Sikringsplan for AES gældende fra 1. januar 2016

Transkript

1

2

3

4

5 Sikringsplan for AES gældende fra 1. januar december 2015 Ref. nr.: Oplys venligst ved henvendelse

6

7 Indhold 1 Indledning Lovgrundlag Udgifter Erstatningsudbetalinger Udbetalinger vedrørende skader efter 1. januar Udbetalinger vedrørende skader før 1. januar Udbetalinger vedrørende grønlandske skadelidte Afgifter Administrationsomkostninger Arbejdsskadeafgift Bestande 6 4 Tarifplan Det samlede bidrag Brancheinddeling og brancheundergrupper Det samlede risikobidrag og bidragssatserne Nødlidende brancher Beregning af risikosatser State Space model Antal ansatte Datagrundlaget Hensættelsesplan Hensættelser Anden erstatning Afdækket bestand Pay-as-you-go bestand Løbende ydelser Afdækket bestand Pay-as-you-go bestand Omkostninger Risikofaktorer Inflations- og diskonteringsfaktorer Overlevelsesfunktion Bilag A Status på puljer 19 B Prognose for udvikling i udgifter og bidrag 21 C Arbejdsskadeafgift 23 D Markovmodellen 25 3

8 E Markedsrentekurve 26 E.1 Inputkurver E.2 Metode til vægtning af inputkurver E.3 Teknisk appendiks F DB07 baseret gruppering 28 4

9 1 Indledning Denne sikringsplan træder i kraft 1. januar Principperne beskrevet i hensættelsesplanen træder dog i kraft 31. december Der henvises til tidligere grundlag for en beskrivelse af forhold før ovennævnte datoer. I henhold til Arbejdsskadesikringslovens 63 a stk. 3, skal AES anmelde en sikringsplan senest samtidig med, at sikringsplanen tages i anvendelse. 1.1 Lovgrundlag Det retslige grundlag består af "Lov om arbejdsskadesikring" jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 (Arbejdsskadesikringsloven). Særligt vedrørende grønlandske arbejdsgivere og arbejdstagere er "Lov om arbejdsskadesikring i Grønland" jf. lovbekendtgørelse nr af 21. december 2010 gældende fra 1. januar Den gældende regnskabsbekendtgørelse er "Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" jf. bekendtgørelse nr af 16. december I det omfang der er henvisning til andre love end Arbejdsskadesikringsloven vil det fremgå eksplicit i de specifikke afsnit. 2 Udgifter AES skal dække udgifter forbundet med sikring mod følger af erhvervssygdomme. 2.1 Erstatningsudbetalinger Udbetalinger vedrørende skader efter 1. januar 1999 Ydelser efter Arbejdsskadesikringslovens kapitel 4. Derudover tillægges udgifter efter 35, stk. 7, der omhandler lægeerklæringer med videre og 38, stk. 2-4, der primært omhandler rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Udbetalinger vedrørende skader før 1. januar 1999 Udgifter i henhold til overgangsreglerne i 3, stk. 10, i lov nr. 278 af 13. maj 1998, forpligtelser i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 1999 og er omfattet af 5, stk. 3, 6, stk. 3 eller 48 i den tidligere lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august Disse sager benævnes gamle fordelingsskader Udbetalinger vedrørende grønlandske skadelidte Ydelser efter kapitel 5 i den tidligere lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, med tillæg af udgifter 5

10 efter 19, stk. 4, der omhandler lægeerklæringer med mere og 22, stk. 2-4, der primært omhandler rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. 2.2 Afgifter Udgifter efter Arbejdsskadesikringslovens 58, stk. 5, dvs. afgifter efter 68, stk. 1 og 2 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr af 7. september 2010 (betegnes i det følgende med AMR) og gebyrer efter Arbejdsskadesikringslovens 59 til Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens administration (betegnes i det følgende med ASK). 2.3 Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger efter Arbejdsskadesikringslovens 58, stk. 3 og 4, herunder udgifter til Finanstilsynet i henhold til Arbejdsskadesikringslovens 75 og AES andel af udgifterne til ATP-Ankenævnet, jf. lov nr af 20. december , nr. 1, samt udgifter til Ankenævnet i henhold til den indtil den 1. januar 2008 gældende lovs 45, stk. 5, jf. lov nr af 20. december , stk. 4. De omkostninger, der omhandler investering, betegnes med INV. De resterende omkostninger betegnes med ADM. 2.4 Arbejdsskadeafgift Afgift efter 3 i "Lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v." jf. lovbekendtgørelse nr af 21. december Bestande En skade vil som udgangspunkt blive henført til en branche. En skade, der ikke kan henføres til en branche, kaldes for en fordelingsskade. I AES opereres med følgende to bestande af skader. Den afdækkede bestand består af alle branchehenførte skader anmeldt til og med 31. december 2007, samt fordelingsskader anmeldt mellem 1. januar 1999 og 31. december Pay-as-you-go bestanden (uafdækkede skader) består af alle skader anmeldt fra og med 1. januar 2008, samt fordelingsskader anmeldt indtil 1. januar Tarifplan Hver arbejdsgiver betaler et årligt bidrag svarende til en sats multipliceret med antallet af fuldtidsbeskæftigede. Satsen består af en bidragssats til AES og arbejdsgiverens andel af arbejdsskadeafgiften inkl. omkostninger efter afsnit 2.4. Bidragssatsen til AES er fast for et år ad gangen og fastsættes ultimo det foregående år. Bidraget betales kvartalsvist bagud med et kvartals forsinkelse. 6

11 AES er forpligtet til at fastsætte bidragene, således at der ud over, hvad der er nødvendigt til dækning af udgifterne efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration. I det følgende beskrives beregningen af bidragssatser i AES. Bidragssatserne beregnes på baggrund af risikosatser samt diverse omkostninger og beskrives i afsnit 4.3. Risikosatser beregnes på baggrund af forventede udbetalte erstatninger for pay-as-you-go bestanden samt den forventede beskæftigelse. Dette er beskrevet i afsnit 4.4. Arbejdsgiverens andel af arbejdsskadeafgiften inklusive omkostninger til administration af arbejdsskadeafgiften efter afsnit 2.4 beregnes udfra principperne i 8 og 9 med tilhørende bemærkninger i lovbekendtgørelse nr Det samlede bidrag Det samlede bidrag er et overslag over, hvad der skønnes nødvendigt at opkræve til AES i det kommende år. Det samlede bidrag, SB fremkommer som et skøn over forventede udgifter fratrukket forventede indtægter og består af: a. Budgetterede udgifter efter afsnit 2.1, 2.2 og 2.3 for pay-as-you-go bestanden. b. Budgetterede indtægter fra investeringsaktiver for pay-as-you-go bestanden. c. Udligning af overskud. d. Ekstraopkrævning som følge af underskud i brancheundergruppe 84. e. Beløb overført mellem de to bestande beskrevet i afsnit 3. Det er muligt at opkræve til puljer til udligning af overskud og underskud over to år. Puljerne skal have en størrelse, så der altid er tilstrækkelige midler til at udligne uforudsete svingninger i forpligtelserne. Samtidig må der ikke opkræves mere end, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration Se endvidere i Bilag A. I Bilag B er den forventede udvikling i udgifter og bidrag i den kommende femårsperiode beskrevet. Beskrivelsen indeholder samtidig en vurdering af, hvad posten "overført til næste år" som minimum skal udgøre, samt i hvilket omfang der vil kunne overføres midler fra den afdækkede bestand til pay-as-you-go bestanden. 4.2 Brancheinddeling og brancheundergrupper AES bruger Danmark Statistiks brancheinddeling. Alle arbejdsgivere registreres med den DB07-kode, som arbejdsgiveren er registreret med i Det Centrale Virksomhedsregister. 7

12 Bidragsberegningen er baseret på en fordeling af brancherne i brancheundergrupper. Branchegrupperingen er beskrevet i bekendtgørelsen nr af 15. november Hovedgrupperne er fastsat i Arbejdsskadesikringsloven, og undergrupperne kan ændres af Arbejdsskadestyrelsens direktør efter indstilling fra AES bestyrelse. Første ciffer i gruppens nummer er hovedgruppens nummer, mens andet ciffer er undergruppens nummer. I Tabel 1 ses de gældende brancheundergrupper. Opdelingen af brancher i brancheundergrupper ses i Bilag F. Nr. Brancheundergruppe 11 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 22 Industri 31 Energi og vandforsyning 41 Bygge og anlæg - øvrig 42 Bygge og anlæg - VVS og elektrikere 51 Handel, hotel og restauration - engros/detailhandel 52 Handel, hotel og restauration - hoteller og restauranter 53 Handel, hotel og restauration - øvrige (bl.a. autohandel) 61 Transport, post og tele - jernbaner, skibsfart mv. 62 Transport, post og tele - persontransport, post, tele mv. 71 Finansiering og forretningsservice 81 Off. og personlige tjenester - undervisning 82 Off. og personlige tjenester - sundhedsvæsen 83 Off. og personlige tjenester - sociale instit., foreninger, kultur og renovation 84 Off. og personlige tjenester - forsvar, politi, brand, redning 85 Off. og personlige tjenester - off. adm. 91 Uoplyst Tabel 1: Brancheundergrupper i AES I særlige tilfælde kan AES bestyrelse efter en konkret vurdering bestemme, at en virksomhed i AES registreres med en anden branchekode, hvis det godtgøres, at den står i åbenbart misforhold til den branche, i hvilken den hidtil har været registreret. Virksomhederne kan anmode AES om brancheskift. Brancheskift forudsætter, at virksomheden kan dokumentere ændringen i deres økonomiske aktivitet i Danmark. I forhold til bidragsopkrævningen til AES har skift af branche alene virkning for fremtiden. Grønlandske arbejdsgivere henføres til en branche efter samme princip som danske arbejdsgivere. 8

13 4.3 Det samlede risikobidrag og bidragssatserne Det samlede risikobidrag, SR er givet ved: m SR = ˆβ i ˆNi, i=1 hvor ˆN i er den forventede beskæftigelse for brancheundergruppe i (se afsnit 4.4.2), ˆβ i er risikosatsen i brancheundergruppe i og m er antal brancheundergrupper. ˆβ i er beregnet som: ˆβ i = ŷi, ˆN i hvor ŷ i er de forventede erstatninger for pay-as-you-go bestanden for brancheundergruppe i (se afsnit 4.4.1). For bidragsåret er den forventede beskæftigelse samt de forventede udbetalte erstatninger for pay-as-you-go bestanden baseret på de data, der er tilgængelige på tidspunktet, hvor der beregnes bidrag 4.5. Forskellen mellem det samlede bidrag, SB defineret i afsnit 4.1 og det samlede risikobidrag, SR fås ved en justering af risikosatserne. Justeringen sker dels proportionalt og dels ved en konstant forhøjelse pr. beskæftiget. Bidragssatsen i brancheundergruppe i er givet ved: β i = P ˆβ i + A, i = 1,..., m, hvor den konstante forhøjelse, A og den proportionale faktor, P er givet ved henholdsvis: AMR + ASK + ADM + INV A = m ˆN i=1 i P = SB (AMR + ASK + ADM + INV ) SR Nødlidende brancher Ved en ændring af lov om arbejdsskadesikring jf. lov nr. 496 af 6. juni 2007, blev det muligt at opkræve et særligt tillæg til bidraget for alle brancher, således at de øvrige brancher i en branchegruppe med nødlidende brancher ikke belastes urimeligt. Hjemlen findes i Arbejdsskadesikringslovens 58 b, stk. 3. En branche kan anses for nødlidende: Når der er sket en halvering af antallet af beskæftigede i branchen indenfor en periode på højst 10 år. Når erstatningsudgiften desuden er steget ganske betydeligt i samme periode. Når branchens udgifter samtidigt påvirker bidraget for den samlede branchegruppe i et sådant omfang, at det gennemsnitlige bidrag for branchegruppen bliver forøget med mindst 50 %. Disse betingelser er ikke opfyldt for nogen branche for

14 4.4 Beregning af risikosatser Ved beregningen af risikosatser for brancheundergrupper indgår to separate delmodeller, der fremskriver henholdsvis de udbetalte erstatninger for pay-as-yougo bestanden samt beskæftigelsen State Space model Til fremskrivning af de udbetalte erstatninger for pay-as-you-go bestanden anvendes en State Space model med Kalman filter 1. Filtret virker ved at de enkelte observationer korrigeres af en underliggende model. Modellen opfanger trends i de udbetalte erstatninger samtidig med, at den har et stabilitetselement. Stabilitetselementet gør, at udsving, som ikke er udtryk for en generel trend, ikke slår fuldt ud igennem i fremskrivningen. Det antages, at der eksisterer en primær model: y i,t = µ i,t + ε i,t, i = 1,..., m, t = 1,..., T, hvor y i,t er de observerede udbetalte erstatninger for brancheundergruppe i til tid t, µ i,t er niveauet af de observerede udbetalte erstatninger og ε i,t er fejlen på de observerede erstatninger. ε i,t er indbyrdes uafhængige, identiske og normalfordelte N (0, σ 2 i ). Niveauet af de observerede erstatninger er ikke målbar men er givet ved den underliggende model: µ i,t = αµ i,t 1 + ϑ i,t, i = 1,..., m, t = 1,..., T, hvor niveauet af de udbetalte erstatninger er givet ved den foregående periodes niveau ganget med en udvikling α plus en fejl ϑ i,t. ϑ i,t er indbyrdes uafhængige, identiske og normalfordelte N (0, ρ 2 i ). For at gøre modellen mere robust er der indlagt en variansbegrænsning på ε i,t, således at forholdet mellem ε i,t og ϑ i,t maksimalt må være Der indlægges analytiske niveauskiftevariable og dummies i modellen, hvor dette skønnes nødvendigt, til håndtering af mulige vedvarende ændringer og/eller enkeltstående udsving i udbetalte erstatninger Antal ansatte Til fremskrivning af antal ansatte anvendes en lineær regressionsmodel. Modellen er givet ved: N i = α i + p h i + s i 1 1.kvartal + ϕ i, i = 1,..., m, 1 Kalman, R. E. A New Approach to Linear Filtering and Prediction Problems, Transactions of the ASME - Journal of Basic Engineering Vol. 82: sid (1960)) 10

15 hvor N i er antal ansatte i brancheundergruppe i, α er niveauet, p er kvartalet og h er ændringen i antal ansatte pr. kvartal. s er ændringen i antal ansatte i 1. kvartal af et år og 1 1.kvartal er en bineær variabel. Fejlledet ϕ i er uafhængige, identiske og normalfordelte N (0, θi 2 ). Faktorerne h og s anvendes kun, hvis de er signifikante. 4.5 Datagrundlaget Grundlaget for beregningen af risikosatser er de seneste fem års månedlige udbetalte erstatninger beskrevet under afsnit 2.1, samt den kvartalsvise beskæftigelse i samme periode. De udbetalte erstatninger kommer fra det administrative system, som anvendes i AES. Det drejer sig om registreringer i AES, inklusive de fra Erhvervssygdomspoolen overtagne registreringer. For de offentlige arbejdsgivere anvendes, for så vidt angår udgifter til skader anmeldt før 1. januar 1999, registreringerne i Arbejdsskadestyrelsen. Udgifterne indgår, som de opgøres på kendelsestidspunktet. Den anvendte beskæftigelse er opgjort ud fra indbetalingerne på ATP. I den videre beregning af bidragssatserne bruges endvidere udgifterne under afsnit 2.2 og 2.3. Ved beregning af risikosatser fordeles de udbetalte erstatninger på brancheundergrupper ved hjælp af SE-nummeret på skaden. Hvis en skade ikke har tilknyttet et SE-nummer benyttes DB07-koden i stedet. Der anvendes kun udbetalte erstatninger fra pay-as-you-go bestanden. 5 Hensættelsesplan I hensættelsesplanen beskrives opgørelsen af AES forpligtelser. Af regnskabet fremgår hensættelse til den afdækkede bestand, der opgøres efter en Markov-model. Hensættelse til pay-as-you-go bestanden skal ikke modsvares af aktiver i gængs forstand men skal opgøres i regnskabet som en off-balance post. I denne hensættelsesplan beskrives de modeller, der anvendes til beregning af de respektive hensættelser. Den endelige hensættelse til regnskabet fremkommer ved en vurdering af modellens resultat mod en alternativ model for opgørelse af hensættelser. 5.1 Hensættelser Den samlede hensættelse for hver bestand består af hensættelse til anden erstatning, løbende ydelser og omkostninger. 11

16 Anden erstatning dækker alle de tilfælde, hvor der ikke er blevet tilkendt en løbende ydelse samt de øvrige udgifter, der ikke er indregnet i de løbende ydelser. Anden erstatningshensættelse betegnes med H AE. Ved tab af erhvervsevne kan en erstatning tilkendes som en løbende ydelse. Løbende ydelser bliver udbetalt forud én gang om måneden. Hensættelse til løbende ydelser betegnes med H LY. Der hensættes endvidere til omkostninger til Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen (se afsnit 2.2) og administrations- og investeringsomkostninger (se afsnit 2.3). Denne hensættelse betegnes med H OMK. Hver af hensættelserne, H T Y P E beregnes som nutidsværdien af betalingsrækken CF T Y P E, hvor T Y P E {AE, LY, OMK}. Nutidsværdien af betalingsrækken er givet ved: H T Y P E t = t slut CF T Y P E t i i t (t i )d t (t i ), t i=t start Betalingerne, CFt T Y P E i for anden erstatning, løbende ydelser og omkostninger beskrives i henholdsvis afsnit 5.2, 5.3 og 5.4. t er opgørelsesmåned, t start startmåned for betalingsrækken og t slut er slutmåned for betalingsrækken i måneder. Inflationsfaktoren, i t og diskonteringsfaktoren, d t er beskrevet i afsnit Den samlede hensættelse H for hver bestand er således: H t = H AE t + H LY t + H OMK t 5.2 Anden erstatning Afdækket bestand Betalingsrækken for anden erstatning til den afdækkede bestand dannes ud fra betalinger og overgangsintensiteter estimeret i en Markov-model, der beskriver forløbet af en sag for en tilskadekommen anmeldt efter Arbejdsskadesikringsloven. Modellen tager udgangspunkt i en opdeling af sagsforløbet for en arbejdsskade i tilstande eller "kasser", jf. en forsimplet udgave i Figur 1 eller som fuld model i Figur 2 og Figur 3. Figur 2 beskriver erhvervsevnetabsforløbet for en arbejdsskadesag, mens Figur 3 beskriver ménforløbet for en arbejdsskadesag. De estimerede fremtidige betalinger for en skadelidt, id med alder x, i kasse j, fremkommer som simulation af sandsynligheder for at hoppe videre i modellen og for at forblive i kasse j til alder x + 1. Sandsynligheden for at hoppe til en anden kasse eller forblive i den samme kasse til alder x + 1 simuleres med sandsynligheder bestemt af µ jk (x). De estimerede fremtidige betalinger bestemmes af b j (x) og b jk (x), der er henholdsvis betalingen ved at blive i kasse j og betalingen ved at hoppe fra kasse j til kasse k. Dette gentages, indtil skadelidte 12

17 1 2 ANMELDT µ 12 (t) b 12 (t) ANERKENDT løbende ydelse b 1 (t) b 2 (t) µ 13 (t) µ 14 (t) b 14 (t) 3 4 AFVIST ANERKENDT ej løbende ydelse Figur 1: Eksempelillustration 1 ANMELDT1 8 ANMELDT2 inden 180 dage 9 ANMELDT3 inden 360 dage 10 inden ANMELDT4 720 dage 11 inden ANMELDT dage 2 AFVIST inden 8 år 5 FULDKAP 3 EET0 4 EETLOB 7 EETOPH 6 EETKAP delvis Figur 2: Markovkæde til beskrivelse af erhvervsevnetab 13

18 1 ANMELDT1 inden 180 dage 5 ANMELDT2 inden 360 dage 6 ANANMELDT3 inden 720 dage 2 AFVIST 3 MEN 4 MEN0 Figur 3: Markovkæde til beskrivelse af ménerstatning når sin pensionsalder. For yderligere beskrivelse af modellen henvises til bilag D. Når en sag ender i en slutkasse (kasserne med grøn pil i Figur 2 og 3), kan modellen ikke anvendes til at estimere de forventede fremtidige betalinger for sagen. De forventede fremtidige betalinger for disse sager, vil være betalinger i forbindelse med revision og genoptagelser. For hver slutkasse estimeres betalingerne for disse sager derfor ved at generere en betalingsrække ud fra de historiske betalinger til revision og genoptagelser. Betalingsrækkerne har en løbetid på 11 år. Betalingerne for anden erstatning er en sum af betalingerne for hver af kasserne i de to kassemodeller, dog undtaget betalingerne for kasserne EETLOB, EETKAP og EETOPH. De sidstnævnte er undtaget, da disse betalinger er medtaget i betalingerne for løbende ydelser jf. afsnit 5.3. Den forventede fremtidige betaling til tid s for anden erstatning er givet ved følgende: CF AE s = id ID b j (t + s) 1 µ jk (t + s) + µ jk (t + s)b jk (t + s) k j k j 14

19 5.2.2 Pay-as-you-go bestand Betalingsrækken for anden erstatning til pay-as-you-go bestanden dannes ud fra en Bornhuetter-Ferguson model, herefter BF-model 2. BF-modellen er en trekantsmodel med en ultimate µ, der er givet á priori og en betalingsprofil β. Ultimate µ = (µ 2008,..., µ 2016 ) angiver den samlede forventede erstatning for hvert skadeår. Betalingsprofilen β angiver hvor stor en del, der efter det enkelte afløbsår er betalt af ultimate. β = (β 0,..., β n ), hvor n er det sidste afløbsår. Ultimate µ og betalingsprofilen β bestemmes initialt ud fra de indekserede historiske betalinger på anden erstatning, der er kendt på opgørelsestidspunktet. Der indekseres med samme reguleringssats som anvendes ved den årlige regulering af de løbende ydelser. Indekset fremgår af Arbejdsskadesikringslovens 17 stk. 6. Ultimate og betalingsprofil vurderes og korrigeres eventuelt ud fra udviklingen i antal skader, domme, lovændringer med mere. Den forventede fremtidige betaling i en måned i år s for anden erstatning opgjort i den n te måned i 2016 er givet ved følgende formel: ( ) CFs AE = 1 µ t (β s+1 t β s t ) + n µ 2016 (β s β s 2016 ) t SK hvor SK er skadeårene 2008,..., Løbende ydelser Afdækket bestand I Markov-modellen anvendes de anmeldte sager til at danne de fremtidige betalinger. De løbende ydelser opdeles i tre typer: EET: Erhvervsevnetab, løber til pensionsalder. I nogle sager vil der være et overgangsbeløb på to eller fire års ydelse som den sidste betaling. FTE - enke: Erstatning til enke for tab af forsørger, løber i maksimum 10 år. FTE - barn: Erstatning til barn for tab af forsørger, løber til barnet bliver 21 år. Den løbende ydelse, som skadelidte id får pr. måned betegnes med LY id,s. Den forventede fremtidige betaling til tid s for løbende ydelser er givet ved: = LY id,s Q t,x (s) CF LY s id ID Overlevelsessandsynligheden Q t,x (s) er beskrevet i afsnit og afhænger af køn, opgørelsestidspunktet t, alder x for skadelidte id på opgørelsestidspunktet og udbetalingstidspunktet s. 2 Schmidt, K.D. and Zocher M. The Bornhuetter-Ferguson Principle, Variance Advancing the Science of Risk vol. 2, Casualty Actuarial Society. 15

20 5.3.2 Pay-as-you-go bestand De forventede fremtidige betalinger til løbende ydelser beregnes ved BF-modellen som beskrevet i afsnittet Betalingsprofilen β og ultimate µ dannes ud fra de historiske betalinger på de løbende ydelser. Den forventede fremtidige betaling beregnes forskelligt afhængigt af det skadeår, som den skal beregnes for. For skadeår 2008 anvendes de fremtidige betalinger på de anmeldte sager for de løbende ydelser. Disse normeres så de passer med summen af de fremtidige betalinger fra BF-modellen. For skadeår 2009 til 2016 anvendes betalingsprofilen fra BF-modellen ud til 7. afløbsår, hvorefter der anvendes samme alder- og kønsfordeling frem til pensionering som for de anmeldte løbende ydelser for skadeår 2007 og For skadeår 2008 er den forventede fremtidige betaling til tid s givet ved: CFs,2008 LY = κ LY id,s Q t,x (s) id ID hvor ID er de anerkendte løbende ydelser for skadeår 2008, og κ er en konstant. For skadeår 2009 til 2016 er den forventede fremtidige betaling til tid s i en måned opgjort i den n te måned i 2016 givet ved: κ SK id ID LY id,sq t,x (s) for s SK > 7 CF LY s,sk = 1 12 µ SK (β s+1 SK β s SK ) for s SK 7 og SK < n 12 µ SK (β s+1 SK β s SK ) for s SK 7 og SK = 2016 hvor ID er de anmeldte løbende ydelser for skadeår 2007 og 2008, og κ SK er en konstant, der afhænger af skadeåret SK. De samlede forventede fremtidige betalinger på pay-as-you-go bestanden til tid s er givet ved: CFs LY = CFs,sk LY hvor SK er skadeårene 2008,..., Omkostninger sk SK Betalingsrækken på omkostninger dannes ud fra de nuværende omkostninger og betalingsprofiler. Omkostningerne deles op i tre typer: Administrationsomkostninger, ADM Omkostninger til Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, ASK Omkosninger til investering, IN V 16

21 Afløbsår Administration ASK og Ankestyrelse Investering 0 20 % 36 % 5 % 1 10 % 8 % 5 % 2 10 % 8 % 5 % 3 10 % 8 % 5 % 4 10 % 8 % 5 % 5 10 % 8 % 5 % 6 10 % 8 % 5 % 7 10 % 8 % 5 % 8 10 % 8 % 5 % 9 0 % 0 % 5 % 10 0 % 0 % 5 % 11 0 % 0 % 5 % 12 0 % 0 % 5 % 13 0 % 0 % 5 % 14 0 % 0 % 5 % 15 0 % 0 % 5 % 16 0 % 0 % 5 % 17 0 % 0 % 5 % 18 0 % 0 % 5 % 19 0 % 0 % 5 % Tabel 2: Betalingsprofil for omkostninger Den månedlige omkostning for hver af de tre grupper benævnes henholdsvis O ADM, O ASK og O INV. I Tabel 2 ses betalingsprofilen på årsbasis. De tre betalingsprofiler på månedsbasis benævnes henholdsvis Bi ADM, Bi ASK og Bi INV, hvor i angiver afløbsmåneden. Den forventede fremtidige betaling til tid s for omkostninger er givet ved: CF OMK s = O ADM 108 s i=1 B ADM i+s + O ASK 108 s i=1 B ASK i+s + O INV 240 s i=1 B INV i+s i = 1 er den nyeste afløbsmåned og i = 108 eller i = 240 er den ældste afløbsmåned, hvor der er en betaling. 5.5 Risikofaktorer Inflations- og diskonteringsfaktorer Inflation HICPxT, hvilket er Euroinflation ex Tobaco anvendes som inflationskurve. Punkterne på denne kurve betegnes med i INF (t, T ), hvor T er den periode inflationen er gældende for. For tidspunkter, hvor der ikke findes en inflation, benyttes lineær interpolation som beskrevet i afsnit E.3 i Bilag E. 17

22 Inflationskurven tillægges i θ, der sættes til værdien 1 %. Tillægget på 1 % er bestemt således, at den samlede inflation svarer til den forventede fremtidige årlige regulering af ydelserne. Den årlige regulering forventes at ligge mellem 2 % og 3 %, hvor den de sidste 10 år har ligget mellem 1,6 % og 4,0 %. Inflationsfaktoren til tid t, for en betaling der falder på tidspunkt T, er givet ved: i t (T ) = i INF (t, T ) + i θ Diskontering Der benyttes en markedsrentekurve, r m som opgørelsesrente til hensættelser. Markedsrentekurven estimeres ud fra en vægtning af swapkurver i danske kroner og euro, den danske statskurve og den tyske statskurve som beskrevet i Bilag E. Nulkuponrenten til tidspunkt t for en betaling, der falder på tidspunkt T, betegnes r m (t, T ). Alle tidspunkter angives som datoer. For tidspunkter, hvor der ikke findes en nulkuponrente, benyttes lineær interpolation som beskrevet i afsnit E.3 i Bilag E. Diskonteringsfaktoren til tid t, for en betaling der falder på tidspunkt T baseret på markedsrentekurven, betegnes d t (T ) og beregnes ved: d t (T ) = 1 (1 + r m (t, T )) τ Act/Act(t,T ), hvor τ Act/Act (t, T ) angiver afstanden i decimalår (løbetiden) mellem t og T opgjort efter dagekonventionen Actual/Actual ISDA. Konventionen er beskrevet i afsnit E.3 i Bilag E Overlevelsesfunktion Der anvendes SUPP-dødeligheder på AES. SUPP er en forkortelse for Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, og ordningen administreres af ATP. SUPP-dødeligheden bygger på levetidsmodellen SAINT multipliceret med en aldersspecifik vektor ν x, der angiver overdødeligheden. Der henvises til ATP s P & H grundlag for beskrivelse af SAINT og SUPP-dødelighed. Overlevelsesfunktionen, Q k t,x(t ), angiver sandsynligheden for, at en person, der på tid t har alder x, overlever til tid T. Overlevelsesfunktionen er defineret ved intensitetsfladen Q k t,x(t ) = e T t ν 0 xµ k t+δ,x+δ dδ, hvor k er køn, ν x angiver SUPP-overdødeligheden, og µ k t angiver SAINT-intensitetsflader. 18

23 A Status på puljer Der kan opkræves til puljer til udligning af overskud og underskud over to år. Udligning af overskud I 2014 har de udbetalte erstatninger været væsentligt lavere end i de foregående år. I sammenhæng med et højt investeringsafkast har dette resulteret i et stort overskud i 2014 for pay-as-you-go bestanden. For visse brancheundergrupper er det mere udpræget end for andre. I bidragsberegningen for 2016 beregnes et forhold mellem overført til næste år og femårsgennemsnittet af udbetalte erstatninger. Bestyrelsen har for 2016 fastsat dette forhold til 3,5, og overskud i forhold til dette reguleres i 2016 og Beregningen ser ud som følger: U i = (P i 3, 5 G i ), i = 1,..., m, 2 hvor i er brancheundergruppen, U er beløbet, der skal udlignes, P er puljen fra seneste brancheregnskab, G er 5-års gennemsnittet af de udbetalte erstatninger. Branche- Femårsgennemsnit Overført til næste år Udligning af undergruppe af udbetalte i forhold til overskud erstatninger femårsgennemsnit over to år , , , , , , , , ,1 6, ,6 3, ,5 22, ,2 16, , , , ,3 I alt ,4 Tabel 3: Udligning af puljer vedr (mio. kr.) 19

24 Udligning af underskud Brancheundergruppe 84 har ultimo 2012 og ultimo 2013 haft et underskud. I 2014 blev halvdelen af underskuddet for 2012 udlignet, mens resten af underskuddet for 2012 samt halvdelen af underskuddet vedrørende 2013 blev udlignet i I 2016 udlignes det resterende underskud vedrørende

25 B Prognose for udvikling i udgifter og bidrag Pay-as-you-go ordningen blev indført i 2008 og medførte, at det samlede bidrag faldt markant. Pay-as-you-go betyder dog, at det samlede bidrag som udgangspunkt stiger i takt med, at der hvert år anmeldes og anerkendes nye skader. Det har imidlertid vist sig, at bidraget ikke er steget så meget som oprindeligt forudsat, idet det har været muligt at overføre midler fra den afdækkede bestand. Ved overgangen til pay-as-you-go ordningen i 2008 faldt det samlede bidrag til AES fra 2,1 mia. kr. til 700 mio. kr. Den efterfølgende bidragsudvikling kan ses i Tabel 4. Det skal bemærkes at tallene for 2015 er sammensat af realiserede og skønnede tal. Erstatningsudgifter er de udbetalte erstatninger på pay-as-yougo tillagt omkostninger efter afsnit 2.2 og 2.3 og fratrukket investeringsafkast. Alle tal er angivet i millioner kroner. År Erstatningsudgifter Overførsel Bidrag Tabel 4: Historisk udvikling i bidrag Som det fremgår af tabellen er bidragene fra 2012 til 2015 blevet holdt nede af overførsler fra posten "overført til næste år" på den afdækkede bestand. I Tabel 5 ses de estimerede fremtidige udgifter for pay-as-you-go bestanden i en femårig periode. De er beregnet med afsæt i gennemsnittet over udviklingen i udbetalte erstatninger, omkostninger, samt investeringsafkast de seneste ti år. Tabellen viser endvidere den forventede bidragsfastsættelse i femårsperioden. Det ses, at det i hele femårsperioden er muligt at overføre beløb fra posten "overført til næste år" og dermed holde bidragsstigningen på et lavere niveau end udgifterne reelt tilsiger. Der er dog ingen overførsel i 2016, da der er et ønske om at nedbringe posten "overført til næste år" for pay-as-you-go bestanden. Samlet set vil der i perioden blive overført 800 mio. kr. fra den afdækkede bestand og puljen til den uafdækkede bestand vil blive reduceret med knap 900 mio. kr. I 2020 vil posten overført til næste år på hele AES bestanden således udgøre 759 mio. kr. Ud fra en vurdering af den nødvendige pulje til eliminering af uforudsete udsving i bidraget samt et aftagende behov for sikkerhed i den afdækkede bestand, skal posten overført til næste år efter den 5-årige periode som minimum udgøre 700 mio. kr. I tabellen er bidragsstigningen på mellem 5 og 10 pct. frem til I 2021 forventes en bidragsstigning på ca. 10 pct., hvorefter bidraget forventes at være på niveau med nettoudgifterne

26 År Udbetalte Erstatnings- Bidrag Anvendt af "Overført til erstatninger udgifter "overført til næste år" "næste år" ultimo Tabel 5: Fremtidig udvikling i bidrag 22

27 C Arbejdsskadeafgift Der er med virkning fra og med 2013 indført en arbejdsskadeafgift, hvilket betyder, at AES hvert år skal betale ca. 500 mio. kr. til SKAT. Udgiften hertil videregives til arbejdsgiverne i form af en forhøjelse af bidraget til AES. Arbejdsskadeafgiften beregnes som 17 pct. af de faktisk indbetalte bidrag i det foregående år plus 12 pct. af de faktiske erstatningsudgifter som følge af arbejdsulykker i det foregående år plus 2 kr. per helsårsbeskæftiget til dækning af omkostninger. Der er to regnskaber i forbindelse med arbejdsskadeafgiften. Det ene er mod SKAT, det andet er mod arbejdsgiverne. Afgiften til SKAT forfalder til betaling 1. september, hvilket betyder, at AES på betalingstidspunktet alene har opkrævet den tilsvarende afgift hos arbejdsgiverne for 1. kvartal. Det medfører, at AES lægger ud for ca. 50 pct. af den samlede afgift, hvilket påvirker AES likviditet negativt. Henset til størrelsen af posten "overført til næste år", vurderes det, at den likviditetsmæssige påvirkning kan rummes indenfor denne. År Bidrag Arbejdsskadeafgift "Overført til Likviditetstræk næste år" ultimo fra afgift Tabel 6: Fremtidig udvikling i arbejdsskadeafgiften Tabel 6 illustrerer udviklingen i arbejdsskadeafgiften og den likviditetsmæssige betydning heraf. Udviklingen vil løbende opfølges med henblik på at sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet i ordningen. Regnskabet mod arbejdsgiverne er baseret på en forventning til erstatningsudgifterne som følge af ulykker samt til forventet antal fuldtidsbeskæftigede. Dette regnskab vil som udgangspunkt afvige fra regnskabet til SKAT, og den opståede difference vil blive indregnet ved den efterfølgende bidragsopkrævning. I nedenstående formel angives, hvordan arbejdsskadeafgiftssatsen for brancheundergruppe i er beregnet for A 2016 i = 0, 12Ui , 17 ˆB 2016 i Foreløbig afgift for , 12Ui , 17Bi 2014 Endelig afgift for 2015 (0, 12Ui , 17 ˆB 2014 i ) Opkrævet afgift i Omkostninger i 2016, hvor A i er afgiften for brancheundergruppe i, der afregnes til SKAT. U er de faktiske erstatningsudgifter som følge af arbejdsulykke det pågældende år, ˆB er det estimerede bidrag beregnet i bidragsberegningen for det pågældende år, og B er det indbetalte bidrag, der kan aflæses i AES aktuarberetning for det på- 23

28 gældende år. I beregningen ses, hvordan reguleringen af afgiftssatserne for 2015 indgår. 24

29 D Markovmodellen Modellen beskriver forløbet af en sag for en tilskadekommen anmeldt efter Arbejdsskadesikringsloven og tager udgangspunkt i en endimensional stokastisk proces X = {X(t)} t 0 med udfaldsrum J = 1,..., J. Det antages, at de tilskadekomnes sagsforløb er indbyrdes uafhængige. De er kun delvist identiske fordelte, idet der inddrages "mærke" i intensiteter og betalingsstrømme. Pt. benyttes køn og alder som "mærke", men det kan godt være andre variable. Indikatorfunktionerne og springprocesserne: I = {I 1 (t),..., I J (t)} t 0 og N = {N 1 (t),..., N J (t)} t 0 er defineret ved henholdsvis: I j (t) = 1 {X(t)=j} og N j (t) = 0 s t (I j (s) I j (s )) Indikatorfunktionen I j (t) er 1, hvis X(t) er i tilstand j til tid t. Springprocessen N j (t) tæller antal spring til tilstand j i tidsrummet fra 0 til t. Derved er dn j (t) = 1 netop, hvis X(t) springer til tilstand j til tid t. Det antages, at processen X har overgangssandsynligheder defineret som: p jk (s, t) = P (X(t) = k X(s) = j) p jk (s, t) er altså sandsynligheden for, at processen går fra tilstand j til tilstand k i tidsrummet fra s til t, eller sagt på en anden måde, p jk (s, t) er sandsynligheden for at være i tilstand k til tid t, givet at man er i tilstand j til tid s. Af antagelsen om overgangssandsynligheder på ovennævnte form følger, at X er en Markovkæde. Definitionen på Markovegenskaben er at givet nutiden er fremtiden uafhængig af fortiden. Det betyder, at skal man beskrive fremtiden givet al viden til tid t, kan man nøjes med at betinge med nutiden, dvs. tilstanden X(t) til tid t. De tilhørende overgangsintensiteter, der antages kontinuerte, defineres da ved: 1 µ jk (t) = lim h 0 h p jk(t, t + h) for j k Der indføres en betalingsstrøm B (ikke nødvendigvis deterministisk) defineret på differentialform som: db(t) = b X(t) (t)dt + k J b X(t )k (t)dn k (t) B(0+) B(0) = B 0 X(0) B(T ) B(T ) = B T X(T ) db(t) består af to led. Første led b j (t)dt er den kontinuerte betaling, hvis processen er i tilstand k til tid t, mens andet led k j b jk(t)dn k (t) er betaling ved overgang mellem to tilstande. Derudover er der modelmæssigt mulighed for en betaling til tid 0 og til tid T, nemlig henholdsvis B 0 j og BT j. 25

30 E Markedsrentekurve Nulkuponmarkedsrenten (rentekurven) til tid t for en betaling, der forfalder på tid T, betegnes r m (t, T ). Renten er i diskret konvention med årlig rentetilskrivning og dagekonventionen Actual/Actual ISDA. Rentekurven bestemmes på basis af et bestemt sæt af løbetider ud til 30 år. Dette sker ud fra fire inputkurver, som vægtes i nulkuponrenterne. Øvrige punkter på rentekurven fås ved lineær interpolation mellem de estimerede punkter. E.1 Inputkurver De fire kurver, der bruges som input til rentekurven, er: swapkurven i danske kroner, dansk statskurve, swapkurven i euro samt den tyske statskurve. Inputkurverne estimeres ved bootstrapping i et antal løbetider ud fra markedsdata. DKKSWAP Der anvendes danske CIBOR fixinger samt danske swaprenter. Kurven estimeres dagligt med udgangspunkt i fixinger og mid par swap quotes. DKKGOVT Der anvendes renter på danske statspapirer. Der estimeres dagligt en nulkuponrentekurve med udgangspunkt i mid priserne. EURSWAP Der anvendes EURIBOR fixinger, euro forward rate agreements, samt euro swaprenter mod EURIBOR og EONIA. Kurven estimeres dagligt med udgangspunkt i fixinger, mid par swap quotes og mid FRA quotes. DEGOVT Der anvendes renter på tyske statspapirer. Der estimeres dagligt en nulkuponrentekurve med udgangspunkt i mid priserne. E.2 Metode til vægtning af inputkurver For at regne rentekurven udvælges et sæt af tidspunkter, T, hvorpå de fire inputkurver vægtes. T er defineret ved T = {6M, 1Y, 2Y, 3Y,..., 30Y }, hvor de enkelte tidspunkter er regnet med T + 2 valør og Target helligdagskalender. For et hvert tidspar (t, T ) vægtes rentekurven med følgende vægte: w DKKSW AP = 15% w DKKGOV T = 25% w EURSW AP = 35% w DEGOV T = 25% 26

31 Renten r m (t, T ) kan således bestemmes på følgende måde: r m (t, T ) = w DKKSW AP r DKKSW AP (t, T ) + w DKKGOV T r DKKGOV T (t, T ) + w EURSW AP r EURSW AP (t, T ) + w DEGOV T r DEGOV T (t, T ), for T T hvor r x (t, T ) er nulkuponrenten hørende til inputkurven x. Manglende punkter på inputkurverne fås ved lineær interpolation mellem de estimerede nulkuponrenter. E.3 Teknisk appendiks Dagekonvention Actual/Actual ISDA Der benyttes dagekonventionen Actual/Actual ISDA, hvor dage i skudår vægter 1/366 og dage i ikke-skudår vægter 1/365. Den første dag i perioden medregnes, mens den sidste dag i perioden ikke medregnes. Afstanden (i decimalår) fra 1. januar et år til 1. januar det næste år er således altid præcis ét år, mens afstanden fra 31. december et år til 31. december det næste år er præcis ét år, hvis og kun hvis ingen af årene er et skudår. Afstanden mellem to datoer t og T, hvor t ligger før T, betegnes τ Act/Act (t, T ). Lineær interpolation Lad r m (t, T i ) være den estimerede nulkuponrentekurve givet i punkterne T 1 < T 2 <... < T H. Nulkuponrenten for en betaling til tid T beregnes som: r m (t, T 1 ) for T T 1, r r m (t, T ) = m (t, T i ) + (τ τ i ) rm(t,ti 1) rm(t,ti) τ i 1 τ i for T i 1 < T T i, r m (t, T H ) for T H < T 40Y, 0, 03 for T > 40Y, hvor τ = τ Act/Act (t, T ) og τ i = τ Act/Act (t, T i ) for i = 1,..., H. 27

32 F DB07 baseret gruppering Gruppe DB07 Branche Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø Dyrkning af ris Dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde Dyrkning af sukkerrør Dyrkning af tobak Dyrkning af tekstilplanter Dyrkning af andre etårige afgrøder Dyrkning af druer Dyrkning af tropiske og subtropiske frugter Dyrkning af citrusfrugter Dyrkning af kernefrugter og stenfrugter Dyrkning af andre træfrugter, bær og nødder Dyrkning af olieholdige frugter Dyrkning af planter til fremstilling af drikkevarer Dyrkning af krydderiplanter, aromaplanter og lægeplanter Dyrkning af andre flerårige afgrøder Planteformering Avl af malkekvæg Avl af andet kvæg og bøfler Avl af heste og dyr af hestefamilien Avl af kameler og dyr af kamelfamilien Avl af får og geder Avl af smågrise Produktion af slagtesvin Fjerkræavl Kenneler Avl af pelsdyr mv Blandet drift Serviceydelser i forbindelse med planteavl Serviceydelser i forbindelse med husdyravl Forarbejdning af afgrøder efter høst Jagt, fældefangst og serviceydelser i forbindelse hermed Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter Skovning Indsamling af vildtvoksende forstmateriale undtagen træer Serviceydelser til skovbrug Havfiskeri Ferskvandsfiskeri Havbrug Ferskvandsbrug Indvinding af stenkul Indvinding af brunkul Indvinding af råolie Indvinding af naturgas Brydning af jernmalm Brydning af uran- og thoriummalme Brydning af andre ikke-jernholdige metalmalme Brydning af pynte- og bygningssten, kalksten, gips, kridt og skifer Grus- og sandgravning; indvinding af ler og kaolin Indvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer Indvinding og agglomerering af tørv Saltindvinding Anden råstofindvinding i.a.n Serviceydelser i forbindelse med indvinding af råolie og naturgas Serviceydelser i forbindelse med anden råstofindvinding 28

33 Gruppe DB07 Branche Landskabspleje Forarbejdning af frø/sædekorn til udsæd Forarbejdning af svinekød Forarbejdning af andet kød Forarbejdning og konservering af fjerkrækød Produktion af kød- og fjerkrækødprodukter Fremstilling af fiskemel Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr, undtagen fiskemel Forarbejdning og konservering af kartofler Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager Fremstilling af olier og fedtstoffer Fremstilling af margarine o.l. spiselige fedtstoffer Mejerier samt ostefremstilling Fremstilling af konsumis Fremstilling af mølleriprodukter Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter Industriel fremstilling af brød; kager mv Fremstilling af friske bageriprodukter Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lignende dejvarer Fremstilling af sukker Fremstilling af kakao, chokolade og sukkervarer Forarbejdning af te og kaffe Fremstilling af smagspræparater og krydderier Fremstilling af færdigretter Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad Fremstilling af andre fødevarer i.a.n Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrugsdyr Fremstilling af færdige foderblandinger til kæledyr Destillation, rektifikation og blanding af alkohol Fremstilling af vin af druer Fremstilling af cider og anden frugtvin Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer Fremstilling af øl Fremstilling af malt Fremstilling af læskedrikke; fremstilling af mineralvand og andet vand på flaske Fremstilling af tobaksprodukter Forbehandling og spinding af tekstilfibre Vævning af tekstiler Efterbehandling af tekstiler Fremstilling af trikotagestoffer Fremstilling af boligtekstiler Fremstilling af færdige tekstilvarer undtagen boligtekstiler og beklædningsartikler Fremstilling af tæpper Fremstilling af reb, tovværk, sejlgarn og netstoffer Fremstilling af fiberdug og varer af fiberdug undtagen beklædningsartikler Fremstilling af andre tekniske og industrielle tekstiler Fremstilling af andre tekstiler i.a.n Fremstilling af beklædningsartikler af læder Fremstilling af arbejdsbeklædning Fremstilling af anden yderbeklædning Fremstilling af underbeklædning Fremstilling af andre beklædningsartikler samt tilbehør Fremstilling af varer af pelsskind 29

34 Gruppe DB07 Branche Fremstilling af strikkede og hæklede strømpevarer Fremstilling af andre strikkede og hæklede beklædningsartikler Garvning og beredning af læder; beredning og farvning af pelsskind Fremstilling af tasker, kufferter, sadelmagervarer mv Fremstilling af fodtøj Udsavning og høvling af træ Fremstilling af finerplader og træbaserede plader Fremstilling af sammensatte parketstave Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler i øvrigt Fremstilling af træemballage Fremstilling af andre træprodukter; fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer Fremstilling af papirmasse Fremstilling af papir og pap Fremstilling af bølgepap og pap og emballage af papir og pap Fremstilling af husholdningsartikler og hygiejneartikler samt toiletartikler af papir og pap Fremstilling af kontorartikler af papir Fremstilling af tapet Fremstilling af andre papir- og papvarer Trykning af dagblade Anden trykning Prepress- og premedia-arbejde Bogbinding og lignende serviceydelser Reproduktion af indspillede medier Fremstilling af koks mv Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Fremstilling af industrigasser Fremstilling af farvestoffer og pigmenter Fremstilling af andre uorganiske basiskemikalier Fremstilling af andre organiske basiskemikalier Fremstilling af gødningsstoffer og nitrogenprodukter Fremstilling af plast i ubearbejdet form Fremstilling af syntetisk gummi i ubearbejdet form Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter Fremstilling af maling, lak og lignende overfladebehandlingsmidler, trykfarver samt tætningsmaterialer Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt poleremidler Fremstilling af parfume, hårshampoo, tandpasta mv Fremstilling af sprængstoffer Fremstilling af lim Fremstilling af æteriske olier Fremstilling af andre kemiske produkter i.a.n Fremstilling af kemofibre Fremstilling af farmaceutiske råvarer Fremstilling af farmaceutiske præparater Fremstilling af gummidæk og gummislanger; vulkanisering af dæk Fremstilling af andre gummiprodukter Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast Fremstilling af plastemballage Fremstilling af bygningsartikler af plast Fremstilling af andre plastprodukter Fremstilling af planglas Formning og forarbejdning af planglas Fremstilling af flasker, drikkeglas mv Fremstilling af glasfiber Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) Fremstilling af ildfaste produkter Fremstilling af keramiske teglsten og gulvfliser 30

35 Gruppe DB07 Branche Fremstilling af mursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler Fremstilling af keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande Fremstilling af keramiske sanitetsartikler Fremstilling af keramiske isolatorer og isoleringsdele Fremstilling af andre keramiske produkter til teknisk brug Fremstilling af andre keramiske produkter Fremstilling af cement Fremstilling af kalk og gips Fremstilling af byggematerialer af beton Fremstilling af byggematerialer af gips Fremstilling af færdigblandet beton Fremstilling af mørtel Fremstilling af fibercement Fremstilling af andre beton-, gips- og cementprodukter Tilhugning, tilskæring og færdigbearbejdning af sten Fremstilling af slibemidler Fremstilling af asfalt og tagpap Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter i.a.n Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer Fremstilling af rør og hule profiler og tilhørende fittings af stål Fremstilling af stænger ved koldtrækning Fremstilling af stålbånd ved koldvalsning Koldbehandling Fremstilling af tråd ved koldtrækning Fremstilling af ædelmetaller Fremstilling af aluminium Fremstilling af bly, zink og tin Fremstilling af kobber Anden fremstilling af ikke-jernholdige metaller Oparbejdning af nukleart brændsel Støbning af jernprodukter Støbning af stålprodukter Støbning af letmetalprodukter Støbning af andre ikke-jernholdige metalprodukter Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf Fremstilling af døre og vinduer af metal Fremstilling af radiatorer og kedler til centralvarmeanlæg Fremstilling af andre tanke og beholdere af metal Fremstilling af dampkedler undtagen centralvarmekedler Fremstilling af våben og ammunition Smedning, presning, sænksmedning og valsning af metal; pulvermetallurgi Overfladebehandling af metal Maskinforarbejdning Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber Fremstilling af låse og hængsler Fremstilling af håndværktøj Fremstilling af metaltønder og lignende beholdere Fremstilling af letmetalemballage Fremstilling af trådvarer, kæder og fjedre Fremstilling af lukkeanordninger, bolte, skruer og møtrikker Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n Fremstilling af elektroniske komponenter og plader Fremstilling af printplader o.l Fremstilling af computere og ydre enheder Fremstilling af kommunikationsudstyr Fremstilling af elektronik til husholdninger Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol Fremstilling af ure Fremstilling af høreapparater og dele hertil 31