Dagsorden. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Dagsorden AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Byrådet Mødet den kl Medborgerhuset

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Plus Bolig afdeling 124, Visionsvej (9000) Ansøgning om støtte til opførelse af 104 almene ungdomsboliger (skema A) 1 2 Birkesøvej, Storvorde - nedlæggelse af del af offentlig vej 5 3 Ekspropriation til Bjergbanestien ved tidligere Godthåb Station 8 4 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams 5 Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner 15 6 Aalborg uden affald - 2. behandling 18 7 Spildevandsslam på produktionsjord 23 8 Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Bislev vedrørende sikring af ekspropriationsgrundlag for flytning af planlagt bassin ved Nørrevadvej, Bislev (1. behandling) 11 27

3 Tid Mandag 9. februar 2015, kl Sted Afbud Til stede Medborgerhuset Anna Kirsten Olesen, Lars Peter Frisk Thomas Kastrup-Larsen, Mads Duedahl Johansen, John Gregers Nielsen, Jørgen Hein, Hans Henrik Henriksen, Lene Krabbe Dahl, Lisbeth Lauritsen, Hans Peter Beck, Per Clausen, Nuuradiin S. Hussein, Lasse Puertas Navarro Olsen, Tommy Eggers, Helle Frederiksen, Hans Thorup, Kirsten Algren, Mette Ekstrøm, Mai-Britt Iversen, Niels Thomas Krarup, Christian Korsgaard, Tina French Nielsen, Jan Nymark Thaysen, Anne Honoré Østergaard, Anja Lundtoft Thomsen, Mariann Nørgaard, Daniel Nyboe Andersen, Mads Sølver Pedersen, Rose Marie Sloth Hansen, Jens Toft-Nielsen, Lasse Frimand Jensen Øvrige deltagere Øvrige deltagere

4 Punkt 1. Plus Bolig afdeling 124, Visionsvej (9000) Ansøgning om støtte til opførelse af 104 almene ungdomsboliger (skema A) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at antallet af ungdomsboliger øges fra 100 til 104, at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr., svarende til 10% af anskaffelsessummen, at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, og at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Mads Duedahl Johansen var fraværende. kl Side 1 af 430

5 Sagsbeskrivelse Bygherre: Plus Bolig, afdeling 124. Projekt Projektet er med på boligprogram med 100 ungdomsboliger og er planlagt opført i Antallet af boliger er i projektfasen forøget fra det oprindelige antal på 100 til 104 for at opnå en bedre arkitektonisk helhed med en bygning, der er bearbejdet som et samlet harmonisk volumen, så det er tilpasset omgivelserne. Grundkapitalindskuddet vil blive øget med ca kr. i forhold til det godkendte boligprogram Ungdomsboligprojektet får en markant placering ud imod krydset mellem Sønderbro og indkørslen til Eternitgrunden, Poul Larsens Vej. Som en del af den samlede bebyggelse indgår de bevaringsværdige tvillingesiloer i 32 meters højde. Siloerne bidrager i samspil med de nye ungdomsboliger til Eternitområdets nye fortælling. Siloerne renoveres, så de fremover kan anvendes af beboerne som cykelskur, udeopholdsrum, værksteder og udsigtsplatform. Boligerne er placeret på hver sin side af en central fælles adgangsvej, der deler bygningen på langs, og giver en beskyttet adgang til boligerne. Boligerne bliver alle udstyret med egne vaskefaciliteter i badeværelset og en opvaskemaskine i køkkenet. Bygningsstrukturen er udlagt efter lokalplanens anvisninger om omfang og etagehøjder. Det nye byggeri følger de nedrevne industrihallers bygningsretning og består af tre forskudte volumener, hvor bygningshøjden stiger fra tre til syv etager, fra vest mod øst. I mellemrummene mellem de tre volumener sammenkædes bygningen af markante adgangstårne, som også indeholder depoter og fællesrum. Projektet bidrager til lokalplanens intentioner om at skabe et sammenhængende grønt parkmiljø langs Sønderbro, der breder sig op imellem bygningerne. Det primære udeopholdsrum, der er med til at binde nybyggeri og siloer sammen, er placeret på nordsiden af bygningens laveste del. Et hegn mellem siloerne og boligerne afskærmer mod vind og støj fra vest, men opfylder ikke fuldt ud støjkrav. Derfor er der som et supplement til udeophold også etableret en fælles tagterrasse placeret på taget af den mellemste bygning. Tagterrassen er afskærmet for støj og vind. I toppen af de to centrale adgangstårne er der indrettet mindre fællesrum og i stueetagen er der et større fællesrum. Bygningens facader med forskudte vinduespartier og altaner opføres i hvid facadepuds, altanerne udføres i okkerfarvede betonrammer og glas. Bygningens trappetårne fremstår med en mørk okkerfarvet facadepuds, der fremhæver de markante bygningselementer. På grund af trafikstøj fra Sønderbro kan udearealerne omkring bygningerne ikke helt opfylde lokalplanens lydkrav til opholdsarealer. Som kompensation herfor, bliver der på taget af mellembygningen indrettet opholdarealer, som skal opfylder støjkravene. Det samlede etageareal er på m 2. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned 1) Planforhold etagebyggeri rums á ca. 50 m kr. Lokalplan ): Huslejen er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m 2 pr. år. kl Side 2 af 430

6 Projektet ligger indenfor de rammer, der er fastlagt i lokalplanen. Teknik- og Miljøudvalget vedtog i mødet den 4. februar 2010 (punkt 3), at alment nybyggeri fremover skal overholde de skærpede energikrav til lavenergibygninger, klasse 1 i bygningsreglement 2008, svarende til klasse 2015 i bygningsreglement Byggeriet projekteres, så det som minimum overholder energikravene til lavenergibygninger, klasse 1 i bygningsreglement 2008 i overensstemmelse med Teknik- og Miljøudvalgets beslutning på mødet den 4. februar 2010 (pkt. 3). Udvalget har på mødet den 7. oktober 2010 i forbindelse med behandlingen af en række støttesager fra det nyeste boligprogram, besluttet generelt at stille krav om, at kommunen, inden udarbejdelse af egentligt udbudsmateriale, skal godkende projektet med hensyn til bæredygtighed og arkitektur, idet udvalget ønsker at sætte fokus på disse områder ved såvel nybyggeri som ombygningsprojekter. Økonomi Anskaffelsessum og finansiering pr. december måned 2014: Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Årlig kommunal ungdomsbolig-bidrag 1) Kommunal Garanti 2) Kr Ikke beregnet 1): Ungdomsboligbidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 180 kr. pr. m 2 pr. år i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. 2): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Den er foreløbig skønnet til 60% af lånet. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 26,3%, omkostninger 11,9% og håndværkerudgifter 60,2%. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr. svarende til de gældende rammebeløb i 2014 inkl. energitillæg på kr. (etagebyggeri). Ifølge driftsbudgettet for det første år er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til 919 kr. (uden fradrag af ungdomsboligbidrag). Heraf udgør kapitaludgifterne 635 kr. og de øvrige driftsudgifter excl. forsyningsudgifter 284 kr. pr. m 2 pr. år. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet og den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. kl Side 3 af 430

7 Bilag: Byrådet Vilkår - Skema A - Visionsvej.docx Projektmappe - Plus Bolig Visionsvej.pdf kl Side 4 af 430

8 Punkt 2. Birkesøvej, Storvorde - nedlæggelse af del af offentlig vej By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender nedlæggelsen af en strækning på ca m af den offentlige vej Birkesøvej benævnt vejlitra 7000e Vildmosegård, Mou. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Mads Duedahl Johansen var fraværende. kl Side 15 af 30

9 Sagsbeskrivelse By- og Landskabsforvaltningen har på baggrund af ansøgning fra Naturstyrelsen, iværksat procedure efter vejloven vedrørende nedlæggelse af del af Birkesøvej. Nedlæggelsen sker som en del af LIFE-projekt Lille Vildmose i forbindelse med genskabelse af Birkesø. Fra Vildmosevej til den genskabte Birkesø etableres der ny offentlig vej, idet den nedlagte vej tjener dels som national cykelrute, dels som adgang til Tofte Sø tårnet. Endvidere skal lodsejere have adgang til området. På vedhæftede kortbilag vises vejstrækning, der ønskes nedlagt, samt ny offentlig vej. By- og Landskabsforvaltningen har ved annonce i Østhimmerlands Folkeblad dateret den 18. november 2014 kundgjort den påtænkte nedlæggelse af vejarealet, ligesom der har været foretaget partshøring af de tilgrænsende ejendomme. Der er indenfor høringsfristen ikke indkommet indsigelser til nedlæggelsen. Det nedlagte vejareal er påtænkt sammenlagt med naboejendom. kl Side 26 af 30

10 Bilag: Byrådet Birkesøvej 9260 Storvorde - Nedlæggelse af vejareal -kortbilag.pdf kl Side 37 af 30

11 Punkt 3. Ekspropriation til Bjergbanestien ved tidligere Godthåb Station By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om ekspropriation af arealer og rettigheder i henhold til lov om offentlige veje 43, stk. 1 i overensstemmelse med det nedenfor beskrevne, og at By- og Landskabsforvaltningen i øvrigt bemyndiges til at afslutte erstatningsspørgsmålet. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Mads Duedahl Johansen var fraværende. kl Side 18 af 30

12 Sagsbeskrivelse Formål I oktober 2013 blev den rekreative sti (cykel- og vandresti) mellem Godthåb og Nibe på det tidligere jernbanetracé indviet. Stien som på grund af sit forløb i et kuperet terræn kaldes for bjergbanestien skaber en forbindelse mellem Hvalpsund og Nibe, via Aalborg Centrum, Østerådalen, Svenstrup og Godthåb. Ved den tidligere Godthåb Station mangler en strækning på ca. 300 meter at blive etableret som rekreativ sti. Der findes en trampesti på stedet, men den frie adgang hindres af to bomme og flere adgang-forbudtskilte. Forhandlinger omkring erhvervelse af arealet har ikke ført til en aftale og for at sikre brugerne af bjergbanestien et attraktivt og sammenhængende stisystem, ønskes denne strækning etableret og sikret med optagelse som offentlig sti/vejareal på samme vis som resten af stiforløbet. Projektets gennemførelse nødvendiggør derfor ekspropriation af en del af en privatejet ejendom. Tidsplanen Anlægsarbejdet forventes udført i Berørte ejendomme Ekspropriationens omfang fremgår af revideret ekspropriationsplan (december 2014) samt revideret lodsejerfortegnelse, som er i sagen. Ekspropriationen berører et løbenummer. Øvrige oplysninger På åstedsforretningen den 1. oktober 2014 blev der redegjort for den planlagte ekspropriation og dennes nærmere omfang, og det blev forklaret, hvordan de planlagte foranstaltninger vil berøre den omfattede ejendom. Indsigelse og begæring om medekspropriation Under åstedsforretningen og i den efterfølgende indsigelsesperiode er der indkommet bemærkninger, forslag til ændringer og indsigelser mod det oprindelige projektforslag fra lodsejer og dennes advokat Charles Lindberg. Aalborg Kommune har efter fornyet overvejelse udarbejdet et ændringsforslag, som imødekommer grundejers ønske om at opnå en bedre matrikulær vejadgang til to tilgrænsende ejendomme. Ændringsforslaget indebærer, at stitracéet trækkes længere mod syd og etableres langs en eksisterende snevold. Som en konsekvens heraf slettes ved ekspropriationen en på matrikelkortet hidtil vist 7,00 meter bred privat fællesvej fra matrikelkortet og erstattes med et nyt 8,00 meter bredt vejudlæg over det eksisterende køreareal på ejendommen. Endvidere pålægges en oversigtsservitut på ca. 65 m² østligst langs stien. Oversigtsservitutten medfører, at arealet ikke må bebygges eller beplantes eller lignende i en højde af 80 cm over terræn. Lodsejer og dennes advokat er orienteret om ændringsforslaget, som i princippet kan tiltrædes, dog således at stianlægget begyndende ved arealet pålagt oversigtsservitut og løbende syd om lodsejers lagerbygning trækkes så langt op mod snevolden som overhovedet muligt. Samtidigt anmodes om, at der sker medekspropriation af et afskåret areal på ca m², da dette fremover vil være ubrugeligt. Aalborg Kommune bemærker hertil, at det nu foreslåede stiprojekt følger den linjeføring, som var en forudsætning for en på ejendommen tinglyst deklaration af 11. oktober 1974, hvor det i henhold til samme blev bestemt, at snevolden med bevoksning skal bevares i sin form. Stien ligger på strækningen fra start og syd om lodsejers lagerbygning ved foden af snevolden. Aalborg Kommune imødekommer lodsejers begæring om medekspropriation af et areal på ca m², idet dette areal fremover bliver afskåret ved en vejlinie og ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som en selvstændig ejendom og ej heller i øvrigt vil kunne udnyttes på rimelig måde. Løbenummer 1: Polar Cykler ApS cvr. nr (matr.nr. 5s Volstrup By, Ø. Hornum) På ejendommen matr.nr. 5s Volstrup By, Ø. Hornum eksproprieres ca m², som til dels henligger ubenyttet med bevoksning dels som en ubefæstet sti med tilhørende grøft og skråning. Den på matrikelkortet viste 7,00 m brede private fællesvej langs ejendommens syd-skel eksproprieres og kl Side 29 af 30

13 slettes på matrikelkortet og erstattes med et nyt 8,00 meter bredt vejudlæg over eksisterende køreareal på ejendommen. Samlet fragår vejareal på m², samtidig med at der optages nyt vejareal på ca m². Der pålægges ejendommen en ny oversigtsservitut østligst på et areal på ca. 65 m². Oversigtsservitutten medfører, at arealet ikke må bebygges eller beplantes eller lignende i en højde på 80 cm over terræn. Endeligt foretages der efter begæring fra lodsejer medekspropriation af et ved en vejlinie afskåret areal på ca m². Økonomi Erstatningsbeløbet afholdes af Park & Natur over projekt Etablering af Bjergbanestien Svenstrup/Nibe, PSP element XD kl Side 310 af af 330

14 Punkt 4. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet, at Ankestyrelsens konklusion af, at kommuner følger de nye regler i de fleste sager om bevilling af fleksjob og ressourceforløb, tages til orientering at Ankestyrelsens anbefalinger af, at der sikres en beskæftigelsesmæssig og helbredsmæssig afklaring og dokumentation inden visitation til fleksjob følges, at Jobcentret løbende følger udviklingen og sikrer, at der iværksættes nødvendige undervisningsmæssige og ledelsesmæssige tiltag, og at der fortsat sker kompetenceudvikling og koordinering i forhold til de tværfaglige rehabiliteringsteams. Magistraten anbefaler indstillingen. Mads Duedahl Johansen var fraværende. kl Side 11 af af 430

15 Sagsbeskrivelse Ankestyrelsen har i oktober 2014 fremlagt resultatet af en undersøgelse af kommunernes praksis ved anvendelse af rehabiliteringsteams i kommunerne. På baggrund af Reform af Førtidspension og Fleksjob pr. 1. januar 2013, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af udvalgte kommuners anvendelse af rehabiliteringsteams. Undersøgelsen har omhandlet sager om ressourceforløb, fleksjob, samt sager der har været forelagt for rehabiliteringsteamet, og som er endt med, at der er indstillet og iværksat andre indsatser. I undersøgelsen er der lagt vægt på, at give et repræsentativt billede af praksis og administration i kommunerne. Endvidere er der i denne praksisundersøgelse lagt vægt på, at der indgår store og større kommuner. Kommunerne i undersøgelsen er København, Hvidovre, Lolland, Assens, Odense, Sønderborg, Esbjerg, Aarhus, Ringkøbing-Skjern og Aalborg. Undersøgelsen omfatter sager fra 4. kvartal I henhold til 79a i retssikkerhedsloven skal kommunalbestyrelsen behandle Ankestyrelsens praksisundersøgelse på et møde, når kommunen har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsens omfang Undersøgelsen omfatter 139 sager, heraf 49 om fleksjob, 53 sager om ressourceforløb og 37 sager om andre indsatser. Aalborg Kommune har bidraget med 14 sager. I undersøgelsen er det belyst, i hvilket omfang de konkrete afgørelser er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Undersøgelsen har haft særligt fokus på en analyse og materiel vurdering af sammenhængen mellem rehabiliteringsplanen, rehabiliteringsteamets behandling og indstilling, samt kommunens efterfølgende afgørelse. Undersøgelsesresultatet for de undersøgte kommuner I pressemeddelelsen konstaterer Ankestyrelsen, at kommunerne følger de nye regler i de fleste sager om bevilling af fleksjob og ressourceforløb. Kommunerne træffer overordnet set rigtige afgørelser, og de borgere som kommunerne visitere til ressourceforløb, tilhører målgruppen. Det finder Ankestyrelsen er særligt tilfredsstillende set i lyset af, at ressourceforløb er en ny indsats. Undersøgelsen som helhed fandt, at 77% af afgørelserne var i overensstemmelse med regler og praksis, og at 23% ville være blevet hjemvist til kommunerne eller ændret, hvis Ankestyrelsen havde fået sagerne som klagesager. Der er imidlertid store forskelle på de tre undersøgte områder i forhold til antal fejl. I sager om ressourceforløb kommer kommunerne næsten altid frem til de rigtige vurderinger. Kun i 6% af sagerne om ressourceforløb, har kommunerne ikke fulgt reglerne. Ved bevilling af ressourceforløb skal kommunerne efterfølgende udarbejde en indsatsplan. I en fjerdedel af sagerne, er denne ikke udarbejdet eller vurderes ikke at være tilstrækkelig. I forhold til indstilling om andre indsatser kommer kommunerne ligeledes frem til de rigtige vurderinger. Kun i 5% af disse sager, er der begået egentlige fejl. Men i de 37 undersøgte sager er det dog vurderet, at 30% ikke har omhandlet en egentlig indstilling fra rehabiliteringsteamets side, men alene en anbefaling om udsættelse. Der er fejl i hver tredje sag om fleksjob. I 33% af de 49 sager om fleksjob, ville kommunernes afgørelse blive hjemvist eller ændret. Det vurderes, at kommunerne i de sager ikke har foretaget en tilstrækkelig helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig afklaring. I forbindelse med at en sag skal behandles på rehabiliteringsmøde, skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes. Rehabiliteringsplanen er et nyt værktøj, der er indført i forbindelse med Reform af førtidspension og fleksjob. Ankestyrelsen har vurderet at i 97% af det samlede antal sager i undersøgelsen, er planen i høj eller i nogen grad udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Aalborg Kommune Aalborg Kommune har deltaget med 5 sager om fleksjob, 5 sager om ressourceforløb, og 4 sager hvor teamet nåede frem til en indstilling eller anbefaling om en anden indsats (eksempelvis ordinær beskæftigelsesrettet indsats). Ingen af disse sager er i rapporten medtaget som eksempler. Ankestyrelsen fandt at i alle 5 sager om ressourceforløb, var der sket en korrekt indstilling og afgørelse om ressourceforløb. I forhold til anden indsats omhandlede alle 4 sager anbefalinger og ikke indstillinger om anden beskæftigelsesmæssige, sociale eller sundhedsmæssig indsats. Eksempelvis anbefaling om yderligere helbredsmæssig udredning. De indgik derfor ikke direkte i undersøgelsen. I de 5 sager om fleksjob, fandt Ankestyrelsen at 2 sager ville blive hjemvist eller ændret hvis det havde været klagesager. Man vurderede, at der manglede afgørende oplysninger i det fremsendte sagsmateriale. Ek- kl Side 212 af af 430

16 sempelvis om skånehensyn i en praktik var tilstrækkelig afklaret, og i en anden sag manglede der dokumentation for, at det var åbenbart formålsløst at afprøve arbejdsevnen et andet stede end på sin hidtidige arbejdsplads, selv om der var sket en ændring af arbejdsopgaverne. Ankestyrelsen fandt, at der i alle 14 sager var udarbejdet en rehabiliteringsplan der efterlever bekendtgørelsens regler herom 1. Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne: 2 Af praksisundersøgelse fremgår følgende anbefalinger til kommunerne: At kommunerne sikrer, at borgerne er afklaret beskæftigelsesmæssigt, inden visitering til fleksjob At kommunerne med fordel anvender skemaer til Rehabiliteringsplaner, skemaer som styrelsen har stillet til rådighed, og som kan sikre kvalitet,og at sagsbehandlingsregler overholdes Opmærksomhed på at kommunerne har pligt til at træffe afgørelse, når rehabiliteringsteamet har afgivet en indstilling Opmærksomhed på genforelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet, hvis kommunen ønsker at gå imod teamets indstilling At rehabiliteringsteamet er opmærksomt på, om teamet afgiver en indstilling i en sag, eller om teamet ønsker at anbefale en udsættelse eller lignende At kommunen husker at udarbejde indsatsdelen i sager om bevilling af ressourceforløb Rapporten har givet anledning til følgende indsats Ankestyrelsen holdt i oktober måned 2013 dialogmøde med repræsentanter fra de 10 deltagende kommuner. Her blev rapportens resultater uddybet og drøftet med henblik på fremtidig praksis. Jobcenter Aalborg deltog med ledelsesrepræsentant og konsulenter på området. De kommenterede sager er gennemgået af de ledere, der har kompetencen i forhold til visitation af fleksjob. Rapporten er endvidere gennemgået i møde med den praksiskoordineringsgruppe, der har været nedsat i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen som følge af reformen. Anbefalingerne vil endvidere indgå i den løbende undervisning og praksisvejledning, herunder i rådgivningen fra socialfaglige konsulenter i Jobcentersekretariatet. Der er udarbejdet forskrifter for sagsbehandlingen i form af interne instruktioner og klare retningslinjer for sagsbehandlingen. Retningslinjer justeres løbende. På samme måde som anbefalingerne fra denne praksisundersøgelse indarbejdes i den daglige praksis, er der løbende opmærksomhed på Ankestyrelsens lovfortolkning, som udsendes i form af principafgørelser til kommunerne. På nuværende tidspunkt, er der kun udkommet ganske få principafgørelser vedr. visitation til fleksjob og ressourceforløb efter reglerne gældende fra 1.januar Endelig gennemføres der løbende interne kurser for relevante medarbejdere, herunder et kompetenceudviklingsforløb for medlemmerne i rehabiliteringsteams, sådan at såvel lovgivning som praksis på området følges. 1 Rehabiliteringsplanen er et sagsbehandlingsredskab der skal anvendes i sager om revalidering, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Indført ifm førtidspensionsreformen og erstatter den tidligere ressourceprofil. 2 Ankestyrelsens anbefalinger, afsnit 1.2. i rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, oktober 2014 kl Side 313 af af 430

17 Bilag: Byrådet Praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams.pdf kl Side 414 af af 430

18 Punkt 5. Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Familie- og Socialudvalget fremsender til byrådets orientering, at Aalborg Kommune har deltaget i Ankestyrelsens undersøgelse om samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner september Magistraten har haft sagen til orientering. Mads Duedahl Johansen var fraværende. kl Side 15 af af 330

19 Sagsbeskrivelse Ankestyrelsen har gennemført en større undersøgelse af plejefamilieområdet, rapporten blev udgivet september 2014, undersøgelsen blev bl.a. sat i værk som følge af øget politisk fokus på plejefamilieområdet. Derudover bliver plejefamilier oftere anvendt som anbringelsessted for børn og unge anbragt uden for hjemmet. En række konkrete sager på landsplan stillede endvidere i sommeren 2013 spørgsmålstegn ved, om plejebørn må flyttes fra plejefamilien på grund af samarbejdsvanskeligheder mellem plejefamilien og kommunen. Undersøgelsen viser, at samarbejdet mellem kommuner og plejefamilier fungerer efter hensigten i langt de fleste tilfælde, når børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet. Det mener både kommuner og plejefamilier. I undersøgelsen fra Ankestyrelsen svarer 86 procent af plejefamilierne, at deres samarbejde med den kommunale familieplejekonsulent er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Det samme gør sig gældende for 68 procent, når de bliver spurgt om samarbejdet med deres myndighedssagsbehandler. Tilsvarende mener 90 procent af de kommunale familieplejekonsulenter, at samarbejdet med plejefamilier er enten tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Den opfattelse deler 55 procent af myndighedssagsbehandlerne. Både plejefamilier og kommuner udtrykker dog, at der er plads til forbedringer. Begge parter peger på især forhandlinger om vederlag under anbringelser kan skabe konflikt i samarbejdet. Kommunerne angiver det anbragte barns samvær med biologiske forældre og plejefamilierne angiver mangel på information fra kommunen og skiftende sagsbehandler som emner, der kan skabe konflikter i samarbejdet og være til frustration. Ankestyrelsen har gennemgået et antal konkrete sager, hvor en kommune har besluttet, at et barn anbragt i plejefamilie skal flytte til et nyt anbringelsessted. Gennemgangen viser, at 61 procent af afgørelserne er truffet på et korrekt juridisk grundlag. I 39 procent af afgørelserne er enkelte eller flere lovkrav ikke fulgt. Det samlede undersøgelsesarbejde består af fire delundersøgelser, herunder en kortlægning af antallet af plejefamilier i Danmark. Der er udarbejdet en sammenfatning af delrapporterne, som samler hovedkonklusionerne fra det samlede undersøgelsesarbejde. Undersøgelsen konkluderer, at kommunerne i de fleste tilfælde opfylder de gældende lovkrav, når et anbragt barn må flytte fra en plejefamilie, således er resultatet også i de fremsendte sager fra Aalborg Kommune. Ankestyrelsens vurdering af fremsendte sager fra Aalborg Kommune Ankestyrelsen har vurderet tre ud af Aalborg Kommunes fem fremsendte sager, to af sagerne opfyldte ikke kriterierne for undersøgelsesformålet. I Aalborg Kommunes indsendte sager, viser to af sagerne at afgørelserne er truffet på et korrekt juridisk grundlag. Disse sager er vurderet af Ankestyrelsen som meget grundige sager og med høj grad af inddragelse af både barn/familie og plejefamilie, hvorfor samtlige parametre, som undersøgelsen har vurderet på, har en høj score. I en af Aalborg Kommunes sager er enkelte lovkrav ikke fulgt. Der er tale om, en sag der er genoprettet, og hvor det således er uklart, hvorvidt barnet og plejefamilien er hørt før barnet er flyttet. Det fremgår imidlertid af sagen, at barnet er hørt, og der fra plejefamilien er opbakning til flytningen. Ankestyrelsen vurderer dog, at der i alle sager har været høj inddragelse af barnet, hvorfor Aalborg Kommune ligger højere end resultatet på landsplan. En nærmere gennemgang af de udvalgte sager viser et langt bedre resultat, hvis der ikke i en af de udvalgte sager var tale om en sagsprocedurefejl, der efterfølgende er rettet, og som er taget til efterretning.der er iværksat skridt, der kan være med til at sikre, at tilsvarende procedurefejl ikke begås fremadrettet. Tiltag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen på baggrund af Ankestyrelsens undersøgelse Undersøgelsen viser, at samarbejdet mellem kommuner og plejefamilier fungerer efter hensigten i langt de fleste tilfælde. Både kommuner og plejefamilier udtrykker dog, at der er plads til forbedringer, hvilket Familieog Beskæftigelsesforvaltningen vil imødekomme i form af allerede planlagte og igangsatte initiativer på området. kl Side 216 af af 330

20 Visitationen og Familieplejen medvirker via et regionalt kommunalt samarbejde, om hvorledes forhandling og genforhandling af vederlag indenfor familieplejeområdet kan forbedres, og emnet påtænkes viderebragt til Kommunernes Landsforening. Visitationen og Familieplejen arbejder med fremadrettede perspektiver for at forbedre samarbejdet mellem kommune og familieplejeområdet, herunder etablering af et Task Force, der kan håndtere en særlig indsats, når dette er påkrævet i samarbejdet med plejefamilierne. Dette bistås via midler afsat i Uddannelsesbudget 2015 vedrørende metoder til konfliktmægling, med det formål at styrke samarbejdet med plejefamilierne og herved undgå sammenbrud i anbringelserne. Derudover forventes en konsolidering af den for nylig sammenlagte afdeling Visitationen og Familieplejen at bidrage til forbedringer på området. Ydermere vil der ske en decentral orientering til myndighedsområdet ved teamleder/leder om resultaterne af Ankestyrelsens undersøgelse. Læs hele Ankestyrelsens undersøgelse og bilag til publikationen herunder alle de fire delundersøgelser på kl Side 317 af af 330

21 Punkt 6. Aalborg uden affald - 2. behandling Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender Aalborg uden affald samt udkast til svar på de indkomne indsigelser og kommentarer. Udvalget ønsker, at forvaltningen har særlig opmærksomhed på hygiejneforhold, tømning i vinterhalvåret, kantsten/nedkørsler, trafikale forhold og stikskader/tab af containere. Udvalget præciserer, at Renovations arbejdsmiljørepræsentanter skal deltage i arbejdsgruppen vedrørende udbud og indkøb af udstyr til dagrenovation. Udvalget ønsker opfølgning medio 2016, idet opstart sker ultimo Herudover ønsker udvalget, at der tilføjes følgende formulering til afsnit 2.4 Smart City i planen "Aalborg uden affald": "Aalborg Kommune indgår herudover i en række projekter (Netværk for Bæredygtig Erhvervs-udvikling, Grønne Udviklingsplaner og Grønne butikker m.fl.) hvor der samarbejdes med erhvervslivet og landbruget i forhold til at vejlede og facilitere dem i bæredygtige tiltag". Formuleringen er indarbejdet i den vedlagte plan. at principperne for genbrugspladsstrukturen ændres, så åbningstiden på Hou Genbrugsplads udvides til at omfatte søndagsåbent hele året. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Thomas Krarup kan ikke anbefale indstillingen, idet han ønsker ugentlig tømning af affaldsspandene. Mads Duedahl Johansen var fraværende. kl Side 18 af af 530

22 Sagsbeskrivelse Byrådet besluttede i mødet den 8. september 2014 (punkt 4) at sende Aalborg uden affald i offentlig høring i perioden 9. september 2014 til 4. november De overordnede målsætninger i Aalborg uden affald er i vid udstrækning en videreførelse af målene fra den tidligere affaldsplan. Under hvert overordnet mål er der beskrevet nogle delmål, og under delmålene er der oplistet forslag til en række indsatser, som kan iværksættes i planperioden. De væsentligste indsatsområder i Aalborg uden affald Sortering af genanvendelige materialer ved husstandene For at sikre, at mere affald genanvendes, så ressourcerne i materialet udnyttes, laves der en indsamlingsordning for metal, plast, småt elektronik og sparepærer ved de enkelte husstande i lighed med papirindsamlingen. I énfamiliehuse udleveres der én beholder med to rum til henholdsvis plast og metal. I etageejendomme indsamles affaldstyperne i plastcontainere eller underjordiske containere. Der bliver derfor mulighed for at aflevere småt elektronik og sparepærer i separate poser sammen med plast- og metalindsamlingen. Aalborg Forsyning, Renovation ejer udstyret. Det er frivilligt, om man ønsker at deltage i ordningen, men alle borgere har pligt til at sortere de nævnte affaldstyper til genanvendelse. Ordningen indføres i Dagrenovation Indsamling af yderligere genanvendelige affaldstyper ved boligerne vil ske i beholdere i stil med den beholder, der allerede anvendes til indsamling af papir og pap. Det betyder, at den enkelte husstand i de kommende år vil få et større antal beholdere til at stå på parcellen. Det er et mål, at beholderne skæmmer så lidt som muligt, hvilket bl.a. skal ske ved at sikre, at beholderne er relativt ens i udseende. Derfor ensrettes hele konceptet for indsamling af affald, og dermed også indsamling af dagrenovation, som hidtil primært er foregået i sække. Der indføres beholdere til dagrenovation frem for sække, hvilket giver den effekt, at der opnås en større fleksibilitet og dermed mulighed for større valgfrihed for kunden. Desuden mindskes risikoen for stikskader på medarbejderne. I Aalborg Kommune har vi hidtil været forskånet for den type arbejdsskader, men der er verserende sager i andre kommuner. Beholderne ejes af Aalborg Forsyning, Renovation. I etageejendomme indsamles dagrenovation i containere eller underjordiske beholdere. Kapaciteten afpasses behovet i ejendommen. Containere tømmes som udgangspunkt ugentligt, eller oftere hvis der er behov. Underjordiske beholdere tømmes efter behov. Dog må der maks. være fire uger mellem tømninger. Underjordiske beholderne ejes af borgerne/virksomheder/boligforeningen/boligselskabet. Ordningen indføres i Henteordning for småt brændbart storskraldsordningen Den nuværende ordning for indsamling af småt brændbart affald afskaffes. I forbindelse med at borgerne får udleveret beholdere til at frasortere metal og plast ved husstanden, vurderes det, at den mængde småt brændbart affald, der afleveres til henteordningen, vil falde betydeligt. Er der tale om større emner, har borgerne fortsat mulighed for at benytte bestillerordningen. Indsamlingsordning for haveaffald Der etableres en ordning for indsamling af haveaffald fra boliger i byområde, hvor der er 14-dags afhentning af dagrenovation. Haveaffaldet vil efterfølgende blive sorteret i henholdsvis flis, som kan gå til biobrændsel, og en mellemfraktion, som enten komposteres eller bruges til afdækning, og græs, blade o.lign., som kan komposteres eller alternativt bioforgasses. Ordningen sættes i drift i Information kl Side 219 af af 530

23 Informationsindsatsen styrkes. Der er behov for undervisning og uddannelse af borgere, bl.a. børn og unge. Det skal sikres, at vi benytter de rigtige medier, så vi rammer de ønskede målgrupper. Generel udvikling af elektroniske medier (ipads i biler, elektronisk bestilling/selvbetjening, hjemmeside osv.). Underjordiske containere i midtbyen Mulighederne for en indsats kortlægges, så der kan etableres innovative affaldsløsninger, som indpasses arkitektonisk i bybilledet. Økonomi For borgerne bliver den økonomiske konsekvens ved at indføre en indsamlingsordning for plast, metal, småt elektronik og sparepærer en stigning i størrelsesordenen 150 kr., inkl. moms, pr. husstand, pr. år. Dette gebyr pålægges boligabonnementet. Indsamlingsordning for haveaffald påvirker boligabonnementet med en stigning i størrelsesordenen 30 kr., inkl. moms, pr. husholdning, pr. år. Besparelsen ved at afskaffe henteordningen for småt brændbart affald bliver i størrelsesordenen 40 kr., inkl. moms, pr. husholdning, pr. år. Reduktionen sker i boligabonnementet. For borgerne bliver besparelsen ved at overgå til en beholderløsning 14-dages tømning i énfamiliehuse og et skift i ejerforhold af udstyr, så Aalborg Kommune fremover ejer overjordiske beholdere i størrelsesordenen 20 kr., inkl. moms, pr. husstand, pr. år. Samlet set vil boligabonnementet således stige i størrelsesordenen 140 kr., inkl. moms, pr. år, mens grundgebyret for indsamling af dagrenovation tilsvarende vil falde med i størrelsesordenen 20 kr., inkl. moms. For den enkelte husstand betyder det en ekstra udgift til affald på ca. 120 kr., pr. år, inkl. moms., når ordningerne er implementeret. De enkelte beregninger er overslagstal og kan variere afhængig af udbud af materiel, priser på afsætning af ressourcer mm. og justeres i kommende revisioner af budgettet. Indsigelser og bemærkninger Efter byrådets 1. behandling af Aalborg uden affald har planen været i offentlig høring. Der er kommet 17 indsigelser/bemærkninger til planen fra følgende: 1. Peter H. S. Madsen, Havnevej 22, Valsted, 9240 Nibe 2. Leif Bredahl 1 3. Ruth Nielsen, Vigen 35, 9280 Storvorde 4. Mikken Ventoux Kjær, Snekkerstenvej 81, 9270 Klarup 5. Sarah Mansour 1 6. Bente Schjødt, Pontoppidanstræde 95F, 9220 Aalborg Ø 7. Jytte Laden Nielsen, Drøvten 44, 9310 Vodskov 8. Christina Linnemann, Offerlunden 51, 9230 Svenstrup 9. John Holst Peter Holm, Asgården 2, 9230 Svenstrup 11. Flemming Skovgaars Jespersen, Gyldenrisvej 21, 9380 Vestbjerg 12. Solbyen Ejerlav, Hasseris, v. Hanne Bælum, Solbyen 73, 9000 Aalborg 13. Tina Pedersen Enhedslisten, v. Susanne Flytkjær, Søndergade 12, 9000 Aalborg 15. Dagrenovationsgruppen v. Bo Malling, Bruno Bunch, Jan Pedersen, Over Bækken 2, 9000 Aalborg 16. Dansk Cyklist Forbund, v. Michael Levisen Nielsen, Gadekjærsvej 5, Sejlflod, 9280 Storvorde 17. Handicaprådet i Aalborg Kommune. Indsigelserne drejer sig primært om: Det øgende antal beholdere ved husstandene til indsamling af affald 1 Forvaltningen er udelukkende i besiddelse af navn og mailadresse kl Side 320 af af 530

24 Mulighed for sortering i det offentlige rum Arbejdsmiljø. Indsigelser og bemærkninger er behandlet i det medsendte bilag. De indkomne indsigelser har ikke givet anledning til ændringer ud over nedenstående. Miljø- og Energiudvalgets ønske til ændringer I Miljø- og Energiudvalgets møde den 17. december 2014 (punkt 3) blev det besluttet, at åbningen af genbrugspladsen i Hou skulle indarbejdes ved Miljø- og Energiudvalgets 2. behandling af Aalborg uden affald , idet pladsen skal være åben søndage hele året. Med åbningen af genbrugspladsen i Gandrup i 2013 blev Genbrugspladsen Hou en sæsonplads, som er åben alle dage i perioden 1. april-31. oktober. Ændringen af genbrugspladsstrukturen blev fastlagt i Affaldsplan , som byrådet vedtog i december Miljø- og Energiudvalget har ønsket at ændre principperne for genbrugspladsstrukturen, så åbningstiden på Hou Genbrugsplads udvides til at omfatte søndagsåbent hele året, altså ud over den periode pladsen er sæsonåbent. Ændringer i forhold til 1. behandlingen af affaldsplanen Dagrenovation Ved Miljø- og Energiudvalgets 2. behandling af planen (21. januar 2015, punkt 4) besluttede udvalget dagrenovationsbeholderen skal bringes tilbage på standplads frem for at aflevere i skel, som det var oplægget ved 1. behandling af planen. Når beholderne returneres til standplads, indebærer det, at den enkelte renovationsmedarbejder må tømme færre containere, og udgifterne til tømning ved renovatører og Aalborg Forsyning, Renovation øges med 20-25%. Omkostningen for denne service er i størrelsesordenen 80 kr., inkl. moms pr. husstand, pr. år. Ændringen er indarbejdet i den medsendte plan. Muligheden for at opnå rabat, ved at kunden selv kører sin beholder ud til skel inden afhentning, foreslås fjernet, da det vurderes at blive uforholdsmæssigt dyrt at administrere. Ændringerne er indarbejdet i planen og i de økonomiske konsekvenser, der er beskrevet ovenfor. Genbrugsplads Hou Afhængig af byrådets beslutning om at udvide åbningstiden for genbrugspladsen i Hou, så der er åbent søndage hele året, tilrettes teksten i affaldsplanen, jf. beskrivelsen af Miljø- og Energiudvalgets ønske, som er beskrevet i afsnittet om udvalgets ønske til ændringer. Økonomi Afsnit 16 De samlede økonomiske konsekvenser er tilpasset Miljø- og Energiudvalgets beslutning vedr. afleveringssted for dagrenovationsbeholdere. De økonomiske konsekvenser vedrørende driftsomkostninger fra idriftssættelsestidspunktet i 2015 samt indkøb af containere og vogne til genanvendelsesordningen for plast og metal i 2015 indarbejdes i den førstkommende revision i foråret Samlet vurdering Som udgangspunkt har indsigelserne i høringsperioden ikke givet anledning til omskrivning af principper i Aalborg uden affald, og planen, som byrådet 2. behandler, er stort set identisk med 1. behandlingen, dog med de oven for anførte justeringer. Den videre behandling Efter byrådets godkendelse af Aalborg uden affald vil der ske en tilpasning og justering af Aalborg Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Fra planen er endelig vedtaget, og til de første ordninger kan effektueres, vil der være en periode på ca. 9 måneder til detailplanlægning, udbud mm. kl Side 421 af af 530

25 Bilag: Byrådet 17 indsigelser Notat Undersøgelse og beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved ændret indsamling af dagrenovation fra sække til containere i Aalborg Kommune Aalborg uden affald - samlet rettet plan 2. behandling incl. forside.pdf Notat med kommentering og svar på de 17 indsigelser og bemærkninger kl Side 522 af af 530

26 Punkt 7. Spildevandsslam på produktionsjord Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at KKR Nordjylland svares som anført i forslag til svar til KKR Nordjylland, herunder opfordrer KKR til at skrive til miljøministeren, at lovgivningen bør ændres. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Mads Duedahl Johansen var fraværende. kl Side 123 af af 430

27 Sagsbeskrivelse Denne indstilling omhandler spildevandsslam fra kommunale renseanlæg, der er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Kommunekontaktrådet for Nordjylland (KKR Nordjylland) har i brev af den 1. juli 2014 anmodet kommunerne om at drøfte og melde tilbage på tre spørgsmål: Hvilke retningslinjer vil kommunalbestyrelsen fremadrettet arbejde efter? Vil kommunalbestyrelsen fremover overveje ikke at sælge spildevandsslam? Kan kommunalbestyrelsen bakke op om at arbejde for en udvidelse af det kommunale selvstyre med henblik på at gøre det muligt at forbyde udkørsel af spildevandsslam i kommunen? Henvendelsen har baggrund i en drøftelse på møde i KKR Nordjylland den 6. juni 2014 på opfordring fra et medlem, hvor det blev besluttet at sende sagen til drøftelse i kommunalbestyrelserne med henblik på en tilbagemelding til KKR Nordjylland i første kvartal Emnet har gennem mange år haft stor politisk fokus i Aalborg Kommune, og nedenstående er i tråd hermed. Miljø- og Energiudvalget har i mødet den 3. december 2014 (punkt 4 og 5) godkendt retningslinjer og en konkret afgørelse om anvendelse af FosforGro (slam fra Cheminova) på landbrugsjord. Tilladelser eller afslag vedrørende anvendelse af FosforGro træffes med baggrund i Miljøbeskyttelseslovens 19, fordi dette slam indeholder stoffer, der ikke er taget stilling til i slambekendtgørelsen. Baggrund Spildevandsslam indeholder en række næringsstoffer, bl.a. fosfor, der kan udnyttes ved at sprede slammet på landbrugsjord. For landmænd er der god økonomi i at aftage spildevandsslam, idet de dels modtager penge for at aftage slammet, og dels sparer penge til gødning. Anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord reguleres i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Det er tilladt at sprede spildevandsslam på landbrugsjord, når det overholder slambekendtgørelsen. Der stilles bl.a. krav til 7 tungmetaller og 4 miljøfremmede stoffer, og det må ikke indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer. Kommunen kan stille krav om analyser for stoffer, der er en konkret mistanke om, at slammet indeholder. Ved indgåelse af aftale om levering af spildevandsslam til bruger skal affaldsproducenten sende kopi af leveringsaftalen, deklaration samt kort med angivelse af, hvor affaldet forventes udspredt til kommunalbestyrelsen i brugers kommune senest 8 dage før første levering. Anvendelsen af spildevandsslam må ikke give anledning til forurening af grundvandet, og tilsynsmyndigheden kan jf. 32 i slambekendtgørelsen inden for 8 dage nedlægge forbud mod anvendelse af affald til jordbrugsformål, såfremt anvendelsen medfører forurening eller risiko herfor. Kommunen har ikke mulighed for at vedtage et generelt forbud mod anvendelse af spildevandsslam i særlige områder, f.eks. indvindingsoplande til almene vandværker eller OSD-områder. Kommunerne skal i hver enkelt sag vurdere og konkret redegøre for, om der er risiko for forurening af grundvandet ved udspredning af slam på de angivne arealer, jf. udtalelse fra Statsforvaltningen af 12. marts Det fremgår af Aalborg Kommunes Klimastrategi, at udbringning af spildevandsslam skal undgås inden for områder med drikkevandsinteresser. Forsyningsvirksomhederne bruger de muligheder, der er for at forhindre udspredning af spildevandsslam inden for sårbare områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD der er desværre kun få muligheder i dag. Aalborg Kommune har i en årrække arbejdet for, at spildevandsslam ikke udbringes på landbrugsjord inden for indvindingsoplande til almene vandværker og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Spil- kl Side 24 af af 430

28 devandsslam er kompleks sammensat. Der analyseres ikke for alle stoffer, f.eks. analyseres der ikke for medicinrester. Der tages ikke højde for cocktaileffekter. Og der tages ikke højde for forskellig geologi. Disse usikkerheder bør komme grundvandet til gode. Byrådet har tidligere på mødet den 11. oktober 2010 (punkt 20) besluttet, at der tages initiativ til en fornøden justering af lov-/bekendtgørelsesgrundlaget vedrørende muligheder for at beskytte grundvandsressourcen mod forurening med spildevandsslam. Aalborg Kommune har bl.a. rettet henvendelser til Miljøministeren, KL og DANVA. Aalborg Kommune har ligeledes forsøgt en række andre løsninger, herunder bl.a. skrevet rundt til kommunerne vest for Storebælt og bedt om, at disse ikke sælger spildevandsslam til lodsejere, der har jord i indvindingsoplande og OSD-områder i Aalborg Kommune. Spildevandsslammet fra renseanlæggene i Aalborg Kommune anvendes ikke i landbruget, men nyttiggøres i industrien, hvor det erstatter brændsler/kul og råstoffer. I 2013 blev der spredt spildevandsslam fra andre kommuner på ca. 800 ha. landbrugsjord i Aalborg Kommune. Forslag til svar til KKR Nordjylland Aalborg Kommune ønsker ikke udbringning af spildevandsslam i områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD. Aalborg Kommune vil fortsat arbejde for, at udbringning af spildevandsslam undgås inden for indvindingsoplande til almene vandværker og områder med drikkevandsinteresser. Aalborg Kommune bruger de muligheder, der er for at forhindre udspredning af spildevandsslam inden for sårbare i områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD. Spildevandsslam fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S renseanlæg anvendes ikke i landbruget, men nyttiggøres i industrien, hvor det erstatter brændsler/kul og råstoffer. Aalborg Kommune bakker op om at arbejde for en udvidelse af det kommunale selvstyre med henblik på at gøre det muligt at forbyde udkørsel af spildevandsslam i kommunen, primært med henblik på at undgå spildevandsslam i indvindingsoplande til almene vandværker, og OSD-områder. Hvis der ikke kan skabes mulighed for, at den enkelte kommune kan forbyde udkørsel af spildevandsslam i kommunen, vil Aalborg Kommune foreslå, at KKR Nordjylland arbejder for, at kommunerne i Nordjylland ikke sælger spildevandsslam til udbringning i indvindingsoplande til almene vandværker og OSD-områder i andre kommuner. Aalborg Kommune vil opfordre KKR til at skrive til Miljøministeren, at lovgivningen bør ændres, så indvindingsoplande til almene vandværker og områder med særlige drikkevandsinteresser kan friholdes for udbringning af spildevandsslam. kl Side 325 af af 430

29 Bilag: Byrådet Spildevandsslam på produktionsjord.pdf kl Side 426 af af 430

30 Punkt 8. Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Bislev vedrørende sikring af ekspropriationsgrundlag for flytning af planlagt bassin ved Nørrevadvej, Bislev (1. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan for Bislev ændres vedrørende sikring af ekspropriationsgrundlag for flytning af planlagt bassin ved Nørrevadvej, Bislev, og at Aalborg Kommune gennemfører ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Mads Duedahl Johansen var fraværende. kl Side 127 af af 430

31 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget en ansøgning fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S om ændring af kommunens spildevandsplan for Bislev. Ændringen vedrører sikring af ekspropriationsgrundlag for flytning af planlagt bassin ved Nørrevadvej, Bislev. Ændringen er beskrevet i det følgende samt på vedhæftede uddrag af spildevandsplanens bydelsplan Y20 (bilag 1). Overfladevandet drosles og renses til niveau A i overensstemmelse med det, på Miljø- og Energiudvalgets møde den 26. juni 2014 (punkt 18), godkendte grundlag for håndteringen af udledninger af overfladevand i Aalborg Kommune, inden det udledes til Nørrevad Bæk. Ved niveau A forventes der som udgangspunkt krævet og etableret en rensning svarende til det, der opnås med et vådt regnvandsbassin dimensioneret efter "nyeste standard". Årsag til ændringen Byrådet vedtog på sit møde den 27. februar 2012 (punkt 1) en ændring af spildevandsplanen for Bislev, der indebærer, at Bislev by skal være fuldt separatkloakeret inden 31. december Ved gennemførelse af separatkloakeringen ophører udledningen af opspædt spildevand til Nørrevad Bæk, og dermed vil påvirkningen fra kloaksystemet forventeligt ikke længere være til hindring for opnåelse af den ønskede recipientkvalitet i den højt målsatte Nørrevad Bæk og den nedstrøms liggende voldgrav ved Nordjyllands landbrugsskole Lundbæk. Den vedtagne separatkloakering forudsætter bl.a., at overfladevandet fra Bislev fremtidigt afledes til Nørrevad Bæk via et nyt samlet udløb syd for spildevandsselskabets pumpestation Nørrevadvej 2D, samt at udledningen forsinkes via et planlagt bassin placeret på privat areal (matr. 7l, Bislev By, Bislev) ligeledes syd for Nørrevadvej. Efter forslagets vedtagelse i 2012 har Aalborg Forsyning, Kloak A/S gennem de seneste 2 år løbende været i dialog med ejerne af matrikel 7l med henblik på indgåelse af en frivillig aftale omkring bassinets etablering på det forudsatte areal. Ejerne af matrikel 7l har gennem hele forløbet modsat sig den forudsatte placering. De er dog villige til at indgå en frivillig aftale, hvis bassinet i stedet placeres på et alternativt areal nord for Nørrevadvej. Matrikel 7ag, der udgør størsteparten af dette alternative areal, ejes ligeledes af ejerne af matrikel 7l, og disse har endvidere sikret sig et skriftligt tilsagn fra ejeren af den tilstødende matrikel 7af om, at der kan indgås aftale om jordfordeling ud fra princippet jord for jord, såfremt bassinet placeres på de nuværende matrikler 7ag og 7af. Den oprindelig planlagte placering af bassinet syd for Nørrevadvej er sket ud fra teknisk-økonomiske overvejelser i Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Under forhandlingsforløbet har både ejendommens ejere og Aalborg Forsyning, Kloak A/S indhentet en vurdering hos hver sin ejendomsmægler af ejendommens værditab ved bassinets placering syd for Nørrevadvej. Dette værditab viste sig væsentlig større end forventet af Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Anlægsudgiften ved en placering nord for Nørremarksvej er højere end syd for Nørremarksvej, men denne merudgift er af samme størrelse som ejendommens værditab. Alt i alt bliver den samlede udgift dermed stort set ens for begge placeringer. På baggrund af ovenstående er der i juli 2014 indgået en skriftlig aftale mellem ejeren af matrikel 7l og Aalborg Forsyning, Kloak A/S omkring bassinets placering, herunder forhold omkring placering af overskudsjord, købsbetingelser mv. Det bemærkes, at aftalen er af ekstraordinær karakter, og at Aalborg Forsyning, Kloak A/S ikke vil lade den skabe præcedens. Aftalen er betinget af, at spildevandsplanen ændres, og at der tilvejebringes ekspropriationsgrundlag, samt at de nødvendige myndighedsgodkendelser meddeles. Byrådets generelle vilje til ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen er fastslået via det på møde den 18. august 2014 (punkt 7) vedtagne tillæg til Spildevandsplan Den gældende spildevandplan tager imidlertid ikke fuld højde for den nu påtænkte placering af bassin mv. nord for Nørrevadvej, hvorfor en ændring af planen vurderes at være nødvendig. Konsekvenser af ændringen kl Side 28 af af 430

32 Den på spildevandplanen skitserede placering af planlagt bassin, ledninger og udløb U4.8.42a ændres, så planens visning i stedet illustrerer den alternative placering af det planlagte bassin med tilhørende ledninger og udløb (bilag 1). Bassin med tilhørende ledninger og udløb planlægges dermed placeret på de nuværende matrikler 7ag og 7af. Det vurderes dog, at det ved detailprojekteringen kan vise sig nødvendig at placere selve udløbet på matrikel 1a, Lundbæk Hgd., Bislev. Ved at ændre spildevandsplanen, som anført, skabes det formelle juridiske grundlag for at gennemføre ekspropriation, hvis dette bliver nødvendigt for at gennemføre det planlagte anlægsarbejde. Det forventes, at matriklerne 7ag og 7af, begge Bislev By, Bislev, samt eventuelt matr. 1a, Lundbæk Hgd., Bislev, vil blive direkte berørt af anlægsarbejdet. Ændringen vurderes i lighed med de nødvendige myndighedsmæssige tilladelser, at være en forudsætning for, at den mellem ejeren af matr. 7l og Aalborg Forsyning, Kloak A/S aftalte alternative placering af regnvandsbassinet vil kunne gennemføres. Hvis det mod forventning viser sig, at den alternative placering ikke kan gennemføres, vil placeringen af regnvandsbassinet med tilhørende ledninger og udløb i stedet ske i overensstemmelse med det i 2012 tidligere forudsatte, det vil sige med en bassinplacering på matr. 7l, Bislev By, Bislev. Det bemærkes i øvrigt, at bassinet, der tidligere var forudsat etableret som et tørt bassin, nu i overensstemmelse med det i juni 2014 af Miljø- og Energiudvalget godkendte grundlag for håndteringen af udledninger af overfladevand i Aalborg Kommune, forudsættes etableret med et permanent vådvolumen (rensning på niveau A). Miljøvurdering I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013, skal der ikke gennemføres miljøvurdering, hvis planer (eller ændringer heri) fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan, eller alene omfatter mindre ændringer i planer, som ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes, at nærværende ændring af spildevandsplanen for Bislev kun fastlægger anvendelse af et mindre område på lokalt plan. Ændringen vurderes endvidere ikke at få væsentlig (negativ) indvirkning på miljøet. Udløbet fra bassinet neddrosles for at undgå en hydraulisk overbelastning af vandløbet, og bassinet vil blive etableret med et permanent vådvolumen med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. På baggrund af ovenstående kriterier vurderes der ikke at skulle foretages en miljøvurdering af spildevandsplanrevisionen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Når bassinet er detailprojekteret skal der, i henhold til Bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), foretages en VVM screening inden anlægsarbejdet igangsættes. Offentliggørelse mv. af ændringsforslaget Efter behandling i Miljø- og Energiudvalgets møde den 5. november 2014 (punkt 7) har ændringsforslaget været offentliggjort ved annoncering og offentlig fremlæggelse i 8 uger. Da der ved indsigelsesfristens udløb ikke er fremkommet indsigelser til forslaget, forelægges det hermed til byrådets behandling. kl Side 329 af af 430

33 Bilag: Byrådet Bilag 1 - Ændringsforslag, Bislev, flytning af planlagt bassin kl Side 430 af af 430