Retssager i psykiatrien

Transkript

1 Retssager i psykiatrien Årsrapport Udgivet september 2011 af Ulla Wernberg-Møller, juridisk specialkonsulent i Psykiatri- og Socialstaben, Region Syddanmark.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Definition af retssager i psykiatrien Status over retssagerne Byretssager Landsretssager Læring Det Psykiatriske Patientklagenævn: Fokuspunkter og anbefalinger: Bilag 1: Bilag fra Det Psykiatriske Patientklagenævns Årsberetning 2010 om dokumentationskrav. Bilag 2: Eksempel på lægeerklæring til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Bilag 3: "Vejledning i udarbejdelse af retspsykiatriske erklæringer i sager vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og anden tvang i psykiatrien, som forelægges Retslægerådet" - 2 -

3 1. Indledning I maj 2010 besluttede psykiatriledelsen i Region Syddanmark, at juristen i Psykiatriog Socialstaben fremover skal føre alle retssager i psykiatrien vedrørende administrativ frihedsberøvelse. Tidligere var praksis, at de fleste afdelinger betalte advokatfirmaer for at føre sagerne for sig. På en enkelt afdeling var det administrativt personale, der førte sagerne, og på en anden afdeling var det den relevante overlæge. Formålene med at centralisere retssagerne under juridisk funktion er: at sikre at sagerne føres af en juridisk uddannet medarbejder at sikre en intern opsamling og læring af retssager i psykiatrien og at spare afdelingerne penge til advokatsalær Efter behov kan Psykiatri- og Socialstaben få juridisk bistand af Regionssekretariatet. Det gælder eksempelvis i sager om erstatninger. Denne årsrapport er den første af sin art, og formålet er at sikre erfaringsopsamling og læring i forbindelse med anke af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelser om administrativ frihedsberøvelse. Rapporten indeholder derfor en oversigt over de førte retssager, ligesom hovedkonklusionerne i Det Psykiatriske Patientklagenævns årsberetninger for 2009 og 2010 inddrages. Det resulterer i en række anbefalinger til, hvordan afdelingerne kan forbedre procedurerne i forbindelse med administrativ frihedsberøvelse. I slutningen af rapporten er der vedlagt 3 bilag i form af en beskrivelse af dokumentationskrav i forbindelse med sagsoplysning til Det Psykiatriske Patientklagenævn, et eksempel på en lægeerklæring, der opfylder kravene til dokumentationen i forbindelse med nævns- og domstolsbehandlingen, samt Retslægerådets anbefaling til udformning af lægeerklæringer. Formålet med bilagene er at styrke dokumentationen af grundlaget for anvendelsen af tvang i psykiatrien. Årsrapporten vil efter godkendelse i Psykiatriens Ledelse blive offentliggjort på intranettet og sendt rundt til alle afdelingsledelser

4 2. Definition af retssager i psykiatrien I henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (Psykiatriloven), kan en patient eller dennes patientrådgiver klage over enhver form for tvang. Alle klager over tvang i psykiatrien behandles i Det Psykiatriske Patientklagenævn, som hører under Statsforvaltningen. Psykiatriloven angiver 2 hovedkategorier af tvang: Tvangsbehandling Administrativ frihedsberøvelse Hvis en patient ikke får fuldstændigt medhold i sin klage ved Det Psykiatriske Patientklagenævn, kan han/hun anke afgørelsen til enten domstolene eller til Det Psykiatriske Ankenævn. Det er typen af tvang, der fastsætter hvilken af de to instanser, der er ankemyndighed i den konkrete sag. I sager om tvangsbehandling er ankemyndigheden Det Psykiatriske Ankenævn, mens klager vedrørende administrativ frihedsberøvelse skal behandles i byretten. Denne rapport omhandler udelukkende ankesagerne for byretten, dvs. anke over afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn vedrørende administrativ frihedsberøvelse. Selvom det formelt er Det Psykiatriske Patientklagenævn, der på vegne af patienten indbringer sin egen afgørelse for retten, så er det Psykiatrien i Region Syddanmark, der skal sørge for bevisførelsen. Det betyder, at Det Psykiatriske Patientklagenævn ikke deltager i hverken sagsoplysningen eller i retsmøderne. I stedet er det juristen fra Psykiatri- og Socialstaben, der sørger for forberedelse af sagen, udarbejdelse af eventuelle processkrifter, indkaldelse af relevante vidner og føring af sagen i retten. Det er byretterne i henholdsvis Svendborg, Odense, Kolding, Sønderborg og Esbjerg der dækker Region Syddanmarks geografiske område. Herudover har der været enkelte ankesager i Vestre- og Østre Landsret i henholdsvis Viborg og København

5 Domstolene har kompetence til at prøve både det materielle og formelle grundlag for frihedsberøvelsen. Udover selve tvangsindlæggelsen bliver også tvangstilbageholdelse, tvangsfiksering og tvungen opfølgning (samt tilbageførsel, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering og aflåsning af døre) behandlet af domstolene. Retspraksis viser, at domstolene tager stilling til kriterier som sindssygdom og farlighed, når frihedsberøvelse er betinget heraf, til trods for at disse kriterier primært beror på lægefaglige vurderinger. De formelle rammer for en frihedsberøvelse bliver også prøvet, f.eks. om der er foretaget efterprøvning af frihedsberøvelsen, om tvangsprotokollerne er korrekt udfyldt mv. 3. Status over retssagerne Datagrundlaget for denne rapport er retssager i perioden 1. juli juni Det er kun færdigbehandlede retssager, der medtages. Det vil sige sager, hvori der er afsagt dom. Der er på tidspunktet for rapportens udfærdigelse en del aktive sager, der afventer eksempelvis udtalelse fra Retslægerådet eller et afsluttende retsmøde. Disse vil indgå i årsrapporten for Da enkelte afdelinger fortsat anvendte advokatfirmaer i starten af ovennævnte periode - enten på grund af uafsluttede sager eller manglende viden om den nye procedure - vil det samlede antal på årsbasis ikke være helt retvisende. Enkelte patienter har i perioden klaget flere gange over forskellige perioder med tvang og også anket videre til landsretten. Af denne årsag er klagerne ikke opgjort ift. antallet af patienter men ud fra hver enkelt sag

6 3.1. Byretssager Nedenfor ses en opgørelse over de sager om administrativ frihedsberøvelse, som er anket fra det Psykiatriske Patientklagenævn. Antal sager, indbragt for byretten 1 : 21 Antal frafaldne sager: 3 Antal afsagte domme: 18 Antal indbragte sager, fordelt på afdelinger: - Odense: 7 - Kolding: 5 - Svendborg: 5 - Esbjerg: 2 - Sønderborg: 2 De 18 afsagte domme fordeler sig således: Antal sager hvori den påklagede tvang er kendt lovlig: 16 Antal sager hvori den påklagede tvang er kendt ulovlig: 2 Ud af de 16 sager, hvor den administrative frihedsberøvelse blev kendt lovlig, påtalte byretten i fem af sagerne, at der var formelle fejl i forbindelse med tvangsanvendelsen. Som det fremgår af nedenstående eksempler var de formelle fejl dog ikke så graverende, at den påklagede tvang blev kendt ulovlig. Eksempler på byrettens påtale af formelle fejl i forbindelse med tvangsanvendelsen: Eksempel 1: Der var klaget over tvangstilbageholdelse. 10 dages efterprøvelsen blev først foretaget 13 dage efter tvangstilbageholdelsens iværksættelse, dvs. 3 dage for sent. 1 Tal fra Det Psykiatriske Patientklagenævn viser, at antallet af retssager i årene 2008, 2009 og 2010 var på henholdsvis 31, 24 og 22. Tallene fra Det Psykiatriske Patientklagenævn inkluderer også frafaldne sager

7 Fejlen blev påtalt, men det blev vurderet at denne formelle fejl ikke var så vægtig, at frihedsberøvelsen skulle kendes ulovlig. Eksempel 2: Der var klaget over tvangstilbageholdelse. Det Psykiatriske Patientklagenævn havde i 1. instans kendt frihedsberøvelsen ulovlig i dele af perioden, fordi der to gange var foretaget for sen efterprøvelse (hhv. 1. dag og 2 dage forsinket). Byretten fandt dog, at de formelle fejl ikke kunne føre til, at frihedsberøvelsen var ulovlig, hverken helt eller delvist. Eksempel 3: Klage over tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Det var ikke tilstrækkeligt dokumenteret i lægejournalen, om og i hvilket omfang der var foretaget samtale ved overlæge i forbindelse med revurdering af fortsat opretholdelse af tvang. Det var beskrevet i tvangsprotokollen, men kunne ikke underbygges af journalen. Det blev påtalt, men førte ikke til at frihedsberøvelsen i perioden var ulovlig. (Østre Landsret har senere i juli 2011 omstødt denne afgørelse). Eksempel 4: Klage over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tvangsfiksering med bælte og hånd- og fodremme. Klagen blev forelagt Retslægerådet. Afdelingens personale havde misforstået, hvornår efterprøvelse skal ske (3, 10, 20 og 30 dage efter datoen for frihedsberøvelsens iværksættelse), og foretog dem derfor for sent. 48-timers efterprøvelsen blev endvidere foretaget af en læge, der ikke var færdiguddannet som speciallæge, hvilket er et krav iht. Psykiatrilovens 21. Fejlene blev påtalt, men ikke vurderet som store nok til, at frihedsberøvelsen blev kendt ulovlig. Det har i den pågældende sag utvivlsomt haft betydning, at patienten var meget farlig, og at det i øvrigt var veldokumenteret i journalen, at man dagligt havde kontakt med pågældende. Retslægerådet vurderede i sin udtalelse endvidere, at de materielle kriterier for frihedsberøvelsen havde været til stede

8 Beskrivelse af de 2 sager, hvor frihedsberøvelsen blev dømt ulovlig som følge af formelle fejl: Eksempel 1: Klage over tvangsfiksering med bælte, hånd- og fodremme. Byretten fandt, i modsætning til Det Psykiatriske Patientklagenævn, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret at mindste middel princippet var opfyldt i forbindelse med tvangsfikseringen. I journalen var det noteret, at der var gjort forsøg på skærmning forud for tvangsfikseringen, men det var ikke grundigt beskrevet. Det var heller ikke beskrevet, at patienten var til skade for sig selv eller andre, hvilket er et krav for anvendelse af tvangsfiksering. Eksempel 2: Klage over tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Byretten fandt, at der var manglende dokumentation for skriftlig underretning til patienten om tvang. Der var endvidere ikke ført bevis for, at det var en overlæge, der traf beslutning om tvangen. Disse formelle mangler blev vurderet så vægtige, at de omstødte afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn og kendte hele frihedsberøvelsen for ulovlig Landsretssager Både patienter og psykiatrien kan anke en byretsdom om administrativ frihedsberøvelse videre til landsretten, hvis der ikke er givet medhold i byretten. I de 2 sager, hvor byretten har kendt tvangen ulovlig, har juristen i Psykiatri- og Socialstaben dog besluttet ikke at anke videre, idet de formelle mangler i disse sager har været så omfattende, at det forventeligt ville føre til samme resultat i landsretten. Samtidig er det i overensstemmelse med psykiatriens værdier, at vi tager et ansvar for de fejl, vi begår overfor vores patienter. Nedenfor ses en opgørelse over de sager om administrativ frihedsberøvelse, som er anket fra byretten til landsretten: - 8 -

9 Antal sager indbragt for landsretten: 3 Antal afsagte domme: 2 Antal frafaldne sager: 1 Antal sager hvori den påklagede tvang er kendt lovlig: 1 Antal sager hvori den påklagede tvang er kendt ulovlig: 1 Beskrivelse af de to sager i landsretten hvor der er afsagt dom: Eksempel 1 Klage over tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Der var givet medhold i både Det Psykiatriske Patientklagenævn og i byretten. Der var ingen formelle mangler og det materielle grundlag fandtes at være til stede, hvorfor landsretten gav Psykiatrien fuldt medhold. Eksempel 2: Klage over tvangstilbageholdelse. Der var givet medhold i både Det Psykiatriske Patientklagenævn og i byretten, dog med påtale af for sen efterprøvelse (med henholdsvis 1 og 2 dages forsinkelse). Landsretten fandt, at den formelle mangel medførte, at tvangstilbageholdelsen var ulovlig i det tidsrum, hvor der var foretaget for sen efterprøvelse. Dette stemmer med retspraksis fra landsretten i øvrigt, idet landsretten i modsætning til byretten har anlagt en meget streng praksis ved formelle mangler. 4. Læring Der har altid været læring af retssager i psykiatrien. Den enkelte afdeling har taget viden med tilbage, og i de fleste tilfælde er der blevet rettet op på uhensigtsmæssige rutiner og misforståelser af krav i lovgivningen mv. I og med at juristen i Psykiatri- og Socialstaben nu varetager alle retssager er det blevet nemmere at skabe læring på tværs af alle afdelinger i Psykiatrien i Region Syddanmark. Dermed kan afdelingerne bedre lære af hinandens gode og dårlige erfaringer

10 I nedenstående afsnit er der en række fokuspunkter og/eller anbefalinger til det personale, der har med foranstaltning og dokumentation af tvang at gøre på afdelingerne. Anbefalingerne bygger dels på det seneste års afsagte domme og dels på Det Psykiatriske Patientklagenævns anbefalinger i årsberetningerne for årene 2009 og Herudover har psykiatrien holdt samarbejdsmøder med Det Psykiatriske Patientklagenævn i forbindelse med årsberetningernes offentliggørelse Det Psykiatriske Patientklagenævn: Det Psykiatriske Patientklagenævn i Statsforvaltningen Syddanmark udgiver hvert år en beretning over deres virksomhed. Erfaringerne fra nævnsbehandlingen er meget relevante for byretsbehandlingen og visse elementer er derfor medtaget her. Nedenstående tal gælder alle sager og omfatter således såvel tvangsbehandling som frihedsberøvelse. 2009: Antal afgørelser i alt: 231 Antal godkendelser : 212 Antal omstødelser: 19* Indbringelse for domstolene: 24 Frafaldet af patient: 4 Afsagte domme i alt: 20 Stadfæstet heraf: 20 Tilsidesat: 0 * Følgende fremgår af beretningen: Tilsidesættelserne om tvangsfiksering har efter nævnets opfattelse sammenhæng med, at der ikke (altid) i afdelingen er tilstrækkeligt fokus på løbende at registrere nødvendige oplysninger om patientens tilstand til brug for en efterfølgende vurdering af det foretagne indgrebs berettigelse og udstrækning. Denne problemstilling kan også gøre sig gældende for så vidt angår sager om udstrækning af en tvangstilbageholdelse. På et efterfølgende samarbejdsmøde mellem psykiatriens sygehusledelse og Det Psykiatriske Patientklagenævn i Region Syddanmark blev sygehusledelsen 2 Årsberetningerne kan findes her:

11 orienteret om hvilke konkrete afdelinger der havde lavet de formelle fejl og har efterfølgende været i dialog med afdelingsledelserne med henblik på at sikre at fremtidige tvangsfikseringer og tilbageholdelser overholder kravene om dokumentation. 2010: Antal afgørelser i alt: 305 Antal godkendelser : 272 Antal omstødelser: 33* Indbringelse for domstolene: 22 Frafaldet af patient: 5 Afsagte domme i alt: 17 Stadfæstet heraf: 16 Tilsidesat: 1 * Omstødelserne i 2010 vedrører primært tvangsfiksering og tvangstilbageholdelse samt tvangsbehandling. Dialogen med Det Psykiatriske Patientklagenævn belyste et behov for at udarbejde et skriftligt overblik over kravene i psykiatriloven og evt. efter behov undervise afdelingerne i ordination af tvang fra start til slut, inkl. registrering. Bilag 1 (er vedlagt i slutningen af denne rapport) er det bilag, Det Psykiatriske Patientklagenævn har vedlagt deres årsberetning i såvel 2009 som 2010 og vedrører klagens fremsendelse til nævnet, herunder hvorledes sagen skal dokumenteres fra afdelingens side Fokuspunkter og anbefalinger: Lovens begreber skal anvendes ved dokumentation i lægeerklæringer, journaler mv. For eksempel er det ved farlighed ikke altid nok at anføre, at der var en truende situation, eller at personalet var nervøse. Det bør beskrives med de ord, der anvendes i psykiatriloven. Eksempelvis patienten var farlig for personale og medpatienter, idet. Journalen skal dokumentere grundlaget for tvang. Derfor skal det fremgå, hvilke tanker man som personale har gjort sig forud for og i forbindelse med tvang. Det er i praksis meget svært at overbevise patient, patientrådgiver og dømmende organer om gode intentioner og hensigter, hvis det ikke er dokumenteret. F.eks. er det meget vigtigt at kunne dokumentere, at man har forsøgt diverse tiltag forud for tvang for at overholde mindste middels

12 princip, eller at man har vurderet, at bæltefiksering ikke var tilstrækkelig, og at man derfor valgte at fiksere yderligere med hånd- og fodremme - og hvorfor. En grundig journal kan forebygge omstødelse af tvangen, selvom der foreligger formelle fejl, idet den dokumenterer det materielle grundlag for tvangen. I den forbindelse kan det nævnes, at det ikke er nok at notere en lovpligtig opfølgning på tvang, hvis det ikke fremgår af journalen, om det har været i form af en personlig samtale, og hvem der i givet fald har deltaget i samtalen. Umiddelbart i forbindelse med udgivelsen af denne årsrapport, offentliggøres en ny retningslinje om tvang i psykiatrien på Infonet, hvori erfaringerne fra retssagerne indgår. Det anbefales dog fortsat, at hver afdeling udarbejder en detaljeret afkrydsningsliste for hver type tvangsforanstaltning, så det er klart for alle, hvilke formelle krav, procedurer og materielle dokumentationsbehov, der følger med hver enkelt type foranstaltning. Som eksempel kan fremhæves interne aftaler om kompetencen i tilfælde af overlægens fravær på afdelingen; i et par sager var det ikke overlægen, der tiltrådte tvangen som påkrævet. I det ene tilfælde var det en stedfortrædende overlæge, hvilket blev godkendt og i en anden sag var det ret tvivlsomt om der var uddelegeret kompetence til pågældende læge, da det hverken fremgik af journal eller via vidneudsagnet (den sidste medførte at tvangstilbageholdelsen blev kendt ulovlig i landsretten, hvilket også skyldtes manglende dokumentation for personlig samtale med pågældende læge i forbindelse med revurderingen dommen kommer dog først til at indgå i årsrapporten for ). I forbindelse med behandlingen af en klage over tvang, indhenter nævnet en lægeerklæring fra den behandlingsansvarlige overlæge. Disse lægeerklæringer er meget varierende og til tider utilstrækkelige. Såvel retten som nævnet lægger stor vægt på lægeerklæringerne i vurderingen. Der vedlægges en skabelon for en grundig lægeerklæring i bilag 2 i slutningen af denne rapport. Sammenfattende gælder, at lægeerklæringerne skal være uddybende og tage stilling til de krav, der stilles vedrørende den anvendte tvang iht. psykiatriloven

13 Både formaliteter og materielle forhold skal være berørt og den samme sprogbrug som i lovgivningen bør anvendes til at belyse, at alle krav er overholdt - eller til at forklare hvorfor de evt. ikke er overholdt. Forståelsen af begrebet snarest muligt i 4 a i psykiatriloven har givet anledning til problemer i en del retssager. Det forholder sig sådan, at en række beslutninger, herunder f.eks. beslutninger om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tvangsbehandling, efter loven skal træffes af overlægen. Overlægen er dog ikke altid til stede på afdelingen, og der er derfor i Psykiatriloven indført en mulighed for at træffe beslutninger om tvang under overlægens fravær, hvorefter overlægen snarest muligt skal godkende beslutningen. Fortolkningen af det acceptable tidsrum for overlægens efterfølgende godkendelse af især tvangstilbageholdelser er varierende. Det Psykiatriske Patientklagenævn har i visse tilfælde accepteret, at der er gået op til 4-5 dage i en påskeferie, før overlægen kunne godkende en læges beslutning om tvang. Byretten har i nogle tilfælde højst accepteret 48 timer, men har dog ikke kendt frihedsberøvelsen for ulovlig på grund af minimale overskridelser. Landsretten derimod har anlagt en streng praksis, og der skal være en usædvanligt god begrundelse for, hvorfor der ikke er sket en godkendelse snarest muligt. I praksis er der et overlægeberedskab på hver afdeling, således at der i ferieperioder er delegeret overlæge-kompetence til en anden læge, der har bemyndigelse til at godkende beslutningerne om tvang. Hvis en tvangstilbageholdelse besluttes fredag aften, er det også ifølge klageinstanserne acceptabelt, at godkendelse sker mandag, hvis dette er det tidspunkt, hvor overlægen møder ind igen efter weekenden. Derfor anbefales det, at hele afdelingen er klar over overlægedelegeringen, og at det er skemalagt, hvornår godkendelsen skal ske. Vidneførsel Ved hver retssag indkalder juristen i Psykiatri- og Socialstaben den relevante behandlingsansvarlige overlæge

14 Hvis denne ikke kan møde, vil der blive indkaldt en anden læge med kendskab til patientens forløb. Det kan også være den ledende overlæge der indkaldes. Som vidne skal den indkaldte læge redegøre for den lægefaglige vurdering, der er lagt til grund for tvangen. Som regel vil dette være beskrevet grundigt i dokumenterne i sagen, herunder især lægeerklæringen, men der vil der tit være opklarende spørgsmål fra dommer, patientens advokat eller juristen, der fører sagen for psykiatrien. Ved berammelsen af en sag, tager juristen fra Psykiatri- og Socialstaben kontakt til pågældende overlæge/læge og giver besked om tidspunkt og genstand for sagen. I mange tilfælde er det påkrævet at mødes forud for retssagen, evt. 1 time før v. domhuset, for at tale sagen igennem og få stillet opklarende spørgsmål. Dette beror på en konkret vurdering ved samtale mellem vidne og juristen. Under retssagen er det vigtigt som vidne at gøre sig klart hvad den præcise genstand for retsmødet er. Kan man ikke huske den konkrete episode, er det vigtigt at svare på, hvordan det foregår normalt mv. I nogle få sager har dokumentationen været meget dårlig. Der har hverken i journalmaterialet eller i lægeerklæringen været dokumentation for at tvang var nødvendigt, at afdelingens personale havde grund til at føle sig bange eller at patienten var blevet underrettet. Herudover kunne det lægefaglige vidne ikke huske episoderne og så er der i realiteten kun patientens ord for, hvad der fandt sted. På baggrund af disse erfaringer, anbefales det derfor at der i lignende tilfælde forsøges indhentet oplevelser/erfaringer/dokumentation fra andre vidner blandt personalet eller via andre former for dokumentation end patientjournalen til retsmøderne. Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller, juridisk specialkonsulent i Psykiatri- og Socialstaben, Psykiatrien i Region Syddanmark September

15

16

17 BILAG 2 Statsforvaltningen Syddanmark Det Psykiatriske Patientklagenævn Storetorv Aabenraa Psykiatri- og Socialstaben Kontaktperson: Ulla Wernberg-Møller Ulla.Wernberg- Moeller@regionsyddanmark.dk Direkte tlf august 2011 Journal nr. Side 1 / 3 LÆGEERKLÆRING Afdeling: Indlæggelsesperiode: Vedr.: Navn, cpr.nr., adresse (registreret bopæl) og evt. midlertidig bopæl v. indlæggelse på afdelingen. Patientrådgivers navn. Patienten har i skrivelse af xxxxxx i samråd med sin patientrådgiver XX indgivet klage over.. Her kan evt. ordlyd gengives og ellers et kort resume af hvad indholdet af klagen er. Kort resume af hvilken tvang der er foretaget og hvad begrundelsen er: - se nedenstående som eksempel på hvordan dette kan formuleres: Det skal endvidere anføres, at patienten: D. xxxxxx kl er blevet tvangstilbageholdt i henhold til psykiatrilovens 10, da vurderende læge fandt patienten psykotisk med indlæggelses- og behandlingsbehov og da denne forlangte sig udskrevet. Det vurderedes og vurderes fortsat, at der vil ske væsentlig forværring, såfremt patienten ikke blev indlagt, hvorfor han blev tvangstilbageholdt og fortsat er tvangstilbageholdt på behandlingsindikation. Patienten er informeret om frihedsberøvelse, klageadgang og har fået beskikket en patientrådgiver. Der foreligger informationsark vedlagt denne erklæring. (Her kan evt. anføres hvilke tvangsforanstaltninger under aktuelle indlæggelse, patienten ikke har påklaget). Til brug i Patientklagenævnets behandling af sagen skal hermed anføres følgende: Socialt: alder, køn, status, historik ift. tidligere bopæle, netværk/familie, forsørgelsesgrundlag, interesser og evt. andre ting. Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf

18 30. august 2011 Journal nr. Side 2 / 3 Somatisk: Fysiske forhold, herunder lidelser, midlertidig sygdom, reaktioner på medicin mv. Misbrug: Evt. tidligere eller nuværende misbrug (Kriminalitet) Tidligere psykisk: F.eks. tidligere indlæggelser og historik omkring diagnosticering mv. Hvis anvendt tvang, beskrives gerne kort på hvilket grundlag f.eks. tvangsindlæggelse på farlighedsindikation d. xxxxxx. (Præmorbid psyke) Aktuelle sygdomsforløb: Optakt til aktuelle indlæggelsesforløb, herunder om det var frivilligt eller med tvang. Tilstanden v. indlæggelsen, v. tidspunktet for beslutningen om tvang. Beskriv symptomer og sindstilstand, Anfør hvornår der er foretaget de lovpligtige forhold for anvendelsen af tvang, herunder overlægebeslutning, underretning til patienten, tilsyn, mv. I denne beskrivelse anvendes udtrykkene fra loven. Det skal også beskrives, at der har været motiveret for frivillighed og at det er mindste middel anvendt i situationen. De relevante ting kan opdeles i de aktuelle datoer under indlæggelsen. I det nedenstående er angivet et eksempel på hvorledes det kan formuleres: Patienten henvendte sig d. xxxxxx til psykiatrisk skadestue med ønske om samtale. Hun oplyste på daværende tidspunkt, at hun følte sig forfulgt og samtidig at hun aldrig havde været lykkeligere da hun pludselig havde fået mange mennesker i sit liv. Hun fortalte at hun havde haft en god samtale med Paven og flere af hans gode venner, hvoraf nogle angiveligt talte fra Dødsriget. Patienten nægtede syns- og hørehallucinationer og fandtes ikke suicidaltruet. Initialt ønskede patienten ikke indlæggelse eller medicin men ville gerne dele sine nye bekendtskaber med nogen på psykiatrisk skadestue. Patienten indvilligede dog i frivillig indlæggelse, for det kunne jo være at jeg kan få flere venner, udtrykte hun. Ved gennemgang d. xxxxxx oplyste patienten, at hun havde opsøgt skadestuen fordi hun ikke kunne holde ud at være hjemme og faktisk følte sig ret forfulgt af sine nye venner. På det foreliggende grundlag vurderedes patienten at have megalomane vrangforestillinger og der fandtes endvidere læderet formel og emotionel kontakt. D.xxxxxxx blev patienten kl tvangstilbageholdt på behandlingsindikation i henhold til psykiatrilovens 10, idet patienten udtrykte udskrivningsønske, men blev vurderet psykotisk bl.a. med vrangforestillinger og hørehallucinationer. Patienten havde springende tankegang og stærkt præget talemåde med vage og stærke udfald. Patienten blev ordineret Zyprexa smelt 20 mg til natten, som hun dog afviste at tage. D. xxxxxxx Overlæges stillingtagen til tvangstilbageholdelsen af xxxxx, hvor det blev vurderet at patienten, udover at opfylde kriterier for frihedsberøvelse i henhold til psykiatriloven, ligeledes fremstod så åbenlyst præget af sin aktuelle psykiatriske tilstand, at dennes tilstedeværelse i fællesarealer og udtalelser bidrog til uro og ængstelse hos medpatienter i et sådant omfang at hun måtte skærmes på stuen. Ved lægesamtalen findes patienten med påfaldende adfærd bl.a. med rituelle bevægelser og høje råb og nogle gange hviskende lyde. Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf

19 30. august 2011 Journal nr. Side 3 / 3 (her kan uddybes om evt. emner bragt frem i samtalen, hvis dette underbygger sygdomsbilledet, og dermed grundlaget for anvendelsen af tvang). Patienten skønnes psykotisk og uden sygdomsindsigt og findes ligeledes paranoidt præget i forhold til religiøse emner såsom Paven. Patienten findes indlæggelses- og behandlingskrævende. På baggrund af ovenstående er patienten samme dag orienteret om, at han dagligt vil blive tilbudt antipsykotisk medicin. Dette i form af Zyprexa 20 mg til natten med henblik på bedring af tilstanden. Patienten er ligeledes orienteret om mulighed for beslutning om tvangsbehandling i henhold til psykiatriloven efter relevant motivationsfase, jfr. psykiatrilovens 12. Konklusion: I konklusionen samles op på de ovenstående punkter. Nedenstående er et eksempel på formulering: 47-årig kvinde kendt fra 7 tidligere indlæggelser i psykiatrisk regi i Kolding, Augustenborg og Odense. Alle indlæggelser frivillige, dog med en tvangsindlæggelse på farlighedsindikation i Patienten fremstår ved indlæggelsen og i hele indlæggelsesforløbet svært psykotisk med megalomane og religiøse vrangforestillinger. Patienten har under hele indlæggelsen afvist at modtage antipsykotisk behandling eller anden form for medicinsk behandling og fremstår fuldstændig uden sygdomsindsigt eller forståelse for indlæggelses- og behandlingsbehov. Patienten afviser besøg fra sine pårørende på grund af angst for at de medtager skjulte budskaber fra Paven. Patienten har i flere omgang måttet skærmes på stuen på grund af angst og uro hos andre patienter på afdelingen. Patienten findes tiltagende psykotisk og usammenhængende. Aktuelt er patienten fortsat frihedsberøvet med sidste efterprøvelse af denne, inkl. overlægens stillingtagen d. xxxxxx Tidspunkt for næste revurdering er: xxxxxx Aktuelt vurderes det at efterkommelse af et udskrivningsønske må betragtes som uforsvarligt, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet og idet det skønnes at patienten har brug for behandling. Bilag vedlagt denne erklæring: Patientens klage Kopi af tvangsprotokol Kopi af behandlingsplan Kopi af journalnotater Kopi af denne erklæring sendes i kopi til : Patienten xx Patientrådgiver xx Venlig hilsen Ulla Wernberg-Møller Overlæge Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf

20

21