Grønt regnskab. Miljøberetning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab. Miljøberetning"

Transkript

1 Grønt regnskab Miljøberetning Kalvebod Miljøcenter 2010

2 Basisoplysninger Navn: Kalvebod Miljøcenter (KMC) Adresse: Selinevej 2, 2300 København S og Prøvestenen, B-vej 6, 2300 København S Dette grønne regnskab dækker miljøforholdene på Kalvebod Miljøcenters lokaliteter på Selinevej. I 2010 har der ikke været aktiviteter på Prøvestenen. (Erhvervs- og Selskabsstyrelsens DIV numre: Selinevej: DIV Prøvestenen: DIV ) Telefon: Selinevej: Prøvestenen: adresser: Hjemmeside: Kontaktperson: alvebodmiljoecenter.aspx Jens Nejrup CVR-nr: Branchebetegnelse: Generelle offentlige tjenester P-nr: Selinevej: Branchebetegnelse: Behandling og bortskaffelse af ikke farligt affald Prøvestenen: Branchebetegnelse: Behandling og bortskaffelse af ikke farligt affald Ejerforhold: Tilsynsmyndighed: Kalvebod Miljøcenter er en del af Center for Miljø i Københavns Kommune Miljøstyrelsen Roskilde Listepunkt: Hovedaktivitet: Listepunkt K 105. Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald (i). Deponering af forurenet jord samt drift af depoter 2

3 Væsentlig biaktivitet: Recipient for direkte udledning af perkolat: Antal ansatte pr. 31/ : Ingen På Selinevej ledes perkolatet fra Nordre pumpestation via Nordre Landkanal til Sluseløbet syd for Sydhavnen. Fra Prøvestensdepotet ledes perkolat til Øresund. Fra KMC syd udledes grundvand og perkolat til Kalvebodløbet. 16 personer. Tilslutningstilladelse til offentligt spildevandsanlæg: Vi udleder ikke perkolat fra depoterne til offentligt spildevandsanlæg. Sanitært spildevand afledes via det offentlige kloaksystem. 3

4 Indhold 1. Miljøgodkendelser Ressource- og miljømæssige forhold KMC s 9. Grønne Regnskab Læsevejledning Ledelsens redegørelse KMC s væsentligste miljøpåvirkninger KMC s Miljøpolitik Eksterne samarbejdspartnere og indkøb af maskiner Arbejdsmiljø på KMC Oplysninger om miljøforhold Sådan overvåges vores miljøpåvirkninger Forbrug af el, vand og varme Elforbrug Vandforbrug Forbrug af diesel Udledninger til luft fra vores dieselforbrug Sammenligning af vores ressourceforbrug Vores ressourceforbrug fordelt på år, typer og forbrugssted Vores udledning af væsentlige forurenende stoffer Volumen af røggasser, spildevand og perkolat Affaldsproduktion og -håndtering Støj, støv og lugtforhold Resume af egenkontrol

5 1. Miljøgodkendelser Godkendelse Godkendelse i henhold til 33 i bekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994 af Lov om miljøbeskyttelse af støjvolde, tværvolde og specialdepot for lettere forurenet jord på Kalvebod Miljøcenter 24. juli 1996 Vedrørende vilkårsændring i miljøgodkendelse af 24. juli 1996 for Kalvebod Miljøcenter, Selinevej 2, 2300 København S juni 2000 Miljøgodkendelse af deponeringsanlæg til forurenet jord på den nordlige del af Kalvebod Miljøcenter, Selinevej 2, 2300 København S - 3. marts 1999 Miljøgodkendelse af anlæg til klassificering og deponering af forurenet jord på den sydøstlige del af Prøvestenen juni 2000 Godkendelse ufornødent for støjvold på Prøvestensdepotet - januar 2008 Miljøgodkendelse af depot for forurenet jord på Kalvebod Miljøcenter (KMC syd) - april 2009 Vilkårsændring til Miljøgodkendelse for KMC-Syd Revurdering af Miljøgodkendelse depot for forurenet jord - september 2009, erstatter 3 Revurdering af Miljøgodkendelse, Støjvolde, tværvolde og specialdepot for forurenet jord - september 2009, erstatter 1 Revurdering af miljøgodkendelse, Prøvestensdepotet depot for forurenet jord december 2010, erstatter 4 Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning efter VFL 26 ved nyt jorddepot på den sydlige del af Kalvebod Miljøcenter 15. oktober 2008 Tilladelse til kortvarig forøgelse af den udledte vandmængde fra Kalvebod Miljøcenter Syd - 1. februar 2010 Tilladelse til midlertidig forøgelse af den udledte vandmængde fra Kalvebod Miljøcenter Syd 1. oktober 2010 Tilladelse til udledning af overfladevand fra Prøvestensdepotet 15. juni 2009 Tabel 1: Liste over KMC s gældende Miljøgodkendelser Seneste revision Juli 1996 Juni 2000 Marts 1999 Juni 2000 Januar 2008 April 2009 Juli 2009 September 2009 September 2009 December 2010 Oktober 2008 Februar 2010 Oktober 2010 Juni

6 2. Ressource- og miljømæssige forhold På Kalvebod Miljøcenter (KMC) er der siden år 2000 årligt deponeret mellem og tons lettere forurenet jord og mellem 1000 og tons stærkt forurenet jord. Den lettere forurenede jord blev fra 2001 og med 12. maj 2009 deponeret på Prøvestenen, der er desuden siden 1997 deponeret lettere forurenet jord i nogle af støj- og tværvoldene på Selinevej. Den 13. maj 2009 åbnede et nyt depot på den sydlige del af KMC s arealer på Selinevej (KMC-Syd). Fra denne dato er hovedparten af det forurenede jord anvist til KMC deponeret på KMC-Syd. Særligt forurenet jord, der anvises til KMC, deponeres i Depot nord for særlig forurenet jord. I den daglige drift af depoterne anvendes gravemaskiner, dumpere og andre dieseldrevne køretøjer, den væsentligste miljøpåvirkning fra KMC er derfor emissioner som følge af dieselforbrug. KMC har et overvågningsprogram for udledning af perkolat, som er det næste af vores væsentlige miljøforhold. Siden oktober 2009 er der hvert kvartal udtaget prøver af et akkrediteret laboratorium af vores perkolat fra dels nogle af voldene, samlebrønden i Depot nord for særligt forurenet jord samt ved udledningen til Ndr. Pumpestation. Tidligere stod KMC selv for udtagningen af perkolatprøverne, der ligeledes blev udtaget hvert kvartal. Forureningsniveauet i perkolat ligger under de gældende kravværdier og disse har ikke været overskredet. Såfremt der registreres en væsentlig overskridelse, vil der straks blive iværksat foranstaltninger til at nedbringe forureningen. Fra det nye depot, KMC-Syd, udtager vi fortsat selv kvartalsvise prøver af perkolatet og grundvandet. Der grundvandssænkes i dette depot og grundvandet følges derfor i samme omfang som perkolatet. Fra dette depot har prøverne vist at der til tider er for meget suspenderet stof i perkolatet. KMC har derfor etableret et forsinkelsesbassin, så perkolatet kan nå at bundfælde før udledningen til Kalvebodløbet. De øvrige miljøpåvirkninger stammer fra el- og vandforbrug i forbindelse med driften af depoter og arealer samt forbrug i mandskabs- og kontorbygninger. Desuden produceres der affald i forbindelse med daglige aktiviteter i mandskabs- og kontorbygninger og i forbindelse med driften af maskinparken. KMC har ingen restprodukter fra deponeringsarbejdet. 3. KMC s 9. Grønne Regnskab KMC s primære opgave er at deponere forurenet jord, der ikke er rensningsegnet. Jorden skal deponeres på en måde, så den ikke udgør en risiko for mennesker og miljø. For at sikre at de gældende vilkår i miljøgodkendelserne overholdes, foretages der en gang ugentligt stikprøvekontrol af den jord, der modtages i KMC-Syd 4 læs lægges til side og der tages en prøve af jorden. I 6

7 Depot nord for særligt forurenet jord udtages der en stikprøve for hvert 100 læs gældende fra september 2009, før blev der udtaget to stikprøver årligt. Stikprøverne udtages som en blandeprøve af 5 stik fra læsset. Endvidere udtages der 1 gang i kvartalet prøver af perkolatet fra depoterne. Før KMC kan modtage anvist jord, har jordpartierne været igennem en administrativ kontrol, hvor anmeldelsen/anvisningen af jorden, analyseresultaterne samt en eventuel beskrivelse af jordpartiet er gennemgået og godkendt. Denne kontrol skal sikre at jorden, der modtages, er veldokumenteret og i overensstemmelse med miljøgodkendelsen for depotet. Nærværende regnskab er KMC s 9. officielle grønne regnskab. Regnskabet er udfærdiget efter bestemmelserne i BEK nr. 210 af 03/03/2010. Udover det lovgivningsmæssige i at udarbejde et grønt regnskab for KMC henvender indholdet sig til borgerne, vores ejere, kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Formålet med at udarbejde et grønt regnskab er, at give ovennævnte interessenter indblik i miljøforholdene på KMC og indblik i, hvad vi gør for kontinuerligt at forbedre dem. Det grønne regnskab bruges også internt til at give et overblik over, hvor vi kan sætte ind for at mindske vores miljøpåvirkninger. 4. Læsevejledning Først i miljøberetningen findes de faktuelle oplysninger om KMC. På de efterfølgende sider findes ledelsens redegørelse med en præsentation af de beslutninger, der er taget omkring miljøarbejdet, samt de resultater der er opnået i Bagerst i regnskabet er placeret de faktuelle oplysninger om miljøforhold på KMC for regnskabsåret Ledelsens redegørelse Deponering af forurenet jord Ved etableringen af KMC i 1996 var der en forventning om, at depoterne på Selinevej kunne dække behovet for deponering af forurenet jord helt frem til Dette viste sig hurtigt ikke at holde stik, idet depoterne allerede var fyldt op i I 2002 blev Prøvestensdepotet, med en kapacitet på ca. 4 mio. tons jord derfor taget i brug. Dette depot var fyldt op i maj 2009 og efterfølgende så endnu et depot dagens lys, KMC Syd, der med en kapacitet på ca. 3 mio. ton jord lukkede op for modtagelse af forurenet jord den 13. maj Depotet på Selinevej har en forholdsvis begrænset kapacitet og vil være færdigopfyldt i løbet af For at fremtidssikre deponeringskapaciteten i København påbegyndtes planlægningen om et nyt depot i Nordhavnen allerede i år Status er at der foreligger en miljøgodkendelse, som endnu ikke er meddelt. Projektet er gennem den politiske behandling, men planlovsgrundlaget er endnu ikke endeligt på plads. Depotet forventes at kunne tages i drift i løbet af sidste halvår af Fakta om KMC - Selinevej Den skærpede opmærksomhed omkring forurenet jord, kombineret med de store anlægsarbejder i Københavnsområdet i slutningen af 1990 erne betød, at KMC s deponerings-kapacitet på godt 2 mio. tons blev brugt op allerede i 2001 omkring 10 år tidligere end forventet. Depoterne blev etableret som volde i området og kan i dag ses som de volde, der adskiller de forskellige anlæg samt omkranser hele KMC. Voldene er ca. 6 meter høje og har en hældning på 1:2 på siderne. Længden er for nogle af voldenes vedkommende flere kilometer. Under voldene er der etableret et drænsystem, så perkolat i form af nedbør og grundvand kan opsamles og kontrolleres. Oven på det forurenede jord i voldene er der lagt 1 meter ren jord og et vækstlag, 7

8 hvorpå der plantes træer. De træarter, der vælges, er overvejende sølvpoppel, fuglekirsebær og eg. I alt er der plantet ca træer på KMC s volde. Der blev ikke plantet træer i 2010, da efterårsplantningen af træer måtte udskydes til foråret 2011 pga. vejret. KMC har et depot for særligt forurenet jord (Depot nord for særligt forurenet jord) på Selinevej. Restkapaciteten for dette depot er ca tons. Den særligt forurenede jord deponeres i et depot med en lermembran og en geologisk barriere. Depotet er godkendt for særligt forurenet jord, med en forureningsgrad for nogle af parametrene på op til grænsen for farligt affald. Jorden der deponeres må ikke være rensningsegnet. Perkolat fra depotet ledes til et overvåget drænsystem, så kvaliteten kan kontrolleres. Der er i slutningen af 2009 etableret en grundvandsboring ved depotet, således at det er muligt at følge eventuelle ændringer i det indadrettede grundvandstryk. Samtidigt blev der sat tryktransducere i det nordligste og sydligste dræn til at overvåge evt. vandstigning i depotet. KMC syd åbnede i maj 2009 med en kapacitet på ca. 3 mio. tons eller svarende til ca. 3 år. Depotet er godkendt til let og moderat forurenet jord og for nogle metallers vedkommende op til grænsen for farligt affald, hvilket betyder at jorden for nogle metallers vedkommende kan være særligt forurenet. Depotet har en naturlig lermembran og indadrettet tryk på grundvandet, der forhindrer, at perkolat fra depotet siver ud til omgivelserne. Perkolatet fra depotet moniteres kvartalsvis for at kontrollere kvaliteten. I 2010 blev der modtaget langt mere jord end forventet - i alt tons, på baggrund af de senere år var den forventede jordmængde til deponi estimeret til tons. Fakta om Prøvestensdepotet Prøvestensdepotet dækker et område på 42 hektar og rummede en kapacitet på ca. 4 mio. tons lettere forurenet jord. Depotet var fyldt op i foråret 2009 og arealet skal overgå til henholdsvis industri- og lystbådehavn samt et rekreativt område i forbindelse med lystbådehavnen. De to arealer er adskilt af en jordvold, der løber tværs over området. Den nordlige del af depotet skal rumme industrihavnen, mens der skal etableres en lystbådehavn og et rekreativt område i den sydlige del tæt på Amager Strandpark. Miljøgodkendelsen for Prøvestensdepotet blev revurderet i efteråret 2010 og trådte i kraft i december Status er at depotet mangler at blive slutafdækket. For at følge udviklingen i perkolatet i efterbehandlingsperioden er der primo 2011 opsat en række nye boringer. Deponeringsstatistik KMC deponerede i alt på KMC-Syd og Depot nord for særligt forurenet jord tons forurenet jord i Af figur 1 ses hvor meget jord der er modtaget på månedsbasis. Af figur 2 ses, hvor meget jord der i alt er modtaget på KMC siden starten i Data vist på figur 1 og 2 stammer fra KMC s database for jordmodtagelse. 8

9 Jordmængder på månedsbasis i Depot nord for særligt forurenet jord KMC-Syd tons Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 1: Deponeret jord på KMC i 2010 på månedsbasis. Bemærk at Y-aksen starter ved

10 Deponeret jord på KMC Tons Figur 2: Jord modtaget på KMC og Prøvestenen fra 1997 til og med KMC s væsentligste miljøpåvirkninger Det er Center for Miljøs herunder KMC s vision at tænke miljøforhold ind i det daglige arbejde og alle større beslutninger. En af risiciene ved at deponere forurenet jord er, at perkolatet fra depoterne kan indeholde miljøfremmede og forurenende stoffer, og at disse stoffer ender i vandmiljøet. For at sikre at dette ikke sker, følger KMC et overvågningsprogram, der kontrollerer at vandkvalitetskravene overholdes. Hvis målinger viser en forhøjelse af forureningsniveauet, vil overvågningen blive skærpet. I første omgang vil der blive taget ekstra prøver for at undersøge om det øgede forureningsniveau fortsætter, er det tilfældet, vil det blive vurderet om perkolatet skal renses, eller om andre foranstaltninger skal iværksættes. I den daglige drift af depoterne, det vil sige deponering af jord, anlægsaktiviteter, renholdelse af veje m.m. bruger KMC gravemaskiner, dumpere og andre dieseldrevne køretøjer. KMC havde derfor et relativt højt forbrug af dieselolie på L i Udledningen af udstødningsgasser fra maskinerne til luften er skadelige for miljøet. Udstødningsgasser fra dieselmotorerne er derfor også en af KMC s væsentligste miljøpåvirkninger, som søges minimeret ved at montere partikelfiltre på maskinerne samt ved at minimere forbruget af diesel. Gravemestrene har derfor været på kursus i miljørigtig kørsel, og vores maskiner kører kun i tomgang i et minimum af tid. De øvrige påvirkninger af miljøet kommer fra forbrug af el og vand i forbindelse med driften af depoter, arealer samt ved forbrug i kontorbygninger og mandskabsbygninger. Herfra kommer også 10

11 affald i forbindelse med almindelig husholdning og administrative aktiviteter samt i forbindelse med drift og vedligeholdelse af maskinparken. Affaldet sorteres i overensstemmelse med Københavns Kommunes regulativer så mest muligt af affaldet genanvendes. Center for Miljø har ligeledes en indkøbspolitik, hvorunder vi er forpligtet til at tænke miljøet ind i de indkøb, der foretages. Denne indkøbspolitik er også fulgt på KMC i Solcelleanlæg på KMC For at opfylde vores egen målsætning om at reducere energiforbruget etablerede KMC i 2008 et solcelleanlæg på volden overfor administrationshuset. Anlægget har en kapacitet på 49,5 MW om året og kan dermed teoretisk dække en stor del af KMC s energiforbrug på ca kwh i Da solcelleanlægget producerer mest strøm i sollys, og vi bruger mindst i sollys produceres en del el som KMC ikke selv udnytter. Den el sendes ud i forsyningsnettet. Kalvebod Diget I 2009 begyndte KMC i samarbejde med Vestamager Pumpedigelag et projekt med at forhøje diget langs Kalvebod Løbet og Kalvebod Fælled. I september 2009 blev der opstillet et 7 km langt tudsehegn langs indersiden af diget og iværksat en indsamling af de beskyttede arter; grønbroget tudse samt strandtudse. Tudsehegnet forhindrer tudserne i at søge tilbage til diget, hvor de under normale omstændigheder overvintrer. For at kompensere for deres manglende overvintringssted, blev der ligeledes i september 2009, etableret nye jordbunker til overvintring på Kalvebod Fælled som de indsamlede tudser er flyttet over i og som de kan benytte vinteren over. Anlægsarbejdet startede som planlagt op primo januar kun afbrudt af fuglenes ynglesæson i perioden 1. april til 15. juli. Arbejdet blev stoppet igen 1. november grundet et krav fra Naturklagenævnet. Naturklagenævnet ophævede en klages opsættende virkning om, at der skal udføres en samlet VVM for projektet samt et kommuneplanstillæg for landdiget. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. Da anlægsarbejdet stoppede var anlægget af diget ca. halvt færdigt. Det forventes at anlægsarbejdet starter op igen sommeren KMC s Miljøpolitik KMC s miljøpolitik skal bruges som et mål for, hvad vi gerne vil opnå med vores miljøarbejde og, hvilken opfattelse vi gerne vil have, at folk udefra skal have af os. Da KMC er en del af Center for Miljø i Københavns Kommune, følger vi den miljøpolitik, der er formuleret i Center for Miljø. Denne politik er meget lig den, der er formuleret for hele Københavns Kommune. Teknik og Miljøforvaltningen (TMF) er certificeret i forhold til ISO Som en del af forvaltningen er KMC også omfattet af certificeringen. Det betyder, at vi har forpligtet os til at tænke på, hvordan vores handlinger påvirker miljøet og handle derefter, så miljøbelastningen minimeres mest mulig. Desuden har vi forpligtet os til, løbende, at udføre miljøforbedringer og følge de kortlagte miljøpåvirkninger tæt, så vi kan sikre, at disse ikke øges. Teknik og Miljøforvaltningens Miljøpolitik: TMF vil være en miljøbevist organisation, der går forrest i arbejdet med at gøre København til verdens miljømetropol. TMF vil være det gode eksempel og hele tiden arbejde på at nedbringe egne miljøbelastninger og samtidig stille krav til og påvirke vores omgivelser, så de gør det samme: Vi vil være kompetente på miljøområdet og have en miljørigtig adfærd Vi vil nå de miljømål, vi har sat Vi vil vælge de miljørigtige løsninger i vores drift, planer og udviklingsprojekter Vi vil stille krav om miljørigtige løsninger i udbud, kontrakter og indkøbsaftaler 11

12 Vi vil påvirke kommunen, borgere, virksomheder og andre til at være mere miljørigtige Vi vil give politikerne et godt grundlag for at træffe beslutninger om miljørigtige løsninger Vi vil sikre, som virksomhed og myndighed, at miljølovgivning og kommunens beslutninger er overholdt. Vi vil dokumentere og synliggøre resultaterne af vores miljøarbejde Vedtaget på TMF s chefmøde den 13. marts Eksterne samarbejdspartnere og indkøb af maskiner KMC s maskinpark står for en stor del af de miljøpåvirkninger centeret har. Derfor vejer miljømæssige overvejelser tungt, når vi indkøber nyt materiel, samt når vi lejer materiel ind fra eksterne entreprenører. Vi forsøger at have en konstruktiv dialog med samarbejdspartnerne omkring vores miljøpolitik for at tydeliggøre, hvilke forventninger og krav vi stiller til miljørigtige løsninger. Miljøzonen i København blev 1. juli 2010 udvidet til at gælde stort set hele kommunen, hvilket betyder at de lastbiler, som kører til vores depoter skal have påmonteret et partikelfilter. KMC anvender bionedbrydeligt hydraulikolie samt Eurodiesel 10, som er en 80 % svovlreduceret diesel. Da vi ikke anvender kemikalier til maskinerne, har vi ikke risiko for kemikaliespild på KMC. KMC opbevarer diesel i tank på vores materielplads, herfra overføres dieselen til en mindre tank påhængt en af vores biler, som derefter kører ud i depotet og tanker maskinerne. Dette for at minimere den tid maskinerne ellers ville bruge på at køre mellem depotet og materielpladsen i forbindelse med tankning. I tilfælde af spild med diesel har KMC en procedure for håndtering af oliespild. 9. Arbejdsmiljø på KMC Vi sætter de arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med kørsel og arbejdet med vores maskiner i højsædet. Siden 2005 har det været fast procedure, at arbejdsmiljøet er blevet sat på dagsordenen til kontormøderne mindst én gang i kvartalet. På mandskabsmøderne er arbejdsmiljø på dagsorden til hvert møde. Vores driftsfolk undervises i håndtering af forurenet jord, og der er udarbejdet en procedure for håndteringen, der opdateres efter behov. I forbindelse med driften af depoterne kan der i tørre perioder opstå støvgener fra køreveje og andre dele af arealerne. Dette minimerer vi ved at vande flere gange dagligt i de perioder, det er nødvendigt. Til vandingen bruger vi opsamlet regnvand. For at undgå at støvgener og en eventuel afdampning fra jorden er til gene for maskinførerne, er førerkabinerne i maskinerne indrettet med overtryk og filter. Ved udbud af maskiner sættes der krav til støjniveauet for at minimere den støjbelastning, personalet og det eksterne miljø udsættes for. Parametre, som siddekomfort og klimaanlæg, er også med i vurderingen, når nye maskiner skal indkøbes, ligesom kontorpersonalets generelle arbejdsforhold vurderes med jævne mellemrum. For at personalet er klar over, hvordan de skal agere i tilfælde af driftsuheld med risiko for skader på mennesker og miljø, er der udarbejdet procedurer, der instruerer i, hvad der skal gøres, hvis uheldet er ude. I 2010 skete 3 uheld med oliespild i depotet. Alle var hændelige uheld, hvor der gik hul på en hydraulikslange og efterfølgende løb der olie ud på jorden. I alle tilfælde blev jorden gravet af til alle synlige spor og lugt af olie var væk. Jorden blev kørt til jordrens. 12

13 Der er udarbejdet en driftsinstruks for depoterne, der skal sikre, at vilkårene i miljøgodkendelserne bliver overholdt. Driftsinstruksen indeholder blandt andet følgende punkter: Hvordan foregår jordmodtagelsen i praksis Hvordan sikres det, at den modtagne jord ikke indeholder affald? Hvordan udtages stikprøver Hvad er sagsgangen, hvis grænseværdierne for forureningsparametrene overskrides? Hvad er sagsgangen, hvis den anviste mængde jord overskrides? Hvordan overvåges perkolatet? Hvordan KMC s egen miljøbelastning overvåges Hvordan arbejdsmiljøet tilgodeses Hvordan driftsuheld håndteres 10. Oplysninger om miljøforhold KMC s aktiviteter med en væsentlig miljøpåvirkning følges nøje ved regelmæssig overvågning. Det drejer sig om registrering af vores direkte forbrug af el, vand og dieselolie, samt de affaldsmængder vi skaber. Derudover følger vi indholdet af forurenende stoffer i vores perkolat. Endelig sørger vi for, at vores maskiner og de påmonterede partikelfiltre løbende bliver serviceret. 11. Sådan overvåges vores miljøpåvirkninger Det månedlige forbrug måles kontinuert og registreres hver måned ved aflæsning af de forskellige målere. Forbrug uden målere registreres ved hjælp af regninger fra forsyningsselskaber og affaldsmodtagere. Hvor der findes registreringer fra tidligere år foretages en sammenligning af målingen i forhold til det foregående år. Observeres markante udsving undersøges årsagen til ændringen og evt. foranstaltninger sættes i værk. Områdechefen på KMC har det overordnede ansvar for overvågning og måling dels af det direkte forbrug, og dels for at indholdet af forurenende stoffer i perkolatet følges. Opgaverne fordeles så alle medarbejdere har specifikke ansvarsområder. I 2010 er miljøforholdene overvåget ud fra fastlagte procedurer: El- og vandforbrug blev aflæst hver måned Dieselolieforbrug blev overvåget ved at følge leveringerne og desuden registreres tankningen for hver enkelt maskine Affald blev opgjort ved hjælp af regninger fra modtagerne og skøn fra KMC s medarbejdere Perkolat blev udtaget hvert kvartal fra Ndr. Pumpe Station samt brønden i Depot nord for særligt forurenet jord til analyse Hvert kvartal blev der udtaget perkolat fra vold 7, 10, 11,12 samt samlebrønden ved administrationshuset på Selinevej til analyse Timetal og flow på pumpen i kl. 4 depotet blev aflæst hver uge Timetal på pumperne ved Ndr. Pumpestation blev aflæst månedligt Flowmåleren på pumperne ved udledningen af perkolat på KMC Syd blev aflæst månedligt Timetælleren på dieselpumpen blev aflæst ved opstart og nedtagning 13

14 12. Forbrug af el, vand og varme Elforbrug KMC bruger el til opvarmning af mandskabsfaciliteter, jordvarmeanlæg, vandvarmere, rum- og pladsbelysning, drift af kloak- og perkolatpumper samt til it-udstyr i administrationsbygningerne. Udsvinget i elforbruget hen over året skyldes primært meteorologiske forhold. Eksempelvis bruges der mere elvarme når det blæser og er koldt, ligesom elforbruget til kloak- og perkolatpumper varierer med mængden af nedbør. KMC har desuden et solcelleanlæg som producerer el, hvilket reducerer vores elforbrug, når solen skinner. Det totale elforbrug på KMC er i 2010 steget med ca. 20 % i forhold til forbruget i Dette skyldes især at grundvandet i det nye depot sænkes, for at opnå et større deponeringsvolumen. Dette kræver en masse el til at drive pumperne. En del af elforbruget, under aktiviteten grundvandssænkning i nedenstående diagram, er byggestrøm i forbindelse med anlægsarbejdet med at etablere to nye pumpestationer, anlægsarbejdet startede op primo november 2009 og blev afsluttet marts De forskellige aktiviteters elforbrug ses af figur 3. Samlet el-forbrug KMC 2010 KMC-Syd mandskabsskur, adm. hus syd, belysning Ndr. Pumpestation Pumpebrønd - vold Pumpebrønd - kloakvand fra området kwh Grundvandssænkning mm Materielplads Syd Hovedmåler Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 3: Diagram over det samlede elforbrug på KMC i Forklaring på de enkelte aktiviteter findes til højre i figuren. Det totale elforbrug på KMC i 2010 var kwh. Alle værdier er aflæst på de opstillede elmålere. Det samlede elforbrug på KMC, siden 2001, ses på figur 4. Elforbruget på KMC i 2010 anses som normalt for KMC s aktiviteter på dette område, da stigningen i forbruget i 2010 skyldes at der i det nye depot KMC Syd køres med grundvandssænkning. 14

15 Det totale elforbrug kan ikke relateres til mængden af modtaget jord. El-forbruget på KMC kwh Figur 4: Elforbruget på KMC fra 2001 til Prøvestensdepotet er medtaget i perioden Vandforbrug På KMC bruges vand til at vaske og afrense maskiner og køretøjer, til sanitære formål og til vanding af får. I vækstperioden benyttes vand til at vande nogle af de forsøg, vi har kørende med planter til jordrens. Variationer i forbruget skyldes primært årstids- og meteorologiskeforhold, eksempelvis vaskes maskiner og materiel hyppigere, hvis det regner og depotet er mudret. Det totale vandforbrug på KMC var i 2010 på 507 m 3. Det totale vandforbrug er godt 5 gange større end forbruget for en almindelig familie i et parcelhus (ca. 111 m 3 /år kilde: Københavns Energi). Det samlede vandforbrug er steget med ca. 60 % i forhold til Som det ses af figur 5 er vandforbruget på materielpladsen meget højt i januar, marts og juli. Dette skyldes at der i januar var frostsprunget et rør, i marts var vandslangen til fårene åben en hel weekend, og i juli var der en lækage på vandforsyningen til forsøgscontaineren. Alle værdier er aflæst på de opstillede vandmålere. Vandforbruget på KMC 2010 anses som normalt for KMC s aktiviteter på dette område, hvis der ses bort fra de tre uheld. KMC s vandforbrug for perioden fremgår af figur 6. Vandforbruget er uafhængigt af den modtagne mængde jord. Forbruget er udregnet ud fra de aflæste værdier. 15

16 Vandforbrug - KMC KMC Syd Selinevej, Materielplads Selinevej, Administrationshus m Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 5: Vandforbruget på KMC fordelt på måneder. Der mangler aflæsning for november og december fra KMC- Syd, da det i denne periode ikke har været muligt at komme til dækslet grundet vejret. Vandforbruget på KMC m Figur 6: Vandforbrug på KMC fra 2001 til Prøvestensdepotet er medtaget i perioden Forbrug af diesel KMC s forbrug af diesel afhænger direkte af de modtagne mængder af forurenet jord samt omfanget af de øvrige aktiviteter som f.eks. anlægsarbejde og vedligeholdelse. Ved deponeringsarbejde bruger maskinerne mindre diesel pr. tons jord end ved anlægsarbejde, hvor der graves i jomfruelig jord og køres med dumper i krævende terræn. I skemaet angives, hvor meget dieselolie, der bruges totalt set til håndtering af jord, da dette tal giver den bedste indikation af det relative dieselforbrug. Det er ikke muligt at give et troværdigt tal for dét dieselforbrug, der udelukkende hæfter sig til deponering af forurenet jord, da en maskines dieselforbrug ikke kan differentieres på eksempelvis anlægs- eller deponeringsarbejde. 16

17 Detaljeret forbrug af dieselolie År Håndtering af jord (tons) Forurenet jord, deponering Afvikling af mellemoplag Håndtering af ren jord Håndtering af jord, total Dieselforbrug (liter) Gravemaskiner Dumpere Øvrige maskiner* Dieselforbrug, total Driftstimer (antal) Gravemaskiner Dumpere Driftstimer, gravemaskiner + dumpere Literforbrug pr. driftstime Gravemaskiner 16,1 18,7 16,9 17,7 21,1 16,2 24,5 22,3 23 Dumpere 11,9 13,9 14,2 12,1 10,1 11,7 9,2 15,0 15,8 Literforbrug pr. driftstime, gravemaskiner + dumpere Håndtering af jord, total (L/tons) 15,3 17,0 16,5 16,7 19,4 15,8 23,0 18,8 22,2 Dieselforbrug pr. tons jord 0,15 0,25 0,24 0,21 0,20 0,17 0,17 0,22 0,24 Tabel 2: Forbruget af dieselolie for 2010 opgivet i antal brugte liter samt udregnet i antal liter pr. tons forurenet jord *) Øvrige maskiner omfatter traktorer, rendegravere, fejebiler, grader, dozere, mandskabsbiler og pumper 1 Tallene for Afvikling af mellemoplag og Håndtering af ren jord er skønnede. I 2009 er det hhv. overskudsjord fra Prøvestensdepotet og ren jord til overdækning samme sted. 2 Tallene for Forurenet jord, deponering er fra KMC s database for modtaget jord. 3 Tallene for Dieselforbrug er registreret ved påfyldning og indkøb. I 2010 ved påfyldning. 4 Der er håndteret ren jord i 2010 til at bygge dige med, men hvor meget KMC har håndteret er ikke registreret, derfor sættes mængden til 0. Hovedparten af den flyttede jord er desuden flyttet af eksterne maskiner. Tallene for Driftstimer er aflæst på de enkelte maskiner. Tallene for Literforbrug pr. driftstime og Dieselforbrug pr. tons jord er udregnede. Alle tal er afrundede. 17

18 Udsvingene i dieselforbruget fra 2002 til 2010 skyldes primært udsving i hvilken type arbejde, der blev udført og udsving i den totale mængde jord, der er håndteret. I 2010 blev der brugt L diesel til håndtering af i alt tons jord. Det betyder, at KMC har et relativt dieselforbrug på 0,24 L/tons håndteret jord, dette er lidt højere end i Det reelle forbrug har dog været en smule mindre, hvis den rene mængde jord, som er håndteret til digeopbygningen var registreret. Forbruget ligger fortsat i tråd med forbruget fra tidligere år. 18

19 Udledninger til luft fra vores dieselforbrug De eneste processer på KMC, der direkte bidrager til udledning til luften, er kørsel med maskiner og køretøjer. Som konsekvens heraf beror redegørelsen om udledning til luften udelukkende på forbruget af diesel. Udledningerne i 2010 for CO 2 og SO 2 er beregnet på baggrund af nøgletal fra Statoils datablad på EuroDiesel 10. Øvrige nøgletal stammer fra Statoils data for Miljødiesel 50, da det ikke var muligt at få oplyst nøgletal for de øvrige 4 parametre for Eurodiesel 10. Der opnås en betydelig reduktion (ca. 80 %) i udledning af SO 2 ved anvendelse af Eurodiesel 10 i stedet for konventionel dieselolie. Stof CO 2 SO 2 NO X HC CO Partikler Udledning (g/kwh) 260 0,002 6,8 0,23 0,6 0,12 Udledning (g/l) , ,3 6,0 1,2 Tabel 3: Angivelse af reduktionen af udvalgte stoffer ved brug af partikelfiltre. Effekt af 1 liter diesel ~ 10 kwh. Dvs liter diesel ~ kwh (kilde: Statoil). Ved at montere partikelfiltre på maskiner og køretøjer, opnås generelt følgende reduktioner for de enkelte stoffer i udledningen (oplyst af partikelfilter-leverandører): CO 2 : Kuldioxid - ingen reduktion ved brug af partikelfilter. SO 2 : Svovldioxid - ingen reduktion ved brug af partikelfilter. NO X : Kvælstofilte - reduktion ved brug af partikelfilter : Ca. 3%. HC : Kulbrinte - reduktion ved brug af partikelfilter : Ca. 90%. CO : Kulilte - reduktion ved brug af partikelfilter : Ca. 90%. Partikler : Reduktion ved brug af partikelfilter : Ca. 90%. År Filter CO 2 (t) SO 2 (kg) NO X (t) HC (kg) CO (kg) Partikler (kg) Diesel (l) Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Uden 377 2,9 9, Med 377 2,9 9, Uden 434 3,3 11, Med 434 3,3 11,0 38, Uden 568 4,4 14, Med 568 4,4 14, Tabel 4: KMC s årlige, teoretiske udledninger med og uden partikelfilter. Alle værdier er udregnet. Bemærk de forskellige enheder og de forskellige totalforbrug af diesel..

20 Effekt af partikelfilter Uden filter Med filter kg HC CO Partikler Figur 7: Figur, der viser reduktionen af partikler ved anvendelse af partikelfiltre. Det ses af figur 7, at ved at anvende partikelfiltre på vores køretøjer, opnås store reduktioner i udledningen af kulbrinter, kulilte og partikler. Sammenligning af vores ressourceforbrug Overvågningen af de direkte miljøpåvirkninger på KMC følger udarbejdede procedurer. Aktiviteterne på Selinevej har fundet sted siden Overvågningen blev påbegyndt i forbindelse med opbygningen af Center for Miljøs miljøledelsessystem og har fundet sted siden marts For at kunne sammenligne forbruget i 2002 med de øvrige år er forbruget i tabel 2 for januar og februar dette år skønnet. Etableringen af depotet på Prøvestenen blev påbegyndt i september 2002, men overvågningen af de direkte forbrug blev først påbegyndt ved årsskiftet El- og vandforbrug aflæses hver måned på den række af målere, som er opsat. Dieselolieforbrug overvåges ved at følge med i leveringerne og registrere tankningerne af de enkelte maskiner. Udsving ved læk eller fejl kan hurtigt lokaliseres, da der er opsat en del målere. Dette muliggør desuden at få et mere detaljeret billede af forbruget, så der kan sættes ind med reducerende foranstaltninger. Administrationshuset på Selinevej blev opvarmet med fyringsolie indtil 2007, hvor der blev installeret et jordvarmeanlæg. Der bruges el til opvarmning af mandskabsfaciliteter, vandvarmere, hårde hvidevarer, rum- og pladsbelysning, drift af kloak- og perkolatpumper samt belysning og it-udstyr i administrationsbygninger. Udsving i el-forbrug henover året skyldes primært meteorologiske forhold, f.eks. bruges der mere el-varme når det blæser og er koldere, og varierer desuden med nedbørsmængderne, desuden forbruges en del el i forbindelse med grundvandssænkningen. Bl.a. for at reducere elforbruget etablerede KMC et solcelleanlæg, som har været i drift siden december Figur 8 viser elproduktionen fra solcelleanlægget i 2009 og 2010 i forhold til den mængde af den solcelleproducerede el, som udnyttes af KMC. Den del af elproduktionen KMC ikke anvender sendes ud i forsyningsnettet. Figur 9 viser elforbruget i forhold til solcelleproduktionen i 2009 og Som det ses af disse to figurer udnytter KMC kun, ca. en tredjedel af den el vi producerer trods det, at solcelleanlægget årligt producerer en mængde svarende til mellem 15 og 25 % af vores samlede strømforbrug. 20

21 Solcelleproduktion og forbrug på KMC Solcelleproduktion 2009 Solcellerenergi - forbrugt Solcelleproduktion 2010 Solcelleenergi - forbrugt 2010 kwh Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 8: Figuren viser solcelleproduktionen af el i forhold til, hvor meget el der bruges på KMC. Elforbrug og -produktion 2009/ Solcelleproduktion 2009 Samlet el-forbrug 2009 Solcelleproduktion 2010 Samlet el-forbrug 2010 kwh Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 9: Figuren viser elforbruget og solcelleproduktionen af el for hhv og

22 13. Vores ressourceforbrug fordelt på år, typer og forbrugssted Forbrug pr. Prøvestenen år År El (kwh) Vand (m 3 ) Forbrug pr. Selinevej år År El (kwh) Vand (m 3 ) Forbrug pr. Total år År El (kwh) Vand (m 3 ) Fyringsolie (L) Diesel (L) Håndteret jord, total (tons) Dieselforbrug (L/tons) 0,25 0,24 0,21 0,20 0,17 0,17 0,22 0,24 Tabel 5: Oversigt over el- og vandforbruget på Prøvestenen, Selinevej og Total fra 2003 til For at få et mere korrekt tal for elforbruget på Selinevej blev det i 2005 besluttet, at elforbruget for pumperne på Nordre Pumpestation medtages i opgørelsen. Dette forbrug er derfor ikke medtaget i de grønne regnskaber for I 2007 blev jordvarmeanlægget på Selinevej taget i brug, hvilket kan forklare stigningen i elforbruget i Stigningen i 2009 skyldes primært grundvandssænkningen i det nye depot og anlægsarbejdet, hvor pumperne til hhv. udledning af grundvand og perkolat kræver en del el. Desuden er der brugt byggestrøm i forbindelse med etableringen af de nye pumpestationer. I 2010 er el-forbruget faldet i forhold til 2009, da anlægsarbejdet nu er afsluttet, der har fortsat været grundvandssænkning i For at få en mere korrekt angivelse af den procentmæssige udvikling for dieselforbruget sammenlignes de relative forbrug (totalt antal liter/totalt antal tons jord) i stedet for det totale dieselforbrug. Forbruget skal ses i sammenhæng med den totale mængde jord, der håndteres og derfor er det relative forbrug mere relevant at se på. At forbruget på eksterne entreprenørmaskiner ikke er registreret siden 2006, forklarer faldet i det relative dieselforbrug i 2007 og Det lidt højere relative forbrug i 2009 skyldes de typer arbejde, som er udført, hvor bl.a. meget jord er stakket op. I 2010 skyldes forbruget at der er meget maskinarbejde med indbygningen af jorden i depotet. 22

23 14. Vores udledning af væsentlige forurenende stoffer For KMC er det ikke relevant at oplyse omkring forbrug af forurenende stoffer, der indgår i produktionsprocesserne (som er jorddeponeringen) ud over forbrug af diesel, som er blevet behandlet i et særskilt afsnit. Det er heller ikke relevant at oplyse omkring forbrug af forurenende stoffer, der indgår i produktet (som er jorddepotet), da vi i realiteten ikke bruger stoffer og materialer i form af råvarer til jorddeponering ud over dieselolie, som tidligere er beskrevet. KMC har i 2009 og 2010 udført en PRTR-indberetning til Miljøstyrelsen, hvor de mængder vi udleder af methan og CO 2 beregnes via Miljøstyrelsens model. De forurenende stoffer, der indgår i KMC s affald, præsenteres i afsnittet om affaldsmængder. De forurenende stoffer, som udledes til luften, kommer fra dieseldrevne køretøjer og maskiner i form af udstødningsgas. For at sikre optimal drift og miljøhensyn har KMC løbende serviceaftaler på maskiner og partikelfiltre. Volumen af røggasser, spildevand og perkolat Det totale volumen af røggasser, der udledes, stammer fra forbruget af diesel. Miljøstyrelsen har oplyst, at der totalt set produceres ca. 14 m 3 røggasser ved optimal forbrænding af en liter dieseleller fyringsolie. Røggas består i vid udstrækning af kvælstof, kuldioxid og vanddamp. KMC s forbrug af dieselolie var i 2010 på liter, hvilket giver en udledning på 3,1 millioner m 3 røggas. KMC har ikke haft noget forbrug af fyringsolie siden KMC s totale mængde af udledt spildevand og perkolat er summen af det sanitære vandforbrug og mængden af det udledte perkolat. Det sanitære spildevand betragtes som det reelle spildevand, idet det ledes via kloak til kommunalt rensningsanlæg, mens det udledte perkolat betragtes særskilt, da det udledes til recipient. Perkolatet fra Selinevej ledes til Nordre Pumpestation, hvor det via Nordre Landkanal udledes til Sluseløbet syd for Sydhavnen. Mængden af perkolat udledt til Sydhavnen er beregnet ud fra registrerede driftstider på pumperne, der udleder til recipienten. På Selinevej bortpumpes perkolatet af 2 pumper på Nordre Pumpestation, som hver er projekteret til at kunne bortpumpe 100 liter/sekundet svarende til 360 m 3 /timen. Ud fra denne projektering og det aflæste timetal er der i 2010 blevet udledt ca m 3 perkolat fra Selinevej (828 timer * 360 m 3 /time). Perkolatet fra KMC Syd er udledt via pumpe direkte til Kalvebodløbet, via to nye pumpestationer som blev sat i drift foråret Det er imidlertid kun den ene KMC Sydlig Pumpestation, som har kørt, KMC Nordlig Pumpestation kørte kun ganske kort, da vi endnu ikke har en udledningstilladelse til den pumpestation. Det forventes at der snart er udarbejdet en tilladelse så pumpestationen kan komme i drift. Fra den Sydlige Pumpestation er der udledt m 3 og fra den Nordlige Pumpestation er der udledt m 3 perkolat. Når udledningstilladelsen foreligger, vil hovedparten af det perkolat, som i dag udledes fra Ndr. Pumpestation blive udledt fra KMC Nordlig Pumpestation. Fra depotet pumpes der desuden til tider, som supplement, fra en ekstra flytbar pumpe, den har i 2010 udledt m 3 perkolat. I alt er der fra KMC-Syd udledt m 3 perkolat til Kalvebodløbet. Samlet set blev der udledt ca m 3 perkolat, og ca. 507 m 3 sanitært spildevand gik til rensning. 23

24 Udledninger År Spildevand (m 3 ) Perkolat (m 3 ) Røggas (m 3 ) Tabel 6: Tabellen viser en oversigt over de samlede udledninger af henholdsvis spildevand, perkolat og røggas fra 2004 til De svingende værdier for mængden af udledt perkolat, skyldes at vi i 2005 startede med at udlede lagunevand fra Prøvestenen imod tidligere, hvor der kun blev udledt perkolat fra Selinevej. Derudover har der været uklarhed om pumpernes kapacitet samt udregningsmetoden de tidligere år. KMC har siden anvendt 2005 den tidligere beskrevne udregningsmetode for pumperne på Ndr. Pumpestation. 15. Affaldsproduktion og -håndtering Alt dagrenovationsaffald går direkte til forbrænding. Papiraffald går til genbrug. På Selinevej er der i 2010 afhentet kg dagrenovation, 315 kg papiraffald og 80 kg pap. Mængden af dagrenovation og papir er oplyst af Renoflex, der afhenter begge affaldstyper. Mængden af pap er oplyst af Averhoff & Co., der afhenter pap. De øvrige fraktioner, som fremgår af nedenstående skema, går til genanvendelse. I 2010 har KMC ikke produceret affald til deponi. 24

25 Fraktion Dagrenovation (kg) Papir (kg) Pap (kg) Jern og metal (kg) Batterier (kg) Olieaffald (kg) Oliefiltre (kg) Glas (kg) Total (kg) Tabel 7: Affaldsmængder fordelt på affaldsfraktioner Tallene for jern og metal, batterier og glas er skønnede. For olieprodukter er de oplyst af modtageanlæggene ud fra vægtmæssig fakturering. Der er ikke afhentet olieaffald og oliefiltre i Sammenlagt var de totale affaldsmængder i 2010 ca kg. Den meget store mængde batterier i 2005, skyldes at der blev afleveret 200 akkumulatorer til genbrug, de vejer ca. 15 kg stykket. I 2006 blev der afleveret 6 akkumulatorer til genbrug. Det høje tal for olieaffald i 2005, skyldes afhentning ca liter spildolie fra spildolietanken. Det høje tal for papiraffald i 2004 og 2007 skyldes, at KMC fik udarbejdet nyt informationsmateriale dette år, derfor blev det gamle og forældede materiale kasseret. Generelt kan siges, at svingende mængder ofte skyldes, at de indsamlede mængder ikke afleveres/afhentes umiddelbart, men at der ventes til der en vis mængde er indsamlet. Dette gælder naturligvis ikke de fraktioner, der afhentes med fast frekvens som for eksempel dagrenovation. 16. Støj, støv og lugtforhold De gældende støjkrav i miljøgodkendelserne overholdes, da de anvendte maskiner ikke overskrider de tilladte støjgrænser. KMC har ikke modtaget klager over hverken støv- eller lugtgener. KMC har ikke modtaget nogen klager, som har ført til ændrede drifts- eller indretningsmæssige rutiner. 17. Resume af egenkontrol KMC skal overholde en række vandkvalitetskrav til udledninger af perkolat til Sydhavnen/Øresund/Kalvebodløbet. Det drejer sig om, hvilke mængder af følgende hovedgrupper af stoffer, der må findes i perkolatet; kvælstof, tungmetaller, kulbrinter (olieprodukter), BTEX er, PAH er og klorerede forbindelser i form af opløsningsmidler. For KMC Syd er der desuden kravværdi for den udledte mængde af suspenderet stof. Derudover findes en række vilkår i miljøgodkendelserne, som fastlægger kravene til et overvågnings- og analyseprogram. Der udtages kvartalsvis prøver af perkolatet fra brønden i Depot nord for særligt forurenet jord og fra bassinet ved Nordre Pumpestation. Prøverne blev udtaget af et akkrediteret laboratorium. I april 25

26 og oktober blev desuden udtaget prøver under voldene fra vold 7, 10, 11 og 12 samt ved samlebrønden ved Administrationshuset på Selinevej disse prøver blev ligeledes udtaget af et akkrediteret laboratorium. Ved udtagningen af prøver ved Nordre Pumpestation i september var der forhøjede værdier for kulbrinter. Analyselaboratoriet fastslog, at det ikke skyldtes olierester, men derimod naturligt forekommende kulbrinter. Fra udledningerne ved KMC Syd er udtaget perkolatprøver i februar, marts, juli og oktober. Der sås for høje værdier for suspenderet stof bortset fra i marts måned, i juli var værdien for nikkel for høj og i juli og oktober var værdien for PAH for høj. Resultaterne har medført, at der er gravet et forsinkelsesbassin, hvor perkolatet skal samles før udledning for at bundfælde det suspenderet stof. Det suspenderede stof stammer fra det anlægsarbejde, der foregår i depotet med at grave nye celler ud. Den høje værdi for nikkel har ikke medført en handlingsplan endnu. For PAH erne er der forespurgt hos godkendelsesmyndigheden om en forhøjelse af grænseværdien i perkolatet, da dette er en mulighed inden for lovgivningen. Værdien for PAH er sat meget lavt i forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen for depotet. KMC har endnu ikke en afklaring på dette. Grundvandet er fulgt hver anden måned med analyser af vandet. Ingen af prøverne har vist overskridelser i forhold til grænseværdierne. Der blev i alt oppumpet m 3 grundvand i I løbet af 2010 er der udtaget gennemsnitligt 4 ugentlige stikprøver af den indkomne jord i KMC- Syd i alt 204 stikprøver. To prøver var overskredet med mindre end 50 % i forhold til modtagelseskriterierne omprøven viste derimod ingen overskridelse og begge læs blev deponeret. To stikprøver viste, at jorden overskred modtagekriterierne med mere end 50 % og kunden kom derfor og fjernede læsset, der derefter blev sendt til jordrens. I Depot nord for særligt forurenet jord blev der i 2010 udtaget 5 stikprøver af den modtagne jord. Ingen af prøverne viste overskridelser af modtagekriterierne. Jordprøverne analyseres sædvanligvis for følgende hovedgrupper af stoffer: Kulbrinter (olieprodukter), PAH er, og tungmetaller. Hvilket svarer til kravet i Driftsinstruksen for KMC-Syd jvf. afsnit 6.1: Prøveudtagningen foretages i overensstemmelse med procedure Udtagning af egenkontroller. Egenkontrollerne analyseres normalt for total kulbrinter, 7 PAH er, samt metaller (ICP-pakke: bly, chrom, zink, kobber, nikkel og cadmium). Hvis jorden formodes at indeholde chlorerede opløsningsmidler, kviksølv eller andre forureningskomponenter, analyseres ligeledes for disse. Prøverne analyseres på et akkrediteret laboratorium.. I jord fra København og omegn ses ofte et indhold af PAH-forbindelsen benz(a)pyren og tungmetallet bly. I sjældne tilfælde analyseres jordprøver også for BTEX er, klorerede forbindelser i form af opløsningsmidler og cyanid, hvis der er mistanke om indhold af disse stoffer. 26

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt regnskab miljøberetning Kalvebod Miljøcenter for Grønt regnskab. Miljøberetning for 2012

Grønt regnskab miljøberetning Kalvebod Miljøcenter for Grønt regnskab. Miljøberetning for 2012 Grønt regnskab Miljøberetning for 2012 Kalvebod Miljøcenter Forår 2013 1 Basisoplysninger Navn: Kalvebod Miljøcenter (KMC) Adresse: Selinevej 2, 2300 København S og Prøvestenen, B-vej 6, 2300 København

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042 Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Præsentation af selskabet Selskabet: Gunnar Lund Olieservice A/S Olievej 10-12 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 86 00 Fax 75 13 04

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 31080258 Virksomhedstype Tidspunkt

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 1 Stamdata for TDC Virksomhedens navn og adresse TDC A/S Herlev Central Snehvidevej 2 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 14773908 P-nr. 1013874960

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. Jørgen Lund Petersen Smedevej 2 4520 Svinninge Mobiltelefon: 24 23 80 65 2) Virksomhedens

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

03-03-2014 14/2175 KS: AANN. BHC Miljø ApS Foldager 5 6400 Sønderborg. Påbud efter lov om miljøbeskyttelse 41

03-03-2014 14/2175 KS: AANN. BHC Miljø ApS Foldager 5 6400 Sønderborg. Påbud efter lov om miljøbeskyttelse 41 03-03-2014 14/2175 KS: AANN BHC Miljø ApS Foldager 5 6400 Sønderborg Påbud efter lov om miljøbeskyttelse 41 Sønderborg Kommune meddeler påbud til BHC Miljø ApS, Foldager 5, matrikel nr. 12d Vollerup, Ulkebøl,

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 04. november 2015 Journal nr. 13/029001 CVR-nummer 49292716 Virksomhed Adresse e-mail Den Lille Maskinstation

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Da der ikke er retsbeskyttelse på spildevandsvilkårene i miljøgodkendelsen, ændres vilkår 25 i miljøgodkendelsen 1.

Da der ikke er retsbeskyttelse på spildevandsvilkårene i miljøgodkendelsen, ændres vilkår 25 i miljøgodkendelsen 1. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø 10-09-2014 NORRECCO A/S K-Vej 19 2300 København S CVR: 30518438 P-nummer: 1014291403 Sagsnr. 2014-0097809 Dokumentnr. 2014-0097809-5 Vilkårsændring,

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00766 Ref. Anlhh/Molut Dato: 16. sept. 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00766 Ref. Anlhh/Molut Dato: 16. sept. 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00766 Ref. Anlhh/Molut Dato: 16. sept. 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Køge Jorddepot CVR nummer 29189374 Virksomhedstype

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

VVM-anmeldelse Dansk Affald jf. VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1184 af 06/11/2014). Dato: 23-10-2015, rev.2.0

VVM-anmeldelse Dansk Affald jf. VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1184 af 06/11/2014). Dato: 23-10-2015, rev.2.0 VVM-anmeldelse Dansk Affald jf. VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1184 af 06/11/2014). Dato: 23-10-2015, rev.2.0 Basisoplysninger Dette er en VVM-anmeldelse af den samlede drift af Dansk Affalds

Læs mere

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4 til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4 1 Stamdata for HOFOR A/S Smedeholm 1 og 4 Virksomhedens navn og adresse HOFOR A/S Smedeholm 1+4 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 10073022 P-nr.

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Renosyd i/s Norgesvej 13, 8660 Skanderborg

Læs mere

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 1. oktober 2012 saril 016997-2012 Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

Miljøredegørelse for Bramming Genbrugsplads

Miljøredegørelse for Bramming Genbrugsplads Miljøredegørelse for Bramming Genbrugsplads 2014 Esbjerg Kommune Affald 01-10-2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Love, regler og myndighedskrav... 6 1.2 Energi, vand og varme...

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

ANSØGNING I henhold til miljøbeskyttelseslovens 33

ANSØGNING I henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 ANSØGNING I henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 Aktivitet for indsamling, sortering og opbevaring af ikke-farligt affald samt elektrisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse på ejendommen

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

BT Maskinfabrik v. Brian Thomsen Riskærvej 12 9352 Dybvad. Att: Brian Thomsen [info@btmaskinteknik.dk]

BT Maskinfabrik v. Brian Thomsen Riskærvej 12 9352 Dybvad. Att: Brian Thomsen [info@btmaskinteknik.dk] Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn BT Maskinfabrik v. Brian Thomsen Riskærvej 12 9352 Dybvad Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Att:

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 41b om ændring af vilkår samt godkendelse efter 33 til miljøbehandling af biler.

Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 41b om ændring af vilkår samt godkendelse efter 33 til miljøbehandling af biler. Med afleveringsattest Stena Jern & Metal A/S Rugmarken 10 3520 Farum Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 41b om ændring af vilkår samt godkendelse efter 33 til miljøbehandling af biler. Stena Jern & Metal

Læs mere

Miljøredegørelse 2010

Miljøredegørelse 2010 Virksomheden: Furesø Golfklub - CVR nr.: 54278314 Stamdata ved afslutning: Miljø- og arbejdsmiljøpolitik: Ansvarlig leder: Miljømyndighed: Hestkøb Vænge 4 3460 Birkerød Tlf. nr.: 45817444 Fax: 45820224

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Afsnit 4. H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner.

Afsnit 4. H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner. Afsnit 4. H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. 4.1. Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner. 4.2. Beskrivelse af de væsentligste

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

! "##!$ % & '& & ( (()* (+& ', & +$

! ##!$ % & '& & ( (()* (+& ', & +$ !"#! "##!$ % & '& & ( (()* (+& ', & +$ -&..! '' ++! ///'' '' "-,+! *0##01 2,+! *+#+1/+# -&..! (.''*#/03 4! 56 & +*("-+#0*7 2,+***#1##0 5&.! 8& & Side 1/11 $% 1. Tillæg til miljøgodkendelse, vilkår om anvendelse

Læs mere

DRIFT- OG SIKKERHEDSINSTRUKS FOR ANLÆG TIL KOMPOSTERING, SORTERING OG OPLAG

DRIFT- OG SIKKERHEDSINSTRUKS FOR ANLÆG TIL KOMPOSTERING, SORTERING OG OPLAG DRIFT- OG SIKKERHEDSINSTRUKS FOR ANLÆG TIL KOMPOSTERING, SORTERING OG OPLAG Gældende udgave, revisionsnummer: 1 Dato: 23.03.2016 Indhold 1.0 Åbningstider... 2 1.1 Aktiviteter på pladsen... 2 1.2 Indvejning

Læs mere

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling. Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger D R I F T S J O U R N A L, F R E D E R I K S S U N D 2012 Indledning Generelle oplysninger Virksomhedens oplysninger CVR-nr. 10866111 P-nummer Frederikssund: 1002718878 I/S Vestforbrænding Frederikssund,

Læs mere

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Miljøgodkendelse. TG Renovation. Naverland 17, 2600 Glostrup. April 2016. Miljø & Teknik. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund

Miljøgodkendelse. TG Renovation. Naverland 17, 2600 Glostrup. April 2016. Miljø & Teknik. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund April 2016 Miljø & Teknik Miljøgodkendelse TG Renovation Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund mt@albertslund.dk T 43 68 68 68 Naverland 17, 2600 Glostrup SIDE 2 Indhold 1. Indledning...4

Læs mere

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 30. august 2007 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet har besluttet, at skraldespandene skal væk fra fortovet

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 5. marts 2015 CVR-nummer 28680872 P-nummer 1011255767 e-doc journal nr. 13/020946 Virksomhed Bånlev Biogas A/S

Læs mere

Miljøredegørelse 2011

Miljøredegørelse 2011 Miljøredegørelse 2011 Indholdsfortegnelse 1. Oplysninger om virksomheden side 2 2. Ledelsens beretning side 3 3. Virksomhedens historie side 4 4. Miljø og energipolitik side 4 5. Arbejdsmiljøpolitik side

Læs mere

Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads

Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR-431-00023 Ref. tasme/benjo Den 18. december 2009 Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads Bygherre Aalborg Portland

Læs mere

Revideret spildevandstilladelse, Topsil Semiconductor Materials A/S

Revideret spildevandstilladelse, Topsil Semiconductor Materials A/S Tilladelse til udledning af spildevand Revideret spildevandstilladelse, Topsil Semiconductor Materials A/S Udarbejdet af: mfjel Datablad Spildevandstilladelse i henhold til Bekendtgørelse om spildevandstilladelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN... 4 REDEGØRELSE FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSE... 5 MILJØPOLITIK... 5 MILJØKORTLÆGNING...

INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN... 4 REDEGØRELSE FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSE... 5 MILJØPOLITIK... 5 MILJØKORTLÆGNING... Side 2 INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN... 4 REDEGØRELSE FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSE... 5 MILJØPOLITIK... 5 MILJØKORTLÆGNING... 6 KRAV TIL LEVERANDØRER... 6 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER...

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Velkommen til Odense Renovation!

Velkommen til Odense Renovation! Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B

Læs mere

Launis Fiskekonserves A/S og Nielsens Fiskeeksport A/S Industrivej Nord 2 og 6 9982 Ålbæk Att.: Ole Holm. Via mail: oh@nielsens-fiskeeksport.

Launis Fiskekonserves A/S og Nielsens Fiskeeksport A/S Industrivej Nord 2 og 6 9982 Ålbæk Att.: Ole Holm. Via mail: oh@nielsens-fiskeeksport. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Launis Fiskekonserves A/S og Nielsens Fiskeeksport A/S Industrivej Nord 2 og 6 9982 Ålbæk Att.: Ole Holm Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk

Læs mere

Center for Miljøbeskyttelse skal hermed meddele Diyar Auto vilkårsændring af vilkår 10, 29 og 37 i miljøgodkendelse af 15. maj 2006.

Center for Miljøbeskyttelse skal hermed meddele Diyar Auto vilkårsændring af vilkår 10, 29 og 37 i miljøgodkendelse af 15. maj 2006. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse DIYAR AUTO V/H DIYAR ABDUL-WAHAB Speditørvej 1 A,-2 2450 KØBENHAVN SV Vilkårsændring: Ændret sikkerhedsstillelse, affaldsmængde og fordeling

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Odense Projektudviklingsselskab A/S Fynsvej 9 5500 Middelfart Erhverv og Bæredygtighed Landbrug og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning. Att.: Benny Nielsen E-mail: ben@herningvand.dk

Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning. Att.: Benny Nielsen E-mail: ben@herningvand.dk TEKNIK OG MILJØ Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Att.: Benny Nielsen E-mail: ben@herningvand.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8029 bjgjp@herning.dk

Læs mere

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse

Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse Ribe BioGas a/s Miljøredegørelse 215 Miljøredegørelse 215 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger... 3 2 Ledelsens beretning... 3 3 Beskrivelse af Ribe BioGas... 4 4 Redegørelse for medarbejderinddragelse...

Læs mere

Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen

Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen Center for Kultur, Idræt og byplanlægning, Snekkersten Idrætsanlæg, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Anmeldelsesskema for nyetablerede autoværksteder Journalnumre Virksomhedens navn

Anmeldelsesskema for nyetablerede autoværksteder Journalnumre Virksomhedens navn Anmeldelsesskema for nyetablerede autoværksteder Journalnumre Virksomhedens navn Adresse Matr. nr. Ejer af værkstedet Ejer af ejendommen Kontaktperson Antal ansatte på værksted Arbejdstider på værksted

Læs mere

Nivå Havn Plan for affaldsmodtagelse og håndtering 2014

Nivå Havn Plan for affaldsmodtagelse og håndtering 2014 Navn og adresse: Nivå Havn, Havnekontoret, Nivå Strandpark 25, 2990 Nivå Tlf.: 7256 5305 Fax: 7256 5307 E-mail: nivaahavn@fredensborg.dk Ansvarlig for udarbejdelsen: Forretningsudvalget for Nivå Havn Ansvarlig

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Spildevandstilladelse Pandrup Genbrugsplads

Spildevandstilladelse Pandrup Genbrugsplads Jammerbugt kommune Toftevej 43 9440 Aabybro Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lisbeth Kroman Direkte 7257 7605 lkr@jammerbugt.dk 14-12-2015 Sagsnr.: 06.01.15-P19-3-15

Læs mere

En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord

En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord ATV Projekter med forurenet jord 8. maj 2013 En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling Gladsaxe Kommune er som udgangspunkt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Ændring af vilkår for kontrol af virksomhedens udsendelse af luftforurening.

Ændring af vilkår for kontrol af virksomhedens udsendelse af luftforurening. Svendborg Kraftvarmeværk Bodøvej 15 5700 Svendborg Att. Niels Christian Hansen Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00158 Ref. Johje/olkri Den 5. december 2008 Svendborg Kraftvarmeværk. CVR-nr: 29-18-97-30

Læs mere

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Postadresse: Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf.: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk Indholdsfortegnelse I Generel del...3 1 Formål m.v....3 1.1 Affaldshåndtering...3

Læs mere

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. Endnu ikke gældende 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v.

Læs mere

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

EnviNa - Temadag om oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Klassificering af sediment Planlægning og strategi

EnviNa - Temadag om oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Klassificering af sediment Planlægning og strategi EnviNa - Temadag om oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Klassificering af sediment Planlægning og strategi 1 Hvem er jeg? Maja Rasmussen (MAJR) Kontor: Aarhus/Holstebro Områder: Undersøgelse

Læs mere

Vejledning for indretning og drift af olieudskilleranlæg i Skive Kommune

Vejledning for indretning og drift af olieudskilleranlæg i Skive Kommune Vejledning for indretning og drift af olieudskilleranlæg i Skive Kommune Skive Kommune August 2005 Indholdsfortegnelse 1. Sandfang og olieudskillere... 2 1.1 Hvor skal der være olieudskilleranlæg... 2

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 15 RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 15 RÅSTOFFER OG AFFALD 1155 15.1 Metode 1155 15.2 Bortskaffelse af affald 1155 15.3 Miljøvurdering

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 12.01.2016 CVR-nummer 62774010 P-nummer 1002159168 e-doc journal nr. 13/020711 (TS) Virksomhed Richard Thomsen

Læs mere