Rapport vedrørende forslag til indførelse af CME i dansk kardiologi

Transkript

1 Rapport vedrørende forslag til indførelse af CME i dansk kardiologi Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 et udvalg med det formål at komme med forslag til den praktiske indførelse af CME (continuing medical education). Kommissorium: (godkendt af DCS s bestyrelse, april 2002) Med udgangspunkt i eksisterende og planlagte initiativer indenfor akkreditering af den kardiologiske efteruddannelse, såvel nationalt som internationalt, skal udvalget undersøge mulighederne for, samt fremkomme med konkrete forslag til implementering af CME (continuing medical education) i dansk kardiologi. Specifikt skal udvalget rådgive DCS s bestyrelse med hensyn til: hvorledes CME-arbejdet fremover bør organiseres, hvorledes efteruddannelsesmøder (kurser, symposier, kongresser etc.) samt andre uddannelsestilbud (distance learning, self assessment etc.) skal CME-krediteres, hvorledes individuelle CME-aktiviteter skal dokumenteres og registreres, samt anvise midler til motivering og fremme af CME-registrering blandt danske kardiologer. Medlemmer af CME-udvalget Hans Erik Bøtker, Århus Universitetshospital, Skejby, hjertemedicinsk afdeling Peter Michael Clemmensen, Rigshospitalet, kardiologisk klinik B Kenneth Egstrup, Svendborg Sygehus, medicinsk afdeling Anders Junker, Odense Universitetshospital, kardiologisk afdeling Svend Eggert Jensen, Esbjerg Sygehus, medicinsk afdeling Rolf Steffensen, Hillerød Sygehus, medicinsk afdeling B (formand) Kristian Thygesen, Aarhus Universitetshospital, Århus, medicinsk-kardiologisk afdeling Møder og arbejdsform Udvalgets formål og sammensætning har været publiceret i Cardiologisk Forum, april Derudover har udvalgets kommissorium været fremlagt til høring blandt selskabets medlemmer, ved DCS s Årsmøde, den 31. maj Endelig har udvalget været repræsenteret ved et arbejdsmøde for udvalg og arbejdsgrupper omkring visioner for selskabet, Hindsgavl, januar Udvalget har afholdt møder den 4/4-02 (Rigshospitalet), den 1/6-02 (Nyborg Strand), den 28/11-02 (Rigshospitalet), med deltagelse Joanna Ortoli, central koordinator for EBAC (European Board for Accreditation in Cardiology), samt den 29/1-04 (Hotel H. C. Andersen, Odense). Herudover har udvalgets medlemmer hovedsageligt korresponderet via og ad hoc i forbindelse med andre møder. 1

2 Rapportens indhold 1. Baggrund 1.1. Definition af CME 1.2. Status for CME aktiviteter i Danmark 1.3. Internationale aktiviteter 1.4. Etablering af EBAC 1.5. Beskrivelse af EBAC s on-line akkrediteringssystem 1.6. Udvalgets møde med Joanna Ortoli (EBAC) 2. Udvalgets anbefalinger 2.1. Indledning 2.2. Generelle anbefalinger 2.3. Hvorledes CME-arbejdet fremover bør organiseres 2.4. Hvorledes efteruddannelsestilbud skal CME-krediteres 2.5. Hvorledes CME-aktiviteter skal dokumenteres og registreres 2.6. Midler til motivering og fremme af CME-registrering blandt danske kardiologer 2.7. Efterskrift 1. Baggrund 1.1 Definition af CME Faglig efteruddannelse defineres i det følgende som den uddannelse, lægen efter at have opnået speciallægeautorisation tilegner sig for at vedligeholde / udvide sit faglige kompetenceniveau. I henhold til engelsk terminologi anvendes begrebet Continuing Medical Education (CME). Efteruddannelse kan også foregå uden for det specifikt faglige område. Det nyere begreb Continuing Professional Development (CPD) er således mere omfattende end CME og dækker al uddannelse og kompetenceudvikling. CPD omfatter foruden medicinske fag også fag som sundhedsøkonomi, kommunikation, ledelsesfunktion m.v. 1.2 Status for CME aktiviteter i Danmark Dansk Selskab for Onkologi (DSO) og Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi (DMO) har i 1997 i fællesskab udarbejdet et pointbaseret program til registrering af onkologiske efteruddannelsesaktiviteter. Andre selskaber, som f.eks. Dansk Lungemedicinsk Selskab, har efterfølgende udfærdiget lignende pointsystemer til individuel CMEregistrering. Lægeforeningen har markeret sig meget aktivt på efteruddannelsesområdet, bl.a. med Debatoplæg om lægelig efteruddannelse (1997). Derudover har lægeforeningen i samarbejde med Dansk Selskab for Intern Medicin medvirket ved at udvikle DADLNET til et redskab for registrering, planlægning og formidling af efteruddannelsesaktiviteter. 2

3 Siden år 2000 har det således været muligt at foretage individuel registrering af sådanne aktiviteter for alle speciallæger i Danmark. En opgørelse af den reelle anvendelse heraf, foretaget maj 2002, viste imidlertid skuffende resultater for selskaberne som helhed, og for danske kardiologer i særdeleshed, idet kun omkring 2 % af medlemmerne af DCS havde været inde i systemet og foretaget mindst én registrering (figur 1). Enkelte selskaber kunne dog fremvise bedre resultater, og her var en af årsagerne formentlig et stort engagement fra selskaberne med opfordring til registrering af alle aktiviteter. 1.3 Internationale aktiviteter Der er internationalt skabt enighed om behovet for livslang efteruddannelse af læger. Temaet indgår bl.a. i de 12 teser i Edinburgh Deklarationen (1988). I USA er den formelle efteruddannelsesregistrering bygget op omkring et pointsystem, hvor deltagelse i traditionelle undervisningsaktiviteter svarende til 50 timer per år er afgørende for (obligatorisk) fornyelse af autorisation hvert 7. år og recertificering som speciallæge hvert 10. år. I Canada praktiseres et frivilligt CME program (Maintenance of Competence Program, MOCOMP), hvor deltagerne støttes i at identificere personlige læringsbehov ud fra egne oplevelser i klinisk praksis. Til systemet er også knyttet en omfattende og fagligt udbytteorienteret akkreditering af udbydere af organiseret efteruddannelse 3

4 (kursusarrangementer, etc.). MOCOMP programmet har med tanke på den inspirerende pædagogiske indfaldsvinkel haft en skuffende lav tilslutning (10 %). I Europa findes såvel obligatoriske som frivillige efteruddannelsesregistreringssystemer. Medens deltagelse i CME-aktiviteter er obligatorisk i Holland og Belgien, er det for eksempel frivilligt i UK, hvor CME-systemet administreres af Royal College of Physicians. En række andre EU-lande som Spanien, Portugal og Italien er i gang med at indføre CME, men hvorledes registreringen foretages i de enkelte lande kendes ikke i detaljer. European Union of Medical Specialists (UEMS) offentliggjorde i 1994 et Charter vedrørende den enkelte læges personlige forpligtigelse og ret til at vedligeholde sit faglige kompetenceniveau og de lægelige organisationers forpligtelse og ret til at øve indflydelse på efteruddannelsesaktiviteterne. Advisory Committee on Medical Training (ACMT) under kommissionen fremkom i 1994 med Report and Recommendations on CME (XV/E/8414/94). Denne rapport, som er den eneste officielle tilkendegivelse indenfor EU om lægers efteruddannelse fremhæver, at CME er den enkelte læges moralske forpligtelse, at systemet har pligt til at give mulighed for CME samt at ressourceforbruget må være en del af sundhedsudgifterne. UEMS etablerede i år 2000 European Accreditation Council for Continuing Medical Education (EACCME), med det formål at tilvejebringe et akkrediteringssystem for internationale CME events, som kunne anerkendes af alle nationale myndigheder i EU. Denne organisation har efterfølgende fungeret som clearing house og som sådan forestået den gensidige godkendelse af CME akkreditering i forhold til andre lande og regioner, herunder USA. 1.4 Etablering af EBAC Med baggrund i initiativerne omkring EACCME, etableredes et samarbejde mellem den politiske organisation, UEMS (kardiologisk fraktion) og den faglige sammenslutning, European Society of Cardiology, ESC, med henblik på at etablere CME akkreditering indenfor kardiologi. Dette førte i december 2000 til dannelsen af European Board for Accreditation in Cardiology (EBAC), med følgende formål: The European Board for Accreditation in Cardiology (EBAC) will stimulate, coordinate, and facilitate high quality Continuing Medical Education (CME) in cardiology, both for individuals and institutions, in order to provide the highest possible standard of care for patients and populations. EBAC har etableret sig med hovedsæde i European Heart House, Nice, Frankrig, og herfra har man, i øvrigt med dansk deltagelse (Kristian Thygesen), siden efteråret 2001 tilbudt sig med internetbaseret akkreditering af såvel udbydere af undervisning (providers) og egentlige uddannelsestilbud (events), hvor sidstnævnte har fået tildelt CME points efter nærmere fastlagte kriterier, samt modtaget bemyndigelse til at anvende EBAC s logo ved annoncering af events. 4

5 Da der ikke fandtes et europæisk forbillede, hvad angår akkreditering, måtte EBAC starte fra bundlinien i år Af ressourcemæssige grunde har EBAC måttet prioritere arbejdsopgaverne, hvilket har medført, at EBAC først har opbygget et website-baseret akkrediteringssystem til bedømmelse af uddannelsesaktiviteter som kurser og kongresser, dernæst til bedømmelse af distance learning programmer som CD-roms og Internetudbud, og siden til bedømmelse af specifikke uddannelsesartikler i tidsskrifter og lærebøger. EBAC har gennem de forløbne 2 år gennemført akkreditering af et stigende antal uddannelsestilbud, og ved gennemførelse af brugerbetaling er det lykkedes at opnå balance i økonomien. Der er således skabt en uafhængig og bæredygtig organisation, som kan varetage akkrediteringen af alle internationale CME aktiviteter indenfor europæisk kardiologi. Et mere langsigtet mål er etableringen af individuelle CME konti til registrering af opnåede EBAC CME points, med mulighed for at meddele disse videre til de nationale myndigheder. EBAC s officielle rekommandationer til kardiologer er følgende: EBAC recognizes two categories of CME credits: - External CME: formally planned and accredited activities - Internal CME: personal and institutional non-evaluated learning activities EBAC recommends that cardiologists earn a minimum of 250 CME credits over a period of 5 years, to be divided as follows: External CME credits Internal CME credits. Recognition of Internal CME should be the task of the national CME authority. Over a one-year period not more than 100 credit hours will be recognized; any CME credits earned above the 100 credit limit exceeding 100 credits a year cannot be carried over to the following year. EBAC recommends 2 hours of professional reading per week. 1.5 Beskrivelse af EBAC s on-line akkrediteringssystem Udvalget har fundet det relevant at beskrive proceduren omkring akkreditering af henholdsvis udbydere (providers) og efteruddannelsestilbud (events) i EBAC. Dette system er etableret og tilbydes aktuelt både til internationale og nationale aktiviteter, forudsat at disse foregår på engelsk, har internationale foredragsholdere og at fremmøde af deltagere kan bevidnes. Alle dele af akkrediteringssystemet foregår via Internettet. Der indgår således ingen papirkopier eller lignende i korrespondancen (figur 2). 5

6 Interesserede udbydere af efteruddannelse ansøger om at blive godkendt som provider. Forudsætningen herfor er bl.a. krav om tilknytning til anerkendt uddannelsesinstitution, erfaring med undervisning samt uafhængighed i forhold til industri og lignende. Med godkendelsen som provider følger også ansvaret for arrangementet, herunder evaluering og tilbagemelding til institutionen herom. Ansøgning om godkendelse af events sker tilsvarende med præsentation af programmet, med tilhørende tidsangivelser, idet princippet for tildeling af CME credits baseres på tid, således at 1 undervisningstime giver 1 point. For heldagsarrangementer er hovedreglen, at der tildeles 3 points per formiddagssession eller eftermiddagssession, svarende til 6 points per dag. I visse tilfælde kan der gives 1 ekstra point, f.eks. ved interaktive møder med < 100 deltagere, baseret på direkte kontakt mellem deltager og underviser. Efter godkendelse kan EBAC s logo anvendes som bevis for, at CME akkreditering har fundet sted. Økonomien forbundet med akkrediteringsprocessen er dækket af en brugerafgift per arrangement på ca. 150 Euro, lidt afhængig af arrangementets størrelse og forventet antal deltagere. Supplerende oplysninger om EBAC kan hentes på: Udvalgets møde med Joanna Ortoli (EBAC) Som anført indledningsvis, inviterede CME-udvalget i samarbejde med bestyrelsen for DCS en repræsentant for EBAC, nærmere bestemt den centrale koordinator Joanna 6

7 Ortoli. Ved mødet gennemgik hun baggrunden for etableringen af EBAC, som beskrevet ovenfor, og derefter blev EBAC s on-line akkrediteringssystem fremvist. Blandt mange detaljer var fuldt automatiserede s, der afsendes til bedømmerne efter fastlagte kriterier, sågar med rykkere, hvis tidsfristerne overskrides. Under mødet diskuteredes også muligheden for at indføre et EBAC-lignende system i Danmark. Joanna Ortoli var ikke afvisende overfor en dansk version af EBAC-systemet. Flere mente, at dette system på mange måder er rigeligt detaljeret for danske forhold, men en af årsagerne hertil er bl.a. mange juridiske krav i forbindelse med etableringen. 2. Udvalgets anbefalinger 2.1 Indledning Udvalget har gennem de forløbne 2 år søgt information og inspiration i eksisterende CME aktiviteter og har i denne forbindelse især valgt at støtte sig til erfaringerne fra EBAC. Den skepsis, som udvalget undervejs har haft til etablering af CME i Danmark, synes nu at være parkeret i tråd med, at fokus er skiftet fra registrering af individuel CME aktivitet til akkreditering af de mange CME aktiviteter, som beskrevet nedenfor. Tidligere var etablering af CME hovedsageligt baseret på krav vedrørende antal CME points for den enkelte og etablering af databasesystemer til registrering heraf. Som dokumenteret (figur 1), har denne model imidlertid aldrig vundet fodfæste i Danmark, og dette skyldes givetvis, at der ikke fra myndighederne er rejst krav herom. Filosofien i EBAC, hvor fokus primært er rettet mod akkreditering af udbydere og events, synes derimod at have meget større chance for opbakning og succes. Herved ønsker man at sikre god kvalitet af efteruddannelsen, baseret på enkle, let forståelige og internationalt anerkendte principper for godkendelse. Allerede nu synes der at være en stærkt stigende interesse for at opnå denne form for CME akkreditering. 2.2 Generelle anbefalinger På det foreliggende finder udvalget, at der bør indføres CME i dansk kardiologi. Såvel fagligt som politisk er der ønske om et åbent og gennemsigtigt kvalitetssikret efteruddannelsessystem i sundhedsvæsenet. Lægers efteruddannelse er et naturligt, men hidtil underprioriteret element heraf. CME-systemet er et egnet middel til at sikre lægers efteruddannelse på et højt fagligt og neutralt niveau, som uafhængigt af industriens interesser kan medvirke til at sikre en høj standard i patientbehandlingen til glæde for hele befolkningen. 7

8 Med henvisning til kommissoriet ønsker udvalget at give følgende specifikke anbefalinger til bestyrelsen for DCS: 2.3 Hvorledes CME-arbejdet fremover bør organiseres Den mest realistiske start vil være, at man etablerer en CME-enhed på hjertekarområdet til varetagelse af akkreditering (kvalitetsvurdering) af nationale uddannelsestilbud i form af kurser, møder, symposier og andre undervisningsmaterialer som bøger, tidsskrifter, CD-roms, e-learning etc. Da der ikke findes nogen dansk akkrediterings autoritet, og da det politiske system ikke aktuelt har tilkendegivet ønske om at etablere et sådant, anbefaler udvalget, at DCS viser vejen ved at etablere en af DCS uafhængig CME-enhed, som kan akkreditere danske uddannelsesbegivenheder efter international standard ligesom ESC har gjort det på europæisk plan ved etablering af EBAC. En kardiologisk CME-enhed bør bestå af mindst tre medlemmer, hvoraf 1 medlem kan være delegeret fra DCS, 1 medlem kan være den kardiologiske repræsentant i UEMS, og 1 medlem en ikke-lægelig sekretær. Enheden bør på sigt være økonomisk selvbærende, men i forbindelse med opstarten vil det givetvis være nødvendigt at ansøge om midler fra interessenter på området, herunder Lægeforeningen, Hjerteforeningen eller DCS, selvom det mest rimelige naturligvis ville være, at "det offentlige" betalte. 2.4 Hvorledes efteruddannelsestilbud skal CME-krediteres Principperne for CME-kreditering bør følge de europæiske retningslinier under UEMS, således at EBAC's akkrediteringssystem adapteres til danske forhold. Udvalget finder, at dette system umiddelbart vil kunne anvendes i Danmark og desuden være internationalt kompatibelt (EACCME). 2.5 Hvorledes individuelle CME-aktiviteter skal dokumenteres og registreres Indtil videre foreslår udvalget, at ansvaret for dokumentation og registrering af såvel nationale som internationale CME-aktiviteter påhviler den enkelte kardiolog, idet danske udbydere af efteruddannelse skal være forpligtet til at udfærdige attestation for CME-points i forbindelse med en CME-akkrediteret begivenhed. Lægeforeningens registreringssystem kan eventuelt anbefales til den individuelle registrering. 2.6 Midler til motivering og fremme af CME-registrering blandt danske kardiologer For at motivere danske kardiologer har udvalget overvejet en model, hvor der stilles krav om dokumentation for efteruddannelse, med registrering af et givet antal CME point indenfor en nærmere fastsat periode, hvis man ønsker at optræde som underviser, foredragsholder eller kursusdeltager ved selskabets efteruddannelsesaktiviteter. Det skal 8

9 dog understreges, at der ikke aktuelt eksisterer noget lovmæssigt grundlag herfor, og at forudsætninger og muligheder for at deltage i pointgivende aktiviteter kan være forskellige blandt selskabets medlemmer. Grundprincippet for fremme af CME bør derfor være en frivillig ordning, baseret på god reklame og omtale i medierne. 2.7 Efterskrift Udvalget takker DCS s bestyrelse for via dette arbejde at have haft mulighed for at komme med forslag til indførelse af CME i dansk kardiologi. Det anbefales at CMEudvalget herefter nedlægges, idet det videre arbejde med implementering af CME bør varetages af en kommende CME-enhed. Udvalget er dog indstillet på at medvirke ved CME-akkreditering af DCS s Årsmøde 2004, som derved symbolsk kunne blive den første begivenhed, som blev akkrediteret efter indførelse af CME i dansk kardiologi. Udvalget har overvejet mulige forkortelser for den nye CME-enhed. Følgende forslag kan nævnes: DK-CME (Dansk Kardiologi, CME), (måske lidt for generel) DBAC (Danish Board for Accreditation in Cardiology), DACCME (Danish Accreditation Council CME) og DAK-CME (Dansk Akkreditering i Kardiologi, CME) 9