Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Transkript

1 Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler, i specialskoler og i dagbehandlingstilbud og behandlingshjem. I alt elever i folkeskolen modtager specialpædagogiske bistand i kortere eller længere tid. Sammenholdt med det samlede elevtal på elever betyder dette, at 8,4 pct. af eleverne får specialundervisning i skoleåret 2008/2009. Tabel 1. Elever i folkeskolen, 2008/2009 Skoletype I normalklasser i den almindelige folkeskole får knap elever specialpædagogisk bistand. Elever i specialklasser i den almindelige folkeskole samt i specialskoler for børn tæller i alt knap elever, mens der er godt elever, der modtager specialundervisning i behandlingstilbud og på behandlingshjem. Specialundervisningselever Elever i alt Andel specialundervisningselever Normalklasser ,2% Specialklasser ,6% Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem ,5% Total ,4% Kilde: Elevindberetning til Danmarks Statistik 1 Normalklasser i den almindelige folkeskole. Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler er ikke inkluderet i kategorien folkeskoler. 2 Specialklasser i den almindelige folkeskole samt i specialskoler for børn. 3 Antal elever med specialundervisning inkluderer elever, som går i normalklasse og er tildelt UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 1 af 8

2 Sammenholdes tal for skoleåret 2008/2009 med tal for skoleåret 2007/2008 finder man, at antallet og andelen af specialundervisningselever er steget; både i normalklasser, specialklasser og dagbehandlingstilbud og behandlingshjem. For specialundervisning i tilknytning til normalklasser stiger antallet af elever med specialundervisning fra for skoleåret 2007/2008 til i skoleåret 2008/2009; for specialundervisning i specialklasser stiger antallet af elever mellem de to skoleår fra i 2007/2008 til i 2008/2009. Tabel 2. Elever i folkeskolen, 2007/2008 Skoletype Specialundervisningselever Elever i alt Andel specialundervisningselever Normalklasser ,6% Specialklasser ,1% Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem ,4% Total ,14% 1 Normalklasser i den almindelige folkeskole. Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler er ikke inkluderet i kategorien folkeskoler. 2 Specialklasser i den almindelige folkeskole samt i specialskoler for børn. 3 Antal elever med specialundervisning inkluderer elever, som går i normalklasse og er tildelt Det er dog vigtigt at påpege, at datakvaliteten af specialundervisningsoplysninger for skoleåret 2007/2008 er dog væsentlig dårligere end for 2008/2009. Oplysninger om specialundervisning er uoplyst for langt flere elever i 2007/2008 end i 2008/2009, og således skal udviklingen mellem de to skoleår tolkes med varsomhed. UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 2 af 8

3 Specialundervisning i tilknytning til skolegang i normalklasser Elever i normalklasser, der modtager specialpædagogisk støtte, findes på alle klassetrin, dog hovedsageligt på klassetrin. Tabel 3: Klassetrin for specialundervisning blandt elever i normalklasser i folkeskoler, 2008/2009 Andel elever med Klassetrin Antal elever med specialundervisning Antal elever i alt specialundervisning, pct. Børnehaveklasse ,9 1. klasse ,9 2. klasse ,7 3. klasse ,6 4. klasse ,7 5. klasse ,6 6. klasse ,7 7. klasse ,8 8. klasse ,8 9. klasse ,3 10. klasse ,7 I alt ,4 Langt hovedparten af de elever, der modtager specialundervisning i tilknytning til normalklasser modtager i gennemsnit fem timer eller derunder om ugen. Kun ca. 6 pct. modtager mere end 10 ugentlige Tabel 4: Timetal (klokketimer) pr. uge for specialundervisning blandt elever i normalklasser i folkeskoler, 2008/2009 Antal elever Pct ,5 5,01-9, ,2 10 og derover ,3 I alt I indberetningerne er det tillige registreret, hvor mange specialundervisningstimer, der ligger uden for klassens normale undervisningstid. Tabel 4 gengiver fordelingen af disse timer. Godt folkeskoleelever får i gennemsnit 1 specialundervisningstime eller derunder ugentligt ud over klassens undervisningstid, får en til to specialundervisningstimer ugentligt, og små får 3-4 timer ugentligt. Kun ganske få elever får mere end fire specialundervisningstimer ugentligt, som ligger uden for klassens undervisningstid. UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 3 af 8

4 Tabel 5: Antal elever fordelt på specialundervisningstimetal (klokketimer) pr. uge, som ligger uden for klassens undervisningstid, folkeskolen 2008/2009 Antal timer Antal elever Mindre end 1 time ugentligt timer ugentligt timer ugentligt timer ugentligt timer ugentligt timer ugentligt 124 Mere end 10 timer ugentligt 218 I alt Den bagvedliggende henvisningsårsag til specialundervisning er ligeledes indberettet af skolerne. Kvaliteten af disse indberetninger er desværre svingende, jf. tabel 5. For normalklasser i folkeskolerne ser vi, at denne oplysning mangler for hver fjerde specialundervisningselev. De tre hyppigste indberettede henvisningsårsager er læse- og skrivevanskeligheder, andet og generelle indlæringsvanskeligheder. Kategorien andet opsamler elever, hvor den primære årsag til specialundervisning ikke kan placeres under én af de andre kategorier, f.eks. elever med hjerneskade med forskellige former for funktionssvigt. Tabel 6: Henvisningsårsag til specialundervisning for elever, der modtager specialundervisning i tilknytning til undervisning i normalklasser. Henvisningsårsag Antal elever Pct. Generelle indlæringsvanskeligheder ,2 Udviklingsforstyrrelser 752 4,0 Social og miljøbetingede vanskeligheder 443 2,3 Læse- og skrive vanskeligheder ,6 Tale- og sprogvanskeligheder 302 1,6 Hørevanskeligheder 129 0,7 Synsvanskeligheder 60 0,3 Bevægelsesvanskeligheder 114 0,6 Psykiske vanskeligehder 176 0,9 Andet ,5 Uoplyst ,3 I alt ,0 Næsten to tredjedele af specialundervisningseleverne i normalklasser er drenge. Til sammenligning er fordelingen mellem kønnene lige i folkeskolen generelt. UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 4 af 8

5 Tabel 7: Elever i normalklasser i folkeskoler, som er tildelt specialundervisningstimer, opdelt efter køn, 2008/2009 Køn Antal elever Pct. Dreng ,7 Pige ,3 I alt Specialundervisning i specialklasser Dette afsnit belyser specialundervisning for elever i specialklasser i folkeskolen, herunder i den almindelige folkeskole og i specialskoler for børn. I alt går elever i specialklasser i folkeskolen i skoleåret 2008/2009; heraf går knap i specialklasser i almindelig folkeskole mens elever går på specialskoler for børn. Tabel 8: Klassetrin for elever i specialklasser i folkeskolen, 2008/2009 Skoletype Antal elever Specialklasse i almindelig folkeskole Specialskole for børn I alt Specialklasseeleverne er stort set jævnt fordelt på de 11. klassetrin 1 ; dog ses en smule færre elever i de mindste klasser. Tabel 9: Klassetrin for elever i specialklasser i folkeskolen, 2008/2009 Klassetrin Antal elever Andel elever, pct. Børnehaveklasse ,4 1. klasse ,2 2. klasse ,7 3. klasse ,5 4. klasse ,9 5. klasse ,2 6. klasse ,1 7. klasse ,2 8. klasse ,5 9. klasse ,0 10. klasse ,9 11. klasse 68 0,2 I alt , klassetrin er et ekstra skoleår til specialundervisningselever, der har forsømt undervisningen eller af andre årsager får tildelt 1 år ud over 10. klasse. UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 5 af 8

6 For elever i specialklasser er al undervisning kategoriseret som specialundervisning, og eleverne har krav på samme minimumstimetal, som eleverne i normalklasser modtager. Desværre er skolernes indberetning af timetal for specialklasseelever meget ringe (for mere end 50 pct. af elever er oplysningen uoplyst) og er derfor ikke medtaget her. Indberetningen af henvisningsårsag er bedre, men for 11 pct. af eleverne mangler oplysningen(jf. tabel 9). Næsten en tredjedel af eleverne er placeret i specialklasser som følge af generelle indlæringsvanskeligheder, for 28 pct. er henvisningsårsagen angivet som andet og for knap 16 pct. er årsagen indberettet som udviklingsforstyrrelser. Tabel 10: Henvisningsårsag for specialundervisning blandt elever i specialklasser i folkeskolen, 2008/2009 Andel Henvisningsårsag Antal elever elever, pct. Generelle indlæringsvanskeligheder ,2 Udviklingsforstyrrelser ,8 Social og miljøbetingede vanskeligheder 981 3,6 Læse- og skrive vanskeligheder ,2 Tale- og sprogvanskeligheder 876 3,2 Hørevanskeligheder 228 0,8 Synsvanskeligheder 66 0,2 Bevægelsesvanskeligheder 154 0,6 Psykiske vanskeligehder 72 0,3 Andet ,3 Uoplyst ,0 I alt ,0 Mere end 70 pct. af specialklasseeleverne er drenge. Tabel 11: Elever i specialklasser i folkeskolen opdelt efter køn, 2008/2009 Køn Antal elever Andel elever, pct. Drenge ,7 Piger ,3 I alt ,0 UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 6 af 8

7 Dagbehandlingstilbud, opholdssteder og døgninstitutioner. I alt er der elever, som modtager specialundervisning på dagbehandlingstilbud, opholdssteder og døgninstitutioner, flest på de ældre klassetrin (jf. tabel 12). Undervisningen her kan tilbydes, hvis der ikke er egnede tilbud i folkeskolen, og hvis det er til elevens bedste. Undervisningen foregår udelukkende som specialundervisning. Tabel 12: Klassetrin for elever på dagbehandlingstilbud, opholdssteder og døgninstitutioner opdelt efter klassetrin Klassetrin Antal Andel, pct. Børnehaveklasse 55 1,8 1. klasse 88 2,9 2. klasse 95 3,2 3. klasse 144 4,8 4. klasse 188 6,3 5. klasse 257 8,6 6. klasse ,4 7. klasse ,6 8. klasse ,4 9. klasse ,4 10. klasse ,1 11. klasse 48 1,6 I alt ,0 Indberetningen af undervisningstimetal samt henvisningsårsag for elever på dagbehandlingstilbud og behandlingshjem er særdeles ringe (for 99 pct. af elever er oplysningen uoplyst) og derfor ikke medtaget i dette notat. Mere end tre ud af fire elever på dagbehandlingstilbud og behandlingshjem er drenge. Tabel 13: Elever på dagbehandlingstilbud, opholdssteder og døgninstitutioner opdelt efter køn Køn Antal Andel, pct. Drenge ,0 Piger ,0 I alt UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 7 af 8

8 Metode og datakvalitet Hvilke elever er inkluderet? Tilstedeværelsen af specialpædagogisk bistand er defineret ud fra tre kriterier i dette notat: Eleven går på specialskole eller modtager undervisning på dagbehandlingstilbud, opholdssted eller døgninstitution. Eleven går i specialklasse Eleven er indberettet med et ugentligt timetal til specialundervisning større end nul Ud fra disse kriterier modtager i alt elever specialundervisning i folkeskolen. Det er valgt at frasortere elever, for hvem oplysninger om klassetrin og køn er uoplyste. I alt drejer dette sig om 169 personer. Af disse to grunde vil notatets tal for specialundervisning afvige en smule fra samme fra Danmarks Statistik, som medtæller elever, som har en henvisning til specialundervisning men for hvem antal planlagte specialundervisningstimer er uoplyst. Disse elever er ikke medtalt som specialundervisningselever i dette notet. Data Data er indsamlet i september 2008 og dokumenterer således, hvor eleven befinder sig på dette tidspunkt og hvorvidt det planlægges, at vedkommende, i indeværende skoleår, skal modtage specialundervisning. Således er tal på undervisningstimetal for specialundervisning anvendt i dette notat ikke udtryk for, hvor mange timer der er givet, men hvor mange timer skolerne planlægger at give eleverne. UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 8 af 8