om følelser!

38 I morgen var jeg magt/respekt Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Magtmisbrug eller selvbestemmelse At tvinge medicinen ned fremmer modstand At have en snak om, hvorfor man synes medicinen skal tages, gør, at det bliver relationen, der fremmer indtaget og ikke magten At få lov til at give noget, og ikke altid modtage er central f.eks. hvis du tager medicinen, gør du det lettere for mig, og man kan bruge tiden til at snakke og hygge sig med aktiviteter at virke oprigtig og ærligt interesseret i relationen Rigtige jobs frem for fiktive aktiveringstilbud = rigtigt menneske Rigtigt menneske med et navn frem for betegnelsen syg

39 I morgen var jeg magt/respekt Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): At sige undskyld, når man som personale kan se, at man har fejlbedømt situationen! At vise ligeværdig respekt At skærme fra nysgerrige blikke, når der opstår tvangsindlæggelser, og gøre det på en rolig og stille facon uden råberi og med rolige hænder At undlade at grine og gøre nar ad en, når man er syg og ter sig anderledes At undlade at true med.. hvis man ikke stopper, så spændetrøje, skal ikke være en straf, men en hjælp At huske at fortælle, hvad der skal foregå, ex. første gang man tvangsindlægges, fordi man bliver bange for, hvad der skal ske

40 I morgen var jeg magt/respekt Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Man skal have lov til at komme ud, selvom man kan stikke af Det handler om at lytte og sige venlige ord til den, der er syg, for at opbygge tillid, som gør, at man kan styres med venlige ord og handlinger, når man er mest syg og har brug for støtten. Når man er allermest psykotisk, kan man ikke regne med sig selv, så derfor er det specielt vigtigt, at man kan regne med hjælpen, når man selv er angst og vred en rolig stemme, venlige øjne, klare beskeder. Tvang kan bedre accepteres, hvis man har forsøgt at samarbejde, informere og udvist respekt undervejs. Selvfølelsen tager ikke så stor skade efterfølgende, der er fortsat håb og værdighed.

41 I morgen var jeg skizofreni er? Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Kliniske tolkninger, hvad kan man bruge dem til? En hån! Det opleves som at få en dom, og hvis man følte sig syg i forvejen, så forstærker diagnosen det! Men man får sat ord på sådan, som man har det. Man er ikke ond, men syg! Skizofreni er karakteriseret ved nedsat social funktionsevne herunder vanskeligheder med at etablere og opretholde interpersonelle relationer, problemer med at arbejde eller fungere i andre instrumentelle roller og manglende evne til at tage vare på sig selv, f.eks. gennem dårlig eller manglende hygiejne. Generelt er de skizofrene kendetegnede ved fundamentale og karakteristiske ændringer af tænkning og perception og af følelser, der er upassende og afladende

42 Symbolske handlinger, ex. at tegne en cirkel af blod, som først kunne forlades, når stemmerne gav lov I morgen var jeg mennesket bag Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Hvad med tankerne og følelserne - mennesket bag, og de indre og ydre ressourcer? Livet opleves indefra som: En enorm gråhed, tomhed, tilbagetrækning og ændrede sanseoplevelser Verden mister sine farver man er bange, trist, vred og fortvivlet Man er bange for, at man er død..eksisterer jeg eller fantasi? Stemmehøring, synsoplevelser, latter - når man skulle græde, ordstrømme - som ingen forstår

43 Alle kan være rigtige og nyttige men den 1. er vigtigst! Når man får hjælp til det, bliver symptomerne fremover anderledes at takle selv I morgen var jeg indfaldsvinkler Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Symptomer kan opfattes som (hvis de ikke er dem, der påvirker tankemønstre og opfattelsen): Meningsbærende sprog fortolke sammenhæng mellem ex. ulve og ulvetider Bedrøvet og berøvet sprog se på livssituation og kommunikationsmuligheder Det, der er tilbage, når alt andet er gået tabt, en ensom musvit og en hjælpende ulv

44 I morgen var jeg samarbejde Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Et godt samarbejde kræver forståelse, fokus på ressourcer, personlig livssituation og hvilepauser for at styrke selvbilledet Det er ikke at kommandere eller herse med! Både konkrete handlinger og udsagn kan misforstås og gør samarbejdet og relationerne vanskelige man ønsker at samarbejde, men har svært ved at tolke omverdens signaler: Tolkning af virkeligheden kan være metaforisk, ex. når personalet sætter sko med snørebånd, så er det en hentydning til, at være selvskadende. Når man så gør klar til det, bliver personalet vrede, angste etc., og man bliver selv forvirret/vred, fordi man har misforstået verden og andres intentioner!

45 I morgen var jeg tanker/følelser Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Skizofreni påvirker formen tanker og følelser bliver udtryk i, men det er fortsat samme indhold man ønsker fortsat liv, udvikling, vækst, en go hverdag for sig selv og sine kære, forståelse, tryghed, fællesskab. Som skizofren skal man blot anstrenge sig lidt mere, for at kunne det, fordi formen er ændret man har fortsat interesser, hobbyer og ønsker! Selv utopiske drømme skal høres og tros mulige, samtidig med, at man sammen planlægger sikkerhedsnet undervejs! Hvis familien også hjælper med det, er det godt! Klinisk tolkning har fokus på formen og kun lidt på indholdet! Det siger intet om årsager, anbefalet behandling og prognoser om bedring!

46 I morgen var jeg terapi/forandring Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Terapi er forandring at overtage ansvaret for sit liv og indse, at man har et valg - tid, tryghed, rum og mulighed Det er godt at personalet er forskelligt, da hver faggruppe kan hjælpe forskelligt I værksteder skal man ikke analysere sig selv, der er fokus på det, der er muligt..at være her og nu og lave virkelige ting! (Tønnesvangs ting )Ture til biblioteker, biografer etc.,. praktikplads og bofællesskab eller egen bolig? Personalets vedvarende tro på en bedring, selvom den lader vente på sig, gør, at man vil holdes i live! Forandring og indsigt er en proces, der skal udvikles indefra sammen med nogle, der tør rumme alle følelser og er der, uanset hvad!

47 I morgen var jeg at flyve Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Arnilds tekst på værelset: Det er kun fugle i bur, der længes. Frie fugle flyver En personale startede hver vagt med at stå på et ben og flyve med armene i et minut. Hun sagde, at hun fløj lidt for Arnild, fordi hun savnede at flyve. Hun viste Arnild, at hun så hende, at hun accepterede hendes drømme og måde at udtrykke sig på og ønskede at hjælpe med, at holde drømmen i live.

48 I morgen var jeg medicin Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Det er godt til at dæmpe angsten, hallucinationer, selvskadende adfærd, etc., så man magter at komme videre i livet Men det kan også sløve, så man ikke orker at komme videre, ikke orker at stå op, ikke orker at gøre rent, etc., ikke orker at være aktiv og kreativ, ikke orker at tænke og ikke kan tænke klart. Det kan ødelægge finmotorikken, så man har svært ved at skrive, tegne, bruge grydelapper, snøre snørebånd, etc. og grovmotorikken, så man ser underlig ud eller gør ufrivillige bevægelser Det bliver man bedrøvet og bange over, når hjernen og kroppen Ikke virker, som de plejer, og ingen fortæller, hvorfor det er sådan. Man kunne skabe et aktivt samarbejde med brugeren og prøve anden medicin - mindre bivirkninger el. dosissænkning.

49 Terapi som parallelproces til livet - at snakke løbende om, hvad der virker, hvad der ikke virker og løsningsforslag troen på at lykkes at nogle drømme opfyldes, og andre ikke gør at det tager tid, før mennesker tror på, at man bliver rask stigmatisering og diskrimination i det virkelige liv Terapeuten skal være professionel og ikke privat I morgen var jeg plan for livet Om medspillende (empati) modspillere (tilpas frustration): Det første er at planlægge mål: Hvor vil man hen? Det er ikke vores realistiske mål, men derimod hørerens mål, uanset om de er realistiske eller utopi! Dog med delmål for at nå det overordnede ud i fremtiden, reserveløsninger og alternative forslag. Det er motivationen, det handler om, for at kunne og ville flytte sig! Vi skal motivere, støtte og fin- og omjustere i processen mod målet!

50 Summa summarum Det handler om at give tid og ro og lytte til høreren eller den selvskadende etc. så de selv vil videre - at arbejde med sig selv håb om recovery og at have drømme for fremtiden er centrale Vi skal give rum til at være mennesker, som alle andre via hyggeligt, sjovt samvær og aktiviteter, som giver en bedre dag Vi skal være der til masser af empati se dem, snakke med dem og hjælpe med at sætte ord på alle følelser, de er lukket inde med, hjælpe med at håbe og drømme Vi skal være 100% tilstede, når de magter det, og gøre en aktiv indsat for, at de har lyst til at magte det (tilpas frustration) Vi skal turde snakke om alle følelser, også de ubehagelige, fordi det er det, de ikke selv magter!

51 Summa summarum Vi har den daglige kontakt og har mulighed for, at skabe en tæt relation som døråbner til følelserne Psykologer er dem, der har ekspertise til at arbejde dybere med stemmerne, selvskadende adfærd, etc. og åbne for årsagen Samarbejdet psykolog/os kunne være ud fra arbejdshæfter om stemmehøring, selvskadende adfærd, recovery, etc., hvor den sindslidende er aktiv del i dette samarbejde, hvor arbejdshæftet opdeles efter, hvor høreren, etc. er. Psykiatrien giver midlertidige pauser fra det virkelige liv til snak om følelser, stemmer etc. og doserer medicin! De 3 bøger og Jan Tønnesvang giver indblik i, hvad der foregår på det indre/ydre plan i mennesker og konkretiserer forholdet imellem empati og tilpas frustration, specielt Lauveng, velvidende, at vi gør begge dele hele tiden. Så kan man håbe på, at vi bliver bedre til, at gøre det rigtige i en given situation

52 Recovery Et nyt perspektiv i psykiatrien, Stikord fra bogen : Ron Coleman, PsykoVision Recovery er en personlig konstruktion defineret af personen selv Recoveryrejsens trædesten og rekonstruktion Andre mennesker som plan- og korttegnere at lytte, tro på og guide/udforske/ arbejde sammen via personaler eller selvhjælpsgrupper..har go argumentation for selvhjælpsgrupper med og uden personale Selvet mennesket er selv byggestenene til recovery det kræver selvtillid, selvagtelse, selvårvågenhed og selvaccept - At tage sin selvbestemmelse tilbage Egne valg - at vælge at holde op med at have ondt af sig selv og begynde at leve igen og tage ansvar for egne beslutninger og de fejl man begår Ejerskab at vedkende sig sine egne oplevelser uanset, hvad de end måtte være Der er en masse kritik af den engelske psykiatri og hvad recovery ikke er!

53 Kohut - Om selvværd/-tillid Fra Kohut Selvobjektsoverføring: Vi har et behov for at idealisere og spejle os i andre, og det er en del af Kohuts narsissisme, hvor den grundlæggende motivation findes i individets stræben efter fylde, helhed, vitalitet og harmoni via selvobjekter. Man tager for givet, at der er selvobjekter til, og de er som oxygen. Man kan ikke leve uden. Hvis behovet for modne selvobjekter ikke opfyldes, og der sker svigt, kan man reagere med tilbagetrækning, uforsonelighed eller symptomdannelse. Derfor fungerer vi som restauratører af selvet. Vi kan også opleves som svigt, når vi er uopmærksomme, har ferie etc. Reaktionen kan være alt fra tavshed til aggression. Hvis svigtet ikke er for stort, og man i forvejen har opbygget en god selvobjektsrelation (tilknytning), vil der ske en Forvandlende internalisering, fordi vi giver optimal frustration. Han/hun vil kunne bruge det idealiserede og spejlede og gøre det til sit eget og er herved selvrestaurerende.

54 Kohut - Om selvværd/-tillid Det tripolære selv kerneselvet udbygges løbende, som en samlet kerne ud fra et rimeligt empatisk kompetent selvobjektsmiljø mulighed for forandring via dialog. (Kohut har egentligt kun et bipolært syn på selvet, hvor Tønnesvang har udbygget det til de 4 rettetheder) Det gradiose selv verdens midtpunkt afhængigt af opmærksomhed og bekræftende svar fra omgivelserne på det selvet har på hjertet. Ved svigt her kan man reagere med ønske om sund selvhævdelse eller narsissistisk raseri.. Hævn, etc. Man kan se tegn på ganske urealistisk selvforståelse og ønsker til omverdenen. Det idealiserende selv at blive holdt oppe af noget større end en selv føle tryghed og tillid, stole på, læne sig op ad en forvalter af kundskab, normer, idealer, men samtidig med brug af tilpas frustration! Det tvillingsøgende selv en tilsvarende anden bekræfter selvet med sin lighed og ligeværd. Herved forankres vigtige dele af mig selv. (Denne del er tilføjet af andre efter Kohuts død)

55 Kohut - Om selvværd/-tillid For modning og udvikling af den lidende narsissistiske sektor af personligheden nævner Kohut symptomlindring, øget livskvalitet, anerkendelse af vores dødelighed. 4 egenskaber fremhæves som vigtige: Kreativitet kan frigøres, hvis ambitioner bliver mere realistiske, forbundne med leg og løsrevne fra skam Øget evne til empati, så man forstår sig selv og andre i mellemmenneskelige interaktioner bedre Humor indebærer frigørelse fra det gradiose gravalvorlige, så man kan se sig selv og andre i overraskende nye og forsonende synsvinkler Visdom er nært knyttet til humoristisk sans og accept af dødelighed. Psykisk helse er evnen til at omgi sig med selvobjekter og kunne holde på dem balance imellem at gi og ta.