Projekt: Førstehjælp i omsorg er også for børn - Når førstehjælp lærer børn om omsorg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt: Førstehjælp i omsorg er også for børn - Når førstehjælp lærer børn om omsorg."

Transkript

1 Rapport. Projekt: Førstehjælp i omsorg er også for børn - Når førstehjælp lærer børn om omsorg. Birthe Bøhm. Lektor, Cand. Pæd. Pæd. Cvu VITA Holstebro Pædagogseminarium

2 Summary side: 4 1. del. Projektet. 1. Indledning. side: 6 Præsentation af institutionen Humlegården side: 6 Kort indledning om projektet side: 6 Starten side: 6 2. At skabe en børnekultur båret af omsorgsfuldhed. side: 7 Deltagere i projektet side: 7 Projektbeskrivelse side: 7 Projektets fokuspunkt side: 8 Projektets faser side: 8 3. Projektet som læringsaktivitet. side: 10 Fire vigtige punkter side: 10 Og børnene hjælper hinanden side: 11 Leg side: 13 Børns opmærksomhed side: 17 Pædagogen side: Hvad ser vi i Humlegårdsprojektet? side: Metoder side: 22 Dataindsamling, herunder resultater af disse side: 23 De første systematiske observationer. side: 26 De næste systematiske observationer. side: 27 Spørgeskemaundersøgelser. side: 28 Samtaleinterview med personalet side: Samarbejdspartnere side: 31 2.del. Omsorgsteorier. side: 32 Indhold: Omsorg side: 32 Er omsorg for børn et kvindeanliggende? side: 32 De unge mænd og kvinder i pædag.udd. side: 33 Fædre på børnepasnings-/barselsorlov. side: 33 Opvækst hos fædre. side: 33 En amputeret omsorgsforståelse? side: 34 Begrebet Omsorg. side: 35 K. E. Løgstrup side: 36 Maurice Merleau-Ponty side: 37 Barnet. side: 39 Selvdannelse og omsorg. side: 40 Opsamling. side: 41 2

3 Evnen til omsorg. side: 42 Omsorg og neurobiologi. side: 42 Spejlneuroner. side: 43 Tilknytning. side: 46 Børns omsorg for hinanden. side: 48 Børn og omsorg. side: afslutning. side: 50 Litteraturliste side: 52 Bilag side: 55 3

4 Summary. Førstehjælp i omsorg er også for børn. - Når førstehjælp lærer børn om omsorg. I daginstitutionen Humlegården arbejder man med at støtte børns omsorgskompetence, ved at lade børn deltage i førstehjælpskurser, der følges op af pædagogisk opmærksomhed. Vi har spurgt: - hvilken betydning har børnekurser i førstehjælp for børns omsorgskompetence? - Hvordan kan førstehjælpskurser i daginstitutionen være en medvirkende del, af skabelsen af en børnekultur, der bygger på gensidig respekt og omsorg for hinanden? Afsættet er et konkret udviklingsprojekt i daginstitutionen Humlegården med titlen: Førstehjælp i omsorg er også for børn. Senere er titlen: Når førstehjælp lærer børn om omsorg, føget til. Projektet præsenteres i 1. del af rapporten. Tilgangen til projektet er fænomenologisk. Fænomenet omsorg belyses ved hjælp af forskellige vinkler hentet i teorier om etik, kropsfilosofi, psykologi og neurobiologi. Dele af teoritilgangen præsenteres i 2. del af rapporten. Projektets formål er at undersøge om omsorgskulturen i institutionen kan få et løft, med udgangspunkt i førstehjælpskurser. Målet er, at give børnene redskaber til såvel at yde førstehjælp ved mindre ulykker/tilskadekomster, som ved drilleri eller mobning. I projektet er børns omsorg for hinanden i fokus. Tesen er at evnen til at udvise empati er medfødt og at evnen kan aflæres eller støttes. Omsorgsevnen kropsliggøres. En væsentlig faktor for evnen til omsorg er den tilknytning eller mangel på samme, som barnet i de første år har til en tæt omsorgsperson. Omsorgsansvaret i daginstitutionen retter sig mod tre felter: - kropslig erkendelse - følelsesmæssig erkendelse - skabende erkendelse Pædagogens omsorgsansvar retter sig mod alle tre felter. I rapporten fortælles om udviklingsprojektet og om førstehjælpskurserne, samt om de pædagogiske tiltag, der støtter kurserne og som udvider omsorgsbegrebet til at omfatte børns omsorg for hinanden i situationer, der ikke har med fysiske uheld at gøre. Konklusionen er, at et førstehjælpskursus giver børnene redskaber til at yde førstehjælp. Og at de i høj grad kan lære at mestre dette. Kurset alene bevirker ikke at der udvikles en generel omsorgskultur. Resultater fra projektet peger på, at hvis kurserne følges op og støttes af pædagogerne, kan kurserne samt de pædagogiske metoder være medvirkende til at skabe en børnekultur, hvor børnene er omsorgsfulde overfor hinanden. 4

5 I projektet har vi set, at børn fra 3 års alderen er lære ivrige. De deltager koncentreret i førstehjælpskurserne, som varer i tre timer, og observationerne viser, at de efterfølgende såvel husker som bruger elementerne fra kurset. Observationerne viser, at læringen er kropsliggjort og at børnene videregiver såvel kursusindhold som holdninger til nye børn i institutionen. For pædagogerne har deltagelse i projektet betydet ændrede handletilbøjeligheder. Omsorgen indbyrdes er ændret, der tales åbent om hverdagens problematikker, hvad enten det er af samarbejdsmæssig art eller af pædagogisk art. Pædagogerne er blevet mere nysgerrige, tålmodige og lyttende i forhold til børnene. At ændre praksis og vaner er en vanskelig proces og vi kan se, at når det lykkes i så høj grad som det gør i projektet, hænger det sammen med, at projektet tidsmæssigt har haft et langt forløb ( 3 1/2 år). Der har været tid til at arbejde med såvel projektet som med de almindelige problemer, der opstår i en daginstitution og det har været muligt, at arbejde således at alle hele tiden har været deltagende i forløbet. Desuden er der blevet brugt tid på, at implementere projektet. I forhold til konsulenten og pædagogseminariet, har et af udbytterne været erfaringer med at inddrage studerende i et udviklingsprojekt. I den almindelige daglige undervisning er erfaringerne fra projektet, såvel metodisk som indholdsmæssigt formidlet videre. Studerende har deltaget i projektet som observatører og på denne baggrund er der udviklet nye modeller for studenter inddragelse i udviklingsprojekter. Der er udviklet såvel undervisningsmateriale som observationsmetoder. Projektet har været tværfagligt. Deltagene er kommet fra såvel det offentlige som fra det private. Dette har bevirket frugtbare misforståelser og opklarende debatter. Alle har trukket på "samme hammel" med stor sam-arbejdsglæde. 5

6 1. Indledning. Præsentation af institutionen Humlegården: Humlegården er en kommunal daginstitution beliggende i Struer Kommune. Ca. 8 km. Fra Struer i landsbyen Humlum. Institutionen er nabo til Humlum skole og 4 tidligere, sammenbyggede lærerboliger udgør institutionens fysiske rammer. Humlegården har egen legeplads. Institutionen består af en børnehaveafdeling med 46 børn og en fritidshjemsafdeling med 58 børn. Desuden har børnehaven et hus ved Fjorden, "Jeppes led", hvor grupperne opholder sig på skift 1 uge ad gangen. Da institutionen, som nævnt, holder til i 4 tidligere lærerboliger, er den opdelt i mange små rum og niveauer. Desuden er den beliggende i såvel kælder-, stueetage og på 1. sal. Børnene kommer alle fra Humlum og omegn, og alle fritidshjemsbørnene går i Humlum skole. Kort indledning om projektet: I Humlegården har børnene deltaget i kurser om førstehjælp. Ønsket er, at børnene kan hjælpe hinanden i hverdagen, når nogen har slået sig o.lign. Desuden ønskede personalet at undersøge om et børnekursus i førstehjælp kan danne afsæt for noget mere, - nemlig: En generel børnekultur hvor der bygges på gensidig respekt og omsorg i forhold til hinanden. Starten: Det startede i foråret 1998 hvor personalet var på et personalekursus i førstehjælp. Efterfølgende oplevede personalet, at kurset havde bevirket, at man var mere interesseret i hinandens ve og vel. Man spurgte mere til hinanden. Lederen skriver om kurset 1 : " Til trods for at vi som pædagoger er vant til at røre og trøste børnene, var det en helt anden situation at skulle komme så tæt på en kollega. Måske er det mest en vestjysk berøringsangst, det ved vi ikke, - men det (kurset) var grænseoverskridende. Vi turde sætte ord på omsorgen for hinanden, - vi fik sat fokus på vores egen omsorg i personalegruppen". Desuden dukkede overvejelser over samfundsudviklingen op i personalegruppen med spørgsmål som: - hvad er det der gør, at man ikke stopper op, når man ser folk i nød? - Hvordan kan det lade sig gøre, at et menneske kan ligge død i sin lejlighed i 9 måneder, uden at nogen opdager det? - Hvad er det der gør, at 15-20% i faggruppen af lærere og pædagoger føler sig dårligt behandlet af kolleger? (Børn og Unge, BUPL) - Hvad med fællesskabet? - Er holdsport og foreningsliv på tilbagetog? - Er det det vi ønsker? - Hvilket ansvar har pædagoger i forhold til denne udvikling? 1 Delrapport, oktober

7 - Vil børnene ved at lære om førstehjælp, være mere omsorgsfulde over for hinanden? Debatten bevirkede, at institutionen indledte et samarbejde med Falck og i foråret 2000 afholdtes de første kurser i førstehjælp for børn i alderen 3 til 10 år. Resultat: Børnene lærte elementær førstehjælp. De hjalp hinanden ved småskader o.lign. samt hentede hjælp til det de ikke selv kunne klare. Dette førte til følgende spørgsmål: Kan kurserne være en hjælp i forhold til at støtte børnenes generelle omsorgsevne, således at mobning bliver minimeret? Det skal lige nævnes, at der ikke forekommer særlig megen mobning i Humlegården. Hypotesen er, at børn som hjælper hinanden ikke mobber! Resultatet af overvejelserne blev projektet Førstehjælp i omsorg er også for børn. 2. At skabe en børnekultur båret af omsorgsfuldhed. Deltagere i projektet: Projekt: Omsorg er også for børn er et samarbejdsprojekt med mange deltagere. For det første har såvel børn, personale og forældre fra daginstitutionen Humlegården medvirket, det har drejet sig om ca. 300 personer. Herudover har institutionslederen, 2 pædagoger og forældrebestyrelsens formand deltaget i et hav af planlægnings- og afklaringsmøder. Falck har indgået i projektet, dels som organisation og dels ved de personer, der direkte har deltaget i forsøget. CVU VITA/Holstebro Pædagogseminarium har støttet projektet med løn til konsulentbistand. Konsulenten har fulgt hele processen. Økonomisk støtte og generel opbakning er kommet fra "Ideer for livet fonden". Og endelig har Struer Kommune været samarbejdspartner i projektet. Projektbeskrivelse: Titel: "Førstehjælp i omsorg er også for børn". Sted: Daginstitutionen "Humlegården", Struer. (3-10 år) Periode: 1/ / Indhold: Gennem udviklingsprojektet ønskes undersøgt hvorledes daginstitutionen kan skabe en børnekultur, hvor der bygges på gensidig respekt og omsorg i forhold til hinanden. 7

8 Personalet skriver 2 : "Efter at have arbejdet med førstehjælp i vores personalegruppe og sammen med børnene i institutionen, mener vi at kunne se en effekt i positiv retning. Vi har en formodning om, at førstehjælpen har en forebyggende virkning, dels med hensyn til ulykker, men også i forhold til det at kunne udvise respekt og omsorg for hinanden, og en læren i at tage et medansvar for kammeraters trivsel." Personalet fortsætter: "Vi vil også være med til at give børnene en naturlig interesse for den elementære førstehjælp" dette med henblik på at få redskaber til kunne træde hjælpende til ved småulykker.. I udviklings projektet indgår følgende elementer: A - B - C - Såvel børn som personale deltager i førstehjælpskurser arrangeret af Falck. Kurserne målrettes til både børn og til voksne. Personalet samarbejder med en konsulent fra CVU VITA, Holstebro. Konsulenten følger projektet, laver observationer og dokumentation, samt kommer med oplæg til såvel indhold som metode. Konsulenten skal sikre at udviklingsprojektet er forskningsbaseret. I samarbejde udvikles pædagogiske metoder, der følger op på førstehjælpskurserne. Projektets fokuspunkt: Er: Udvikling af pædagogiske metoder, der tager afsæt i førstehjælp og som systematisk støtter børnenes omsorgskompetence. Dette begrundes med ønsket om at skabe/støtte et samvær mellem børnene, der bygger på gensidig respekt og omsorg for hinanden. Samt et ønske om at pædagogerne opnår øget fagligt begrundet handlekompetence i forhold til balancen imellem at være moralist og værdiskabende, således at det bliver en handlekompetence, der bygger på en fælles grundholdning. Projektets faser: I efteråret 2001 gennemførtes et pilotprojekt med førstehjælpskurser, Falck lavede 6 børnekurser, børnene blev opdelt efter alder, og efterfølgende observationer. Konsulenten indsamlede omkring 100 observationer. Som observatører deltog personalet samt 14 pædagogstuderende. Efterfølgende afholdtes et arbejdsseminar med deltagelse af personale, Falck og konsulenten, hvor bl.a. analyser af observationerne drøftedes. I foråret 2002 gennemførtes et 10 ugers pilotprojekt (uge 10-20) med såvel førstehjælpskurser samt systematisk støtte af børnenes omsorgskompetence.. Kurserne blev optaget på video, som dels indgik som observationsmateriale og som dels redigeredes til en informationsvideo om kurserne. Ved forårets projekt deltog 4 studerende som observatører. 2 delrapport 8

9 I ambitionen for projektet indgik såvel ønsket om at styrke børnenes læring som at styrke medarbejdernes læring. Ved et arbejdsmøde efter førstehjælps kurserne, efteråret 2001, skulle personalet vælge focuspunkter/områder som de fandt kunne supplere kurserne. Personalet i børnehaveafdelingen valgte at arbejde med at støtte børns evne til at tyde såvel mimik som kropssprog. Såvel børn som voksne skulle i en periode rette opmærksomheden mod de ydre udtryk, da disse er vigtigt at forstå, for at kunne "læse" hinanden med henblik på at få en mulig forståelse for, hvordan hinanden har det. Følgende elementer indgik som metoder: kursus om mimik og kropssprog for pædagogerne. Billedbøger og læse-højt-bøger samt sang, musik og tegning for børnene. Personale, studerende og konsulent lavede observationer i perioden. Forinden havde personalet deltaget i et kursus om kropssprog med skuespilleren peter Westphael. Personalet i fritidshjemmet spurgte: hvordan omgås vi (pædagogerne) i hverdagen hinanden, hvad er det vi viser børnene? Pædagogerne valgte fokuspunktet: pædagogen som rollemodel for omsorgsfuldhed. Efter børnekurserne deltog personalet i et supervisionskursus. Indholdet var kollegial supervision med fokus på omsorg. I perioden blev der lavet supervision en gang ugentlig, konsulenten deltog. Forløbene blev evalueret og beskrevet i en delrapport. I efteråret 2002 lavede Falck igen førstehjælpskurser for børnene i Humlegården. Denne gang indgik pædagogerne direkte i kurserne som instruktører med forskellige work shops. For børnehaveafdelingen gjaldt det fotomateriale, hvor børn viser forskellige følelser og hvor børn hjælper børn. Billederne dannede udgangspunkt for samtaler. I fritidshjemmet var der følgende pædagogiske work shops: rollespil der hed "find 5 fejl" - rollespillene handlede om situationer hvor børn eksluderede hinanden. Samt billed/spil materiale som dannede udgangspunkt for dialog om omsorg og kammeratskab. Under hele projektforløbet har pædagogerne lavet opfølgning af kurserne, således at omsorgstænkningen er en del af hverdagslivet, samt lavet observationer. I foråret 2003 er der lavet skema- og interview undersøgelser, hvor forældrene, samt lærerne på den nærliggende skole har udtalt sig om projektets gennemslagskraft og betydning og hvor Humlegårdens medarbejdere har berettet om deres oplevelser af deltagelse i projektet. 9

10 3. Projekt "Førstehjælp i omsorg er også for børn" som læringsaktivitet. Med projekt "Førstehjælp i omsorg er også for børn" er ønsket, at finde ud af om førstehjælpskurser kan medvirke til at børnene får en øget opmærksomhed på hinandens ve og vel, samt at skabe et kulturelt rum for omsorgsfuldt fællesskab. Det er, som nævnt, Falck der står for førstehjælpskurserne i Humlegården, men det er personalet der sørger for den pædagogiske opfølgning. Førstehjælpskurserne består af følgende elementer: - Anatomi, herunder kroppens indhold og 3 livsvigtige systemer - Almindelig førstehjælp. De 4 hovedpunkter. At rense sår, sætte plaster på, trøste, o.lign. Ringe Livreddende førstehjælp. Aflåst sideleje, kvælning, blødninger mm. - Undgå skader og ulykker. Farlige ting i boligen og i trafikken. Kurserne er opbygget med hensynstagen til børnenes alder. Kurserne afsluttes med en række work shops hvor børnene i små grupper, dels afprøver elementer fra kursusindholdet og dels arbejder i work shops med pædagogiske/etiske elementer. Førstehjælpskurserne står ikke alene, idet pædagogerne i Humlegården er aktive såvel i kursusforløbene som i den pædagogiske opfølgning i den efterfølgende hverdagspraksis. Fire vigtige punkter: Falck: I forhold til førstehjælp har Falck formuleret fire punkter: 1. Stands ulykken 2. Livreddende førstehjælp 3. Tilkald hjælp 4. Almindelig førstehjælp Disse 4 punkter er omdrejningspunkterne i kurserne. Da ønsket er at styrke børnenes omsorgsevne og ikke kun at give dem et førstehjælpskursus er de 4 punkter blevet omskrevet til følgende: Humlegården: Overblik og indblik 3. ( svarer til Falcks punkt 1) Barnet kan se og forstå hvad der sker. Der er tale om evnen til socialitet. At kunne forstå den sociale situation man befinder sig i. At kunne analysere hvilke sociale strategier og færdigheder, der kan bringes i anvendelse. At kunne aflæse ansigtsudtryk og mimik. At kunne forstå den personlige omverden. 3 Inspiration til indholdet i de fire pædagogiske omsorgspunkter er bl.a. hentet i bogen Social kompetence og samvær af Stig Brostrøm. Systime 1998, 10

11 2. Resolut handling. (Falcks punkt 2) Der er tale om situationsbestemt handlekompetence hvor barnet råder over et antal handleformer, som kan indgå i de konkrete sociale situationer, F.eks. samarbejde, selvkontrol, at gå på kompromis, empati, ansvarlighed og respekt. 3. Tilkalde hjælp. (Falcks punkt 3) Der er tale om at barnet har tillid til at voksne eller andre børn er i stand til at hjælpe og vejlede. Barnet kan erkende egen formåen og kan glædes ved at modtage hjælp og omsorg. 4. Handle, trøste, puste på såret, foreslå alternativer, lege mv. (Falcks punkt 4) Punkt 4s indhold er som i punkt 1, 2 og 3 samt moral, hvilket bevirker evnen til at kunne hjælpe og vise hensynsfuldhed i sociale fællesskaber. Børnene i Humlegården har omskrevet ovenstående til følgende model: BØRNENES OMSORGSMODEL STOPPE OP Hvad sker der her? GØRE NOGET Hvad kan jeg gøre? Hvad sker der, hvis jeg ikke gør noget? HENTE EN VOKSEN Har jeg brug for en voksen? VÆRE DER Trøste, puste, snakke, krammeplaster o.s.v Førstehjælpsskabet. I forbindelse med projektet er der blevet udviklet et førstehjælpsskab. Skabet hænger i børnehøjde og kan benyttes frit. Indholdet i skabet er: renseservietter, plastre i forskellige størrelser, forbindingsudstyr, saks og en "trøstefalk". Og børnene hjælper hinanden. Børnene i Humlegården træder hjælpende til, når nogen har slået sig. De henter materiale i skabet og bruger det korrekt. De henter en voksen, når de ikke selv kan klare situationen, men de siger også fra overfor voksnes tilbud om hjælp. "Det klarer vi selv", lyder svaret. To piger kommer ind fra legepladsen med en tredje pige, der har slået hul på albuen. De henvender sig ikke til de voksne, men klarer selv at 11

12 rense såret, sætte plaster på og trøste. Efterfølgende løber alle tre ud og leger videre. Ovenstående hjælpeaktion er ret almindelig i institutionen. Børnene klarer småskaderne for hinanden. Det skal pointeres, at målet ikke er børnenes selvhjulpethed i forhold til omsorg. Omsorgen for børnene er i sidste ende indiskutabelt de voksnes ansvar. De nye børn lærer af de gamle. Nye børn kigger nysgerrigt på hjælpeaktionerne. To piger går hen til skabet. Den ene græder, har slået hul og får hjælp fra den anden til at rense såret. En ny treårig dreng kigger nysgerrigt på. En voksen spørger drengen om han vil hjælpe med at sætte plaster på, og spørger pigerne om det er ok? Det vil han gerne. Ser glad ud. Et par dage efter er der en lille pige der græder på badeværelset. Det viser sig at hun har tisset i bukserne. En voksen hjælper til. Dette ser den lille dreng. Først står han stille, iagttagende, så løber han smilende ud til skabet og kommer glad tilbage med plaster og forbinding. Godt nok hjælper plaster og forbinding ikke i den nævnte situation, men den lille nye dreng har gjort den erfaring, at han kan hjælpe og at der er redskaber at hente i skabet. Han fik ros for sin indsats. En ny dreng var klatret op i et klatretræ, men var kommet ud på en tynd gren og skreg højlydt. En større dreng smed hvad han havde i hænderne, kravlede op i træet og holdt hænderne på den lilles bagdel, mens han råbte om hjælp fra en voksen. Det lykkedes ham at holde fast i den lille til der kom en voksen og hjalp dem ned. En dreng (5år) rutsjede på rutsjebanen. Han havde lige sat sig til rette og skulle til at rutsje ned, da en dreng (3 år) kom til bagfra. Den lille dreng snublede og røg ud over rutsjebanens ene side. Den store dreng tog resolut fat i den lilles bukser, så den lille ikke faldt ned, mens han (den store) råbte på hjælp. Det lykkedes den store at få halet den lille op på rutsjebanen igen og de rutsjede ned. Den lille havde ikke opdaget situationens farlighed og løb videre. Det havde den store tilgengæld. Han rystede. Pædagogen talte med ham om situationen og roste hans indsats. I de følgende dage kom drengen hen til pædagogen for at tale om situationen. Og de talte om, at det var flot reddet. Et par uger efter kom drengen hen til pædagogen og sagde: "det var godt det ikke var Pernille (stor 5 årig pige) - så havde jeg ikke kunnet redde hende!" I begge ovenstående situationer handler børnene for at hjælpe andre børn. Og i begge situationer handler det om at hjælpe nogen, der ikke er ens ven. 12

13 I situationerne kommer der voksne til stede og fungerer som samtalepartnere for børnene. Børnene har situationerne i kroppen og har brug for at tale om oplevelserne. I forbindelse med kurserne har man i børnehaveafdelingen haft forskelligt materiale, billeder og bøger, som kunne danne udgangspunkt for at tale sammen om mimik og kropssprog. Børnene blev opfordret til at se godt efter hvordan hinanden så ud i forskellige situationer, glad, ked af det, trist o.lign. Pædagogerne gjorde den opdagelse, at børnenes ordforråd blev udvidet. De blev i stand til at nuancere de følelser de identificerede hos hinanden. I fritidshjemsafdelingen har børnene selv rejst debatten: hvordan hjælper man én der ikke er ens ven? Og fandt ud af at det kan man godt. I flere af vores observationer, ser vi børn invitere børn, der er kede af det, med i legen. "Du må godt være med hos os". Sven Thyssen 4 benævner omsorg som en rettethed mod a) kropslig eksistens, b) b) følelsesmæssigt og socialt samliv og c) c) erkendende, skabende aktivitet. I Humlegården er børnene opmærksomme på hvad hinanden har brug for. Når nogen er ked af det, uddeles der "krammeplastre", når de har slået sig, sættes der plaster på. Når nogen har brug for noget ved frokostbordet bliver det hentet og leveret. Men hvad med den tredje side? Hvordan indgår børn omsorgsfuldt i forhold til erkendende/skabende aktivitet? Leg. Pædagogen må varetage personrelationen på en sådan måde, at der over tid udvikles en tryg tilknytning mellem barn og omsorgsgiver. Desuden må pædagogen støtte, således at der sker en læring hos barnet og medvirke til at der konstrueres en mening med sagen, det man er sammen om. Det man er sammen om, er det, der kan betegnes som relationens indhold eller det "tredje omsorgsfelt", punkt c hos Sven Thyssen. Når børn leger, leger de ofte "noget". Legerelationen har et indhold. Dette er imidlertid ikke altid bevidst. Når man spørger børn om hvad de leger, svarer de ofte "vi leger bare". Om barnet har lyst til at indgå i interaktion med kammerater er afhængigt af barnets tro på sig selv, på barnets selvfølelse. Antagelsen er, at der er sammenhæng mellem barnets personlighedsudvikling/ barnets selvfølelse og barnets stræben efter kompetence/mestring. Øget selvværd giver øget lyst til samvær og til at løse fælles opgaver, hvilket for de 3-6 årige ofte forgår gennem leg. Psykoanalysen beskriver ofte legen som havende en healende effekt. Gennem leg bearbejder barnet de oplevelser det udsættes for, bl.a. traumatiske, og denne bearbejdning har en terapeutisk virkning. Børn møder i deres hverdagsliv mange farefulde og uforståelige oplevelser. Det kan være voksensamtaler som de overhører. Det kan dreje sig om oplevelser fra tv, video og 4 Thyssen, Sven. Omsorg for børn i daginstitution. Artikel i Pædagogisk faglighed. DPI s

14 film eller det kan være oplevelser af trusler fra andre børn. Det kan også dreje sig om forskrækkelsen eller forventningen over mødet med det ukendte, f.eks. hospitalsindlæggelse. Alle disse "farlige" temaer kan indgå i legen Corsaro siger: Ved at engagere sig i fælles fantasier og ved at producere lege, rutiner og ritualer får børn en bedre forståelse og håndtering af sociale repræsentationer af det onde og det ukendte inden for kammeratkulturens trygge rammer. 5 Legen bliver da et redskab til at gennemspille og omvende emotionelle oplevelser fra barnets liv. Dette medfører, at barnet kan beherske sine følelser i forhold til de magtfulde andre/voksne 6. En anden forståelse af leg er, at barnet gennem legen tilegner sig de voksnes verden, erkender denne verden. Hertil må barnet bruge fantasi. Et eksempel: Børnene har været på udflugt og har kørt med bus. Denne oplevelse danner afsæt for en leg (fra oplevelse til erkendelse). Da børnene ikke har adgang til en rigtig bus, konstruerer de en bus ved hjælp af børnehavens stole. Ligeledes laves billetter o.lign.. Roller som chauffør og passager fordeles. Gennem leg lærer de at erkende verden samt at udvikle deres fantasi. Denne forståelse for leg henter sit afsæt i den kulturhistoriske skole. Legen forstås som et medium for barnets udvikling. Her får barnet redskaber til større intellektuel forståelse for omverdenen. Som i eksemplet med busturen, gennemspiller børn roller og regler, hvor de ophæver, det de endnu ikke mestre på grund af deres nuværende udviklingstrin. "Legen forbereder overgangen til nye, højere udviklingstrin" 7 I en tredje forståelse af leg, betragtes denne som udviklingsrum for social kompetence. Gennem leg øver barnet sig i sociale relationer. Barnet afstemmer egne ønsker i forhold til andres ønsker og lærer at fungerer i et socialt fællesskab. I legen foregår mange forhandlinger om såvel indhold som roller, hvilket kræver såvel social- som kommunikativ kompetence. Frønes 8 taler om kommunikationens betydning i leg. I legen kommunikeres på to niveauer. På det ene niveau kommunikeres om legens tema, eller temaer. Der skal laves aftaler om legens tematiske indhold. Og på det andet niveau skal der kommunikeres om legens rammer, regler og roller. Alle tre forståelse indeholder nogle beskrivelser af leg, som ikke er forkerte. Det disse forståelser udtrykker, er en funktionel forståelse af leg. Legen tilskrives en funktion i forhold til at "påvirke"/"udvikle" barnet. Disse legesyn, er udtryk for voksnes forståelse af leg. Børn forstår leg som "Noget vi gør, fordi det er sjovt". 5 Corsaro s Om legen i en psykoanalytisk forståelse kan henvises til bogen: Legens betydning for børns opvækst. Redaktion Hugo Hørlych Karlsen. Hovedland Peller E. Lili, Legens betydning i barnets udvikling og Barnelegens former. Kap 1 og 2. i bogen. Peller skriver: "Jeg betragter legen som Jegéts forsøg på både at imødegå alle de slag og forsagelser, som den ydre virkelighed påfører det, og det, der er et resultat af de indre spændinger mellem Detét og Overjegét". ( S. 10) 7 Leontjev(1977) hos Brostøm, Stig. Læring gennem leg. Afsnit i bogen: Når børn vil lære noget. Red. Niels Rosendahl Jensen. Billesø og Baltzer Frønes, Ivar. De ligeværdige. Pædagogisk bogklub

15 Børn tilegner sig ikke blot det voksne finder passende og nødvendigt, børn er aktivt deltagende i egen udvikling gennem leg. Gennem børnenes fælles liv producerer de kultur. I denne forståelse er der ikke en modsætning til de tre ovennævnte syn på leg, forskellen er, at legen ses som noget børn producerer og som godt kan indeholde omsorg, healing, erkendelse, fantasi og socialitet, men også mobning og ekskludering, men det er bare ikke dette indhold, børn tilskriver betydning. Betydningen ligger i fællesskabet, i det barnet foretager sig sammen med kammeraterne. Gennem legen lærer barnet at lege. Relevante temaer behandles. I legen lærer man sig selv og legekammeraterne godt at kende. Man opnår kendskab til hinandens tanker, fantasier og drømme. Man må forhandle, udvikle empati, give og tage. Uanset hvilken eller hvilke legeforståelser der lægges til grund, så kræver det samværskompetence, for at kunne indtræde i legen. Samværskompetence er evnen til både at kunne indgå i forholdet til andre og tage hensyn til deres perspektiv og ønsker, og samtidig markere sig selv som person, dvs. både at have "socialt gehør" og evne til individuelt at kunne præge sociale situationer. Samtidig er der tale om en dobbelthed, idet der på den ene side stilles krav om evne til at kunne etablere sociale relationer, til at kunne indgå i et socialt tilhørsforhold, til såvel personer, grupper og institutioner. På den anden side stilles der krav om, individuel udvikling, hvor selvstændighed, selvrefleksion og refleksion danner baggrund for en evne til, selvstændigt og uafhængigt, at skulle træffe valg. Dobbeltheden består i, at, på den ene side vægtes det individuelle højt, på den anden side leves livet i samvær med andre, hvilket, som nævnt, kræver samværskompetence. For børnene opøves samværskompetencen i deres indbyrdes interaktioner, og specielt gennem deres leg. Såvel inden en leg kan starte, som under legen, er det vigtigt, at kunne kommunikere. Dette forgår både verbalt og non-verbalt. At deltage i en leg, kræver evne til at kunne aflæse og forstå ofte komplekse "koder". Det samme gør sig gældende, hvis et barn ønsker at deltage i en allerede igangværende leg. Flg. iagttagelse af en leg viser både kommunikative evner, forhandlingsevner, evne til at forstå, hvad andre siger og mener (socialt gehør), samt evne til selv at markere sig. Børnene er inde på stuen og leger. 4 drenge i 5 års-alderen hænger rundt om et bord og snakker. Andre grupper af børn leger. Pædagogerne er på stuen, men ikke sammen med de 4 drenge. De 4 drenge taler om en Tarzan-film, de alle har set. De snakker om "spændende" episoder. Alle 4 taler ofte samtidig, med ivrige gestikuleringer, men der bliver også lyttet og kommenteret (korrigeret). Efter et stykke tid forslår en af drengene (Jacob), at de skal gå på legepladsen og lege Tarzan. Derefter diskuteres dette, -jo - de vil ud og lege Tarzan. Så følger nogle minutter, hvor de, nogen gange i munden på hinanden, taler om lege-indhold, handling og roller. Jacob siger, at han vil være Tarzans abe Cheeta! "Det vil jeg også" siger de øvrige drenge. OK siger Jacob, hvorefter 15

16 alle 4 forsvinder ud på legepladsen. Derefter følger en abe-leg omkring legepladsens træer. I observationen viste drengene såvel individuel- som samværskompetence. Alle kom til orde, blev lyttet til, blev kommenteret. De var dygtige forhandlere. Alle fik deres rolleønske opfyldt. Drengene udviste såvel kommunikativ- som social kompetence. Samtidig udviklede de deres egen leg. De imiterede ikke Tarzan filmen, men skabte selv en helt ny leg. I deres samtale om filmen afstemte de deres aktuelle viden og forståelse (nærmeste udviklingszone). Man kan ikke sige, at denne forståelse blev ført over i nærmeste udviklingszone. I stedet skabte de en ny leg udfra deres forståelse og var i den forstand børnekulturskabende. Med ovenstående er det ikke hensigten at idyllisere legen, men blot at understrege, at legen, hvad enten den lykkes eller ej, er et vigtigt forum for barn-barn relationens mulighed for at være i et udviklings- og øverum i forhold til kompetenceudvikling, herunder evnen til omsorgsfuldhed. Man kan sige at barnet i legen deltager aktivt i såvel egen som i legekammeraternes socialiseringsproces. Igennem legen, set som børnenes dominerende virksomhed, har børnene muligheder for individuel og fælles udvikling. Legen giver dem mulighed for at tage subjektive og fælles relevante temaer under behandling og såvel handle som reflektere, over disse på nye og fantasifulde måder. I et projekt om omsorg er det fristende at gøre alt til omsorg, men sådan er det selvfølgelig ikke. Børns leg er ikke udtryk for børns intentioner om at udøve pædagogisk omsorg for hinanden. I legens fællesskab udøver børn imidlertid ind imellem pædagogisk omsorg. Børn stopper op i legen og korrigerer hinanden. "Nej, nu skal du se hvordan man gør". Eller de tildeler nye roller. Måske er rollen for vanskelig for barnet, der så får tildelt en "lettere" rolle. Det kan være de større børn der vejleder de mindre, hjælper dem til at kunne noget nyt. Dette ses f.eks. i forbindelse med spil, eller ved brug af redskaber i legen såsom bold, hinkesten, sjippetov o.lign. Det modsatte gør sig også gældende. Irritation over at barnet ikke mestre rollen eller redskabet kan føre til udelukkelse. "Gå væk, du er for lille". Udelukkelse og chikane kan også gøre sig gældende i mobbesituationer. Legen er ikke drevet af ønsket om omsorgsfuldhed. Legen er drevet af legens belønning - nemlig leg og fællesskab. I legen kan børnene lære at tage vare på egne og andres interesser, når de sammen fortæller "en historie" om deres verden. Barn-barn relationen er vigtig for det moderne barns udvikling af meningsgivende kompetencer, men det er vigtigt at holde fast i, at legen er båret af subjekter, indlejret i ganske bestemte sociale og kulturelle sammenhænge, man kan ikke lege hvad som helst, med hvem som helst. 16

17 Børns opmærksomhed. Børn er opmærksomme på hinandens velbefindende. De stopper op når nogen græder, for at se hvad der sker, hvem der er ked af det og hvorfor. Nogen gang kommer de hinanden til undsætning og trøster, puster på såret, blander sig i konflikten. Andre gange står de stille og iagttager hændelsen. Når børn stopper legen og iagttager hvad der sker med den anden, er det også et udtryk for omsorg. Nogen gange er det nok for barnet, der er ked af det, at se at de andre er opmærksomme, andre gange træder børnene hjælpende til eller, hvis de ikke selv kan håndtere situationen, henter de en voksen. Opmærksomhed på andre børns ked-af-det-hed kan ses fra børnene er helt små. videooptagelse - pige på 5 mdr. På videoen er der situationer hvor hun både ler og græder. Når videoen efterfølgende vises reagerer pigen på de sekvenser hvor der forekommer gråd. Hun stopper med det hun er i gang med og vender opmærksomt hovedet efter lyden. Hun lytter. Selv om børn ikke griber ind, når et andet barn er ked af det, er det ikke et udtryk for at børn ikke viser omsorg. Som nævnt stopper de ofte op når der sker noget med et barn. Børn der stille betragter situationen hvor en anden er ked af det reflekterer over hændelsen. Ikke på det intellektuelle plan, som vi normalt tildeler refleksionen, men på såvel et intellektuelt plan som et kropsligt plan. Børn funderer og iagttager hændelser. E og EP (4 år) sidder udendørs på et stakit. De hopper ned fra stakittet da et barn falder på fliserne og græder. EP står stille ude på græsset (tæt på barnet og fliserne) og kigger på at der kommer hjælp til det barn, der er faldet. EP bliver stående stille på samme sted, efter at den voksne har taget barnet, der faldt, med inden for. EP står og stirrer ned på fliserne inden EP går ind på terrassen. At EP ikke direkte kommer den anden til hjælp behøver ikke at være et udtryk for at EP ikke er interesseret i den andens velbefindende. Den voksne kommer måske hurtigt til hjælp og EP står måske bare og funderer over situationen, hvor et fald på fliserne kan gøre ondt, man kan slå sig. Læreprocessen for EP kan være, at man kan slå sig på fliserne, hvis man falder og at de voksne hjælper, når man er ked af det. Spørgsmålet er hvordan børn oplever værdien af opmærksomhed på andres velbefindende i børnegruppen? Hvilke normer er vigtige for børnene? Har EP erfaret, at man skal lade den voksne klare situationer hvor andre er ked af det? Eller har EP erfaret at voksne støtter børnene, når de hjælper hinanden? I ovenstående observation kan Eps passive iagttagelse være et udtryk for en erfaring af, at netop denne legekammerat bedst kan trøstes af en voksen. Børn ser på hvordan vi voksne agerer og på hvilke normer vi støtter, med vores måde at forholde os på. Derfor må pædagogerne stille spørgsmålene: Hvilke normer skal børn have hjælp til at udvikle? Hvad synes vi børnene skal lære om værdien af at være opmærksom på andres velbefindende? Hvordan kan vi voksne vise omsorg og samtidig involvere børnene i denne? Hvordan kan vi gøre børnenes omsorg synlig for dem selv og for andre? 17

18 I observationen sidder en pige (8 år) sammen med en voksen og snakker på en bænk på legepladsen. En dreng og to piger (ca. 8 år) leger i nærheden - en af pigerne spørger hvad der er i vejen og får at vide at pigen er lidt ked af det. "Nå for hvis det var fordi hun ikke har nogen at lege med, så må hun gerne lege med os." Hvilket pigen vælger. Ked - af - det - hed bliver ofte observeret af de andre børn. I observationen spørger pigen ind til den andens velbefindende og kommer med forslag som hjælper. En situation som ovenstående indgår typisk i børns og voksnes samtale i Humlegården om hvordan børn er betydningsfulde for hinanden. Samarbejde og omsorg kommer ofte til udtryk i børnene lege. Børnene gestalter ofte samarbejde og omsorg udfra deres forståelse af retfærdighed. En vigtig regel som kendes og godkendes af de fleste børn er reglen: "Jeg havde den først"! Selv om børnene anerkender reglen, er det ikke altid, at den vokse bakker op eller godkender den. En dreng på 3 år leger med en dukkevogn på legepladsen. Et par andre børn, der leger i sandkassen kalder på ham. Drengen "parkerer" dukkevognen ved rutsjebanen og går hen til børnene i sandkassen. Han sætter sig hos børnene. Lidt efter tager et andet barn dukke vognen. Drengen løber hen til dukkevognen og siger: "jeg leger med den, det er min"! Pædagogen kommer til og siger: "Nej - du var jo gået fra den"! 9 Pædagogens forståelse af retfærdighed stemmer ikke overens med drengens. Drengens forståelse er: "jeg havde den først, jeg leger med den, jeg har ret til dukkevognen". Ofte vil denne forståelse stemme overens med de andre børns. Hvad kan grunde være til at pædagogen har vanskeligt ved at forstå børnenes intentioner? Pædagogen Pædagogens faglige kunnen bliver ofte gjort til et spørgsmål om pædagogens personlighed. Pædagogens vigtigste redskab er hende selv lyder det ofte, eller pædagogens vigtigste redskab er iagttagelse. Ved begge disse positioner, gøres pædagogen meget sårbar, idet det bliver den enkeltes personlighed, der enten gøres til en kvalifikation eller til en mangel. Ved iagttagelse gøres ligeledes børnene sårbare, idet der bliver tale om et subjekt-objekt forhold, hvor pædagogen iagttager, enten ud fra hendes personlighed, eller udfra forskellige, ofte, psykologiske skemaer. Hvormed skal pædagogen da begrunde sin faglighed? Man kan tale om, at i hverdagslivet i daginstitutionen vil børnene ses og ikke iagttages. Hvad kan Iagttagelser eller observationer, da bidrage med? Debatten om pædagogens kompetencer har måske bidraget til ovenstående forståelse hvor personlighed og person-iagttagelse er fremtrædende. 9 observation fra Eva Johansson 18

19 Pædagogens faglighed bør, optimalt forstået, bestå af såvel kvalifikationer, færdigheder, kundskaber som kompetencer. Men pointen er, at fagligheden er ret kompleks at indfange, idet den skabes i det komplekse net at sociale og kulturelle relationer som pædagogen indgår i, med såvel personlighed, kompetence og kvalifikationer. Det betyder at der i daginstitutionen er andre end pædagogen selv, der bidrager til skabelsen af fagligheden og børnene kan, med rette, nævnes som de væsentligste. 10 Med en skærpet opmærksomhed på børnenes udtryk får pædagogen forelagt en mulighed for at udvikle egen faglighed. I projektet har vi set at: Børnene vil gerne hjælpe hinanden. Pædagogerne støtter børnene og er med til at udvikle deres omsorgskompetance. Tre 3 årige drenge. 2 drenge jagter en anden 3 årige med hver sin pind. Pædagogen ser det og spørger de to drenge om man egentlig må det. Drengene kigger på hinanden og siger Nej, så mopper vi. hvorefter de kigger på drengen, sætter sig ned og synger. Her kan vi se at 3 årige kan reflekterer over deres handlinger, ikke blot dem de har begået men også dem de er på vej til. (selvfølgelig ikke langtrækkende) Børnene lærer af det vi gør, mere end af det vi siger. Det er i handlinger børnene drager deres erfaringer Og omvendt, børn lærer voksne. Forældre i Humlegården oplever at børnene påpeger brugen af sikkerhedsselen og cykelhjelmen. Der bliver snakket førstehjælp i hjemmene og om hvad der er farligt. 4. Hvad ser vi i Humlegårdsprojektet? Målene i projektet er at give børnene redskaber til at træde hjælpende til når nogen har behov for hjælp. Og det drejer sig om såvel fysisk, psykisk og handlingsomsorg. Ved førstehjælpskurserne lærer børnene at handle i ulykkessituationer, at rense sår, at sætte plaster på, at lægge personer i aflåst sideleje osv.. De lærer om farlige genstande i hjemmet og i institutionen og om at passe på sig selv, at bruge cykelhjelm og sele. Desuden lærer de anatomi. I kurset afprøver børnene selv ovenstående områder. Kurset ledes af en Falckredder. Pædagogerne følger op på kurset med andre tiltag, idet hensigten ikke kun kvalificeret førstehjælp, men skabelsen af en omsorgskultur i institutionen med henblik på mindskelse af mobning. 10 pædagogarbejdet, er kendetegnet ved at være relationelt. Pædagogen er i hverdagspraksis sammen med børn, unge eller voksne, forældre, pårørende og kolleger, og vil derfor blive påvirket af det samarbejde der foregår. Enten når der sker noget forventet eller noget uforudsigeligt. Der kan også være tale om at pædagogen, i mødet med børnene kommer til kort og må indhente ny viden. Samværet med børnene kan virke udfordrende og lærerigt og medvirke til faglighedens udvikling. 19

20 Det skal lige nævnes at Humlegården ikke er en institution hvor der forekommer særlig meget mobning, og at kurserne heller ikke har bevirket, at institutionen er blevet mobbefri. Kan førstehjælpskurser bevirke at børn er omsorgsfulde for hinanden? Både og! At deltage i et kursus bevirker ikke at der automatisk sker en transfer til omsorgsfuld handling. Vi ser at børn har lyst til at hjælpe hinanden. Vi ser at de synes det er spændende når Falckredderen laver kursus for dem og vi ser, at pædagogerne ændrer handletilbøjeligheder, når de deltager i et projekt. Når vi ikke tror på transfer fra kursus til generel omsorgshandling, hvad da? Udgangspunkt for dannelsesidealet, er en etik, hvor ønsket er, at mennesker forholder sig solidarisk, eller næstekærligt til hinanden. Det der sker i førstehjælpskurset er kropshandling. Det er kroppen der handler 11. Eller, som det populært siges, børnene går op i kurset med "krop og sjæl". De afmonterer organerne i den medbragte torso, de rører ved dem og taler om dem. De lægger hinanden i aflåst sideleje, de forbinder hinanden, renser sår, prøver cykelhjelm, seler, og sendes i køkkenet for at identificere farlige genstande og flasker. Børnene ser på fotos af situationer og der føres samtaler om disse. F.eks. deltager de treårige børn i kurser af tre timers varighed. I grupper på 12 børn er de optaget af det der sker, de snakker meget om egne erfaringer med at falde, at cykle o.lign, og de er ivrige for at prøve de forskellige øvelser. De er koncentrerede i de 3 timer kurset varer og de er lære-ivrige. Og de er efterfølgende i stand til at yde almindelig førstehjælp i forhold til hinanden. Og de gør det! De 3 årige, som de andre børn, reflektere over kursusindholdet. En måneds tid efter kurset kommer Michael hen til pædagogen, mens han tager sig til hovedet. Pædagogen spørger om der er noget galt?, nej, siger han, men spørger "er det stjernen"? Pædagogen kigger undrende. "Er det stjernen inden i hovedet?" spørger han. Åh siger pædagogen, "det er hjernen". "ja" siger han, smiler og løber glad videre. Børnehaveklassebørnene leger på legepladsen. Hanne som er ny i institutionen falder og slår knæet. Hun græder. To piger løber hen til Hanne, hjælper hende op og ind i huset, hvor de får hende lagt på en sofa. Den ene pige løber til falckskabet og henter plaster og noget til at rense såret med. Imens hjælper den anden pige med at få Hannes knæ fri, og hun konstaterer, at der ikke er hul på knæet. Hanne græder stadig. "Så, så" siger den ene pige, "du behøver slet ikke græde så meget, når der ikke er hul på dit knæ,- men det kan du jo ikke vide for du har jo ikke været på kursus endnu!". Hanne får et "krammeplaster" og pigerne løber ud igen. At hjælpe med at overføre erfaringer med førstehjælp til en egentlig omsorgskompetence er pædagogernes opgave. 11 Her henvises til Merleau-Pontys forståelse af kroppen 20

Børn hjælper børn 50

Børn hjælper børn 50 50 Børn hjælper børn Førstehjælp i omsorg Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagog Tina Glerup, afdelingsleder Hanne Madsen og leder Else Marie Skaarup, Humlegården, Struer Kommune BAGGRUND Førstehjælp

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Daginstitutionen Ejbyvang

Daginstitutionen Ejbyvang Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi GEFIONSGÅRDEN SØNDERBROGADE 74 8700 HORSENS TLF.: 76 25 48 48 FAX: 75 61 39 13 TLF.: KLUB 76 25 48 33 E-MAIL: INFO@GEFIONSGAARDEN.DK Horsens, den 2. september 2011 Pædagogisk læreplan for Spirerne 2009

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 4 3.1 Holstebro kommunes børne-

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige Indberetning > Observationsgruppe 4-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 4- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Alsidig personlig udvikling:

Alsidig personlig udvikling: Modul 1 børnehaven Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fokuspunkter Fællesskab/ Bevægelse. Periode Januar-april 2016 Tovholdere Lonnie, Bettina, Marianne. Overordnede mål Dette læreplansmodul

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere