Fokus på udsatte børn

Transkript

1 Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008

2 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid nogensinde. Når Grundloven engang skal revideres, bør der tilføjes en paragraf om, at kvalitetsdagtilbud er en grundlovssikret ret for alle børn 1. Vordingborg Kommune gennemfører et udviklingsprojekt med titlen "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse". Hensigten er bl.a. at sikre, at dagtilbuddenes omsorgskultur også i en forandringstid lever op til de udsatte børns behov, samt de politiske og faglige mål i Vordingborg Kommune Projektet evalueres løbende og resultaterne formidles i en række delrapporter. I denne delrapport præsenteres viden om indsatsen for at hjælpe udsatte børn. Indledningsvist sammenfattes resultaterne af nyere forskning om udsatte børn. Endvidere omtales indsatsen for efteruddannelse og der gives et bud på, hvordan pædagogiske dagtilbud kan hjælpe udsatte børn. Desuden evalueres udbyttet af en temadag for ledere og souschefer, som blev gennemført i januar Tak til alle, der har bidraget til denne rapport. Bent B. Andresen DPU december Gøsta Esping-Andersen: Kan den sociale arv brydes? Forelæsning på SDU den 8. november

3 Tidlig indsats for udsatte børn Man hører ofte, at det er skolens opgave at bryde den negative sociale arv, men der er ikke nogen grund til at vente med at søge at gøre det, indtil børnene kommer i skolealderen. Forskning om udsatte børn tyder på, at pædagogiske dagtilbud har bedre muligheder for at øge disse børns livschancer og fremme social mobilitet. Dagtilbud benytter i dag to forskellige tilgange til arbejdet med socialt udsatte børn 2. Den ene tilgang søger at kompensere for udsatte børns mangler og behov, hvilket ikke er optimalt. Hvis den pædagogiske praksis fokuserer for meget på barnets individuelle fejl og mangler, kan det være med til at stemple barnet som udsat. Den anden tilgang fokuserer på udsatte børns intellektuelle, sociale og følelsesmæssige kompetencer. Personalet søger at identificere de mekanismer i den pædagogiske praksis, som kan være med til fastholde barnet i en udsat position. Dagtilbud kan gøre størst forskel, hvis den pædagogiske praksis bliver mindre kompenserende og mere baseret på en helhedsorienteret tilgang. På den baggrund anbefales det at udbygge kendskabet hos personalet i pædagogiske dagtilbud til den helhedsorienterede, systemiske tilgang. 2 Jensen, B. (2005). Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv. København: SFI. 3

4 Efteruddannelse om udsatte børn I 1970'erne blev dagtilbuddene udviklet med henblik på at stimulere børnenes udvikling og gøre forældrene trygge ved at lade deres børn passe af andre. 70-generationen var den første generation, hvor det var normen, at børn gik i dagtilbud, fordi begge forældre arbejdede uden for hjemmet. De medvirkede imidlertid også til at øge den sociale mobilitet 3. Selv om den pædagogiske praksis ikke var specielt rettet mod øget social mobilitet, var det konsekvensen af indsatsen i pædagogiske dagtilbud. Der begyndte nærmere bestemt at ske en ligestilling af børnenes livschancer. Denne udvikling fortsætter frem til i dag, hvor langt de fleste børn i alderen 1-6 år går i pædagogisk dagtilbud, og hvor der er gode muligheder for at opdage socialt udsathed og handle i forhold hertil 4. Disse muligheder udnyttes imidlertid ikke så godt, som de kunne. Antallet af institutioner, som rapporterer, at de har udsatte børn, er stigende 5. Børn bliver tidligt præget af forældrenes værdier og kultur, samvær med andre børn 6 og deres mediebrug 7. Det kan i nogle tilfælde nedsætte børnenes livschancer, men pædagogiske dagtilbud kan medvirke til at undgå det. Hvad skal der til? Et af midlerne er efteruddannelse. En analyse af det pensum på pædagoguddannelsen tyder på, at der tidligere var megen fokus på normaludviklingen hos børn, men ringe fokus på udsatte børn 8. Uddannelsen behandlede i for ringe grad teoretisk viden om socialt udsatte børn. Det skaber behov for efteruddannelse af modne medarbejdere på området. En undersøgelse tyder også på, at det pædagogiske personale i dagtilbud savner et løft i deres faglighed, så de personligt føler sig bedre rustet til at varetage opgaven med socialt udsatte børn 9. Med henblik på at styrke indsatsen for udsatte børn har Velfærdsministeriet i 2009 taget initiativ til et omfattende efteruddannelsestilbud. Det sigter bl.a. mod at styrke medarbejderes 3 Gøsta Esping-Andersen: Kan den sociale arv brydes? Forelæsning på SDU den 8. november Bengtsson, T. T. (2007). Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn. København: SFI. 5 Det følgende bygger på Jensen, B. (2005). Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv. København: SFI. 6 Harris, J. R. H. (2000). Myten om børns opdragelse. Hvorfor bliver børn som de bliver? København: Gyldendal. 7 Ziehe, T. & Stubenrauch, H. (1983). Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser. København: Politisk Revy. 8 Bengtsson, T. T. (2007). Pensumlitteratur på pædagog-uddannelsen om identifikationen af socialt udsatte børn. København: SFI. 9 Jensen, B. (2005). Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv. København: SFI. 4

5 og lederes kompetencer i at afdække udsatte børn og arbejde målrettet og kvalificeret til gavn for udsatte børn. Som følge af sammenlægningen af kommuner for nylig, kan behovet for efteruddannelse variere fra område til område i storkommunen. Som led i projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" er der etableret nogle ledernetværk. Det anbefales at afdække lokale behov for efteruddannelse, idet ledernetværkene fungerer som sparringspartnere i processen. 5

6 Sproglig udvikling og selvrealisering Det omtalte efteruddannelsestilbud skal styrke personalets arbejde med sprogvurderinger og medvirke til at øge stimulation af børns sproglige udvikling i dagtilbud. Personalet i dagtilbud kan medvirke til at styrke den sproglige udvikling, uanset om børnenes sociale arv omfatter brud i familien, sygdom eller dårlig økonomi i familien, mange flytninger, sygdom hos børnene selv eller andre forhold. Det vigtigste er ikke diagnosen, men at foregribe, at det bliver nødvendigt at stille en sådan. Som udgangspunkt er udfordringen pædagogisk frem for psykologisk. Hvis man fokuserer for meget på psykologiske udfordringer, lægger det op til at se dagtilbuddenes rolle i et behandlerperspektiv. Når der sættes fokus på pædagogiske udfordringer, lægges der derimod op til at se dagtilbuddenes rolle i et læringsperspektiv. Den pædagogiske praksis bør være trivselsfremmende, personligt udviklende og lærerig for alle børn uanset deres sproglige udvikling. Det kan både begrundes ud fra lighedstænkning og med henvisning til samfundsnytten ved at hjælpe udsatte børn 10 : Det følger af lighedstænkningen, at det enkelte barn må have ligeværdige muligheder for at få fundamentale behov dækket. Barnet har en række fundamentale behov, som må være opfyldt, og som grundlæggende omfatter behov for mad og drikke, tag over hovedet, tryghed, sociale relationer mv. Desuden omfatter det et behov for sproglig udvikling og selvrealisering. Selv om det er op til det enkelte menneske, om og i hvilket omfang det vil kommunikere med andre og realisere sig selv, må det være i stand til at gøre det. Det er et politisk mål at sikre det og dermed skabe ligeværdige livschancer For samfundet er det i øvrigt også nyttigt, at hver enkelt realiserer sine potentialer. Selvrealiseringen er en forudsætning for udvikling på det personlige plan og for udvikling af faglige kompetencer og læring for livet. Der er i dag stor forskel på børns muligheder på disse områder 11. Børn i relativt fattige familier får i gennemsnit to års mindre skolegang end børn i velstående familier. Forældrenes og herunder særligt børns mors uddannelse har også stor betydning for børnenes muligheder. Børn af højtuddannede får generelt høje uddannelser. Børn af kortuddannede forældre får derimod korte eller ingen uddannelser. De bryder sjældent det sociale mønster. 10 Gøsta Esping-Andersen: Kan den sociale arv brydes? Forelæsning på SDU den 8. november Det følgende bygger på: Gøsta Esping-Andersen: Kan den sociale arv brydes? Forelæsning på SDU den 8. november

7 Situationen i Danmark adskiller sig fra situationen internationalt set. Danmark har desværre at gøre med en langvarig udfordring: mangel på social mobilitet blandt børn af kortuddannede forældre. Reformer i skoler og andre dele af uddannelsessystemet er ikke tilstrækkeligt til at sikre social mobilitet. Løsningen skal findes i indsatsen i de pædagogiske dagtilbud. Forskningen tyder på, at de første 5-6 leveår er helt centrale. Tidlig hjælp til udsatte børn kan medvirke til, at barnets udvikling på dette alderstrin lever op til forventningerne. Arbejdet med læreplaner er et skridt på vejen, men evalueringen af den hidtidige indsats tyder på, at der er behov for en øget indsats for at hjælpe udsatte børn. Det anbefales, at de omtalte ledernetværk beskriver centrale elementer i en indsats for at omsætte børnepolitikkens visioner om ens vilkår for børn i Vordingborg kommune. 7

8 Temadag om udsatte børn Vordingborg Kommunes børnepolitik har fokus på indsatsen for udsatte børn, og den 17. januar 2008 blev der afholdt en temadag for ledere og souschefer i pædagogiske dagtilbud. Hovedpunkterne i programmet for dagen var børnepolitikken, socialt udsatte børn, pædagogik og systemisk tænkning samt det inkluderende læringsmiljø. Der deltog 52 institutionsledere og souschefer. Ved evalueringen af temadagen blev de bedt om at udfylde et skema % tilkendegav, at det i høj eller i meget høj grad er vigtigt, at de har kendskab til de temaer, som blev behandlet. Det omfatter viden om børnepolitikkens fokus på socialt udsatte børn og kendskab til begreberne social arv og udsatte børn. Det omfatter endvidere viden om, hvordan dagtilbuddene kan bidrage til at forhindre marginalisering af udsatte børn. Desuden omfatter det viden om sammenhængen mellem systemisk tænkning og inkluderende læringsmiljø. Samtlige deltagere tilkendegav, at det i høj eller i meget høj grad er vigtigt, at medarbejdere i dagtilbud videreudvikler et læringsmiljø, der også inkluderer socialt udsatte børn. Indholdet af temadagen var således både relevant og væsentligt. Det faglige udbytte af temadagen var stort. Arrangementet gav øget kendskabet til børnepolitik, nøglebegreber, systemisk tænkning, inklusion mv. Hermed bidrog det til at kvalificere dagtilbuddenes pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave. Andelen af lederne og souscheferne, som har kendskab til alle de ovenfor omtalte emner og begreber er væsentlig større efter temadagen end før denne. Tabellen herunder indeholder svar vedrørende børnepolitikkens fokus på socialt udsatte børn og nøglebegreberne som social arv og udsatte børn. Delvist kendskab til børnepolitik og socialt udsatte børn Delvist kendskab til begreberne social arv og udsatte børn Før temadagen Efter temadagen 27 % 8 % 35 % 6 % Der skete et markant fald i andelen af deltagere med delvist kendskab til fokus i børnepolitikken på socialt udsatte børn og nøglebegreber om dette tema. Tabellen herunder viser, at noget tilsvarende gælder for dagtilbuddenes bidrag til at hindre marginalisering af socialt udsatte børn og sammenhængen mellem systemisk tænkning og pædagogik. 8

9 Delvist eller ringe kendskab til dagtilbuddenes bidrag til at forhindre marginalisering af socialt udsatte børn Delvist eller ringe kendskab til sammenhængen mellem systemisk tænkning og pædagogik Før temadagen Efter temadagen 35 % 6 % 62 % 13 % En af deltagerne beskriver temadagen på følgende måde: "Spændende dag, vigtige temaer, koncentreret brug for opfølgning". De øvrige kommentarer er gengivet i bilag 1. Det anbefales at følge op på temadagen og herved sikre fortsat udbygning af kendskabet til centrale elementer i indsatsen for at hjælpe udsatte børn. 9

10 Bilag 1: Evalueringsskema SOCIAL ARV, PÆDAGOGIK OG LÆRING" i daginstitutioner. Evaluering af temadagen den 17. januar 2008 Børnepolitik og socialt udsatte børn Er det vigtigt, at du har viden om børnepolitikkens fokus på socialt udsatte børn? Kendte du dette fokus inden temadagen? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad (Ikke besvaret) Har du viden om dette fokus nu? (1) Begreberne social arv og udsatte børn Er det vigtigt, at du har kendskab til begreberne social arv og udsatte børn? Havde du kendskab til disse begreber inden temadagen? Har du kendskab til disse begreber nu? (1) Dagtilbuddenes bidrag til at forhindre marginalisering af socialt udsatte børn Er det vigtigt, at du har viden om, hvordan de kan bidrage til at forhindre marginalisering af socialt udsatte børn? Havde du viden om dette før temadagen? Har du viden om dette nu? Systemisk tænkning og pædagogik Er det vigtigt, at du har viden om sammenhængen mellem systemisk tænkning og inkluderende læringsmiljø? Kendte du denne sammenhæng inden temadagen? Har du viden om denne sammenhæng nu?

11 Det inkluderende læringsmiljø i daginstitutionerne Er det vigtigt, at medarbejdere i dagtilbud videreudvikler et læringsmiljø, der også inkluderer socialt udsatte børn? Er du i dag blevet inddraget i det videre arbejde med at udvikle et sådant læringsmiljø? (1) (1) Kommentarer Øvrige bemærkninger til programmet for temadagen: Spændende dag, vigtige temaer, koncentreret brug for opfølgning En rigtig god dag, som jeg var glad for at deltage i. Mange af tingene vidste jeg godt, men altid godt at få sat fokus på det og nogle forskningsresultater kendte jeg ikke. Det har en stor betydning, at vi som ledelser er i disse netværk, og at vi vedvarende bliver opdateret om ny viden. Det giver energi til at få ringene til at bredes til de øvrige ansatte. En god og udbytterig dag. Rare omgivelser, god atmosfære. Dagens længde ok. Har brug for hjælp til at videreformidle alt dette til vores medarbejdere hjemme i institutionerne. Var en rigtig god dag. Alle vores medarbejdere skulle have samme information, som vi har fået i dag. Super fantastisk dag, oplæg og rammer samt bespisning også fantastisk. Det var bare i orden. Rigtig god dag, godt sted. En god dag og et godt sted at være; godt at sidde i netværksgruppen. Måske røre (gym.) lemmerne lidt (sidder meget stille). Rigtig god temadag med et højest relevant indhold og spændende oplæg. Fine fysiske rammer og fin forplejning. Meget teoretisk, men meget interessant. Det var meget koncentreret oplægget kunne godt være bredt ud over længere tid. Men en rigtig god temadag. Tema oplæg var meget inspirerende og positivt dog synes jeg, at trenden med nye ord/forslidte ord fylder meget. Mange ord og holdninger bruges rigtig mange steder allerede i dag bl.a. hedder det noget andet, men praksis er ok. Lækkert kursussted og god forplejning! Relevant, godt, hurtigt for hurtigt, godt med 20 min. 2 og 2. Det har været en rigtig god dag med mange nye input. God forplejning. 11

12 En god, velarrangeret dag (på alle måder). Godt sted I havde fundet til os. Ros til jer for det! (Det kaldes også anerkendende pædagogik). En god og givende dag, men også en stor mundfuld at sætte på plads i ord og praksis. Rigtig, rigtig inspirerende og spændende dag! En god inspirerende lærerig dag. Fint oplæg fra Anne. Dejlig sted mad mv. Anerkende at Jesper bestiller bøger hjem/pjecer til os alle. Tak for dagen. Fantastisk inspirerende dag! Kun hurra ord fra mig! Alt til UG! En god og inspirerende dag, til trods for, at vi kender og arbejder meget med dette i forvejen. Man kan altid lære mere og reflektere! Det var meget præget af forelæsning. Det ville have været rart, hvis noget af stoffet blev formidlet mere dynamisk. Drama, filmklip, øvelser... 12