Afsluttende rapport for Ældremilliarden En opsamlende rapport om anvendelsen af Lemvig Kommunes andel af ældremilliarden 2015.

Transkript

1 Afsluttende rapport for Ældremilliarden 2015 En opsamlende rapport om anvendelsen af Lemvig Kommunes andel af ældremilliarden 2015.

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektorganisering... 4 Træning før planlagt operation... 5 Indledning... 5 Indhold i forløbet... 5 Konklusion og perspektivering... 5 TOBS tidlig opsporing af begyndende sygdom... 5 Sammen bevarer vi tænder... 8 Baggrund Formål:... 8 Materiale og metode Planlagt forløb:... 9 Det konkrete forløb:... 9 Resultater: Evaluering Udsagn fra plejepersonalet: Udsagn fra tandplejepersonalet: Konklusion Anbefaling Velfærdsteknologiske hjælpemidler til ældre over 65 år Velfærdsteknologiske hjælpemidler til mennesker med demens Evaluering og anbefalinger Anbefalinger: Godt Hverdagsliv Indledning Projektets formål Plejecentre - overblik Dagcentre - overblik Tidsplan Iværksatte tiltag Rickshawcykler Kursusdag omkring demens

3 Timer til plejecentre implementering af blomst Sansehave ved Solgården - Lemvig Optimering af kommunikation på plejecenter MotoMed cykler Motionsrum til demensramte Snoezelenrum sansestimulation Mobile Snoezelen vogne Dagcentre Konklusion Referencer Bilag 1 (Velfærdsteknologiske hjælpemidler) Samlet evaluering af Velfærdsteknologiske hjælpemidler Bilag 2 (Godt Hverdagsliv) - Overblik Plejecentre og Dagcentre Lemvig Kommune

4 Indledning I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. De afsatte midler udmøntes til kommunerne for et år af gangen, første gang i 2014 efter ansøgning. Lemvig Kommunes andel af puljen er 4,6 mio. kr. Foruden midlerne fra ældremilliarden har Lemvig Kommune en egenfinansiering på 1 mio. kr., som er finansieret af demografipuljen. Målgruppen for puljen er, ældre borgere, som har behov for hjælp. Det gælder både sårbare og udsatte ældre, der har et stort plejebehov og ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. Formålet med midlerne er at løfte ældreplejen. Det er den enkelte kommune, der vurderer, hvor der er behov for at styrke indsatsen ud fra lokale behov og prioriteringer. I Lemvig Kommune er midlerne i 2015 anvendt på følgende projekter: Tandsundhed for beboere i plejeboliger Godt hverdagsliv (Sundhedsfremme og frivillige + Hverdagsliv på plejehjem blev lagt sammen til ét projekt) Velfærdsteknologi Træningstilbud før planlagt operation TOBS Implementering af anbefalinger (2014) kr kr kr kr kr kr. Projekterne har været organiseret med en fælles styregruppe og en projektgruppe for hvert projekt. I projekterne Godt hverdagsliv og TOBS (Træning før planlagt operation) har der været ansat projektmedarbejdere/projektledere. 3

5 Projektorganisering Styregruppe (Direktør for Social og Sundhed, Sundhedschef, økonomikonsulent og projektleder/koordinator) Tandsundhed for beboere i plejeboliger (Sundhedschef, Overtandlæge, Områdeledere og projektleder/koordinator) Godt hverdagsliv (Sundhedschef, Områdeledere, Projektleder, Projektleder/koordinator) Velfærdsteknologi (Sundhedschef, Ledende ergoterapeut, Projektleder/koordinator) Velfærdsteknologiske hjælpemidler til mennesker med demens Træning før planlagt operation (sundhedschef og sundhedskoordinator) TOBS (Sundhedschef, projektleder) (Sundhedscehf, Ledende ergoterapeut, Demenskoordinator, Projektleder/koordinator) 4

6 Træning før planlagt operation Indledning Lemvig kommune fik penge fra Midler til løft på ældreområdet til en indsats for en styrket rehabiliteringsog genoptræningsindsats. Formålet med indsatsen var, at man ved at opnå en bedre kondition inden planlagt operation, fik et mindre belastende efterforløb med genoptræning, og at deltagerne opnåede et højre funktionsniveau i løbet af kortere tid efter operationen. Målgruppen var svage ældre (primær) borger, som havde planlagte operationer. Der er udarbejdet et informationsmateriale til borger, hospital, praktiserende læger og jobcentret. Desuden er det lagt på og Lemvig Kommunes hjemmeside. Indhold i forløbet Borgeren blev tilbudt et intensivt og målrettet forløb alt efter deres behov. En fysioterapeut i kommunen holdt en samtale med borgeren og foretog nogle relevante test. I samarbejde med borgeren, blev der herefter udarbejdet en handleplan. Borgeren deltog herefter i et træningsforløb med andre borgere med nedsat funktionsniveau. Konklusion og perspektivering Der har deltaget tre borgere i forløbet, og de har ikke alle været test både før og efter. Der er ikke dissideret lavet en handleplan, men de har fulgt træningen inden operation og er kommet tilbage igen efter operation. Vi har haft flere borgere med kræft, som har deltaget på rehabiliteringsforløb før operation, som vi egentligt ikke har tænkt værende en del af projektet, men på en måde er det jo samme princip. Der er flere på holdene, som har skullet have strålebehandling og derefter operation, og de har trænet inden og er kommet tilbage og trænet igen. De borgere der har deltaget i træningsforløb, har alle været glade for det, de har følt sig bedre rystede til operationen og mener også at de er kommet lettere igennem operationen og efterforløbet. For borgerne med kræft har det også været en stor fordel med samtalegrupper. Vi tror at vi fremadrettet skal reklamere mere for tilbuddet, som vil være en del af sundhedsfremmeenhedens program. TOBS tidlig opsporing af begyndende sygdom Der er under Ældremilliarden gennemført et delprogram under navnet TOBS den øvrige del af programmet er gennemført som en del af projektet i samarbejde med Struer og Holstebro kommuner samt Hospitalsenhed Vest kaldet Det nære Sundhedsvæsen. 5

7 Alle ansatte er tilbudt undervisning i TOBS. Der er grundlæggende to dele: TOBS (vitale værdier) gennemføres af sygeplejersker med henblik på triagering opdeling af borgere i rød, gul og grøn zone, så der fokuseres mest på borgere i rød zone, hvor der kan være fare på færde, dernæst på gul zone, hvor der skal være en øget opmærksomhed Ændringsskemaer gennemføres af hjælpere og assistenter for at identificere ændringer i borgeres adfærd eller helbred. TOBS og ændringsskemaer er nu fuldt implementeret, så kompetence til at henvende sig til læger med angivelse af vitale værdier er kendt af alle i Ældreområdet. 6

8 2015 Sammen bevarer vi tænder Et tværfagligt projekt mellem Ældreområdet og Tandplejen Lemvig kommune Rapport udarbejdet af overtandlæge Marianne Blegvad 7

9 Sammen bevarer vi tænder Baggrund. Mangelfuld mundhygiejne hos plejekrævende ældre er et alment og veldokumenteret sundhedsproblem. Ikke alene kan dårlig mundhygiejne føre til massiv udvikling af tandsygdomme og tab af tænder og deraf følgende uhensigtsmæssigt vægttab, men også til alvorlige almenlidelser som lungebetændelse og hjerteinfarkt samt problemer med regulering af diabetes. Der er dokumentation for, at effektive mundplejeprogrammer kan forebygge omkring 10 % af alle lungebetændelser på plejecentre. Dårlig oral status har desuden stor betydning for livskvaliteten. En svensk undersøgelse fra 2009 viste at 78 % af de undersøgte beboere på plejecentre havde behov for hjælp til mundpleje, men at kun 7 % modtog den nødvendige hjælp. Det kan være følsomt og grænseoverskridende for både ældre og personale, når der er brug for hjælp til den daglige tandbørstning. Mange ældre finder det nedværdigende og forbinder det med tab af kontrol at skulle hjælpes. Og personalet kan finde opgaven svær og grænsende til overgreb. Tandplejen i Lemvig undersøgte i projekt Bedste børster i 2013/2014 tandstatus og mundhygiejne hos 156 beboere på kommunens plejehjem. Det generelle billede var, at det går rimelig godt med protesehygiejnen, mens det kniber meget med at holde beboernes egne tænder rene. I undersøgelsen havde 39 % af de undersøgte beboere egne tænder. Andelen af ældre med egne tænder og antallet af tænder pr. ældre er stærkt stigende. Med ønske om at forbedre mundhygiejnen hos ældre i plejeboliger i Lemvig kommune, er der søgt og bevilget midler fra Ældremilliarden 2015 puljen til løft af ældreområdet - til et projekt i samarbejde mellem ældreområdet og tandplejen i Lemvig kommune. Formål: Projektets formål er at udarbejde og implementere et forebyggende mundplejeprogram på kommunens plejehjem og dermed 1. forhindre at ældre i plejeboliger mister deres tænder som følge af dårlig mundhygiejne og 2. forebygge infektioner i kroppen forårsaget af dårlig mundhygiejne Materiale og metode. Med udgangspunkts i et allerede gennemført og evalueret projekt: Shared Oral Care fra Københavns kommune tilbydes alle beboere på Lemvig kommunes plejehjem i løbet af 2015 at deltage i et mundhygiejneprogram på i alt 8-9 måneders varighed. Programmet tilbydes som en del af den almindelige pleje, men beboerne kan frit fravælge at deltage i projektet. Programmet er et samarbejde mellem personalet på plejehjemmene og tandplejens personale og udføres i et situeret læringsperspektiv, dvs. som sidemands mesterlære og som et 8

10 arbejdsfællesskab om den praktiske udførelse af mundhygiejneprogrammet. Der er fokus på den praktiske udførelse af opgaven omkring mundhygiejnen hos den enkelte plejekrævende ældre. Intentionen er, at plejepersonalet opnår en erkendelse af opgavens mening og vigtighed og samtidig opnår manuelle færdigheder til at udføre opgaven. Planlagt forløb: 1. Introduktion og information om projektet til ledere og mellemledere 2. Introduktion til projektet samt traditionel vidensformidling om munden og dens sygdomme til personalet på plejehjemmene 3. Programstart: A. Startfase: Tandplejer og klinikassistent fra tandplejen udfører registrering af hver enkelt beboer: Antal egne tænder, rødder, implantater, proteser, plak, blødning og protesehygiejne. Hvert plejehjem tildeles herefter deres egen klinikassistent. De første 3 måneder kommer klinikassistenten 1 gang om ugen på plejehjemmet. Hun går sammen med plejepersonalet stuegang og ser på hver enkelt beboers mundhygiejne og de planlægger sammen, hvordan optimal mundhygiejne på beboeren bedst kan opnås. Der opbygges et arbejdsfællesskab. Mesterlære i tandbørstning på anden person med Vis og fortæl-metode. B. Mellemfase: 3 måneder. Klinikassistenten kommer på plejehjemmet hver 14. dag. Klinikassistentens rolle ændres fra aktivt udførende m.h.t. tandbørstning til vejledende funktion (konsulent) og fokus er stadig på samarbejdet om opnåelse af optimal mundhygiejne. C. Afslutningsfase: 2-3 måneder. Klinikassistenten kommer hver 3. uge med samme indhold som fase B. Projektet afsluttes med registrering af plak, blødning fra tandkød, protesehygiejne mv. på samme vis som under fase A. Det konkrete forløb: I april 2015 blev der afholdt indledende møde i projektgruppen (sundhedschef, områdeledere og overtandlæge og projektleder), hvor den overordnede udførelse af projektet blev tilrettelagt og de enkelte aktørers rolle klarlagt. Områdelederne solgte efterfølgende projektet til personalet i plejeboligerne og sammen med dem tilrettelagde de den praktiske gennemførsel af projektet i de enkelte plejeenheder. Økonomisk blev hver områdeleder tildelt projektmidler svarende til antal beboere og tandplejen fik midler til ansættelse af 0,5 klinikassistent i 12 måneder. I perioden maj til september 2015 besøgte overtandlægen samtlige plejehjem, dels for at introducere projektet til medarbejderne og motivere dem til at deltage aktivt, dels for at levere traditionel undervisning om pasning af tænder, mund og proteser hos ældre. 9

11 Umiddelbart efter, at personalet havde modtaget undervisning blev pjecer med tilbud og orientering om projektet uddelt til beboerne og deres pårørende. Så snart tandplejen havde modtaget lister over de beboere, der ønskede at deltage, blev plejehjemmet kontaktet for at lave konkrete aftaler om, hvornår tandplejer og klinikassistent kunne komme og udføre start registrering af beboerne. Herefter forløb projektet som skitseret under Programstart punkt A til C side 2. Projektet er dog undervejs i forløbet tilrettet således, at de beboere, der er tandløse og hvor der hurtigt kunne iagttages en god renholdelse af proteserne, fik lidt sjældnere besøg end skitseret i programmet. Derimod blev besøgshyppighed og fokus på tandbørstning på beboere med egne tænder bibeholdt. Alle plejehjem er i skrivende stund i gang med fase B med besøg af tandplejens personale hver 14. dag. Da der hurtigere end forventet og generelt på alle plejeenheder er opnået rigtig flotte resultater med hensyn til tandbørstning og mundpleje, er det besluttet at afslutte projektet lidt tidligere end planlagt. Projektet udfases således, at de sidste besøg og slutregistrering af hver enkelt beboer på samtlige plejehjem foregår ultimo marts Denne beslutning understøttes af det forhold, at de plejehjem, der er kommet sidst i gang og derfor afsluttes tidligere end planlagt også er de steder, hvor en stor del af beboerne har proteser og derfor mindre behov for hyppig opfølgning på tandbørstning. Resultater: Deltagere. Som tidligere nævnt fik alle med bopæl i en plejebolig i Lemvig kommune tilbud om at deltage i projektet. I alt tog 139 beboere imod tilbuddet, hvilket svarer til 75 % af beboerne. Deltagerne var jævnt fordelt på samtlige plejeenheder i kommunen. 10

12 Fordelingen på køn var 65 % kvinder og 35 % mænd. Hovedparten (75 %) af deltagerne var år. I nedenstående tabel vises antal og fordeling af deltagere på plejeenhederne ved 1) projektets start og 2) midtvejs i projektet. Desuden vises ændringer i deltagerantal undervejs i projektet. Som det fremgår af tabellen var der 46 beboere, der ikke ønskede at deltage ved opstart af projektet. Fra start til midtvejs i projektet var der et frafald på 16 beboere, hvoraf 12 døde i perioden og 4 valgte af gå ud af projektet. 4 nye beboere blev tilmeldt projektet undervejs. Tabel 1: Opgørelse over deltagere ved opstart og midtvejs i projektet. Tandforhold. Ved projektets start blev tandstatus hos alle deltagere registret af en tandplejer og klinikassistent fra tandplejen. Opstart Fravalgt v. start Døde i forløb Fravalgt i forløbet Nye i forløbet Midtvejs Hav Fjord Hybenhaven Rosenhaven Harboøre Kirsebærhaven Bækmarksbro Bøvling Udsigten Højbo Søglimt Bakkely Højenloft Svalegangen Kvisten Tårnet Karnappen Østerbo Nord Østerbo Syd I alt Registreringen viste, at 46 % af beboerne i projektet havde egne tænder og de fleste mellem 1 og 19 tænder. Kun 9,52 % af deltagerne havde mere end 20 tænder. Andelen af beboere i plejeboliger i Lemvig kommune med egne tænder er steget i forhold til den sidste undersøgelse for 2 år siden. Her havde 39 % af beboerne egne tænder. Dette fund bekræfter den landdækkende tendens, at flere og flere ældre bevarer deres egne tænder i høj alder. 11

13 Antal tænder > 20 tænder 1-19 tænder Tabel 2: Registrering af tandstatus hos beboere i plejeboliger i Lemvig tandløse rodstumper Hav Fjord Hybenhaven Rosenhaven Harboøre Kirsebærhaven Bækmarksbro Bøvling Udsigten Højbo Søglimt Bakkely Højenloft Svalegangen Kvisten Tårnet Karnappen Østerbo Nord Østerbo Syd Sum % fordeling 9,52 % 36,05 % 47,61 % 6,80 % Tandsundhed. For at kunne følge udviklingen i tandsundheden og dermed også effekten af projektet, blev hver enkelt deltager registreret ved projektets start, midtvejs og planlagt også ved afslutning mht. antal tænder, proteser, tandkødets tilstand (+/- blødning) og protesehygiejne. Blødning fra tandkødet er en vældig god indikator for tandbørstning. Børstes tænderne godt, dvs. hvis belægninger fjernes regelmæssigt og grundigt, så vil tandkødet ikke bløde ved sondering. Ved registreringen blev brugt to indeks: 1) Blødningsindeks (for deltagere med tænder) Der måles på 6 tænder (3 i overmund, 3 i undermund), hvis de er til stede i munden. Alternativt måles på nabotand eller færre tænder. Der kan gives: Score 0 = Ingen blødning fra tandkød ved sondering med pochemåler Score 1= Blødning fra tandkød ved sondering med pochemåler Blødningsindeks opgøres som: Samlet score/ antal tænder der er målt på. 12

14 Indekset kan variere mellem 0 og 1, hvor 0 er sundt tandkød. 2) Protesescore (for deltagere med proteser) 0 = Ingen synlig plak på protese 1 = Synlig plak på protesebasis eller støtteflader på mindst en protese 2 = Synlig plak på både protesebasis og støtteflader på mindst en protese Blødningsindeks start Blødningsindeks midt Samlet protesescore start Samlet protesescore midtvejs Hav 1, Fjord 0, Hybenhaven 0,83 0, Rosenhaven 0,33 0, Harboøre 0, Kirsebærhaven 0, Bækmarksbro 0,87 0, Bøvling 1,0 0, Udsigten 1, Højbo 0, Søglimt 0, Bakkely 0, Højenloft 0, Svalegangen 1, Kvisten 0, Tårnet Karnappen 0, Østerbo Nord 0, Østerbo Syd 0, I alt 11,5 1, Tabel 3: Udvikling i blødningsindeks og protesescore fra start til midtvejs i projektet Som det fremgår af tabel 3 er der på kort tid opnået fantastisk flotte resultater mht. beboernes tandsundhed. Der ses en nedgang i blødningsindekset fra 11,5 til 1,19, dvs. en reduktion til mindre end en tiendedel af udgangspunktet. Dette resultat mindsker i markant grad risikoen for, at deltagerne vil miste egne tænder, såfremt blødningsindekset også fremover holdes nede med god tandbørstning. Ved projektets start udførte mange af beboerne selv tandbørstningen. Nogle blandt personalet var af den opfattelse, at det beboeren selv kan klare, det skal plejepersonalet ikke blande sig i. Desuden kan det for beboeren være grænseoverskridende at få børstet tænder af andre (munden 13

15 er et privat og intimt område af kroppen ). Ligeledes kan det for plejepersonalet kræve overvindelse at børste tænder på en anden person. I løbet af projektet har samarbejdet med tandplejepersonalet bevirket, at stort set alle beboere med egne tænder får hjælp til tandbørstning. Det er sandsynligvis denne adfærdsændring, der er hovedårsagen til de markante forbedringer i blødningsindekset hos beboere med egne tænder. Der bliver effektivt fjernet belægninger dagligt! Protesehygiejnen er ligeledes forbedret markant og der ses udtalte forbedringer på samtlige plejeenheder. Det er værd at bemærke, at en høj protesescore på f.eks. Harboøre Plejecenter blot er et udtryk for, at langt de fleste beboere her har proteser. Opmærksomheden skal rettes på udviklingen i protesescoren dvs. fra start- til midtvejsregistreringen og igen til slutregistreringen. Det ses, at den samlede protesescore i Harboøre er reduceret fra 10 til 2. Evaluering Udover de ovenfor beskrevne resultater er der indsamlet udsagn fra interessenterne i projektet, dvs. fra plejepersonalet, fra de deltagende beboere i plejeboligerne og fra tandplejepersonalet. Udsagn fra plejepersonalet: Vi har oplevet et godt samarbejde med klinikpersonalet Fokus på handleplaner og dermed på at øge kvaliteten vedr. tandhygiejne Det har været en udfordring for nogle beboere at give slip på selvstændigheden i forhold til tandhygiejnen Men det er også okay for os, Det er godt der er kommet at det afsluttes igen fokus på tænder 14

16 Udsagn fra beboerne: Du kan smile lige så sødt du vil, men jeg VIL ikke Kommer du fordi jeg har så fine tænder? Det er vel nok en fin service. Vi har det jo også så godt her. Jeg vil gerne, at du lægger armen om mig, når du børster, jeg kan jo godt lide piger Jeg synes altså det er mærkeligt, at du synes, at det er sjovt at børste andres tænder Tandlægen er god til at komme med fif, men de sorte belægninger fjerner jeg med vindruer Du er så sød og det er den sjoveste aften jeg længe har haft. Vil du ikke nok komme igen i morgen? Udsagn fra tandplejepersonalet: Nogle gange har jeg været helt træt ved tanken om at skulle ud og børste, men så er jeg alligevel helt høj af glæde, når jeg kører hjem. Det er nogle gange lettere for mig at få lov at børste på beboeren fordi jeg er tandlægen Det er fantastisk så hurtigt jeg kan se resultater Der er rigtig dejligt at se, at mange af plejerne gør sig umage. Der er også nogen, der aldrig vil prioritere børstning højt Det er godt, at vi slutter projektet lidt tidligere end planlagt. Jeg tror, de er ved at være lidt trætte af, at vi kommer så ofte på plejehjemmet 15

17 Konklusion Projektet viser, at 46 % af beboere i plejeenhederne i Lemvig kommune har egne tænder. Ved projektets start havde de fleste af beboerne blødning fra tandkødet, hvilket er tydeligt tegn på mangelfuld tandbørstning. Mange ældre ønsker selv at børste tænder, men er i praksis ikke i stand til at gennemføre en tilstrækkelig tandbørstning. Tilstedeværelse af personale fra tandplejen, opfattet som tandlægen, kan medvirke til, at beboerne accepterer hjælp til tandbørstning. At hjælpe en beboer med mundpleje er en opgave, der fordrer særligt fokus, pædagogiske evner og praktiske færdigheder. Det er derfor uhyre vigtigt, at plejepersonalet udover viden om tandpleje også har de manuelle færdigheder til i praksis at kunne udføre optimal mundpleje på beboerne i plejeboligerne. Fokus på, hvad mangelfuld mundhygiejne kan betyde ikke alene lokalt i munden, men også for helbredet generelt er vigtig. Viden og færdigheder kan medvirke til nedbryde eventuelle barrierer hos plejepersonalet, således at det bliver mere naturligt at yde hjælp til tandbørstning. Med hensyn til god protesehygiejne (og dermed opretholdelse af sund mund) har projektet tydeligt vist, at øget fokus og praktiske fif i forhold til optimal renholdelse af proteserne meget hurtigt giver resultater. Anbefaling De ældre, der tilbydes plejeboliger, er i tiltagende grad svækkede og plejekrævende. Flere og flere af disse ældre bevarer deres egne tænder. Dårlig mundhygiejne kan hverken mærkes eller ses af den ældre selv, før konsekvenserne er massive. Ikke alene har dårlig mundhygiejne betydning for udvikling af tandsygdomme, men kan også have vidtgående konsekvenser for helbredet generelt. F.eks. kan 10 % af alle tilfælde af lungebetændelse hos ældre plejekrævende forebygges gennem god mundhygiejne. Ligeledes kan uhensigtsmæssigt vægttab pga. dårlige tænder undgås ved at bevare en god tyggefunktion. Det er derfor vigtigt med konstant og vedholdende forebyggelse i form af optimal tandbørstning og god renholdelse af proteser. Nærværende projekt har vist, at det på ganske kort tid med øget fokus på mundhygiejne, er lykkedes at opnå meget fine resultater. Det tværfaglige samarbejde mellem plejepersonalet i plejeboligerne og tandplejepersonalet har bidraget til markant bedre tandsundhed hos deltagerne i projektet. På baggrund af resultaterne i projektet anbefales det: 1. At der fremover etableredes et fast, men mindre intensivt samarbejde mellem tandplejen og plejeboligerne i Lemvig. Der vil løbende ske udskiftning af såvel beboere som personale, hvorfor det er vigtigt med et kontinuerligt og formaliseret samarbejde. 16

18 Fra lignende samarbejder andre steder ved man, at den nedre grænse for at kunne opretholde et godt videns- og færdighedsniveau blandt plejepersonalet er, at der højst går 3-4 uger mellem, at tandplejepersonalet besøger det enkelte plejehjem. Projektgruppen anbefaler derfor, at hver plejeenhed fortsat har en fast klinikassistent fra tandplejen tilknyttet og at besøgshyppigheden er hver 3-4 uge. 2. At det faste plejepersonale i plejeboligerne løbende (flere gange årligt) tilbydes undervisning i tand- og mundpleje. 3. At tilbud om tandlægefaglig hjælp til tand-og mundpleje udvides til også at omfatte det udekørende plejepersonale og de hertil knyttede hjemmeboende borgere, hvor der skønnes at være et særligt behov for en indsats mht. mundhygiejne. 4. At det udekørende plejepersonale tilbydes undervisning i tand-og mundpleje på samme måde som plejepersonalet i plejeboligerne. 17

19 Velfærdsteknologiske hjælpemidler til ældre over 65 år Nye velfærdsløsninger giver mange borgere bedre mulighed for at klare og planlægge hverdagen. For mennesker med funktionsnedsættelser kan velfærdsteknologi i hjemmet give mere tryghed, personlig autonomi og mobilitet, så det i højere grad bliver muligt at deltage aktivt i hverdags- og samfundslivet. Samtidigt giver nye velfærdsløsninger mulighed for at skabe bedre velfærd ved at forny og effektivisere den kommunale sektor gennem smartere opgaveløsning med udgangspunkt i medarbejdernes og borgernes behov. I regi af Fællesoffentlig Strategi for Digital Velfærd samt Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi blev det besluttet at sætte særligt fokus på digitalisering og velfærdsteknologi på de kommunale velfærdsområder. I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I Lemvig Kommune besluttede Social og Sundhedsudvalget blandt andet at søge midler til projekt: Velfærdsteknologiske hjælpemidler til ældre over 65 år for at undersøge hvilke hjælpemidler, der vil kunne fastholde eller højne livskvaliteten for ældre særligt med henblik på at opretholde flest mulige færdigheder og blive så selvhjulpne som muligt. Derudover at undersøge om de velfærdsteknologiske løsninger skaber effektivisering af arbejdsgange og bedre arbejdsmiljø for medarbejdere. I den oprindelige projektbeskrivelse for projektet Velfærdsteknologiske hjælpemidler til ældre over 65 år, stod der, at formålet med projektet var at udarbejde en analyse af hvilke hjælpemidler, der vil kunne fastholde eller højne livskvaliteten for ældre særligt med henblik på at opretholde flest mulige færdigheder og selvhjulpenhed. I projektet blev der i 2014 fundet frem til, hvilke velfærdsteknologiske løsninger, der skulle afprøves i Lemvig Kommune i henhold til de fire indsatsområder, personlig hygiejne, indtagelse af mad og drikke, forflytninger og omverdenskontrol. Der blev udvalgt 18 velfærdsteknologiske løsninger, som skulle afprøves i Det har været nødvendigt at sende enkelte varegrupper i udbud. Undervejs er antallet af løsningerne blevet reduceret af forskellige årsager. Der er i processen også kommet nye tiltag f.eks. indkøb af loft-lifte. Disse tiltag er kommet til blandt andet på grund af opdagede behov, der ligger inden for ét af de fire indsatsområder, f.eks. forflytninger. De velfærdsteknologier, der har været i udbud er: Innovative plejesenge med tilhørende madrasser Toiletsæde med løft og kip (Løsningen er ikke blevet indkøbt, da der ikke indkom bud herpå) Toiletsæde/bidetsæde med skylle og tørrefunktion (Løsningen er ikke blevet indkøbt, da der ikke indkom bud herpå) Svingbar/flytbar vask Måleudstyr til madras Måleudstyr til pude 18

20 De velfærdsteknologier, der ikke har været i udbud: Løftestol Armstøtte (Der var ingen borgere med behov) Arbejdsstol til armstøtten (Der var ingen borgere med behov) Spiseredskab (Der var ingen borgere med behov) Spiserobot (Der var ingen borgere med behov) Dørautomatik Benløfter til montering på seng Hjælp til på- og afklædning Træning/interaktiv tavle Til at gennemføre udbuddet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af to eksterne udbudskonsulenter, den ledende ergoterapeut, en repræsentant fra ældrerådet samt projektlederen. Efter tidsplanen skulle udbuddet være afsluttet i uge 27 i 2015, men da en del af udbuddene måtte gå om, blev denne proces først afsluttet sidst på efteråret Dette har været med til også at forsinke processen omkring indkøb og implementering. I forbindelse med indkøb og udbud af de velfærdsteknologiske løsninger, er der blevet stillet krav til producenterne om at tilbyde uddannelse til personalet i brugen af løsningerne. Undervisningen i brug af de løsninger, der vandt udbuddet, har primært fundet sted ved levering i januar Nogle af de velfærdsteknologiske løsninger har vist sig at være så gavnlige for både borgere og personale, at der er blevet købt flere eksemplarer, end der egentligt var planlagt med. Efter indkøb af alle teknologier er der i forbindelse med afprøvningen udarbejdet evalueringer af de forskellige teknologier for at vurdere effekten af den velfærdsteknologiske løsning. I og med at en del af de velfærdsteknologiske løsninger først er leveret ultimo 2015 og primo 2016, har evalueringsprocessen ikke været optimal. Velfærdsteknologiske hjælpemidler til mennesker med demens I efteråret 2015 blev projektet udvidet med et indsatsområde, hvor fokus var hjælpemidler til mennesker med demens i Lemvig Kommune. I december 2015 blev der indkøbt forskellige hjælpemidler, der kan give mere tryghed samt lette hverdagen for både mennesker med demens og for de pårørende. Processen i dette projekt har været meget kort, hvorfor det endnu ikke har været muligt at foretage en ordentlig evaluering, fordi hjælpemidlerne først er blevet leveret i tidsrummet januar-marts Der er blevet indkøbt hjælpemidler til de fire dagcentre til brug i områderne, til en udstilling i Klinkby og et antal hjælpemidler til udlån til borgere i eget hjem. Der arbejdes i øjeblikket med at etablere en udstilling af de forskellige hjælpemidler i Klinkby. Endvidere skal der arbejdes med følgende: udarbejdelse af informationsfolder, undervisning af personalet i brugen af hjælpemidlerne, beskrivelse af retningslinjer for udlån af hjælpemidlerne og procedure mht. GPS. Enkelte hjælpemidler er taget i brug. Demenskoordinatoren i Klinkby melder tilbage, at gyngestolen og sansestolen bliver brugt med meget stor 19

21 glæde i Lynghaven og Hybenhaven. Naturtro sovende hunde og katte er også taget i brug, og de har haft en positiv effekt, da de skaber tryghed og hygge. Evaluering og anbefalinger Efter indkøbene af de velfærdsteknologiske hjælpemidler til ældre over 65 år er der blevet sendt evalueringsskemaer ud til områderne. I disse skemaer har der været mulighed for at beskrive brugen af hjælpemidlet, plusser og minusser samt give bemærkninger om processen og det fremadrettede arbejde. Det skal dog bemærkes, at enkelt af hjælpemidlerne kun har været i brug i ganske kort tid, inden evalueringen er foretaget. På baggrund af evalueringerne af de indkøbte teknologier, er der udarbejdet anbefalinger, både i forhold til hjælpemidlerne der er indkøbt og taget i brug i områderne, men også til arbejdet med disse. Anbefalinger: Løftestol (Raizer Lift Up): Det anbefales, at brugen af Raizer Lift Up fortsættes, da man undgår tunge løft. Det er muligt at løfte borgere op uden for lift-område, og den virker sikker og let at håndtere. Ud fra evalueringerne opfordrer områdelederne til, at løftestolen er placeret ude i områderne, så løftestolen er lige ved hånden. Det optimale er, at der er to til at hjælpe hinanden med løftestolen. Træning/Interaktiv tavle (Touch and Play): Det anbefales, at anvendelsen af skærmene fortsættes. Når de godt implementeret, betyder det, at borgere herunder også borgere med demens har stor fornøjelse og gavn af skærmen. Det kræver et personale, der er engageret og har viden om, hvordan systemet fungerer og betjenes i forhold til målgruppen. I forbindelse med evaluering har der været tilbagemeldinger om, at skærmene er betjeningsvanskelige. Derfor anbefales det, at der er opmærksomhed og fokus på undervisning til personalet for at sikre fremtidig optimal udnyttelse. Måleudstyr: Det anbefales, at brugen af måleudstyret fortsættes og udbredes til liggende stilling også. For at få den optimale udnyttelse af måleudstyret anbefales det, at der fokuseres på samarbejde mellem ergoterapeuter, plejepersonale og borgere for at kunne lave en målrettet indsats i forhold til valg af hjælpemidler og dermed forebygge tryksår. Små hjælpemidler i kuffert: Det anbefales, at brugen af de små hjælpemidler i kuffert fortsætter, da arbejdsgangen lettes, når der er småhjælpemidler til rådighed for afprøvning. Så er der ikke ventetid i forbindelse med at få dem bestilt hjem. Svingbar vask: Der anbefales fortsat brug af den svingbare vask. Der spares en forflytning, da borgeren kan svinge vasken ind foran sig ved behov. 20

22 Bad-/bækkenstol: Fortsat brug af bad-/bækkenstolen anbefales stærkt, da stolen giver bedre arbejdsstillinger og mulighed for øjenkontakt. Stolen er nem at bruge og borgerne føler sig trygge ved stolen samtidig med at de også sidder bedre. Det er dog en mangel, at armlænet ikke kan højdejusteres. Der bør være opmærksomhed på, at nogen blandt plejepersonalet er usikre på, hvordan man bruger stolens funktioner. Det anbefales derfor, at der fokus på undervisning til plejepersonalet, såfremt stolen fremover skal anvendes optimalt til glæde for borgere og plejepersonalet. Plejeseng: Det anbefales, at innovativ plejeseng fortsat anvendes, blandt andet fordi plejesengen giver borgeren en god sidde- og liggestilling på grund af de mange indstillingsmuligheder. Sengen kan desuden være tryksårsforbyggende ved brug af sidekip. Sengen har fungeret godt hos en borger med demens, og det har givet mulighed for bedre arbejdsstillinger for plejepersonalet. Af opmærksomhedspunkter er der, at der blandt plejepersonalet er usikkerhed omkring anvendelse af den innovative plejeseng. Desuden er der også usikkerhed omkring anvendelsen af andre arbejdsmiljøhjælpemidler i samspil med den nye innovative plejeseng f.eks. glide- og vendesystemer. Det anbefales derfor, at der er fokus på undervisning til plejepersonalet, såfremt den innovative plejeseng fremover skal anvendes optimalt til glæde for borgere og plejepersonale. Generelt kan det konkluderes, at der er tilfredshed med de indkøbte hjælpemidler, men plejepersonalet efterlyser mere tid og undervisning i forbindelse med implementeringsprocessen. Det bemærkes fra projektgruppen, at da projektet er blevet forsinket pga. udbuddet, er der opstået et tidpres. Det har medført store udfordringer i forhold til kommunikation ud til områderne og planlægning af en god og hensigtsmæssig implementering af hjælpemidlerne. Velfærdsteknologiske hjælpemidler til mennesker med demens I forhold til hjælpemidler til mennesker med demens anbefales det, at der fokuseres på udarbejdelse af en informations- og inspirationskatalog til familier, der er ramt af demens og til fagpersoner. Herudover anbefales det, at man beskriver retningslinjer for udlån af hjælpemidler, og at der laves en udførelig beskrivelse af procedurer med hensyn til GPS. Det er vigtigt, at få udstillingen i Klinkby etableret godt og rent praktisk at få organiseret udlån af hjælpemidlerne. Endvidere bør der være fokus på undervisning i brug af hjælpemidlerne til personalet, for at de kan yde støtte og vejledning til borgerne. 21

23 Godt Hverdagsliv Evaluering og anbefalinger Udarbejdet af: Pernille Nørbye, projektleder og ergoterapeut Projektperiode 1. april marts

24 Godt Hverdagsliv Indledning Lemvig Kommune har brugt en andel af Ældremilliarden i 2015 på at iværksætte projekt Godt Hverdagsliv. Der er ansat en projektleder på fuld tid, med base i Sundhedsafdelingen. Projektet løber fra 1. april 2015 til 31. marts 2016 og afsluttes med denne rapport. Projektets formål Projektet er målrettet borgere over 65 år, og sigter mod arbejdet på plejecentre og dagcentre i Lemvig Kommune. Plejecentre Projektets formål er at højne beboernes muligheder, for at deltage i aktiviteter og have et godt hverdagsliv. Hensigten er at aktiviteter og tiltag integreres i hverdagen, så det skaber mening, afveksling og glæde for beboerne. Der arbejdes med en langsigtet strategi for, hvordan indsatserne kan være fleksible, så de hele tiden tilpasses de enkelte beboere ud fra ønsker og behov. Projektet har et specielt fokus på borgere med demens. Dagcentre Projektet formål er at sikre sundhedsfremmende tilbud til borgere, der ønsker at fastholde funktioner og udvikle personlige mestringsstrategier. Målgruppen er nuværende og kommende brugere af dagcentrene. Der arbejdes med en langsigtet strategi for, hvordan indsatserne kan være fleksible, så de hele tiden tilpasses de aktuelle brugere ud fra ønsker og behov. Både på plejecentre og i dagcentre skal alle interessenter også frivillige og potentielle frivillige inddrages i løbet af projektet med henblik på at optimere indsats og fleksibilitet. Projektgruppe Der er løbende afholdt projektmøder med deltagelse af sundhedschef, områdeledere, projektkoordinator og projektleder. Talebobler som benyttes undervejs i rapporten Positiv Neutral Negativ Leder / medarbejder Beboer / dagcenterbruger Frivillig / pårørende 23

25 Plejecentre - overblik Plejecentre lokationer - Se bilag 2 Medarbejdere inddraget i interviews/ deltaget på indledende møder Beboere Antal i alt Beboere Deltaget i interviews Beboere Gennemgået på opsamlingsmøder Vest Thyborøn Hav Fjord Harboøre Omsorgscenter (2) 1 10 Klinkby Kirsebærhaven Rosenhaven Hybenhaven Lemvig Solgården Højenloft Karnappen (5) 9 Kvisten (6) 7 Svalegangen Tårnet (3) 5 Søparken Udsigten Højbo Søglimt Bakkely Solgården/Søparken Afløsere 7 Tidl. Østområde Sammenlagt med Lemvig d. 1/9-15 Østerbo Syd Østerbo Nord - yngre senhjerneskadede, % deltagelse i projektet. Syd Bøvling Ældrecenter Bækmarksbro pleje- og daghjem Dagcentre overblik I alt Dagcentre lokationer - Se bilag 2 Vest Lemvig Syd Harboøre Dagcenter Lynghaven - for demensramte Lemvig Dagcenter Alparken dagcenter 1 (x) Antal beboere som kunne have deltaget i et interview, men som blev undladt pga. tidspres i projektet 2 Ikke alle beboere har været i stand til at deltage i et interview, primært pga. af nedsat funktionsniveau. 3 Pga. dødsfald eller udflytning af beboere på plejecentrene undervejs, har det ikke har været muligt at gennemgå alle beboere til opfølgningsmøderne. 24

26 Tidsplan Tidsplan April juli 2015 Inkl. 3 ugers sommerferie. Tiltag Plejecentre: - Overblik over plejecentre i forhold til organisering m.v. - Deltagelse på personalemøder på alle plejecentre, med en drøftelse af hvad der betyder noget for beboere på et plejehjem. Drøftelsen tager udgangspunkt i Ældrekommisionens fem værdier 4. Værdi nr. 1: Indflydelse på eget liv. Værdi nr. 2: Respekt for forskellighed. Værdi nr. 3: Medmenneskelighed i fokus. Værdi nr. 4: Gode oplevelser hver dag. Værdi nr. 5: En værdig afslutning på livet. - Derudover en opsamling af gode erfaringer i forhold til aktiviteter og tiltag som allerede nu foregår på plejecentrene samt ønsker for fremtiden. - Interview af én medarbejder fra hvert plejecenter eller boenhed, for at få et større indblik i dagligdagen det enkelte sted. - Besøg på plejecentrene mini interviews med alle beboere der kan deltage i en snak. Dagcentre: - Møder med ledere og dagcenterpersonale for at afklare omfanget af opgaven og afklare hvordan det kan gribes an. - Besøg på dagcentre deltagelse i aktiviteter for at få en fornemmelse af hverdagen og brugergruppen. Inspiration: - Inspiration fra andre kommuner, projektledere og konsulenter. - Inspiration fra litteratur, projektrapporter m.v. - Inddragelse af Ergoterapeutskolen afklaring af mulighed for at ergoterapeutstuderende kan inddrages i mindre delopgaver i projektet. Tiltag: - Rickshawcykler muligheder m.v. afklares. De første 3 rickshawcykler bevilget og bestilt. Augustseptember 2015 Dagcentre: (august 2015 marts 2016) - Møder med dagcentermedarbejderne for at skabe overblik. Gennemgang af aktiviteter og mål for den enkelte dagcenterbruger. Tiltag rickshawcykler: - Cykelworkshop for alle interesserede, modtagelse og indvielse af 3 rickshawcykler samt oplæring af de første cykelpiloter. - Etablering af samarbejde med den lokale afdeling af Cyklistforbundet. Følgende tiltag bevilget: - 3 x 1 kursusdag for alle medarbejdere på dagcentre og plejecentre. Undervisningen planlægges og afholdes. - Timer til boenheder og plejecentre 10 timer pr. beboer. - Lemvig Området får bevilget ansøgte midler, der kan bruges til enten en sansehave eller en sansesti. 4 Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem Udgivet af Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fra februar

27 Tidsplan Tiltag Oktober 2015 Tovholdere: (oktober marts 2016) - Lederne udpeger tovholdere på alle lokationer. Tovholderne udvælges mellem plejepersonalet. - Igangsættelse af proces, hvor der laves en helhedsbeskrivelse, behovsvurdering og handleplan i forhold til den enkelte beboer. - Møder med tovholdere og kontaktpersoner læring og sparring omkring den enkelte beboer. - Afprøve aktiviteter og tiltag. Følgende tiltag bevilget: - Timer til implementering af dobbelt KRAM og KRAM på dagcentrene. - Tiltag for at forberede kommunikation på plejecenter Ferietur med beboere og personale til Slettestrand. Ergoterapeutskolen: (september november 2015) - Forløb med fire grupper ergoterapeutstuderende som giver deres bud på løsningsmuligheder på forskellige problematikker på tre dagcentre og et plejehjem. November 2015 December 2015 Januar - marts 2016 Følgende tiltag bevilget: - 5 ekstra rickshawcykler, så alle lokationer har en cykel. Inspiration - Studietur til Gjern, Århus og Lystrup med arbejdsgruppe, for at få inspiration til sanserum. Følgende tiltag bevilget: - Snoezelenrum Klinkby inkl. undervisning der ansøges om frigivelse af ældrebolig. - To Mobile Snoezelen vogne inkl. undervisning - til Vest området. - Motionsrum med redskaber der ansøges om frigivelse af ældrebolig. - 2 stk. Motomed cykler til Hav Fjord. - Loftlifte til indgangspartier for at lette forflytninger til rickshawcyklerne. Alle tiltag faktureres i Rickshawcykler: - Modtaget 5 ekstra rickshawcykler fordeles til de resterende lokationer. - Informationsmøder om rickshawcyklerne på de nye lokationer. - Loftlifte opsat i indgangspartierne for at lette forflytninger til og fra rickshawcyklerne. Dagcentre: - Workshop afholdt med henblik på vidensdeling og inspiration. Opsamlingsmøder: - Opsamlingsmøder med alle plejecentre/boenheder. - På møderne gives en status på projektet og beboerne på den enkelte lokation gennemgås for at få en fælles afklaring af, hvad og hvordan der kan arbejdes videre med tiltag sammen med den enkelte beboer. Aftaler omkring de resterende tiltag sættes i værk. Evaluering og afrunding af projekt Godt Hverdagsliv - Evalueringsskemaer sendt ud til alle medarbejdere på plejecentrene. - Modtagelse af evalueringer, billedmaterialer, gode fortællinger m.v. til brug for evalueringen. - Evalueringsrapport sammenfattes. Projekt Godt Hverdagsliv via Ældremilliarden - afsluttes pr. 31. marts

28 Iværksatte tiltag Rickshawcykler Tiltag Indkøb af 3 rickshawcykler som placeres i Lemvig Kommunes tre områder, med en intention om, at cyklerne kan gå på skift mellem plejecentrene. Det har dog vist sig, at det er svært at flytte cyklerne, når der er oprettet et korps af frivillige omkring cyklerne det enkelte sted. Efterfølgende er der indkøbt én rickshawcykel til hvert plejecenter/dagcenter. Lemvig Kommune råder nu over i alt 8 cykler. Formål med indkøb af rickshawcykler Rickshawcyklerne giver mulighed for oplevelser med børn og børnebørn, masser af frisk luft, nye relationer, historiefortælling, opfriskning af minder, humør og meget andet som har en direkte indflydelse på livskvalitet og helbred. Evaluering Ved besøg på plejecentrene har flere beboere givet udtryk for et ønske om mere frisk luft, én til én tid, besøg af familien og at der er noget at give sig til. Konceptet omkring rickshawcyklerne medvirker til, at en del af beboernes ønsker kan opfyldes. Medarbejderne på plejecentre og dagcentre støtter op om, at alle der har lyst og som kan have gavn af en cykeltur, får muligheden. Er der tvivl om, hvordan en beboer eller dagcenterbruger reagerer på en cykeltur, er der mulighed for at den første tur bliver med en medarbejder som medpassager. Lemvig Kommune er blevet en del af bevægelsen Cykling uden alder og betaler et årligt medlemskab, som bl.a. giver adgang til bookingsystem, support og forsikring af frivillige. Cykling uden alder har været en afgørende faktor for, at der i dag er opnået en vis systematik omkring cyklerne, bookingsystemet samt rekruttering og oplæringen af frivillige. Cykling uden alder står stadig til rådighed med vejledning og support, hvilket er uundværligt. Cykelprojektet har nået en gruppe af frivillige som dagcentrene og plejecentrene ikke før har haft kontakt til. Cykelpiloterne kommer selv med idéer til, hvem der yderligere kan inddrages som piloter og rekrutterer i deres netværk. De frivillige har brug for en del opbakning og støtte undervejs, og der arbejdes på at skabe en forankring på de enkelte lokationer. Der arbejdes på at finde en frivillig cykelkaptajn til alle lokationer. Det er cykelkaptajnen der står for oplæring af alle nye cykelpiloter, som tilmelder sig det enkelte sted. En fornøjelse at være ude at cykle med de ældre og få en snak, de syntes det er dejligt at komme ud. Når de kommer tilbage til dagcentret giver de udtryk for, at det har været fantastisk. De vil gerne igen Cykelpilot 27

29 Fremadrettet kan der også være mulighed for rekruttering fra uddannelsessteder, som ligger i nærheden af de enkelte plejecentre. Flere beboere spørger om det snart er deres tur igen. Alle cykelture bookes via et internetbaseret bookingsystem. Medarbejdere og frivillige oplæres i brugen af systemet. Der er afsat timer til oplæring af medarbejderne, og undervisningen forventes afviklet i foråret Der samarbejdes med det lokale Cyklistforbund, som bl.a. hjælper med udbredelse af konceptet, inddragelse i events samt udarbejdelse af kort med ruteforslag. Nødberedskab er etableret via Falck, hvor cyklerne er dækket ind under kommunens abonnement. Der betales et beløb pr. udkørsel, som finansieres af de enkelte Områder (Lemvig, Syd og Vest). Der er opsat loftlifte i indgangspartier og gangarealer for at lette forflytningerne til og fra Rickshawcyklerne, så det kræver mindst muligt arbejde for personalet. Det er muligt at læse mere om rickshawcyklerne på Lemvig Kommunes hjemmeside Man kommer jo rundt i hele byen, helt ud til roklubben. Det er alletiders. Anbefaling Rickshawcyklerne er forholdsvis nye som tiltag på alle lokationer, og der ligger fortsat en del arbejde i at blive dus med bl.a. bookingsystemet og få arbejdsgangene til at fungere optimalt. Jeg har nydt hvert minut jeg har set noget som jeg ikke har set i mange år Det anbefales at cykelturene sættes i system, så det ikke bliver tilfældigt om man kommer ud at cykle, men at det bliver prioriteret i lige så høj grad som et bad, hvis det er vigtigt for borgerens trivsel. Der er behov for fortsat fokus på rekruttering af frivillige samt afklaring af, hvordan og hvad der skal til, for at opretholde samarbejdet med de frivillige cykelpiloter i de enkelte områder. Der ses en mulighed for deltagelse i Events på tværs af lokationer evt. i samarbejde med Cyklistforbundet. F.eks. indvielse af ny cykelsti mellem Harboøre og Thyborøn og/eller deltagelse når TV2 på Tour kommer til Harboøre. Det anbefales, at der bibeholdes et samlet overblik over cyklerne og netværket af piloter, indtil systemet er forankret i de enkelte områder. 28

30 Kursusdag omkring demens Tiltag 3 x 1 kursusdag for personalet på Lemvig Kommunes plejecentre og dagcentre. Der gives en status på projekt Godt Hverdagsliv så alle får et overordnet indblik i, hvad projektet indeholder. Undervisning ved demenskoordinator Hanna Frühstück, der giver en grundlæggende viden om demens. Hæftet Velkommen til Tom Kitwoods verden 5, præsenteres og udleveres til alle kursusdeltagere. Formål Formålet er at alle medarbejdere på plejecentre og dagcentre får den samme grundlæggende viden om demenssygdomme, tilgange og handlemuligheder. Evaluering 180 medarbejdere har deltaget i kursusdagene. Alle medarbejdere har fået udleveret hæftet: Velkommen til Tom Kitwoods verden, som vil blive brugt i det videre arbejde på alle plejecentre. Efter kursusdagen har alle plejecentre og dagcentre fået udleveret en mappe med alt kursusmaterialet og en del materiale med inspiration til det daglige arbejde. Jeg oplever at personalet blev inspireret og fik nye værktøjer til dagligdagen Leder en øjenåbner at se, hvilke muligheder der er med beboerne også selvom der er en svær demenssygdom Der var ikke så meget nyt, men det var godt at få repeteret min viden Vi blev mindet om vigtigheden af at tage udgangspunkt i den enkeltes personlighed, biografi m.m. så der ikke kun ses på helbred og diagnoser. Anbefaling Fortsat kompetenceudvikling af medarbejdere, med baggrund i praksis. Årlige kurser med undervisning, som bygger ovenpå den nuværende viden omkring demens. 5 Velkommen til Tom Kitwoods verden - Introduktionshæfte til Tom Kitwoods Socialpsykologiske Teori og praksis. 29

31 Timer til plejecentre implementering af blomst Tiltag Der bevilges 1 time pr. beboer i 10 uger dvs. 10 timer pr. beboer. Med udgangspunkt i Tom Kitwoods socialpsykologiske teori og praksis, laves en systematisk gennemgang af alle beboere, hvor der ses på personlighed, biografi, neurologiske forandringer, social psykiatri, netværk og helbred. Der ses på behovet for tilknytning, kærlighed (accept), identitet, beskæftigelse, inklusion og trøst. Der skabes overblik over, hvad der skal til for at bibeholde eller skabe trivsel / blomstring hos den enkelte beboer. Blandt plejepersonalet udvælges tovholdere, som klædes på til at støtte kollegaerne i processen. Tiltag som forventes at kunne have en gavnlig indvirkning på beboernes trivsel afprøves og evalueres. Hvis et tiltag skal fortsætte, vurderes det om det kræver støtte fra en medarbejder, en pårørende eller om frivillige kan inddrages. Beboere, pårørende og frivillige inddrages i det omfang det er muligt. Der skabes et overblik over hver enkelt boenhed/plejecenter, og de tiltag der er behov for hos beboerne, sættes i system. Der laves opsamlingsmøder på alle lokationer, inden projektet afsluttes. Formål Formålet med bevilling af timer: - at medarbejderne lærer et nyt redskab at kende og bliver dus med hvordan det bruges i praksis fokus på at sætte personen i centrum i stedet for sygdommen. - at det afklares hvad der skal til, for at bibeholde eller skabe trivsel hos den enkelte beboer. - at aktiviteter iværksættes ud fra beboernes behov og ønsker. - at der støttes op om at finde løsningsmuligheder når beboere har en problemskabende adfærd og/eller er i mistrivsel. - at det bliver tydeligt, hvilken tilgang der er hensigtsmæssig for at skabe trivsel hos den enkelte beboer og at der opnås enighed om tilgangen blandt medarbejderne. Hvis en beboer f.eks. har en meget dårlig korttidshukommelse, er det vigtigt, at der i et hvert møde med beboeren skabes tryghed og tillid. Denne tilgang er i projektet blevet kaldt du og jeg tilgang. Det er et møde i øjenhøjde, hvor hjælperen udstråler du kan være tryg ved mig, jeg vil dig det bedste. Kom så kan vi følges ad. For andre beboere kan det evt. være vigtigt med grænsesætning og struktur. Du og jeg Har jeg set dig før? Jeg husker dig ikke Jeg husker heller ikke mig Jeg bliver lidt bange Men dine øjne møder mine Du smiler til mig Jeg forstår dig ikke Men jeg tror du vil mig noget godt Jeg kan mærke det på dig Jeg tænker på min mor Du ta r min hånd Du vil jeg skal gå med Jeg ved ikke hvad jeg skal Men jeg vil godt følges med dig For du gør mig tryg. Af Pernille Nørbye - at få overblik over hvilke aktivitetsmuligheder der er på de forskellige lokationer og afklare hvilke opgaver frivillige kan inddrages i. 30

32 Evaluering Tovholderfunktionen I forbindelse med bevilling af timer til plejecentrene, blev der udpeget tovholdere i alle Områder 6 i alt 16 medarbejdere. Processen er foregået over meget kort tid, så det har været en stor udfordring at få alle tovholdere klædt på til opgaven og hjælpe dem til at få kollegaerne involveret. I nogle boenheder/plejecentre har det været svært for tovholderne at komme i gang nogle steder fordi opgaven har været for uklar og andre steder pga. modstand fra kollegaerne. Ser det som en udfordring at få hele personalegruppen med omkring projektet Tovholder For mig som tovholder har det været fantastisk interessant at være med til at gennemgå hver enkelt beboer. Det har givet mig en indsigt som jeg ikke ville være foruden Alle tovholdere har haft mulighed for at inddrage projektlederen og få sparring efter behov. Der er stor forskel på hvor meget tilbuddet er blevet benyttet. Spændet går fra inddragelse i afdækningen af alle beboere til ingen inddragelse. På alle lokationer er der som afslutning, i samarbejde med tovholderne, samlet op på alle beboerne, for at skabe overblik over, hvilke tiltag der kan iværksættes det enkelte sted. Beboerne og muligheder for tiltag er efterfølgende gennemgået på opsamlingsmøder på alle lokationer. Nogle medarbejdere har først set sammenhængen i projektet, da de ved det afsluttende opsamlingsmøde har fået en slutstatus på projektet og beboerne er blevet gennemgået. Hovedparten af evalueringsskemaerne er indsamlet inden opsamlingsmøderne. I Lemvig Området var der flere modeller for arbejdsprocessen i spil. Det blev overvejet at ansætte en sundhedsfaglig person til at dække tovholderfunktionen på Solgården og Søparken. Efter nærmere overvejelse blev dette droppet, da man ved ansættelse af én person i en tidsbegrænset stilling ville miste en del oparbejdet viden ved stillingens ophør. I stedet blev det besluttet at opgaven skulle deles op på flere tovholdere, som skulle dække to til tre boenheder. Det viste sig efter et par måneder, at det ikke var en god ide, da det var for stor en mundfuld for tovholderne. Efterhånden blev der fundet tovholdere alle steder, men den sidste tovholder kom først på plads i februar måned. Dette har givet en meget turbulent start med mange spildte måneder. Antallet af tovholdere i Lemvig Området blev således udvidet fra 6 til 10 medarbejdere. Set i bakspejlet skulle der have været udpeget tovholdere i alle boenheder fra begyndelsen. Det har været en forvirrende proces, som til sidst har virket lidt stresset grundet tidspres måske 6 Lemvig, Syd og Vest At være dement det kan være slemt Der er så mange minder i hjertet gemt. Men det der skete i går, det har jeg glemt Men at holde i hånd og taget om Det elsker vi alle, så bare kom For i nuet skal alle være glade Måske bare i bladet blade Mit arbejde er hos disse kære For dem mit hjerte vil banke og være Digt fra medarbejder-evaluering 31

33 Udfordringer med tiden og styring af timer Medarbejderne har haft mulighed for at inddrage timer efter behov. Der har været mulighed for at inddrage ekstra personale, lægge et par timer til arbejdsdagen m.v. Det har været en stor udfordring for Den største udfordring har nok været at få afløsere ind. Det har været umuligt for os at planlægge. Derfor har vi lagt timerne udenfor vores arbejdstid, hvilket kan være svært at passe ind. medarbejderne at finde tid til projektet, selvom der er givet timer til arbejdet. Det har administrativt været et større stykke arbejde for områderne at holde styr på timerne. Hvis der bliver mulighed for at fortsætte med timerne, er det vigtigt at det sættes i system og lægges ind i vagtplanen. jeg føler at det vi har skrevet er dobbelt arbejde, da det er skrevet der gik så lang tid før vi kom i gang. Helhedsbeskrivelse, behovsvurdering og handleplan Blomsten er Der er gået en del tid med udfyldelse af helhedsbeskrivelse, meget behovsvurdering og handleplan på den enkelte beboer. Nogle tidskrævende, har følt at skrivearbejdet omkring afdækningen af beboerne men god har været dobbeltarbejde, da meget viden allerede figurerede i beboernes bøger eller i omsorgssystemet. Nogle giver udtryk for, at udfyldelsen af skemaer på den enkelte beboer ikke har givet ny viden, mens andre giver udtryk for, at de har oplevet at få et helt nyt syn på beboeren ved, at der er sat fokus på personlighed, identitet, livshistorie m.m. Den ny viden er en del gange først trådt tydeligt frem ved gennemgangen af beboeren, hvor der er blevet sat fokus på, hvordan den opnåede viden kan inddrages i hverdagen, hvad det betyder for tilgangen og de tiltag der skal sættes i værk. Der er blevet opstillet hypoteser undervejs, om hvad der kunne gøre en positiv forskel hos den enkelte. Medarbejderne er kommet med idéer og løsningsforslag og det har taget udgangspunkt i noget, der for det meste har været mulighed for at afprøve indenfor en ret kort tidshorisont, andet er blevet parkeret med mulighed for at lave en afprøvning når tilbuddet bliver tilgængeligt. (Ex. Snoezelen) Det er lykkedes at lave en afklaring hos hovedparten af beboerne, men på det fleste lokationer er der beboere, som kræver ekstra opmærksomhed, for at afklare hvad der skal til for at skabe trivsel. Nogle gange er løsningen nærliggende, men alligevel fjern, da det primært handler om flere varme hænder. Ideen om at se på hver enkelt beboer er god. Vi føler dog stadig, at vi befinder os i startfasen Det bedste ved projektet er, at man sætter sig mere ind i hver enkelt beboer, og deres livshistorie. Man lærer dem bedre at kende har givet en bevidsthed omkring den enkelte beboer. Person med livshistorie træder mere frem, så det ikke er problemet (diagnosen) der kommer først Vi skal huske at bruge livshistorien og borgerens ressourcer, så de kan bevare identitet og funktionsevne længst muligt 32

34 Afprøvning af aktiviteter, tiltag og tilgange Flere medarbejderne har oplevet en frustration over at skulle bruge tid på at afdække behovene hos den enkelte beboer i stedet for at inddrage timerne direkte til aktivitet. Det har været vigtigt i gennem hele projektforløbet, at enhver aktivitet der sættes i værk, skal være med udgangspunkt i beboernes behov og ønsker, samt at alle aktiviteter evalueres, og at det vurderes hvordan det kan foregå fremadrettet. Der tages stilling til om tiltaget kræver inddragelse af en medarbejder, en frivillig eller pårørende. Hvis aktiviteten er vigtig og kræver en medarbejder, skal der det enkelte sted tages stilling til hvordan og om det er muligt. OBS Helt fra start har der været fokus på, ikke at få sat en masse aktiviteter i værk, blot for at lukke dem ned igen efter projektets afslutning, når der ikke længere var timer til rådighed. Der er afprøvet en hel del aktiviteter på de forskellige plejecentre, noget har været en engangsoplevelse, mens andet ønskes fortsat som en aktivitetsmulighed. Mor er den bedste i verden, så selvfølgelig skal hun have blomster. Malkemaskine samlet Vi skal bakke hinanden op i, at selv små ting i hverdagen kan give en god livskvalitet Forleden slog jeg 25 masker op til Gerda og hun har strikket siden. Åh, hvor bliver man glad Så går turen ud i lokalområdet for at gøre reklame for den nye cykel på Østerbo Det kan vi godt gøre igen en anden gang Alfred på 102 år nyder at sylte og bage sammen med medarbejder. Det er ikke så ringe endda, når der kommer et godt produkt ud af det. Jeg har suget til mig og har oplevet at det vi gør i hverdagen 33 er fantastisk godt

35 Aktiviteter afprøvet i fællesskab På enkelte plejecentre og boenheder har der været afprøvet aktiviteter i fællesskabet, for at se om det kunne bidrage til at beboerne kunne få et løft. Kreativiteten har været stor og tiltagene har givet et løft til både beboere og medarbejdere og ikke mindst et nyt syn på hvilke ressourcer den enkelte har. Den største udfordring har været at få aktiviteter/oplevelser ind i hverdagen Julebagning Svalegangen, Solgården Succesfuld bagning af julesmåkager. Der blevet taget billeder som pårørende kunne se, og én pårørende var meget benovet over at se, at hendes mor var med til at bage. Leg og gymnastik på Hav Fjord Tur til Tyskland - Harboøre Omsorgscenter To busfulde med 9 beboere og én ægtefælle, samt medarbejdere var på bustur til Tyskland. Hovedparten af beboerne, som var med har en demenssygdom. Det blev en god oplevelse med masser af stimuli. Beboere der plejer at sove en stor del af dagen, var vågne på hele turen. med fokus rettet mod det gode hverdagsliv, så kan selv små ting få en beboer til at blomstre. Eks. at hår curles op efter et bad, eller der lægges neglelak på forud for et arrangement. Eller blot man sætter sig og taler med den enkelte. Kineseraften Tårnet, Solgården Aften hvor der blev dækket op med kineserting, købt kinesermad, lavet hatte m.v. Alle beboere på nær én var med. Det var noget af det mest positive man i boenheden har prøvet længe. Beboerne var i godt humør, de havde en god appetit og der var glæde og sang. De har helt klart lyst til at gøre det igen. Næste gang kan det evt. være en grillaften. 34

36 Fælles aktiviteter i Og Hav Fjord Medarbejderne på Hav Fjord har lige fra projektets opstart haft en hypotese om, at det ville være gavnligt for beboerne på Hav Fjord, om der i løbet af ugen kunne foregå forskellige tiltag i fællesrummet Og. Efter at alle beboere er blevet gennemgået, er adskillige tiltag blev afprøvet, både på tomandshånd, men også med flere beboere samlet. 15 ud af 22 beboere deltog da der blev fremstillet påskepynt. Alle nød fællesskabet. Flere gav udtryk for, at det var dejligt at der foregik noget i huset. Der var interesse for at hjælpe hinanden. Medarbejderne så aktivitet hos beboere, som ellers er passive. Projektdag med kreative aktiviteter - uddrag fra evaluering af aktiviteterne - K. var meget optaget af det, og meget aktiv. Fortsatte med nogle ting inde hos sig selv. - M. nød at være der, hun malede og sang. Hun hyggede sig meget. - K. mente ikke hun kunne noget, men på opfordring begyndte hun at vinde garn. Hun var stolt over det. - S. malede. Hun arbejdede meget selvstændigt. Snakkede og sang. Hun nød det. - B. var negativ i starten, men da hun først kom i gang med at male var hun ikke til at stoppe. - I. arbejdede utrætteligt, og havde næsten ikke tid til at spise frokost. Hun nød det også. Hun sang og arbejdede. - A. var med. Sad mest og iagttog, men var med i både snak og fællessang. - V. arbejdede koncentreret, hvilket er meget anderledes, da hun ofte er meget rastløs. Hun nød det og havde ro over sig. Aktiviteterne er afprøvet sammen med medarbejderne. Fremadrettet arbejdes der på, om der kan skabes aktivitet i fællesrummet med hjælp fra frivillige, da det uden vil tvivl vil komme både beboere og medarbejdere til gode. 35

37 Blomster Søglimt Søparken To beboere og to medarbejdere var på Torvet, hvor der blev indkøbt blomster og planter til boenheden. Efterfølgende var fire beboere med til at plante blomster i krukker og lave buketter til vaser. En god fælles oplevelse med et godt sammenhold. Sikke noget griseri Plante smil og plante solskin Blev sunget af beboer Pladespil Søglimt Søparken Pårørende arrangerer, som noget nyt, pladespil hver 14. dag. Da det første gang blev afprøvet var det en stor succes. Alle var godt optaget af det, kun en enkelt gik lidt før det var slut. Ellers blev alle siddende og der var ro på. Bustur til Thyborøn Søglimt Søparken Besøg i Jyllandsakvariet og på Sea War museet. Der var en guide med som fortalte om krigen. Især mændene syntes det var en god oplevelse. Turen sluttede af med spisning i Fiskehallen. Rigtig god tur til Sea War. Jeg ku godt have brugt lidt mere tid Vi skal passe på, at vi ikke afgør, at beboerne ikke får noget ud af det, og derfor undlader at inddrage dem. Hvad er kriterierne for at få noget ud af det? For nogen er det nok at være med på sidelinjen, så man er en del af fællesskabet Der kan fortælles om oplevelser og aktiviteter fra næsten alle lokationer. Aktiviteter og oplevelser som er medtaget i denne rapport er, for hovedparten, udvalgt med baggrund i, at aktiviteterne kunne understøttes med billedmateriale. Der er tiltag og idéer som endnu ikke gennemført, men som vil blive taget frem når tid og lejlighed byder sig. Tak til alle der har delt deres billedmateriale og fortællinger. 36

38 Indflytning af nye beboere I projektperioden har der været dødsfald på de fleste Det er vigtigt at vi får stor viden omkring lokationer og nye beboere er flyttet ind. vore beboere når de flytter ind så vi bedre Flere steder har medarbejderne givet udtryk for, at de ikke kan tilgodese deres behov. har kunnet udfylde helhedsbeskrivelse, behovsvurdering m.v. på en ny beboer, fordi man ikke har vidst ret meget om vedkommende. Nogle gange kan det stadig være svært efter et par måneder. Udefra set ser det ud til, at meget viden går tabt, når en borger flytter fra eget hjem og til et plejehjem. Der ligger et stort stykke arbejde i at få indhentet livshistorie og finde ud af hvem den nye beboer er og hvad der betyder noget i hverdagen. Sindssyg godt Har aldrig i min 40 årige karriere været med til noget som er så intens. Man får det bare ind under huden Da en demensramt kvinde flyttede ind i en boenhed, blev kvindens datter, efter eget ønske, inddraget i processen med at afdække moderens personlighed, livsbiografi, behov m.v. Det var en rigtig god oplevelse. Det er en rar fornemmelse at vide, at medarbejderne vil min mor det godt, og at I faktisk syntes der er mange ting min mor hun kan, for vi syntes der er så meget hun ikke kan længere. Datter efter møde Frivillige Projektet har haft fokus på inddragelse af frivillige. Det er meget forskelligt, hvordan medarbejdere og ledere generelt oplever samarbejdet med frivillige. Der er frivillige som gør et stort stykke arbejde som besøgsven for enkelt personer eller hele boenheder. Der er vennekredse og mange andre som gør en stor forskel i hverdagen de enkelte steder. Der er dog også frivillige, som er meget opmærksomhedskrævende og som fylder meget i enkelte boenheder. Nogle frivillige har et ligeså stor behov for at blive set, hørt og anerkendt som beboerne de kommer hos. Der er primært blevet arbejdet med rekruttering af nye frivillige i forhold til rickshawcyklerne. Det har ikke været muligt at arbejde med rekruttering af nye frivillige til aktiviteter m.v. i boenhederne, da det har været meget uklart, hvad det enkelte sted ønskede hjælp eller ekstra hænder til. Det er først i forbindelse med afdækningen af behov m.v. hos hver enkelt beboer, at det er blevet tydeligt, hvilke opgaver frivillige kan inddrages i det enkelte sted. Hvis der er tvivl om, hvordan en beboer reagerer på en ny aktivitet, afprøves det sammen med en medarbejder, som efterfølgende tager stilling til, om det er forsvarligt og hensigtsmæssigt at inddrage frivillige. Vigtigt at vi bliver holdt fast i det vi er i gang med, så vi ikke falder tilbage i det gamle spor igen Anbefalinger Fokusuger Det anbefales, at der fortsat sættes fokus på beboernes trivsel og hvordan de afdækkede behov kan opfyldes. Fremadrettet er det muligt at planlægge fokusuger, således at der sættes fokus på de enkelte beboere én eller to uger ad gangen. I fokusugen vurderes beboerens trivsel/blomstring. Hvis der er sket en ændring, afdækkes hvori forandringen består, viden opdateres og der laves evt. justeringer i tiltag. Det vil give mulighed for at tiltag omkring den enkelte beboer altid vil være forholdsvis opdateret, at brugen af blomsten bliver en del af hverdagen, og at medarbejderne holder sig ajour med, hvad der betyder noget for den enkelte. Under fokusugerne vil det være nærliggende at samarbejdsbøger, omsorgssystem m.v. ligeledes opdateres i forhold til handleplaner, skemaer m.v. som ikke bruges dagligt. 37

39 Timer øremærket til den enkelte beboer Det anbefales at der fremadrettet bevilges 1 time pr. uge pr. beboer som er øremærket til nærvær - én til én tid, aktiviteter, sansestimulering og oplevelser. Hos beboere, hvor det handler om tilgangen og hvor yderligere tid sammen med beboeren ikke er hensigtsmæssig for vedkommende anbefales det at timerne bruges til udvikling af personalets kompetencer/supervision m.v. da det vil medføre øget trivsel hos beboere og personale. Der vil desuden forsat være brug for tid til at ajourføre viden og tiltag omkring den enkelte. Jeg vil rigtig gerne, at der bliver sat tid af også ud i fremtiden til at vi kan fremelske det gode hverdagsliv og gå i dybden for at finde ud af hvem den enkelte beboer er og hvad de har haft af interesser (før sygdommen) og så give dem noget af det. Nuværende tiltag, kan kun fastholdes, hvis tiden er til det Næste skridt Projekt Godt Hverdagsliv har i første omgang medvirket til at få et overblik over alle beboerne og afklare hvad der skal til for at skabe trivsel og få den enkelte til at blomstre. Det vil aldrig være muligt at have et fuldt opdateret overblik, da beboernes funktionsniveau ændrer sig hele tiden, men det kan give en pejling af hvilke kompetencer medarbejderne bør have, for at kunne agere og træde til, når der opstår forandringer og nye udfordringer. Det anbefales at projekt Godt Hverdagsliv fortsætter via Værdighedsmilliarden og at der arbejdes videre med at skabe værdige tilgange og tiltag i forhold til de problematikker der fylder mest på de forskellige plejecentre og boenheder. Områder det vil være hensigtsmæssigt at tage fat på: - Problemskabende adfærd hvor beboere f.eks. er dørsøgende, roder med afføring, er vredladne, er meget kede af det eller har en uacceptabel seksuel adfærd. - Beboere som mangler orientering i tid og sted som ikke forstår, hvorfor de skal være på et plejehjem, som ønsker at komme hjem. Hvordan kan vi aflede, støtte m.v. på en værdig måde? - Validering hvordan kan vi gyldiggøre en dement beboers aktuelle oplevelsesverden som værende relevant og meningsfuld for vedkommende, selvom den umiddelbart er uforståelig for omgivelserne. F.eks. 90 årig leder efter mor eller små børn eller hvis en tidligere landmand er fuld fokuseret på at han skal ud og passe køer. - Muligheder for sundhedsfremme og bedring af funktionsniveauet hos den enkelte gennem målrettet træning og øvelser, der hvor det giver mening. At man får øje på beboerens ressourcer og potentiale, og ikke opgiver en bedring, blot fordi vedkommende er kommet på plejehjem. - Øget inddragelse af livshistorien, så tiltag og tilgange kan tilrettelægges mere målrettet i forhold til beboernes liv og levned inddragelse af pårørende. - Kompetenceudvikling af medarbejderne, så der opnås en øget viden om demens og muligheder, samt at medarbejderne bliver endnu bedre til at se og reagere, hvis der sker en ændring i beboers trivsel. - Øge personalets viden om begrebet værdighed og hvad det betyder i hverdagen. - Fortsat bevidsthed omkring de fem værdier fra Ældrekommissionen: At have indflydelse på eget liv, respekt for forskellighed, medmenneskelighed i fokus, gode oplevelser hver dag og en værdig afslutning på livet. 38

40 Vi kan kun opfordre til at få flere frivillige hjælpere i sving, da vores tid sammen med den enkelte beboer i forvejen er meget presset Vi ønsker os flere frivillige der kan lave noget sjov med de ældre. Frivillige Samarbejdet med frivillige kræver, at der arbejdes med kulturen det enkelte sted, så den frivillige altid vil opleve at blive godt modtaget. Der er behov for forventningsafstemning med den enkelte frivillige, så der er mulighed for at samarbejdet kan justeres eller ophøre, hvis det ikke fungerer efter hensigten. Der er behov for en opsamling på, hvordan og til hvad, der kan inddrages flere frivillige på de enkelte lokationer. Det anbefales at der afholdes inspirationsmøder på de enkelte lokationer i samarbejde med de lokale vennekredse og andre der allerede er tilknyttet som frivillige. Der ses mulighed for igangsættelse af en samskabelseproces, hvor alle bidrager med idéer og inspiration til godt hverdagsliv på plejecentrene. Sansehave ved Solgården - Lemvig Tiltag Sansehave mellem Solgårdens to husblokke. Haven afgrænses med hegn og pergola. Der plantes buske og blomster m.v. Have før tiltag Sansehave undervejs Formål Formålet er at skabe liv og læ mellem Solgårdens to husblokke med boenheder. Der ønskes et indbydende haverum med sanseoplevelser, hvor bl.a. beboere med demenssygdomme, trygt kan opholde sig og har lyst til at blive i stedet for at søge væk. Evaluering Sansehaven er under udarbejdelse. Der er opsat hegn og pergola med samme udseende som ved Lemvig Dagcenter (se billede - sansehave undervejs). I foråret vil der blive etableret læ steder, blomsterbede m.v. i haven. Anbefaling Det anbefales at der arbejdes bevidst på, hvordan haven kan benyttes optimalt i forhold til den enkelte beboer. 39

41 Optimering af kommunikation på plejecenter Det har været en fantastisk ferietur vi har været på, og beboerne var så begejstrede for turen Tiltag Ét døgns ferietur for beboere og personale til Slettestrand. Et døgn med gode oplevelser og mulighed for én til én kontakt. Hestevognstur - Slettestrand Inden ferieturen er der sat fokus på måltiderne og placering ved bordene. Beboerne er blevet inddraget i udarbejdelse af ny bordplan. Formål Bækmarksbro plejecenter oplever en negativ omgangstone imellem beboerne. Den negative omgangstone er særdeles ødelæggende for fælleskabet og gør det svært at lave aktiviteter, hvor beboerne skal være sammen. Der er et stort ønske om at bryde dette negative mønster, som for størsteparten handler om dårlige vaner fremfor sygdom. Personalet har en formodning om, at en oplevelse udenfor egne rammer, vil kunne bidrage til at bryde det negative mønster og medvirke til at personale og beboere får et nyt syn på hinanden. Derfor ønskes en oplevelse med overnatning, og i trygge rammer hvor de nødvendige hjælpemidler m.v. er til stede. Der kan tages hensyn til den enkelte beboer, som kan få et hvil når det er tiltrængt. Den enkelte medarbejder har mulighed for at koncentrere sig om én beboer og vil få øget kendskab til hvad der har en positiv effekt på den enkelte. Oplysninger der er værdifulde i det videre arbejde med beboernes blomstringsproces. Andre rammer og aktivitetsmuligheder gør, at det ikke er muligt at gøre som man plejer, hvilket formodes at være effektfuldt når det er negative mønstre der skal brydes. Hestevognstur - Slettestrand Aften med dans - Slettestrand Alle plejehjem burde have mulighed for at komme på ferie (med økonomisk tilskud). Evaluering Medarbejderne satte i efteråret 2015 fokus på måltiderne og beboernes placering ved bordene. Beboerne blev inddraget ved udarbejdelse af ny bordplan og d. 2. januar 2016 blev bordene flyttet rundt og alle fik nye pladser. Tiltaget har haft en god effekt og har medvirket at måltiderne er blevet hyggeligere, der er generelt en bedre stemning og snak i hverdagen. Beboerne er blevet gode til at hjælpe og følge hinanden. Ét døgns ferietur for beboere og personale til Slettestrand. Ferieturen er afholdt i starten af marts 2016 og har været en stor succes. Alle personale ser at beboerne kan mere end de/vi troede. Anbefaling Det vil være godt om alle plejecentre får mulighed for at tage af sted på ferietur. Det giver ofte et nyt og mere nuanceret billede af beboernes formåen, når de opleves udenfor de vante rammer. Super gode dage. Beboerne er helt høje, glade og trætte på den gode måde 40

42 MotoMed cykler Tiltag Indkøb af 2 stk. Motomed cykler til Hav Fjord. Oplæring af personalet i brugen af cyklerne. Inddragelse af beboerne i træningen, mulighed for træning af både arme og ben. Cyklen har en desuden en funktion med spasmeknuser. Formål Flere beboere har behov for at vedligeholde og bedre funktionsniveauet. Cyklerne kan bidrage til dette og vil samtidigt medvirke til øget velvære ved at få sig rørt. Træningen foregår siddende i en kørestol eller på en spisestuestol, så dårlig balance er ingen hindring. Det er muligt at lave både passiv- og aktiv træning, dvs. at det er muligt at træne og blive bevæget igennem også selvom man har et lavt funktionsniveau. Der er mulighed for at få forbedret konditionen, øget bevægeligheden og få rørt stive led. Træningen afhjælper desuden forstoppelse. Evaluering Cyklerne er først taget i brug i foråret 2016, så Hav Fjord har endnu ikke opnået erfaring med dem. Anbefaling At medarbejderne bliver dus med cyklerne og forholder sig aktivt til, hvem, hvordan og hvor meget den enkelte skal cykle. Cykelturene sættes i system, så det giver en sundhedsfremmende effekt. Motionsrum til demensramte Indhold Indretning af motionsrum og indkøb af motionsredskaber Formål Fysisk træning kan hæmme udvikling af demens hos raske ældre og det kan forbedre de fysiske funktioner hos personer der allerede har demens. Give mulighed for at dagcenterbrugere med demens får sig rørt via gymnastik og træning. Lynghavens personale ønsker fremadrettet at inddrage dagcenterbrugerne i gymnastik, motion, boldspil m.v. som kan få pulsen op og træne funktionsevnen Evaluering Alle motionsredskaber er indkøbt og ældrebolig er frigivet til formålet. Motionsrummet afventes etableret, så personale og dagcenterbrugere kan tage rummet i brug. Anbefaling At motionsrummet benyttes fuldt ud af dagcentret for demensramte samt beboere fra de omkringliggende boenheder. 41

43 Snoezelenrum sansestimulation Snoezelenrum arkivfoto Tiltag Ældrebolig beliggende i samme bygning som dagcenter Lynghaven inddrages til Snoezelrum. Rum nr. 1 indrettes med himmeltæppe, fiberoptik, speciel gyngestol, boblesøjler, forskellige lyskilder og meget mere. Rum nr. 2 indrettes med bl.a. dvd-afspiller, projektor samt forskellige typer af stole som på forskellig vis kan stimulere sanserne. F.eks. kuglestol fra Protac som placeres i rummet som en del af udstillingen fra projekt Velfærdsteknologi. Mulighed for at se familiebilleder, film, koncerter, Liv i minderne (små reminiscensfilm) m.v. Der gives særlige kompetencer/uddannelse til at bruge Snoezelenrummet som et pædagogisk tiltag i hverdagen. Formål Snoezelen er en metode, der kan give demensramte borgere gode oplevelser og medarbejderne nogle redskaber, som medvirker til en bedre hverdag for alle. Et Snoezelrum giver mulighed for at lindre psykisk og fysik smerte, stabilisere uro, samt stimulere sanserne, for herigennem at få en bedre hverdag samt mulighed for forbedret og beriget livskvalitet. Fakta: Snoezelen er sammensat af snuffelen og doezelen og betyder at snuse og døse. Dette er betegnelsen på en aktivitet, hvor man bruger specielt indrettede rum til enten at sortere i eller forstærke sanseindtryk, fortrinsvis for mennesker, der ikke reagerer på almindelige sanseindtryk. Hensigten med brugen af Snoezelen i arbejdet med demensramte er: - at personalet, via de fysiske rammer, får en mulighed for at møde mennesket bag adfærden. - at den demensramte får oplevelser, der kan medvirke til at give ro i sindet. - at give personalet større handlemuligheder til at nå den demensramte borger, hvorved konflikter minimere og der opleves en bedre beboer/borger kontakt - en bedre omsorgskvalitet Aktuelt er medarbejderne på plejecentrene i gang med at afdække, hvad der skal til hos den enkelte beboer for at skabe trivsel. Hos flere beboere med demens ses der svære kognitive vanskeligheder samt uro, hvor brug af sansestimuli forventes at kunne gøre en forskel. Evaluering Alle effekter er indkøbt og ældrebolig er blevet frigivet til formålet. Snoezelenrummet etableres i foråret 2016, hvorefter alt personalet i Klinkby Området vil modtage undervisning. Der er endnu ikke opnået erfaringer med tiltaget, men forventningerne er store. Anbefaling Det anbefales at undervisningen afvikles og rummene tages i brug, så der kan opbygges erfaring med brugen af snoezelen i forhold til borgere der er ramt af en demenssygdom. 42

44 Mobile Snoezelen vogne Tiltag Indkøb af 2 Mobile Snoezelen vogne. Den mobile Snoezelen vogn er udstyret med udvalgte effekter som også forefindes i Snoezelrummene. Bl.a. en boblesøjle, fiberoptik, mini-musikanlæg m. høretelefoner, små kurve med sanseting samt en lasersky projektor som kan lave stjernehimmel på loft og vægge. Ved tilkobling af et stik i stikontakten, bliver det muligt at aktivere alle effekterne på vognen. Begge vogne placeres i begyndelsen i boenhederne for demensramte i Klinkby, for at medarbejdere kan blive dus med effekterne på vognen. Vognene vil kunne flyttes til andre boenheder efter behov. Undervisning af personalet i Klinkby Området foråret Formål Snoezelen giver mulighed for at lindre psykisk og fysisk smerte, stabilisere uro, samt stimulere sanserne, for herigennem at få en bedre hverdag samt mulighed for forbedret og beriget livskvalitet. Det er muligt at aktivere eller dæmpe sanser, alt efter den enkeltes behov, hvilket vil give personalet flere handlemuligheder når en beboer er urolig eller ked af det. Nogle beboere vil kunne benytte Snoezelrummet i Klinkby, men der vil også være beboere, hvor effekten fra Snoezelen vil være forsvundet så snart beboeren skal transportere sig fra Snoezelrummet tilbage til boenheden. Med en Mobil Snoezelen vogn, kan der arbejdes med sanserne i beboerens eget hjem. Evaluering Alle effekter er indkøbt og vognene er samlet. De Mobile Snoezelen vogne forventes taget i brug efter undervisningen som afholdes foråret Medarbejderne på plejecentrene har over en længere periode været i gang med at afdække hvad der skal til hos den enkelte beboer for at skabe trivsel. Hos flere beboere med demens ses der svære kognitive vanskeligheder, hvor brug af sansestimuli forventes at kunne gøre en forskel. Anbefaling Det anbefales at undervisning afvikles og de mobile snoezelenvogne tages i brug, så der kan opbygges erfaring med brugen af snoezelen i forhold til borgere der er ramt af en demenssygdom eller på anden måde ikke reagerer på almindelige sanseindtryk. 43

45 Dagcentre Tiltag På dagcentrene er der påbegyndt en proces, hvor der ses på alle aktiviteterne ud fra et sundhedsfremme perspektiv. Alle aktiviteter på dagcentrene gennemgås, med henblik på at afklare, hvad den enkelte aktivitet kan i forhold til borgerne, hvordan der kan gradueres, hvilket behov aktiviteten kan dække, hvem målgruppen er samt muligheder for inddragelse af frivillige. Det afklares, hvilke behov og mål den enkelte borger har med at komme i dagcenteret. Der laves status og overblik over dagcentrenes tilbud, ressourcer og muligheder. Der lægges en langsigtet strategi for, hvordan indsatserne kan være fleksible. Formålet er: - at aktiviteterne på de enkelte dagcentre er gennemtænkte og målrettede, så de aktivitetstilbud der gives er meningsfulde for dagcenterbrugerne. - at der bliver set individuelt på den enkelte borger, således at det bliver tydeligt, hvilket behov og hvilket mål den enkelte har med at komme i dagcenteret. - at der udarbejdes et redskab som dagcentermedarbejderne kan bruge til det fremadrettede arbejde med at gøre indsatserne fleksible. - at der skabes et overblik over tilbud, ressourcer og muligheder på de enkelte dagcentre. Projektets formål i forhold til dagcentrene: Fokus på sundhedsfremme både for borgere, der allerede kommer i dagcentrene og borgere, der ønsker at fastholde funktioner og udvikle personlige mestringsstrategier. Langsigtet strategi for, hvordan indsatserne kan være fleksible, så de hele tiden tilpasses de aktuelle gæster ud fra ønsker og behov. Alle interessenter også frivillige og potentielle frivillige inddrages i løbet af projektet med henblik på at optimere indsats og fleksibilitet. Evaluering For at kunne arbejde med projektets formål i forhold til dagcentrene, er der arbejdet på at få gjort status på det nuværende og få et overblik over dagcentrenes tilbud, ressourcer og muligheder. Det har været en tidskrævende opgave, ikke mindst fordi det har været svært at lave en kontinuerlig proces med dagcentrene, da der har været mange langvarige afbrydelser undervejs, grundet et generelt tidspres i projektet. Projekt Godt Hverdagsliv på dagcentrene har for nogen været et forvirrende og uoverskueligt forløb, da det ikke har været muligt at komme med en færdig køreplan for de enkelte steder, hvor alt har været tilrettelagt fra begyndelsen. Det har været et innovationsprojekt, og der er taget nogle afveje, som viste sig ikke at være hensigtsmæssige, men det har først været muligt at se i bakspejlet. Alle skemaer og arbejdsredskaber er udviklet og justeret undervejs i samarbejde med dagcentermedarbejderne, med udgangspunkt i dagligdagen det enkelte sted. Undervejs i projektet blev Lemvig Dagcenter ramt af en større besparelse, som bevirkede at flere aktiviteter måtte lukkes ned. Generelt oplever dagcentermedarbejderne i Lemvig, at de står i en meget koordinerende rolle, som gør at der ofte opleves afbrydelser i arbejdet. Det betyder, at det er svært at planlægge og gennemføre en aktivitet, hvis man er alene i dagcentret. Alparken dagcenter har haft to lederskift i projektforløbet, samt en ændring i normeringen i dagcentret, hvilket har haft indflydelse på forløbet. 44