Kan selv, vil selv. Udarbejdet af: Maria Kold Britt Thinggaard Nordentoft Bettina Charlotte Rasmussen Fie Hjorth Andreasen

Transkript

1 Kan selv, vil selv Bachelorprojekt 5. juni 2015 E12V Modul 14 Ergoterapeutuddannelsen University College Nordjylland Vejleder: Stinne Bruhn Antal anslag: Udarbejdet af: Maria Kold Britt Thinggaard Nordentoft Bettina Charlotte Rasmussen Fie Hjorth Andreasen Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Resumé Problembaggrund: I Danmark tyder den demografiske udvikling på, at der bliver flere ældre og færre borgere i den arbejdsdygtige alder. Det betyder, at der er problematikker samfundet skal løse, for at opretholde standarden i plejesektoren. Hverdagsrehabilitering kan være et bud på løsningen af det støt stigende problem. 15. januar 2015 trådte et nyt lovforslag i kraft, der betyder at danske kommuner skal tilbyde hverdagsrehabilitering til voksne med et vurderet rehabiliteringspotentiale. Et eksempel er Aalborg Kommune, der tilbyder hverdagsrehabilitering til borgere igennem et projekt kaldet Træning før Pleje. Det følgende projekt tager udgangspunkt heri. Problemformulering: Hvordan oplever borgeren sin livskvalitet efter Træning før Pleje 2? Teori: Problemformuleringen belyses af Menneskelig Aktivitet II - En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter af de canadiske ergoterapeuter Townsend og Polatajko (23), hvor de udvalgte begreber dette projekt vil beskæftige sig med, er betydningsfulde aktiviteter, motivation og empowerment. Design: For at belyse og undersøge den valgte problemformulering blev der valgt kvalitativ metode. Der blev benyttet semistrukturerede interviews bygget op om en teoristyret interviewguide. Der indgik fem informanter, der opfyldte projektets in- og eksklusionskriterier. Som analyse metode blev den temacentreret metodisk tilgang anvendt, hvor interviews blev transskriberet og struktureret i matricer. Matricerne dannede overblik over de meningsbærende citater fra informanterne og anvendtes til analyse og fortolkning. Analyse og fortolkning: Informanterne gav alle udtryk for, at have mistet betydningsfylde aktiviteter efter aktivitetstab. Informanternes motivation for deltagelse i Træning før Pleje 2 var at de ønskede at blive mere selvhjulpne, samt udfører betydningsfulde aktiviteter igen. Efter deltagelse føler informanterne mere empowerment på trods af hjælp i hverdagen. Konklusion: Efter deltagelse i Træning før Pleje 2 kan vi konkludere, at informanterne oplever forbedret livskvalitet. Der ses en tendens til, at informanterne oplever højnet motivation og empowerment, som hjælper dem til at udføre og deltage i flere betydningsfulde aktiviteter. 1

3 Perspektivering: Hverdagsrehabilitering i kommunerne er et omdiskuteret emne i samfundet og derfor er Socialstyrelsen i gang med, at dokumentere og kvalificere rehabiliteringsindsatsen. Dette sker ved at undersøge eksisterende forskning på området. Et bud på at kvalificere hverdagsrehabilitering yderligere, er at foretage et randomized controlled trial på tværs af kommunerne, for at undersøge borgerens egen rapporterede tilfredshed af livskvalitet. Nøgleord: Hverdagsrehabilitering, betydningsfulde aktiviteter, motivation, empowerment og livskvalitet. Antal ord: 372 2

4 Abstract Purpose: Recent demographic trends in Denmark suggest that the increased life expectancy of its people has resulted in fewer citizens in the working-age band. The social issues that undoubtedly arise must be resolved in order to maintain a proper standard of care. Home rehabilitation provides a novel solution to such foreseeable problems. As of January 15 th, 2015 new legislature has decreed that all Danish municipalities are to offer home rehabilitation for all potential needful citizens. A key example is the Aalborg municipality, which offers home rehabilitation services to citizens via the Training before Care 2 project. The project is addressed and elaborated in the following thesis. Research question: How will the Training before Care 2 project affect how citizens experience their quality of life? Theory: The research question is informed by Enabling Occupation II: Advancing an Occupational Therapy Vision for Health, Well-being and Justice Through Occupation by Townsend and Polatajko (23). The primary concepts addressed in this project are meaningful activities, motivation and empowerment. Design: A qualitative research method was selected to address the research question. Data was collected through semi-structured interviews that were guided by theory-based interview procedures. Five participants that fit the project s inclusion criteria were interviewed. Data collected was transcribed and subjected to thematic analysis. Analysis and interpretation: All participants expressed the loss of meaningful activity after loss of function. Participants stated that a main motivational factor for their participation in the Training before Care 2 program was to become more independent and to be able to perform meaningful activity again. After the program, all participants felt a sense of empowerment despite the fact that they continued to receive home care. Conclusion: In addressing the research question, all participants were observed to have benefitted from the Training before Care 2 project, especially in their quality if life. It is clear that the participants experienced heightened motivation and better feelings of empowerment, driving them to participate and perform activities they found meaningful. 3

5 Perspective: The National Board of Social Services has begun documenting and qualifying issues with regards to home rehabilitation, showing that the subject is one of importance in Denmark, and furthermore improve it. Another suggestion to qualify home rehabilitation further is to conduct randomized controlled trials throughout all municipalities to examine citizens self-reported quality of life. Keywords: Home rehabilitation, meaningful activities, motivation, empowerment and quality of life. Word count: 391 4

6 Indholdsfortegnelse 1.0 HVERDAGSREHABILITERING SAMFUNDSMÆSSIG UDVIKLING Lovændring ERGOTERAPEUTISK RELEVANS AALBORG KOMMUNES TRÆNING FØR PLEJE PROJEKTETS FORMÅL PROBLEMFORMULERING DEFINITION AF MENINGSBÆRENDE ORD TEORI - MENNESKELIG AKTIVITET II - LIVSKVALITET LIVSKVALITET Deltagelse i betydningsfulde aktiviteter Motivation Empowerment PROJEKTETS METODE VIDENSKABSTEORETISK TILGANG Vores forforståelse KVALITATIV METODE LITTERATURSØGNING VALG AF INFORMANTER In- og eksklusionskriterier Informantgruppen SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWS Interviewguide Pilot-interview FORSKNINGSETISKE ASPEKTER DATABEARBEJDNING Transskription Temacentreret metodisk tilgang RESULTATER - ANALYSE - FORTOLKNING HVIS DER KOMMER GÆSTER SÅ ER DET DEJLIGT - BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER Fortolkning af betydningsfulde aktiviteter... 19

7 5.2 JEG VED JO GODT SELV OGSÅ HVAD DER HJÆLPER MIG - MOTIVATION Fortolkning af motivation DER ER IKKE NOGET DER ER VÆRRE END AT FÅ HJÆLP - EMPOWERMENT Fortolkning af empowerment SAMMENFATNING AF BEGREBERNE DISKUSSION AF PROJEKTET DISKUSSION AF TEORI DISKUSSION AF METODE DISKUSSION AF RESULTATER, FORSKNINGSRESULTATER OG PRAKSIS PÅ OMRÅDET KONKLUSION ET BREDERE PERSPEKTIV PÅ HVERDAGSREHABILITERING REFERENCES BILAGSLISTE... 39

8 1.0 Hverdagsrehabilitering Det følgende afsnit vil redegøre og argumentere for den samfundsmæssige og ergoterapifaglige relevans i forhold til den valgte problemformulering. Herudover vil vi redegøre for formål og målgruppe i projektet. 1.1 Samfundsmæssig udvikling De sidste 15 år har kommunal rehabilitering gennemgået en markant udvikling i de nordiske lande. Grundstenen til Hverdagsrehabilitering blev lagt i den svenske by Östersund (1). Det Svenske Landsting besluttede at spare indenfor regional rehabilitering, hvorfor ansvaret for rehabilitering blev lagt ud til kommunerne. Derfor startede Östersund succesprojektet Hemrehabilitering i 1999 (2). Danmark og Sveriges demografiske udvikling ligger nært op af hinanden, og der ses de samme tendenser til, at gennemsnitslevealderen stiger, flere kræver pleje og der bliver færre hænder i den arbejdsdygtige alder (3). Ifølge Danmarks Statistik vil der i år 2050 være en stigning på 85 % af borgere på 70+, hvorimod befolkningen i alderen år falder med én procent (4). Ifølge Fag og Arbejde (FOA) vil der i år 2020 mangle hænder i hjemmeplejen (5). Dette skaber et samfundsmæssigt problem i fremtiden, som skal løses. Førhen blev alderdom set som et liv præget af stillestand og inaktivitet, fordi det at blive ældre medfører nedsættelse af funktionsevne, øget sygelighed, svækkelse af åndelige ressourcer og tilbagetrækning fra det sociale liv. I dag har ældreforskning medført øget fokus på mulighederne for at forblive aktive og leve et selvstændigt liv med selvbestemmelse, så længe som muligt (6). Udviklingen skabte baggrunden for, at Fredericia Kommune i 2008 startede projektet Længst Muligt i Eget Liv, efter inspiration fra Östersund. Betegnelsen hverdagsrehabilitering blev opfundet af Fredericia Kommune for at sætte fokus på borgerens hverdag, frem for borgerens hjem, i forhold til det svenske Hemrehabilitering. Fredericia Kommune endte med følgende fokus: Borgeren skal rehabiliteres til hverdagen ved en indsats i hverdagen leveret af hverdagens personale (7). 1

9 Fredericia Kommunes udviklingsprojekt er forbilledet for resten af Danmarks kommuner. Ifølge Socialstyrelsens kortlægning af kommunernes erfaringer med hverdagsrehabilitering udbød 92 ud af 98 kommuner, hverdagsrehabilitering i De resterende kommuner tilkendegav, at implementeringen ville ske snarest (8) Lovændring Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, igangsatte i 2012 et projekt i tråd med Den Europæiske Union (EU) Året for aktiv aldring. Dette blev gjort for at sætte fokus på ældres ressourcer efter nedsat funktionsevne. Ældre kan søge om støtte jf. Servicelovens 83 (9) der skal hjælpe med at fremme livskvalitet igennem øget selvhjælp (10). I 2014 blev der afsat en satspulje på én milliard kroner på Finansloven til at forbedre landets ældrepleje, hvoraf cirka 29 %, går til at styrke rehabiliterings- og genoptræningsindsatsen (11). Servicelovens 83 er pr. 1. januar 2015 udvidet med 83a, hvilket betyder at kommunerne nu skal tilbyde rehabilitering til alle over 18 år med nedsat funktionsevne, samt vurderet rehabiliteringspotentiale, hvor træning af funktionsevne kan have en effekt, og kan nedsætte behovet for hjælp jævnfør 83. Rehabiliteringsforløbet, som er tidsbegrænset, skal være individuelt tilrettelagt og tage udgangspunkt i borgerens egne behov og ressourcer. Der skal sættes individuelle mål i samarbejde med borgeren og et tværfagligt team, og kommunen skal tilbyde hjælp og støtte i det omfang det kræves, for at borgeren har mulighed for at nå sit mål (9). 1.2 Ergoterapeutisk relevans Hverdagsrehabilitering er en gren af rehabiliterings-begrebet som tilbage i 2004 blev defineret af MarselisborgCentret. Rehabilitering er ifølge Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet en indsats der skal skabe ligestilling og ligebehandling af mennesker med funktionsnedsættelse, opnå eller vedligeholde bedst mulige funktionsevne, samt bevare eller fremme livskvalitet (12). Manu Sareen, Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, udtalte under debatten om hverdagsrehabilitering i 2014: Derfor handler regeringens nye ældreudspil også netop om at forbedre livet for alle ældre - både dem, der har brug for massiv støtte, og dem, der kan og vil klare sig selv. Om bedre hjælp til selvhjælp for de ældre, der har brug for hjælp til at blive ved med 2

10 at kunne klare sig.... Det er dén tilgang, regeringens nye ældreudspil bygger på. (13). Efter implementeringen, ses effekten af hverdagsrehabilitering på borgerens selvstændighed, og staten har derfor fået øjnene op for hverdagsrehabiliteringens potentiale, til at forbedre de ældres livskvalitet (14). Ergoterapeutforeningen går som fagforbund aktivt ind i debatten om hverdagsrehabilitering, fordi ergoterapeuter som faggruppe hjælper med at skabe en velfungerende hverdag. Professionsgrundlag for ergoterapi forklarer ergoterapi på følgende måde: Ergoterapiens mission i samfundet er således at medvirke til, at borgerne kan opretholde retten til aktivitet og deltagelse i deres daglige liv som privatperson, som aktør på arbejdsmarkedet og som samfundsborger. Professionens eksistensberettigelse er herved også at forebygge uønsket og sundhedsskadelig passivitet, social isolation og udstødelse (15). Forfatteren af Hemrehabilitering Maritha Månsson forklarer, at sundhedsprofessionelle ofte informerer de ældre om hvad der skal ske, i stedet for i fællesskab at tilrettelægge forløbet med borgeren. For at hverdagsrehabiliteringsindsatsen skal lykkedes, er det vigtigt at borgeren inddrages i processen og der tages udgangspunkt i dennes ressourcer og behov. Målsætning i samarbejde med borgeren bruges derfor ofte som redskab til at finde frem til borgerens betydningsfulde aktiviteter. Målene driver derved borgerens motivation, og fremmer følelsen af empowerment (2). Dette understøttes af et randomized controlled trial (RCT) fra 2011, udført i New Zealand, der undersøgte om målsætning i samarbejde med borgeren øgede succesen for et hverdagsrehabiliteringsforløb i eget hjem. Forskningen viste, at interventionsgruppen havde øget empowerment, og de konkluderede, at der herved var en øget livskvalitet (16). Et andet forsøg udført i United States of America fra 2006 viste at en borger, der modtog træning i eget hjem blev bedre til at udføre betydningsfulde aktiviteter, samt har en øget følelse af empowerment i form af større tiltro til sig selv og mindre frygt for at falde. Dermed konkluderede undersøgelsen, at borgerne havde højnet deres livskvalitet (17). Ifølge Hemrehabilitering, ses der en livskvalitetsmæssig forbedring ved deltagelse i hverdagsrehabilitering (2). Som menneske har man et basalt behov for at deltage i aktivitet, 3

11 samt føle selvbestemmelse over eget liv, hvilket påvirker både sundhed og livskvalitet, derfor er deltagelse i betydningsfulde aktiviteter en afgørende faktor (18). 1.3 Aalborg Kommunes Træning før Pleje 2 I Aalborg Kommune ser man også nødvendigheden i at tænke nye veje i forhold til den demografiske udfordring så man også i fremtiden kan tilbyde en optimal pleje. I 2011 startede kommunen et projekt med hverdagsrehabilitering kaldet Træning før Pleje 1 (TFP 1) (19). Projektet TFP 1 havde en god effekt, og er efterfølgende videreudviklet til Træning før Pleje 2 (TFP 2) som startede i september TFP 2 er stadig aktuel på projektbasis, og idet 83a er trådt i kraft, skal det vurderes, om borgere, der søger hjælp, har et rehabiliteringspotentiale. Hvis borgeren har et rehabiliteringspotentiale, igangsættes et tværfagligt rehabiliteringsforløb, hvor koordinerende terapeut, hjemmeplejen og anden relevant sundhedsfagligt personale inddrages (9). Formålet med projektet er, at ældre skal blive mere selvhjulpne og opnå muligheden for selvbestemmelse i eget liv, i den grad det er muligt. Dette opnås ved fokus på aktiv træning i stedet for passiv pleje, hvor borgerens mål for betydningsfulde aktiviteter er i centrum med udgangspunkt i deres motivation, ressourcer og behov (20). 1.4 Projektets formål Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold oplyser, at flere danske kommuners fokus på hverdagsrehabilitering forbedrer de ældres livskvalitet (14). Foreningen Danske Patienter ser det som en nødvendighed med klientcentrerede kvalitetsmål. Her nævnes patienternes selvvurderede livskvalitet og funktionsniveau, som vigtige begreber for at vurdere hverdagsrehabiliteringens indsats (21). Målsætning i samarbejde med borgeren, er en vej for at finde frem til deres betydningsfulde aktiviteter. Fokus vil, i dette projekt, derfor være de betydningsfulde aktiviteter. Der er etableret samarbejde med Aalborg Kommune. Der er, inden dette samarbejde, ikke foretaget vurderinger af borgerens livskvalitet i Aalborg Kommune. Dette projekt tager derfor 1 Forskellen fra TFP 1 og TFP 2 er hovedsageligt at TFP 2 inddrager en væsentlig større grad af tværfaglighed, så borgerens forløb bliver mere specifikt ved at relevante faggrupper bliver inddraget i forløbet. Borgerens pårørende bliver inddraget i TFP 2. Endvidere prøver kommunen at udvikle udredningsfasen så forløbet fra starten bliver mere målrettet (19, 20). 4

12 udgangspunkt i at undersøge om deltagelse i TFP 2 har betydning for borgerens oplevelse af sin livskvalitet ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. 2.0 Problemformulering På baggrund af ovenstående problemstilling, er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan oplever borgeren sin livskvalitet efter Træning før Pleje 2? 2.1 Definition af meningsbærende ord De meningsbærende ord er opdelt i nominel og operationel definition. Den nominelle definition giver den objektive forståelse af ordet, og den operationelle definition udtrykker forståelsen af begrebet som anvendes i forbindelse med projektet. Nominel definition Oplever: mene eller konstatere på grundlag af personlig erfaring (22). Livskvalitet: fra et ergoterapeutisk perspektiv sigter til at vælge og deltage i betydningsfulde aktiviteter, der understøtter håb, fremkalder motivation, tilbyder mening og tilfredsstillelse, skaber drivkraft og motivation i livet, fremmer sundhed, muliggør empowerment og i øvrigt tager fat på livskvaliteten (23). Operationel definition Borgerens subjektive erfaringer fra Træning før Pleje 2 forløbet. I forbindelse med TFP 2, er der vægtet tre begreber ud fra den nominelle definition. Disse er: Deltagelse i de betydningsfulde aktiviteter borgeren har valgt ud fra egne mål og behov (23). Motivation for deltagelse i projektet, samt fremadrettet motivation og engagement til at opretholde aktivitetsniveau (23). Empowerment som borgeren kan opnå gennem øget selvstændighed og selvbestemmelse i eget liv (23). Tabel 1: Definition af meningsbærende ord 5

13 3.0 Teori - Menneskelig Aktivitet II - Livskvalitet I dette afsnit, uddybes og beskrives den teoretiske baggrund for at belyse problemformuleringen. Derudover vil der i det nedenstående materiale præsenteres forforståelsen, for at bevidstgøre, hvilket grundlag der arbejdes ud fra. For at belyse problemformuleringen tages der udgangspunkt i Menneskelig Aktivitet II - En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter af de canadiske ergoterapeuter Townsend og Polatajko (23). Det materiale, bogen udspringer fra, tager sin form i de tidlige 80 ere i Canada. Materialet har til formål at promovere den ergoterapeutiske profession, og samtidig udvikle ergoterapeutisk teori, der kan kvalitetssikre faget. Kerneområderne er betydningsfulde aktiviteter og fælles rettigheder hertil, som understøtter sundhed, trivsel og et retfærdigt samfund, på tværs af etnicitet, kultur og sygdomme. Herved muliggøres betydningsfulde aktiviteter ud fra den enkeltes potentiale af deltagelse i daglige gøremål (23). En borgers evner, talenter og interesser samt de kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale faktorer i omgivelserne er med til at afgrænse og afgøre, hvilke aktiviteter en borger kan og vil deltage i (23). 3.1 Livskvalitet Fokus i problemformuleringen er at undersøge hvordan borgeren oplever sin livskvalitet efter deltagelse i TFP 2. Livskvalitet anskues teoretisk ud fra det canadiske materiale og dennes definition; [Livskvalitet] fra et ergoterapeutisk perspektiv sigter til at vælge og deltage i betydningsfulde aktiviteter, der understøtter håb, fremkalder motivation, tilbyder mening og tilfredsstillelse, skaber drivkraft og motivation i livet, fremmer sundhed, muliggør empowerment og i øvrigt tager fat på livskvaliteten (23). Som det fremgår defineres livskvalitet som menneskers mulighed for at deltage i betydningsfulde aktiviteter, der fremmer motivation og muliggør empowerment. Definitionen indebærer flere begreber, men de tre begreber markeret i fed er projektets teoretiske fokus fremadrettet. Ifølge den canadiske tankegang, er engagement i betydningsfulde aktiviteter afgørende for menneskets deltagelse i hverdagens gøremål (23). Motivation og empowerment er bagvedliggende bevæggrunde for den unikke sammensætning af betydningsfulde 6

14 aktiviteter den enkelte borger har. Når valgfrihed, selvbestemmelse og betydningsfulde aktiviteter er muliggjort, påvirkes livskvaliteten (23) Deltagelse i betydningsfulde aktiviteter Mennesker er aktivitetsorienterede og de betydningsfulde aktiviteter en borger engagerer sig i, udvikler eller forandrer sig i forhold til livets op- og nedture. Betydningsfulde aktiviteter har en direkte betydning for borgerens sundhed. Borgeren udfører personlige og unikke aktiviteter for blandt andet at opleve social samhørighed, slappe af, opnå resultater og succes, have et formål, opleve glæde, og undgå kedsomhed. Hermed udvikler borgeren sit eget aktivitetsrepertoire, samt danner aktivitetsmønstre. Disse udvikler sig livet igennem, idet de påvirkes af forskellige stadier i livet og omgivelserne (23). Aktivitetsmønstre hænger sammen med aktivitetsmæssig balance, som er en ideel blanding af betydningsfulde aktiviteter, der består af arbejde, hvile og leg. Aktivitetsmæssig balance er fundamental for en sund levemåde, samt giver en opfattelse af egen sundhed. Hvis der er ubalance kan det give nedsat sundhed og trivsel (23). Enhver kan opleve tab af betydningsfulde aktiviteter. Det kan ske pludseligt eller over tid, blandt andet ved arbejdsløshed, sygdom eller ulykker. Aktivitetstab karakteriseres som når borgeren ikke kan deltage eller udføre de betydningsfulde aktiviteter denne normalt udfører i sit hverdagsliv. Aktivitetstab kan have negativ indflydelse på en borgers trivsel og sundhed, og kan desuden medføre nye aktivitetsmønstre, samt forandre aktivitetsrepertoiret (23). Betydningsfulde aktiviteter og omgivelser hænger uløseligt sammen, da de gensidigt påvirker hinanden. For at kunne skelne nuancerne i omgivelserne, opdeles de i to faktorer: fysiske og sociale. De fysiske omgivelser deles op i to: de naturlige og de konstruerede omgivelser. De sociale omgivelser inddeles yderligere i henholdsvis: generelle, kulturelle og institutionelle omgivelser. Betydningsfulde aktiviteter afhænger af borgerens funktionsniveau og kognitive færdigheder sammenholdt med de muligheder omgivelserne byder og aktivitetens handlinger (23). Opsummerende kan det tydeliggøres at deltagelse i betydningsfulde aktiviteter er essentielle for borgerens sundhed og velvære, hvilket er med til at skabe livskvalitet (23). 7

15 3.1.2 Motivation Mennesket bestræber sig på at deltage i betydningsfulde aktiviteter for at opnå tilfredsstillelse og glæde, som vil fremme følelsen af selvtillid og selvværd. Dette giver øget motivation og engagement til yderligere betydningsfulde aktiviteter og så fremdeles. Motivation er en del af en borgers indre drivkraft, samt kilde til vilje og selvbestemmelse. Når en borger udøver selvvalgte betydningsfulde aktiviteter ud fra dennes værdier og interesser skabes motivation (23). Hvilke og hvor mange betydningsfulde aktiviteter borgeren vil engagere sig i, påvirkes af omgivelsernes muligheder. Det at have et tilhørsforhold til de omgivelser en borger befinder sig i, eksempelvis at være i eget hjem, kan være en motivationsfaktor til at engagere sig i betydningsfulde aktiviteter, styrke identiteten og fremme sundhed og trivsel. Hvis borgeren oplever tab af betydningsfuld aktivitet kan det skabe aktivitetsmæssig ubalance og derved nedsætte borgerens motivation og engagement, som kan resultere i at borgeren kan blive passiv i sit eget liv. Et tilhørsforhold kan her være med til at give borgeren motivation til at tilpasse sig nye aktivitetsmønstre og forandre aktivitetsrepertoiret (23) Empowerment I bestræbelsen på at skabe aktivitetsbalance vil mennesket søge at imødekomme følelsen af kontrol over eget liv via selvstændighed og selvbestemmelse. Denne selvbestemmelse over valg af aktivitet kan beskrives som empowerment. Empowerment opstår når borgeren har et behov, der indebærer at opnå en følelse af mestring, opleve en følelse af samhørighed, glæde og morskab, samt slappe af og genvinde energi. Hvis en borger oplever funktionsnedsættelse og derved aktivitetstab kan borgeren få et behov for nye aktivitetsmønstre, hvor følelsen af selvbestemmelse kan give motivation til at omstille sig til en tilfredsstillende hverdag (23). Når en borger har mulighed for selv at bestemme hvilke og hvordan denne ønsker at udføre betydningsfulde aktiviteter, skabes følelsen af kontrol over eget liv, som hermed giver øget livskvalitet og motivation. Hvis borgeren tilmed er i vante omgivelser vil de også have en positiv indvirkningen på opfattelsen af kontrol over eget liv, samt fremme borgerens livskvalitet (23). 8

16 4.0 Projektets metode I det følgende afsnit, vil der blive præsenteret hvilken videnskabsteoretisk og metodisk tilgang der benyttes i projektet. Litteratursøgningen for projektet vil herefter præsenteres. Derudover vil udvælgelse af informanter samt in- og eksklusionskriterier for disse beskrives og begrundes. Som afslutning på afsnittet, introduceres de forskningsetiske aspekter. 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang Den hermeneutiske tilgang blev valgt som videnskabsteoretisk tilgang, hvor formålet var at forstå virkeligheden, samt skabe gyldig viden om den oplevelse, der søges fortolket. Den hermeneutiske tilgang bruger teori som forforståelse til at fortolke de informationer, der indsamles. Dette gav mulighed for at lave en teoristyret interviewguide, således at der var et løbende samspil mellem teori og analyse af dataindsamlingen (24). Den anvendte tilgang ville hovedsageligt være hermeneutisk, men stræbte mod en overvejende fænomenologisk tilgang under interviewet. Dette muliggjorde at forfølge eventuel uventet viden inden for informantens besvarelser, såfremt dette var relevant for projektet. Fænomenologi stræber mod at forstå informantens subjektive oplevelse af virkeligheden, som den eneste gyldige virkelighed. Hermed fralægger forskeren både sin forforståelse og den efterfølgende fortolkning (24) Vores forforståelse Det var vigtigt, at forskerne havde samme forforståelse, for derved at forstå samme viden. Hvis dette var tilfældet var der større chance for almen gyldig viden, samt at fortolkningsprocessen blev sat i samme kontekst (24). Gruppen består af fire individer med forskellige personlige og sociale baggrunde. Dog må det antages, at der var en fælles faglig forståelse, da alle afslutter samme uddannelse. Der er en forforståelse af den valgte teori, der bruges igennem projektet, samt en fælles udarbejdelse af projektet. For at ensrette gruppens forforståelse blev der undervejs i projektet prioriteret tid til at diskutere den enkeltes forståelse af begreberne og derved blive bevidste om forskelligheder og opnå et kompromis for den fælles forforståelse, der blev taget udgangspunkt i. 9

17 4.2 Kvalitativ metode Den valgte tilgang til projektet var kvalitativ. Det betyder, at man som forsker indsamler og analyserer data på en systematisk og kritisk måde. Som dataindsamlingsmetode blev der brugt interview, hvilket er en kvalitativ måde at indsamle viden om informantens subjektive oplevelser. Denne metode hjælper til at give en forståelse af borgerens livskvalitet efter deltagelse i TFP 2 (25). 4.3 Litteratursøgning Igennem projektet blev der udført litteratursøgninger for at finde relevant national og international litteratur. Indledningsvis blev der foretaget en bred Google-søgning for at finde inspiration til at indsnævre emner og søgeord. Under søgningen blev der fundet flere samfundsrelevante rapporter fra de danske kommuner og staten, hvilket ledte til opdagelsen af, at hverdagsrehabilitering startede i Sverige. Ved at kigge på rapporternes litteraturlister blev der fundet andet litteratur. Desuden blev Ergoterapeutforeningens hjemmeside anvendt til at finde faglig relevant litteratur. Hertil blev University College Nordjyllands (UCN) bibliotek benyttet til at finde bøger om emnet. Ved at sammenholde emnet med teorien blev konkrete søgeord fundet, der kunne bruges til at søge forskningsartikler med. Denne søgning blev udført for at afsøge om lignende studier var blevet foretaget. Til denne søgning blev følgende databaser brugt: Cinahl Complete PubMed SveMed+ Til at strukturere og dokumentere søgningen blev UCN s DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning (DOSIS) brugt. Herpå står der beskrivelse af emnet, søgestrategi, og søgeresultater. Den udfærdigede DOSIS kan ses på bilag 1. De forskningsartikler, der blev benyttet indebærer en deskriptiv undersøgelse, samt tre RCT studier. 4.4 Valg af informanter Til udvælgelse af informanter blev der anvendt purposive udvælgelsesmetode. Metoden benyttes, når der ikke foretages en tilfældig randomisering og benævnes non-probability udvælgelse (26). Purposive udvælgelse handler om en bevidst udvælgelse af mulige deltagere i studiet ud fra forudbestemte in- og eksklusionskriterier. Kriterierne kan ses under afsnit Ved at arbejde ud fra purposive udvælgelse, kan der skabes adgang til informanterne. 10

18 Dette kan gøres ved at skabe et samarbejde med en professionel faggruppe, som arbejder med den type borgere, der søges til studiet. Den professionelle faggruppe udvælger mulige deltagere ud fra deres faglige bedømmelse sammenholdt med de specificerede kriterier (26). Denne udvælgelsesmetode blev benyttet, da det ikke var muligt at finde deltagerne selv, idet borgerne skulle have deltaget i TFP 2. Derfor skulle kontakten foregå gennem Aalborg Kommune. For at dække et repræsentativt udsnit af populationen var det ønskeligt at inddrage ti informanter, velvidende at kommunen eventuelt ikke kunne finde nok mulige informanter, samt disse kunne takke nej til deltagelse In- og eksklusionskriterier For at skabe en homogen gruppe, blev deltagerne udvalgt i forhold til in- og eksklusionskriterierne beskrevet herunder. Her indgår både Aalborg Kommunes og dette projekts kriterier. Kommunens kriterier indgår, da borgerne i TFP 2 skal opfylde disse. Projektets egne kriterier indgår for at indsnævre feltet af mulige informanter, og derved at forsøge at skabe et pålideligt og overførbart resultat. Aalborg Kommunes inklusionskriterier Borgere, der modtager minimum syv timers hjælp ugentligt (pleje og/eller praktisk hjælp) Borgere fra følgende leverandører: Aalborg Kommune, Privatplejen, Attendo og Kærkommen Har kognitive forudsætninger for at samarbejde om rehabilitering Kan deltage aktivt i at definere mål evt. med støtte fra personale, pårørende, venner, bekendte, familie m.m. Aalborg Kommunes eksklusionskriterier Borgere med demens eller begrundet mistanke om demens Terminale borgere Svært psykisk syge (psykotiske, skizofrene) 11

19 Inklusionskriterier Deltagelse i projektet TFP 2 Alder 18 + Tale og forstå dansk Tabel 2: In- og eksklusionskriterier Eksklusionskriterier Kognitive svage (deres hukommelse i forhold til kortids- og langtidshukommelsen (27)). Borgere ramt på taleevnen (Vanskeligheder med artikulationen som vedrører håndtering af ordenes rækkefølge og rytme, samt sprogets indhold (27)) Informantgruppen Efter etablering af samarbejde med Aalborg Kommune, kontaktede projektlederen de terapeuter, der samarbejdede med borgerne, for at finde mulige informanter, der kunne kontaktes med henblik på deltagelse i projektet. Vi modtog oplysninger på syv, borgere der kunne kontaktes. To af dem takkede nej til at deltage. Ud af de fem borgere, der takkede ja er tre kvinder og to mænd. Deltagerne var mere udfordret fysisk og psykisk end forventet. Blandt andet havde en informant svært ved at tale, og en anden havde udfordringer med at holde fokus under interviewet. Generelt har informanterne været plejekrævende før deltagelse i TFP Semistrukturerede interviews Interview blev benyttet som forskningsmetode til at indhente data fra informanter. Et interview er en struktureret samtale med et klart formål, som indsamler viden om et specifikt emne, og rækker således udover den almindelige spontane samtale. Intervieweren fungerer som ekspert, der kontrollerer interviewsituationen (28). Der blev anvendt semistrukturerede interviews, som giver mulighed for at forfølge ny og relevant viden, der kan opstå undervejs. Ved denne interviewform er der mulighed for at vise interesse i informanten, samt dennes holdninger og livssyn (28). Alle interviews blev optaget på diktafon med det formål at kunne transskribere den indsamlede data. Diktafonen gav desuden intervieweren mulighed for at koncentrere sig om dynamikken i samtalen. Diktafonen kunne under et interview medføre, at informanten følte 12

20 sig usikker. Det var muligt, at informanten talte mere frit efter diktafonen blev slukket, og der kunne her dukke interessant og relevant data op. Dette skete hos en af projektets informanter, og det blev valgt at skrive det brugbare data ned sammen med transskriberingen, i form af noter. For at handle etisk korrekt blev informanten spurgt om tilladelse til at anvende det uformelle data fra samtalen efter interviewet (28). To gruppemedlemmer blev valgt som primære interviewere og de to andre blev assisterende interviewere. Dette dannede to hold af én primær og én assisterende interviewer som sammen skulle foretage interviews. Herved ville det kun være to personer, som besøgte en informant for at udføre et interview. De to primære interviewere foretog pilot-interviewet sammen. Dog var det kun én af de primære interviewere, som foretog selve interviewet. De resterende interviews blev delt ud således at hvert hold interviewede to informanter. I udførelsen af interviewene blev der gjort brug af en interviewguide, som blev skabt på baggrund af en hermeneutisk tilgang. Det vil sige at den blev bygget op omkring en forforståelse fra teorien der er gjort brug af (Se afsnit 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang). Under interviewet bestræbte den primære interviewer sig på at agere overvejende fænomenologisk for at være åben overfor nye og uventede informationer. Informanten kunne således fortsætte med at tale om ny viden sat i spil af informanten, hvis intervieweren vurderede det relevant for interviewets formål Interviewguide Den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang beskriver hvordan forskeren arbejder ud fra sin forforståelse. I anerkendelsen heraf blev der gjort brug af en teoristyret interviewguide. Dette blev gjort for at sikre en fyldestgørende dataindsamling indenfor de ønskede begreber fra teorien. Herved sikredes det, at intervieweren fik stillet spørgsmål, der relaterede sig til teorien og interviewguiden styrede, hvilken retning der ønskedes svar indenfor. Den starter med åbne spørgsmål om typiske emner for at skabe tillid hos informanten. Disse spørgsmål kan omhandle dagligdagen, tidligere beskæftigelse med mere. Der følges op af specifikke og uddybende spørgsmål for at sikre fyldestgørende informationer omkring de udvalgte begreber. Afsluttende rundes interviewguiden af med lukkede spørgsmål, for at signalere at interviewet er ved at slutte (28). Den udarbejdede interviewguide kan ses på bilag 2. 13

21 4.5.2 Pilot-interview Pilot-interview blev benyttet for at undersøge om spørgsmålene, der var sat op i interviewguiden, forstås på den tiltænkte måde, og om der eventuelt var behov for en redigering. Således afprøvedes spørgsmålene på en borger, der potentielt kunne indgå som informant (28). Som beskrevet i afsnit 4.5 var det de to primære interviewere, som foretog pilot-interviewet. De kunne dermed afprøve spørgsmålene for at se, hvordan de fungerede og for at ensrette fremgangsmåden til de resterende interviews. Det blev vurderet, at interviewguiden ikke skulle ændres og dataet indsamlet kunne indgå i projektet på lige fod med resten af det indsamlede data. 4.6 Forskningsetiske aspekter Inden der blev taget kontakt til informanterne, var det vigtigt at lave en grundig forberedelse og have overvejelser omkring hvor, hvornår og hvordan interviewene skulle foregå. Interviewene skulle foretages i informanternes eget hjem, såfremt de var indforstået hermed. Dette var både for at informanterne skulle føle sig trygge, men også for at gøre interviewene mindre tidskrævende (28). Fremgangsmåden for interviewet med én primær interviewer og én assisterende interviewer blev valgt for at mindske antallet af fremmede personer, som kom på besøg hos informanten. Derved blev der skabt et bedre tillidsforhold og magtfordeling mellem informanten og intervieweren (28). For at fremme kontakten med informanten blev det valgt, at den primære interviewer skulle være kontaktperson til sine egne borgere, således at kontakten blev vedligeholdt fra det første telefonopkald og resten af forløbet. Informanterne blev under telefonsamtalen oplyst om, at deltagelse i projektet ikke var forpligtende, og de til enhver tid kunne afbryde deltagelsen (Se bilag 3). Som introduktion til selve projektet og informantens deltagelse, var der udarbejdet et informationsbrev (Se bilag 4) som den primære interviewer gennemgik med informanten for at oplyse om vilkårene for deltagelse i projektet og information herom. Efterfølgende underskrev informanten en skriftlig samtykkeerklæring (Se bilag 5), som opbevares i et aflåst skab sammen med lydfilerne, med henblik på destruktion efter eksamen. Som udgangspunkt skal data beskyttes efter reglerne i Persondataloven. Dog er studerende undtaget, mens der skrives bachelorprojekt, så længe der er indhentet personligt samtykke fra hver af de deltagende informanter (29). Derudover overholdes reglerne beskrevet i Helsinki Deklarationen, der omhandler forskningsprojekter, hvor der indgår mennesker som 14

22 forsøgspersoner, samt identificerbart data (30). For at opretholde tavshedspligten er der kun blevet talt om informantens data i anonymiseret form. Herudover anonymiseres informanterne igennem hele projektet (31). Der er fra Aalborg Kommunes side, givet mundtligt samtykke til tilladelse om brug af deres navn, samt navnet Træning før Pleje 2 igennem dette projekt. Grunden til at der var to til interviewene var for at kunne støtte hinanden undervejs i interviewet, fordi der kan opstå uventede scenarier, som kan være svære at forberede sig på. En informant var følelsesladet under interviewet og græd flere gange. En anden informant fortalte åbent om sin livshistorie, og fortalte således om vold i ægteskab. Disse informationer og reaktioner kunne være svære at forholde sig til, men interviewerne handlede efter bedste professionelle formåen, så parterne bibeholdte deres integritet uden at bevæge sig længere ind i problematikkerne. I forbindelse med interviewene var der to informanter, der havde glemt aftalen, de ville dog gerne deltage alligevel. 4.7 Databearbejdning Efter endt dataindsamling blev alt data i form af lydoptagelser udskrevet, således at det kunne analyseres og diskuteres i forhold til den valgte problemformulering (32) Transskription For at kunne analysere den indsamlede data skulle det transskriberes, således at det blev en skreven tekst. Fortolkningen af dataene startede dog allerede i transskriptionsprocessen da talt sprog blev omdannet til skriftsprog. Dette medførte praktiske og principielle problematikker. En samtale i transskriberet form bliver abstraheret og fikseret, fordi sproget omformes (28). Transskribering ville således ikke blive en objektiv transformation fra mundtlig til skriftlig form. Det var derfor vigtigt at bestræbe sig på at bibeholde troværdighed og pålidelighed under transskriptionsprocessen, og dermed gøre transskriptionerne brugbare i forhold til projektets formål (28). Inden transskriberingen blev påbegyndt, var der udarbejdet retningslinjer for, hvordan der skulle transskriberes, således at den samme skriveproces blev benyttet. Hvilken tegnsætning, hvad der høres, fortolkning af længden af en pause og så videre, medvirker til, at transskriberingsprocessen blev en fortolkningsproces. Transskriberingsretningslinjerne kan ses på bilag 6 (28). Transskriberingerne blev udført af alle medlemmer i gruppen, men for at 15

23 styrke pålideligheden transskriberede alle medlemmer de første ti minutter af det første foretagede interview, hvorefter de blev sammenlignet. Der blev fundet forskelle i transskriptionerne, som blev diskuteret og rettet til, omhandlende antal punktummer i transskriptionen, om der skulle markeres for pause, i hvor lang tid, om anerkendende ja skulle undlades samt om irrelevant tale skulle undlades. For at opretholde pålideligheden i fortolkningsprocessen byttede interviewerne lydoptagelser og transskriberede således hinandens interviews (28). Efterfølgende var der dog en af informanterne, der var svær at høre og for at der ikke skulle gå for meget tabt af interviewet blev det bestemt, at transskriptionen skulle foretages af intervieweren, der foretog interviewet. Ligeledes blev yderligere et interview transskriberet af intervieweren, da diktafonen stoppede før tid. Dette blev gjort for at vurdere, hvor meget af interviewet der var gået tabt og intervieweren kunne efterfølgende tilføje noter. Efter transskribering blev transskriptionerne læst igennem af alle. Selvom der var udformet transskriberingsregler var det nødvendigt med yderligere tilpasning. Eksempelvis var antallet af punktummer i forbindelse med pause varierende, samt om irrelevant skulle tydeliggøres eller ej Temacentreret metodisk tilgang Som databearbejdningsmetode blev der anvendt den temacentrerede metodiske tilgang. Formålet med denne tilgang er at fokusere på valgte begreber og gå i dybden med disse. Tilgangen blev valgt, da der blev gjort brug af en teoristyret interviewguide, som var opdelt i tre begreber. De begreber, der hidtil var blevet brugt, blev således til temaer, hvilket gjorde datamængden overskuelig. Tematiseringen gav også mulighed for at sammenligne data fra hver informant, holdt op i forhold til temaerne (32). Den temacentrerede metodiske tilgang går konkret ud på at skære de meningsbærende citater ud fra transskriberingerne, og sætte dem ind i et skema, som blev opdelt efter temaerne betydningsfulde aktiviteter, motivation og empowerment. Skemaerne indeholder en kolonne for hver informant og danner på den måde matricer (Se bilag 7), der skal give et struktureret overblik over de meningsbærende citater, der skal hjælpe med den videre analyse og fortolkning. Efter alle meningsbærende citater blev sat ind i matricerne rekontekstualiseredes 16

24 citaterne i hvert tema, til en samlet tekst - analysen. Herefter blev analysen fortolket for at fremhæve betydningen af hvad informanterne fortalte, sat i relation til teorien (32). 5.0 Resultater - analyse - fortolkning Herunder præsenteres analysen af det indsamlede data delt op i temaer. Herefter fortolkes hvert tema ud fra teori, og der afsluttes med en sammenfatning af fortolkningerne. 5.1 Hvis der kommer gæster så er det dejligt - Betydningsfulde aktiviteter Informanterne har oplevet et aktivitetstab, hvilket hovedsageligt var grunden til at de deltog i TFP 2. Dette ses, da flere informanter nævnte aktiviteter, som de ikke kan udføre længere. Eksempelvis har en informant været vant til at strikke: Jeg har strikket meget i mit liv men jeg kan desværre ikke mere (Bilag 8, linje 91). Informanten udtrykte, at hun savner det og ved ikke om hun vil komme til at strikke igen. Fælles for informanterne var, at de fortalte om savnet af aktiviteter, som har været en værdsat del af deres liv. En informant udtalte: Jeg har faktisk opgivet rigtig at komme til at gå sådan (Bilag 9, linje 141). Andre informanter udtalte at have genoprettet aktiviteter, som de førhen har kunnet udføre. En beskrev således, at: der kunne jeg ja med møje og besvær gå hen til drivhuset (10 meter) (Bilag 12, linje 81). Efter deltagelse i TFP 2 fortalte informanten, at hun nu klarer sig selvstændigt i sin hverdag, og at hun nu kan gå hen til sin lokale købmand uden problemer (Bilag 12, noter). Alle informanter beskrev samstemmende, at det er vigtigt at kan udføre dagligdags aktiviteter, og at det er svært ikke at kan de samme aktiviteter som før. Især madlavning har vist sig som en aktivitetsproblematik for nogle af informanterne: Det største problem var min mad. Nu får jeg varm mad udefra (Bilag 11, linje 254). Flere af informanterne gav udtryk for, at de ikke kan udføre de betydningsfulde aktiviteter, de før engagerede sig i. En informant fortalte eksempelvis: hvis vejret så er godt så går jeg ud i haven men det er begrænset hvad jeg kan lave i haven (Bilag 12, linje 34). En anden informant fortalte, at han før sit funktionstab gik lange ture, og det holdt han meget af: Det eneste jeg ønsker mig men det bliver bare aldrig anderledes det er med at kunne gå rigtige ture men det sker ikke mere (Bilag 10, linje 26). Efter deltagelse i TFP 2 er han nu i stand til at gå en kort tur i sit nærområde. 17

25 Informanterne har fundet nye aktiviteter at udfylde deres dag med. Flere af informanterne gav TV som et eksempel: jeg kører på den der Charlie kanal og der er en masse små serier og sådan noget der følger jeg med i dem og så læser jeg (Bilag 8, linje 86). Yderligere fortalte informanten: hvis der kommer gæster (besøgsven, veninde og børn) så det er dejligt (Bilag 8, linje 74). Informanterne fortalte alle om de betydningsfulde aktiviteter, de stadigvæk kan udføre på trods af deres nedsatte funktionsniveau. Disse aktiviteter kan i nogle tilfælde være gradueret for at de er mulige, men informanterne sætter stor pris på stadig at kunne udføre disse aktiviteter selv. En informant fortalte således: nu vasker jeg tøj selv og sådan noget skifter sengetøj nej ikke skifter sengetøj. Men sådan nogle forskellige ting gøremål og vander blomster selv og forskellige ting sådan (Bilag 11, linje 223). Flere fortalte om de små fremskridt, de har opnået i forhold til deltagelse i TFP 2: jeg er kommet så vidt at jeg kan tage min rollator og køre ud på terrassen (Bilag 9, linje 7). Alle informanterne fortalte at de efter deltagelse i TFP 2 har fået hjælp til at bibeholde og/eller udvikle nye måder at udføre deres daglige aktiviteter på. Dette blev tydeliggjort i dette citat: at nu kan jeg bedre stå op ude ved køkkenbordet end jeg kunne før men alligevel og så har jeg også lært at sidde på min stol derude og lave noget (Bilag 8, linje 307). Fælles for alle informanterne var at de gav udtryk for enten at savne eller prioritere den sociale samhørighed i hverdagen. Eksempelvis fortalte en informant at for hende, er det vigtigste at være sammen med andre: Det er at komme ud til folk og snakke og omvendt få folk her det er det vigtigste (Bilag 12, linje 68). Samme informant fortalte, at hun i en periode var begrænset i forhold til de sociale omgivelser grundet hendes daværende funktionsniveau. Her udtalte hun: i min grimme periode hele vinteren igennem der har jeg ikke kunnet aftale med noget at tage i byen eller aftale med nogen og få gæster for jeg vidste aldrig hvordan jeg havde det om morgenen. Og jeg prøvede det et par gange men der måtte jeg melde afbud (Bilag 12, linje 54). En informant gav ligeledes udtryk for manglende sociale omgivelser, og at han ønskede, at der var flere at snakke med i hverdagen: jeg vil godt have nogen at snakke med. Nu hele min familie den er væk jeg er den sidste der er igen. 18

26 Det er da kedeligt når alle dem man kender de er væk (Bilag 10, linje 159). Grundet dårlig mobilitet er det besværligt for ham at komme ud og deltage i sociale arrangementer Fortolkning af betydningsfulde aktiviteter Ved at informanterne har lidt et aktivitetstab har det medført, at det aktivitetsrepertoire de havde før, er gået tabt, og derfor var der et behov for helt eller delvis at genopbygge dette. Informanterne har måttet udvikle deres aktivitetsrepertoire for at muliggøre og udføre betydningsfulde aktiviteter, der kan give mening og formål i hverdagen, samt skabe en aktivitetsmæssig balance. Nogle af informanterne har kæmpet sig tilbage til deres tidligere aktivitetsniveau, og andre har måtte indse, at de aldrig vil opnå det repertoire, de havde før. Dette blev for eksempel set hos informanten, som har opgivet at komme til at gå igen. At informanterne ikke kan udføre de aktiviteter de før værdsatte, kan have indflydelse på deres sundhed og trivsel. Aktivitetstabet af betydningsfulde aktiviteter som før gav mening og glæde for informanten, er nu blevet et savn. Dette ses hos informanten, der savner at kunne strikke igen (23). Informanterne har i nogen grad accepteret deres situation og får det bedste ud af hverdagen. Informanterne begyndte at udvikle nyt aktivitetsrepertoire på baggrund af nye interesser og muligheder i omgivelserne, hvilket kan være med til at skabe mening og danne en betydningsfuld hverdag. Flere af informanterne fortalte, at de ser mere TV, som eksempelvis informanten der følger med i TV-serier på Charlie-kanalen. Det at se TV kan tilbyde formål i form af serier, som kan følges med i, og kan hjælpe til at skabe struktur, og dermed hjælpe til at undgå kedsomhed i hverdagen. Ligeledes kan TV være en erstatning for det tabte sociale samvær. Ved at TV et kører vil der være liv og stemning i hjemmet og det kan give informanterne en følelse af tilstedeværelse af andre (23). Ændring af aktivitetsmønstre er vigtige for informanterne, da de i forbindelse med deltagelse i TFP 2 har fået hjælp til at bibeholde og/eller udvikle nye aktivitetsmønstre, for således at muliggøre de betydningsfulde aktiviteter i hverdagen. Deres aktivitetsmønstre har ændret sig i takt med deres ændrede aktivitetsrepertoire, samt deres fremskridt i træningen. 19