Symfoniorkesteret. dets historie og instrumenter. Gymnasieskolen / musik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Symfoniorkesteret. dets historie og instrumenter. Gymnasieskolen / musik"

Transkript

1 onisen Symfoniorkesteret dets historie og instrumenter Gymnasieskolen / musik

2 Kolofon Redaktion: Lisbet Torp, Ture Bergstrøm og Ulla Hahn Ranmar Tekst. Grafik: Korrektur: Copyright: Ulla Hahn Ranmar Bogdan Szymczyk Vibeke Hørsted Jensen Skoletjenesten 2016 / Nationalmuseet, Musikmuseet Forside foto: A Concert Ticket by Hogarth. England 1600-tallet. Bagside: Detalje af klaptrompet 2 Musikmuseet Symfoniorkestret,

3 Indholdsfortegnelse Til underviseren Hvad er et symfoniorkester egentlig? Symfoniorkestret en foranderlig størrelse Symfoniorkestret i dag Symfoniorkestret opstillingsoversigt Symfoniorkestrets udvikling tidslinje Forløbere til symfoniorkestret renæssancens hofensembler og consorter Forløbere til symfoniorkestre barokorkestret og Concerto grosso Det wienerklassiske symfoniorkester Det romantiske symfoniorkester Refleksions - og perspektiveringsøvelser Musikmuseet Symfoniorkestret, 3

4 Til underviseren Dette undervisningsmateriale henvender sig til elever på gymnasialt niveau med musik på A-, B- eller C-niveau og omhandler symfoniorkestret og dets historie. Materialet omhandler nogle af de samfundsmæssige, humanistiske og teknologiske udviklinger, som kan sættes i relation til den forandring, som symfoniorkestret i udseende og funktion har gennemløbet i de sidste 300 år. Derudover rækker vi historisk yderligere tilbage til renæssancen og barokken for at kigge på nogle af de ensembletyper, som gik forud for, og som dannede det fundament, symfoniorkestret står på. Materialet er tænkt således, at du som underviser kan plukke blandt de enkelte kapitler. Vi foreslår, at materialet disponeres i forhold til de enkelte niveauer som beskrevet nedenfor. Til C-niveau: Kapitel 1 og 3 er først og fremmest tiltænkt elever på C-niveau. Hermed sættes der fokus på symfoniorkestret som ensembleform i den moderne udgave, som vi finder det i nutidens koncertsale. Eleverne får en kort introduktion til orkestret samt en oversigt over de enkelte instrumenter og deres placering og funktion i orkestret. Til B-niveau (afhængig af forløbets længde): Til elever på B-niveau kan man vælge yderligere at inddrage kapitler om det klassiske og romantiske symfoniorkester. Det vil altså sige kapitel 1, 2, 3, 6 og 7. Derudover kan man arbejde med de foreslåede perspektiveringsøvelser, som findes sidst i materialets kapitel 8. 4 Musikmuseet Symfoniorkestret,

5 Til A-niveau: Til eleverne på A-niveau er materialet tiltænkt i sin samlede form. Hermed føjes flere detaljer til symfoniorkestret og dets historie. Udover en gennemgang af det moderne symfoniorkester giver materialet en introduktion til såvel det klassiske som det romantiske symfoniorkester, og eleverne introduceres til nogle af forløberne til symfoniorkestret i renæssancen og barokken. Målet er her at øge elevernes bevidsthed om den historiske udvikling, som orkestret er en del af, og forbinde denne med såvel de samfundsmæssige, teknologiske som klangæstetiske forandringer, der sker. Musikmuseet Symfoniorkestret, 5

6 1. Hvad er et symfoniorkester egentlig? Hvad ved du allerede nu om symfoniorkestret? Har du oplevet et symfoniorkester live? Har du lyttet til musik spillet af et symfoniorkester i andre sammenhænge, f.eks. på cd eller i TV? Kender du nogle af de instrumenter, som spiller i et symfoniorkester? Kan du nævne nogle komponister, som har skrevet musik til symfoniorkestre? Når du går i biografen, hører du også tit et symfoniorkester spille. For meget af den store filmmusik er skrevet til og spilles af symfoniorkestre. En af de helt store filmkomponister, John Williams, har skrevet symfonisk musik til film som Star Wars, Superman og mange flere. Introduktion I dette materiale kan du læse om den type af orkester, som kaldes for et symfoniorkester. Symfoniorkestret var en orkestertype, som opstod i løbet af 1700-tallet, og som stadig eksisterer den dag i dag. Symfoniorkestret består af op til 100 klassiske musikere med instrumenter indenfor såvel strengeinstrumenter (chordofoner), blæseinstrumenter (aerofoner) og slagtøj (membranofoner og ideofoner). Mange storbyer har deres eget symfoniorkester, og i Danmark har vi i skrivende stund 8 professionelle symfoniorkestre, som afholder koncerter og turnerer hele året. Historien om symfoniorkestrets fødsel og udvikling fortæller både om de musikinstrumenter, der blev en del af symfoniorkestret, og om de værker og nodepartiturer, som blev skrevet til orkestrene. Men det er samtidig også en historie, som fortæller om menneskene bag om komponister, musikere, instrumentbyggere, magthavere og publikum og om deres levevilkår og relationer. 6 Musikmuseet Symfoniorkestret,

7 Copenhagen Phil - et moderne symfoniorkester. Foto: Anne Mie Dreves. Musikmuseet Symfoniorkestret, 7

8 2. Symfoniorkestret en foranderlig størrelse Ordet orkester stammer fra oldgræsk og blev i oldtiden anvendt som betegnelse for det område i teatret, som fandtes mellem publikum og scene. Det fortæller altså som udgangspunkt mere om stedet end om tilstedeværelsen af musikere og instrumenter. At det netop er et ord, som stammer fra teatret, falder fint i hak med, at teatret netop spillede en væsentlig rolle i udviklingen af symfoniorkestret som ensembleform. Symfoniorkestret er en orkestertype, som har været en del af musikhistorien i over 250 år. Men hvis vi går disse år tilbage, til midten 1700-tallet, så orkestret meget anderledes ud. Og det har lige siden udviklet og forandret sig til at nå den størrelse og sammensætning af instrumenter, som man finder i nutidens koncertsale. Mange faktorer har været afgørende i den forandringsproces, som symfoniorkestret har gennemløbet, og heraf vil vi nævne nogle: Først og fremmest har de enkelte perioders klangidealer haft en afgørende rolle. Dvs. hvilket udtryk/ sound man har anset som værende idealet i de givne perioder. Disse er skiftet gennem tiderne, og det var oftest i operaens orkestergrav, at sådanne nytænkninger så dagens lys. Ligesom i dag, hvor nye sounds/ lydbilleder strømmer gennem musikken som kortere eller længerevarende trends, har nye tendenser hele tiden været udslagsgivende for, hvordan musikken skulle lyde, og dermed, hvordan symfoniorkestret så ud. Forandringerne er også skabt af de samfundsforhold, som har omgivet orkestrene op gennem tiden. Dvs. hvem har haft penge til at kunne finansiere orkestrene og komponisterne? I og 1700-tallet var de fleste orkestre ansat af samfundets øverste magthavere, dvs. konger, fyrster, biskopper og lignende, og orkestrene var magthaverens måde at vise storhed og magt på. Ofte var orkestrene kun til for hoffets og adelens fornøjelse og spillede ved lukkede koncerter. Da samfundets middelklasse, borgerstanden i byerne, i løbet af 1700-tallet efterhånden fik flere penge og en større magtpositi- 8 Musikmuseet Symfoniorkestret,

9 Violino Arpa fra Musikmuseets samling. Violinens smukke form var et forsøg på at give instrumentet en kraftigere og fyldigere klang. Dog var resultatet ikke tilfredsstillende, og denne type violin blev aldrig en rigtig succes. Foto: Ole Woldbye Musikmuseet Symfoniorkestret, 9

10 Til højre: Michael Praetorius, Syntagma Musicum, Foto: Helle Brünnich Pedersen on i samfundet, blev orkestrene den nye samfundsklasses måde at forlyste sig på. De ville have deres egne orkestre med egne koncertprogrammer osv. Senere i 1900-tallet blev symfoniorkestrene så store og dyre enheder, at flere komponister begyndte at skrive for andre og mindre orkestre og ensembler, for at det overhovedet var realistisk, at deres værker ville blive opført ved koncerter. Den sidste faktor, som vi vil omtale her, er de organologiske udviklinger, dvs. hvordan instrumenter er blevet udviklet og forbedret gennem tiden. På denne måde er nye instrumenter kommet til, og andre instrumenter har undergået forandringer undervejs i deres liv i symfoniorkestret. Særligt dygtige instrumentbyggere formåede til tider at forbedre et instrument i en sådan grad, at det har udkonkurreret andre instrumenter. Dette gjorde sig f.eks. gældende med tværfløjten, som i 1700-tallet ikke kun pga. sine ekspressive muligheder og klangkvaliteter/timbre, men også fordi grebene på tværfløjten simpelthen lå nemmere for musikeren, efterhånden udkonkurrerede blokfløjten i orkestret. Disse forklarende faktorer er altså både af æstetisk, samfundshistorisk og teknologisk art. Med et overordnet historisk blik bliver det samtidig også tydeligt, at de enkelte faktorer i høj grad har påvirket hinanden. Det var oftest på grund af nye behov i forhold til koncertsale eller lignende, at man udviklede nye instrumenter, som måske kunne fremtræde tydeligere eller smukkere under disse nye forhold. Måske ville den nye konge vise sin magt og pragt ved at bygge en endnu finere og større koncertsal end sin forgænger. Dette skabte et behov for en anden størrelse orkester eller for instrumenter, som selv kunne spille kraftigere. Og måske ville kongen vise, at han var med på de nyeste trends indenfor musikken, og fik trukket den nyeste komponist eller musiker til sit orkester. Idéen om et symfoniorkester, om en sammenspillende enhed bestående af forskellige instrumentfamilier og med en strygergruppe som basis, opstod heller ikke ud af ingenting. Både i renæssancen (ca ) og barokken (ca ) eksisterede der ensembleformer, som kan ses som forløbere til de senere symfoniorkestre. På de følgende sider vil du derfor også kunne læse om ensembletyper fra netop disse perioder. Indledningsvis vil vi dog kigge på det moderne symfoniorkester, som vi finder i nutidens koncertsale. 10 Musikmuseet Symfoniorkestret,

11 Musikmuseet Symfoniorkestret, 11

12 3. Symfoniorkestret i dag Når vi i dag møder symfoniorkestret i en koncertsal eller ved indspilningen af filmmusik, ligner orkestret meget det symfoniorkester, som eksisterede for 100 år siden. Antallet af musikere er nogenlunde det samme. Og med undtagelse af tilgangen af en række instrumenter i slagtøjsgruppen er antallet og typen af musikinstrumenter også mere eller mindre de samme. Symfoniorkestret har med andre ord ikke ændret sig meget siden 1900-tallets begyndelse. Hvis man kigger på koncertprogrammer for de fleste moderne symfoniorkestre, viser de, at repertoiret fra 1700-tallet og ikke mindst 1800-tallet også forsat spiller en stor rolle i nutidens koncertsale. Dette betyder dog ikke, at moderne komponister er holdt op med at komponere musik for symfoniorkester. Der skabes stadig ny musik for symfoniorkestre ud fra nutidens klangidealer og æstetik. Og som koncertgænger er oplevelsen af at lytte til symfoniorkestret spille ny-komponeret musik absolut anderledes, end når repertoiret fra tidligere århundreder er på programmet. For nok er symfoniorkestret som fast enhed uforandret, men moderne komponister udforsker og udfordrer klangfarverne i symfoniorkestret på nye måder. Hvis man sammenligner orkestrets samlede instrumenter med en malers palet, eksperimenterer komponisterne nu med nye måder at blande og sammensætte farverne på. Man sætter orkestrets instrumenter sammen på nye måder og skaber dermed nye klangfarver. Også de enkelte instrumenters muligheder udforskes og afprøves der bliver, med komponistens anvisninger, skrabet og banket på violinernes strenge. Der bliver råbt i og banket på 12 Musikmuseet Symfoniorkestret,

13 Copenhagen Phil - et moderne symfoniorkester. Foto: Anne Mie Dreves. Musikmuseet Symfoniorkestret, 13

14 Violin fra Musikmuseets samling. Foto: John Lee blæseinstrumenterne, og slagtøjsinstrumenter bliver anslået på nye måder og til tider endog nedsænket i vand. Samtidig er der i det moderne symfoniorkester ofte en plads reserveret for besøg udefra af et eller flere instrumenter, som ikke normalt indgår i symfoniorkestret. Det kan være saxofonen, en el-guitar eller elektroniske instrumenter såsom synthesizer og lignende. Forslag til øvelse: Prøv at lytte til Benjamin Brittens berømte orkesterværk Young Persons Guide to the Orchestra (1946) efterfulgt af den danske komponist Poul Ruders orkesterværk Concerto in Pieces (1995). Sammenligningen af disse to værker kan give et indtryk af nogle af de udviklinger, som er sket indenfor den symfoniske musik i det sidste århundrede. Kig også på orkesterpartiturerne og udforsk, hvilke instrumenter de to værker er skrevet for. Britten skrev sit værk med udgangspunkt i melodier af den engelske barokkomponist Henry Purcell ( ). Brittens ønskede med værket at introducere orkestrets instrumenter for unge lyttere. Dette gjorde han ved at lade de enkelte instrumenter træde tydeligt frem én efter én. Ruders værk er bl.a. skrevet som en hyldest til Brittens og Purcells oprindelige værker og altså inspireret heraf. Ruders har selv udtalt om sit arbejde med værket, at han i højere grad ønskede at fokusere på orkestrets samlede lyd og forskellige kombinationer af instrumenter frem for de enkelte instrumenter enkeltvis, som man hører det i Brittens værk (Ruders, Programme Note). 14 Musikmuseet Symfoniorkestret,

15 Det Kgl. Kapel. Prøve på Parsifal, 1915 Musikmuseet Symfoniorkestret, 15 Billede text og kredits : Nationale Reg 8 pt, 12 pt

16 Tidlige tværfløjter fra Musikmuseets samling. Alle fremstillet i træ. Foto: John Lee Brug endvidere Brittens værk til at lytte jer frem til de enkelte instrumenters indsatser. Kan I genkende deres klangfarve/timbre? Kan I høre instrumentets materiale, størrelse og lyddannende princip bare ved at lytte? I kan finde partituret til Poul Ruders værk i en webversion på work/1342/19174 Det moderne symfoniorkesters instrumentbesætning og opstilling Et moderne symfoniorkester består af fire instrumentgrupper: strygere, messingblæsere, træblæsere og slagtøj. Et stort symfoniorkester består i dag af op til 100 musikere. Det er dog absolut ikke altid, at alle disse musikere er på scenen samtidig. Hvilke musikere, der deltager ved den givne koncert, er ikke mindst afgjort af, hvilket værk der spilles. Komponisten har altså ofte angivet, både hvilke og hvor mange af symfoniorkestrets instrumenter der skal indgå. Nogle værker, særligt nyere værker af f.eks. Mahler og Ruders, kræver flere musikere og flere forskellige instrumenter. Ældre værker af f.eks. Mozart og Haydn kræver derimod et langt mindre orkester. De bagvedliggende grunde hertil kan du læse om i nogle af øvrige kapitler i dette materiale. Det moderne orkesters instrumenter inddeles i 4 instrumentgrupper. Se side Du kan lytte til lydeksempler fra de enkelte instrumenter på 16 Musikmuseet Symfoniorkestret,

17 Musikmuseet Symfoniorkestret, 17

18 Du kan også læse mere om de enkelte instrumenter på Musikmuseet og i Musikmuseets bibliotek og arkiv. Når symfoniorkestret går på scenen, er musikerne placeret på meget faste pladser indenfor deres egen instrumentgruppe. De enkelte instrumenters placering i orkestret har selvfølgelig stor betydning for, hvordan orkestrets samlede lyd blander sig. Derfor har placeringen gennem tiden også ændret sig en smule, afhængig af tidens klangideal. Særligt har instrumenterne indenfor strygerne været placeret lidt forskelligt i forhold til hinanden. Selv den dag i dag kan man opleve flere forskellige opstillinger i brug. Det er altså ikke altid, at 1. violinerne sidder ved siden af 2. violinerne. Hvilken opstilling det pågældende orkester vælger at spille i, er ikke mindst afgjort af, hvilken historisk periode den spillede musik kommer fra. Men det drejer sig ofte også om dirigentens smag og ønsker. Også akustiske overvejelser i forhold til den pågældende koncertsal kan have betydning i forhold hertil. Instrumentgrupperne i det moderne symfoniorkester er oftest placeret på følgende måde: 18 Musikmuseet Symfoniorkestret,

19 1 Tuba 8 Kontrabasser 4 Basuner 4 Trompeter 3 Fagotter 1 Kontrafagot 3 Oboer 1 Engelsk Horn 12 Bratscher 10 Celloer 2 sæt Pauker Dirigent 14 Anden Violiner 1 Piccolofløjte 1 Basklarinet 16 Første Violiner 3 Fløjter 3 Klarinetter 6 Valdhorn Øvrige Slagtøj Klaver /Celeste 2 Harper Musikmuseet Symfoniorkestret, 19

20 Barokorkester ca Det wienerklassiske symfoniorkester ca Strygere første violin anden violin evt. soprangamber Dybere klingende instrumenter fra enten violin - eller gambefamilien Træblæsere Blokfløjter Traversfløjte / tværfløjte Obo Messingblæsere Evt. trompet Slagtøj evt. pauke Basso continuo cembalo dybt klingende stryger Strygere En 4-delt strygergruppe bestående af: første violin anden violin bratsch cello/kontrabas (spillede samme stemme med oktavforskydning) Træblæsere tværfløjte obo klarinet fagot (oftest i par, dvs. mindst 2 af hver) Messingblæsere horn trompet (altid i par, dvs. mindst 2 af hver) Slagtøj pauke 20 Musikmuseet Symfoniorkestret,

21 Det romantiske symfoniorkester ca Det moderne symfoniorkester ca Strygere og strenge første violin anden violin bratsch cello kontrabas harpe evt. klaver Træblæsere tværfløjte og evt. piccolo fløjte klarinet og evt. basklarinet obo samt engelsk horn fagot evt. saxofon Messingblæsere valdhorn trompet trækbasun tuba Slagtøj pauker Derudover bækkener, stortromme, lilletromme, triangel. Kunne evt. udbygges med vind- og tordenmaskiner mm. Strygere og strenge 16 første violiner 14 anden violiner 12 bratscher 10 celli 8 kontrabasser 1-2 harper klaver Træblæsere 3 fløjter samt 1 piccolo fløjte 3 klarinetter samt 1 basklarinet 3 oboer samt 1 engelsk horn 3 fagotter samt 1 kontrafagot Messingblæsere 6 valdhorn 4 trompet 4 trækbasun 1 tuba Slagtøj 2 sæt pauker Derudover: Bækkener, stortromme, lilletromme, gong, triangel, rørklokker, woodblocks, celeste mm. Musikmuseet Symfoniorkestret, 21

22 4. Forløbere til symfoniorkestret renæssancens hofensembler og consorter Renæssance betyder genfødsel og betegner nogle strømninger, som driver gennem Europa i perioden Her genopdager man det humanistiske syn på mennesket, individets rettigheder og troen på fornuft, som fandtes i antikkens Grækenland idéerne genfødes så at sige. Mennesket ses som et fornuftspræget væsen, som kan beherske sin omverden og tilmed tæmme naturens kræfter. Renæssancemennesket er et lærd menneske, som mestrer såvel kunst og musik som videnskaberne. I renæssancen er man indenfor både kunst, filosofi, arkitektur og musik optaget af enkeltheden, proportioner og symmetri, alt sammen som måder til at skabe naturalistiske udtryk og billeder. Musik til magt og pragt I den periode, som vi i musikhistorien kalder for renæssancen (ca ), er musik- ken en vigtig del af livet ved hoffet. Musikken er en måde at demonstrere kongens storhed og rigdom overfor omverdenen. I hele Europa konkurrerer konger og fyrster om at have de bedste musikere og komponister ansat og om at have de fineste instrumenter til deres rådighed ved hoffet. Fundamentet for renæssancens musik findes i periodens start i vokalmusikken. Det er den polyfone, flerstemmige vokalmusik, som spiller en særlig rolle for tidens store komponister. Og den kompositionsmåde og æstetik, som er knyttet til vokalmusikken, bliver også udgangspunktet for den instrumentalmusik, som de sidenhen komponerer. Renæssancens consorter Udgangspunktet i den flerstemmige vokalmusik smitter blandt andet af på de ensembler af musikere, som bliver dannet. Man danner instrumentalensembler, kaldet consorter, som består af de samme instrumenter i forskellig størrelse. Consortet kan f.eks. bestå af kun gamber, blokfløjter, krumhorn eller pommer. Altid med forskellige størrelser af instrumentet og dermed forskellige tonehøjder repræsenteret. Man stræber altså på dette tidspunkt efter en samlet klang/sound, der er sammensat af instrumenter med samme klangfarve/timbre, men i forskellige registre/ tonehøjder. Ligesom det gør sig gældende med den menneskelige stemme i vokalmusikkens flerstemmige kor. På denne måde adskiller consortet sig ikke mindst fra det senere symfoniorkester, som jo består af flere forskellige instrumentfamilier. Consortets centrale placering betyder også, at flere instru- 22 Musikmuseet Symfoniorkestret,

23 Tohalset lut fra Musikmuseets samling. Foto: John Lee Musikmuseet Symfoniorkestret, 23

24 Zink fra Musikmuseets samling. Zinken er bygget af træ og anblæses på samme måde som en trompet. Foto: Svend Christiansen Modsatte side: Krumhorn fra musikmuseets samling. Krumhorn er et tidligt dobbelt rørbladsinstrument. Foto: Svend Christiansen mentfamilier bliver udbygget gevaldigt i denne periode til at bestå af bl.a. sopran-, alttenor- og basinstrumenter. Få noder og anvisninger Musikken i renæssancen er heller ikke noteret præcist på noder sådan, som det gør sig gældende med de orkesterpartiturer, som vi senere kan finde på Mozarts tid i wienerklassikken. Med udgangspunkt i forholdsvis enkle noder forventes det, at musikerne i renæssancen efter fastlagte regler og fremgangsmåder kan improvisere og lave udsmykninger af tonerne i form af triller og andre ornamenteringer. Samtidigt angiver renæssancens noder sjældent, hvilke instrumenter musikken var skrevet til. Komponisten har med andre ord ikke skrevet musikken til et specifikt instruments lyd/timbre, og det samme musikstykke kan spilles af både et consort af blokfløjter eller gamber, eller en sangstemme kunne erstattes af et instrument osv. En anden mulighed, som efterhånden også bliver udnyttet, var at blande instrumenterne fra consorterne - også kaldet broken consort. Dette kan lade sig gøre, da en musiker ofte mestrer at spille flere instrumenter fra forskellige consorter mulighederne og klangfarverne i renæssancen er med andre ord utallige. Nye tendenser kommer til I løbet af 1500-tallet mister tanken om stemmen og sangen som udgangspunktet for musikken mere og mere sin position, og tidens komponister udvikler nu nye idealer for musikken baseret på andre typer af instrumenter og ensembler. Instrumenter, der indgik i renæssancens ensembler og consorter: Lut, blokfløjte, zink, gambe, pommer, krumhorn, basun. 24 Musikmuseet Symfoniorkestret,

25 Eksempel på et Broken Concert ensemble fra Christian IV s hof. Rienhold Timm. Kong Christian IV's musikere, OB 122. Foto Ole Woldbye Foto: John Lee Musikmuseet Symfoniorkestret, 25

26 5. Forløbere til symfoniorkestret barokorkestret og Concerto grosso Vidste du: At violiner og bratscher allerede i 1600-tallet både var formede og stemt som nutidens modstykker? Dengang var strengene dog lavet af tarme, og buens form var anderledes, men violinens form og størrelse var mere eller mindre den samme dengang som i dag. Med andre ord har violinfamilien altså ikke forandret sig meget i løbet af de sidste år. Barokken afgrænses i musikhistorien af årstallene ca Barokken har fokus på det pompøse, dramatiske og svulstige. Dette kan ses i såvel arkitekturens ornamenterede, tunge bygninger som skulpturers svulstige, spændte kroppe og litteraturens dramatiske og fyldige sprog. Barokken udspringer ikke mindst af den katolske kirkes forsøg på at vise sin magt og vælde efter Nordeuropas religiøse oprør i modreformationen. Derfor er religiøse temaer også ofte til stede i tidens værker. Ensemblerne vokser I barokken ( ) blandes instrumentfamilierne efterhånden mere og mere i ensemblerne. Fra overvejende at have optrådt separate, med ét instrument på hver stemme som i renæssancens consorter (se forrige afsnit), kommer ensemblerne efterhånden til at indeholde flere og flere forskellige instrumentfamilier samtidig med, at ensemblerne også vokser i størrelse. Grunden til dette kan blandt andet findes i komponisternes ønske om at afsøge en fyldigere klang. Men også koncertrummenes voksende størrelse kræver efterhånden et orkester med større lydstyrke og dermed med flere instrumenter. Komponisternes anvisninger til musikerne ændrer sig også i løbet af barokken. Komponisternes partiturer bliver mere og mere specifikke omkring, hvilke instrumenter de ønsker, og komponisterne skriver i højere og højere grad stemmerne ud i stedet for at sætte deres lid til musikernes brug af improvisation og aftaler. 26 Musikmuseet Symfoniorkestret,

27 Hass cembalo, 1723, fra Musikmuseets samling. Foto: Foto John Lee og Arnold Mikkelsen Musikmuseet Symfoniorkestret, 27

28 Concert de Musique. Domenichino. Kobberstik 1700-tallet. Foto Svend Christiansen 28 Musikmuseet Symfoniorkestret,

29 De store ensembler befinder sig stadig ved kongers og fyrsters hoffer rundt omkring i Europa, hvor de forsat fungerer som en fremvisning af kongens magt og vælde. Ikke mindst ved det franske hof, hvor Ludvig XIV s ensemble Les Vingt-quatre violons du Roy (Kongens 24 strygere) med hele 24 musikere indgår ved hoffets liv og festligheder. Ensemblet består altså udelukkende af strygere og bliver kendt blandt hoffer i hele Europa for dets dygtighed og finesser og ikke mindst kopieret i løbet af 1600-tallet af mange andre europæiske konger. Strygerne danner kernen Det franske foregangsbillede betyder også, at instrumenter fra violin-familien allerede fra starten af 1600-tallet danner kernen af det instrumentale ensemble. I starten drejer det sig om strygere fra både violin- og gambefamilien. Gamberne mister dog i løbet af barokken deres centrale rolle i ensemblet. Dette sker af flere grunde, blandt andet kan violinen spille betydeligt kraftigere end gamben, og gamben kan ikke som violinen lave vibrato. Efterhånden kommer der flere forskellige instrumenttyper til ensemblerne. I hofteatrene, hvor ensemblerne ved forestillinger på dette tidspunkt spiller en central rolle, begynder komponisterne at lade alle instrumenter i ensemblet spille samtidigt. Tidligere havde de enkelte, mindre grupper spillet adskilt, således at blæserne ofte indgik i selve forestillingen på scenen, og strygere eller andre strengeinstrumenter akkompagnerede fra en orkestergrav eller bag scenen. Ved det franske hof begynder man også at tilføje instrumenter fra datidens obo- og blokfløjte-familie til strygerensemblet. Lidt Musikmuseet Symfoniorkestret, 29

30 Vidste du: At der i dag findes flere barokorkestre og ensembler, som spiller på kopier af historiske instrumenter fra barokken? Et af Danmarks dygtigste barokorkestre hedder Concerto Copenhagen og spiller koncerter hele året i Danmark og udlandet. Også på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium uddanner man forsat musikere i instrumenter indenfor tidlig musik, f.eks. gambe, blokfløjte, cembalo mm. For det kræver både ekspertise i barokinstrumentets særlige klangfarve/timbre og et indblik i barokkens klangidealer at spille denne historiske musik. senere kommer trompet og pauke til, dog kun anledningsvis og til låns, hentet fra hærens kavaleri eller livgarde, hvor de til daglig hører til. Barokkens ensembler organiserede sig endvidere med en akkompagnerende basgruppe, hvis rolle er at holde puls og fremdrift i musikken - som en slags motor i orkestret. Denne er oftest bestående af et cembalo og et dybt klingende blæse- eller strengeinstrument og angivet i noderne efter generalbas-systemet (også kaldet basso continuo). Orkestret fødes en række kriterier er nu opfyldt I kraft af ensemblernes voksende størrelse, udvidelsen af instrumentfamilier i ensemblet og komponisternes måde at udnytte denne nye type ensemble på, nærmer vi os det, som vi kan betegne som et orkester. Ved et orkester menes blandt andet (iflg. John Spitzer og Neal Zaslaw, s. 19): et ensemble, med en gruppe af strygeinstrumenter som kerne-enhed et ensemble, som består af flere forskellige instrumentfamilier et ensemble, som musikalsk fungerer som en samlet enhed et ensemble, hvor flere strengeinstrumenter af samme størrelse og type spiller samme stemme/melodi, som det f.eks. gør sig gældende med henholdsvis 1. og 2. violin et ensemble, som fungerer under en form for ledelse/direktion, som i barokken ofte foregik bag et instrument, f.eks. fra et cembalo af komponisten selv 30 Musikmuseet Symfoniorkestret,

31 Alt og bas gambe fra Musikmuseets samling. Foto: John Lee Musikmuseet Symfoniorkestret, 31

32 Klarinet og obo af elfenben fra 1700 tallet. Foto: John Lee Orkestrene i barokken har dog på ingen måde opnået en standardiseret størrelse og fordeling af instrumenter, som vi kender det fra det senere symfoniorkester. Der er store regionale forskelle mange år frem endnu. Ensemblernes sammensætning og størrelse afhænger både af, hvilke musikere der er til rådighed, hvor mange penge kongen har på lommen, og af de impulser og tendenser, som omrejsende musikere og komponister tager med sig fra hof til hof. Concerto grosso I den sidste halvdel af barokken opstår et fænomen, som bygger endnu videre på barokorkestret, nemlig Concerto grosso. I Concerto grosso bliver orkestret inddelt i to enheder i et større (kaldet tutti eller ripieno) og et mindre ensemble (kaldet concertino). I det lille ensemble befinder sig oftest orkestrets to til fire dygtigste musikere, oftest på strygere eller fløjte og akkompagneret af et cembalo. På denne måde kan de vanskelige afsnit spilles af de bedste, mest uddannede musikere, og de nemmere steder spilles af orkestrets store gruppe af musikere, som måske blot er hyret for denne ene koncert. Concerto grosso er med sin vekslen mellem den store og lille gruppe samtidig et tydeligt eksempel på barokkens musikide- 32 Musikmuseet Symfoniorkestret,

33 al om kontraster. Kontraster i det tematiske stof og i det dynamiske niveau (ofte kaldet terrassedynamik, dvs. hvor musikken ændrer styrke i trin frem for en trinløs, glidende bevægelse). Efterhånden som solokoncerten i slutningen af perioden får en mere og mere central rolle, udgår den ellers så populære Concerto grosso form efterhånden af komponisternes repertoire. Instrumenter, der indgik i barokkens ensembler og orkestre: Cembalo, gambe-familien, violin-familien, blokfløjte-familien, obo, travers-fløjte Musikmuseet Symfoniorkestret, 33

34 6. Det wienerklassiske symfoniorkester Pauker fra 1700-tallet. Musikmuseets samling. Foto: Svend Christiansen Den klassiske eller wienerklassiske periode er en periode i musikhistorien, som afgrænses af årstallene ca Der er ingen tvivl om, at en stor del af periodens musikalske nyskabelser sker i de tysk-østrigske områder som Mannheim og ikke mindst Wien, hvor Mozart bor en del af sit liv. Derfor omtales perioden indenfor musikken også netop tit som Wienerklassikken. Indenfor andre kunstarter som litteratur, arkitektur og billedkunst omtales perioden oftest som nyklassicismen og rækker endvidere længere ind i 1800-tallet. Perioden er først og fremmest fascineret af det antikke Grækenland med dennes brug af rene linjer i arkitekturen og af balancerede, rolige bevægelser i skulpturer. Disse tendenser kan man også finde i tidens musik, som har fokus på balance og form. En periode, der skaber standarder Den wienerklassiske periode (ca ) bliver perioden, hvor symfoniorkestret i den forstand, som tidligere er beskrevet her, endelig ser verdens lys med en balance og form, som er mere eller mindre standardiseret. Når musikkyndige i denne periode rejser på tværs af Europa, finder de nu, modsat tidligere, orkestre, som i det store og hele ligner hinanden med samme besætning af instrumenter, med samme spillemåde og samme lydbalance. Hvilket også gør, at såvel komponister som musikere nu langt nemmere kan rejse på tværs af byer og landegrænser og uden større besvær indgå i nye orkestre. Orkestrene er forsat i overvejende grad en del af hoflivet såvel til koncerter som i kongens hofteater. Men samtidig vokser en ny, stærk samfundsklasse frem byens rige borgerskab. Borgerskabet, som jo ikke umiddelbart er en del af hoflivet og adelen, viser også hurtigt interesse i at have deres egne 34 Musikmuseet Symfoniorkestret,

35 Musikmuseet Symfoniorkestret, 35

36 orkestre til koncerter og teaterforestillinger. De vil også have mulighed for at nyde musikkens skønhed, deltage i selskabslivets kulørte festligheder og vise deres rigdom og magt frem fra koncertsalens og teatrets loger og balkoner. I den sidste halvdel af 1700-tallet opstår der derfor flere symfoniorkestre, som er finansierede af velhavende borgere eller af offentlige koncertforeninger, hvor borgerskabet kan købe abonnementer, meget lig nutidens abonnementsordninger. Den wienerklassiske periode er ikke mindre end skelsættende for den musik, som vi stadig hører i nutidens koncertsale. Perioden er præget af komponister som Haydn, Mozart og den unge Beethoven komponister, som stadig den dag i dag er kendt af de fleste. Med deres måder at anvende orkestrets instrumenter og muligheder på skaber disse komponister nogle standarder, som rækker langt ind i tiden efter dem. Nye og bedre instrumenter kommer hurtigt til Der sker allerede fra periodens start flere forandringer med orkestret. Der kommer ikke mindst flere forskellige nye instrumenter til. Særligt indenfor blæserne bliver der føjet flere nye instrumenter til, bl.a. klarinet og fagot, og slagtøjet får efterhånden en fast plads i orkestret i form af pauken. Samtidig laver flere af periodens instrumentbyggere forbedringer af eksisterende instrumenter. Alt dette er med til at styrke orkestret som en ressource af klangmuligheder til komponistens rådighed. Med de nye instrumenters ankomst til symfoniorkestrene vokser orkestrene også generelt i størrelse. Dog er der forsat stor 36 Musikmuseet Symfoniorkestret,

37 forskel på størrelsen af orkestrene rundt omkring i Europas hovedstæder. Der kan i perioden, ligesom i dag, findes orkestre på alt fra musikere. Afhængig af behov og økonomiske muligheder de enkelte steder. Den standardisering, der opstår i perioden, gælder altså ikke det samlede antal musikere i orkestret, men ligger først og fremmest i størrelsesforholdet mellem de enkelte grupper og dermed i lydbalancen i det samlede orkester. At antallet at blæsere er balanceret med antallet af strygere osv. Nye inddelinger i orkestret Efterhånden som orkestret får en mere og mere standardiseret besætning af musikere, ændrer komponisterne også deres opfattelse af relationen mellem instrumenterne i orkestret. De holder efterhånden op med at inddele orkestrets instrumenter korisk, dvs. i sopran, alt, tenor/bas instrumenter. De begynder nu mere og mere at arbejde med grupper baseret på instrumentfamilier i stedet. Dette kan ses ved, at de nytilkomne blæseinstrumenter fra periodens start først og fremmest bliver brugt til at fordoble strygernes fire stemmer. De får altså ikke umiddelbart deres egne stemmer. Efterhånden skilles blæserne imidlertid fra strygerne, og de får nu deres egne melodier, som passer til netop disse instrumenters muligheder og klang/timbre. De får med andre ord deres egen selvstændige rolle i orkestrets samlede lyd. Man forlader også barokkens tanke om en orkesterinddeling som i Concerto grosso formen, med et lille og stort orkester i Musikmuseet Symfoniorkestret, 37

38 38 Musikmuseet Symfoniorkestret,

39 ét. Og tanken om en blandet basso continuo gruppe som en underliggende motor for orkestret bliver i løbet af perioden mere og mere sjælden. Dog vil man i mange orkesterpartiturer fra starten af perioden forsat finde anvisninger for netop denne orkesterinddeling med cembalo og et basinstrument som basis. Man kan gennemgående sige, at disse forandringer betyder, at komponisterne mere og mere opfatter orkestret som inddelt i sektioner, såsom strygere, blæsere og slagtøj, som vi kender det fra det moderne symfoniorkester. Sektionerne indgår nu som en del af et hele med grupper af ens instrumenter. Til Højre : W.A. Mozart, gipsafstøbning udført af A. Micheli ca OB 36. Foto Svend Christiansen At instrumenterne internt i grupperne på denne måde er ens, betyder også, at komponisterne nu virkelig kan begynde at komponere musik, der direkte egner sig til netop disse instrumenters klang/timbre. De kan nu langt mere præcist fremkalde de særlige klange og bevægelser, som de ønsker sig. Med andre ord bliver orkestret i langt højere grad et reservoir af muligheder, hvor komponisten frit kan vælge blandt instrumentgruppernes særlige klangfarver til at udtrykke sine musikalske ideer. At orkestrenes fordeling af instrumenter på denne måde i højere grad bliver standardiserede, betyder også, at repertoiret, komponisternes værker, på en anden måde kan sprede sig mellem orkestrene. Nu er værkerne ikke udelukkende skrevet til at fungere i ét bestemt orkester med de instrumenter, der er dér. I stedet kan komponisternes værker nu uden store problemer rejse mellem orkestrene og dermed også blive berømte i hele Europa. Musikmuseet Symfoniorkestret, 39

40 Ingen dirigentstav at følge Det klassiske symfoniorkester adskiller sig dog stadig på flere punkter fra det moderne orkester, som vi finder i nutidens koncertsale. Der er stadig ikke de samme instrumenter til stede, som vi finder i dag. Og ikke mindst ét væsentligt punkt adskiller det klassiske orkester fra nutidens symfoniorkester det klassiske orkester er forsat ikke ledet af en dirigent stående foran orkestret, men derimod af en musiker i orkestret oftest på violin eller cembalo. Men i takt med orkestrenes voksende størrelse og med, at cembaloets rolle i orkestret svinder, stiger behovet for central styring af klang og udtryk, og vi nærmer os langsomt den dirigentrolle, som er at finde i det senere romantiske orkester. Ved afslutningen af 1700-tallet består det wienerklassiske symfoniorkester af følgende instrumenter: se side Først i anden halvdel af 1700-tallet begynder orkestrene at inkludere trompeter og pauker som en fast del af orkestret. Samtidig kommer hornet og sidenhen klarinetten til, efter at instrumentbyggere har øget deres lydstyrke og mulighed for at intonere med orkestrets øvrige instrumenter. I takt med, at nye blæseinstrumenter kom til, gik andre ud. Basun og zink forsvandt langsomt fra orkestret i slutningen af 1700-tallet. Også blokfløjten, som havde spillet en central rolle i såvel renæssancen som barokken, overlod i denne periode sin plads i orkestret til tværfløjten. Instrumentbyggere i tiden udviklede så markant på tværfløjtens mekanik, at blokfløjten hverken kunne følge med i forhold til dynamik eller artikulation, og også grebenes placering i forhold til musikerens fingre lå bedre på denne nye fløjte. Lytte-eksempler: Der findes et væld af indspillede musikværker fra denne periode. Nogle eksempler kunne være: Mozarts symfoni nr. 40 i g-mol KV 550 Mozarts klarinet koncert i A-dur KV Musikmuseet Symfoniorkestret,

41 L. v. Beethoven. Kobberstik, 1800-tallet. Foto Marie Ingerslev Musikmuseet Symfoniorkestret, 41

42 7. Det romantiske symfoniorkester Den romantiske periode, som i musikhistorien afgrænses af årstallene ca , bygger videre på flere af de ideer og tendenser, som allerede i slutningen af 1700-tallet havde set lyset indenfor andre kunstformer. Indenfor den tyske litteraturverden opstår bevægelsen Sturm und Drang, hvor der, som navnet også indikerer, er fokus på det sanselige, det følelsesbetonede og på spontaniteten. Goethes bog Den unge Werthers lidelser (1774) skaber en hel oprørsbevægelse blandt datidens unge, som nu ville gøre op med forældregenerationens fornuftsbaserede konventioner og spidsborgerlige værdier. De kræver retten til deres egne følelser og livsvalg. Og i 1789 breder den franske revolutions tanker om individets frihed og lige rettigheder til alle sig som bølger ud over Europa og den vestlige verden. I den romantiske periode ønsker man ikke mindst at komme væk fra det kunstige og tilbage til det oprindelige og sanselige tilbage til naturen og rødderne. Derfor spiller både naturoplevelser, folkesagn og folkemusik en stor rolle i romantikkens musik og øvrige kulturliv. I den romantiske periode ( ) bliver symfoniorkestret et helt centralt element i det offentlige kulturliv. Symfoniorkestret kommer til at indgå i en lang række af borgerskabets sociale aktiviteter og bliver brugt til koncerter i koncertsale, teatre, restauranter, dansesaloner mm. I perioden kan man opleve flere af de tendenser, som så deres start i det klassiske orkester, blive forstærket og udbredt, nu blot i helt nye størrelsesordener. Der kommer både flere og større symfoniorkestre til verden. Nye og forbedrede instrumenter breder klangpaletten ud. Og symfoniorkestret som et rent europæisk fænomen bryder grænserne og breder sig til såvel det nord- som det sydamerikanske kontinent. Nyt, større, bedre I perioden vokser ikke mindst antallet af offentlige koncerter afholdt for og hos byens borgere. Hvor det i den klassiske periode kun var byens allerfineste borgerskab, der udover hofferne havde adgang og økonomisk mulighed for denne musikalske luksus, bliver det i den romantiske periode en mulighed, som er tilgængelig for en langt større del af byens borgere. I koncertsalen sidder nu byens rigeste handelsmænd sammen, nogle gange side om side med både almindelige håndværkere og andet godtfolk. Disse nye koncertsteder betyder også nye muligheder for tidens komponister. Tidligere 42 Musikmuseet Symfoniorkestret,

43 Dobbelt pedalharpe fra begyndelsen af 1800-tallet. Fra Musikmuseets samling. Foto: John Lee og Arnold Mikkelsen Musikmuseet Symfoniorkestret, 43

44 var komponister oftest ansat ved et hof eller en kirke. Nu får komponisterne en reel mulighed for at blive selvstændige forretningsmænd, som lever af at sælge deres værker til skiftende foreninger eller ligefrem at skabe egne koncertrækker. Med komponisternes frigørelse fra en fast, bindende ansættelse med forudbestemte opgaver bliver der også i stigende grad tale om, at komponisterne sætter deres eget, helt personlige præg på musikværket musikken bliver til et kunstværk. Og komponisten bliver en kunstner dog oftest en sultende kunstner, da livet som selverhvervende komponist også dengang var både pengeknapt og usikkert. En af de mest betydningsfulde overgangspersoner, som er med til at forme og eksemplificere overgangen fra den klassiske til den romantiske periode, er Ludwig van Beethoven ( ). Beethoven står som ung komponist med det ene ben solidt plantet i den wienerklassiske periode. Hans tidlige værker oser af den formklare, lyse musik, som er kendetegnende for den klassiske periode. Men med det andet ben søger han efterhånden fremad efter noget andet. Han ønsker at kunne udtrykke noget mere gennem musikken. Efterhånden som han bliver ældre og i takt med, at livet viser sin grusomhed for ham personligt i form af en tiltagende døvhed og i form af de samfundsforhold, som stadig holder individets frihed i et fast greb, kommer mere mørke og formfrie elementer frem i hans musik. Man kan i højere og højere grad høre såvel Beethovens sindsstemninger som hans politiske overbevisninger i kompositionerne. En anden komponist, som i endnu højere grad er med til at forme selve romantikkens symfoniorkester-musik, er Carl Maria von Weber ( ). Weber har en udpræget evne til at udnytte de klange, som nogle af de nye instrumenter kan bibringe orkestret. Han adskiller sig fra tidligere komponister i sin måde at bruge træblæser-familiens diskant- og basinstrumenter såsom piccolofløjten og fagotten. Og særligt hans brug af valdhorn og klarinet er trendskabende for eftertiden. Weber bliver den første komponist, der bevidst udnytter symfoniorkestret som en palet af klangmuligheder. Ligesom maleren blander de rene farver på paletten til nye farver, blander Weber bevidst instrumenternes klange til nye orkesterklange og -nuancer. Det er dog især den unge, franske Hector Berlioz ( ), som i 1830 med sit orkesterværk Symphonie Fantastique viser, hvad symfoniorkestret i den romantiske forståelses- 44 Musikmuseet Symfoniorkestret,

45 Stortromme fra 1800-tallet. Musikmuseets samling. Foto: Svend Christiansen Musikmuseet Symfoniorkestret, 45

46 Bækkener fra 1800-tallet. Musikmuseets samling. Foto: Michael Bønsdorf Vidste du: I den romantiske periode foregik der en heftig diskussion mellem musikkritikere og komponister omkring musikkens væsen og formål. Hvad var musik, og hvad skulle den kunne? Tilhængerne af den såkaldte absolutte musik mente, at musikken kun var og skulle være sig selv den var absolut. Og forsøget på at lade musikken formidle andet end netop sig selv ødelagde dens inderste væsen (denne tilgang bliver også kaldet autonomiæstetik). Den anden fløj i disse diskussioner, tilhængerne af den såkaldte programmusik, mente, at musikken var til for at skabe billeder og fortællinger og på denne måde noget meget større end musikken i sig selv. Denne hermeneutiske tilgang til musikken kan også kaldes heteronomiæstetisk. 46 Musikmuseet Symfoniorkestret,

47 ramme, med fokus på sanselighed og følelser, kan. Med hans enestående forståelse af orkestrets klange og muligheder skaber han på nye måder så stærke billeder og følelser gennem musikken, at det både inspirerer andre komponister og forarger dele af publikummet. Med de store rytmiske og klangmæssige nuancer, som denne musik indeholder, bliver der også stillet helt nye krav til musikernes spilleteknik og det samlede orkesters evne til at balancere lyden. Berlioz måde at orkestrere musikken for symfoniorkestret danner skole for en lang række komponister i resten af 1800-tallet og ind i det efterfølgende århundrede. Gennem sit værk fortæller Berlioz historien om en ung kunstners kærlighed og efterfølgende sindssyge. Gennem musikken kan vi høre og mærke både forelskelsens glæde og jalousi og nærmest se de mareridtsagtige drømmesyn af dæmoner og henrettelsesscener, der siden forfølger ham. Med værker som Symphonie Fantastique forstår den romantiske periodes komponister nu at bruge symfoniorkestrets instrumentarium og samlede klangpalet på helt nye måder. De fortæller om følelser og skaber stemninger og historier gennem brug af orkestrets muligheder for nuancer, effekter og kontraster, gennem nyskabende rytmiske nyskabende rytmiske mønstre og ved at inddrage spritnye instrumentale opfindelser. Musikken som historiefortæller Den romantiske periode er en periode, hvor ikke mindst symfoniorkestrets evne til at skabe billeder og historier gennem musikken bliver udforsket og udviklet. Også tidligere har komponister forholdt sig til eksempelvis digte, myter eller andet gennem deres musik, men romantikkens komponister gør det nu med en sådan kraft og et sådant fokus, at det skaber helt nye standarder. Komponister som Strauss, Musorgskij, Grieg og Smetana skaber naturbilleder og fortællinger i den såkaldte programmusik på måder, så man næsten kan høre hestene galopere, se solen stå op og mærke floden bruse af sted. Mange af tidens værker har ligefrem et handlingsreferat eller digt skrevet i programmet ved koncerterne, således at publikum kan følge med. Denne tendens kan følges op i nutidens filmmusik, hvor musikken indgår som et direkte element af fortællingen til at forstærke følelser og indtryk. Et særligt kendetegn ved romantikkens symfoniorkestre er, at de vokser betydeligt i størrelse. Dette skyldes ikke mindst, at tidens komponister inddrager flere nye instrumenter til Musikmuseet Symfoniorkestret, 47

48 at supplere orkestrets øvrige instrumenter og dermed udbygge klangmuligheder og nuancer. Men der opstår også en trend i senromantikken, som fortsætter ind i 1900-tallet, med fokus på den store lyd. Der skabes orkestre og korværker, som engagerer op til 1000 musikere ved en koncert. Romantikkens store koncerter er ikke en konge eller fyrstes måde at vise storhed og magt på, som det ville have været i tidligere perioder. Nu handler det i højere grad om et ideologisk statement fra borgerskabet om fællesskabets betydning og styrke. Klangpaletten bliver bredt ud Den romantiske periode bliver ikke mindst perioden, hvor en lang række nye instrumenter introduceres i symfoniorkestrets samling af lydkilder og klange. Netop for at skabe nuancer og associationer i lytterens hoveder inddrager komponisterne en lang række instrumenter, som forbindes med særlige situationer eller begivenheder. Særligt indenfor messingblæserne udbygges orkestret i løbet af den romantiske periode. Med justeringer af allerede eksisterende instrumenter kan musikerne indenfor blæsergrupperne nu dyrke den mere bløde klang, som bliver klangidealet for romantikken. Valdhornet, som oprindeligt indgik ved jagt, bliver om noget indbegrebet af den romantiske lyd/sound, oftest som en mulighed for at skildre skoven med dens mørke mystik og skønhed. Valdhornet, som i perioden også udvikles til at fungere med ventiler, kan med sin bløde klangfarve/timbre danne en klangbro mellem træblæserne og de øvrige messingblæsere i orkestret og spiller lige ofte sammen med begge grupper. Også trækbasunen vender tilbage til en mere prominent plads i det romantiske orkester. Basunen, som oprindeligt havde en særlig tilknytning til kirkemusikken, bruges ofte til at signalere noget højtideligt og alvorligt i musikken. Tubaen, som er messinggruppens basinstrument, bliver først opfundet i starten af den romantiske periode. Den får dog hurtigt en fast placering i orkestret. Ikke mindst, fordi den er eminent til at skildre noget tungt eller voldsomt, og i musikken kan spille rollen både som drage og mere humoristiske roller. Trompeten havde i den klassiske periode levet en noget tilbagetrukket og anonym placering i orkestret. Men da instrumentbyggere i starten af romantikken, efter mange års eksperimenter, udvikler ventiltrompeten med et system, som mere eller mindre ligner nutidens trompeter, kommer den igen frem i lyset. Den 48 Musikmuseet Symfoniorkestret,

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Symfoniorkestrets instrumenter

Symfoniorkestrets instrumenter Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan

Læs mere

Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2

Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Komponisten Poul Ruders Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre orkestret spille et musikværk, der hedder Concerto in

Læs mere

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger C a r l N i e l s e n E d v a r d G r i e g J e a n S i be l i u s Nordiske fortællinger m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Nordiske fortællinger I dette hæfte skal du arbejde med tre nordiske

Læs mere

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015 INFORMUSIK februar 2015 Orkester Norden RAMMER AALBORG Mød Veronica Do it! Sådan er et orkester sammensat DER FINDES KLASSISK MUSIK OVERALT OGSÅ I SPIL OG FILM Se side 2 INFORMUSIK februar 2015 Orkester

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

MUSIK I MIDDELALDEREN

MUSIK I MIDDELALDEREN MUSIK I MIDDELALDEREN Musik i middelalderen Middelalderens musikhistorie strækker sig fra år 600 til 1500 e. Kr. og danner på fl ere områder grundlag for den vestlige musikkultur. Den kristne kirke var

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

En aften i Hollywood

En aften i Hollywood En aften i Hollywood På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Med musikken ind i filmens verden Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Sammen med orkestret skal vi på en tur ind i filmens verden.

Læs mere

Dmitrij Sjostakovitj:

Dmitrij Sjostakovitj: Dmitrij Sjostakovitj: Bureaukraten fra balletten Bolten 1 Stykket varer 2 minutter og 47 sekunder. Besætningen er: Træblæsere: 2 piccolofløjter, 2 oboer, engelskhorn, 2 klarinetter, es-klarinet, 2 fagotter,

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna Instrumentquiz side 3 Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? 17 4 5 2. Hvad er violinen lavet af? Træ Nylon Kobber 3. Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester Mussorgskijs Udstillingsbilleder med Aarhus Symfoniorkester Historien bag Udstillingsbilleder Komponisten Mussorgskij skrev dette musikstykke i 1874. Mussorgskijs nære ven maleren, arkitekten og designeren

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014 Søndag den 25. august 2013 kl. 13.00 FDF Gladsaxe Brass Band Friluftskoncert foran Sognets Hus I tilfælde af dårligt vejr gennemføres koncerten i Sognets Hus FDF Gladsaxe Brass Band byder på en varieret

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

MUSIK PÅ TVÆRS. UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt

MUSIK PÅ TVÆRS. UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt MUSIK PÅ TVÆRS UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt Musik på Tværs Elevlyt Indhold Gnomus...3 Tuileries...5 Bydlo...7 Kyllingernes dans i æggeskallerne fra Udstillingsbilleder 1...9 Kyllingernes dans i æggeskallerne

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

giv dit barn en gave for livet

giv dit barn en gave for livet Spillelyst giv dit barn en gave for livet Musik er sundt for sjælen Alle ved hvad musik kan gøre ved os. Den kan gøre os glade, den kan få os til at gyse, den kan vække minder, den kan få os til at danse,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015

RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015, RØDOVRE MUSIKSKOLE RAPPORT OM MUSIK UNIK 1/8-2013 TIL 31/7-2015 1 Om musik side 2 Formål side 3 Baggrund side 4 El Sistema side 4 Musik

Læs mere

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004 Rapport om musikskolevirksomheden 2004 Indhold 3 Indledning 4 Sæsonlængde 4 Organisationsform 5 Eleverne 5 Aldersfordeling 6 Instrumentfordeling 10 Ventelister 11 Sammenspil 12 Lokaler 12 Samarbejdet med

Læs mere

Musik i farver. Fra renæssancens klangunivers. Af Ture Bergstrøm. Vokalpolyfoniens tid

Musik i farver. Fra renæssancens klangunivers. Af Ture Bergstrøm. Vokalpolyfoniens tid Musik i farver. Fra renæssancens klangunivers. Af Ture Bergstrøm Vokalpolyfoniens tid Selv om renæssancemusikken har sin kreds af interesserede udøvere og tilhørere, har den ikke formået at slå igennem

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2015-16

Musik i Tide skolekoncerter 2015-16 Frederikssund Kommune Musik i Tide På denne liste kan du se, hvilke grupper der udbydes i din kommune den kommende sæson, og hvilke datoer, de er i området. Læs mere om grupperne på de følgende sider.

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental

Læs mere

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Saint-Saëns M U S I K K E N I S K O L E T J E N E S T E N

Saint-Saëns M U S I K K E N I S K O L E T J E N E S T E N Saint-Saëns M U S I K K E N I S K O L E T J E N E S T E N DR Radiosymfoniorkesteret Du skal til koncert med et stort orkester, der hedder DR Radiosymfoniorkesteret. I orkesteret er der næsten 100 musikere.

Læs mere

Det er velkendt, at Det Kongelige

Det er velkendt, at Det Kongelige Fra revyviser til filmhits Spændende nodesamling er nu katalogiseret af seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsen Det er velkendt, at Det Kongelige Bibliotek har en stor og interessant samling af småtryk,

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Statens Kunstråds Musikudvalg: Samlet evaluering af de fem basisensembler 2010-2011

Statens Kunstråds Musikudvalg: Samlet evaluering af de fem basisensembler 2010-2011 - den Statens Kunstråds Musikudvalg: Samlet evaluering af de fem basisensembler 2010-2011 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstråds Musikudvalgs analyser, vurde ringer og anbefalinger vedrørende

Læs mere

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn: - Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt

Læs mere

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Sommeren 2012 Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Sommeren 2012 Erik W. Pedersen Livet vil os kun det bedste Som indehaver af flere verdensrekorder, i forskellige

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

Suzukiviolin - suzukibratsch

Suzukiviolin - suzukibratsch Suzukiviolin - suzukibratsch 1 Start/alder 3 7 år. Læs om metoden på www.suzukielev.dk 2. Forældrerolle 1 forælder skal deltage i undervisningen og lære at hjælpe barnet med øvningen derhjemme. 3. Undervisning

Læs mere

DEN RULLENDE OPERA. Koncert for indskolingen LØGNEREN I DØGNEREN

DEN RULLENDE OPERA. Koncert for indskolingen LØGNEREN I DØGNEREN LMS Levende Musik i Skolen DEN RULLENDE OPERA Koncert for indskolingen LØGNEREN I DØGNEREN I denne sæson skal Den Rullende Opera spille forestillingen Løgneren i Døgneren for indskolingen på jeres skole.

Læs mere

Borderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting

Borderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Støttet af Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Koncertplakat til ophængning på skolen 6 Undervisningsmaterialet

Læs mere

Roms fontæner og pinjer

Roms fontæner og pinjer Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

2003-2013 STARTEN. Orkestret var dermed stiftet.

2003-2013 STARTEN. Orkestret var dermed stiftet. 2003-2013 I tilknytning til SeniorSWING s 10-års jubilæum den 17. marts 2013 har bestyrelsen bedt orkestermedlem Søren Anders Simonsen (SAS) om at skrive lidt om, hvordan det efter hans mening er gået

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Fag formål Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske

Læs mere

Catbird Skolekoncert for udskoling Præsentationssmateriale til klasselærer og elever Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål

Catbird Skolekoncert for udskoling Præsentationssmateriale til klasselærer og elever Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål Støttet af Skolekoncert for udskoling Præsentationssmateriale til klasselærer og elever Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Plakat 6 Præsentations-app

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Body Rhythm Factory blev i 2010 nomineret som en af verdens fem bedste koncertproduktioner for børn og unge af Young Audiences Music Award. I 2011 blev gruppen nomineret

Læs mere

Nutidens unge er meget alsidige i deres musiksmag. For et par generationer

Nutidens unge er meget alsidige i deres musiksmag. For et par generationer Kan man synge både klassisk og rytmisk musik samtidig? SUSANNA EKEN Uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (sang), Københavns Universitet (retorik) og Communication Studies, Boston. Har

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2015-16

Musik i Tide skolekoncerter 2015-16 Frederiksberg Kommune Musik i Tide På denne liste kan du se, hvilke grupper der udbydes i din kommune den kommende sæson, og hvilke datoer, de er i området. Læs mere om grupperne på de følgende sider.

Læs mere

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Traditionelt har man sagt, at teater først kan kaldes teater, når A spiller B mens C ser på.

Traditionelt har man sagt, at teater først kan kaldes teater, når A spiller B mens C ser på. Dramatik Augusto Boal 1.lektion: Billedteater Lektie: Augusto Boal baggrund Hvor står Boal historisk? Hvad er formålet med Boals teater? Hvem er Boal inspireret af? Hvordan? Hvilke former for teater har

Læs mere

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad. Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 16 Februar 2016.

Nyhedsbrev Nr. 16 Februar 2016. Nyhedsbrev Nr. 16 Februar 2016. Kære alle elever og forældre. Så nærmer foråret sig lige så stille, og det er igen tid til at tage stilling til, om I vil fortsætte med at gå til musik. Der er tilmelding

Læs mere

Der er desuden fællessalmer indlagt i programmet. Næste koncert se side 2

Der er desuden fællessalmer indlagt i programmet. Næste koncert se side 2 Palmesøndag d. 16. marts kl. 16.00 Påsken synges ind Skt. Nikolai Kirkes Børnekor er delt i to et Lillekor med sangere fra 3.4. klasse og et Storekor med sangere fra 5.6. klasse. Jytte Lundbak leder Lillekoret,

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere