i Reberbansgade - Allan Simmelsgaard Broe - ma4-ark27 - maj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i Reberbansgade - Allan Simmelsgaard Broe - ma4-ark27 - maj 2012 -"

Transkript

1 Infill i Reberbansgade - Allan Simmelsgaard Broe - ma4-ark27 - maj

2 2

3 Kolofon Projekttittel: Projekttema: Universitet: Uddannelse: Semester: Projektperiode: Antal sider: Antal bilag Antal kopier: Hovedvejleder: Teknisk vejleder: Projektgruppe: Studerende: Infill i Reberbansgade Bæredygtig fortætning af byen Aalborg Universitet Arkitektur og Design 4. MSc. - Arkitektur Claus Kristensen, Lektor Institut for Arkitektur og Medieteknologi Peter V. Nielsen, Professor Institut for Byggeri og Anlæg ma4-ark27 Allan Simmelsgaard Broe 3

4 Resume Dette projekt er en bearbejdning af et infill-projekt i den karakteristiske café og handelsgade gade Reberbansgade centralt i Aalborg. Målet er at skabe boliger og arkitektur af høj kvalitet, der kan forenes med den eksisterende bebyggelse, og indgå positivt i den samlede opfattelse af bybilledet. Gennem en integreret designproces er det målet, at opfylde nutidens krav til bygningens energiforbrug, da energiforbruget er en væsentlig factor i formgivningen af nutidens arkitektur. Summary This project is the processing of an infill project placed in the characteristic café and shopping street Reberbansgade in central Aalborg. The ambition is to create high quality living and architecture, which can be incorporated whit existing buildings, and contribute to the existing overall perception of the cityscape in a positive way. Using the integrated design process the aim is to meet present requirements of low energy consumption. Energy consumption is an essential part of modern architecture.

5 Indholdsfortegnelse Introduktion 6 Metode 8 Analyse 11 Kontekst 13 Infill 21 Bolig Kvaliteter 30 Bæredygtighed 36 Bolig 44 Vision 46 Skitsering 49 Indeldende skitsering 50 Volumen & Energi 52 Adgangsforhold 54 Lejlighedsplaner 56 Facade koncept 58 Syntese 61 Funktionsfordeling 62 Energi og Indeklima 64 Vindues løsninger 69 Materialer 70 Konstruktion 72 Energi og Indeklima 74 Præsentation 77 Situationsplan 1: Snit og Facader 1: Afrunding 97 Diskussion 98 Konklusion 100 Kildeliste 102 Illustrationsliste 103 BILAG 105 5

6 Introduktion Udviklingen i samfundet forløber i dag hurtigere end nogensinde. Udviklingen og befolkningssammensætningen høje krav til byen udvikling, og mulighed for at opfylde de nye generationers behov og krav. Det er derfor afgørende, at byen fortsat følger med udviklingen gennem en løbende fornyelse af boligmassen, for at opfylde fremtidens krav og bevare en høj kvalitet. (Pålsson, 1994) Dette projekt fokuserer på disse udfordringer og udforsker mulighederne for at skabe en arkitektonisk fornyelse i den eksisterende by, der i en tæt relation til byens eksisterende æstetik og historie, kan følge med borgerne og deres behov. Samfundets stigende interesse for energiforbrug, grundet klimaforandringer og de stigende energipriser er grundlaget for Danmarks målsætning om, at være afhængig af fossile brændsler i år For at opnå denne målsætning skal energiproduktionen overgå til vedvarende energikilder, og samtidig skal energiforbruget effektiviseres inden for alle områder. (ens.dk, 2012). Det er målet at det danske energiforbrug samlet set sænkes med 4% inden 2020 i forhold til 2006 (Energistatistik 2009). Opvarmning udgør 80% af energiforbruget i de private husholdninger, og det resterende er apparaters elforbrug (Energistatistik 2009). For at mindske dette energiforbrug blev der i 2008 vedtaget en energipolitik, hvor energiforbruget for nybyggeri skal reduceres med 25% hvert femte år, så der opnås en samlet reduktion på 75 % i 2020 i forhold til (ebst.dk, 2012) Arkitekturens er og vil i de kommende år være påvirket af energirammerne. Denne udvikling kan uden tvivl bidrage til nye og interessante løsninger i arkitekturen, men med fare for at de traditionelle arkitektoniske værdier overskygges. Hvordan den eksisterende by kan udvikles med hensyn til både den eksisterende bebyggelse og energiforbruget, er problematikken der behandles i dette projekt. 0.01: Energiforbrug fordelt på andvendelse 0.02: Energiforbrug pr. husholdning 0.03: Markering af projektområdet i Reberbansgade 6

7 Reberbansgade 7, 9000 Aalborg Det valgte projektområdet er Reberbansgade 7, der ligger central i Aalborg, som en sidegade til hovedfærdselsåren Vesterbro og som en forlængelse af gågaden Bispensgade. Reberbansgade er en smal gade karakteriseret ved et stor intensitet af trafik, niche butikker samt små caféer og resturanter. Reberbansgade 7 fremstår i dag som en meget slidt basarbygning, med lav bevaringsværdi (Kommuneplan, 2006) 7

8 Metode Projektet er bygget op omkring den integrerede designproces, der også er grundlag for rapportens opbygning. Metoden består af følgende fem faser; - initierende problem, analyse, skitsering, syntese og præsentation (Knudstrup, 2005). De fem faser skal ikke betragtes udelukkende som en lineær proces, men som en proces hvor faserne har indvirkning på hinanden som vist på illustration Det er altså gennem hele processen muligt at træde tilbage til en tidligere fase og udnytte nyerhvervet viden. Dette gælder alle aspekter i projektet såvel tekniske som arkitektoniske parametre, der på den måde bliver tæt integreret i processen, og derved optimeres det endelige resultat i forhold til alle parametre. Rapporten er bygget op i kapitler, der svarer til faserne i den integrerede designproces. Men i rapporten er projektet præsenteret som en lineær proces for at fremme forståelsen af projektet. For at skabe den fulde forståelse er der igennem rapporten redegjort for de valg der danner grundlag for det endelige design. For at optimerer arbejdsprocessen og muliggøre hurtige beslutninger i de indledende faser anvendes værktøjer der svarer til den givne detaljeringsniveau projektet befinder sig på. Bearbejdningen bliver på den måde detaljeret gennem processen. 8

9 Initial problem Analysis Sketching Synthesis Presentation 0.04 Diagram over den integrerede designproces 9

10

11 Analyse

12 Reberbansgade 7 Aalborg Nørresundby Vestbyen Sygehus Nord Midtbyen Hasseris Vesterbro Godsbanearealet Østre Alle 12 Hobrovej Kærby

13 Kontekst Reberbansgade er en sidegade mod vest til Vesterbro, der er hovedfærdselsåren gennem Aalborgs midtby. Øst for Vestebro ligger Midtbyen der er en gammel middelalderby og vest for Vesterbro ligger det gamle arbejderkvarter Vestbyen, der består af karrébebyggelser fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem, og som nu i stor udstrækning er beboet af unge studerende. Reberbansgade ligger i forlængelse af gågaden Bispensgade, og er derfor en naturlig færdselsåre for cyklister og gående fra hele Vestbyen der skal ind til midtbyen døgnet rund. Rebebansgade er en meget smal gade med mange små og hyggelige specialbutikker hvoraf mange er sandwichbarer og andre små spisesteder. Handlen i Reberbansgade bliver intensiveret omkring frokostid, hvor personale fra Sygehus Nord, der har indgang fra Reberbansgade, og studerende fra omkringliggende uddannelsesinstitutioner benytter sig af det store frokostudbud. Østre Havn Øgadekvarteret 1.01: Kort over aalborg med markering af projektområdet 1: Eternitten Vejgaard 13

14 PArker, Shopping, Kultur og Fritid Fra Reberbansgade 7 er der under 100m ud til Vesterbro, hvor gågaden Bispensgade og centrum hvor der er en stor koncentration af Shopping-, kultur- og fritidstilbud. Det nærmeste gønne område er den nye havnefront, der i disse år gennemgår en rivende udvikling fra tidligere industrihavn til et kultur og rekreations mekka. Ved Jomfru Ane Parken er der i øvrigt også etableret et nyt havnebad. Området er altså gennerelt attraktivt for unge bymennesker, der ønsker en let adgang til alle midtbyens tilbud. 1.02: Kort over aalborg med markering af parker, shopping, kultur og fritid 1:

15 Vestre Havnepark Haraldslund Stadion Jomfru Ane Parken Reberbansgade 7 Jomfu Ane Gade Gågade Slotsparken Utzon Center Salling Friss Musikkens Hus Teater Gågade Nordkraft Kongres og Kultur Center Kunsten Kildeparken Kennedy Skovdalen Mølleparken 15 Zoo

16 Infrastruktur Reberbansgade ligger centralt i Aalborg centurm, der er kort afstand til deverse busruter, togstationer og vesterbro, der er det trafikale bindeled på tværs af fjorden og ud af byen. 1.03: Kort over aalborg med markering af trafik 1:

17 Reberbansgade 7 Vesterbro Tog Bus Østre Alle 17

18 Site Sitet befinder sig mellem to meget forskellige bygninger fra begyndelsen af det 20. Århundrede. Mod øst støder sitet op mod en sammenhængende række af bygninger fra 1907 i 3,5etager, der fremstår som en samlet bebyggelse i røde teglsten. Mod vest støder sitet op mod en anden sammenhængende række af bygninger i 2,5 etager. Der fremstår med pudsede facader i gråblå nuancer. Alle gadens bygninger er vurderet til en middel bevaringsværdi, dog med undtagelse af sitets eksisterende bygning, der er vurderet til at have en Lav bevaringsværdi. (Kommuneplan, 2006) På den modsatte side af gaden mod nord, er bygningerne opført i 3,5 etage med et mere varieret facade udtryk. Mod syd grænser sitet op mod et gårdområde tilhørende Sygehus Nord, der i dag er udlagt til parkering. 18

19 Rebebansgade Site Sygehus Nord 1.04: situationsplan, med markering af site 1: : Opstalt af site set fra Reberbansgade 19

20 20

21 Infill Et Infill byggeri er karakterisret ved at være et nyopført byggeri i et eksisterende bymiljø. Bygningen udfylder et tomrum i et gadeforløb eller en anden form for gruppering af bygninger. Det kan eksempelvis beskrives som tandsæt hvor der mangler en tand, og man derfor indsætter en kunstig tand. Alt efter forholdene er det forskelligt hvilken tand der vil give dig det smukkeste resultat. På de følgende sider beskrives tre vidt forskellige infill projekter der adskiller sig fra hinanden på mange måder men tilsammen ræpræsenterer et bredt spæktre af tilgange til en infill opgave. 21

22 Østerbrogade Østerbrogade 105 er en ny boligejendom blandt fine historiske byhuse i et af Københavns mest eftertragtede områder. Boligejendommens unikke facadekomposition fortæller en moderne historie om variation og skulpturel form med afsæt i nabobygningernes rige detaljering. Facadernes brunrøde genbrugstegl og de modernistiske karnapper forbinder bygningen med kvarteret. Karnapperne klædt i kobber og glas skyder ud som øjne på facaden. Her kan beboerne træde ud og få et langt kig op og ned ad gaden, og de trækker samtidig lyset langt ind i lejligheden. Det svære murværk, der runder af og afslutter karreen, spænder i hele sin længde henover en let glasvæg, der beklæder den høje stueetage. Kontrasten mellem den tunge flade, der svæver over den lette, høje glasfacade, giver huset et strejf af modernitet og en uventet base. Arkitekt: C. F. Møller Hvor: Østerbrogade 105, København Omfang: 5700 m2 År: : Analyse af infill projektet Østerbrogade Byggelinjer Bygningsfacaderne følger i dette tilfælde de eksisterende byggelinierne og er dermed med til at afslutte kareen og de eksisterende gadeforløb. Proportioner - højder Bygningshøjden svarer til resten af bygningsgruppen som i dette tilfælde er hele kareen. Proportioner - længder Bygningen er meget større end de øvrige i kareen og har derfor også en langt større facadeudstrækning. Dette opleves dog kun som et problem i gadeplanet, hvor en monotom glas facaden ikke byder på de samme oplevelser som de eksisterende bygninger. 22

23 1.07: Østerbrogade, C.F. Møller Facader - massevirkning Med undtagelse af facaden i stueplanet er massevirkningen og rytmen i de oprindelige bygninger videreført i stor udstrækning i en morderne fortolkning. Facader - detaljer Der er mange karaktertræk, der præger de enkelte etager i de oprindelige bygninger, som er simplificeret og nyfortolket i den nye bygning. Det er medvirkende til at de eksisterende og den nye bygning opfattes som en helhed. Det vigtigste element er nyfortolkningen af kanapperne. Facader - materialer Der er anvendt genbrugssten til den nye bygning, der i farve og stoflighed matcher de eksisterende. Ligeledes er kobberet fra de små spir videreført beklædning på kanapperne i den nye bygning. 23

24 Stokhusgade 4B indpasser sig på flere niveauer i gaden og området og udtrykker sin egen tid. Projektets geometri og arkitektoniske elementer forholder sig til den helt lokale situation og de meget forskellige nabobebyggelser der omgiver bygningen. Bygningen opleves usædvanligt tredimensionelt, da gadehuset mod vest er betydeligt lavere. Overgangen mellem de forskellige højder bliver varetaget mod vest af en lavere pudset skive samt en todeling i facaden, der nedbryder projektets skala og behandler nabobebyggelsernes højdeforskelle. Projektets store glaspartier mod gaden adskilles med en not, der griber nabobebyggelsens facadeinddelinger og fastholder bebyggelsen i den gamle kontekst med sin egen fortolkning. Nabohusets gesimsafslutning er videreført som en tilbagetrækning fra gadeplan i projektet. Projektets vandrette og lodrette elementer skaber både sammenhæng og variation med sine vertikale afbrydelser og fortolker hermed konteksten. Arkitekt: Holscher Arkitekter Hvor: Stokhusgade 4B, København Omfang: 580 m2 År: : Analyse af infill projektet Stokhusgade Byggelinjer Gadefacaden følger byggelinierne der definerer gadeforløbet. Proportioner - højder Nabobygningerne er hhv. 2 etager og 5 etager. I stedet for at følge højden på en af de eksisterende bygninger eller være en mellemting, er bygningen opført i 7 etager og fremstår derfor som et lille tårn der bidrager med dynamik til gadebilledet. Proportioner - længder I gaden er der hovedsageligt større bygninger med langstrækte monotome facader hvorimod denne bygning kun er 7 meter bred. breden er ligeledes med til at underbygge opfattelsen af et ellegant tårn. 24

25 Facader - massevirkning Bygningen har en meget transparant facade med store glaspartier i kontrast til nabobygningernes tunge facader. Facader - detaljer Markeringen i facaden af etageinddelingen fra den høje nabobygning videreføres. Facader - materialer Bygningen er opført i helt andre materialer end de eksisterende, men de passer godt sammen med den høje nabobygning i farveholdning. 1.09: Stokhusgade, Holscher Arkitekter 25

26 Gamla Kyrkogatan Den smalle grund er klemt ind mellem meget gammle bygninger i Ladskrona i sverige. siden midten af det 20. århundrede har grunden været tom, og ventet bag et stakit. Grunden er ikke mere end 5 meter bred og udgør et areal på 75m2. de tilstødende bygninger er lave, men i gaden er repræsenteret flere forskellige bygningshøjder, størrelser, facade materialer, alder, stilarter. Bag rækken af bygninger er der en farverig verden med grønne gårdhaver. Det er et smukt kvarter i en lille skala, med en naturlig varme. Arkitekt: Elding Oscarson Hvor: Landskrona, Sverige Omfang: 125 m2 År: : Analyse af infill projektet Gamla Kyrkogatan Byggelinjer Bygningen følger byggelinierne i gaden og understreger dermed gadeforløbet. Proportioner - højder Bygningen er opført i 3 etager der er væsentligt højere end de eksisterende små 1,5 plans boliger, men er et en families hus i lighed med gadens øvrige bygninger. Proportioner - længder Bygningen er kun 5 meter bred og smallere end nabohusene, men med den ekstra højde er facade arealet svarende til de eksisterende boliger. 26

27 Facader - massevirkning Der er ca. det samme vinduesareal i den nye bygning som de eksisterne, men de er større og placeret asymetrisk. Facader - detaljer Bygningen er helt enkelt og skarpt i sit udtryk, og der er ikke videreført detaljer. Facader - materialer Bygningen har en pudset facade i lighed med nabo bygningerne, men er helt hvid og dermed i kontrast til gadens ellers så farverige facader. 1.11: Gamla Kyrkogatan, Elding Oscarson 27

28 Reberbensgade I Reberbansgade er der elementer som kan relateres til de tre viste eksempler på infill. På Østerbrogade er det vist hvordan en lang række dataljer fra de eksisterende bygninger kan nyfortolkes i harmoni med de eksisterende bygninger. I Stokhusgade er bygningen på mange måder en kontrast til de eksisterende, men blot ved at viderefører enkelte horisontale linier i facaden samt farveholdningen virker bygningen som en naturlig fortsættelse. situationen med en forskudt bygningshøjde minder lidt om situationen i reberbansgade. I Landskrona er projektet på alle måde med undtagele af scalaen en kontrast til de eksisterende bygninger. Bygningen skiller sig ikke bare ud fra de øvrige, men er med sin hvide facade som baggrund også med til at fremhæve konturen og farverigdommen i de gamle byhuse. Eksemplerne er først og fremest et bevis på, at du ved at udvælge og nyfortolke enkelte ellemter kan skabe en god sammenhæng til de eksisterende bygninger og at en kontrast i byrummet ofte giver et positivt bidrag til helheden. 1.12: Analyse af sitet i Reberbansgade Byggelinjer Gadeforløbet er skarpt defineret af bygningernes facerder der følger samme byggelinie. Proportioner - højder Der er en etages højdeforskel på de tilstødende bygninger, der er opført i hhv. 3,5 og 2,5 etager. på modsatte side af vejen er bygningerne opført i 3,5 etager. Dermed er der en udfordring i hvordan denne højdeforskel behandles i projektet. Proportioner - længder Grunden strækker sig ca. dobbelt så langt som de eksisterende bygninger i gaden (28m). dog er der flere steder hvor flere bygninger i deres arkitektur udgør en helhed og derfor kan betragtes som en samlet facede. 28

29 1.13: Reberbansgade 7 Facader - massevirkning Der er ca. 30% vinduer i facederne med undtagelse af butiksvinduerne i stueetagen. Facader - detaljer Der er i alle bygningerne en stor forskel mellem butiksfacaderne i stueetagen og de øvrige etager, der er markeret med en not. ligeledes er der en gesims og flotte detaljer i murværket omkring vinduespartierne. De 2,5 etagers bygninger er market med indramninger. Facader - materialer I gaden er der et mix mellem bygninger i røde teglsten og bygninger med pudsedes facader i forskellige farver. De 3,5 etagers bygninger til den ene side af grunden er i røde teglsten og de 2,5 etages bygninger er pudsede. 29

30 Bolig Kvaliteter På de følgende sider beskrives indretningen af tre interesante boliger ud fra deres rumlige karaktertræk. Boligerne er alle en del af de tre infill eksempler der allerede er præsenteret. Østerbrogade Lejlighederne på Østerbro tager udgangspunkt i en traditionel 3 værelses lejlighed, men køkkenet og opholdsrummet er både adskilt og forbundet samtidig. Det er 2 rumligheder der er placert forskudt for hinanden, så der opnås et diagonalt kig gennem rummene og der opnås gennemlysning. Det diagonale kig understreges af de vinklede væge. Den diagonale retning i lejligheds planerne afspejles også i facaden i form af de asymetriske altaner og kanapper. De særlige kanapper givermulighed for en god siddeplads i stuen med udsigt til gadelivet hen ad østerbrogade. sammen med altanen i gården er det med til at give en god kontakt mellem ude- og inderum i boligerne. diagonale kig Adgang til uderum Interesant udsigt gennemlysning 30

31 1.14: Østerbrogade 31

32 Stokhusgade Lejlighederne i Stokhusgade er alle med en meget åben plan, hvor alle rummene flyder sammen. Den viste lejlighed ligger på 6 og 7 etage. den består af stort opholdsrum på 7. etage med panoramaudsigt ud over københavns tage, et soveværelse, som også er entré. Boliger i flere plan gennemlysning Åben/ Fri Plan Adgang til uderum Interesant udsigt 32

33 1.15: Stokhusgade 33

34 Gamla Kyrkogatan Boligen i Landskrona er i princippet et stort rum, der er opdelt i en række rumlighed ved hjælp af forskellige niveauer eller platforme op igennem etagerne. Til boligen hører også ent kontoranneks som ligger ude i en lille Privat gårdhave, de ligger beskyttet mellem anekset og huset. Boliger i flere plan Åben/ Fri Plan Kig mellem plan/niveauer 34

35 1.16: Gamla Kyrkogatan Adgang til uderum Adgang til uderum Hyggekrog 35

36 Bæredygtighed Bæredygtighed, er et begreb der igen og igen benyttes i debatten om samfundets udvikling. I 1987 under Brundtland Kommissionen er bæredygtig udvikling defineret som; Sustainable development is development which meets the needs of the present without compromising the ability of future generation to meet their own needs. (Bruthland, 1987) Bæredygtighed har en meget bred betydning i et arkitektonisk perspektiv, da bygninger danner de fysiske rammer om menneskers liv, og derfor har stor indflydelse på hvordan vi lever det. I dette projekt er der eksempelvis fokus på hvordan bygningen, kan bidrage positivt til Reberbansgades atmosfære, aktivitet og fremtidige udvikling, et lavt energiforbrug samt et sundt og behageligt indeklima. Dette er alle emner der kan beskrives som bæredygtige tiltag. De fleste forbinder dog bæredygtig arkitektur, med miljø, klima og energi hensyn. Ifølge Ph.D. Hanne Tine Ring Hansen er der tale om to hovedgrupper. I den ene gruppe går bekymringerne på bygningernes forhold til og indvirkning på miljøet og i den anden gruppe forbruget af fossile brændsler, og deres indvirkning på klimaet. (Hansen, 2007) De forskellige tilgange bevirker, at bearbejdningen af bæredygtig arkitektur ikke altid er ens. Eksempelvis et projekt med fokus på materialernes klimapåvirkning og et andet energiforbruget, vil blive forskellige, da de ikke anvender de samme løsninger. (Knudstrup, 2008) I dette projekt er fokus på energiforbruget, derfor er der udvalgt en række energioptimerende løsninger, der kan anvendes i den specifikke kontekst og integreres i den arkitektoniske proces. 36

37 KLIMASKÆRMEN Klimaskærmen er en grundlæggende del af en bygning, da er klimaskærmen der er skellet mellem ude- og indeklimaet. Under danske forhold er det specielt vigtigt, at klimasskærmen kan forhindre varmetab og derved opretholde et behageligt indeklima. På den måde kan en god klimaskærm være med til at sænke varmeforbruget og derved bygningens energiforbrug. KLIMASKÆRMENS KVALITET Den bedst mulige effektivitet af klimaskærmen kan opnås ved at optimere facadens isoleringsevne, for at opnå et mindre varmetab, eller ved at forbedre lufttætheden og derved forhindre unødvendig luftinfiltration. KLIMASKÆRMENS UDFORMNING Klimaskærmen er bygningens kontaktflade til omgivelserne, derfor har klimaskærmens areal stor betydning for varmetabet. Det betyder, at forholdet mellem overfladeareal og en bygnings etageareal er afgørende for varmetabet. SAMMensat BYGNING Ved at samle bygningsenheder minimeres facadearealet, da bygningerne derved deler noget af facaden og derved formindskes den samlede overflade til volumenratio. 1.17: Diagramatisk fremstilling af klimaskærmens kvalitet, klimaskærmens udformning og samlingen af bygningsvolumner 37

38 SOL Udnyttelse af solens lys og passiv solvarme afhænger af lokation og klima. Under varme klimaforhold vil et varmebidrag fra solen være en negativ ting, da dette vil være med til at påvirke indeklimaet til et uønsket niveau. Under kolde klimaforhold specielt i vindermånederne er der fordele i at udnytte solvarme til at øge temperaturen i bygningen. Under danske forhold er den passive solvarme et eftertragtet bidrag om vinteren, hvor solen kan udnyttes til at minimere energiforbruget til opvarmning. Om sommeren, kan solen medføre overophede bygninger. Solvarme er dog ikke den eneste kvalitet ved sollys. Dagslys påvirker kvaliteten af lysforholdene i bygningen og er derved være med til at sænke brugen af kunstig belysning og dermed energiforbruget samtidig med at oplevelsen af rummet forbedres. ORIEN TERING Orienteringen af en bygning har en direkte indflydelse på, hvor udsat bygningen er for passiv solvarme. Solens bevægelse over himlen giver en stor kontrast mellem den nordlige og sydlige facade, hvor den sydlige udsættes for en stor solpåvirkning og den nordlige ingen. AFSKÆRMNING Solafskærmning kan være med til at forhindre uønsket passiv solvarme. Det kan enten være en passiv del af bygningen, der skærmer for en yderpunktsituation, eller en aktiv del, der kan tilpasses efter behov. Under danske forhold vil afskærmning typisk være aktuelt i sommerhalvåret, hvor solens placering er højt på himlen. Men med udviklingen mod højtisolerede bygninger begynder der også at kunne opleves overophedning i vintermånederne. DAGSLYS Dagslys består af både solens direkte lys, lys fra himmelrummet og reflekteret lys. For at udnytte dagslyset bedst muligt i bygningen har vinduesplaceringen en stor indflydelse på, hvor langt ind i bygningen dagslyset kan udnyttes. Derved kan højt placerede vinduer forhøje dagslyset for et rum, og lavt placerede vinduer blive en mere lokal forøgelse. 1.18: Diagramatisk fremstilling af orientering, solafskærmning og dagslys. 38

39 AKTIVE TILTAG For at kunne optimere indeklimaforholdene og bygningens energiforbrug benyttes forskellige tekniske installationer. Luftskiftet er en vigtig faktor for at opretholde et behageligt indeklima, hvor man ikke generes af hverken forurening af luften, høj luftfugtighed eller ukomfortable temperaturer. Forskellige energiproducerende og energireducerende installationer kan i dag tilføjes bygningen, og derved være med til at sænke energiforbruget, eller være med til at gøre bygningen til en selvforsynende 0-energi bygning. NATURLIG VENTILATION Med naturlig ventilation udnyttes de naturlige luftstrømme. Dette gøres på forskellige måder, enten ved at udnytte vindforholdene og derved udskifte luften i bygningen, eller ved at udnytte den termiske opdrift i varm luft i forhold til koldere luft. MEKANISK VENTILATION Den mekaniske ventilation er brugen af et mekanisk ventilationsanlæg til at styre bygningens ventilation. Denne måde giver stor kontrol over ventilationen, og muligheden for at tilpasse luftskiftet mere behovsorienteret end naturlig ventilation. Den øgede kontrol muliggør en varmegenvending mellem udsugning og indblæsning. Den mekaniske ventilation kan samtidig kombineres med naturlig ventilation efter behov. ENERGI Det er muligt at tilføje en bygning energireducerende og energiproducerende elementer. Med energireducerende elementer som solpaneler kan man udnytte solvarme som en del af opvarmningen af bygningens brugsvand og varmeanlæg. Energiproducerende elementer har en direkte tilførelse af energi til bygningen i form af elektricitet, hvilket kan produceres ved hjælp af solceller eller vindmøller placeret i forbindelse med bygningen. 1.19: Diagramatisk fremstilling af naturlig ventilation, mekanisk ventilation og energi. 39

40 SOL og SKYGGER Der er gode mulighder for sol fra syd, da grunden ligger ud mod et stort åbent gårdrum, så der er ingen bygninger der skygger, men mod nord ligger reberbansgade der er en smal gade uden alt for meget sollys. mod øst og vest er der ikke mulighed for vinduer, da bygningen liger som infill mellem to bygninger. kl kl kl Sommersolhverv Jævndøgn Sommersolhverv 40

41 NORD VEST 80 ØST kl kl Vintersolhverv kl jævndøgn kl Sommersolhverv SYD kl kl kl : Soldiagram, Aalborg kl kl kl : Skyggediagrammer 41

42 30 VIND Vinden er hovedsageligt fra en sydvest og vestlig retning. N V Ø 5% 10% % % 25% S 150 Procent: < 11,0m/s 5,0-11,0m/s 0,2-5,0m/s 1.21: Soldiagram, Aalborg 42

43 : Soldiagram, Aalborg 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% Januar Februar Marts Juli August September April Maj Juni Oktober November December

44 BOLig Bygningen skal være opdelt så der et erhverv der kan bidrage til det puldserende gadeliv i Reberbansgade i stueetagem. Den eksisterende bygning er oprindeligt opført som en basarbygning med 6 små foretninger, men har i mange år været hjemsted for Læsehesten, der er en købe, sælge og bytte central for brugte bøger, musik, spil, tegenserier og meget mere. Der kunne eksempelvis etableres en bogkaffe, et koncept der kan bidrage til de mange specialforetninger og forskellige spisesteder der eksisterer i gaden, og samtidig bevarer en del af stedet baggrund. I de øvrige etager skal der være boliger, der giver et alternativt tilbud til de eksisterende lejligheder. Der er mange lejligheder i området der henvender sig til unge og studerende der har stor glæde af at bo i centrum af byen, i de gamle traditionelle 2 værelses lejligheder. Brugerprofil De kommende lejligheder skal henvende sig til unge sigler og par der ikke har stiftet familie endnu. De har lyst til at bo i byen og benytte sig af byens mange tilbud som en udvidelse af deres boliger. De kommende beboere har et ønske om at bo i nogle moderne, tidsvarende og kreative boliger. Det må ikke være anonyme boliger, men boliger med rumlige karaktertræk. BOLIGEN Boligen skal imødekomme nutidens krav til en kvalitetsbolig. Det skal være en kompakt enhed, med åbne og imødekommende rum, der kan udnyttes bedst muligt i forhold til deres størrelse. Der skal være en kontakt mellem boligen og byen både visuelt og fysisk med en åben bolig, der kan imødekomme omgivelserne. 1.23: Skitse af funktionsopdeling 44

45 ENERGI Målsætningen med boligen er at skabe en bygning, der opfylder bygningsreglementets energiramme for 2015, hvilket er ( /A) kwh/m2 pr. År. INDEKLIMA Samtidig ønskes en høj standard for boligens indeklima for på denne måde at sikre, at bygningen ikke kun bliver energieffektiv, men også at den er behagelig at opholde sig i. For at sikre et godt indeklima og en god oplevelse af bygningen opsættes nogle målsætninger for den termiske komfort, luftkvaliteten og dagslysforholdene. Målsætningen er sat ud fra CR1752 kategori B. TERMISK KOMFORT Den termiske komfort er fastsat ud fra aktivitetsniveau og på- klædning med en variation mellem vinter- og sommersituatio- ner. For vintersituationen med en beklædning på 1 clo og for sommersituationen 0,5 clo og med en aktivitet på 1,2 met. Den operative temperatur for kategori B er 24,5 +- 1,5OC for sommersituation og OC for vintersituation. Det er ønsket at holde temperaturen inden for den operative temperatur, men for kategori B er det acceptabelt at have 100 timer om året over 26OC og 25 timer om året over 27OC. LUFTKVALITET Bygningens luftkvalitet vurderes ud fra sensorisk og CO2- forurening, hvilket er parametre der er med til at bestemme, hvor stort luftskifte der behøves for at opretholde en acceptabel luftkvalitet. Den maksimale sensoriske luftforurening sættes til 1,4 decipol, og CO2-forureningen sættes til ppm (660 ppm ppm fra udeluften) begge fastsat ud fra en kategori B bygning. DAGSLYS Det ønskede dagslysniveau for bygningen sættes til en dagslysfaktor på min. 2 %, hvilket er et lysniveau, hvor der hvor det er muligt at udføre normale arbejdsopgaver uden behov for elektrisk belysning. Adgangen til dagslys rettet mod bygningens aktive opholdzoner med længerevarende ophold. 45

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri.

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. Skitseforslag til Skema A maj 2015 Situationsplan OVER BÆKKEN, STØVRING /DISPOSITIONSPLAN FOR GRUNDEN OVER BÆKKEN,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende.

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. STUDIEBOLIGER Teglholmsgade, København Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. BESKRIVELSE Projektet omfatter 100 studieboliger som udbydes som ejerboliger. Bygningen placeres i det udlagte

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED 15 LEJLIGHEDER MED UDSIGT 02. marts 2015 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Situationsplan...3 Bygning 1...4-9 Bygning 2...10-14 Bygning

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu Koncept Arkitektonisk skabes der med boligens fire vægge rum som spænder

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er så stort et område, at det vil fremstå som sit eget

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg

Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg Aurora Attraktive studieboliger i Aalborg 269 2-værelses ungdomsboliger på Østre Havn klar til indflytning fra december 2015 Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg Vesterå 18 9000 Aalborg Telefon 7012 1310 Bygges

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech ål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervsl 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Danish Smart House Eco

Danish Smart House Eco Danish Smart House Eco Valbæk Brørup Arkitekter Ryesgade 19A, 3. Sal DK- 2200 København N +45 30 11 99 00 post@vb-arkitekter.dk www.vb-arkitekter.dk Velkommen til DANISH SMART HOUSE ECO Det er med stolthed

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Øbro 105 Eksklusive lejligheder i hjertet af Østerbro

Øbro 105 Eksklusive lejligheder i hjertet af Østerbro Øbro 105 Eksklusive lejligheder i hjertet af Østerbro 2 INTRO 3 Indhold Velkommen til en smagfuld bid af Østerbro INTRO 3 OMRÅDE 4 ARKITEKTUR 6 EKSTERIØR 8 Mit elskede Østerbro hører du til typen, der

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 T o r s d a g d. 2 1. n o v e m b e r 2 0 1 3 k l. 1 9. 0 0 D I S P O S

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Indeklima & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Program Danske lovkrav Erfaringer

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

AFD 33 - JØRGENSGÅRD - SØNDERBORG

AFD 33 - JØRGENSGÅRD - SØNDERBORG AFD 33 - JØRGENSGÅRD - SØNDERBORG 20-04-2015 Fugleperspektiv SITUATIONSPLAN SITUATIONSPLAN SIDE 2 SIDE 3 SIDE 4 NEDRENOVERING, BLOK 46-50 SIDE 5 Arealopgørelse Fremtidigt areal nedrenoveringsblokke: Blok

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere