Inspiration til at arbejde med lokale personalepolitisk udviklingsprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til at arbejde med lokale personalepolitisk udviklingsprojekter"

Transkript

1 Bilag A til kredsuds. nr. 011/2014 Inspiration til at arbejde med lokale personalepolitisk udviklingsprojekter februar 2014 Hvad er formålet med et udviklingsprojekt? Formålet med at gennemføre personalepolitiske udviklingsprojekter, omstillings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i kommunen/ på arbejdspladsen kunne eks. være: at højne kvalitetsniveauet i opgaveløsning ved at forbedre de ansattes arbejdsforhold og udviklingsmuligheder samt ved at øge medarbejderindflydelse og samarbejde med ledelsen i kommune/på arbejdspladsen at udvikle et godt arbejdsliv for den enkelte og for de ansatte som gruppe forenet med ønske om at udvikle kvaliteten i kerneydelsen at vi som medarbejdere får indflydelse på og dermed også er parate til at tage ansvar for udviklingen af vores arbejdsplads. Hvad kan temaet/indholdet i et udviklingsprojekt være? Temaerne kan udspringe af en APV, trivselsmåling eller regnskabet for social kapital. Oftest vil der være klare muligheder for forbedringer på udvalgte områder. Det kunne fx være, at APV, trivselsmåling eller regnskabet for social kapital viste for højt støjniveau, for lidt tid til opgaverne, mindre gode samarbejdsrelationer mellem de ansatte, manglende tillid mellem ledelse og medarbejdere, pressede nyansatte og så videre. For at gøre noget reelt ved de problemfelter, der registreres, kan det være en god idé at iværksætte et personalepolitisk udviklingsprojekt på området. Temaerne kan også findes i de mange nye udfordringer: hvordan bruger man mest hensigtsmæssigt tilstedeværelsespligten, håndtering af tidsregistrering, udvikling af pædagogiske udviklingsfora, så lærerne sikres medindflydelse på den pædagogiske udvikling ved bortfald af pædagogisk råd, organisering af lektiecafeerne, så de fungerer mest hensigtsmæssigt og så videre. Temaerne kan også udspringe af et ønske om at gøre tingene på en ny måde, fx være mere innovative, bruge resurserne mere effektivt, indføre social kapital som værktøj, udvikle bedre kvalitet i kerneydelsen, inddrage forældregrupperne på nye måder mv.. Hvert andet år skal HU i MED have en strategisk drøftelse. I forbindelse med eller i forlængelsen af denne drøftelsen kan der fremlægges forslag til udviklingsprojekt(er) i kommunen. Side 1 af 22

2 Hvert år skal ledelsen fremlægge en sygefraværsstatistik i de lokale MEDudvalg på arbejdspladsen. Nedsættelse af sygefravær er altid et godt tema, der gavner både medarbejdere og ledelse. Kredsen kan også arbejde med udviklingsprojekter om interne forhold i egen organisation. Hvad kan man bruge et udviklingsprojekt til? Personalepolitiske udviklingsprojekter på arbejdspladsen kan understøtte arbejdsmiljøet bredt og bane vejen for nye retningslinjer/personalepolitikker. Samtidig kan et personalepolitisk udviklingsprojekt iværksættes som led i at opnå indflydelse på vilkårene for arbejdet og dermed blive et styringsredskab. Kredsen, TR/AMR, medarbejdersiden i MED/SU med flere kan gennem initiativtager til forslag til udviklingsprojekter arbejde mere offensivt/strategisk med at sætte dagsorden. Det skal sikres bedst muligt, at de lokale personalepolitikker understøtter det enkelte medlem i at udføre sit arbejde på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig og professionel måde. Foreningens repræsentanter skal derfor lokalt medvirke til at sikre, at foreningens mål og retning integreres og understøttes bedst mulig i de lokale forståelser om personaleforhold og arbejdsvilkår. Hvilke resurser kræver det at sætte et projekt i gang? De økonomiske resurser til udviklingsprojekter behøver ikke nødvendigvis at være ret høje, men det er vigtigt at undersøge, hvad arbejdsgiverne vil bidrage med af tid og penge, men også af personalemæssige resurser eks. fra HRafdelingen samt tid til evt. involverede MED-repræsentanter/MED-udvalg. Der kan være mange temaer at tage fat på! Derfor er det vigtigt, at kredsen og arbejdspladserne er skarpe i prioriteringen af projekter/indsatser, så organisationen ikke lider projektdøden. For at kvalificere en idé til et projekt, skal der laves en projektbeskrivelse, som sætter rammerne for projektet. Få mere inspiration i den praktiske manual for projektbeskrivelser i bilag B. Side 2 af 22

3 Praktisk manual for personaleudviklingsprojekter på de lokale niveauer 1. Start med en projektidé Har I allerede en projektidé, så start med at lave en overordnet skitse af den. Der er ingen grund til at udarbejde en hel projektbeskrivelse, hvis der ikke er opbakning til ideen fra kolleger, ledelse og andre interessenter. En projektidé kan også tage udgangspunktet i nødvendigheder eksempelvis: resultatet af en APV eller trivselsundersøgelse, hvor der er konstateret områder, der skal rettes op på. I aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne ( 8) er det præciseret, at der, hvor en APV viser problemer, skal MED-udvalget aftale retningslinjer for udarbejdelse af handlingsplaner til løsning af specifikke arbejdsmiljøproblemer. Husk, at der også skal fortages en APV, når arbejdstilrettelæggelsen ændres væsentligt. Det gør den i forbindelse med skoleåret 2014/2015. at den sygefraværsstatistik, som ledelsen på hver arbejdsplads skal fremlægge en gang om året i MED-udvalget ( 5 i aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladsen), kan give anledning til et projekt om nedsættelse af sygefravær eller et projekt om identificering, fore- Side 3 af 22

4 byggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen ( 9 i aftale om trivsel og sundhed). at der i en trivselsesundersøgelse eller APV er konstateret samarbejdsproblemer eller problemer med vold, mobning og chikane ( 10 i aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladsen) at der er konstateret store arbejdsbelastninger eller dårlig sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv. Dette kan specielt komme i fokus på, når både skolereform og nye arbejdsforhold træder i kraft i august Projekter kan også tage udgangspunkt i udviklingspotentialer eksempelvis, at vi kan: blive bedre til at samarbejde indbyrdes blive bedre til at samarbejde/inddrage forældrene blive bedre til at udvikle undervisningsmaterialer sammen arbejde mere innovativt bruge IT bedre i undervisningen mv. blive bedre til mødeplanlægning/fælles forberedelse. Projekter kan også blot være undersøgelser, der skal vise, om det er nødvendigt at iværksætte nogle forløb på udvalgte områder fx kompetenceudvikling/teamsamarbejde/innovation/udvikling af undervisningsmetoder/brug af IT mv. 2. Strategi Inden projektideen bæres videre og der udarbejdes en egentlig projektbeskrivelse, bør I gøre jer nogle strategiske overvejelser omkring, hvordan I gennemfører jeres projektidé. Hvad er formålet med projektet? Hvem er målgruppen? Hvordan er situationen på området lige nu? Hvem skal vi tale med? osv. Inspiration til strategiske overvejelser inden projektet sættes i gang kan I finde i bilag E Målrettet indsats. 3. Interessenter Drøft ideen med kollegerne først og få dem med på ideen. Projekter skal oftest bæres igennem af netop dem. Derfor er det afgørende at have opbakning fra kollegerne. Ofte vil et personalepolitiskprojekt involvere hele arbejdspladsen Drøft derfor også projektideen med de andre personalegrupper og/eller deres repræsentanter. Side 4 af 22

5 Få herefter ledelsen med på ideen. Ved præsentationen af ideen for ledelsen er det vigtigt at fortælle ledelsen om de klare fordele, der er for dem ved at gennemføre projektet. Det kan eksempelvis være, at projektet løser et (eller flere) fælles problem(er), at arbejdspladsen udvikler sig i en retning som skolebestyrelsen ønsker, at kerneopgave vil blive yderligere kvalificeret, at sygefraværet nedsættes så der spares penge på vikar kontoen, at vi kan frigøre vigtige resurser ved at forbedre et område mv. Kan I ikke finde argumenter, der gør, at det bliver interessant for ledelsen, har projektideen formentlig ingen gang på jorden. Forsøg derfor at finde en anden indgangsvinkel til projektet eller måske en helt anden projektidé. MED-systemet/SU kan være det sted, hvor forslag til en projektide forelægges ledelsen eller ideen forelægges MED-udvalget i et samarbejde med ledelsen. Her kan I så nedsætte en gruppe (måske inddrage andre fra personalegruppen) til at udarbejde den endelige projektbeskrivelse. Interessenter kan også være andre, fx lokale meningsdannere, politikere, forældre m.fl. Inden I forelægger projektideen for de interessenter, I har identificeret, kan I forberede jer ved at overveje følgende spørgsmål: Hvem er de vigtigste interessenter? Vil de være for eller imod? Er det en stærk eller svag interessent Hvilken magt har interessenten? Hvad går interessenterne efter? 4. Krav til en projektbeskrivelse Når ideen til et projekt er accepteret, kan I begynde at være mere konkrete. I denne fase kan I måske trække på professionel hjælp udefra eksempelvis fra HR-afdelingen eller kredsen. For TR/AMR vil det under alle omstændigheder være en god ide at være i kontakt med kredsen i denne fase, så I sikrer jer, at jeres projekt ikke spænder ben for noget. Der bør udarbejdes en klar projektbeskrivelse for projektet, så alle relevante forhold bliver belyst. Dette tjener selvfølgelig til, at projektet kan blive så succesfuldt som muligt, men det tjener også til, at kollegerne klart kan se, hvad projektet skal og kan, samt hvordan de som medarbejdere involveres. Accept af projektets præmisser er afgørende for projektets gennemførelse. En god projektbeskrivelse bør derfor som minimum altid indeholde: Side 5 af 22

6 9 krav til en projektbeskrivelse 1. Projektets titel, baggrund, formål 2. Projektets målgruppe/deltagergruppe 3. Succeskriterier 4. Forankring, levedygtighed, overførselsværdi 5. Beskrivelse af styringen og organiseringen af projektet 6. Projektlængde (faseopdelt tidsplan) 7. Forbrug af resurser i projektet 8. Indhold/metode/aktiviteter (fasopdelt aktivitetsplan) 9. Evaluering af projektet 5. Fra start til slut i en projektbeskrivelse Alt efter, hvor omfattende et projekt er, kan detaljeringsgraden i projektbeskrivelsen justeres. Det er imidlertid vigtigt, at man har tænkt tingene igennem og gjort sig de nødvendige overvejelser, inden projektet starter. Titel Projektet skal forsynes med en titel, der er så sigende som muligt. Find gerne på noget utraditionelt/sjovt, som kan være en appetitvækker. Baggrund Der gives i kort form en redegørelse for de forhold, som er af afgørende betydning for, at netop det beskrevne projekt er relevant (baggrunden for projektet) Formål Det er meget vigtigt, at formålsbeskrivelsen er så klar og konkret som mulig. Ved udformningen af formålsbeskrivelsen må der tænkes i resultat- og evaluering. Formål/målformuleringerne skal altså have en udformning, som gør det muligt at måle resultatet og foretage evaluering (hvad skal projektet løse, hvad skal der konkret komme ud af det?) Det vil ofte være hensigtsmæssigt at udforme formålsbeskrivelsen i punktform, evt. i form af et eller flere overordnede formål samt en række delmål. Side 6 af 22

7 Målgruppe og deltagergruppe Definer de(n) målgruppe/målgrupper, som projektet retter sig imod. Målgruppe kan være dele af kollegerne/alle på arbejdspladsen/ personer udenfor kollegakredsen eksempelvis skolebestyrelsen. Det kan også være personer udenfor arbejdspladsen eks. samarbejde med de lokale foreninger. Opdel evt. målgrupperne i primære målgrupper og sekundære målgrupper. Succeskriterier og resultatmål Der er en tæt sammenhæng mellem formål, succeskriterier og projektets evaluering. Denne sammenhæng bør fremgå af projektbeskrivelsen. Projektets succeskriterier skal fastlægges i projektbeskrivelsen. Succeskriterier er et værktøj til at måle, om projektet er lykkedes (er succesfuldt). Netop derfor skal de have en tæt sammenhæng med de beskrevne formål og delmål. Succeskriterier må gerne være ambitiøse men ikke urealistiske de skal angive i hvor høj grad, projektet ønskes opfyldt i forhold til formålet. Succeskriterier skal være meget konkrete, så evalueringen bliver målbar eksempelvis: reduktionen af 1-dages fravær er faldet med 40 % indenfor 2 år, sygefraværet er samlet set nedsat med 25 % indenfor 3 år, 75 % af medarbejderne oplever, at arbejdsmiljøet er blevet klart forbedret med hensyn til x- områder, på en skala fra 1-10 flytter mindst halvdelen af medarbejderne 2 trin op på spørgsmålet om, at samarbejdet med ledelsen har forbedret sig der er sket en reduktion på mindst 10 % i resurseforbrug på mødevirksomhed. Måling af effekten kræver ofte, at der skal måles på de samme kriterier, inden projektet går i gang, for at få et senere sammenligningsgrundlag. Forankring af resultater, overførselsværdi og brugbarhed til glæde for andre Der gives en beskrivelse af muligheden for projektets forankring i arbejdspladsen samt levedygtigheden og evt. overførselsværdi (eks. til andre personalegruppe) efter projektperiodens ophør. Denne beskrivelse er specielt relevant i forbindelse med projekter, hvor formålet er at flytte/ændre en lokal arbejdsplads. Projektbeskrivelsen kan indeholde en beskrivelse af, hvordan projekterfaringerne kan spredes til andre arbejdspladser efter projektforløbet. Hvis spredning er en del af projektet, kan der måske hentes resurser andre steder fra end kun fra arbejdspladsen. Side 7 af 22

8 Styring og organisering af projektet Det skal sikres, at den godkendte projektbeskrivelse realiseres. Derfor er det vigtigt, at det beskrives, hvem der har ansvar, står for løsning af opgaverne samt vilkår for dette. Der kan udpeges nogle tovholdere (sammensat af repræsentanter fra ledelse og medarbejderne), som i det daglige sørger for projektets fremdrift. Tovholdere behøver ikke nødvendigvis sidde i MED-udvalget men kan være andre interne eller eksterne resursepersoner. Det forudsættes selvfølgelig, at de udpegede har de fornødne forudsætninger (herunder tid) til at varetage funktionerne. Det beskrives, hvordan projektet skal styres (af MED-udvalget/SU, af nogle udpegede tovholdere, af en projektledelse intern/ekstern mv.). Det beskrives, hvem der står for hvilke opgaver, så opgave- og ansvarsfordelingen er klar eksempelvis, hvem der: sørger for at tids- og aktivitetsplan overholdes kan foretage mindre tilpasninger i valg af metode/aktiviteter foretager mindre tilpasninger/ændringer i aktiviteterne hvem der kan foretage større ændringer i fx tidsplan/resurseforbrug mv. hvem der sikrer den fornødne koordinering i projektet hvem, der sikrer, at der arbejdes frem mod at opfylde de opstillede mål og succeskriterier hvem, der sikrer, at projektet evalueres som beskrevet. MED-udvalget/SU kan være det forum, der er styrer projekterne, da dette forum netop beskæftiger sig med arbejds- og personaleforhold, samarbejde samt sikkerhed og sundhed ( sikkerhed og sundhed hvis I har MED-aftale). MED-udvalget/SU kan også være følgegruppe til et projekt, hvis styring af projektet lægges hos nogle tovholdere fra personkredsen i MED eller udenfor MED-systemet. Følgegruppen er ikke en styregruppe. Følgegruppens funktion er at fungere som faglig rådgiver og sparringspartner for projektet. Det er således i dette forum, projektlederne/tovholderne i første omgang kan diskutere faglige udfordringer og problemer. Er der en tovholderfunktion/projektledelsen har de(n) også til opgave at sikre en reel information af og dialog med følgegruppen. Hvis der til projektet ønskes tilknyttet en følgegruppe, skal dette fremgå, ligesom det skal fremgå, hvornår og hvordan følgegruppen involveres. Det beskrives hvilke personer, grupper, organisationer mv., der tænkes inddraget som projektdeltagere og hvordan. Ligeledes redegøres for de forskellige projektdeltageres eventuelle forskellige rol- Side 8 af 22

9 ler i projektforløbet. Uanset hvad, bør MED/SU have en rolle, hvis det omhandler arbejds- og personaleforhold, samarbejde og arbejdsmiljø. Indhold/aktiviteter Der gives en beskrivelse af projektets forløb, faser og aktiviteter. Der gives en relativt detaljeret beskrivelse af den metode, der tænkes anvendt i projektet samt af de aktiviteter, som er forudsætningen for at projektet kan opfylde formålsbeskrivelsen. Projektlængde (tidsplan) Projektbeskrivelsen skal indeholde en tidsplan for projektets gennemførelse. Projektet bør opdeles i delprojekter/faser (fase 1, fase 2, fase 3 osv.) med angivelse af aktivitet(er) i hver fase. I tidsplanen under den enkelte fase tidsfæstes projektets hovedaktiviteter og forventet resurseforbrug. Hvis en fase munder ud i et konkret produkt, beskrives det, hvad der forventes af det. Sker der ændringer, skal tidsplanen opdateres, så der fortsat er afsat den nødvendige tid til de enkelte processer. (Se i øvrigt om mere detaljeret køreplan under punkt 6). Det er svært at holde et projekt kørende i lang tid. Projektperioden bør derfor ikke være for lang, da man så nemt risikerer, at projektet tørrer ud. Faseskabelonen kan anvendes (se under punkt 6) Budget for projektet Projektbeskrivelsen skal indeholde et budget for projektet, der giver et overblik over forventet resurseforbrug både mandskabsmæssigt og økonomisk. Dette gøres nemmest og mest overskueligt ved at indarbejde det i tidsplanen. Produkter/resultater Det skal så konkret som muligt beskrives, hvilke produkter projektet skal resultere i. Produkterne skal defineres på en sådan måde, at en evaluering er mulig. Ved beskrivelsen af produkt/produkter skal der derfor skeles til mulighederne for evaluering. Formidling Projektets resultat, herunder evt. produkter, skal formidles. Beskriv dette så konkret som muligt. Det kan være en fordel at tænke alternativt/kreativt på dette område både i forhold til skriftlig eller mundtlig formidling. Og husk at det er vigtigt at fejre, når I sammen har opnået et godt resultat. I forbindelse med skriftligt materiale som formidlingsmetode, kan I få nogle fra målgruppen til at Side 9 af 22

10 læse materialet igennem og få deres kommentarer. På den måde kan I kvalitetssikre det. Evaluering Der gives en kort beskrivelse af, hvordan projektet tænkes evalueret (i relation til såvel forløb, proces og produkt (alle 3 punkter bør indgå i succeskriterierne). Beskriv også, hvem der står for evalueringen. Alle aktiviteter bør evalueres. Beskriv, hvordan evalueringen deles med kollegerne. Hvis projektets resultater er af en sådan karakter, at de med fordel kan spredes til andre arbejdspladser, bør det fremgå af evalueringen. * Evalueringsskabelonen kan anvendes 6. Strategi og handleplan Lav en køreplan overblikket Udarbejd så tidligt som muligt i forløbet en mere detaljeret køreplan for udviklingsprojektet end den, der nødvendigvis fremgår af projektbeskrivelsen (fasebeskrivelsen). Køreplanen skal hjælpe parterne med at holde overblik over forløbet i forbindelse med, at projektet kører. Køreplanen skal revideres løbende. En køreplan skal angive datoer for møder med medarbejdere, planlægningsmøder, tidpunkter for udsendelse af informationer, tidspunkter for varsling af ændringer og andre tidspunkter, som er væsentlige for processen. På den måde sikres det, at der afsættes den nødvendige tid til de mere formelle forhold som høringsperiode og varsling af medarbejdere, samt at der afsættes tid til medarbejderinddragelse, opfølgningsmøder og andet, som er nødvendige forberedende led i processen. Køreplanen viser, hvordan processen skal forløbe: tidsrammen, hvornår de enkelte delmål skal være opnået, og hvem har ansvaret for gennemførelse af de forskellige delopgaver. Det er vigtigt, at opgave- og ansvarsfordeling er meget klar, da det skal hjælpe til at sikre, at alle projektdeltagere ved, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver, så samarbejdet omkring projektet fungerer. På den måde sikres det også, at der sker fremdrift i projektet, så tidsplanen overholdes. Lav en tidsplan for projektet bliv færdig til tiden Projektbeskrivelsen skal indeholde en tidsplan for projektets gennemførelse. Projektet bør opdeles i delprojekter/faser Fase Tidspunkt Aktivitet Produkt Fase 1 Afdækning af Aug. okt. Udarbejdelse af undersøgelsesdesign. Invitation til Side 10 af 22

11 årsagerne til x-problemstilling 2014 Undersøgelse blandt de ansatte om årsagen til problemerne. Finde relevante ressourcepersoner i feltet. temadage. Afdække relevante deltagere i temamøderne. Planlægge temamøder. Fase 2 Afholdelse af temamøder Nov Afholde et eller flere temamøder, hvor erfaringer og ideer til arbejdet med problemet tænkes på nye og anderledes måder. Fase 3 Analyse og udvikling af model Jan. apr På baggrund af diskussionerne på temamøderne udvikles model for indsats. Model udvikles. Der søges efter arbejdspladser, der ønsker at afprøve modellen. Fase 4 Arbejde med model på arbejdspladser Maj dec Modellen afprøves på forskellige arbejdspladser Opsamling af erfaringer fra test. Fase 5 Formidling og evaluering Januarmarts 2015 Formidling og tilskæring af modellen. Evaluering. Modellen udformes og videreformidles. Lav en kommunikationsplan Udarbejd en kommunikationsplan, som hjælper med at holde overblik over den formidling, der er omkring projektet og til at sikre en god medarbejderinddragelse. Kommunikationsplanen indarbejdes i køreplanen og hjælper med at holde styr på, hvordan og hvornår der skal ske kommunikation i forhold til medarbejderne, ledelse og andre. Samtidig bidrager den til, at der skabes tryghed omkring projektet. 7. Skabeloner og inspirationsmateriale Skabeloner til brug for et projektarbejde: Bilag C) Skabelon til projektbeskrivelse Bilag D) Skabelon til brug for evaluering af et projekt Bilag E) Målrettet indsats Side 11 af 22

12 Få inspiration til udviklingsprojekter på: Håndbog fra PUF: Arbejdsmiljø i kommuner og regioner. Købes for kr. 210 via Side 12 af 22

13 Skabelon til projektbeskrivelse Titel Baggrund Formål Målgruppe og deltagergruppe Succeskriterier og resultatmål Forankring af resultater, overførselsværdi og brugbarhed til glæde for andre Styring og organisering af projektet Indhold/aktiviteter Projektlængde (tidsplan) Faseskabelon kan anvendes (se bilag B punkt 6) Budget for projektet Produkter/resultater Formidling Evaluering Evalueringsskabelon kan anvendes (se bilag D) Side 13 af 22

14 Titel på projektet Anfør projekttitel. Formål Skabelon til evaluering af projektet Anfør projektets overordnede formål. Formålet er angivet i projektbeskrivelsen og er det, som projektet som helhed skal måles op imod. Opnåede resultater og effekt Anfør opnåede resultater og succeskriterier. I skal herunder tage stilling til de resultatmål og succeskriterier I havde for projektet. Er de opnået? Er der opnået ikke forudsete resultater og effekter? Hvordan er graden af opfyldelse af succeskriterierne målt? Beskriv de ændringer, der er opnået med projektet, herunder hvordan projektet har bidraget til udvikling af ledere/medarbejdere eller hvordan, der på arbejdspladsen er opnået effekt af projektet og dets aktiviteter. Forankring af resultater og effekt Beskriv hvordan resultaterne bliver fastholdt på arbejdspladsen efter projektets ophør. Det kan fx være, at der er sket et interessant samspil med MED/SU, med ledelsen eller mellem ledelse og personalegrupper. Beskriv i hvilket omfang og hvordan projektet viser sin værdi samt på hvilken måde, dette sikres fastholdt også fremadrettet. Herunder kan I se eksempler på spørgsmål/overvejelser som kan hjælpe jer i beskrivelsen: Det har været frugtbart for vores ønskede resultater, at vi Projektet har ændret samspil mellem medarbejdere/ledere, da vi nu Projektet har bidraget med nye måder at inddrage brugere/forældre/elever på den måde, at vi De involverede medarbejdere har fået et kompetenceløft, der i den vores daglige praksis betyder, at Målgruppe Anfør hvilke(n) målgruppe, der har været omfattet af projektet. Anfør hvis målgruppen er forskellige fra målgrupper, der er angivet i den oprindelige projektbeskrivelse. I kan også overveje, om I kan fremhæve nogle aktører som har været væsentlige for projektet, fx særlige ressourcepersoner, personalegrupper eller lignende. Gennemførte aktiviteter Side 14 af 22

15 Giv en præsentation af de centrale aktiviteter, der reelt er gennemført i forbindelse med projektet. Hvis der er afvigelser mellem det, I har gennemført og projektbeskrivelsen, skal I begrunde disse afvigelser. Regnskab Evalueringen vedlægges et regnskab. Regnskabet lavets på baggrund af budgettet fra projektbeskrivelsen. Anfør og forklar, hvis der er afvigelser mellem budget og faktiske afholdte udgifter, herunder hvis der er ikke afholdte udgifter eller mindre forbrug end budgetteret. Overførsel af pointer og erfaring til glæde for andre Hvordan er projektets resultater blevet formidlet og hvilke overvejelser, lå der bag denne formidling? Beskriv de vigtigste pointer eller historier som andre arbejdspladser eller medarbejdergrupper kan få glæde af, overvej herunder på hvilken måde projektet eller udvalgte aktiviteter/initiativer kan være til inspiration for andre. Herunder kan I se eksempler på spørgsmål/overvejelser som kan hjælpe jer i beskrivelsen: Historien om, hvordan I har sat fokus på kompetencer inden for X og er lykkedes med at få en ny praksis i forhold til et område Historien om, hvordan fokus på kompetenceudvikling har igangsat fx dialog, kortlægning eller udvikling af roller, opgavevaretagelse og samarbejde på tværs Historien om, hvordan ledelse og TR/medarbejderrepræsentanter har samarbejdet om at tilrettelægge og gennemføre en strategisk og systematisk kompetenceudviklingsindsats Historien om, hvordan anvendelsen af særlige metoder eller fremgangsmåder har været med til at styrke, har givet større mulighed for Historien om en målgruppe, der aktivt driver en række udviklingsaktiviteter med støtte fra ledelsen Historien om, hvordan det at stå overfor forandringer og omstruktureringer på arbejdspladsen gjorde, at I havde brug for at noget om hinandens kompetencer Muligheder for at videreformidle jeres historier Har projektet ideer til yderligere formidling af projektets ideer/resultater til andre (beskriv ideerne i skitseform)? Har arbejdet i projektet ledt til nye problemstillinger, som det kunne være relevant at arbejde videre med i et nyt projekt (beskriv eventuelle ideer i skitseform)? Har I mulighed og lyst til at deltage aktivt i at få videreformidlet jeres pointer og historier. Det kan være, jeres projekt kan foldes ud, fx gennem en historie på arbejdspladsens hjemmeside eller arbejdspladsens nyhedsbrev. Hvordan er det interne samarbejde i projektgruppen forløbet? Side 15 af 22

16 Hvordan har samarbejdet i projektet og projektstyringen fungeret? (her tænkes på samarbejdet mellem de personer, der har stået for projektet (tovholdere/projektledere/følgegruppe/eventuelle eksterne konsulenter). Side 16 af 22

17 Målrettet indsats Fase Beskrivelse Noter Sag/ide Hvad vil vi opnå? Egen position Hvad mener vi? Er det besværet værd? Hvem skal/kan flyttes? Hvilke aktører? Hvem mener hvad? Interessentanalyse. Udbytte for andre. Kernebudskab Formuler kernebudskabet Strategi Hvordan vi vil påvirke udvalgte interessenter. Handling Hvem gør hvad hvornår? Resultat opfølgning Gør resultatet synligt. Hvordan og hvor. Side 17 af 22

18 PowerPoints fra de regionale underviseres uddannelse: Side 18 af 22

19 Side 19 af 22

20 Side 20 af 22

21 Side 21 af 22

22 Side 22 af 22

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Retningslinjer i samarbejdsudvalgene på statslige arbejdspladser

Retningslinjer i samarbejdsudvalgene på statslige arbejdspladser Bilag 2 til TR-uds. nr. 027 af den 30. oktober 2013 oktober 2013 Retningslinjer i samarbejdsudvalgene på statslige arbejdspladser I samarbejdssystemet har medarbejderne ret til medindflydelse og medbestemmelse.

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Værktøj 5 personalemøder Evaluering

Værktøj 5 personalemøder Evaluering Værktøj 5 personalemøder Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 3 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

I denne undersøgelse har fokus været at få belyst de administrative konsekvenser af MEDsystemet.

I denne undersøgelse har fokus været at få belyst de administrative konsekvenser af MEDsystemet. Bilag 2: Måling af administrativ tid VAKKS-metoden Det administrative tidsforbrug er i undersøgelsen målt med inspiration fra VAKKS-metoden. VAKKS står for Vurdering af Administrative Konsekvenser for

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Nyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL

Nyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL Nyt fra Danmark Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008 Preben Meier Pedersen, KL Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne (1) Formål skabe grundlag for forbedring og udvikling

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Dialogcafe i en forandrings tid Projektperiode : 1.11-15.12.09 Målgruppe

Læs mere

To hovedmål vedr. arbejdstid

To hovedmål vedr. arbejdstid To hovedmål vedr. arbejdstid Uddannelsesforbundet arbejde vedrørende arbejdstid har to overordnede formål: 1. At sikre kvalitet i undervisningen for eleverne 2. At sikre et godt arbejdsmiljø for lærerne

Læs mere

for behandling af budgettet

for behandling af budgettet Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser v. Personalekonsulent Lærke Gelineck Berg og Fælles-AMR Rikke Gierahn Andersen Inspiration - videndeling

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tværgående indsatser 2009

Tværgående indsatser 2009 Tværgående indsatser 2009 Brugerundersøgelser og medlemsindflydelse Mål: Indsatsområdets overordnede mål er at øge brugerindflydelsen på Levuk. Tilfredshedsundersøgelsen fra 2008 viste at 48% ikke oplever

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

Arbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015

Arbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015 Arbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015 Hvad skal vi igennem i dag Rammerne for SU/MED-arbejdet Relationer og tillid Indflydelse SIDE 2 Rammerne for SU/MED-arbejdet Indflydelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere