DEBATOPLÆG. Debatfase for tematillæg nr. 24 til Ikast-Brande Kommuneplan VINDMØLLEPLANLÆGNING 2015

Transkript

1 DEBATOPLÆG Debatfase for tematillæg nr. 24 til Ikast-Brande Kommuneplan VINDMØLLEPLANLÆGNING 2015

2 Indhold Indledning Nye krav til opstilling af vindmøller Hvad bliver ændret Faktaark Miljøpåvirkninger Hvad skal der ske nu? Byrådet i Ikast-Brande Kommune ønsker at revidere den gældende vindmølleplanlægning. Revisionen kræver udarbejdelse af et tematillæg til Ikast-Brande Kommuneplan Derfor indkalder Byrådet nu ideer, forslag og bemærkninger til det videre arbejde med at udarbejde et forslag til Tematillæg nr. 24 og til miljøvurderingen af planforslaget. Ideer og forslag skal være modtaget af Ikast- Brande Kommune senest den 21. oktober VE-Loven Deltag i debatten Debatoplægget er godkendt af Byrådet den 14. september 2015 Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Henvendelse teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk Alternativt pr. brev: Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Ansvarlige medarbejdere Kommuneplanlægger Lilian Ebbesen liebb@ikast-brande.dk Direkte tlf.: Kommuneplanlægger Marie Lyster Nielsen malni@ikast-brande.dk Direkte tlf.:

3 Indledning Hvorfor ny vindmølleplanlægning Danmark har brug for mere vindkraft Regeringen indgik i 2012 en ny energipolitisk aftale, som indebærer, at der frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på MW. Aftalen understøtter fælles EU målsætninger. I 2020 er der målet, at ca. halvdelen af det traditionelle elforbrug skal være dækket af vind. I 2050 skal hele energiforsyningen være 100 % baseret på vedvarende energi. Det er der gode grunde til. Fossile brændsler kommer fra få og ofte ustabile regioner i verden, hvilket giver stor usikkerhed i energiforsyningen og i prisen for energi. Brugen af fossile brændsler er ikke CO2 neutral, og det kan medføre klimaændringer og menneskelige og økonomiske omkostninger. For at nå målet om at være helt uafhængig af fossile brændsler i 2050, er der brug for at udnytte alle fornuftige muligheder for at stille vindmøller op, både til lands og til vands. Den grønne omstilling kan kun lade sig gøre, hvis alle bidrager. Byrådet i Ikast-Brande Kommune vil gerne bidrage til at realisere den nationale vision. Der er en fælles interesse i at finde og udnytte de steder i kommunen, hvor der kan blive opstillet nye vindmøller uden at påvirke vores landskaber og de omkringboende mere end højst nødvendigt. Derfor ønsker byrådet at samle vindmøllerne i kommunen i færre, men større områder. I 2011 vedtog byrådet den første vindmølleplan for Ikast-Brande Kommune. I den forbindelse blev der udlagt fire nye vindmølleområder i kommuneplanen: et område ved Fløvej, et ved Ulkær Mose, et ved Tykskovvej og et område syd for Krondal. Desuden blev et eksisterende område ved Københavnerhede udvidet til at rumme flere og større møller. Der er nu rejst møller i området ved Fløvej. Vindmølleområdet ved Tykskovvej er lokalplanlagt og klar til at få rejst møller. Vindmølleområderne ved Ulkær Mose og Københavnerhede er under planlægning. Begge projekter har været ude i en foroffentlighedsfase med idéoplæg. Vindmølleområdet syd for Krondal er det eneste område, hvor planlægningen endnu ikke er påbegyndt. Der har ikke været henvendelser fra projektudviklere. Ikast-Brande Kommune har mange arbejdspladser inden for vindmølleindustrien og dens følgeerhverv. Virksomheder inden for vindmøllebranchen står for en stor beskæftigelsesandel med ca ansatte i Ikast-Brande Kommune. Det er i byrådets interesse at understøtte vindmøllebranchen og dens behov bedst muligt. Byrådet vil derfor give vindmølleproducenter mulighed for at afprøve, optimere og demonstrere møller tæt på virksomhedernes udviklingsenheder. Lokale behov De vindmølleområder, som er udlagt i Ikast- Brande Kommuneplan , er ved at være udnyttede, derfor ønsker byrådet at revidere den gældende vindmølleplanlægning og udlægge tre nye vindmølleområder. Byrådet har vedtaget en ny model for vindmølleplanlægningen. Den nye model fastsætter bl.a. nye kriterier for, hvor mange møller, der kan blive rejst i et vindmølleområde, og hvor høje de må være. Vindmøller ved Flø nord for Brande 3

4 Nye vindmølleområder Byrådet vil revidere de vindmølleområder, der allerede er udlagt i Ikast-Brande Kommuneplan , efter den nye model og de nye kriterier for vindmølleplanlægningen. Ni af de udlagte vindmølleområder kan ikke leve op til byrådets nye kriterier. De bliver derfor taget ud af kommuneplanen. Byrådet har besluttet at pege på tre steder i kommunen, hvor der kan blive udlagt nye vindmølleområder ifølge de nye kriterier. Der er tale om et område nordvest for Gludsted, et område langs den Midtjyske Motorvej øst for Brande og et område øst for Blåhøj. Debatfase For at kunne realisere den nye vindmølleplanlægning, skal byrådet vedtage et tillæg til kommuneplanen - Tematillæg nr. 24. Inden byrådet begynder på tematillægget, vil de gerne have en debat om den nye model for planlægningen og om de arealudlæg, byrådet påtænker at foretage. Derfor er første led i planlægningsprocessen en debatfase på 4 uger. Når debatfasen er slut, bliver der udarbejdet et forslag til Tematillæg nr. 24 til kommuneplanen og en miljøvurdering af planforslaget. Formålet med debatfasen er at give naboer til vindmølleområder og andre interesserede mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag og ideer til hvilke emner, der skal have særligt fokus i den videre planlægning og i miljøvurderingen. Når debatfasen er afsluttet, vil Ikast-Brande Kommune bl.a. fastlægge, hvilke emner, der skal undersøges og beskrives i miljøvurderingen, og hvilke arealudlæg, der skal arbejdes videre med i tematillægget. Når Byrådet har godkendt forslaget til tematillæg nr. 24 og miljøvurderingen, bliver de sendt i offentlig høring i mindst 8 uger. Her får borgerne igen mulighed for at komme med bemærkninger. Derefter tager Byrådet stilling til, om tematillæg nr. 24 kan blive vedtaget endeligt. Vindmøller ved Flø nord for Brande 4

5 Nye krav til opstilling af vindmøller Byrådets nye model for vindmølleplanlægningen betyder: at der i forslag til tematillæg nr. 24 til kommuneplanen som udgangspunkt kun bliver udlagt vindmølleområder, som kan rumme mindst 5 produktionsmøller med en totalhøjde på 150 m eller derover det skal fremgå af bestemmelserne for alle vindmølleområder, at såfremt et vindmølleområde bliver anvendt til test af møller over 150 m, så er mulighed for at rejse færre end 5 møller, men med en større effekt pr. mølle. at de små vindmølleområder i Ikast-Brande Kommuneplan , der har færre end 5 produktionsmøller, kun bliver fastholdt i den nye planlægning, hvis områderne bliver anvendt til test af møller. at der kan blive udlagt nye vindmølleområder på tværs af kommunegrænsen, hvis nabokommunen også ønsker at planlægge for området. at der i forslag til tematillæg nr. 24 skal være et kort, der viser kommunen delt op i neutralzoner og negativzoner. Formålet med zoneinddelingen er, at give kommende projektudviklere et hurtigt overblik over, hvor i kommunen man kan eller ikke kan forvente, at byrådet vil fremme vindmølleprojekter. Den nye model vil blive indarbejdet i kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser for de områder, der bliver udlagt til vindmøller. Der kan dog ske en ad hoc revision, hvis der er tale om at udlægge et nyt område udelukkende til testmøller. Hvad er områder til testmøller Et område til testmøller er et vindmølleområde, hvor mølleleverandøren indgår en testaftale med projektudviklerne om at udføre forsøg eller test på møllen/møllerne. Testaftalen kan være koblet til både prototypemøller, 0-serie møller og seriemøller. Testaftalen vil som udgangspunkt være mest omfattende for en prototypemølle og mindst omfattende for en seriemølle. I forbindelse med udarbejdelse af de nødvendige planer for et vindmølleprojekt skal det være klarlagt, hvilke tiltag (test, forsøg, ændringer af mølle, etc.), der skal foregå i det pågældende vindmølleområde, så planerne kan tage højde herfor. Det skal fremgå af den efterfølgende VVM-tilladelse, hvor lang tid der bliver testet på møllen/ møllerne. Projektudviklere skal fremsende dokumentation på, at der er indgået en testaftale med mølleleverandøren, inden Byrådet igangsætter planlægningen for nye vindmølleområder. Se en beskrivelse af forskellige møllekategorier inden for testmøller på næste side. Revision hvert 4. år Når byrådet har vedtaget tematillæg nr. 24 endeligt, vil der som udgangspunkt kun blive udlagt nye vindmølleområder hvert 4. år i forbindelse med revision af kommuneplanen. 5

6 Møllekategorier Definition Certificering Prototype møller: Den første mølle af en ny mølletype. Testes i en nærmere bestemt periode, f.eks mdr., inden yderligere møller af den nye type opstilles.møllens ydeevne og virkemåde afprøves. Prototype certifikat 0-serie møller: De første 4-6 møller, der produceres efter prototypen. I henhold til den læring, man har fået fra prototype-møllen, testes/ændres på 0-serie møllerne, og man får tilrettet produktionsapparatet, inden man går i gang med serieproduktion af møllerne. Møllerne opstilles på kommercielle vilkår. Serie-certifikat. B- eller A-typegodkendelse. Seriemøller Endelig serieproduktion af møllerne på basis af læring fra 0-seriemøllerne. Serie-certifikat. B- eller A-typegodkendelse. Oversigt over møllekategorier inden for testmøller Hvad bliver ændret Byrådets nye model for vindmølleplanlægningen kan kun rumme få af de områder i kommunen, hvor der står vindmøller i dag. Derfor bliver mange eksisterende vindmølleområder som udgangspunkt ikke bevaret som vindmølleområder i tematillæg nr. 24. De eksisterende møller kan blive stående, indtil de er udtjente, med mindre de bliver nedlagt i forbindelse med realiseringen af andre nye vindmølleprojekter. Man kan ikke få tilladelse til at opstille nye møller i de eksisterende mølleområder, der ikke kan leve op til de nye kriterier for opstilling af møller. På kortet på side 8 kan du få et overblik over hvilke vindmølleområder byrådet tager ud af kommuneplanen, og hvilke områder byrådet fastholder. Desuden kan du se de nye områder, byrådet påtænker at udlægge i tematillæg nr. 24. Hvilke områder bliver taget ud Byrådet ønsker at tage ni vindmølleområder ud af kommuneplanen, fordi der ikke er plads til mindst 5 produktionsmøller, og fordi det ikke er områder til testmøller. Det drejer sig om områderne: Hestlund Hede Tulstrup Hede Møllebjergvej Hvillumvej Hampen Tykskovvej Krondal Uhre Blåhøj vest De vindmøller, er står i de ovennævnte områder, kan som udgangspunkt blive stående til de er udtjente, men der kan ikke gives tilladelse til 6

7 opstilling af nye møller. I forbindelse med planlægningen for vindmølleprojekter i de nye områder kan der blive stillet krav om nedtagning af møller i de ovennævnte områder. Hvilke områder fastholdes Af de vindmølleområder, som er udlagt i Ikast- Brande Kommuneplan , fastholder byrådet fire vindmølleområder, da lever op til de nye kriterier for vindmølleplanlægningen. Der drejer som om følgende fire områder: Ulkær Mose Københavnerhede Flø Drantum Området ved Drantum bliver dog flyttet lidt mod vest, og der bliver givet mulighed for at rejse en mølle over 150 meter. Planlægningen for etableringen af den nye mølle er påbegyndt. Naturstyrelsen er VVM myndighed. Hvor udlægges der nye områder På baggrund af konkrete ansøgninger har byrådet besluttet at pege på tre steder i kommunen, hvor de ønsker at udlægge nye vindmølleområder: Nordvest for Gludsted Øst for Blåhøj Langs den Midtjyske Motorvej øst for Brande Det nye vindmølleområde langs den Midtjyske Motorvej strækker sig ind i Vejle kommune, og er derfor et tværkommunalt projekt med en tværkommunal planlægningsproces. Derfor er det nødvendigt at udarbejde et selvstændigt ideoplæg for projektet, som er fælles for de to kommuner. Du kan se det selvstændige idéoplæg for projektet langs Midtjyske Motorvej på: Det fælles idéoplæg bliver offentliggjort samtidig med debatoplægget for Ikast-Brande Kommunes Tematillæg nr. 24. Når man udlægger nye vindmølleområder er der en række hensyn som man i videst muligt omfang vil inddrage i planlægningen. Der er en række lovmæssige krav om bl.a. støjpåvirkninger og minimumsafstande til nabobeboelser, der skal overholdes ved opstilling af vindmøller. Desuden er der hensynet til internationale naturbeskyttelsesområder, uforstyrrede landskaber (landskaber uden større tekniske anlæg) og kirkeomgivelser. Du kan se, hvad Ikast-Brande Kommune vil have særligt fokus på i planlægningen for de tre nye vindmølleområder i faktaarkene på side Zoneinddeling af kommunen Byrådet vil supplere de allerede udpegede rammeområder til vindmøller med en analyse, der vil inddele kommunen i zoner. Zonerne skal give projektudviklere et hurtigt overblik over, hvor i kommunen de kan eller ikke kan forvente, at byrådet vil fremme vindmølleprojekter. Resultatet af analysen vil fremgå af forslaget til tematillæg nr. 24. Analysen vil udpege negativzoner, der indikerer, hvor i kommunen man ikke kan forvente at rejse møller. Negativzonerne vil blive udpeget på baggrund af beskyttelseshensyn i lovgivningen, f.eks. Natura 2000 områder, byzoner og værdifulde ådale. De resterende arealer i kommunen vil blive udpeget som neutralzone. I denne zone kan byrådet vurdere, om nye projekter kan fremmes. Vurderingen vil tage udgangspunkt i: en specifik planmæssig begrundelse, overholdelse af alle lovkrav og byrådets nye kriterier for vindmølleplanlægningen. I det fælles idéoplæg bliver projektet beskrevet grundigt, derfor bliver projektet kun beskrevet kort her i debatoplægget til tematillæg nr

8 Viborg Kommune Overskrift Hestlund Hede xxx Tulstrup Hede Møllebjergvej Ulkær Mose Silkeborg Kommune Herning Kommune Københavnerhede Gludsted Mose Hvillumvej Hampen Flø Borupvej Tykskovvej Skanderborg Kommune Uhre Langs den Midtjyske Motorvej Krondal Drantum Blåhøj Vest Blåhøj Øst Vejle Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Målestok 1: ved print i A4 Oversigtskort over nye vindmølleområder, de vindmølleområder der ønskes fastholdt samt de vindmølleområder, der tages ud af kommuneplanen. Nye vindmølleområder Eksisterende vindmølleområder i kommuneplanen Vindmølleområder der tages ud af i kommuneplanen Nyt vindmølleområde med selvstændig planproces i

9 Faktaark Nyt vindmølleområde nordvest for Gludsted Ikast Bording Brande Engesvang Ejstrupholm Nr. Snede Området ligger nordvest for Gludsted på den brede smeltevandsslette mellem Nørlund Plantage (mod vest) og Gludsted plantage (mod øst). Anmeldt projekt: Maks. antal møller: 6 Maks. totalhøjde: 150 m. Afstand til nærmeste samlede bebyggelse: ca. 1 km til Gludsted Andre tekniske anlæg i nærområdet: Enkeltstående mølle ved Brejl ca. 3,7 km mod syd Enkeltstående mølle ved Hampen ca. 4,3 km. mod sydøst Om nærstående møller forudsættes fjernet afhænger af vurderinger i VVM-redegørelsen. Særligt planlægningsmæssigt fokus: Påvirkning af nabobeboelser Påvirkning af landsbyen Gludsted Påvirkning af landskabelige værdier ved Isenbjerg bakkeø og Nørlund Plantage Påvirkning af Natura 2000 habitatområdet ved Harrild Hede Påvirkning af 3-beskyttet natur Påvirkning af områdets dyreliv, herunder fugle og flagermus, i etableringsfasen såvel som driftsfasen Betydning for fremtidig spredningsvej for dyr og planter Påvirkning af hydrologiske forhold, da området er lavbundsareal. Den visuelle påvirkning af kirken i Gludsted samt dens omgivelser Samspillet med andre vindmølleområder inden for 28 x møllernes totalhøjde Meter Geodatastyrelsen Målestok 1: ved print i A4 9

10 Faktaark Nyt vindmølleområde øst for Blåhøj Ikast Bording Brande Engesvang Ejstrupholm Nr. Snede Området ligger øst for Blåhøj i det flade landskab nord for Hallundbæk Mose og syd for Karstoft ådal ved kommunegrænsen til Vejle Kommune. Anmeldt projekt: Maks. antal møller: 5 Maks. totalhøjde: 150 m. Afstand til nærmeste samlede bebyggelse: ca. 2,0 km til Blåhøj ca. 4,5 km til Gl. Blåhøj min. 2,3 km til Store Vorslunde Andre tekniske anlæg i nærområdet: Tre møller ved Ravlundvej ca. 4,2 km mod syd Enkeltstående mølle ved Omvrå ca. 4,2 km. mod vest Enkeltstående mølle ved Ringive ca. 4,7 km. mod sydøst Enkeltstående mølle ved Drantum ca. 4,3 km. mod nordøst Tre møller ved Uhre ca. 6,2 km. mod nord Enkeltstående mølle ved Sdr. Karstoft ca 6,7 km. med nordvest. Om nærstående møller forudsættes fjernet afhænger af vurderinger i VVM-redegørelsen. Særligt planlægningsmæssigt fokus: Påvirkning af nabobeboelser Påvirkning af byerne Blåhøj og Store Vorslunde Påvirkning af uforstyrret landskab mod syd og øst Påvirkning af værdifulde landskaber i Vejle Kommune Påvirkning af Natura 2000 habitatområdet ved Karstoft Å Påvirkning af 3-beskyttet natur Påvirkning af områdets dyreliv, herunder ynglende traner, i etableringsfasen såvel som driftsfasen Betydning for fremtidig spredningsvej for dyr og planter Påvirkning af hydrologiske forhold, da området er lavbundsareal Beskyttelse af grundvandsinteresser Samspillet med andre vindmølleområder inden for 28 x møllernes totalhøjde. Ikast-Brande Kommune Vejle Kommune Meter Geodatastyrelsen Målestok 1: ved print i A4 10

11 Ikast Bording Engesvang Faktaark Nyt vindmølleområde langs den Midtjyske Motorvej i samarbejde med Vejle Kommune Brande Ejstrupholm Nr. Snede Området ligger øst for Brande og nord for motorvejen. Området går på tværs af kommunegrænsen til Vejle Kommune og ligger langs med motorvejen. Anmeldt projekt: Maks. antal møller: 10 Heraf 6 møller i Ikast-Brande Kommune Maks. totalhøjde: 130 m. Afstand til nærmeste samlede bebyggelse: ca. 1 km. til Brande ca. 2,6 km. til Thyregod by Andre tekniske anlæg i nærområdet: Højspændingsledning i området Naturgasledning i området Tre møller mod øst ved Svindbæk To enkeltståede møller ved erhvervsområde mod syd To enkeltstående møller ved Thyregod Mark ca. 3,4 km. mod øst Om nærstående møller forudsættes fjernet afhænger af vurderinger i VVM-redegørelsen. Særligt planlægningsmæssigt fokus: Påvirkning af nabobeboelser Påvirkning af byerne Brande, Thyregod og bebyggelsen på Store Langkær Påvirkning af langsigtede byudviklingsområder syd for Brande Påvirkning af landskabelige værdier ved Brande Å samt Hastrup Plantage i Vejle Kommune Påvirkning af 3-beskyttet natur Påvirkning af områdets dyreliv, herunder fugle og flagermus, i etableringsfasen såvel som driftsfasen Betydning for spredningsveje for dyr og planter Den visuelle påvirkning af kirkerne i Brande og Thyregod samt dens omgivelser Beskyttelse af grundvandsinteresser Samspillet med andre teknisk anlæg i området Samspillet med andre vindmølleområder inden for 28 x møllernes totalhøjde. Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune Meter Målestok 1: ved print i A4 11 Geodatastyrelsen

12 Miljøpåvirkninger Vindmøller kan påvirke miljøet i større eller mindre grad. Miljøpåvirkninger fra vindmøller kan foregå i såvel anlægs- som drifts- og nedtagningsfasen. I debatfasen er der mulighed for at komme med forslag, ideer og bemærkninger til den miljøvurdering, som Ikast-Brande kommune skal foretage af forslaget til Tematillæg nr. 24 for vindmølleplanlægningen. De nye vindmølleområder som byrådet påtænker at udlægge i tematillægget er screenet, for at se hvad Ikast-Brande Kommune vil have særligt fokus på i den videre planlægning. Vurderingerne er opsummeret i faktaark på side Ifølge miljøvurderingsloven skal Kommunen kun miljøvurdere de ændringer, der er foretaget i forhold til Ikast-Brande Kommuneplan Og miljøvurderingen skal ske på grundlag af den viden, der foreligger i dag. Den planlægning, der finder sted i tematillæg nr. 24, er en overordnet planlægning, derfor bliver miljøvurderingen af planforslaget også holdt på samme strategiske og overordnede niveau. I forbindelse med planlægningen for konkrete vindmølleprojekter i udlagte vindmølleområder vil der bliver lavet en mere omfattende miljøvurdering og en VVM-redegørelse. Påvirkninger ved nabobeboelser I anlægsfasen for vindmøller kan der forekomme støjgener fra byggepladsen. Støjen stammer fra gravemaskiner og transport af mølledele, vejmaterialer og fundamentsdele samt beton. Endvidere kan der kortvarigt forekomme støv, som primært vil lægge sig på vejene og de omgivende marker. Støv kan dæmpes ved vanding, hvis der bliver behov for det. Når vindmøllerne er opstillet, vil de primære påvirkninger ved nabobeboelser være visuelle påvirkninger samt støj og skyggekast. Vindmøllernes motordele og vingernes bevægelse gennem luften giver en svag, men karakteristisk støj, og vingerne kan kaste skygger på omgivelserne. Det kan være et krav, at projektudviklere skal nedlægge boliger i forbindelse med realisering af et vindmølleprojekt. Det sker for at kunne overholde støj- og afstandskravet. Hvis der et sådan krav vil det blive skrevet ind i tematillæg nr. 24 i bestemmelserne for det konkrete vindmølleområde. Visuel påvirkning Ud over støj og skyggekast kan der være visuel påvirkning ved nabobeboelserne. Vindmøllerne skal ifølge lovgivningen stå mindst fire gange totalhøjden fra nabobeboelserne. Men nogle naboer kan trods dette få en stor visuel påvirkning fra vindmøllerne, enten fordi der er frit syn i retning mod vindmøllerne eller fordi de bor tæt på dem. Støj I Danmark er der fastsat grænser for støjen fra vindmøller ved vindhastighederne 6 meter pr. sekund og 8 meter pr. sekund. Vindmøllerne vil støje mest i forhold til støjen fra omgivelserne (baggrundsstøjen) ved disse to vindhastigheder. Grænseværdierne i lovgivningen er: Maksimalt 44 db(a) ved vindhastigheden 8 meter pr. sekund og 42 db(a) ved 6 meter pr. sekund ved enkeltboliger i det åbne land. Maksimalt 39 db(a) ved vindhastigheden 8 meter pr. sekund og 37 db(a) ved 6 meter pr. sekund ved støjfølsom arealanvendelse, hvilket er sommerhusområder, boligområder, institutioner med videre, hvor der er overnatning. Endvidere er der en grænse for lavfrekvent støj på 20 db indendørs ved både enkeltboliger og støjfølsom arealanvendelse. Grænsen svarer til grænsen for industristøj om natten. Skyggekast Skyggekast kan være meget generende indendørs og på udendørs opholdsarealer. Gener kan 12

13 evt. afværges ved installation af skyggestop, hvilket vil sige, at enkelte vindmøller kan stoppes i nogle af de korte tidsrum, hvor en nabobolig modtager et særligt højt skyggekast. Påvirkning af landskabsoplevelsen Vindmøller på 150 meter eller derover vil kunne ses på lang afstand, og vil påvirke oplevelsen af landskabet. Både som enkeltanlæg og i samspil med eksisterende vindmøller i nærområdet. Påvirkning af klima Vindmøller producerer vedvarende energi, og der vil være en direkte positiv påvirkning af klimaet, idet elektricitet produceret på konventionelle kraftværker erstattes af vedvarende energi. Vindmøllerne i de tre nye vindmølleområder er beregnet til at producere ca. 136,7 mio. kwh om året. Vindmøllernes produktion vil dermed kunne dække ca husstandes årlige elforbrug (ved et gennemsnitlig årligt elforbrug på knap kwh). I miljøvurderingen vil der blive redegjort nærmere for dette forhold samt for, hvor stor en reduktion i udledningen af CO2 projekterne vil kunne medføre. Påvirkning af natur og dyreliv Vindmøller kan påvirke et områdes natur og dyreliv. Særligt fugle og flagermus kan være sårbare for vindmøllevingernes rotation. Det er desuden væsentligt at overveje, hvor man placerer vindmøller i et område, da de ikke må blive placeret på 3 beskyttede naturarealer. Lavbundsarealer er særligt sårbare over for ændringer i områdernes hydrologiske forhold. Vindmølleprojekters vejanlæg og fundamenter kan f.eks. påvirke de hydrologiske forhold både i anlægs- og driftsfasen. Hvad skal der ske nu? Debatoplægget til tematillæg nr. 24 er i offentlig høring i 4 uger. Høringsperioden udløber 21. oktober Derefter bliver der en politisk behandling i byrådet, hvor alle indkomne bemærkninger og kommentarer bliver forelagt byrådet. Byrådet træffer herefter beslutning om, hvilke områder man vil arbejde videre med i forslag til tematillægget. Den videre planlægningsproces indebærer bl.a.: Byrådets godkendelse af et forslag til tematillæg nr. 24 til kommuneplanen og en miljøvurdering af tematillægget. I tillægget bliver der lavet en afgrænsning af mølleområderne, men der bliver ikke taget stilling til møllernes placering inden for de enkelte mølleområder. tematillægget og miljøvurderingen sendes i offentlig høring i mindst 8 uger Byrådets endelige vedtagelse af tematillæg nr. 24 til kommuneplanen og en sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen. Når byrådet har vedtaget tematillæg nr. 24 endeligt, mangler der stadig en del planlægning, før der kan blive rejst vindmøller i de nye vindmølleområder. For hvert vindmølleprojekt skal der udarbejdes en lokalplan med tilhørende Miljørapport (VVMredegørelse og miljøvurdering), og der skal efterfølgende gives en VVM-tilladelse og en byggetilladelse. Der kan være behov for at udarbejde et nyt tillæg til kommuneplanen, hvis et mølleprojekt undervejs ændrer sig så meget, at det 13

14 ikke længere kan rummes inden for de rammer og retningslinjer, der er udstukket i tematillæg nr. 24. Miljøvurdering af forslag til tematillæg nr. 24 Der bliver udarbejdet en miljøvurdering af forslaget til tematillæg nr. 24 i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen skal vurdere miljøkonsekvenserne ved vindmølleplanlægningen. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet ved vindmølleplanlægningens gennemførelse. Derudover redegør miljøvurderingen for 0-alternativet, hvor den eksisterende vindmølleplanlægning bliver fastholdt. På baggrund af en undersøgelse, en såkaldt scoping, er miljøvurderingen afgrænset til primært at have fokus på: støj og skyggekast landskab natur menneskers sundhed klimatiske faktorer grundvandsinteresser VVM-pligten indebærer, at et vindmølleprojekt ikke kan blive realiseret, før der er udarbejdet en VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet, og før der er meddelt VVM-tilladelse til projektet. Lokalplanlægning og miljørapport For hvert vindmølleprojekt skal man udarbejde en lokalplan med tilhørende miljørapport. Miljørapporten sammenfatter VVM-redegørelsen og miljøvurderingen af lokalplanforslaget. Miljørapporten skal, udover at indeholde en samlet beskrivelse af hele projektet også påvise, beskrive og vurdere direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, landskab, materielle goder, afledte socioøkonomiske effekter, kulturarv med videre, og samspillet mellem disse faktorer. I miljørapporten vil de eksisterende miljø- og planforhold blive beskrevet, og konsekvenserne ved projektet i både anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen vil blive vurderet. Desuden vil der være forslag til afværgeforanstaltninger, der kan foretages for at mindske eller afværge negative konsekvenser for miljøet. Det kan for eksempel være afværgning af skyggekast. Miljørapporten vil også vurdere eventuelle alternativer. Det vil som minimum dreje sig om 0-alternativet. Det vil sige den situation, at projektet ikke bliver realiseret, og at de nuværende forhold fastholdes. Derudover vurderes der også på en række mindre temaer, herunder kulturarv. Herudover vil det blive vurderet, om der vil være kumulative effekter i forhold til andre vindmølleområder, såfremt der bliver rejst møller i de udlagte nye områder. Projekterne er VVM pligtige Ikast-Brande Kommune skal på baggrund af anmeldelser fra projektudviklerne vurdere, om de konkrete vindmølleprojekter er VVM pligtige. Anlæg der er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 under punkt 38 Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller, er VVM-pligtige. 14

15 VE-Loven For at forbedre vilkårene for opstillingen af vindmøller på land, har regeringen vedtaget VE-loven (Lov om fremme af vedvarende energi, Lov nr af 27. december 2008), der udover tekniske og sikkerhedsmæssige krav samt pristillæg, indeholder i alt fire ordninger, der har til hensigt at højne lokalbefolkningens accept og engagement i opstillingen af vindmøller. I VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi) findes fire ordninger, der har til formål at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygning med vindmøller på land. Værditabsordning Opstilles nye vindmøller med en totalhøjde på 25 meter eller derover, som forårsager et værditab på fast ejendom, skal mølleopstilleren betale herfor, hvis tabet takseres til at udgøre mindst 1 procent af ejendomsværdien. Ejere, der mener at opstillingen af vindmøller vil påføre deres ejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling herfor til Energinet.dk. Ejere, hvis ejendom ligger helt eller delvis inden for 6 gange totalhøjden af nærmeste vindmølle betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav for værditab på ejendommen, mens alle andre skal betale et gebyr på kroner pr. ejendom til Energinet.dk. Køberetsordning Køberetsordningen betyder, at mindst 20 pct. af et vindmølleprojekt skal udbydes som ejerandele til myndige borgere med folkeregisteradresse i kommunen. Borgere med folkeregisteradresse højst 4,5 km fra vindmøllen har forrang. Borgerne kan søge om køb af ejerandele ved at henvende sig til udbyderen. Opstilleren af vindmøllen er forpligtet til at informere om købemuligheder for ejerandele gennem den lokale avis. Grøn ordning Grøn ordning er en kommunal pulje, hvor kommunerne kan søge om tilskud på kr. for hver opstillet megawatt til kulturelle initiativer og grønne projekter. Det betyder, at eksempelvis opstillingen af en enkel 3 MW vindmølle udløser et samlet tilskudsbeløb på kroner. De vindmøller, man kan rejse i de tre nye vindmølleområder, der bliver udlagt, har en samlet minimumskapacitet på 47 MW. Det udløser et samlet beløb på minimum kroner. Hertil skal vi lægge midlerne fra de andre vindmølleområder, som allerede er udnyttet eller er under planlægning. Midlerne vil være til rådighed for Ikast-Brande Kommune, som kan anvende pengene til at styrke lokale landskabelige, kulturelle og rekreative værdier. Midlerne kan på den måde være med til at styrke accepten af vindmøller og vedvarende energi generelt. Midlerne fordeles efter Ikast-Brande Kommunes grønne ordning. Du kan læse mere om grøn ordning i Ikast-Brande Kommune på kommunes hjemmeside Garantifond Energinet.dk stiller en garantiordning til rådighed for lokale vindmøllelaug og vindmølleinitiativer, hvor op til kroner kan stilles i garanti i forbindelse med lån til finansiering af forundersøgelser til nye vindmølleprojekter. Du kan læse mere om VE-Loven og de fire ordninger på Energinets hjemmeside: Der kan være undtagelse fra udbudspligten når der er tale om møller til testformål. 15

16 Deltag i debatten Måned xx Debatperiode Debatoplægget er i offentlig høring i 4 uger fra onsdag den 23. september til onsdag den 21. oktober Idéer og forslag skal være modtaget senest den 21. oktober Indsendelse af bemærkninger Enhver har ret til at komme med bemærkninger, ideer og forslag til det videre planlægningsarbejde og miljøvurderingen. Dine bemærkninger skal være skriftlige, og du skal sende dem pr. til: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk hvis det ikke er muligt kan det sendes pr. brev til: Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande. Bemærk, at det ikke er muligt at gøre indsigelse mod vindmølleplanlægningen eller konkrete vindmølleprojekter på nuværende tidspunkt, da planlægningen kun er i en indledende debatfase. Du kan først indsende eventuelle indsigelser, når der senere bliver afholdt en 8 ugers offentlig høring for forslaget til tematillæg nr. 24. Derudover vil der være mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser i forbindelse med høringer for lokalplanlægningen for de konkrete vindmølleprojekter. Borgermøde Ikast-Brande Kommune inviterer til borgermøde om Byrådets model og de nye kriterier for revisionen af den gældende vindmølleplanlægning. Mødet afholdes tirsdag den 29. september 2015 kl på Hotel Dalgas, Storegade 2, 7330 Brande. Alle er velkomne. Har du spørgsmål Hvis du har spørgsmål er du er velkommen til at kontakte kommuneplanlægger: Lilian Ebbesen på liebb@ikast-brande eller telefon: eller Marie Lyster Nielsen på malni@ikast-brande.dk eller telefon: