MPA, nationalpark, Natura 2000 område, naturreservat, habitatområde, beskyttet område, kasse, vildtreservat, no-take område, refugium, osv 3/8/2013

Transkript

1 Introduktion til beskyttede områder Thomas Kirk Sørensen Kursus i økosystembaseret forvaltning Hirtshals marts 2013 MPA (marine protected area)= områder, der er underlagt en eller anden form for særlig begrænsning i menneskelig aktivitet med det formål at beskytte flora og fauna (inkl. fisk). Beskyttede områder MPA, nationalpark, Natura 2000 område, naturreservat, habitatområde, beskyttet område, kasse, vildtreservat, no-take område, refugium, osv 1

2 Ca. 1% af verdenshavene er beskyttet I 2005 besluttede man at vi senest i 2012 skal beskytte 10%. Mål udskudt til (CBD) I Danmark har vi reservater, men kun tre mindre områder som er lukket for at beskytte marint natur Som regel to tilgange til beskyttede områder Naturbeskyttelse f.eks. EU NATURA 2000 Biodiversitet mål Fiskeriforvaltning f.eks. FAO, UNCLOS, EU CFP Forbedre eller beskytte bestande Økosystembaseret fiskeriforvaltning Eu s Havstrategidirektiv & Maritime politik Regionale havkonventioner HELCOM/OSPAR WSSD (2002): repræsentativt netværk af beskyttede områder inden 2012; genopbyg bestande inden 2015; økosystembaseret fiskeriforvaltning senest CBD (1992): standse nedgang i biodiversitet senest 2010; repræsentativt netværk af beskyttede områder inden

3 Hvorfor beskytte havområder?? truede, vigtige arter og levesteder økologisk betydning fugle: vigtige områder til føde, overvintring m.m. fisk: vigtige habitater, gyde-/opvækstområder, konkurrerende fiskerier/aktiviteter områder med høj biodiversitet sjældne, unikke eller repræsentative strukturer og processer særligt følsomme områder andre værdier (f.eks. Eksistensværdi, videnskabelig værdi m.fl.) Grundtanken med naturbeskyttelsesområder Fjerner man kilden til forstyrrelse vil man med tiden se forbedringer i systemets tilstand (hvis påvirkning er reversibel). svampe koral maerl ålegræs Sheppard 2006; nrcan.gc.ca; overfishing.org Hvor stort skal et beskyttet område være? Det afhænger af mange faktorer: Målsætningerne: hvad vil vi opnå? Biologien og livshistorien for de arter vi ønsker at beskytte. Arternes mobilitet ( home range, udbredelsesmønstre m.m.) Kontrolaspekter (behov for bufferzoner?) Hvad er politisk realistisk 3

4 Grønland Nationalpark Nordøstgrønland Største nationalpark i verden 110,000 km2 hav (3 sømil from basislinje), mest fjordområder m.m. Kun traditionelt fiskeri og fiskeri med line er tilladt. Har stort set beskyttet sig selv indtil nu. Grønland En rundspørge blandt skippere i rejeflåden afslørede at der er et kystnært bælte med koraller (mellem Nuuk and Maniitsoq). Grønland beskyttede to områder i Kilde: Management Plan for shrimp fishery in Western Greenland (2010) Forbud imod bl.a. boring efter olie og gas, langline og bundtrawl stærkt begrænset. 4

5 Store områder : zonering! Zoner adskiller aktiviteter som ikke er indbyrdes kompatible Hver zone har sit eget beskyttelsesniveau ZONING Økologisk sammenhængende netværk af beskyttede områder Enkelte, store områder er ikke altid mulige eller hensigtsmæssige. Kan i nogle tilfælde erstattes med sammenhængende netværk af beskyttede områder. Sådanne netværk bør som regel baseres på en række principper, bl.a.: Konnektivitet: sammenhængende netværk eller isolerede øer? Repræsentativitet: afspejler områderne al den mangfoldighed vi ønsker at beskytte? Replikation: alle æg i én kurv? Tilstrækkelighed: har vi udpeget nok? Kan processer finde sted inden for og mellem områderne? 5

6 Konnektivitet Enkelte områder er forbundet via blå korridorer Konnektivitet - stenrev Bendtsen et al 2007 Lukkede områder eller kasser - fiskeriforvaltning 6

7 Beskyttede områder i fiskeriforvaltning Et længe anvendt redskab i fiskeriforvaltning, bl.a. til: beskyttelse af følsom havnatur mod fiskeripåvirkninger Beskyttelse af fisk i sårbare livsstadier (gyde/opvækst) Forventning om at der er eksport af æg og larver og/eller voksne fisk vil bidrage til fiskeriet. Skal virke i samspil med overordnet fiskeriforvaltning! Reservat effekter Eksport af æg og larver fra beskyttede områder til omkringliggende områder via passiv spredning. Spillover effekter Planes S et al Tæthedsafhængig udvandring af organismer fra beskyttede områder til omkringliggende områder. Hvor stort skal et beskyttet område være? Det afhænger af flere faktorer, bl.a.: Målsætningerne!! Streng naturbeskyttelse? Bæredygtig udnyttelse? Hvad er politisk realistisk!? Økologien: Biologien og livshistorierne for de arter vi ønsker at beskytte. Arternes mobilitet ( home range, udbredelsesmønstre m.m.) 7

8 Større fisk får flere børn Partnership for Interdisciplinary Studies of Coastal Oceans The Science of Marine Reserves (2nd Edition, Europe). Tiltag skal svare til udfordringen Hvis arten er meget mobil (f.eks. torsk) så skal det beskyttede områder ofte også være ganske stort. Man skal være påpasselig med effort displacement. Dvs fiskeritryk koncentreres i nye områder. I mange tilfælde er det måske en bedre ide bare at sørge for at der generelt fanges færre fisk Syntese af 131 videnskabelige publikationer: hvor mange konkluderer at lukkede områder forbedrer fiskerier? Gaines S D et al. PNAS 2010;107: by National Academy of Sciences 8

9 Lukkede områder skal helst være baseret på viden! Mærkning, modellering, kortlægning, osv. For at lære om fisken og hvordan den lever i havet. Fisk bevæger sig men vi ved ofte hvor de er noget af tiden Fisk har brug for særlige habitater for at gennemføre deres livscyklus. Sild gyder bl.a. i ålegræs og grus. Fladfisk vokser op i lavvandede, kystnære områder. Unge torsk lever på rev, ålegræs m.m. Habitatens kvalitet påvirker fiskebestande! Kinlan & Gaines 2003 IN Partnership for Interdisciplinary Studies of Coastal Oceans The Science of Marine Reserves (2nd Edition, Europe). 9

10 Mange fisk er meget mobile. Essential Fish Habitats er hjørnesten for mange nye beskyttede områder i bl.a. USA. >22,000 km 2 Closed year round June Kattegat approx km2 Oct- Nov. WGOM May CL April March USA Canada May S. New England NLS CA-I CA-II Murawski præs. Murcia Otter Trawl Effort Days Fished = = = = =

11 Vessel Hours 2003 VMS = 1-8 = 9-25 = = = Microsoft erpoint Presenta Murawski Murcia præsentation 07 Gulf of Maine / Georges Bank lukninger (& suppl. tiltag) 5 lukkede områder var gode fiskeområder Trawlfiskeri reducederet med >40% men passive redskaber og nogle skaldyrsfiskerier var tilladt. Siden 1993 var biomassen for kuller øget 8 gange. Ising øget med over 800% Kammusling biomasse øget med 14x Spillover af kuller, skrubbe, kammuslinger Bentiske dyresamfund reetableret Lukket område og andre suppl. tiltag halverede F for torsk på Georges Bank, men torsken er ikke rigtig vendt tilbage. Fiskeri Fugle Fisk Tobisen er en uhyre vigtig del af Nordsøens økosystem. Havpattedyr 11

12 Tobisens livscyklus 0-group settling Larval hatch growth, drift, survival Juvenile growth, behaviour Adult growth, behaviour Eggs stick to sand grains Reproduction egg production Nedgravet (nat, vinter) betyder krav om sandet habitat. Behrens et al Tobishabitater i Nordsøen 12

13 Æg klækker på banker og larver driver passivt med strøm. Skal drive til egnet habitat! Kendskab til miljøet og artens biologi og sammenhængene (konnektivitet) mellem habitater er godt grundlag for beskyttelse af tobishabitater mod negative påvirkninger. Gotska sandön: no-take område til at beskytte pighvar No-take område implementeret i 2006 (360 km2) Marint naturreservat implementeret i 1987 Vigtig pighvar fiskeplads 13

14 Effekter på pighvarpopulation Pighvar i no-take området sammenlignet med åbent, fisket område (resultater fra monitering ): Lavere dødelighed Større tæthed af små og store pighvar Større andel af hunner (meget få hanner vokser sig store nok til fiskeri) Større maximum-størrelse for hunner Larve drift modellering: netto eksport af larver fra notake område til fisket område Midlertidige lukninger RTC: Real time closures Midlertidige lukninger for at beskytte unge fisk. Øresund: trawlfrit siden 1932 Øresund er et eksempel på et stort de facto beskyttet område for mobile arter. Og det lader til at virke 14

15 Øresund= de facto MPA? Antal torsk fanget per time i Øresund vs. Kattegat 1.kv= grå; 3 kv.= sort (Svedäng, H. et al ) Og det samme gælder en række andre arter!! Hvor længe skal man generelt vente før beskyttede områder virker? Afhænger bl.a. af: Systemets påvirkningsgrad: mangeårig, kronisk påvirkning? Påvirkninger udefra: fiskeri, eutrofiering m.m. Habitatens reetableringsevne: er det reversibelt? Antal modne individer Vækstrater Antallet af afkom Livshistorie Artsinteraktioner: f.eks. flere rovdyr? Graden af beskyttelse og håndhævelse Design MPA monitoring Comments Impact Only: Samples taken only within MPA, after MPA establishment Control Impact: Samples taken both within MPA and control areas, after MPA establishment Before After: Samples taken before and after MPA establishment, only within MPA Very poor inferential ability. Poor inferential ability confounds spatial patterns with MPA effects. Poor inferential ability confounds natural temporal patterns/variability with MPA effects. Before After Control Impact (BACI): Samples taken before and after MPA establishment, within MPA and control site(s). If temporally replicated, strong design to make statements of effects of particular MPA s. Weaker ability to make global statements of effectiveness. Conditional on MPA and non MPA sites having correlated dynamics. Impact vs Reference sites: Samples taken If replicated, strong design to make global statements of before and after MPA establishment, within effectiveness. Weak design to evaluate particular MPAs. multiple MPA and control site(s). Conditional on MPA and non MPA sites having uncorrelated dynamics, and MPA treatment being allocated randomly to sites. 15

16 Hvilke forhold påvirker et lukket områdes succes?? Antallet af modne dyr Hvor hurtigt vokser fisken/dyret? Hvor gammel skal fisken være før den kan reproducere? Antal børn Karakteristika for hvert livsstadie: bliver unge fisk I området eller driver de væk? Interaktioner mellem arter, f.eks. prædatorer og bytte Hvor påvirket var området før det blev beskyttet? Er der fortsat negative påvirkninger som f.eks. Forurening eller eutrofiering? Habitatens evne til at komme sig Partnership for Interdisciplinary Studies of Coastal Oceans The Science of Marine Reserves (2nd Edition, Europe). (fortsat) Dårlig planlægning og forvaltning Kontrol! Hvis områdets størrelse ikke passer til konteksten Områder som forårsager negativ reallokering af fiskeri og andre uhensigtsmæssige konsekvenser Beskyttede områder der ikke er beskyttede: skaber illusionen om beskyttelse Partnership for Interdisciplinary Studies of Coastal Oceans The Science of Marine Reserves (2nd Edition, Europe)., Agardy et al Tak for jeres opmærksomhed! 16