i Reberbansgade - Allan Simmelsgaard Broe - ma4-ark27 - maj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i Reberbansgade - Allan Simmelsgaard Broe - ma4-ark27 - maj 2012 -"

Transkript

1 Infill i Reberbansgade - Allan Simmelsgaard Broe - ma4-ark27 - maj

2 2

3 Kolofon Projekttittel: Projekttema: Universitet: Uddannelse: Semester: Projektperiode: Antal sider: Antal bilag Antal kopier: Hovedvejleder: Teknisk vejleder: Projektgruppe: Studerende: Infill i Reberbansgade Bæredygtig fortætning af byen Aalborg Universitet Arkitektur og Design 4. MSc. - Arkitektur Claus Kristensen, Lektor Institut for Arkitektur og Medieteknologi Peter V. Nielsen, Professor Institut for Byggeri og Anlæg ma4-ark27 Allan Simmelsgaard Broe 3

4 Resume Dette projekt er en bearbejdning af et infill-projekt i den karakteristiske café og handelsgade gade Reberbansgade centralt i Aalborg. Målet er at skabe boliger og arkitektur af høj kvalitet, der kan forenes med den eksisterende bebyggelse, og indgå positivt i den samlede opfattelse af bybilledet. Gennem en integreret designproces er det målet, at opfylde nutidens krav til bygningens energiforbrug, da energiforbruget er en væsentlig factor i formgivningen af nutidens arkitektur. Summary This project is the processing of an infill project placed in the characteristic café and shopping street Reberbansgade in central Aalborg. The ambition is to create high quality living and architecture, which can be incorporated whit existing buildings, and contribute to the existing overall perception of the cityscape in a positive way. Using the integrated design process the aim is to meet present requirements of low energy consumption. Energy consumption is an essential part of modern architecture.

5 Indholdsfortegnelse Introduktion 6 Metode 8 Analyse 11 Kontekst 13 Infill 21 Bolig Kvaliteter 30 Bæredygtighed 36 Bolig 44 Vision 46 Skitsering 49 Indeldende skitsering 50 Volumen & Energi 52 Adgangsforhold 54 Lejlighedsplaner 56 Facade koncept 58 Syntese 61 Funktionsfordeling 62 Energi og Indeklima 64 Vindues løsninger 69 Materialer 70 Konstruktion 72 Energi og Indeklima 74 Præsentation 77 Situationsplan 1: Snit og Facader 1: Afrunding 97 Diskussion 98 Konklusion 100 Kildeliste 102 Illustrationsliste 103 BILAG 105 5

6 Introduktion Udviklingen i samfundet forløber i dag hurtigere end nogensinde. Udviklingen og befolkningssammensætningen høje krav til byen udvikling, og mulighed for at opfylde de nye generationers behov og krav. Det er derfor afgørende, at byen fortsat følger med udviklingen gennem en løbende fornyelse af boligmassen, for at opfylde fremtidens krav og bevare en høj kvalitet. (Pålsson, 1994) Dette projekt fokuserer på disse udfordringer og udforsker mulighederne for at skabe en arkitektonisk fornyelse i den eksisterende by, der i en tæt relation til byens eksisterende æstetik og historie, kan følge med borgerne og deres behov. Samfundets stigende interesse for energiforbrug, grundet klimaforandringer og de stigende energipriser er grundlaget for Danmarks målsætning om, at være afhængig af fossile brændsler i år For at opnå denne målsætning skal energiproduktionen overgå til vedvarende energikilder, og samtidig skal energiforbruget effektiviseres inden for alle områder. (ens.dk, 2012). Det er målet at det danske energiforbrug samlet set sænkes med 4% inden 2020 i forhold til 2006 (Energistatistik 2009). Opvarmning udgør 80% af energiforbruget i de private husholdninger, og det resterende er apparaters elforbrug (Energistatistik 2009). For at mindske dette energiforbrug blev der i 2008 vedtaget en energipolitik, hvor energiforbruget for nybyggeri skal reduceres med 25% hvert femte år, så der opnås en samlet reduktion på 75 % i 2020 i forhold til (ebst.dk, 2012) Arkitekturens er og vil i de kommende år være påvirket af energirammerne. Denne udvikling kan uden tvivl bidrage til nye og interessante løsninger i arkitekturen, men med fare for at de traditionelle arkitektoniske værdier overskygges. Hvordan den eksisterende by kan udvikles med hensyn til både den eksisterende bebyggelse og energiforbruget, er problematikken der behandles i dette projekt. 0.01: Energiforbrug fordelt på andvendelse 0.02: Energiforbrug pr. husholdning 0.03: Markering af projektområdet i Reberbansgade 6

7 Reberbansgade 7, 9000 Aalborg Det valgte projektområdet er Reberbansgade 7, der ligger central i Aalborg, som en sidegade til hovedfærdselsåren Vesterbro og som en forlængelse af gågaden Bispensgade. Reberbansgade er en smal gade karakteriseret ved et stor intensitet af trafik, niche butikker samt små caféer og resturanter. Reberbansgade 7 fremstår i dag som en meget slidt basarbygning, med lav bevaringsværdi (Kommuneplan, 2006) 7

8 Metode Projektet er bygget op omkring den integrerede designproces, der også er grundlag for rapportens opbygning. Metoden består af følgende fem faser; - initierende problem, analyse, skitsering, syntese og præsentation (Knudstrup, 2005). De fem faser skal ikke betragtes udelukkende som en lineær proces, men som en proces hvor faserne har indvirkning på hinanden som vist på illustration Det er altså gennem hele processen muligt at træde tilbage til en tidligere fase og udnytte nyerhvervet viden. Dette gælder alle aspekter i projektet såvel tekniske som arkitektoniske parametre, der på den måde bliver tæt integreret i processen, og derved optimeres det endelige resultat i forhold til alle parametre. Rapporten er bygget op i kapitler, der svarer til faserne i den integrerede designproces. Men i rapporten er projektet præsenteret som en lineær proces for at fremme forståelsen af projektet. For at skabe den fulde forståelse er der igennem rapporten redegjort for de valg der danner grundlag for det endelige design. For at optimerer arbejdsprocessen og muliggøre hurtige beslutninger i de indledende faser anvendes værktøjer der svarer til den givne detaljeringsniveau projektet befinder sig på. Bearbejdningen bliver på den måde detaljeret gennem processen. 8

9 Initial problem Analysis Sketching Synthesis Presentation 0.04 Diagram over den integrerede designproces 9

10

11 Analyse

12 Reberbansgade 7 Aalborg Nørresundby Vestbyen Sygehus Nord Midtbyen Hasseris Vesterbro Godsbanearealet Østre Alle 12 Hobrovej Kærby

13 Kontekst Reberbansgade er en sidegade mod vest til Vesterbro, der er hovedfærdselsåren gennem Aalborgs midtby. Øst for Vestebro ligger Midtbyen der er en gammel middelalderby og vest for Vesterbro ligger det gamle arbejderkvarter Vestbyen, der består af karrébebyggelser fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem, og som nu i stor udstrækning er beboet af unge studerende. Reberbansgade ligger i forlængelse af gågaden Bispensgade, og er derfor en naturlig færdselsåre for cyklister og gående fra hele Vestbyen der skal ind til midtbyen døgnet rund. Rebebansgade er en meget smal gade med mange små og hyggelige specialbutikker hvoraf mange er sandwichbarer og andre små spisesteder. Handlen i Reberbansgade bliver intensiveret omkring frokostid, hvor personale fra Sygehus Nord, der har indgang fra Reberbansgade, og studerende fra omkringliggende uddannelsesinstitutioner benytter sig af det store frokostudbud. Østre Havn Øgadekvarteret 1.01: Kort over aalborg med markering af projektområdet 1: Eternitten Vejgaard 13

14 PArker, Shopping, Kultur og Fritid Fra Reberbansgade 7 er der under 100m ud til Vesterbro, hvor gågaden Bispensgade og centrum hvor der er en stor koncentration af Shopping-, kultur- og fritidstilbud. Det nærmeste gønne område er den nye havnefront, der i disse år gennemgår en rivende udvikling fra tidligere industrihavn til et kultur og rekreations mekka. Ved Jomfru Ane Parken er der i øvrigt også etableret et nyt havnebad. Området er altså gennerelt attraktivt for unge bymennesker, der ønsker en let adgang til alle midtbyens tilbud. 1.02: Kort over aalborg med markering af parker, shopping, kultur og fritid 1:

15 Vestre Havnepark Haraldslund Stadion Jomfru Ane Parken Reberbansgade 7 Jomfu Ane Gade Gågade Slotsparken Utzon Center Salling Friss Musikkens Hus Teater Gågade Nordkraft Kongres og Kultur Center Kunsten Kildeparken Kennedy Skovdalen Mølleparken 15 Zoo

16 Infrastruktur Reberbansgade ligger centralt i Aalborg centurm, der er kort afstand til deverse busruter, togstationer og vesterbro, der er det trafikale bindeled på tværs af fjorden og ud af byen. 1.03: Kort over aalborg med markering af trafik 1:

17 Reberbansgade 7 Vesterbro Tog Bus Østre Alle 17

18 Site Sitet befinder sig mellem to meget forskellige bygninger fra begyndelsen af det 20. Århundrede. Mod øst støder sitet op mod en sammenhængende række af bygninger fra 1907 i 3,5etager, der fremstår som en samlet bebyggelse i røde teglsten. Mod vest støder sitet op mod en anden sammenhængende række af bygninger i 2,5 etager. Der fremstår med pudsede facader i gråblå nuancer. Alle gadens bygninger er vurderet til en middel bevaringsværdi, dog med undtagelse af sitets eksisterende bygning, der er vurderet til at have en Lav bevaringsværdi. (Kommuneplan, 2006) På den modsatte side af gaden mod nord, er bygningerne opført i 3,5 etage med et mere varieret facade udtryk. Mod syd grænser sitet op mod et gårdområde tilhørende Sygehus Nord, der i dag er udlagt til parkering. 18

19 Rebebansgade Site Sygehus Nord 1.04: situationsplan, med markering af site 1: : Opstalt af site set fra Reberbansgade 19

20 20

21 Infill Et Infill byggeri er karakterisret ved at være et nyopført byggeri i et eksisterende bymiljø. Bygningen udfylder et tomrum i et gadeforløb eller en anden form for gruppering af bygninger. Det kan eksempelvis beskrives som tandsæt hvor der mangler en tand, og man derfor indsætter en kunstig tand. Alt efter forholdene er det forskelligt hvilken tand der vil give dig det smukkeste resultat. På de følgende sider beskrives tre vidt forskellige infill projekter der adskiller sig fra hinanden på mange måder men tilsammen ræpræsenterer et bredt spæktre af tilgange til en infill opgave. 21

22 Østerbrogade Østerbrogade 105 er en ny boligejendom blandt fine historiske byhuse i et af Københavns mest eftertragtede områder. Boligejendommens unikke facadekomposition fortæller en moderne historie om variation og skulpturel form med afsæt i nabobygningernes rige detaljering. Facadernes brunrøde genbrugstegl og de modernistiske karnapper forbinder bygningen med kvarteret. Karnapperne klædt i kobber og glas skyder ud som øjne på facaden. Her kan beboerne træde ud og få et langt kig op og ned ad gaden, og de trækker samtidig lyset langt ind i lejligheden. Det svære murværk, der runder af og afslutter karreen, spænder i hele sin længde henover en let glasvæg, der beklæder den høje stueetage. Kontrasten mellem den tunge flade, der svæver over den lette, høje glasfacade, giver huset et strejf af modernitet og en uventet base. Arkitekt: C. F. Møller Hvor: Østerbrogade 105, København Omfang: 5700 m2 År: : Analyse af infill projektet Østerbrogade Byggelinjer Bygningsfacaderne følger i dette tilfælde de eksisterende byggelinierne og er dermed med til at afslutte kareen og de eksisterende gadeforløb. Proportioner - højder Bygningshøjden svarer til resten af bygningsgruppen som i dette tilfælde er hele kareen. Proportioner - længder Bygningen er meget større end de øvrige i kareen og har derfor også en langt større facadeudstrækning. Dette opleves dog kun som et problem i gadeplanet, hvor en monotom glas facaden ikke byder på de samme oplevelser som de eksisterende bygninger. 22

23 1.07: Østerbrogade, C.F. Møller Facader - massevirkning Med undtagelse af facaden i stueplanet er massevirkningen og rytmen i de oprindelige bygninger videreført i stor udstrækning i en morderne fortolkning. Facader - detaljer Der er mange karaktertræk, der præger de enkelte etager i de oprindelige bygninger, som er simplificeret og nyfortolket i den nye bygning. Det er medvirkende til at de eksisterende og den nye bygning opfattes som en helhed. Det vigtigste element er nyfortolkningen af kanapperne. Facader - materialer Der er anvendt genbrugssten til den nye bygning, der i farve og stoflighed matcher de eksisterende. Ligeledes er kobberet fra de små spir videreført beklædning på kanapperne i den nye bygning. 23

24 Stokhusgade 4B indpasser sig på flere niveauer i gaden og området og udtrykker sin egen tid. Projektets geometri og arkitektoniske elementer forholder sig til den helt lokale situation og de meget forskellige nabobebyggelser der omgiver bygningen. Bygningen opleves usædvanligt tredimensionelt, da gadehuset mod vest er betydeligt lavere. Overgangen mellem de forskellige højder bliver varetaget mod vest af en lavere pudset skive samt en todeling i facaden, der nedbryder projektets skala og behandler nabobebyggelsernes højdeforskelle. Projektets store glaspartier mod gaden adskilles med en not, der griber nabobebyggelsens facadeinddelinger og fastholder bebyggelsen i den gamle kontekst med sin egen fortolkning. Nabohusets gesimsafslutning er videreført som en tilbagetrækning fra gadeplan i projektet. Projektets vandrette og lodrette elementer skaber både sammenhæng og variation med sine vertikale afbrydelser og fortolker hermed konteksten. Arkitekt: Holscher Arkitekter Hvor: Stokhusgade 4B, København Omfang: 580 m2 År: : Analyse af infill projektet Stokhusgade Byggelinjer Gadefacaden følger byggelinierne der definerer gadeforløbet. Proportioner - højder Nabobygningerne er hhv. 2 etager og 5 etager. I stedet for at følge højden på en af de eksisterende bygninger eller være en mellemting, er bygningen opført i 7 etager og fremstår derfor som et lille tårn der bidrager med dynamik til gadebilledet. Proportioner - længder I gaden er der hovedsageligt større bygninger med langstrækte monotome facader hvorimod denne bygning kun er 7 meter bred. breden er ligeledes med til at underbygge opfattelsen af et ellegant tårn. 24

25 Facader - massevirkning Bygningen har en meget transparant facade med store glaspartier i kontrast til nabobygningernes tunge facader. Facader - detaljer Markeringen i facaden af etageinddelingen fra den høje nabobygning videreføres. Facader - materialer Bygningen er opført i helt andre materialer end de eksisterende, men de passer godt sammen med den høje nabobygning i farveholdning. 1.09: Stokhusgade, Holscher Arkitekter 25

26 Gamla Kyrkogatan Den smalle grund er klemt ind mellem meget gammle bygninger i Ladskrona i sverige. siden midten af det 20. århundrede har grunden været tom, og ventet bag et stakit. Grunden er ikke mere end 5 meter bred og udgør et areal på 75m2. de tilstødende bygninger er lave, men i gaden er repræsenteret flere forskellige bygningshøjder, størrelser, facade materialer, alder, stilarter. Bag rækken af bygninger er der en farverig verden med grønne gårdhaver. Det er et smukt kvarter i en lille skala, med en naturlig varme. Arkitekt: Elding Oscarson Hvor: Landskrona, Sverige Omfang: 125 m2 År: : Analyse af infill projektet Gamla Kyrkogatan Byggelinjer Bygningen følger byggelinierne i gaden og understreger dermed gadeforløbet. Proportioner - højder Bygningen er opført i 3 etager der er væsentligt højere end de eksisterende små 1,5 plans boliger, men er et en families hus i lighed med gadens øvrige bygninger. Proportioner - længder Bygningen er kun 5 meter bred og smallere end nabohusene, men med den ekstra højde er facade arealet svarende til de eksisterende boliger. 26

27 Facader - massevirkning Der er ca. det samme vinduesareal i den nye bygning som de eksisterne, men de er større og placeret asymetrisk. Facader - detaljer Bygningen er helt enkelt og skarpt i sit udtryk, og der er ikke videreført detaljer. Facader - materialer Bygningen har en pudset facade i lighed med nabo bygningerne, men er helt hvid og dermed i kontrast til gadens ellers så farverige facader. 1.11: Gamla Kyrkogatan, Elding Oscarson 27

28 Reberbensgade I Reberbansgade er der elementer som kan relateres til de tre viste eksempler på infill. På Østerbrogade er det vist hvordan en lang række dataljer fra de eksisterende bygninger kan nyfortolkes i harmoni med de eksisterende bygninger. I Stokhusgade er bygningen på mange måder en kontrast til de eksisterende, men blot ved at viderefører enkelte horisontale linier i facaden samt farveholdningen virker bygningen som en naturlig fortsættelse. situationen med en forskudt bygningshøjde minder lidt om situationen i reberbansgade. I Landskrona er projektet på alle måde med undtagele af scalaen en kontrast til de eksisterende bygninger. Bygningen skiller sig ikke bare ud fra de øvrige, men er med sin hvide facade som baggrund også med til at fremhæve konturen og farverigdommen i de gamle byhuse. Eksemplerne er først og fremest et bevis på, at du ved at udvælge og nyfortolke enkelte ellemter kan skabe en god sammenhæng til de eksisterende bygninger og at en kontrast i byrummet ofte giver et positivt bidrag til helheden. 1.12: Analyse af sitet i Reberbansgade Byggelinjer Gadeforløbet er skarpt defineret af bygningernes facerder der følger samme byggelinie. Proportioner - højder Der er en etages højdeforskel på de tilstødende bygninger, der er opført i hhv. 3,5 og 2,5 etager. på modsatte side af vejen er bygningerne opført i 3,5 etager. Dermed er der en udfordring i hvordan denne højdeforskel behandles i projektet. Proportioner - længder Grunden strækker sig ca. dobbelt så langt som de eksisterende bygninger i gaden (28m). dog er der flere steder hvor flere bygninger i deres arkitektur udgør en helhed og derfor kan betragtes som en samlet facede. 28

29 1.13: Reberbansgade 7 Facader - massevirkning Der er ca. 30% vinduer i facederne med undtagelse af butiksvinduerne i stueetagen. Facader - detaljer Der er i alle bygningerne en stor forskel mellem butiksfacaderne i stueetagen og de øvrige etager, der er markeret med en not. ligeledes er der en gesims og flotte detaljer i murværket omkring vinduespartierne. De 2,5 etagers bygninger er market med indramninger. Facader - materialer I gaden er der et mix mellem bygninger i røde teglsten og bygninger med pudsedes facader i forskellige farver. De 3,5 etagers bygninger til den ene side af grunden er i røde teglsten og de 2,5 etages bygninger er pudsede. 29

30 Bolig Kvaliteter På de følgende sider beskrives indretningen af tre interesante boliger ud fra deres rumlige karaktertræk. Boligerne er alle en del af de tre infill eksempler der allerede er præsenteret. Østerbrogade Lejlighederne på Østerbro tager udgangspunkt i en traditionel 3 værelses lejlighed, men køkkenet og opholdsrummet er både adskilt og forbundet samtidig. Det er 2 rumligheder der er placert forskudt for hinanden, så der opnås et diagonalt kig gennem rummene og der opnås gennemlysning. Det diagonale kig understreges af de vinklede væge. Den diagonale retning i lejligheds planerne afspejles også i facaden i form af de asymetriske altaner og kanapper. De særlige kanapper givermulighed for en god siddeplads i stuen med udsigt til gadelivet hen ad østerbrogade. sammen med altanen i gården er det med til at give en god kontakt mellem ude- og inderum i boligerne. diagonale kig Adgang til uderum Interesant udsigt gennemlysning 30

31 1.14: Østerbrogade 31

32 Stokhusgade Lejlighederne i Stokhusgade er alle med en meget åben plan, hvor alle rummene flyder sammen. Den viste lejlighed ligger på 6 og 7 etage. den består af stort opholdsrum på 7. etage med panoramaudsigt ud over københavns tage, et soveværelse, som også er entré. Boliger i flere plan gennemlysning Åben/ Fri Plan Adgang til uderum Interesant udsigt 32

33 1.15: Stokhusgade 33

34 Gamla Kyrkogatan Boligen i Landskrona er i princippet et stort rum, der er opdelt i en række rumlighed ved hjælp af forskellige niveauer eller platforme op igennem etagerne. Til boligen hører også ent kontoranneks som ligger ude i en lille Privat gårdhave, de ligger beskyttet mellem anekset og huset. Boliger i flere plan Åben/ Fri Plan Kig mellem plan/niveauer 34

35 1.16: Gamla Kyrkogatan Adgang til uderum Adgang til uderum Hyggekrog 35

36 Bæredygtighed Bæredygtighed, er et begreb der igen og igen benyttes i debatten om samfundets udvikling. I 1987 under Brundtland Kommissionen er bæredygtig udvikling defineret som; Sustainable development is development which meets the needs of the present without compromising the ability of future generation to meet their own needs. (Bruthland, 1987) Bæredygtighed har en meget bred betydning i et arkitektonisk perspektiv, da bygninger danner de fysiske rammer om menneskers liv, og derfor har stor indflydelse på hvordan vi lever det. I dette projekt er der eksempelvis fokus på hvordan bygningen, kan bidrage positivt til Reberbansgades atmosfære, aktivitet og fremtidige udvikling, et lavt energiforbrug samt et sundt og behageligt indeklima. Dette er alle emner der kan beskrives som bæredygtige tiltag. De fleste forbinder dog bæredygtig arkitektur, med miljø, klima og energi hensyn. Ifølge Ph.D. Hanne Tine Ring Hansen er der tale om to hovedgrupper. I den ene gruppe går bekymringerne på bygningernes forhold til og indvirkning på miljøet og i den anden gruppe forbruget af fossile brændsler, og deres indvirkning på klimaet. (Hansen, 2007) De forskellige tilgange bevirker, at bearbejdningen af bæredygtig arkitektur ikke altid er ens. Eksempelvis et projekt med fokus på materialernes klimapåvirkning og et andet energiforbruget, vil blive forskellige, da de ikke anvender de samme løsninger. (Knudstrup, 2008) I dette projekt er fokus på energiforbruget, derfor er der udvalgt en række energioptimerende løsninger, der kan anvendes i den specifikke kontekst og integreres i den arkitektoniske proces. 36

37 KLIMASKÆRMEN Klimaskærmen er en grundlæggende del af en bygning, da er klimaskærmen der er skellet mellem ude- og indeklimaet. Under danske forhold er det specielt vigtigt, at klimasskærmen kan forhindre varmetab og derved opretholde et behageligt indeklima. På den måde kan en god klimaskærm være med til at sænke varmeforbruget og derved bygningens energiforbrug. KLIMASKÆRMENS KVALITET Den bedst mulige effektivitet af klimaskærmen kan opnås ved at optimere facadens isoleringsevne, for at opnå et mindre varmetab, eller ved at forbedre lufttætheden og derved forhindre unødvendig luftinfiltration. KLIMASKÆRMENS UDFORMNING Klimaskærmen er bygningens kontaktflade til omgivelserne, derfor har klimaskærmens areal stor betydning for varmetabet. Det betyder, at forholdet mellem overfladeareal og en bygnings etageareal er afgørende for varmetabet. SAMMensat BYGNING Ved at samle bygningsenheder minimeres facadearealet, da bygningerne derved deler noget af facaden og derved formindskes den samlede overflade til volumenratio. 1.17: Diagramatisk fremstilling af klimaskærmens kvalitet, klimaskærmens udformning og samlingen af bygningsvolumner 37

38 SOL Udnyttelse af solens lys og passiv solvarme afhænger af lokation og klima. Under varme klimaforhold vil et varmebidrag fra solen være en negativ ting, da dette vil være med til at påvirke indeklimaet til et uønsket niveau. Under kolde klimaforhold specielt i vindermånederne er der fordele i at udnytte solvarme til at øge temperaturen i bygningen. Under danske forhold er den passive solvarme et eftertragtet bidrag om vinteren, hvor solen kan udnyttes til at minimere energiforbruget til opvarmning. Om sommeren, kan solen medføre overophede bygninger. Solvarme er dog ikke den eneste kvalitet ved sollys. Dagslys påvirker kvaliteten af lysforholdene i bygningen og er derved være med til at sænke brugen af kunstig belysning og dermed energiforbruget samtidig med at oplevelsen af rummet forbedres. ORIEN TERING Orienteringen af en bygning har en direkte indflydelse på, hvor udsat bygningen er for passiv solvarme. Solens bevægelse over himlen giver en stor kontrast mellem den nordlige og sydlige facade, hvor den sydlige udsættes for en stor solpåvirkning og den nordlige ingen. AFSKÆRMNING Solafskærmning kan være med til at forhindre uønsket passiv solvarme. Det kan enten være en passiv del af bygningen, der skærmer for en yderpunktsituation, eller en aktiv del, der kan tilpasses efter behov. Under danske forhold vil afskærmning typisk være aktuelt i sommerhalvåret, hvor solens placering er højt på himlen. Men med udviklingen mod højtisolerede bygninger begynder der også at kunne opleves overophedning i vintermånederne. DAGSLYS Dagslys består af både solens direkte lys, lys fra himmelrummet og reflekteret lys. For at udnytte dagslyset bedst muligt i bygningen har vinduesplaceringen en stor indflydelse på, hvor langt ind i bygningen dagslyset kan udnyttes. Derved kan højt placerede vinduer forhøje dagslyset for et rum, og lavt placerede vinduer blive en mere lokal forøgelse. 1.18: Diagramatisk fremstilling af orientering, solafskærmning og dagslys. 38

39 AKTIVE TILTAG For at kunne optimere indeklimaforholdene og bygningens energiforbrug benyttes forskellige tekniske installationer. Luftskiftet er en vigtig faktor for at opretholde et behageligt indeklima, hvor man ikke generes af hverken forurening af luften, høj luftfugtighed eller ukomfortable temperaturer. Forskellige energiproducerende og energireducerende installationer kan i dag tilføjes bygningen, og derved være med til at sænke energiforbruget, eller være med til at gøre bygningen til en selvforsynende 0-energi bygning. NATURLIG VENTILATION Med naturlig ventilation udnyttes de naturlige luftstrømme. Dette gøres på forskellige måder, enten ved at udnytte vindforholdene og derved udskifte luften i bygningen, eller ved at udnytte den termiske opdrift i varm luft i forhold til koldere luft. MEKANISK VENTILATION Den mekaniske ventilation er brugen af et mekanisk ventilationsanlæg til at styre bygningens ventilation. Denne måde giver stor kontrol over ventilationen, og muligheden for at tilpasse luftskiftet mere behovsorienteret end naturlig ventilation. Den øgede kontrol muliggør en varmegenvending mellem udsugning og indblæsning. Den mekaniske ventilation kan samtidig kombineres med naturlig ventilation efter behov. ENERGI Det er muligt at tilføje en bygning energireducerende og energiproducerende elementer. Med energireducerende elementer som solpaneler kan man udnytte solvarme som en del af opvarmningen af bygningens brugsvand og varmeanlæg. Energiproducerende elementer har en direkte tilførelse af energi til bygningen i form af elektricitet, hvilket kan produceres ved hjælp af solceller eller vindmøller placeret i forbindelse med bygningen. 1.19: Diagramatisk fremstilling af naturlig ventilation, mekanisk ventilation og energi. 39

40 SOL og SKYGGER Der er gode mulighder for sol fra syd, da grunden ligger ud mod et stort åbent gårdrum, så der er ingen bygninger der skygger, men mod nord ligger reberbansgade der er en smal gade uden alt for meget sollys. mod øst og vest er der ikke mulighed for vinduer, da bygningen liger som infill mellem to bygninger. kl kl kl Sommersolhverv Jævndøgn Sommersolhverv 40

41 NORD VEST 80 ØST kl kl Vintersolhverv kl jævndøgn kl Sommersolhverv SYD kl kl kl : Soldiagram, Aalborg kl kl kl : Skyggediagrammer 41

42 30 VIND Vinden er hovedsageligt fra en sydvest og vestlig retning. N V Ø 5% 10% % % 25% S 150 Procent: < 11,0m/s 5,0-11,0m/s 0,2-5,0m/s 1.21: Soldiagram, Aalborg 42

43 : Soldiagram, Aalborg 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% 240 V N Ø S % 20% 15% 10% 5% Januar Februar Marts Juli August September April Maj Juni Oktober November December

44 BOLig Bygningen skal være opdelt så der et erhverv der kan bidrage til det puldserende gadeliv i Reberbansgade i stueetagem. Den eksisterende bygning er oprindeligt opført som en basarbygning med 6 små foretninger, men har i mange år været hjemsted for Læsehesten, der er en købe, sælge og bytte central for brugte bøger, musik, spil, tegenserier og meget mere. Der kunne eksempelvis etableres en bogkaffe, et koncept der kan bidrage til de mange specialforetninger og forskellige spisesteder der eksisterer i gaden, og samtidig bevarer en del af stedet baggrund. I de øvrige etager skal der være boliger, der giver et alternativt tilbud til de eksisterende lejligheder. Der er mange lejligheder i området der henvender sig til unge og studerende der har stor glæde af at bo i centrum af byen, i de gamle traditionelle 2 værelses lejligheder. Brugerprofil De kommende lejligheder skal henvende sig til unge sigler og par der ikke har stiftet familie endnu. De har lyst til at bo i byen og benytte sig af byens mange tilbud som en udvidelse af deres boliger. De kommende beboere har et ønske om at bo i nogle moderne, tidsvarende og kreative boliger. Det må ikke være anonyme boliger, men boliger med rumlige karaktertræk. BOLIGEN Boligen skal imødekomme nutidens krav til en kvalitetsbolig. Det skal være en kompakt enhed, med åbne og imødekommende rum, der kan udnyttes bedst muligt i forhold til deres størrelse. Der skal være en kontakt mellem boligen og byen både visuelt og fysisk med en åben bolig, der kan imødekomme omgivelserne. 1.23: Skitse af funktionsopdeling 44

45 ENERGI Målsætningen med boligen er at skabe en bygning, der opfylder bygningsreglementets energiramme for 2015, hvilket er ( /A) kwh/m2 pr. År. INDEKLIMA Samtidig ønskes en høj standard for boligens indeklima for på denne måde at sikre, at bygningen ikke kun bliver energieffektiv, men også at den er behagelig at opholde sig i. For at sikre et godt indeklima og en god oplevelse af bygningen opsættes nogle målsætninger for den termiske komfort, luftkvaliteten og dagslysforholdene. Målsætningen er sat ud fra CR1752 kategori B. TERMISK KOMFORT Den termiske komfort er fastsat ud fra aktivitetsniveau og på- klædning med en variation mellem vinter- og sommersituatio- ner. For vintersituationen med en beklædning på 1 clo og for sommersituationen 0,5 clo og med en aktivitet på 1,2 met. Den operative temperatur for kategori B er 24,5 +- 1,5OC for sommersituation og OC for vintersituation. Det er ønsket at holde temperaturen inden for den operative temperatur, men for kategori B er det acceptabelt at have 100 timer om året over 26OC og 25 timer om året over 27OC. LUFTKVALITET Bygningens luftkvalitet vurderes ud fra sensorisk og CO2- forurening, hvilket er parametre der er med til at bestemme, hvor stort luftskifte der behøves for at opretholde en acceptabel luftkvalitet. Den maksimale sensoriske luftforurening sættes til 1,4 decipol, og CO2-forureningen sættes til ppm (660 ppm ppm fra udeluften) begge fastsat ud fra en kategori B bygning. DAGSLYS Det ønskede dagslysniveau for bygningen sættes til en dagslysfaktor på min. 2 %, hvilket er et lysniveau, hvor der hvor det er muligt at udføre normale arbejdsopgaver uden behov for elektrisk belysning. Adgangen til dagslys rettet mod bygningens aktive opholdzoner med længerevarende ophold. 45

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER

Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER 90 91 1. Ventilation FORURENINGSVENTILATION: I Kat B er kravet at luftens CO 2 indhold ikke må overstige 1010 ppm FORURENING Forureningen i rum afhænger

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Anneks 18 m². Skur 9 m²

Anneks 18 m². Skur 9 m² Side 1 Eksisterende skur opført iht. 2.2.7 i bygningsreglementet: Mindre end 10 m² Mere end 2,5 m fra skel Afstand til andre bygninger er over 2,5 m. Da det er konstateret at maks højden er over 2,5m,

Læs mere

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering ARKITEKTURENERGIRENOVERING ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i Energirenovering Friheden, Hvidovre 1200 lejligheder: 38-110

Læs mere

treleddet - Bilag SIDE 1

treleddet - Bilag SIDE 1 treleddet - Bilag 0.1-1.0.015 SIDE 1 Skitser af gård indretning Gårdplan// 01 samlet parkering I denne version har vi valgt at samle parkeringspladser i den sydlige ende af gårdrummet. Fordele: Får samlet

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

NYOPFØRTE BOLIGER MED UDSIGT OG KOMFORT

NYOPFØRTE BOLIGER MED UDSIGT OG KOMFORT M a r g r e t h e h ø j p a r k e n 3 0 a r k i t e k t t e g n e d e l e j l i g h e d e r i u n i k t m i l j ø Læs mere på www.margrethehoejparken.dk NYOPFØRTE BOLIGER MED UDSIGT OG KOMFORT Til dig,

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING DISPOSITIONSFORSLAG 09.03.2015 - REV. 16.06.2016 BOLIGSTRUKTUR AFDELING 305 Renoveringen af afdeling 305 er omfattende. På boligetagerne

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

ØRESTAD SYD BYGGEFELT

ØRESTAD SYD BYGGEFELT ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20

Læs mere

naboorientering november 2014 Arkitektfirma maa / Danske Ark Claus Jensen Vestergade 48G 8000 Århus C telf.: 87 30 02 40 claus@cj-arkitekter.

naboorientering november 2014 Arkitektfirma maa / Danske Ark Claus Jensen Vestergade 48G 8000 Århus C telf.: 87 30 02 40 claus@cj-arkitekter. AArhus naboorientering november 2014 @cj-arkitekter.dk 2 Den nye bebyggelse 2 er tegnet på den grund, hvor der idag er opt baraklignende 1-etages byggeri. Disse eksisterende bygninger er idag indrettet

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED 15 LEJLIGHEDER MED UDSIGT 02. marts 2015 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Situationsplan...3 Bygning 1...4-9 Bygning 2...10-14 Bygning

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret NOTAT Til: Fra: Emne: Københavns Kommune By & Havn Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret Baggrund Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 16. marts 2015 dispensationsanmodningen fra By og Havn

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDSDAG. 1. år - bacheloruddannelsen. Inge Vestergaard Platform Sustainability 21. september 2015

BÆREDYGTIGHEDSDAG. 1. år - bacheloruddannelsen. Inge Vestergaard Platform Sustainability 21. september 2015 BÆREDYGTIGHEDSDAG 1. år - bacheloruddannelsen Inge Vestergaard Platform Sustainability 21. september 2015 B Æ R E D Y G T I G H E D temadag i gymnastiksalen - 21. september 9.00 CRADLE TO CRADLE - Inge

Læs mere

Østboulevarden 11a+b, etageboliger

Østboulevarden 11a+b, etageboliger Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 16. april 2015 Østboulevarden 11a+b, etageboliger Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse fra en privat grundejer

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri.

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. Skitseforslag til Skema A maj 2015 Situationsplan OVER BÆKKEN, STØVRING /DISPOSITIONSPLAN FOR GRUNDEN OVER BÆKKEN,

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales

Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales 1 2 3 Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales nærmere i tæt samarbejde mellem Domea og kommunen. Ved denne fordeling,

Læs mere

VELKOMMEN TIL KrygerHus

VELKOMMEN TIL KrygerHus VELKOMMEN TIL KrygerHus Kunne du tænke dig at bo med skoven som nabo, med flotte grønne skrænter, i en læfyldt skovlomme og samtidigt med en storslået udsigt over byen, fjorden og Ådalen? Her hersker stilheden,

Læs mere

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 14. januar 2015 Jægergårdsgade / Montanagade Den 19. februar 2014 godkendte Aarhus Byråd et kombineret bolig- og butiksprojekt på hjørnet

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

arkitekturkoncepter eksempler fra et afgangsprojekt INTRODUKTION - projektet - koncept - planløsning

arkitekturkoncepter eksempler fra et afgangsprojekt INTRODUKTION - projektet - koncept - planløsning INTRODUKTION - projektet - koncept - planløsning STRUKTUR [teori] - organisering - æstetik & teknik lag på lag - proces - en evaluering EKSEMPLER [praksis] - organisering & koncept - trin i processen -

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Indstilling. Høegh-Guldbergs Gade 33 ny beboelsesejendom. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål

Indstilling. Høegh-Guldbergs Gade 33 ny beboelsesejendom. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume E + N Arkitektur A/S har søgt om principiel tilladelse til at opføre en

Læs mere

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende.

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. STUDIEBOLIGER Teglholmsgade, København Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. BESKRIVELSE Projektet omfatter 100 studieboliger som udbydes som ejerboliger. Bygningen placeres i det udlagte

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home.

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home. SKÆRGÅRDSPARKEN Læs mere om boligerne i projektet. Få en oversigt over priser og se hvilke boliger, der er ledige, og hvilke der er solgte. Se de materialer der er valgt til byggeriet, og få mere information

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk

Læs mere

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse Byens Netværk 27.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse er Københavns Universitets nye klimavenlige hus, som skal fungere som mødested for de studerende ved det Naturvidenskabelige

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012 ALMIND < mod Vejle skolen kirken brugsen nyt boligområde gl stadion mod Kolding < GRUNDEN grunden hvor der skal opføres 2 boliger hegn langs Vestergade Stagebjerggård fuglehus ved lejepladsen parcelhuskvarter

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN

HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN BOLIGER I KULTURHAVN GILLELEJE UDVIKLES OG OPFØRES AF GILLELEJE BYEN PÅ TOPPEN Bolig A, B, C, D, E og F Gilleleje ligger på Gilberg Hoved, som

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

NYE BOLIGER I TEGLVÆRKSGADE DATO: 01.03.2013 SAG NR.:13.4759

NYE BOLIGER I TEGLVÆRKSGADE DATO: 01.03.2013 SAG NR.:13.4759 NYE BOLIGER I TEGLVÆRKSGADE DATO: 01.03.2013 SAG NR.:13.4759 - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE ARKITEKTURBESKRIVELSE 5 PRINCIPSNIT A-A, 1:500 6 OPGØRELSE 7 - Parkering - Bebyggelsesprocent SITUATIONSPLAN, 1:500

Læs mere