Primære sanser. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Primære sanser Indholdsfortegnelse Indsatsområde: Primære sanser Hvorfor arbejde med Primære sanser Grundmotorikken Grundlege Færdigheder Kreativitet Hvad er primære sanser Følesansen taktilsansen Tegn på svag følesans Konkrete eksempler ved svag følesans Aktiviteter der stimulerer følesansen Muskel/led sansen kinæstesisansen Tegn på svag muskel/led sans Konkrete eksempler ved svag muskel/led sans Aktiviteter der stimulerer muskel/led sansen Labyrintsansen vestibulærsansen Tegn på svag labyrintsans Konkrete eksempler ved svag labyrintsans Aktiviteter der stimulerer labyrintsansen Hvordan vil vi arbejde med Primære sanser Vores overordnede mål

2 Indsatsområde: Primære sanser Dagtilbud har valgt at alle institutioner i Esbjerg Kommune skal arbejde med fire indsatsområder. To af de fire områder er Sprog og Naturvidenskab. Derudover skal vi selv vælge to indsatsområder. Vi har valgt, at et af de selvvalgte indsatsområder skal omhandle Primære sanser. Indtil sommerferien vil vi i hele huset arbejde med primære sanser, I vuggestuen vil de dog primært arbejde med følesansen. Hvorfor arbejde med Primære sanser En god grundmotorik er et vigtigt grundlag for al anden udvikling. Barnets motoriske udvikling kan beskrives ved hjælp af et træ: Rødderne: Grundmotorikken Stammen: Grundlegene Kronen: Færdigheder og kreativitet. Hvis roden på et træ er vissen, vil hele træet visne. Dvs. hvis grundmotorikken er dårlig, vil de efterfølgende udviklingstrin også blive dårlige.

3 GRUNDMOTORIKKEN Grundmotorikken er den medfødte motorik. Grundmotorikken er igangsætter og indbefatter de primære sanser og refleksstyrede bevægelser, der senere bliver til automatiserede bevægelser. Denne udviklingsproces, der fører barnet fra nyfødt til at kunne rejse sig og gå, er betinget af et normalt udviklet sanseapparat, en normalt udviklet hjerne og at reflekserne fungerer. Grundmotoriske bevægelser er: Trille og rulle - udvikler rotation som indgår i gang, løb, kast, spark. Krybe og kravle - udvikler krydskoordination, almen muskeltræning, egen rytme som er forudsætning for alle bevægelser med krydskoordination. Sidde, stå og gå. Hvis et barn eller en voksen har sansemotoriske problemer eller for eksempel ikke kan sidde stille, ligger de oftest i træets rødder. GRUNDLEGE: Næste udviklingstrin er stammen på træet. Her er alle grundlegene, der er de lege barnet selv finder på for at udvikle sig sansemotorisk, socialt og sprogligt. Det er grundlegene, der er så vigtige at nære gennem et spændende og udfordrende legemiljø. Grundlegene er led i en naturlig udvikling, hvor barnet forfiner grundmotorikken via leg. Barnet lærer sig selv og verden at kende via grundlegene og får på den måde de første bevægelseserfaringer og udvikler kropsbevidsthed. Grundlege er blandt andet at gynge, svinge, snurre, rutsje, hoppe, løbe, skubbe, trække. FÆRDIGHEDER: Færdigheder er læring af bevægelser som er afhængige af kontekst. Det vil sige at barnet lærer de færdigheder som er nødvendige for at begå sig. Det er en naturlig færdighed at kunne cykle, stå på rulleskøjter også videre. Barnets motoriske fundament, grundmotorikken og grundlegen er katalysator for, at barnet kan tilegne sig færdigheder uden de store problemer. KREATIVITET: Kreativitet, hvor barnet skaber noget nyt sammen med andre børn eller individuelt. Når fundamentet er velstimuleret og barnets bevægelser er automatiserede har barnet overskud til at være kreativ, social og på den vis videreudvikle sine kompetencer på diverse områder.

4 I forhold til at arbejde med barnets sansemotoriske udvikling er det vigtigt at have viden om sanserne og hvordan de stimuleres. I alt hvad barnet foretager sig er der bevægelse og sansning, som danner baggrund for dets udvikling. Når børn udvikler deres bevægelser gennem leg, styres det af tre primære sanser: Labyrintsansen, følesansen og kinæstesisansen. Det kaldes de primære sanser, fordi de udvikles som det første. Når et foster er otte-ti uger gammelt, har det både en følesans og en labyrintsans. Nogle uger senere kommer kinæstesisansen. De tre sanser arbejder sammen, så barnet kan holde balancen. Disse sanser er grundlæggende for et menneskes motoriske udvikling og for indlæringen af færdigheder senere i livet, samt forudsætning for læring. De tre sanser sætter de reflekser i gang, som får spædbarnet til at løfte hovedet, trille og senere kravle og rejse sig op og gå. Fælles for alle 3 sanser er, at de kontinuerligt skal stimuleres for at fungere optimalt. Sanserne bliver simpelthen sløve, når de ikke bliver brugt. Hvis børn ikke får stimuleret de tre sanser, vil de senere få problemer med at indlære færdigheder som sprog, social adfærd og koncentration, og de kan være enten hyperaktive eller det modsatte - hypoaktive. Når en del af motorikken ikke fungerer optimalt, må man som regel tilbage og arbejde med en eller flere af sanserne. Hvad er Primære sanser Grundmotorikken består af tre primære sanser. På givne tidspunkter sætter disse sanser gang i en række reflekser, der i en bestemt rækkefølge hjælper barnet på vej mod den bevidste beherskelse af kroppen. De tre primære sanser er: Følesansen Muskel/led sansen Labyrintsansen De tre primære sanser danner sammen med vores syn grundlaget for balancen, og dermed for al bevægelse. Det er derfor afgørende for barnets motoriske udvikling, at de tre sanser er velfungerende og stimulerede. En veludviklet motorik er essentiel for barnets videre udvikling, og har stor betydning for barnets generelle udvikling og trivsel.

5 Følesansen Taktilsansen Følesansen kaldes også taktilsansen. Den er delt i den beskyttende og den undersøgende. Sanseorganerne er placeret overalt på huden og i slimhinderne. Den beskyttende følesans får enten barnet til at trække sig væk, når berøring giver smerte eller varme, eller til at søge hen imod, for eksempel søge- og sutterefleks. Den undersøgende følesans sættes i gang ved, at barnet aktivt føler sig frem. De to sanser hjælper hinanden med at fortælle barnet om sig selv og omverdenen. Følesansen har stor betydning for velvære generelt, og det er essentielt for barnets udvikling at blive rørt ved. TEGN PÅ SVAG FØLESANS Konstant stress- får det stadigt dårligere op af dagen. Berøring kan opleves som smerte eller ubehag Tendens til at kradse eller klø sig Problemer med personlig hygiejne Behov for stort personligt rum. Er meget selektiv med hvad der berøres eller rører ved alting Bliver let blussende i huden (irriteret i huden) Har svært ved at koncentrere sig KONKRETE EKSEMPLER VED SVAG FØLESANS Bryder sig ikke om at side tæt ved andre. Skubber andre væk for at undgå fysisk tæthed. Bryder sig ikke bage, sand, male eller andre beskidte aktiviteter. Er sensitiv overfor forskellige materialer på kroppen. Foretrækker at bruge langærmede trøjer om sommeren eller klæder sig meget let om vinteren Bliver urolig og aggressiv på blæstfyldte dage Kan ikke lide bad, børste tænder, klippe negle, rede hår m.m. Svage sociale kompetencer. Vil ikke være med til lege i gymnastiksal hvor der ikke kan forudbestemmes hvordan de andre børn bevæger sig. Svært ved at håndtere forskellige redskaber, gaffel, saks, kam m.m. Spiser sjusket- bemærker ikke madrester omkring munden. AKTIVITETER DER STIMULERER FØLESANSEN Følesansen bliver stimuleret ved berøring af huden af forskellig slags, og det er væsentligt at barnet erfarer en variation af berøring. På fødderne er sansecellerne placeret tæt, og derfor er det væsentligt, at barnet ofte har bare fødder og på den måde kan mærke tingene omkring sig. Følesansen stimuleres ved forskellige berøringslege, f.eks.

6 Boldmassage eller klappemassage (klem, klap, tryk kroppen igennem med bold, fingerspidser eller hænder) Tegne på ryggen, gæt hvad det er Luk øjnene og føl på en ting eller en person, gæt hvad eller hvem det er Rul hinanden ind i tynd madras, tæppe eller lign. Pudekamp Brug fjer, børste eller lign. til at stimulere huden let, gerne over hele kroppen Dans ryg mod ryg, kind mod kind, numse mod numse etc. Leg med vand, sand, mudder, græs, sne, dej, kartoffelmel etc. Blæse luft på kroppen med et tæppe eller lign. Muskel/led sansen Kinæstesisansen Muskel/led sansen kaldes også kinæsthesisansen. Modtageorganerne for denne sans er små tenformede følere, som er placeret i alle muskler, led og sener. Disse organer registrerer hele tiden, i hvilken retning leddene er, og i hvilken spændingstilstand musklerne er. Denne sans stimuleres ved alle bevægelser. Når en bevægelse er lært og automatiseret, kan hjernen huske den. Sansen er betydningsfuld for at kunne koordinere og have præcise bevægelser. Denne sans er afhængig af, at de to andre sanser er velfungerende. Kinæstesisansen er grundlaget for kropsbevidstheden. Denne kropsfornemmelse er vigtig for barnets selvværd og identitetsudvikling TEGN PÅ SVAG MUSKEL/LED SANS Svag balance- afhængig af synet. Svag koordination - svært ved forflytninger. Klodset og kejtet i bevægelserne Svært ved at tilpasse bevægelserne til omgivelserne - tager for høje skridt ift. trappens trin Udtrættes hurtigt Ringe kropsopfattelse Svag motorisk planlægning. Motorisk uro - har brug for stimulationen i uroen for ikke at svæve væk med kroppen. KONKRETE EKSEMPLER VED SVAG MUSKEL/LED SANS Stiv ukoordineret og klodset- falder ofte Søger afgrænsningen ved at bumpe ind i ting, slå hovedet imod væg, sætte sig i hjørnet. Har vanskeligheder ved at foretage nye og komplekse bevægelser- f.eks tage rulleskøjter på. Håndterer genstande blyanter, hårclips og dagligdagsgenstande så hårdt at tingene går i stykker.

7 Træder hårdt ved gang, hopper meget, stamper i gulvet for at få ekstra stimulation til sansen. Invaderer ukritisk andres private sfære, da de ikke kan fornemme sin egen krops grænser eller andres. Kravler ofte ind under tykke tæpper, madras el.lign. AKTIVITETER DER STIMULERER MUSKEL/LED SANSEN Muskel/led sansen stimuleres ved alle former for bevægelse. Derfor er det vigtigt, at det lille barn selv kommer fra maven op at sidde, fra at sidde op og stå og igen selv gå rundt - med de fald og usikre ben der skal til. Kroppens egne erfaringer er det, der giver læring. Hoppe, springe ned i blødt underlag (madras el. lign.) Tumle, slås og mase sig igennem noget Efterligne bevægelser og stillinger, som andre laver Blive masseret Stopdans (ved stop, bliv så høj, bred, lav, smal, rund som du kan blive) Trække og skubbe tunge ting. Labyrintsansen - Vestibulærsansen Labyrintsansen kaldes også vestibulærsansen. Labyrintsansen er et lille sanseapparat, som sidder inde i øret. Det registrerer hovedets bevægelser, idet der herfra går besked til hjernen om roterende bevægelser af hovedet, bevægelsens retning og hastighed. Er sansen understimuleret, bliver barnet nemt utilpas og svimmel når det ex. gynger, triller, slår kolbøtter eller kører i karrusel. Labyrintsansen har generel stor betydning for barnets velbefindende, da børn der har en dårlig fungerende labyrintsans vil opleve svimmelhed ved uvante bevægelser. TEGN PÅ SVAG LABYRIENT SANS De er enten meget forsigtige eller meget urolige, men i begge tilfælde, fordi de føler sig svimle. De inaktive er så svimle, at de bliver passive for ikke at føle alt for meget ubehag. De hyperaktive bruger farten til at undgå ubalancen. Problemer med at sidde stille og opret Har brug for at være i konstant bevægelse- lettere febrilsk adfærd- for at kunne holde koncentrationen. Søger vilde fornøjelser. Søger intense, hurtige og roterende bevægelser ( rokkebevægelse, hoppe,m.m.) Er påfaldende doven.

8 KONKRETE EKSEMPLER PÅ SVAG LABYRINT SANS Overreaktion: Klodsede bevægelser Højdeskræk og skræk for at falde Bryder sig ikke om bevægelse slet ikke hurtige Køresyge/søsyge Underreaktion: Slap og kraftesløs Bruger generelt kun den ene side af kroppen frem for bege sider af kroppen. Reagerer forsinket på fald og slår sig uden at være specielt påvirket af det. Modsætter sig fysisk aktivitet alt for anstrengende. Mister let balancen AKTIVITETER DER STIMULERER LABYRINTSANSEN Labyrintsansen stimuleres ved, at hovedet kommer i forskellige retninger. Vugger Rutscher Gynger Hopper Snurrer Svajer Svinger Triller Svømmer Gå på line (på bom, på en snor på gulvet, på en streg etc.) Stå på ét ben Gå på træstammer eller fra sten til sten Lege Jorden er giftig Stå med begge fødder i jorden og svaje skiftevis frem og tilbage, fra side til side (som et træ i vinden)

9 Hvordan vil vi arbejde med Primære sanser Hele huset vil indtil sommerferien arbejde med Primære sanser. Vi vil arbejde målrettet med Primære sanser fra mandag til torsdag i hver uge. Vi har sat et fællers overordnet læringsmål. Vuggestuerne og børnehavegrupperne udarbejder selv delmål, og planlægger projektet ved hjælp af SMTTE-modellen. Grupperne evaluerer projektet på endemøder, derefter laver vi en fælles evaluering på personalemødet. SMTTE-modellerne og evalueringen ligges på hjemmesiden. VORES OVERORDNEDE MÅL At give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden.