Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk (arbejdstitel) Fristedet for børn og unge i Nuuk. Projektbeskrivelse

Transkript

1 Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk (arbejdstitel) Fristedet for børn og unge i Nuuk Projektbeskrivelse Red Barnet Danmark * Nuuk Rotary * Lions Club Godthåb Grønlands Arbejdsgiverforening

2 Indhold Forord, 1 Baggrund, 2 Vi ved, 2 Dokumentation, 3 Projektstart Formål og metode, 4 Samarbejdspartnere, 4 Samarbejdsprofil, 4 60/40 modellen, 6 Visioner Mål og Succeskriterier, 7 Børne- og ungehuset, 8 Struktur målgruppe personalenormering, 8 Husets funktion, 8 Økonomi, 9 Tidsperspektiv, 9 Litteratur, 10 2

3 Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk (arbejdstitel) Fristedet for børn og unge i Nuuk Projektbeskrivelse Forord Bestyrelsen for Grønlands Arbejdsgiverforening besluttede i efteråret 2002 at foreningen ønsker at tage et socialt ansvar og medvirke i initiativer og projekter, der kan forbedre omsorgssvigtede børn og unge vilkår og forebygge yderligere omsorgssvigt. Efterfølgende er 4 organisationer (Red Barnet, Rotary, Lions Club Godthåb og Grønlands Arbejdsgiverforening) gået sammen i et fælles ønske om at skaffe kapital og driftsmidler til et børne- og unge hus i Nuuk. De 4 organisationer har en meget forskellig baggrund, men fællesnævneren for dem alle er, at medvirke til at skabe optimale forhold for børns tarv og børns fremtidsmuligheder i Grønland. Organisationerne ønsker at tage et socialt ansvar, fordi omsorgssvigt er et alvorligt samfundsmæssigt problem, som vi ikke kun passivt skal vente på, at de offentlige myndigheder alene får løst, og jo flere vi er, der tager et socialt ansvar og forsøger at løfte opgaven des bedre. Desværre er der mange omsorgssvigtede børn og unge i Grønland og problemerne er så massive og vedvarende, at der forude ligger en stor og vanskelig opgave, der skal løses. Nuup Kommune og Grønlands Hjemmestyre kan ikke alene løfte denne opgave og slet ikke i den hastighed det er påkrævet. Derfor er det vigtigt at samle alle gode kræfter til bekæmpelse af omsorgssvigt. Set i forhold til at Grønland i 1993 tilsluttede sig FN s Børnekonvention bidrager vi gerne til, at denne konvention overholdes. Sociale problemer afstedkommer ikke kun menneskelige omkostninger. De har også økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og hele samfundet, når en del af befolkningen som følge af menneskelige kriser ikke kan indgå i erhvervslivet, men skal forsørges af det offentlige. Dette finansieres fortrinsvis via skatter, afgifter og bloktilskud fra Danmark. Såfremt Grønland skal være økonomisk selvfinansierende, som er et af de politiske mål i Grønlands Hjemmestyre, må der igangsættes en vedvarende og bæredygtig erhvervsudvikling. For at dette vil lykkedes fordrer det, at der i befolkningen findes nogle uddannede og stabile mennesker til at varetage disse opgaver. Erhvervslivet og organisationerne er interesseret i, at bryde den sociale arv, så der kan udvikles en stærk og socialt fungerende generation, som kan sikre og medvirke i landets udvikling. Baggrund Årsagerne til omsorgssvigt kan være mangeartede. Ofte er der tale om sammenfald af flere uheldige omstændigheder, der resulterer i, at et barn ikke får den nødvendige og basale kærlige omsorg og stimulation. Forældrenes manglende forældreevne og egne sociale problemer kombineret med alkoholmisbrug er ofte den direkte og synlige årsag til, at mange børn ikke trives. Hvis forældrene selv har været udsat for omsorgssvigt og utrygge opvækstvilkår vil det præge deres forhold til egne børn og omsorgssvigt i egen barndom overføres let til egne børn, og det ser vi desværre mange eksempler på i hverdagen. 3

4 Der er lavet research i forhold til at indhente viden om forhold i Grønland, der vedrører eller har rod i omsorgssvigt, og følgende kan fremlægges. Vi ved: at antallet af selvmord i forhold til befolkningsgrundlaget er det højeste i verden. I gennemsnit begås godt og vel et selvmord om ugen, og den hyppigste dødsårsag blandt unge mænd er selvmord. (Embedslægens årsberetninger fra ) at en undersøgelse af børn anbragt uden for hjemmet i 1992 viser at 4,3 % af alle børn i alderen 0-7 år var anbragt uden for hjemmet i kortere eller længere tid. (Gladys Kreutzmann : Børn og unges anbringelser uden for hjemmet, DSA, 1992) at der i 2001 blev henvist 207 børn fra 16 kommuner til anbringelse på døgninstitution, hvor den primære henvisningsårsag er omsorgssvigt. I alt er der 171 døgninstitutionspladser til børn og unge fordelt på 10 institutioner. Det vil sige, der er nogle børn, der ikke får den hjælp, der er nødvendig. (Døgninstitutionernes årsrapport 2001) at 245 børn i alderen 2-17 år i perioden 1991 til 1996 har været udsat for seksuelle overgreb, heraf er 27 drenge, og kun 6% af de børn der udsættes for seksuelle overgreb får psykologhjælp. at grønlandske børn har 10 gange så stor risiko for at møde en krænker som danske børn har. ("Seksuelle overgreb på børn i Grønland - et offerperspektiv på det grønlandske restsystem", Anne Troelsen, Aarhus Universitet og "Seksuelt misbrug af børn" RED. Bjarne B. Nielsen, Kirsten Peilmann, Lotte Wentrup, 2000). at der fra skoleåret 1998/1999 til skoleåret 2000/2001 er en stigning på 44% for elever, der via PPR i Nuuk modtager vidtgående specialundervisning. Den hyppigste årsag er indlæringsvanskeligheder, der sædvanligvis ofte har rod i sociale problemer i hjemmet. (Samlet opgørelse fra PPR-Midt fra følgende kommuner: Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Qaanaaq, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og Kangerlussuaq). at inden for de sidste 20 år, har ca unge i Grønland påbegyndt en uddannelse i samme periode har ca fået en uddannelse. Den resterende del har ikke gennemført. At 54% af unge mellem år ryger dagligt og 3 ud af 4 har prøvet at være fulde. (ESPAD 99 - Rusmiddelundersøgelse blandt årgang ). at 155 børn i 2001 har været med deres mor på Krisecentret i Nuuk og tallet for 2002 er oppe på 200 medbragte børn. (Krisecentrets årsrapport 2001 og 2002). at 57% af flergangskriminelle er opvokset i ikke harmoniske hjem og mindst 52% er vokset op i hjem med alkoholproblemer. Ud af de 52% har 15 % oplevet vold i hjemmet, enten mellem forældrene eller mod dem selv, 14% er også blevet forsømte, 3% har været udsat for både vold og forsømmelse og 3 % har også været udsat for seksuelle overgreb. ( Flergangskriminelle en undersøgelse af grønlandske 4

5 flergangskriminelle, deres sociale baggrund, kriminalitet og karriere af Helene Brochmann, Den grønlandske Retsvæsenskommission, 1998). at der er en meget stor overhyppighed af selvmordstanker hos de personer, der har været udsat for alkoholproblemer i barndomshjemmet eller seksuel tvang i barndommen (Sundhedsprofilundersøgelsen, Familie, børn og sundhed i Grønland, DIKES Grønlandsskrifter nr. 9, at 23 mænd i 2001 blev dømt for vold mod kvinder. Heraf var 18 mænd mellem år. (Domestic Violence violence against woman preliminary results from the analyses of police reports from Greenland 2001, af Mariekathrine Poppel). at fra august 2003 til april 2004 har 27 børn og unge i Nuuk mellem 12 og 18 år begået 319 kriminelle handlinger som brugstyveri, butikstyveri og tyveri. (Politiet i Nuuk). Vi har også synligt kendskab til, at alkoholmisbrug ved lønudbetalinger går ud over børnene. Mange børn går rundt på gaden, som følge af uro i hjemmet, eller efterlades i hjemmet eller på daginstitutionerne og overlades til de sociale myndigheder eller politiet. Andre børn overværer alkoholmisbrug i hjemmet, vold og seksuelle overgreb. Oplysninger fra kriminalforsorgen viser, at de klienter ( over 18 år) de fører tilsyn med ofte er kendetegnet ved omsorgssvigt i barndommen. Dokumentation Omsorgssvigtede børn og unge er et synligt problem, men vi kender alligevel ikke omfanget af, hvor mange børn og unge, det drejer sig om, og på hvilke måder omsorgssvigtet sker. Derfor har vi i samarbejde med politiet igangsat undersøgensen Børn og Unge i politi- og døgnrapporter hvem og hvorfor? Formålet med undersøgelsen er at indhente talmæssigt materiale, der belyser og synliggør omfanget af omsorgssvigtede børn og unge i Nuuk, i den grad dette er muligt ud fra politirapporter og døgnrapporter optaget af politiet i Nuuk. Med undersøgelsen vil vi blandt andet forsøge at få overblik over, hvor mange børn og unge fra 0-18 år, der over en 2-årig periode kommer i berøring med politiet enten som offer, gerningsmand eller involveret i en sag. Undersøgelsen forventes offentliggjort hen over sommeren. Det er hensigten, at undersøgelsens resultater skal kunne anvendes til både at forebygge omsorgssvigt og anvendes af fagfolk i tilrettelæggelsen af deres arbejde med omsorgssvigtede børn og unge. Det er planen at gennemføre denne undersøgelse årligt over flere år. Dog har vi i 2002 kunnet konstatere følgende supplerende oplysninger, som ud over de opgjorte facts side 2, er en del af styregruppens motivation for at gennemfører dette projekt: Undersøgelsen ved politiet bliver færdig hen over sommeren, men allerede på nuværende tidspunkt kan det konstateres, at der for hver døgnrapport i gennemsnit indgår 3-4 børn og unge under 18 år. Det vil eksempelvis sige at, i 2002 havde politiet alene i Nuuk omkring 1200 børn og unge under 18 år, noteret i deres døgnrapporter. Nuuk by har ca indbyggere. Det svarer til 7,5% af befolkningen eller at politiet i Danmark havde døgnrapportsager på børn under 18 år. I 2002 var samtlige døgninstitutioner fyldt til bristepunktet, med hårdt belastede og adfærdsvanskelige børn og unge, hvor den væsentligste årsag til anbringelsen skyldtes omsorgssvigt. En væsentlig del af disse børn er så groft omsorgssvigtede, at de 5

6 kræver professionel behandling af psykolog eller psykiater kombineret med en massiv pædagogisk invervention. Denne gruppe af børn og unge opsluger enorme ressourcer fra det offentlige og stjæler i den grad alle tilstedeværende ressourcer, så der ikke er ressourcer til den store mellem gruppe af omsorgssvigtede børn og unge, der i stigende grad har behov for tryghed, voksen nærværd og normal adfærds aktivering, og som endnu ikke kræver en helt så svær og tung professionel hjælp. I 2002 var flere hundrede børn akut anbragt i familiepleje i kortere eller længere tid, på grund af vold, druk eller anden alvorlig ustabilitet i eget hjem. I 2002 var det almindeligt, at børn i 2 6 års alderen, især ved lønudbetalinger, gik rundt i gaderne dag og nat, sommer og vinter, uden et trygt hjem, at opholde sig i. De var enten smidt ud af hjemmet af forældrene, eller de turde ikke gå hjem på grund af druk og vold i hjemmet. I 2002 begik 47 mennesker selvmord, hvoraf størstedelen var unge mennesker. Det svarer til 0,08% af befolkningen eller at mennesker årligt i Danmark begår selvmord var blot et år ud af alle andre år, hvor samme observation er gjort. Projektstart formål og metode Projektet der blev indledt i foråret 2003 er i første omgang målrettet børn og unge i Nuuk, men det er hensigten, at udvikle projektet til også at omfatte andre kommuner i Grønland. Der har været igangsat en udviklingsproces, der har involveret erhvervsfolk, fagfolk, de unge og politikere. Formålet med dette har været at skabe et forum for dialog, opsamling og udveksling af viden og erfaringer med henblik på at udvikle et projekt, der tager udgangspunkt i virkeligheden og som opfylder de behov for tiltag, der er nødvendige for at forbedre omsorgssvigtede børn og unges livsvilkår. På baggrund af dette forløb blev tanken om et børne- og ungehus udviklet et hus der både skal være samlingssted for de ressource svage og ressource stærke børn og unge. Samarbejdspartnere Projektet er igangsat i et samarbejde mellem Red Barnet i Danmark, Nuuk Rotary, Lions Club Godthåb og Grønlands Arbejdsgiverforening. Derudover samarbejdes der med både Nuup Kommunea og Grønlands Hjemmestyre. Det er hensigten at huset efter en 3 årig periode med etablering og forankring lokalt skal overdrages til eller der indgås driftsoverenskomst med enten Grønlands Hjemmestyre eller Nuup Kommunea. Derudover er der tilknyttet en styregruppe og arbejdsgruppe bestående af fagfolk og andre ildsjæle med et bredt kendskab og faglig reference til børne og ungeområdet. Styregruppens opgave er er at koordinere samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere og offentlige myndigheder og sammen med arbejdsgruppen være faglig sparringspartner og ideudvikler Endvidere medvirker styregruppen i detailplanlægning af projektet. Efterfølgende vil kontinuerlige statusvurderinge og evalueringer af projektet indgå i styregruppens arbejde. Styregruppen fungerer indtil der er etableret en selvejende institution med en bestyrelse. Projektleder og koordinator er Kirsten Ørgaard, cand. psych. og ansat som AC-konsulent i Grønlands Arbejdsgiverforening. Samarbejdsprofil I forvejen er der igangsat forskellige initiativer, primært i offentlig regi, der skal forbedre vilkårene for omsorgssvigtede børn og unge i Nuuk og vores initiativ med etablering af et børne- og ungehus i Nuuk skal ses som et supplement til de eksisterende tiltag. Dog er det 6

7 vigtigt, at der sker en koordinering af indsatsen både i forhold til at vurdere og udnytte eksisterende ressourcer men også i forhold til at dele erfaringer og i tværfagligt fællesskab få skabt den udvikling der skal sikre børnenes fremtid i Grønland. Derfor har styregruppen etableret et samarbejde med forskellige instanser jævnfør nedenstående samarbejdscirkel. Nuup Kommuneas socialforvaltning, miljøarbejderne, forebyggelseskonsulenterne, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, skole- og kulturforvaltningen, SSPK - Skole, Socialforvaltning, Politi og Kriminalforsorgen Nuuk ungdom i fremdrift, der er et projekt målrettet ressourcestærke unge i Nuuk, Virksomheden Nuuk, der skal sikre de unge en uddannelse og skabe beskæftigelse, Natteravnene, der samler unge op om natten, Politiet og Grønlands Hjemmestyre. Nuup Kommunea Socialforvaltningen Børne- og ungehuset Mælkebøtten Miljøarbejderne Natteravnene Forebyggelses konsulenterne i Nuup Kommunea SAMARBEJDSCIRKLEN Virksomheden Nuuk PPR og SSPK Politiet Grønlands Hjemmestyre Nuuk Ungdom i fremdrift 7

8 Derudover har følgende organisationer tilkendegivet støtte og opbakning til projektet: IMAK (Lærernes fagforbund i Grønland) PIP (Pædagogernes fagforbund i Grønland) GIF (Grønlands Idræts Forbund) Derudover er der taget kontakt med Sundhedskartellet og SIK, der svarer til SID i Danmark med henblik på samarbejde. Efterfølgende er det hensigten også at inddrage ASG, Akademikernes Sammenslutning i Grønland og AK, Tjenestemændenes fagforbund. 60 / 40 modellen Vi arbejder blandt andet ud fra følgende model og forståelsesramme: Vi anslår, at ca % af alle børn og unge under 18 år, i dag befinder sig i denne mellem gruppe af omsorgssvigtede børn og unge. Den samme gruppe, som i dag lander mellem 2 stole og oplever, at der ikke er noget tilbud til dem. 5% 30 35% De ekstremt omsorgssvigtede børn og unge. Vi anslår, at 5% af alle børn og unge under 18 år befinder sig her. Vi anslår endvidere at denne 5% s gruppe opsluger 80% af alle faglige og økonomiske ressourcer. 60% Den ressource stærke og velfungerende gruppe. Det er 30-35%-gruppen der er vores primære målgruppe og det er hensigten at integrerer denne gruppe med 60%-gruppen. Visioner mål og succeskriterier 8

9 Ideen til et børne- og ungehus er resultatet af en udviklingsproces, der har involveret erhvervsfolk, fagfolk, unge og politikere. Mange mennesker såvel fagfolk, andre ildsjæle og grupperinger i samfundet har forud for projektets etablering, deltaget i temadage, faglige temamøder og konferencer, hvor alle parter, tværfagligt på kryds og tværs har fået adgang til at ytre sig. Hensigten har været at skabe et forum for dialog, opsamling og udveksling af viden og så samtidig udvikle et projekt, som kan være et supplement til allerede eksisterende tiltag og aktiviteter i offentligt regi. Styregruppen har formuleret følgende visioner, mål og succeskriterier: at vi med børn og unge huset gør en forskel vel og mærke en forskel der kan ses og føles. at der skabes et fristed, hvor der er både fysisk og psykisk nærværende voksne under ordnede, regulerede og lovlige rammer. at vi formår at vise børn, at man godt kan stole på et voksent menneske. at der i fristedet er faste retningslinier og rammer som sikre, at der er plads til både de ressourcestærke og svage børn. De ekstremt belastede og behandlingskrævende børn, henvises til de respektive og etablerede tilbud i offentlig regi. at vi formår at vise børn, at det er almindeligt, at man stiller krav og forventninger til hinanden, og derigennem sikre børn det fundamentale kendskab til begreber som konsekvens ved at lave en aftale og bryde en aftale. at vi får fat i den store mellemgruppe af børn fra 0-18 år, der uden vores tilbud og initiativ med Mælketøtten, ville aspirere til den mindre; men hårdt belastede gruppe. at der skabes et hus i byen, som kan danne grundlag for en bæredygtig udviklingsmodel, der kan eksporteres til andre byer Idet ovenstående desværre og langtfra er enestående for Nuuk. at børne- og ungehuset på længere sigt drives som selvejende institution i tæt samarbejde med Nuup Kommunea og Grønlands Hjemmestyre. at antallet af børn og unge i politiets døgnrapporter reduceres til 50% indenfor 5 år. at børn og unge, gennem de samlede tiltag, der igangsættes (Se Samarbejdscirklen s. 5) stilles i en situation, hvor de oplever, at der er hjælp at hente. at børnene får en grundlæggende tillid til, at de kan tillade sig at stole på andre og derigennem opbygge selvtillid / selvværd. at børn og unge får en bedre tilgang til uddannelsessystemerne, og får den afgørende ballast og holdning til at gennemføre et uddannelsesforløb. at børn og unge sikres en bedre mulighed for ikke at tænke destruktive selvmordstanker, men derimod gives værktøjer for problemløsning. at bryde den sociale arv som følge af forældres druk, vold, incest og omsorgssvigt. at vi samarbejder med alle, der har en målrettet og oprigtig indgang til at hjælpe børn og unge. at vi samarbejder med alle relevante myndigheder og følger gældende lovgivning. Børne- og ungehuset Struktur målgruppe - personalenormering Huset etableres som en selvejende institution efter de gældende regler, så alle økonomiske bidrag tilfalder institutionen. Der aflægges regnskab revideret af statsautoriseret revisor. Det er hensigten at bestyrelsen for den selvejende institution afløser styregruppen. 9

10 Målgruppen vil som udgangspunkt være alle børn fra 0-18 år i Nuuk, men der lægges primært vægt på målgruppen af omsorgssvigtede børn og unge på 30-35% jævnfør 60/40 modellen side 6. Der vil være tale om åbningstid i hele døgnet, og ud fra dette skønnes det nødvendigt med en personalenormering på 9 årsværk. Husets funktioner Et velegnet hus på 510 m2 centralt beliggende i Nuuk er fundet. Der er tale om et velholdt hus i to etager, der tidligere har været brugt som slagterhus og butik, hvorfor det fordrer nogen ombygning. Indholdet i huset skal tage højde for de særlige behov som omsorgssvigtede børn og unge har der skal være plads til både glæde og livsudfoldelse men også tid til stille stunder, omsorg og eftertænksomhed. Samtidig skal huset rumme tilbud for ressourcestærke unge, så også denne målgruppe finder det attraktivt at komme i huset så huset derved bliver kendetegnet ved et aktivitetscenter, hvor der er plads til alle. Nedenstående er er et foreløbigt bud på funktionsområder, der refererer til vedlagte pjece: 1. sal TV og videorum (stue). Der er her tale om et rum, der indrettes som en stue i et almindeligt hjem, og som skal fungere som sådan. Her er plads til stille sysler, afslapning, tv-kiggeri, læsning af aviser og blade, bøger mv. Multirum hygge og samvær Ved siden af stuen indrettes et multirum. Her er der mulighed for samvær i fælleskab med både voksne og andre børn og unge. Der tilknyttes et køkken, så der er mulighed for at tilberede mad mv. Overnatningsværelser I forbindelse med lønudbetalinger går mange børn og unge rundt på gaden uden et sted at være som følge af forældrenes alkoholmisbrug i hjemmet derfor vi det være nærliggende at etablere et værested i huset, hvor der i week-ender er mulighed for overnatninger. I tilknytning til multirummet etableres et værested bestående af 3-4 værelser, hvor der er mulighed for at børn og unge kan overnatte. Rådgivning Over for værestedet etableres små enheder (rum) der kan benyttes til individuelle samtaler mellem en voksen og et barn/ung. Der kunne være tale om at etablere en social og psykisk skadestue. Skadestuen skulle etableres som et samarbejde mellem politi og socialforvaltning, og tilbyde krisehjælp så snart der er børn og unge indblandet i enten kriminalitet, huspetakler, eller forbrydelser af grovere karakter. Stueplan Café Der etableres en café til samvær, spil og hygge. Denne har blandt andet til formål at tiltrække unge, så de ikke tilbringer deres tid på gaden uden noget at foretage sig, og derved fristes til at medvirke i gadeuorden og kriminalitet. 10

11 Derudover skal der være tilbud af mere kulturel og fritidsmæssig karakter eksempelvis enheder med Netcafé og spil Her vil børn og unge få mulighed for at benytte adgang til internet og spil. Værksteder En afdeling etableres med tekniske værksteder, der tilrettelægges ud fra de behov der er gældende. (håndarbejde, skindsyning, metal, tømreværksted, batik, malelri, lerarbejde, cykelværksted osv.) Teater drama - musik Desuden bør der etableres et aktivitetsrum, der kan anvendes til drama, teater, dukketeater, musik, gymnastik mv. Huset skal være et fristed for børn og unge, og hvor der altid er voksne, der er til at stole på. Voksne der er nærværende både fysisk og psykisk og som har tid til både at snakke, lytte og have det sjovt. Økonomi Budget vedlagt. Projektet forventes finansieret via fonde og bidrag fra Red Barnet, Nuuk Rotary, Grønlands Arbejdsgiverforening og andre sponsorer. Såfremt det ikke lykkes at skabe et økonomisk grundlag for at etablere og drive huset tilbagebetales bidragene til de respektive fonde og sponsorer. Tidsperspektiv Projektet er igangsat, og så snart finansieringen er på plads vil ombygningen og den egentlige etableringsfase blive indledt. Det forventes at huset skal stå færdigt i efteråret

12 Litteratur Killén, Kari: Omsorgssvigt er alles ansvar Hans Reitzels Forlag, 1996 Killén, Kari: Barndommen varer i generationer - forebyggelse af omsorgssvigt Hans Reitzels Forslag, 2001 Halse, John Aasted: Omsorgssvigt - Hvorfor - Hvad gør vi? Børns Vilkår, 1998 Halse, John Aasted: Bristet Barndom - om truede familier og deres familier Pædagogisk Psykologisk Forlag, 1993 Hansen, Frid A. red. Børn som lever med forældrenes alkohol- og stofproblemer Socialstyrelsen, Socialministeriet, 1996 Mortensen, Olav: Børns reaktioner på forældrenes misbrug, Artikel i Børn som lever med forældrenes alkohol og stofproblemer Socialstyrelsen, Socialministeriet, 1996 Andersen, Tage og Monica C. Madsen: Kunsten at flytte bjerge - nye veje i det forebyggende arbejde med børn og unge. Det Kriminalpræventive Råd, 1999 Jørgensen, Per Schultz, Ertmann, Bo, Egelund, Niels og Dorrit Hermann: Risokobørn - hvem er de - hvad gør vi? Socialministeriet/Det Tværministerielle Børneudvalg,1993 Nielsen, Bjarne B., Peilmann, Kirsten og Wenstrup, Lotte (Red.): Seksuelt misbrug af børn, PAARISA, Grønlands Hjemmestyre, 2000 Jørgensen, Per Schultz og Nissen, Morten: Det usynlige omsorgssvigt Socialforskningsinstituttet, 1990 Overgreb mod børn - ser du det - gør du noget? Det kriminalpræventive Råd,

13 Kreutzmann, Gladys: Børn og Unges anbringelser uden for hjemmet Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, 1994 Kreutzmann, Gladys: Farlige børn - børn i fare Aalborg Universitet, 2002 Troelsen, Anne: Seksuelle overgreb på børn i Grønland - et offerperspektiv på det grønlandske retssystem, 2000 Hestbæk, Anne-Dorthe: Tvangsanbringelser i Norden Socialforskningsinstituttet, 1998 Christensen, Else: Trængte familier Socialforskningsinstituttet, 1991 Christensen, Else: Fra risikobørn til mønsterbrydere Artikel i Nye veje 2000, Videncenter for Børn og Unge, 2000 Nye Veje rapport fra konference om omsorgen for børn og unge Videnscenter for Børn og Unge, Grønlands Hjemmestyre, 2000 Døgninstitutionrnes Årsberetning 2001 Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, 2001 Rapport om Børn og Unge Forum Grønlands Arbejdsgiverforening, 2003 Bjerregaard, Peter, Senderovitz, Frank og Ramlau-Hansen, Laila: Mennesker og sundhed i Grønland, DIKE og Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø og Forskning, 1995 Curtis, Tine, Ibrug, Kim Moesgaard, og Bjerregaard; Peter: Familie, Børn og Sundhed i Grønland DIKE og Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø og forskning, 1997 Bjerregaard, Peter, Curtis, Tine, Senderovitz, Frank, Christensen, Ulla og Pars Tine: Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland DIKE og Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø og Forskning, 1995 Embedslægens årsberetninger fra årene 1991 til 2001 Embedslægeinsstitutionen i Grønland ESPAD 99 Rusmiddelundersøgelse blandt årgang , PAARISA Grønlands Hjemmestyre. 13

14 Nuuk Krisecenters årsrapport for 2001 og Poppe, Mariekathrine Domestic Violence violence against woman preliminary results from the analyses of police reports from Greenland 2001 Borchmann, Helene Flergangskriminelle en undersøgelse af grønlandske flerkriminelle, deres sociale baggrund, kriminalitet og karriere Den grønlandske Retsvæsenskommission, 1998 Politiets virksomhedsberetning for 2001 og

15 Etableringen af et børne- og ungehus i Nuuk Budget Budget for etablering af Børne- og ungehuset Den reelle kostpris Skønnede udgifter som følge af sponsorater Køb af huset Kr ,- Kr ,- Istandsættelse, jævnfør C-overslag fra arkitekt Kr ,- Kr ,- Inventar, jævnfør inventarlisten Kr ,- Kr ,- Samlede Etableringsomkostninger Kr ,- Kr ,- Budget for driftsudgifter pr. år. Lønninger (9 årsværk) Kr ,- Kr ,- Aktiviteteniveau og kontorhold Kr ,- Kr ,- Vedligeholdelse Kr ,- Kr ,- Forsikringer, vand, el og varme Kr ,- Kr ,- Årlige driftsudgifter Kr ,- Kr ,- J.nr Kirsten Ørgaard 15