Stinne Bjerg. Dette er mit bidrag til Planstrategien i Allerød kommune Det er vedhæftet. Fremtiden for os, og vi er fremtiden. Så det vi ønsker er:

Transkript

1 Page 1 of 1 Stinne Bjerg Fra: kommunen@alleroed.dk Sendt: 3. november :10 Til: O Plan og Byg Emne: VS: Indlæg til planstrategien for Fremtidensby Vassingerød Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Rød Vedhæftede filer: Fremtidensby Vassingerød version 2.docx Fra: jens henrik DAMGAARD [mailto:jenshenrikdamgaard@gmail.com] Sendt: 2. november :30 Til: Karen Tommerup; kommunen@alleroed.dk Emne: Indlæg til planstrategien for Fremtidensby Vassingerød Dette er mit bidrag til Planstrategien i Allerød kommune Det er vedhæftet Fremtiden for os, og vi er fremtiden. Så det vi ønsker er: - Mere fritid, ingen transport, tæt på arbejdspladsen - Mere økologi, producerer de fleste vare i lokalområdet - Mindre energiforbrug, og forbruget af energi skal være co2 neutral. - Større harmoni mellem natur og bolig. plads, lys, og vand - Sundere levevis, mindre allergi, mere motion - Mindre støj (Stilhed) Jeg vil godt præsentere mit projekt, da vi har produceret en visualiserings DVD hvor vi tager en tur gennem området. Der er stor interesse for projektet hos de lokale virksomheder. mvh Jens Henrik Christiansen

2 Fremtidens Landsby VASSINGERØD Et bysamfund som er Co2 neutralt og Økologisk Tilbage til bondekulturen Som forslag til planstrategien: I dette forlag er der tænkt totalløsning: -Energiproduktion som er( co2 neutral) -Fødevareproduktion som( Økologisk ) -Transport til og fra arbejde lokalt ( i elbil eller på cykel) -En masse frisk luft og ingen støj. -Fra jord til bord og tilbage til jord. -Et lokalsamfund som tager ansvar.

3 1. Den økologiske landsby. Baggrund: Idéoplægget bygger på Co2 neutralitet, økologi og trivsel for hele familien samt en meget sund levevis. Og en grundlæggende tankegang om at bo hvor du arbejder, eller i nærheden A. Område : Damgårdens jorder syd /øst for gården et areal på ca. 25 ha. Området er i landzone og dyrkes i dag konventionelt landbrugsmæssigt. Damgårdens jord har som nabo mod øst en fantastisk natur, hvorpå der er en golfbane som desuden kan bruges til vandreture, ridning og mod vest en masse industri. Inden for en radius på ca. 1 km er der ca arbejdspladser. Anvendelse: De 6 ha skal her bruges til parceller (Helårsboliger). Der bliver plantet pileskov i de 10 ha, pilen skal bruges til et afgasningsanlæg (beskrives nedenfor). På de 10 ha vil der årligt blive produceret 100 tons tørstof pil, der svarer til 0,5 Gwh. varme og el pr. året. g de sidste 6 ha til græsning, veje, stier og fællesanlæg. I pileskoven er der svin i sommerperioden fra april til sept. Svineproduktionen er beregnet til dels at holde pileskov fri for ukrudt og dels for at producere et unikt kødprodukt.(skovsvin). Spildevand: Vil blive opsamlet i 2 store gyllebeholdere og kørt gennem et rodzone anlæg i pileskoven. Rodzoneanlægget vil genbruge spildevandet og rense det for næringssalte. Rodzonevandet vil blive brugt som vanding til pileskoven, og kan derved igen indgå som en naturlig produktion af drikkevand. Næringssalte som er en begrænset ressource. Om år er der ikke mere fosfor på vor jord. Fosfor er et markro næringstof i vore planter. I dag kommer det primært fra Marokko Markedsdage :2 gange om året eller mere skal der afholdes markedsplads, hvor de gode dyder kommer i højsæde. Der skal være div. smagsprøver af landbrugsprodukter fra lokalområdet. Anvendelse : Der opføres boliger med udhuse og staldbygninger, et fælleshus og bygninger til fælles tekniske anlæg( varme/strømforsyning) Brugen af arealer inden for den enkelte bolig er til økologisk grønsagsproduktion og lidt husdyr. B. Udstykning: Dette område må kun udstykkes i max 50 parceller. De planlagte boliger kunne tænkes opført som private (også eget af lokale virksomheder) andelsboliger som formelt ejes af en andelsboligforening med de enkelte beboere som medlemmer. Andelsboligforeningen

4 ejer hele arealet. Der skal bygges min. 6 seniorboliger eller 55+ boliger på den ene landbrugsparcel i størrelsen max 110m2. Der skal desuden være en økologisk butik med varer fra lokalområdet. Denne tegning er et ide oplæg, og bemærk at alle huse skal ligge med tagfladen mod syd. Der vil kunne placeres op mod 50 boliger i området. C. Byggeriets omfang og placering: Meget lav bebyggelsesprocent, (10 %). Bygningerne må højst være 2 etages dog ikke højere end 10 meter. D. Bebyggelsens ydre fremtræden: Bygningerne kan være bygget af sten eller træ og de skal være individuelle og bygget som passiv / aktiv huse. Taghældning på 45 grader mod syd da alle huse skal monteres med solceller og solfangere til varmtvandsproduktion. Al tag vand skal opsamles til toiletter og tøjvask. Der vil på årsplan kunne samles ca. 70 m3 vand. Pr hus. E. Ubebyggede arealer: Skal vedligeholdes ved afgræsning så et min. kan slås med maskine. Den rørlagte å fra Golfbanen til Vassingerød, åbnes op og derved vil der kunne produceres frisk frugt i store mængder( åbne å løb mindsker risiko for nattefrost, og derved store tab af produktion) F. Tekniske anlæg: Et Cf LFB anlæg som producerer strøm og varme. Varmen afsættes til Vattenfald varmeledning eller industrien i Vassingerød og strømmen bruges til opladning af

5 biler + div. strømforbrug.. Opladnings station for biler. Alle kabel og rør udføres som jordkabel. det vigtigt, at aske G. Veje og stier: Der udlægges veje og stier som dels er til transport, og dels til rekreative formål, eks ridestier, cykelstier (grusbelagt) vandrestier. Der anlægges en græsparkeringsplads i græsningsarealet. Parkeringspladsen skal bruges ved markedsdage. H. Andelsforeningen: Foreningen skal tage sig af drift og vedligeholdelse af fællesarealer.

6 Og andelsforeningen skal sørge for snerydning på stier og veje inde for området. Desuden ejer andelsforeningen et passende antal el biler, og 1 ladbil + 2 x 7 personers dieselbiler. (kan køre på bio olie) således at når man er beboer i Damgårdens andelslandsby, er man også en del af det fællesskab om bilerne. Booking af biler sker ved hjælp af internet og kørsel med bilerne gøres ved hjælp af et chip kort. Således at du bliver registreret for hvor mange km du kører. Og derved fordeler udgifter derefter. Desuden er der heller ingen nøgleproblemer ved delebiler. Renault vil være en del af projektet, og de vil løfte den transportmæssige opgaven. 2.De økologiske overnatningshaver. Idéen: At kunne give travle byboere livskvalitet og mulighed for at leve i weekends på en økologisk og Co2 neutral måde.. En overnatningshave er typisk 400 m 2 - ca. 50 huse svarer til et areal på 2,5 ha. Det er haver som folk kan bo i en eller flere dage. Alle huse skal vende med tagfladen mod syd og kan kun bygges af lette materialer. dvs. træ. Disse huse skal have solceller og solfangere på taget og alt regnvand skal opsamles i den enkelte parcels vandtank. Derudover vil der være et fælles tankanlæg til regnvand som kan bruges til toiletter og brusebad. Der vil på årsplan kunne samles ca. 35 m 3 vand. pr. hus. Al jord dyrkes uden brug af sprøjtemidler og handelsgødning. Overskud af producerede grøntsager kan afsættes i den lokale øko-butik. Der vil være et teknisk team på et par mand, som hjælper med pasningen af haverne, da det er vigtigt at området altid står pænt og velholdt. Overnatningshaverne hænger sammen med Damgårdens økolandsby, dvs. bl.a. er der mulighed for at leje el-biler og afsætte vare på markedspladsen og økobutikken + div andre sociale aktiviteter. Konklusion. Et samfund hvor miljøet, energien og familiens trivsel er i højsæde. Boligerne har overskud af energi som afsættes til det fælles net, som bl.a. bruges til bilerne. Denne lille by bliver en rollemodel for resten af Danmark og Green Citi

7 Jens Henrik Christiansen Damgaarden Vassingerød

8 Kommunalbestyrelsen Allerød Kommune Bjarkesvej Allerød kommunen@alleroed.dk Hillerød 2. november 2011 Bemærkninger til forslag om planstrategi 2011 Allerød kommune Nordsjællands Landboforening har som interesseorganisation for jordbrugere i Allerød kommune gennemgået det fremlagte forslag til planstrategi Foreningens bemærkninger til strategiforslaget fremsendes hermed. Generelt om strategien s Generelt synes vi, at den fremlagte strategi indeholder mange gode tanker omkring hvorledes Allerød kommune bliver en attraktiv bosætningskommune og hvorledes de klimatiske udfordringer skal imødekommes. Vi finder det tillige positivt, at den fremlagte strategi er meget konkret og fulgt af økonomiske overvejelser om, hvorledes planerne tænkes realiseret. Nordsjællands Landboforening synes dog, at strategien bør indeholde en stillingtagen til hvorledes erhvervslivet skal udvikle sig i kommunen: hvad er kommunens vision? Der bør udarbejdes en egentlig erhvervsstrategi for kommunen, som lægger op til en tæt dialog med erhvervslivet og som også omfatter kommunens vision for udvikling af landbrugserhvervet, herunder alle størrelser af landbrug. Landbruget i Allerød kommune er alsidigt med fuldtids- og deltidsproducenter samt en del fritidslandbrug. Landbruget omfatter såvel konventionel som økologisk produktion og rummer alt fra svineproduktion, mælkeproduktion, planteavl, stutteridrift, besøgsgårde, naturplejende kødkvæg, frøavl, gårdbutikker mm til bondegårdsturisme. Landbruget i Allerød kommune skaber arbejdspladser på såvel bedrifter som i de afledte erhverv lokalt og regionalt. Den fremlagte strategi lægger op til, at byrådet genvedtager den eksisterende kommuneplan med ændringer og justeringer af bl.a. retningslinjer for rekreative stier, jordbrug, skovrejsning, biologi og vindmøller. Nordsjællands Landboforening anbefaler at justeringer af de berørte emner sker i tæt dialog med repræsentanter for de berørte lodsejere /landbruget. Resumé Nordsjællands Landboforening mener: At der bør nedsættes et erhvervsforum med repræsentanter fra erhvervslivet og fra det politiske liv.

9 At byrådet fremover skal prioritere landbrugserhvervet på lige vilkår med det øvrige erhvervsliv ved udarbejdelse af erhvervs- og udviklingsstrategier. At landbrugets multifunktionelle rolle, uanset landbrugets størrelse, skal videreføres og udvikles. At god landbrugsjord skal fastholdes til produktion. At plejen af ekstensive naturarealer kan kombineres med produktion af bioenergi. At byrådet skal være mere konkret og ambitiøs i forhold til anvendelse af lokal biomasse til energiproduktion. At enhver ændring i det åbne land skal ske i tæt dialog med de berørte lodsejere At det åbne land fortsat skal være åbent og med vidder, der knytter sig til attraktive oaser for mennesker, dyr og planter. Aktiv i Storbyregionen Byrådet bør udarbejde en egentlig erhvervsstrategi, hvis målsætning er at sikre eksisterende arbejdspladser samt tiltrække nye arbejdspladser. Erhvervsstrategien bør også omfatte kommunens visioner for landbrugserhvervet udvikling. Byrådet bør tillige arbejde for at nedsætte et Erhvervsråd. Erhvervsrådet skal være det formelle samarbejdsforum mellem erhvervslivet og kommunalbestyrelsen. Det er stedet, hvor politikerne får indtryk, nye ideer og tilbagemeldinger om erhvervslivets vilkår. Det er også stedet, hvor det lokale erhvervsliv fremkommer med ønsker om nye initiativer fra kommunens side og tager stilling til nye initiativer fra kommunen og fremsætter ønsker og krav om erhvervspolitikken. En klimavenlig kommune Allerød kommune vil gøre Allerød til en klimavenlig kommune og i den forbindelse vurdere mulighederne for placering af biogasanlæg i det åbne land og i erhvervsområderne samt planlægge for placering af energiafgrøder under hensynstagen til landskab, geologi og natur. Nordsjællands Landboforening anbefaler, at kommunen er mere konkret i forhold til anvendelse af bioenergi end strategien lægger op til. Mulighederne for anvendelse af lokal produceret biomasse til afbrænding bør også indgå i strategien. Anvendelse af lokal biomasse bidrager til den bæredygtighed, som byrådet ønsker skal være grundlæggende for den fremtidige udvikling. En Grønnere kommune Byrådet ønsker at undersøge mulighederne for at udvide arealet med skovrejsning. Vi mener, at Allerød kommune allerede nu rummer en mangfoldig natur bestående af et varieret

10 kulturlandskab, med urørte og plejede arealer som byder på sanselige oplevelser for enhver. Yderligere skovrejsning vil reducere oplevelsen af det åbne kulturlandskab. Nordsjællands Landboforening bakker op om kommunens strategi om håndtering af øgede regnmængder i byområderne. Ved udpegning af forsinkelsesbassiner/vådområder i landområderne er det vigtigt, at Allerød kommune vurderer konsekvenserne af yderligere vandstigninger i området, dels for de dyrkede arealer, dels for bebyggede arealer (vandindtrængning i kælder etc.) før projekterne iværksættes. Nordsjællands Landboforening ser positivt på kommunens mål om at vurdere mulighederne for mageskifte mellem lavbundsarealer, bræmmer langs vandløbene og kommunal højbundsjord. Strategien lægger op til ændrede retningslinier i kommuneplanen for bl.a. rekreative stier, jordbrug, skovrejsning og biologi. Nordsjællands Landboforening anbefaler at justeringer af de berørte emner sker i tæt dialog med de berørte interessenter. Vi vil gerne tilbyde at sammensætte en gruppe af landmænd, der kan repræsentere erhvervet så bredt som overhovedet muligt, og som kan give udtryk for deres tanker for den kommunale udvikling i landbrugssammenhæng. Denne gruppe kan mødes med repræsentanter fra administrationen og/eller politikere inden og under kommuneplanens tilblivelsesproces. Denne praksis, - med at afholde dialogmøde med erhvervets repræsentanter og kommunen, har været fulgt med held i Gribskov Kommune i forbindelse med deres arbejde med planstrategien, og dette har efter respektives udsagn været positivt for alle parter.. Med venlig hilsen Herdis Dam, formand Søren Hansen, næstformand Lars Jonsson, lokal bestyrelsesmedlem Nordsjællands Landboforening. Industrivænget Hillerød. Tlf

11 Stinne Bjerg Fra: Sendt: 1. november :33 Til: O Plan og Byg Emne: VS: Vedrørende høring om kommuneplanstrategien Opfølgningsflag: Flagstatus: Opfølgning Rød -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Helle Saxil Andersen [mailto:sax@km.dk] Sendt: 1. november :01 Til: kommunen@alleroed.dk Emne: Vedrørende høring om kommuneplanstrategien Vedrørende høring om kommuneplanstrategien Da kommuneplanstrategien relaterer sig til kommuneplanen har jeg følgende tilføjelser som bør inddrages i diskussionen vedrørende afsnittet et aktivt handels og kulturliv. Kommuneplanens beskrivelse af de faktiske forhold med hensyn til dagligvarebutikker er ikke fuldt omfattende for så vidt angår afsnittet 1.5 Eksempelvis er der for Blovstrøds bydel nævnt er der findes to dagligvarebutikker (2009 formodentligt bageren og brugsen).i Ravnsholt er det nævnt at der ikke er udlagt områder til butiksformål til trods for at der gennem 50 år har ligget en købmand. Det bør derfor præciseres i kommuneplanen at der i Ravnsholt bydel ligger en dagligvarebutik.herudover er det ikke nævnt at der i Engholm bydel findes en dagligvarebutik placeret i Engholm erhvervsområde. Med venlig hilsen Per Andersen Gl.lyngevej106 1

12 Høringssvar til Allerød Byråd fra bestyrelsen for Projekt Grøn Guide Bestyrelsen i Projekt Grøn Guide vil først og fremmest udtrykke stor tilfredshed med den visionære Planstrategi Vi har haft lejlighed til at se høringssvaret fra Rådet for Bæredygtig Udvikling og støtter de kommentarer som rådet kommer med. Bestyrelsen har følgende forslag: - Visionen om at nærme sig CO2 neutralitet i 2030 opretholdes og medtages i indledningen. - Bæredygtighedsbegrebet anvendes i hele strategien ikke kun i de afsnit der relaterer sig til klima eller grøn politik i almindelighed. - Konkret omtale af hvordan kommunen vil sikre en bæredygtig udvikling i samarbejde med virksomheder og borgere. Green Cities samarbejdet beskriver dette, men virkemidlerne bør nævnes konkret, så ambitionerne ikke er afhængige af medlemskabet af Green Cities, især offentlige grønne indkøb. - Konkret omtale af hvordan cyklisme fremmes og hvordan reduktion i biltrafik kan reguleres. Vi foreslår at der igangsættes et strategisk arbejde for at fremme cyklisme. Fx ved at udarbejde en cykelpolitik med handlingsplan og virkemidler i planperioden. Temaer kan være: Flere cykelstier, velholdte cykelstier og sammenhængende cykelstier med muligheder for at cykle sikkert til daginstitutioner, skole, arbejde, stationen, busser, kultur- og fritidstilbud, indkøb mv Sikre cykelveje ved villavejsudkørsel, fx blå cykelfelter Effektiv snerydning på cykelstier og fortove så cyklister og fodgængere kan nå frem inden skole-/arbejdstid, og at snerydning for bløde trafikanter prioriteres mindst lige så højt som for bilister Etablering af cykelparkering ved alle kommunale bygninger og detailhandel Bymidten bliver gå- og cykelvenlig også ved stationen, fx ved at spærre for tværgående biltrafik ved stationen. Udbygget busbetjening og stoppesteder ved skoler, kultur og fritidstilbud, ældreboliger og yderområder. - Etablering af Grønne tage og genanvendelse af regnvand i kommunale bygninger til inspiration for borgere og virksomheder - Tilskud til afkobling af regnvand i særligt udsatte/udpegede områder Bestyrelsen stiller sig selv og den grønne guide til rådighed for dialog med forvaltningen, når ovennævnte skal udmøntes i konkrete ideer og projekter. Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne Jette Kragh, formand.

13 Hermed høringssvar, til forslag om planstrategi En sund og aktiv hverdag. Punkt 6. At der tilføjes: og at der afsættes økonomiske resurser til at gennemfører planen. En klimavenlig kommune. Tilføjes et punkt 15. Vurdere muligheden for at få nedgravet de sidste højspændingsledninger i Allerød. En grønnere kommune. At der under dette punkt beskrives mulighed for ny skov rejsning, hvor Brødeskov kasserne er beliggende, når/hvis forsvaret fraflytter området. At der også ses på muligheder for yderlig fredning af skovarealer i Tokkekøb hegn og Ravnsholt. Med venlig hilsen Bitten Bloch Konservativt byrådsmedlem

14 Vi er imod at planstrategi 2011 pga. nedenstående forhold. Ang. planstrategi 2011 vedr. området Aktiv i storbyregionen. Ad. Fokusområde 2: Transporttungt erhverv. 1. Det er udokumenteret, at der ikke findes velbeliggende arealer til transport- og distributionsvirksomheder. Det kan ikke være Allerøds problem, at andre Nordsjællandske kommuner ikke vil stille områder til rådighed for bla. byggeaffald. Det vil de øjensynligt ikke pga. følgegener og kommunale udgifter (støj, trafikdrab, belastning af miljø, slid på veje). 2. Har Allerød Kommune skabt sig overblik over følgegener og udgifter ifm. dette fokusområde? 3. Fokusområde 2 er i direkte modstrid med flere af planstrategiens mål: a. Flere lastbiler på Nymøllevej vil skabe en usikker vej især for bløde trafikanter. b. Flere lastbiler på Nymøllevej og generelt gennem Allerød og Blovstrød ved øst-vest transport (servicering af østlige kommuner i Nordsjælland) vil give flere trafikdrab. c. Flere lastbiler på Nymøllevej og generelt gennem Allerød og Blovstrød ved øst-vest transport (servicering af østlige kommuner i Nordsjælland) vil give større forurening i form af udstødningsgasser. d. Mere og tungere transport vil give en væsentlig forøgelse af trafikstøjen. e. Mere og tungere transport vil gøre det mindre attraktivt at bo i bla. den syd-vestlige del af Allerød. Dette kan bevirke en endnu større negativ befolkningstilvækst i dette område. f. Flere og tungere transporter vil give et dokumenterbart større vejslid (jf. Vejdirektoratets retningslinjer), som vil bevirke en forøgelse af kommunens vej vedligeholdelsesbudget. g. Flere og tungere transporter vil skabe en usynlig barriere mellem Lillerød og Vassingrød. 4. Det er udokumenteret, at ovenstående gener og følgeudgifter står mål med, at Kommunen kun har en virksomhed med særlige beliggenhedskrav (hvordan det så end er defineret?). Med venlig hilsen Marlene og Poul Linneberg Lillegårdvej Allerød

15 Vi er imod at planstrategi 2011 pga. nedenstående forhold. Ang. planstrategi 2011 vedr. området Et aktivt handels- og kulturliv. Ad. Byrådet mål formuleringen -ligesom lokalområderne skal sikres en god dagligvareforsyning. 1. Belært af debatten i byrådssalen i 2011 samt politikernes argumenter fremsat i Allerød Nyt i 2011 vedr. en dagligvarebutik i Ravnsholt er det uheldigt med en sådan løs formulering i planstrategien. Det vil skabe usikkerhed hos Allerøds borgere, hvad der juridisk menes med ordet skal og på hvilke præmisser byrådet skal arbejde for det anførte mål. 2. Da der er få egnede grunde til sikring af en lokal dagligvareforsyning i Allerøds villakvarterer (se bl.a. de 3 bedst egnede placeringer til dagligvareforsyning af Ravnsholt) vil dette mål bevirke, at: - villakvartererne får færre grønne områder (nedlæggelse af villagrunde til fordel for parkering) - mere trafikstøj i normalt støjsvage perioder (tidlig morgen, aften samt weekender) - større miljøbelastning (forurening mv.) - usikre skoleveje (inkl. en forhøjet sandsynlighed for trafikdrab) - faldende huspriser og mindre attraktive kvarterer - forhøjet CO2 udslip, da de handlende nu ikke længere kan nøjes med at køre én gang for at foretage al handel samme sted, men i stedet handler lokalt samt et andet sted for at få dækket alle behov. Alle forhold der er i direkte modstrid med planstrategiens øvrige betragtninger samt i modstrid med Agenda 21 s 5 punkter. 3. Dagligvareforsyning i lokalområderne modvirker en styrkelse af bymidten. Med en finansiel krise, som vil føre til butiksdød i Allerød bymidte (hvilket er en selvforstærkende proces) samt en forøgelse af gennemsnits alderen i kommunen og dermed nedgang i behov for handel, er lokale dagligvarebutikker ikke en god ide. Lokale dagligvarebutikker genererer ikke mere handel i byen, den omfordeler handlen indenfor kommunen (jf. Netto i Blovstrød). Problematikken omkring lokale dagligvarebutikker er senest i Allerød Nyt begrundet af direktøren for Dansk Detailhandel. Helt generelt forstår vi ikke, hvorfor Allerød Kommune ikke lytter til den massive folkelige modstand både lokalt og generelt i byen. Med venlig hilsen Marlene og Poul Linneberg Lillegårdvej Allerød

16 Page 1 of 1 Stinne Bjerg Fra: kommunen@alleroed.dk Sendt: 12. oktober :46 Til: O Plan og Byg Emne: VS: Indsigelse mod udkast til planstrategi 2011 Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Rød Fra: Lars Algreen-Petersen [mailto:larsap@gmail.com] Sendt: 12. oktober :04 Til: kommunen@alleroed.dk Emne: Indsigelse mod udkast til planstrategi 2011 Indsigelse mod ordlyd i udkast til planstrategi 2011 Hvad er en god dagligvare forsyning? I kommunens udkast til planstrategi 2011 kan man læse følgende under afsnittet et aktivt handels og kulturliv Ligesom lokalområderne skal sikres en god dagligvareforsyning Da udkastet sidst var til behandling i økonomiudvalget, var der et flertal for at få denne sætning ud af udkastet, og det var der en god grund til, for med denne sætning bibeholdt i den endelige planstrategi, vil der blive åbnet op for nye dagligvare butikker for hver 500 meter, som er den afstand der min. skal være mellem dagligvare butikker ifølge planloven. Hvis en investor skulle få lyst til at opføre en bygning der kan rumme en dagligvare butik, kan han med planstrategien i hånden, og en købsaftale med grundejere, henvende sig til kommunen, for at få lavet en lokalplan for området,der vil gør det muligt at opføre byggeriet, præcis som vi i øjeblikket ser i Ravnsholt området. Så jeg vil gerne opfordre politikerne til igen at overveje om denne sætning ikke helt skal udgå, eller omformuleres, af den endelige planstrategi, da jeg mener at den i sin nuværende form er alt for vag formuleret, for hvad er en god dagligvareforsyning, det kommer vel an på hvilke briller man har på når man læser planstrategien. Med venlig hilsen Lars Algreen-Petersen Gl. Lyngevej Allerød

17 Allerød Byråd Rådet for Bæredygtig Udvikling glæder sig over den visionære og gennemarbejdede Planstrategi 2011, men vi har dog nedenstående nogle kommentarer: I forbindelse med statusnotat og diskussionsoplæg vedr. Allerød Kommunes Planstrategi skrev Rådet for Bæredygtig Udvikling den 10. juni 2011 nedenstående til byrådet: Rådet finder det vigtigt at intentionerne fra Planstrategi 2007 om bæredygtig udvikling tydeliggøres i hele oplægget, og at visionen om at nærme sig CO2 neutralitet i 2030 opretholdes På Rådets møde den 12. oktober d.å. hvor vi fik gennemgået planstrategiforslaget, kunne vi ikke se, at vores diskussionsoplæg er blevet taget ind. Derfor vil vi igen bede om at visionen om, at vi skal nærme os CO2 neutralitet i 2030 bliver en hovedoverskrift for det relevante kapitel. Rådet lægger stor vægt på, at denne vision bevares, da den er ambitiøs og drivende for udviklingen i Allerød, understøtter den nye regerings politik, flot profilerer Allerød som Grøn Kommune og i øvrigt allerede én gang er vedtaget af Byrådet. Det vil være en klar svækkelse af kommunens ambition og profilering at tage den ud! Endvidere kan vi ikke se at bæredygtighedsbegrebet er blevet mainstreamet i hele strategipapiret, men kun står hvor det relaterer sig til klima eller grøn politik i almindelighed. Der bør være omtale af, hvad kommunen i øvrigt vil gøre for en bæredygtig udvikling: Grønne indkøb, miljøledelse, bæredygtigt byggeri og planlægning, reducere forurening og ressourceforbrug, samarbejde med borgere og virksomheder etc. Rådet er opmærksom på, at disse emner indgår i Green Citiesarbejdet, men der er jo ingen garanti for at kommunen fortsætter i Green Cities altid. Derfor bør disse emner indgå i kommunens strategi for bæredygtig udvikling (Agenda 21 strategi), som Planstrategien jo også skal dække. Samtidig vil vi inden den 2. november gøre opmærksom på, at rådet finder, at der mangler noget under kapitlet en klimavenlig kommune om den udtalte mangel på cykelstativer ved mange institutioner og forretninger, samt at det i lokalplanerne bør indskrives, at der skal etableres cykelstativer. Bilister sikres altid med et antal p-pladser pr. km 2. Rådet ønsker, at cyklister på samme måde sikres.

18 Derudover er det problematisk for den store strøm af cyklister, der stiller cyklen eller pendler med cyklen til København, at der er uhensigtsmæssig biltrafik på den sidste del af MD Madsensvej ned mod stationen. Rådet mener, at denne vejstrækning bør lukkes for biltrafik. Rådet ønsker, at der også her sættes fokus på fremme af sikker trafik for de bløde trafikanter. Med venlig hilsen På rådets vegne Tanja Cederholm, formand.

19

20

21

22

23

24 Allerød Rådhus Bjarkesvej Allerød Fremsendt til kommunen@alleroed.dk den 4. nov November 2011 Vedr. Planstrategi 2011 for Allerød Kommune Friluftsrådet Nordsjælland (herefter Friluftsrådet) har med interesse læst den udsendte Planstrategi 2011 for Allerød Kommune og glæder os over, at den på mange overordnede områder imødekommer Friluftsrådets ønsker til et aktivt friluftsliv for kommunens borgere. Friluftsrådet har nedenstående kommentarer og konkrete forslag til strategien. Sund og aktiv hverdag Friluftsrådet kan i høj grad tilslutte sig ideen om, at der udarbejdes en samlet strategi for hele motionsog idrætsområdet men beklager dog, at det ikke hedder motions-, idræts- og friluftsområdet. Fysisk aktivitet er afgørende i forebyggelsessammenhæng, men faktisk viser alle undersøgelser, at alene ophold i grønne områder har en stressreducerende virkning ved påvirkning af puls, blodtryk og muskelspændinger. Den gode ind ydelse kan også ses ved positiv ind ydelse på motoriske evner, modstandsdygtighed mod sygdomme, knogleskørhed, justering af det indre ur og forbedring af søvnkvaliteten. Friluftsrådet ønsker, at mulighederne for friluftsliv indtænkes i en bredere sammenhæng. Der bør afsættes midler til både motions- og friluftsfaciliteter som grønne områder, naturlegeplaser, borde/bænke, bålpladser, osv, hver gang der planlægges for nye fritids- eller boligområder. Friluftsrådet bidrager gerne med viden om behov i lokalområdet på dette punkt. Et aktivt handels- og kulturliv - Kløverstier Friluftsrådet ser med glæde, at der er planer om at synliggøre stisystemer til kulturhistoriske og naturoplevelser i kommunen. Kombination af motion og kultur kan for eksempel gennemføres med etablering af Kløverstier, der består af 4 stiruter af forskellig fast længde (2½, 5, 7½ og min. 10 km) med samme udgangspunkt. Dette kunne i Allerød være stationen eller "Øen". j:\word\kredsrep\kredsene\kreds 19-nordsjælland\breve\planstrategi allerød 2011.docx

25 Kløverstikonceptet er netop udviklet i et samarbejde mellem Friluftsrådet, DGI, DIF, Dansk Firmaidrætsforbund og 10 pilotkommuner, som indviede landets første Kløverstier på Skolernes Motionsdag den 14. oktober. Kløverstierne skal sikre lokale borgere og besøgendes mulighed for at kombinere motion og frisk luft med natur- og kulturoplevelser. Projektets ambition er etablering af minimum 1 Kløversti á 4 ruter i hver kommune i landet, og der ydes et økonomisk tilskud til stierne til alle kommuner. Kløverstierne skal etableres på de eksisterende veje og stier og sammenkæde eksisterende oplevelses- og aktivitetsmuligheder. Disse oplevelsesmuligheder formidles via foldere, skilte og mobiltelefon. Et oplagt interesseområde at formidle på denne nye måde kunne være Teglværket, som i øvrigt ønskes mere synliggjort. En del af Kløverstikonceptet bygger på borger- og foreningsinddragelse. Hvis eksempelvis ældrecentre eller skoler of institutioner inddrages i planlægningen af Kløverstier, vil stiruterne kunne tilgodese kommunens ældste borgeres behov for at kunne gå en kort tur og få nogle gode oplevelser undervejs eller skoleklassers behov for at komme ud og lære noget i det fri. Kløverstier kan med fordel anlægges som temastier, der for eksempel fokuserer på natur eller historie. Læs mere om Kløverstier på eller ring til projektleder Johanne Leth Nielsen, Friluftsrådet sekretariat på tlf Vi vil i denne sammenhæng også gøre opmærksom på, at Dansk Vandrelaug har etableret en vandrerute (til dels cykelrute) mellem Helsingør og Roskilde med forbindelse til det internationale vandrerute netværk. Ruten, kaldet Nordsjællandsruten, går igennem Allerød Kommune. Den er endnu ikke afmærket, men findes på Der arbejdes i øjeblikket på en afmærkning, som man ønsker at indgå i et samarbejde med kommunen om. Aktiv i storbyregionen Friluftsrådet kan fuldt ud tilslutte sig, at der arbejdes på en opgradering af Høvelte trinbræt til en egentlig station, idet den også kunne blive et godt udgangspunkt for ture i de nærliggende naturområder som Sønderskov og Kattehaleområdet. Bedre faciliteter på Allerød Station ville også være et stort plus for alle, der vil undgå at bruge bil til og fra arbejde og fritidsaktiviteter. Af hensyn til sidstnævnte bør ventefaciliteterne også være tilgængelige om aftenen og i weekenderne. Friluftsrådet beklager, at der på nuværende tidspunkt ikke afsat midler til dette formål. Lynge Grusgrav er et område, som vi ser frem til, at der kommer en afklaring på, så arbejdet med etablering af natur- og fritidsområdet kan påbegyndes. Friluftsrådet vil gerne involveres i planlægningen af Side 2 J:\WORD\KREDSREP\KREDSENE\Kreds 19-Nordsjælland\Breve\Planstrategi Allerød 2011.docx

26 dette, har mange idéer at bidrage med og god erfaring med rekreativ anvendelse af tidligere graveområder. Friluftsrådet mener, at naturen skal kunne opleves til fods eller på cykel og støtter derfor kommunens arbejde på at forbedre adgangen. Dette indbefatter også opmærksomhed på at stier og markveje ikke nedlægges, forsvinder eller afspærres. Da ridning er en populær idrætsform i Allerød Kommune gælder det også om at sikre, at adgangen for ryttere til naturområder bevares. Det står yderligere særdeles højt på Friluftsrådets ønskeseddel, at der etableres en stiforbindelse rundt om Sjælsø. I den vestlige ende dog trukket så meget væk fra søen, at fuglelivet ikke generes. Friluftsrådet er glade for den fokus der er på udvikling af cykelstinettet i kommunen, og ønsker at også kommunens landeveje med tiden suppleres med cykelstier for at arbejde for miljøvenlig og sikker færdsel - også for beboerne i landområderne. "Stier - inspiration til planlægning og forvaltning" I april 2011 udgav Friluftsrådet en publikation fyldt med gode råd om stiplanlægning. Vi vil anbefale kommunen at anvende hæftet i forbindelse med planlægning og forvaltning af stier. Den kan fås gratis ved henvendelse til cli@friluftsraadet.dk eller downloades som pdf her. Den indeholder gode råd til både kommuner og frivillige, som ønsker at arbejde for flere og bedre rekreative stier og faciliteter i tilknytning til stier. En klimavenlig kommune Friluftsrådet ser som sagt med glæde, at byrådet vil prioritere forholdene for cyklisterne ved at udbygge og prioritere vedligeholdelse af stisystemerne. I forbindelse med Klimatilpasningsafsnittet er der tanker om håndtering af regnvand på terræn, herunder muligheden for at genetablere Kollerød Sø som vådområde. Friluftsrådet Nordsjælland kan helt tilslutte sig disse tanker, idet vi selvfølgelig håber og forventer, at der samtidig vil blive sikret stiforbindelser, så vådområderne bliver tilgængelige for naturinteresserede borgere. Friluftsrådet opfordrer i øvrigt kommunen til at indtænke mulighederne for friluftsliv i løsningerne for håndtering af overfladevand. Der kan for eksempel etableres løsninger, hvor naturformidling og undervisning integreres, så skolebørn kan få øget deres viden, om hvordan vand "opfører sig". Matematik, fysik og naturfagsundervisning kan meget vel flyttes uden for en gang imellem, og studiet af vandets cirkulation kan mange nye færdigheder læres. Der kan også eksempelvis etableres flere grønne områder som er "blå" ved kraftig nedbør - eller skøjteområder om vinteren. Side 3 J:\WORD\KREDSREP\KREDSENE\Kreds 19-Nordsjælland\Breve\Planstrategi Allerød 2011.docx

27 Når der planlægges for nye boligområder, for eksempel i Blovstrød, opfordrer Friluftsrådet til, at der fra starten indtænkes tilstrækkeligt med grønne områder til afledning af nedbør og især til friluftsliv for alle i alle aldre, hvilket det er glædeligt allerede er en del af kommunens intentioner. Byggeriet må ikke blive så tæt, at alle mellemrum mellem bygningerne ender som parkeringsplads. Hver bolig i et tæt byggeri bør medfølges af et passende grønt areal. En grønnere kommune Friluftsrådet kan også fuldt ud tilslutte sig kommunens planer om at etablere nye skove, vådområder og bræmmer langs vandløb, så de kan fungere som trædesten for dyr og planter. I den forbindelse vil vi påpege, at der i den udstrækning, det er foreneligt med ønsket om biologisk mangfoldighed, også bør indtænkes stier og udkigsposter til inspiration for udflugter i naturen for såvel børn som voksne og ældre naturinteresserede og motionister. I forbindelse med planerne om nyetablering af naturområder vil vi også lige erindre om, at planer for pleje af de allerede eksisterende områder ligeledes er et væsentligt fokusområde. De meget bynære skove og andre naturområder i Allerød er i afgørende grad med til at gøre kommunen attraktiv, og Friluftsrådet håber, at kommunen vil gøre en aktiv indsats for at bevare disse områder, der udgør grundlaget for mange borgeres hverdagsfriluftsliv - det friluftsliv der er så afgørende for sundheden og livskvaliteten. Der er her man går en tur med hunden, løber en tur om aftenen eller oplever årstidernes skiften med sine børn. Disse områder bør blandt andet også inddrages, når der gøres indsatser for at mindske trafikstøj. Grønne mærkningsordninger I forbindelse med ønsket om at gøre Allerød Kommune endnu grønnere vil vi påpege de muligheder for langsigtede virkninger for miljøet, der ligger i at uddanne børnene i miljøproblematikker, som det sker i projekter som Grøn Skole og Grønne Spirer (mærkningsordninger for skoler der gør en indsats for miljøundervisning). Kun få af kommunens institutioner er i dag med i disse projekter, og vi efterspørger derfor højere ambitioner inden for dette felt, hvilket også kan være med til at "brande" kommunen som en attraktiv bosætningskommune. Læs meget mere på og Til slut er det vort håb, at der udarbejdes detaljerede naturforvaltningsplaner og på baggrund af disse gøres en helhedsorienteret indsats for både vandmiljø, natur, geologi, landskab, kulturmiljø, friluftsliv og offentlig adgang. Side 4 J:\WORD\KREDSREP\KREDSENE\Kreds 19-Nordsjælland\Breve\Planstrategi Allerød 2011.docx

28 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Friluftsrådet vil også gerne afslutningsvis gøre opmærksom på muligheden for at opnå tilskud til friluftsfaciliteter gennem Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv. Der kan for eksempel søges til naturformidlingsfaciliteter - måske langs en Kløversti eller lignende. Med venlig hilsen Poul Erik Pedersen Kredsformand Friluftsrådet Nordsjælland Side 5 J:\WORD\KREDSREP\KREDSENE\Kreds 19-Nordsjælland\Breve\Planstrategi Allerød 2011.docx

29 Page 1 of 1 Stinne Bjerg Fra: kommunen@alleroed.dk Sendt: 2. november :06 Til: O Plan og Byg Emne: VS: bemærkninger til Planstrategi 2011 Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Rød Vedhæftede filer: Indlæg vedrørende planstrategi 2011,2.doc Fra: Steen Andersen [mailto:san@privat.dk] Sendt: 2. november :42 Til: kommunen@alleroed.dk Emne: bemærkninger til Planstrategi 2011 Til Allerød Kommune Hermed følger mine bemærkninger om geologi til Planstrategi Med min baggrund er jeg næppe et sandhedsvide. Men som jeg fremhævede på borgermødet, så tror jeg nu på, at en udnyttelse af kommunens geologiske potentiale og en stærkere vægtning af kommunens geologiske mangfoldighed kan give En mere spændende og interessant by at bo og leve i og at besøge som turist og et bidrag til kommunens identitet, som man så ihærdigt efterspørger og - måske ligefrem - et brand, der kan kendetegne Allerød Kommune overfor omverdenen Med venlig hilsen Steen Andersen Melchiorsvej Allerød

30 Til Allerød Kommune Bemærkninger til Planstrategi 2011 om geologisk mangfoldighed Disse bemærkninger til Allerød Kommunes Strategiplan 2011 omhandler kommunens geologiske mangfoldighed, som efter min mening fortjener i højere grad at blive inddraget i kommunens fremtidige udvikling eller omvendt sagt: Allerød Kommune bør fremover på mange måder drage nytte af det store potentiale, som kommunen besidder i sine landskaber, sin råstofgeologiske historie og andre sider af kommunens geologiske struktur. I regionplan 2009 fik geologien en flyvende start, og der blev lagt op til beskyttelse og information om geologien på en lang række lokaliteter i det åbne land. I fortsættelse heraf foreslår jeg, at byrådet via planstrategi 2011 tager initiativ til, at den geologiske mangfoldig inddrages i et langt bredere udsnit af kommunens aktiviteter. Rent konkret vil jeg først og fremmest anbefale, at byrådet C:\Documents and Settings\stbj\Lokale indstillinger\temp\tri6132\ _v1_indlæg vedrørende planstrategi 2011.DOC

31 beslutter at udarbejde en handlingsplan for arbejdet med kommunens geologiske mangfoldighed. Det kan eksempelvis ske som et nyt punkt i afsnittet Et aktivt handels og kulturliv. Efterfølgende vil jeg kommentere en række enkeltpunkter i Planstrategien. Disse forslag er nærmere beskrevet og begrundet i det følgende. Allerød Kommunes geologiske mangfoldighed Allerød kommunes geologiske potentiale ligger som omtalt først og fremmest i kommunens karakteristiske landskabstyper og i udnyttelsen af råstofferne, som har været motor bag kommunens udvikling i århundreder. Hertil kommer forskellige enkeltstående træk, vel nok først og fremmest at Allerød Teglværks lergrav (nu i Furesø Kommune) har gjort navnet Allerød internationalt kendt som en varmetid i istidens slutning. Landskaberne Allerød Kommune besidder en række karakteristiske landskaber, som det kan ses af terrænmodellen: A: Attemose Skrænt DR: St. Dyrehave randmoræne DØ: Dødislandskab IB: Issøfladbakke, Blovstrød IL: do, Lynge IO: do, Olden MF: Moræneflade N: Nymølle R: St. Rosenbusk T: Tunneldallandskab Tunneldalssystemet omkring Bastrup og Bure Sø, Kedelsø og Langesø er kerneområder i det Nationale Geologiske Interesseområde. Det store antal issøfladbakker er iøjnefaldende landskabselementer, som især i Lynge området er fint eksponerede. Kommunens fladbakker er klassiske lokaliteter i den geologiske udforskning og litteratur, og bakken med golfbanen i Vassingrød Old er et typeeksempel. Disse landskaber er omgivet af et karakteristisk morænelandskab, der veksler mellem morænefladen ved Kollerød, det småbakkede landskab præget af afsmeltende dødis f. eks. øst for Lynge og det stærkt kuperede, udprægede dødislandskab i kommunens sydøstlige dele. Andre geologisk værdifulde landskaber finder vi i moseområderne som f.eks. Allerød Sø og vestenden af Sjælsø. Disse landskaber er blandt andet karakteriseret ved tydeligt nordsydgående dalgange, hvis oprindelse fortaber sig i det dunkle. C:\Documents and Settings\stbj\Lokale indstillinger\temp\tri6132\ _v1_indlæg vedrørende planstrategi 2011.DOC

32 I randen af Allerød Kommune, men i Hillerød Kommune, ses desuden to landskaber, som må inddrages i en omtale af Allerøds geologiske udvikling: Den storslåede randmoræne i St. Dyrehave og den ejendommelige retlinede Attemoseskrænt fra Lille Sverige til Nørre Herlev. Karakteristisk for alle de nævnte landskabstyper er, at de fremstår tydeligt og klart i landskabet, og at de har en tilblivelseshistorie i istidens landskab, som i første tilnærmelse er simpel at forstå og formidle. Kommunens landskaber er derfor gode at gå til inden for undervisning og for den, der vil lære sin egn at kende. Også i forbindelse med udflugter for den almindelige turist og ekskursioner for den særligt geologisk interesserede ligger her oplagte muligheder ikke mindst hvis der kobles til områdets råstofmæssige historie som omtalt nedenfor. Selv om landskabernes tilblivelse således i hovedsagen synes lette at forstå og forklare, så viser det sig, at når man graver et spadestik dybere så rummer de alle en lang række træk, som på ingen måde kan forklares ud fra de gældende teorier. F. eks. udspiller der sig netop nu blandt fagfolk en heftig og fundamental diskussion om dannelsen af tunneldalsystemet, og tilblivelsen af Attemoseskrænten er praktisk talt uden forklaring. Der er således baggrund for en fornyet forskningsindsats i kommunens mest karakteristiske landskabstyper, og selv om denne vil udgå fra fagmiljøet, så vil den være velegnet til at illustrere, hvorledes observationer og viden spiller sammen i den naturhistoriske videnskabelse. Dette burde kunne udnyttes i f. eks. gymnasiet og de større klasser, som kunne følge og måske ligefrem tage del i processen. Råstofudnyttelsen Råstofgravningen med de tilknyttede håndværk og industri har gennem tiden og op til i dag spillet en dominerende rolle i kommunen, og rundt om i kommunen ser man sporene efter både den intensive gravning og de øvrige aktiviteter, som råstofudnyttelsen har ført med sig i form af efterbehandlede råstofgrave, bygninger og bystruktur, tipvognsspor m.v. Råstofindvindingen har været helt afgørende for Nymølle. Først i form af kalkindvinding langs Mølleåens skrænter, og indtil åbningen af Faxe Kalkbrud var kalken fra Terkelskov den dominerende leverandør til hovedstadsområdet. Senere kom teglbrænding til, og i løbet af 1900-tallet i stigende grad grusindvindingen, som efter 2 verdenskrig kom til at omstrukturere hele området med etableringen af Bjerget over de store, vandfyldte grave. Som energikilde drev Mølleåen først Hestetangs Vandmølle, og senere tog vindkraften over med den nye mølle, som har givet bebyggelsen navn. Ønsket om let transport af gruset førte bl. a. til banen mellem Nymølle og Allerød og var også medvirkende ved åbningen af Slangerupbanen. Det var endog omkring år 1900 på tale at udgrave Mølleåen mellem Farum og Nymølle til en kanal beregnet for sejlads med dampbåd af grus til København. En betydelig indvinding af grus er ligeledes foregået omkring Uggeløse i hvad der nu viser sig at være en åsbakke i fortsættelse af Strø Bjerge. Indvindingen fortsætter i dag ved Store Rosenbusk i store grave delvis under vandspejlet. Indvindingen af teglværksler foregik i mindre skala, men til gengæld spredt over kommunen, hvor det især var de store issøbakker, der måtte holde for. Størst var de to nærliggende Allerød og Blovstrød teglværker, der i starten udnyttede den mellemliggende issøbakke, og siden udvidede aktiviteterne ned mod Tivoli og Vassingrød Old. Også i Solevad og de øvrige issøbakker nord for Lynge og i Kollerød var der intensiv gravning, hvorfra leret blev anvendt i Hammersholt Teglværk. Den nyåbnede grav nord for Lynge fortsætter denne tradition og leverer ler til Pedershvile Teglværk ved Anisse. Udover disse større teglværker har der lejlighedsvis også eksisteret bondeteglværker forskellige steder i kommunen. C:\Documents and Settings\stbj\Lokale indstillinger\temp\tri6132\ _v1_indlæg vedrørende planstrategi 2011.DOC

33 Miljøet med bygninger og lerbakkens udhulede tand omkring teglværket i Blovstrød er stadig fint bevaret med Blovstrødbanen som en spændende ny aktivitet. De talrige, gode lerforekomster gav ligeledes ophav til en betydelig pottemagerindustri på adskillige lokaliteter omkring Lillerød By. Alle fra min generation har sikkert drukket te af Pottemagerstuens keramikkrus. Tørvegravning har fundet sted overalt, hvor mulighed gav sig, som det har været tilfældet overalt i landet. Udnyttelsen af de geologiske råstoffer har dermed været en så vigtig del af Allerød Kommunes liv og historie, at skulle man fremhæve en enkelt fællesnævner for kommunen, så måtte det blive netop råstofudnyttelsen. Mange spor står tilbage efter denne virksomhed i form af råstofgrave, bygninger, tipvognstraceer gennem landskabet m.v., og disse spor burde kombineres med råstofprodukternes brug i Pottemagerstuens lerkrus, i Nexøs huse opført i mursten fra Blovstrød efter russernes bombardement, i de mange bygværker i København oprørt med råstoffer fra Nymølle til den store fortælling om råstofferne i Allerød. Det er i øvrigt karakteristisk, at råstofgravene efter gravningens afslutning som oftest omdannes til eftertragtede rekreative områder og naturområder, og de efterbehandlede råstofgrave udgør dermed en værdifuld afslutning på råstofindvindingens historie. I råstofgravene har man gennem efterbehandlingen de bedste muligheder for at udforme de terrænformer og jordbundstyper, som man har brug for til at skabe en varieret natur eller de ønskede rekreative forhold. Og da økonomien tilmed ofte så nogenlunde er dækket ind gennem indvindingen, bliver det praktisk muligt at få en løsning i stand Dette forhold understreger i øvrigt behovet for, at gravetilladelser til råstof indvinding udstedes i områder, hvor det af hensyn til anden planlægning er mest hensigtsmæssigt. Det kan f. eks. være fordi man her direkte ønsker en efterbehandlet grav, eller fordi man derved kan friholde andre områder. Som et eksempel har jeg i min kommentar peget på, at man bør indvinde gruset i krydset mellem Nymøllevej og Hillerødmotorvejen inden eller i takt med at virksomhederne etablerer sig. Bæredygtig natur = Biologisk mangfoldighed + geologisk mangfoldighed. Udover de nævnte tilgange til Allerøds geologi vil jeg gerne fremhæve en mere principiel opfattelse af geologiens placering. Når man gennem planlægningen tilstræber en grøn natur og bæredygtig udvikling, må denne fremstå som summen af den geologiske og den biologiske mangfoldighed, hvortil kommer det kulturelle islæt. Den geologiske og den biologiske mangfoldighed er ofte snævert sammenbundne, og i varetagelsen af naturen må der tages højde for begge. Den geologiske tilgang overses imidlertid ofte i praksis, og derfor har Nordisk Ministerråd da også udsendt en rapport og anbefaling om geologisk mangfoldighed. Konkrete forslag til Planstrategi 2011 I de kommende afsnit følger jeg op med en række konkrete bemærkninger om geologiens implementering i Planstrategi Mit første og overordnede forslag er, at byrådet udarbejder en handlingsplan, der udpeger de områder og beskriver de tiltag, hvormed Allerød kommune fremover vil fremme hensynet til den geologiske mangfoldighed. Oprettelsen af handlingsplanen kan antagelig bedst indplaceres i planstrategien som et punkt i afsnittet Et aktivt handels- og kulturliv Udover dette overordnede forslag vil jeg yderligere kommentere en række enkeltpunkter i planstrategien. De følger hermed i den rækkefølge, de optræder i strategiforslaget. C:\Documents and Settings\stbj\Lokale indstillinger\temp\tri6132\ _v1_indlæg vedrørende planstrategi 2011.DOC

34 En sund og aktiv hverdag Geologi vil være en oplagt aktivitet indenfor den ½ km zone omkring skolerne, som er foreslået som punkt 3 i dette afsnit. Som eksempler på geologiske emner, der kan nås indenfor zonerne, kan nævnes f. eks. landskaberne (Ravnsholt og Lynge), ler til modellering (Lynge), sten og bjergarter (Skovvang, sten foran Netto og i brolægningen). Det vil i øvrigt i undervisningen være nærliggende at se på geologien i en større del af skolernes nærområder. I nærheden af alle kommunens skoler er der muligheder for, at eleverne kan arbejde med og løse opgaver i forbindelse med landskabet, sten og jord, grundvand og søer m.m.m. Undervisningsforløb og materiale skal givetvis i den forbindelse udarbejdes i samarbejde med skolerne. Et attraktivt sted at bo. Det geologiske baggrundsmiljø med terræn, jordarter m.v. bør inddrages i udformningen af bomiljøet, som derved kan tilføjes ekstra æstetiske kvaliteter og øget autencitet. Tilsvarende kan træk fra råstofudnyttelsen bruges både direkte som formgiver og som inspirationskilde ved udformningen af bebyggelsen. Eksempelvis kunne man i Ny Blovstrød (= Blovstrød Teglværksby) tænke i baner, hvor f. eks. stierne blev belagt med hårdtbrændte tegl (som i bebyggelser ved Nivå gamle teglværk), husene blev teglhængte eller indgangsportaler opmuret ved indgangene til bebyggelsen. Lerbakkens hule tand med de gamle lergrave burde ligeledes finde en konstruktiv anvendelse med association til teglværket. Et aktivt handels- og kulturliv. Under denne overskrift vil det som ovenfor nævnt være hensigtsmæssigt som et punkt 11 at tilføje byrådets hensigt om at udarbejde en handlingsplan for geologi med henblik på at inddrage og synliggøre den geologiske mangfoldighed bredt i kommunen og at beskrive og informere om mangfoldigheden overfor kommunens beboere, turister og særligt geologisk interesserede. Den omtalte udarbejdelse af undervisningsmateriale ligger i umiddelbar forlængelse heraf. Stisystemerne til kulturhistoriske og naturmæssige lokaliteter, punkt 9, kan oplagt placeres langs gamle traceer som f. eks. tipvognsspor (eksempelvis Allerød - Vassingrød Old, Lynge Hammersholt) eller Frederik II s kanal, som ledte vand fra Allerød Sø over Kollerød og Hammersholt til Slotssøen (Kollerød Lillerød). Etablering af et (teglværks-?) museum i Blovstrød Teglværk, punkt 10, er en fremragende ide, som også vil styrke Ny Blovstrøds identitet. Den gamle ringovn i Nivå fungerer allerede som udgangspunkt for formidling, men fokus vil antagelig være forskelligt de to steder. Andre velegnede, større informationssteder om bl.a. geologi og råstofindvinding er Nymølle (stort set alle aspekter af råstofgeologi, -indvinding og -udnyttelse, byudvikling, efterbehandling og udnyttelse af udtjente råstofgrave, indvandring af natur o.s.v.), St. Rosenbusk (åsen Strø Bjerge, arealkonflikter, overgangen fra grusgrav til naturområde) Kollerød Lergrav (lergravning og opkomsten af et vådområde, Frederik II s kanal). Aktiv i storbyregionen Det bør tilføjes, at udbygningen af området til transport og distributionsvirksomheder, punkt 2, bør planlægges og etapedeles på en sådan måde, at arealerne kan tømmes for råstoffer førend og i takt med at konstruktionerne etableres. Derved sikres, at de eksisterende råstoffer udnyttes, at der er råstoffer til rådighed til konstruktionerne, og at andre arealer kan friholdes for gravning. Udlægning og åbning af nye graveområder skal ske i samarbejde med regionen. C:\Documents and Settings\stbj\Lokale indstillinger\temp\tri6132\ _v1_indlæg vedrørende planstrategi 2011.DOC