Projekt: Førstehjælp i omsorg er også for børn - Når førstehjælp lærer børn om omsorg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt: Førstehjælp i omsorg er også for børn - Når førstehjælp lærer børn om omsorg."

Transkript

1 Rapport. Projekt: Førstehjælp i omsorg er også for børn - Når førstehjælp lærer børn om omsorg. Birthe Bøhm. Lektor, Cand. Pæd. Pæd. Cvu VITA Holstebro Pædagogseminarium

2 Summary side: 4 1. del. Projektet. 1. Indledning. side: 6 Præsentation af institutionen Humlegården side: 6 Kort indledning om projektet side: 6 Starten side: 6 2. At skabe en børnekultur båret af omsorgsfuldhed. side: 7 Deltagere i projektet side: 7 Projektbeskrivelse side: 7 Projektets fokuspunkt side: 8 Projektets faser side: 8 3. Projektet som læringsaktivitet. side: 10 Fire vigtige punkter side: 10 Og børnene hjælper hinanden side: 11 Leg side: 13 Børns opmærksomhed side: 17 Pædagogen side: Hvad ser vi i Humlegårdsprojektet? side: Metoder side: 22 Dataindsamling, herunder resultater af disse side: 23 De første systematiske observationer. side: 26 De næste systematiske observationer. side: 27 Spørgeskemaundersøgelser. side: 28 Samtaleinterview med personalet side: Samarbejdspartnere side: 31 2.del. Omsorgsteorier. side: 32 Indhold: Omsorg side: 32 Er omsorg for børn et kvindeanliggende? side: 32 De unge mænd og kvinder i pædag.udd. side: 33 Fædre på børnepasnings-/barselsorlov. side: 33 Opvækst hos fædre. side: 33 En amputeret omsorgsforståelse? side: 34 Begrebet Omsorg. side: 35 K. E. Løgstrup side: 36 Maurice Merleau-Ponty side: 37 Barnet. side: 39 Selvdannelse og omsorg. side: 40 Opsamling. side: 41 2

3 Evnen til omsorg. side: 42 Omsorg og neurobiologi. side: 42 Spejlneuroner. side: 43 Tilknytning. side: 46 Børns omsorg for hinanden. side: 48 Børn og omsorg. side: afslutning. side: 50 Litteraturliste side: 52 Bilag side: 55 3

4 Summary. Førstehjælp i omsorg er også for børn. - Når førstehjælp lærer børn om omsorg. I daginstitutionen Humlegården arbejder man med at støtte børns omsorgskompetence, ved at lade børn deltage i førstehjælpskurser, der følges op af pædagogisk opmærksomhed. Vi har spurgt: - hvilken betydning har børnekurser i førstehjælp for børns omsorgskompetence? - Hvordan kan førstehjælpskurser i daginstitutionen være en medvirkende del, af skabelsen af en børnekultur, der bygger på gensidig respekt og omsorg for hinanden? Afsættet er et konkret udviklingsprojekt i daginstitutionen Humlegården med titlen: Førstehjælp i omsorg er også for børn. Senere er titlen: Når førstehjælp lærer børn om omsorg, føget til. Projektet præsenteres i 1. del af rapporten. Tilgangen til projektet er fænomenologisk. Fænomenet omsorg belyses ved hjælp af forskellige vinkler hentet i teorier om etik, kropsfilosofi, psykologi og neurobiologi. Dele af teoritilgangen præsenteres i 2. del af rapporten. Projektets formål er at undersøge om omsorgskulturen i institutionen kan få et løft, med udgangspunkt i førstehjælpskurser. Målet er, at give børnene redskaber til såvel at yde førstehjælp ved mindre ulykker/tilskadekomster, som ved drilleri eller mobning. I projektet er børns omsorg for hinanden i fokus. Tesen er at evnen til at udvise empati er medfødt og at evnen kan aflæres eller støttes. Omsorgsevnen kropsliggøres. En væsentlig faktor for evnen til omsorg er den tilknytning eller mangel på samme, som barnet i de første år har til en tæt omsorgsperson. Omsorgsansvaret i daginstitutionen retter sig mod tre felter: - kropslig erkendelse - følelsesmæssig erkendelse - skabende erkendelse Pædagogens omsorgsansvar retter sig mod alle tre felter. I rapporten fortælles om udviklingsprojektet og om førstehjælpskurserne, samt om de pædagogiske tiltag, der støtter kurserne og som udvider omsorgsbegrebet til at omfatte børns omsorg for hinanden i situationer, der ikke har med fysiske uheld at gøre. Konklusionen er, at et førstehjælpskursus giver børnene redskaber til at yde førstehjælp. Og at de i høj grad kan lære at mestre dette. Kurset alene bevirker ikke at der udvikles en generel omsorgskultur. Resultater fra projektet peger på, at hvis kurserne følges op og støttes af pædagogerne, kan kurserne samt de pædagogiske metoder være medvirkende til at skabe en børnekultur, hvor børnene er omsorgsfulde overfor hinanden. 4

5 I projektet har vi set, at børn fra 3 års alderen er lære ivrige. De deltager koncentreret i førstehjælpskurserne, som varer i tre timer, og observationerne viser, at de efterfølgende såvel husker som bruger elementerne fra kurset. Observationerne viser, at læringen er kropsliggjort og at børnene videregiver såvel kursusindhold som holdninger til nye børn i institutionen. For pædagogerne har deltagelse i projektet betydet ændrede handletilbøjeligheder. Omsorgen indbyrdes er ændret, der tales åbent om hverdagens problematikker, hvad enten det er af samarbejdsmæssig art eller af pædagogisk art. Pædagogerne er blevet mere nysgerrige, tålmodige og lyttende i forhold til børnene. At ændre praksis og vaner er en vanskelig proces og vi kan se, at når det lykkes i så høj grad som det gør i projektet, hænger det sammen med, at projektet tidsmæssigt har haft et langt forløb ( 3 1/2 år). Der har været tid til at arbejde med såvel projektet som med de almindelige problemer, der opstår i en daginstitution og det har været muligt, at arbejde således at alle hele tiden har været deltagende i forløbet. Desuden er der blevet brugt tid på, at implementere projektet. I forhold til konsulenten og pædagogseminariet, har et af udbytterne været erfaringer med at inddrage studerende i et udviklingsprojekt. I den almindelige daglige undervisning er erfaringerne fra projektet, såvel metodisk som indholdsmæssigt formidlet videre. Studerende har deltaget i projektet som observatører og på denne baggrund er der udviklet nye modeller for studenter inddragelse i udviklingsprojekter. Der er udviklet såvel undervisningsmateriale som observationsmetoder. Projektet har været tværfagligt. Deltagene er kommet fra såvel det offentlige som fra det private. Dette har bevirket frugtbare misforståelser og opklarende debatter. Alle har trukket på "samme hammel" med stor sam-arbejdsglæde. 5

6 1. Indledning. Præsentation af institutionen Humlegården: Humlegården er en kommunal daginstitution beliggende i Struer Kommune. Ca. 8 km. Fra Struer i landsbyen Humlum. Institutionen er nabo til Humlum skole og 4 tidligere, sammenbyggede lærerboliger udgør institutionens fysiske rammer. Humlegården har egen legeplads. Institutionen består af en børnehaveafdeling med 46 børn og en fritidshjemsafdeling med 58 børn. Desuden har børnehaven et hus ved Fjorden, "Jeppes led", hvor grupperne opholder sig på skift 1 uge ad gangen. Da institutionen, som nævnt, holder til i 4 tidligere lærerboliger, er den opdelt i mange små rum og niveauer. Desuden er den beliggende i såvel kælder-, stueetage og på 1. sal. Børnene kommer alle fra Humlum og omegn, og alle fritidshjemsbørnene går i Humlum skole. Kort indledning om projektet: I Humlegården har børnene deltaget i kurser om førstehjælp. Ønsket er, at børnene kan hjælpe hinanden i hverdagen, når nogen har slået sig o.lign. Desuden ønskede personalet at undersøge om et børnekursus i førstehjælp kan danne afsæt for noget mere, - nemlig: En generel børnekultur hvor der bygges på gensidig respekt og omsorg i forhold til hinanden. Starten: Det startede i foråret 1998 hvor personalet var på et personalekursus i førstehjælp. Efterfølgende oplevede personalet, at kurset havde bevirket, at man var mere interesseret i hinandens ve og vel. Man spurgte mere til hinanden. Lederen skriver om kurset 1 : " Til trods for at vi som pædagoger er vant til at røre og trøste børnene, var det en helt anden situation at skulle komme så tæt på en kollega. Måske er det mest en vestjysk berøringsangst, det ved vi ikke, - men det (kurset) var grænseoverskridende. Vi turde sætte ord på omsorgen for hinanden, - vi fik sat fokus på vores egen omsorg i personalegruppen". Desuden dukkede overvejelser over samfundsudviklingen op i personalegruppen med spørgsmål som: - hvad er det der gør, at man ikke stopper op, når man ser folk i nød? - Hvordan kan det lade sig gøre, at et menneske kan ligge død i sin lejlighed i 9 måneder, uden at nogen opdager det? - Hvad er det der gør, at 15-20% i faggruppen af lærere og pædagoger føler sig dårligt behandlet af kolleger? (Børn og Unge, BUPL) - Hvad med fællesskabet? - Er holdsport og foreningsliv på tilbagetog? - Er det det vi ønsker? - Hvilket ansvar har pædagoger i forhold til denne udvikling? 1 Delrapport, oktober

7 - Vil børnene ved at lære om førstehjælp, være mere omsorgsfulde over for hinanden? Debatten bevirkede, at institutionen indledte et samarbejde med Falck og i foråret 2000 afholdtes de første kurser i førstehjælp for børn i alderen 3 til 10 år. Resultat: Børnene lærte elementær førstehjælp. De hjalp hinanden ved småskader o.lign. samt hentede hjælp til det de ikke selv kunne klare. Dette førte til følgende spørgsmål: Kan kurserne være en hjælp i forhold til at støtte børnenes generelle omsorgsevne, således at mobning bliver minimeret? Det skal lige nævnes, at der ikke forekommer særlig megen mobning i Humlegården. Hypotesen er, at børn som hjælper hinanden ikke mobber! Resultatet af overvejelserne blev projektet Førstehjælp i omsorg er også for børn. 2. At skabe en børnekultur båret af omsorgsfuldhed. Deltagere i projektet: Projekt: Omsorg er også for børn er et samarbejdsprojekt med mange deltagere. For det første har såvel børn, personale og forældre fra daginstitutionen Humlegården medvirket, det har drejet sig om ca. 300 personer. Herudover har institutionslederen, 2 pædagoger og forældrebestyrelsens formand deltaget i et hav af planlægnings- og afklaringsmøder. Falck har indgået i projektet, dels som organisation og dels ved de personer, der direkte har deltaget i forsøget. CVU VITA/Holstebro Pædagogseminarium har støttet projektet med løn til konsulentbistand. Konsulenten har fulgt hele processen. Økonomisk støtte og generel opbakning er kommet fra "Ideer for livet fonden". Og endelig har Struer Kommune været samarbejdspartner i projektet. Projektbeskrivelse: Titel: "Førstehjælp i omsorg er også for børn". Sted: Daginstitutionen "Humlegården", Struer. (3-10 år) Periode: 1/ / Indhold: Gennem udviklingsprojektet ønskes undersøgt hvorledes daginstitutionen kan skabe en børnekultur, hvor der bygges på gensidig respekt og omsorg i forhold til hinanden. 7

8 Personalet skriver 2 : "Efter at have arbejdet med førstehjælp i vores personalegruppe og sammen med børnene i institutionen, mener vi at kunne se en effekt i positiv retning. Vi har en formodning om, at førstehjælpen har en forebyggende virkning, dels med hensyn til ulykker, men også i forhold til det at kunne udvise respekt og omsorg for hinanden, og en læren i at tage et medansvar for kammeraters trivsel." Personalet fortsætter: "Vi vil også være med til at give børnene en naturlig interesse for den elementære førstehjælp" dette med henblik på at få redskaber til kunne træde hjælpende til ved småulykker.. I udviklings projektet indgår følgende elementer: A - B - C - Såvel børn som personale deltager i førstehjælpskurser arrangeret af Falck. Kurserne målrettes til både børn og til voksne. Personalet samarbejder med en konsulent fra CVU VITA, Holstebro. Konsulenten følger projektet, laver observationer og dokumentation, samt kommer med oplæg til såvel indhold som metode. Konsulenten skal sikre at udviklingsprojektet er forskningsbaseret. I samarbejde udvikles pædagogiske metoder, der følger op på førstehjælpskurserne. Projektets fokuspunkt: Er: Udvikling af pædagogiske metoder, der tager afsæt i førstehjælp og som systematisk støtter børnenes omsorgskompetence. Dette begrundes med ønsket om at skabe/støtte et samvær mellem børnene, der bygger på gensidig respekt og omsorg for hinanden. Samt et ønske om at pædagogerne opnår øget fagligt begrundet handlekompetence i forhold til balancen imellem at være moralist og værdiskabende, således at det bliver en handlekompetence, der bygger på en fælles grundholdning. Projektets faser: I efteråret 2001 gennemførtes et pilotprojekt med førstehjælpskurser, Falck lavede 6 børnekurser, børnene blev opdelt efter alder, og efterfølgende observationer. Konsulenten indsamlede omkring 100 observationer. Som observatører deltog personalet samt 14 pædagogstuderende. Efterfølgende afholdtes et arbejdsseminar med deltagelse af personale, Falck og konsulenten, hvor bl.a. analyser af observationerne drøftedes. I foråret 2002 gennemførtes et 10 ugers pilotprojekt (uge 10-20) med såvel førstehjælpskurser samt systematisk støtte af børnenes omsorgskompetence.. Kurserne blev optaget på video, som dels indgik som observationsmateriale og som dels redigeredes til en informationsvideo om kurserne. Ved forårets projekt deltog 4 studerende som observatører. 2 delrapport 8

9 I ambitionen for projektet indgik såvel ønsket om at styrke børnenes læring som at styrke medarbejdernes læring. Ved et arbejdsmøde efter førstehjælps kurserne, efteråret 2001, skulle personalet vælge focuspunkter/områder som de fandt kunne supplere kurserne. Personalet i børnehaveafdelingen valgte at arbejde med at støtte børns evne til at tyde såvel mimik som kropssprog. Såvel børn som voksne skulle i en periode rette opmærksomheden mod de ydre udtryk, da disse er vigtigt at forstå, for at kunne "læse" hinanden med henblik på at få en mulig forståelse for, hvordan hinanden har det. Følgende elementer indgik som metoder: kursus om mimik og kropssprog for pædagogerne. Billedbøger og læse-højt-bøger samt sang, musik og tegning for børnene. Personale, studerende og konsulent lavede observationer i perioden. Forinden havde personalet deltaget i et kursus om kropssprog med skuespilleren peter Westphael. Personalet i fritidshjemmet spurgte: hvordan omgås vi (pædagogerne) i hverdagen hinanden, hvad er det vi viser børnene? Pædagogerne valgte fokuspunktet: pædagogen som rollemodel for omsorgsfuldhed. Efter børnekurserne deltog personalet i et supervisionskursus. Indholdet var kollegial supervision med fokus på omsorg. I perioden blev der lavet supervision en gang ugentlig, konsulenten deltog. Forløbene blev evalueret og beskrevet i en delrapport. I efteråret 2002 lavede Falck igen førstehjælpskurser for børnene i Humlegården. Denne gang indgik pædagogerne direkte i kurserne som instruktører med forskellige work shops. For børnehaveafdelingen gjaldt det fotomateriale, hvor børn viser forskellige følelser og hvor børn hjælper børn. Billederne dannede udgangspunkt for samtaler. I fritidshjemmet var der følgende pædagogiske work shops: rollespil der hed "find 5 fejl" - rollespillene handlede om situationer hvor børn eksluderede hinanden. Samt billed/spil materiale som dannede udgangspunkt for dialog om omsorg og kammeratskab. Under hele projektforløbet har pædagogerne lavet opfølgning af kurserne, således at omsorgstænkningen er en del af hverdagslivet, samt lavet observationer. I foråret 2003 er der lavet skema- og interview undersøgelser, hvor forældrene, samt lærerne på den nærliggende skole har udtalt sig om projektets gennemslagskraft og betydning og hvor Humlegårdens medarbejdere har berettet om deres oplevelser af deltagelse i projektet. 9

10 3. Projekt "Førstehjælp i omsorg er også for børn" som læringsaktivitet. Med projekt "Førstehjælp i omsorg er også for børn" er ønsket, at finde ud af om førstehjælpskurser kan medvirke til at børnene får en øget opmærksomhed på hinandens ve og vel, samt at skabe et kulturelt rum for omsorgsfuldt fællesskab. Det er, som nævnt, Falck der står for førstehjælpskurserne i Humlegården, men det er personalet der sørger for den pædagogiske opfølgning. Førstehjælpskurserne består af følgende elementer: - Anatomi, herunder kroppens indhold og 3 livsvigtige systemer - Almindelig førstehjælp. De 4 hovedpunkter. At rense sår, sætte plaster på, trøste, o.lign. Ringe Livreddende førstehjælp. Aflåst sideleje, kvælning, blødninger mm. - Undgå skader og ulykker. Farlige ting i boligen og i trafikken. Kurserne er opbygget med hensynstagen til børnenes alder. Kurserne afsluttes med en række work shops hvor børnene i små grupper, dels afprøver elementer fra kursusindholdet og dels arbejder i work shops med pædagogiske/etiske elementer. Førstehjælpskurserne står ikke alene, idet pædagogerne i Humlegården er aktive såvel i kursusforløbene som i den pædagogiske opfølgning i den efterfølgende hverdagspraksis. Fire vigtige punkter: Falck: I forhold til førstehjælp har Falck formuleret fire punkter: 1. Stands ulykken 2. Livreddende førstehjælp 3. Tilkald hjælp 4. Almindelig førstehjælp Disse 4 punkter er omdrejningspunkterne i kurserne. Da ønsket er at styrke børnenes omsorgsevne og ikke kun at give dem et førstehjælpskursus er de 4 punkter blevet omskrevet til følgende: Humlegården: Overblik og indblik 3. ( svarer til Falcks punkt 1) Barnet kan se og forstå hvad der sker. Der er tale om evnen til socialitet. At kunne forstå den sociale situation man befinder sig i. At kunne analysere hvilke sociale strategier og færdigheder, der kan bringes i anvendelse. At kunne aflæse ansigtsudtryk og mimik. At kunne forstå den personlige omverden. 3 Inspiration til indholdet i de fire pædagogiske omsorgspunkter er bl.a. hentet i bogen Social kompetence og samvær af Stig Brostrøm. Systime 1998, 10

11 2. Resolut handling. (Falcks punkt 2) Der er tale om situationsbestemt handlekompetence hvor barnet råder over et antal handleformer, som kan indgå i de konkrete sociale situationer, F.eks. samarbejde, selvkontrol, at gå på kompromis, empati, ansvarlighed og respekt. 3. Tilkalde hjælp. (Falcks punkt 3) Der er tale om at barnet har tillid til at voksne eller andre børn er i stand til at hjælpe og vejlede. Barnet kan erkende egen formåen og kan glædes ved at modtage hjælp og omsorg. 4. Handle, trøste, puste på såret, foreslå alternativer, lege mv. (Falcks punkt 4) Punkt 4s indhold er som i punkt 1, 2 og 3 samt moral, hvilket bevirker evnen til at kunne hjælpe og vise hensynsfuldhed i sociale fællesskaber. Børnene i Humlegården har omskrevet ovenstående til følgende model: BØRNENES OMSORGSMODEL STOPPE OP Hvad sker der her? GØRE NOGET Hvad kan jeg gøre? Hvad sker der, hvis jeg ikke gør noget? HENTE EN VOKSEN Har jeg brug for en voksen? VÆRE DER Trøste, puste, snakke, krammeplaster o.s.v Førstehjælpsskabet. I forbindelse med projektet er der blevet udviklet et førstehjælpsskab. Skabet hænger i børnehøjde og kan benyttes frit. Indholdet i skabet er: renseservietter, plastre i forskellige størrelser, forbindingsudstyr, saks og en "trøstefalk". Og børnene hjælper hinanden. Børnene i Humlegården træder hjælpende til, når nogen har slået sig. De henter materiale i skabet og bruger det korrekt. De henter en voksen, når de ikke selv kan klare situationen, men de siger også fra overfor voksnes tilbud om hjælp. "Det klarer vi selv", lyder svaret. To piger kommer ind fra legepladsen med en tredje pige, der har slået hul på albuen. De henvender sig ikke til de voksne, men klarer selv at 11

12 rense såret, sætte plaster på og trøste. Efterfølgende løber alle tre ud og leger videre. Ovenstående hjælpeaktion er ret almindelig i institutionen. Børnene klarer småskaderne for hinanden. Det skal pointeres, at målet ikke er børnenes selvhjulpethed i forhold til omsorg. Omsorgen for børnene er i sidste ende indiskutabelt de voksnes ansvar. De nye børn lærer af de gamle. Nye børn kigger nysgerrigt på hjælpeaktionerne. To piger går hen til skabet. Den ene græder, har slået hul og får hjælp fra den anden til at rense såret. En ny treårig dreng kigger nysgerrigt på. En voksen spørger drengen om han vil hjælpe med at sætte plaster på, og spørger pigerne om det er ok? Det vil han gerne. Ser glad ud. Et par dage efter er der en lille pige der græder på badeværelset. Det viser sig at hun har tisset i bukserne. En voksen hjælper til. Dette ser den lille dreng. Først står han stille, iagttagende, så løber han smilende ud til skabet og kommer glad tilbage med plaster og forbinding. Godt nok hjælper plaster og forbinding ikke i den nævnte situation, men den lille nye dreng har gjort den erfaring, at han kan hjælpe og at der er redskaber at hente i skabet. Han fik ros for sin indsats. En ny dreng var klatret op i et klatretræ, men var kommet ud på en tynd gren og skreg højlydt. En større dreng smed hvad han havde i hænderne, kravlede op i træet og holdt hænderne på den lilles bagdel, mens han råbte om hjælp fra en voksen. Det lykkedes ham at holde fast i den lille til der kom en voksen og hjalp dem ned. En dreng (5år) rutsjede på rutsjebanen. Han havde lige sat sig til rette og skulle til at rutsje ned, da en dreng (3 år) kom til bagfra. Den lille dreng snublede og røg ud over rutsjebanens ene side. Den store dreng tog resolut fat i den lilles bukser, så den lille ikke faldt ned, mens han (den store) råbte på hjælp. Det lykkedes den store at få halet den lille op på rutsjebanen igen og de rutsjede ned. Den lille havde ikke opdaget situationens farlighed og løb videre. Det havde den store tilgengæld. Han rystede. Pædagogen talte med ham om situationen og roste hans indsats. I de følgende dage kom drengen hen til pædagogen for at tale om situationen. Og de talte om, at det var flot reddet. Et par uger efter kom drengen hen til pædagogen og sagde: "det var godt det ikke var Pernille (stor 5 årig pige) - så havde jeg ikke kunnet redde hende!" I begge ovenstående situationer handler børnene for at hjælpe andre børn. Og i begge situationer handler det om at hjælpe nogen, der ikke er ens ven. 12

13 I situationerne kommer der voksne til stede og fungerer som samtalepartnere for børnene. Børnene har situationerne i kroppen og har brug for at tale om oplevelserne. I forbindelse med kurserne har man i børnehaveafdelingen haft forskelligt materiale, billeder og bøger, som kunne danne udgangspunkt for at tale sammen om mimik og kropssprog. Børnene blev opfordret til at se godt efter hvordan hinanden så ud i forskellige situationer, glad, ked af det, trist o.lign. Pædagogerne gjorde den opdagelse, at børnenes ordforråd blev udvidet. De blev i stand til at nuancere de følelser de identificerede hos hinanden. I fritidshjemsafdelingen har børnene selv rejst debatten: hvordan hjælper man én der ikke er ens ven? Og fandt ud af at det kan man godt. I flere af vores observationer, ser vi børn invitere børn, der er kede af det, med i legen. "Du må godt være med hos os". Sven Thyssen 4 benævner omsorg som en rettethed mod a) kropslig eksistens, b) b) følelsesmæssigt og socialt samliv og c) c) erkendende, skabende aktivitet. I Humlegården er børnene opmærksomme på hvad hinanden har brug for. Når nogen er ked af det, uddeles der "krammeplastre", når de har slået sig, sættes der plaster på. Når nogen har brug for noget ved frokostbordet bliver det hentet og leveret. Men hvad med den tredje side? Hvordan indgår børn omsorgsfuldt i forhold til erkendende/skabende aktivitet? Leg. Pædagogen må varetage personrelationen på en sådan måde, at der over tid udvikles en tryg tilknytning mellem barn og omsorgsgiver. Desuden må pædagogen støtte, således at der sker en læring hos barnet og medvirke til at der konstrueres en mening med sagen, det man er sammen om. Det man er sammen om, er det, der kan betegnes som relationens indhold eller det "tredje omsorgsfelt", punkt c hos Sven Thyssen. Når børn leger, leger de ofte "noget". Legerelationen har et indhold. Dette er imidlertid ikke altid bevidst. Når man spørger børn om hvad de leger, svarer de ofte "vi leger bare". Om barnet har lyst til at indgå i interaktion med kammerater er afhængigt af barnets tro på sig selv, på barnets selvfølelse. Antagelsen er, at der er sammenhæng mellem barnets personlighedsudvikling/ barnets selvfølelse og barnets stræben efter kompetence/mestring. Øget selvværd giver øget lyst til samvær og til at løse fælles opgaver, hvilket for de 3-6 årige ofte forgår gennem leg. Psykoanalysen beskriver ofte legen som havende en healende effekt. Gennem leg bearbejder barnet de oplevelser det udsættes for, bl.a. traumatiske, og denne bearbejdning har en terapeutisk virkning. Børn møder i deres hverdagsliv mange farefulde og uforståelige oplevelser. Det kan være voksensamtaler som de overhører. Det kan dreje sig om oplevelser fra tv, video og 4 Thyssen, Sven. Omsorg for børn i daginstitution. Artikel i Pædagogisk faglighed. DPI s

14 film eller det kan være oplevelser af trusler fra andre børn. Det kan også dreje sig om forskrækkelsen eller forventningen over mødet med det ukendte, f.eks. hospitalsindlæggelse. Alle disse "farlige" temaer kan indgå i legen Corsaro siger: Ved at engagere sig i fælles fantasier og ved at producere lege, rutiner og ritualer får børn en bedre forståelse og håndtering af sociale repræsentationer af det onde og det ukendte inden for kammeratkulturens trygge rammer. 5 Legen bliver da et redskab til at gennemspille og omvende emotionelle oplevelser fra barnets liv. Dette medfører, at barnet kan beherske sine følelser i forhold til de magtfulde andre/voksne 6. En anden forståelse af leg er, at barnet gennem legen tilegner sig de voksnes verden, erkender denne verden. Hertil må barnet bruge fantasi. Et eksempel: Børnene har været på udflugt og har kørt med bus. Denne oplevelse danner afsæt for en leg (fra oplevelse til erkendelse). Da børnene ikke har adgang til en rigtig bus, konstruerer de en bus ved hjælp af børnehavens stole. Ligeledes laves billetter o.lign.. Roller som chauffør og passager fordeles. Gennem leg lærer de at erkende verden samt at udvikle deres fantasi. Denne forståelse for leg henter sit afsæt i den kulturhistoriske skole. Legen forstås som et medium for barnets udvikling. Her får barnet redskaber til større intellektuel forståelse for omverdenen. Som i eksemplet med busturen, gennemspiller børn roller og regler, hvor de ophæver, det de endnu ikke mestre på grund af deres nuværende udviklingstrin. "Legen forbereder overgangen til nye, højere udviklingstrin" 7 I en tredje forståelse af leg, betragtes denne som udviklingsrum for social kompetence. Gennem leg øver barnet sig i sociale relationer. Barnet afstemmer egne ønsker i forhold til andres ønsker og lærer at fungerer i et socialt fællesskab. I legen foregår mange forhandlinger om såvel indhold som roller, hvilket kræver såvel social- som kommunikativ kompetence. Frønes 8 taler om kommunikationens betydning i leg. I legen kommunikeres på to niveauer. På det ene niveau kommunikeres om legens tema, eller temaer. Der skal laves aftaler om legens tematiske indhold. Og på det andet niveau skal der kommunikeres om legens rammer, regler og roller. Alle tre forståelse indeholder nogle beskrivelser af leg, som ikke er forkerte. Det disse forståelser udtrykker, er en funktionel forståelse af leg. Legen tilskrives en funktion i forhold til at "påvirke"/"udvikle" barnet. Disse legesyn, er udtryk for voksnes forståelse af leg. Børn forstår leg som "Noget vi gør, fordi det er sjovt". 5 Corsaro s Om legen i en psykoanalytisk forståelse kan henvises til bogen: Legens betydning for børns opvækst. Redaktion Hugo Hørlych Karlsen. Hovedland Peller E. Lili, Legens betydning i barnets udvikling og Barnelegens former. Kap 1 og 2. i bogen. Peller skriver: "Jeg betragter legen som Jegéts forsøg på både at imødegå alle de slag og forsagelser, som den ydre virkelighed påfører det, og det, der er et resultat af de indre spændinger mellem Detét og Overjegét". ( S. 10) 7 Leontjev(1977) hos Brostøm, Stig. Læring gennem leg. Afsnit i bogen: Når børn vil lære noget. Red. Niels Rosendahl Jensen. Billesø og Baltzer Frønes, Ivar. De ligeværdige. Pædagogisk bogklub

15 Børn tilegner sig ikke blot det voksne finder passende og nødvendigt, børn er aktivt deltagende i egen udvikling gennem leg. Gennem børnenes fælles liv producerer de kultur. I denne forståelse er der ikke en modsætning til de tre ovennævnte syn på leg, forskellen er, at legen ses som noget børn producerer og som godt kan indeholde omsorg, healing, erkendelse, fantasi og socialitet, men også mobning og ekskludering, men det er bare ikke dette indhold, børn tilskriver betydning. Betydningen ligger i fællesskabet, i det barnet foretager sig sammen med kammeraterne. Gennem legen lærer barnet at lege. Relevante temaer behandles. I legen lærer man sig selv og legekammeraterne godt at kende. Man opnår kendskab til hinandens tanker, fantasier og drømme. Man må forhandle, udvikle empati, give og tage. Uanset hvilken eller hvilke legeforståelser der lægges til grund, så kræver det samværskompetence, for at kunne indtræde i legen. Samværskompetence er evnen til både at kunne indgå i forholdet til andre og tage hensyn til deres perspektiv og ønsker, og samtidig markere sig selv som person, dvs. både at have "socialt gehør" og evne til individuelt at kunne præge sociale situationer. Samtidig er der tale om en dobbelthed, idet der på den ene side stilles krav om evne til at kunne etablere sociale relationer, til at kunne indgå i et socialt tilhørsforhold, til såvel personer, grupper og institutioner. På den anden side stilles der krav om, individuel udvikling, hvor selvstændighed, selvrefleksion og refleksion danner baggrund for en evne til, selvstændigt og uafhængigt, at skulle træffe valg. Dobbeltheden består i, at, på den ene side vægtes det individuelle højt, på den anden side leves livet i samvær med andre, hvilket, som nævnt, kræver samværskompetence. For børnene opøves samværskompetencen i deres indbyrdes interaktioner, og specielt gennem deres leg. Såvel inden en leg kan starte, som under legen, er det vigtigt, at kunne kommunikere. Dette forgår både verbalt og non-verbalt. At deltage i en leg, kræver evne til at kunne aflæse og forstå ofte komplekse "koder". Det samme gør sig gældende, hvis et barn ønsker at deltage i en allerede igangværende leg. Flg. iagttagelse af en leg viser både kommunikative evner, forhandlingsevner, evne til at forstå, hvad andre siger og mener (socialt gehør), samt evne til selv at markere sig. Børnene er inde på stuen og leger. 4 drenge i 5 års-alderen hænger rundt om et bord og snakker. Andre grupper af børn leger. Pædagogerne er på stuen, men ikke sammen med de 4 drenge. De 4 drenge taler om en Tarzan-film, de alle har set. De snakker om "spændende" episoder. Alle 4 taler ofte samtidig, med ivrige gestikuleringer, men der bliver også lyttet og kommenteret (korrigeret). Efter et stykke tid forslår en af drengene (Jacob), at de skal gå på legepladsen og lege Tarzan. Derefter diskuteres dette, -jo - de vil ud og lege Tarzan. Så følger nogle minutter, hvor de, nogen gange i munden på hinanden, taler om lege-indhold, handling og roller. Jacob siger, at han vil være Tarzans abe Cheeta! "Det vil jeg også" siger de øvrige drenge. OK siger Jacob, hvorefter 15

16 alle 4 forsvinder ud på legepladsen. Derefter følger en abe-leg omkring legepladsens træer. I observationen viste drengene såvel individuel- som samværskompetence. Alle kom til orde, blev lyttet til, blev kommenteret. De var dygtige forhandlere. Alle fik deres rolleønske opfyldt. Drengene udviste såvel kommunikativ- som social kompetence. Samtidig udviklede de deres egen leg. De imiterede ikke Tarzan filmen, men skabte selv en helt ny leg. I deres samtale om filmen afstemte de deres aktuelle viden og forståelse (nærmeste udviklingszone). Man kan ikke sige, at denne forståelse blev ført over i nærmeste udviklingszone. I stedet skabte de en ny leg udfra deres forståelse og var i den forstand børnekulturskabende. Med ovenstående er det ikke hensigten at idyllisere legen, men blot at understrege, at legen, hvad enten den lykkes eller ej, er et vigtigt forum for barn-barn relationens mulighed for at være i et udviklings- og øverum i forhold til kompetenceudvikling, herunder evnen til omsorgsfuldhed. Man kan sige at barnet i legen deltager aktivt i såvel egen som i legekammeraternes socialiseringsproces. Igennem legen, set som børnenes dominerende virksomhed, har børnene muligheder for individuel og fælles udvikling. Legen giver dem mulighed for at tage subjektive og fælles relevante temaer under behandling og såvel handle som reflektere, over disse på nye og fantasifulde måder. I et projekt om omsorg er det fristende at gøre alt til omsorg, men sådan er det selvfølgelig ikke. Børns leg er ikke udtryk for børns intentioner om at udøve pædagogisk omsorg for hinanden. I legens fællesskab udøver børn imidlertid ind imellem pædagogisk omsorg. Børn stopper op i legen og korrigerer hinanden. "Nej, nu skal du se hvordan man gør". Eller de tildeler nye roller. Måske er rollen for vanskelig for barnet, der så får tildelt en "lettere" rolle. Det kan være de større børn der vejleder de mindre, hjælper dem til at kunne noget nyt. Dette ses f.eks. i forbindelse med spil, eller ved brug af redskaber i legen såsom bold, hinkesten, sjippetov o.lign. Det modsatte gør sig også gældende. Irritation over at barnet ikke mestre rollen eller redskabet kan føre til udelukkelse. "Gå væk, du er for lille". Udelukkelse og chikane kan også gøre sig gældende i mobbesituationer. Legen er ikke drevet af ønsket om omsorgsfuldhed. Legen er drevet af legens belønning - nemlig leg og fællesskab. I legen kan børnene lære at tage vare på egne og andres interesser, når de sammen fortæller "en historie" om deres verden. Barn-barn relationen er vigtig for det moderne barns udvikling af meningsgivende kompetencer, men det er vigtigt at holde fast i, at legen er båret af subjekter, indlejret i ganske bestemte sociale og kulturelle sammenhænge, man kan ikke lege hvad som helst, med hvem som helst. 16

17 Børns opmærksomhed. Børn er opmærksomme på hinandens velbefindende. De stopper op når nogen græder, for at se hvad der sker, hvem der er ked af det og hvorfor. Nogen gang kommer de hinanden til undsætning og trøster, puster på såret, blander sig i konflikten. Andre gange står de stille og iagttager hændelsen. Når børn stopper legen og iagttager hvad der sker med den anden, er det også et udtryk for omsorg. Nogen gange er det nok for barnet, der er ked af det, at se at de andre er opmærksomme, andre gange træder børnene hjælpende til eller, hvis de ikke selv kan håndtere situationen, henter de en voksen. Opmærksomhed på andre børns ked-af-det-hed kan ses fra børnene er helt små. videooptagelse - pige på 5 mdr. På videoen er der situationer hvor hun både ler og græder. Når videoen efterfølgende vises reagerer pigen på de sekvenser hvor der forekommer gråd. Hun stopper med det hun er i gang med og vender opmærksomt hovedet efter lyden. Hun lytter. Selv om børn ikke griber ind, når et andet barn er ked af det, er det ikke et udtryk for at børn ikke viser omsorg. Som nævnt stopper de ofte op når der sker noget med et barn. Børn der stille betragter situationen hvor en anden er ked af det reflekterer over hændelsen. Ikke på det intellektuelle plan, som vi normalt tildeler refleksionen, men på såvel et intellektuelt plan som et kropsligt plan. Børn funderer og iagttager hændelser. E og EP (4 år) sidder udendørs på et stakit. De hopper ned fra stakittet da et barn falder på fliserne og græder. EP står stille ude på græsset (tæt på barnet og fliserne) og kigger på at der kommer hjælp til det barn, der er faldet. EP bliver stående stille på samme sted, efter at den voksne har taget barnet, der faldt, med inden for. EP står og stirrer ned på fliserne inden EP går ind på terrassen. At EP ikke direkte kommer den anden til hjælp behøver ikke at være et udtryk for at EP ikke er interesseret i den andens velbefindende. Den voksne kommer måske hurtigt til hjælp og EP står måske bare og funderer over situationen, hvor et fald på fliserne kan gøre ondt, man kan slå sig. Læreprocessen for EP kan være, at man kan slå sig på fliserne, hvis man falder og at de voksne hjælper, når man er ked af det. Spørgsmålet er hvordan børn oplever værdien af opmærksomhed på andres velbefindende i børnegruppen? Hvilke normer er vigtige for børnene? Har EP erfaret, at man skal lade den voksne klare situationer hvor andre er ked af det? Eller har EP erfaret at voksne støtter børnene, når de hjælper hinanden? I ovenstående observation kan Eps passive iagttagelse være et udtryk for en erfaring af, at netop denne legekammerat bedst kan trøstes af en voksen. Børn ser på hvordan vi voksne agerer og på hvilke normer vi støtter, med vores måde at forholde os på. Derfor må pædagogerne stille spørgsmålene: Hvilke normer skal børn have hjælp til at udvikle? Hvad synes vi børnene skal lære om værdien af at være opmærksom på andres velbefindende? Hvordan kan vi voksne vise omsorg og samtidig involvere børnene i denne? Hvordan kan vi gøre børnenes omsorg synlig for dem selv og for andre? 17

18 I observationen sidder en pige (8 år) sammen med en voksen og snakker på en bænk på legepladsen. En dreng og to piger (ca. 8 år) leger i nærheden - en af pigerne spørger hvad der er i vejen og får at vide at pigen er lidt ked af det. "Nå for hvis det var fordi hun ikke har nogen at lege med, så må hun gerne lege med os." Hvilket pigen vælger. Ked - af - det - hed bliver ofte observeret af de andre børn. I observationen spørger pigen ind til den andens velbefindende og kommer med forslag som hjælper. En situation som ovenstående indgår typisk i børns og voksnes samtale i Humlegården om hvordan børn er betydningsfulde for hinanden. Samarbejde og omsorg kommer ofte til udtryk i børnene lege. Børnene gestalter ofte samarbejde og omsorg udfra deres forståelse af retfærdighed. En vigtig regel som kendes og godkendes af de fleste børn er reglen: "Jeg havde den først"! Selv om børnene anerkender reglen, er det ikke altid, at den vokse bakker op eller godkender den. En dreng på 3 år leger med en dukkevogn på legepladsen. Et par andre børn, der leger i sandkassen kalder på ham. Drengen "parkerer" dukkevognen ved rutsjebanen og går hen til børnene i sandkassen. Han sætter sig hos børnene. Lidt efter tager et andet barn dukke vognen. Drengen løber hen til dukkevognen og siger: "jeg leger med den, det er min"! Pædagogen kommer til og siger: "Nej - du var jo gået fra den"! 9 Pædagogens forståelse af retfærdighed stemmer ikke overens med drengens. Drengens forståelse er: "jeg havde den først, jeg leger med den, jeg har ret til dukkevognen". Ofte vil denne forståelse stemme overens med de andre børns. Hvad kan grunde være til at pædagogen har vanskeligt ved at forstå børnenes intentioner? Pædagogen Pædagogens faglige kunnen bliver ofte gjort til et spørgsmål om pædagogens personlighed. Pædagogens vigtigste redskab er hende selv lyder det ofte, eller pædagogens vigtigste redskab er iagttagelse. Ved begge disse positioner, gøres pædagogen meget sårbar, idet det bliver den enkeltes personlighed, der enten gøres til en kvalifikation eller til en mangel. Ved iagttagelse gøres ligeledes børnene sårbare, idet der bliver tale om et subjekt-objekt forhold, hvor pædagogen iagttager, enten ud fra hendes personlighed, eller udfra forskellige, ofte, psykologiske skemaer. Hvormed skal pædagogen da begrunde sin faglighed? Man kan tale om, at i hverdagslivet i daginstitutionen vil børnene ses og ikke iagttages. Hvad kan Iagttagelser eller observationer, da bidrage med? Debatten om pædagogens kompetencer har måske bidraget til ovenstående forståelse hvor personlighed og person-iagttagelse er fremtrædende. 9 observation fra Eva Johansson 18

19 Pædagogens faglighed bør, optimalt forstået, bestå af såvel kvalifikationer, færdigheder, kundskaber som kompetencer. Men pointen er, at fagligheden er ret kompleks at indfange, idet den skabes i det komplekse net at sociale og kulturelle relationer som pædagogen indgår i, med såvel personlighed, kompetence og kvalifikationer. Det betyder at der i daginstitutionen er andre end pædagogen selv, der bidrager til skabelsen af fagligheden og børnene kan, med rette, nævnes som de væsentligste. 10 Med en skærpet opmærksomhed på børnenes udtryk får pædagogen forelagt en mulighed for at udvikle egen faglighed. I projektet har vi set at: Børnene vil gerne hjælpe hinanden. Pædagogerne støtter børnene og er med til at udvikle deres omsorgskompetance. Tre 3 årige drenge. 2 drenge jagter en anden 3 årige med hver sin pind. Pædagogen ser det og spørger de to drenge om man egentlig må det. Drengene kigger på hinanden og siger Nej, så mopper vi. hvorefter de kigger på drengen, sætter sig ned og synger. Her kan vi se at 3 årige kan reflekterer over deres handlinger, ikke blot dem de har begået men også dem de er på vej til. (selvfølgelig ikke langtrækkende) Børnene lærer af det vi gør, mere end af det vi siger. Det er i handlinger børnene drager deres erfaringer Og omvendt, børn lærer voksne. Forældre i Humlegården oplever at børnene påpeger brugen af sikkerhedsselen og cykelhjelmen. Der bliver snakket førstehjælp i hjemmene og om hvad der er farligt. 4. Hvad ser vi i Humlegårdsprojektet? Målene i projektet er at give børnene redskaber til at træde hjælpende til når nogen har behov for hjælp. Og det drejer sig om såvel fysisk, psykisk og handlingsomsorg. Ved førstehjælpskurserne lærer børnene at handle i ulykkessituationer, at rense sår, at sætte plaster på, at lægge personer i aflåst sideleje osv.. De lærer om farlige genstande i hjemmet og i institutionen og om at passe på sig selv, at bruge cykelhjelm og sele. Desuden lærer de anatomi. I kurset afprøver børnene selv ovenstående områder. Kurset ledes af en Falckredder. Pædagogerne følger op på kurset med andre tiltag, idet hensigten ikke kun kvalificeret førstehjælp, men skabelsen af en omsorgskultur i institutionen med henblik på mindskelse af mobning. 10 pædagogarbejdet, er kendetegnet ved at være relationelt. Pædagogen er i hverdagspraksis sammen med børn, unge eller voksne, forældre, pårørende og kolleger, og vil derfor blive påvirket af det samarbejde der foregår. Enten når der sker noget forventet eller noget uforudsigeligt. Der kan også være tale om at pædagogen, i mødet med børnene kommer til kort og må indhente ny viden. Samværet med børnene kan virke udfordrende og lærerigt og medvirke til faglighedens udvikling. 19

20 Det skal lige nævnes at Humlegården ikke er en institution hvor der forekommer særlig meget mobning, og at kurserne heller ikke har bevirket, at institutionen er blevet mobbefri. Kan førstehjælpskurser bevirke at børn er omsorgsfulde for hinanden? Både og! At deltage i et kursus bevirker ikke at der automatisk sker en transfer til omsorgsfuld handling. Vi ser at børn har lyst til at hjælpe hinanden. Vi ser at de synes det er spændende når Falckredderen laver kursus for dem og vi ser, at pædagogerne ændrer handletilbøjeligheder, når de deltager i et projekt. Når vi ikke tror på transfer fra kursus til generel omsorgshandling, hvad da? Udgangspunkt for dannelsesidealet, er en etik, hvor ønsket er, at mennesker forholder sig solidarisk, eller næstekærligt til hinanden. Det der sker i førstehjælpskurset er kropshandling. Det er kroppen der handler 11. Eller, som det populært siges, børnene går op i kurset med "krop og sjæl". De afmonterer organerne i den medbragte torso, de rører ved dem og taler om dem. De lægger hinanden i aflåst sideleje, de forbinder hinanden, renser sår, prøver cykelhjelm, seler, og sendes i køkkenet for at identificere farlige genstande og flasker. Børnene ser på fotos af situationer og der føres samtaler om disse. F.eks. deltager de treårige børn i kurser af tre timers varighed. I grupper på 12 børn er de optaget af det der sker, de snakker meget om egne erfaringer med at falde, at cykle o.lign, og de er ivrige for at prøve de forskellige øvelser. De er koncentrerede i de 3 timer kurset varer og de er lære-ivrige. Og de er efterfølgende i stand til at yde almindelig førstehjælp i forhold til hinanden. Og de gør det! De 3 årige, som de andre børn, reflektere over kursusindholdet. En måneds tid efter kurset kommer Michael hen til pædagogen, mens han tager sig til hovedet. Pædagogen spørger om der er noget galt?, nej, siger han, men spørger "er det stjernen"? Pædagogen kigger undrende. "Er det stjernen inden i hovedet?" spørger han. Åh siger pædagogen, "det er hjernen". "ja" siger han, smiler og løber glad videre. Børnehaveklassebørnene leger på legepladsen. Hanne som er ny i institutionen falder og slår knæet. Hun græder. To piger løber hen til Hanne, hjælper hende op og ind i huset, hvor de får hende lagt på en sofa. Den ene pige løber til falckskabet og henter plaster og noget til at rense såret med. Imens hjælper den anden pige med at få Hannes knæ fri, og hun konstaterer, at der ikke er hul på knæet. Hanne græder stadig. "Så, så" siger den ene pige, "du behøver slet ikke græde så meget, når der ikke er hul på dit knæ,- men det kan du jo ikke vide for du har jo ikke været på kursus endnu!". Hanne får et "krammeplaster" og pigerne løber ud igen. At hjælpe med at overføre erfaringer med førstehjælp til en egentlig omsorgskompetence er pædagogernes opgave. 11 Her henvises til Merleau-Pontys forståelse af kroppen 20

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

FØRSTEHJÆLP I OMSORG er også for børn

FØRSTEHJÆLP I OMSORG er også for børn FØRSTEHJÆLP I OMSORG er også for børn FØRSTEHJÆLP I OMSORG er også for børn Den integrerede Daginstitution HUMLEGÅRDEN Chr. Gadesvej 36 42, Humlum 7600 Struer kho@struer.dk August 2003 FØRSTEHJÆLP I OMSORG

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG

SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG Efter en periode med fuld fart på er det tid til at gøre status, inden sommeren (forhåbentlig) melder sig. I dagtilbuddet har første del af 2015

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO Mål- og indholdsbeskrivelse Ølgod SFO Marts 2013 Ølgod SFO. Vi har valgt at lave nye mål og indholdsbeskrivelser, da vi nu er færdige med etableringen af Ølgod SFO både med hensyn til fysiske rammer og

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere