EngelsborgNyt. Fremtidens skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EngelsborgNyt. Fremtidens skole"

Transkript

1 EngelsborgNyt Fremtidens Skole i Lyngby-Taarbæk Kommune - og på Engelsborgskolen Af Liselotte Bendixen, lærer og tovholder på Fremtidens skole, inklusion Lyngby-Taarbæk Kommune er godt i gang med et stort udviklingsprojekt indenfor folkeskoleområdet. Med udgangspunkt i et kommissorium og en række spørgsmål er der sat fokus på 8 områder: Det faglige niveau, Dokumentation og evaluering, Globalisering, Innovation, Læring og pædagogik, Inklusion, Naturfagene og Styring. I efteråret 2010 har der været afholdt to workshopdage i henholdsvis Virumhallen og på Frederiksdal, hvor omkring 200 interessenter deltog. Interessenterne bestod af fire grupper: Elever, forældre, pædagogisk personale og andre med tilknytning til og interesse for folkeskolen. I første fase blev der indsamlet gode erfaringer, visioner og drømme for hvert område. Der blev givet en række konkrete bud på, hvordan vi kan videreudvikle Lyngby-Taarbæk Kommunes Skolevæsen til at blive endnu bedre. I anden fase blev der arbejdet videre med de input, der var indsamlet i fase et. Man kvalificerede idéerne og formuleringerne af en skoleudviklingsstrategi indenfor de otte fokusområder. Tredje fase bestod af en konference på Virum Skole d. 19. januar. Her var det muligt for interessenterne at komme med de sidste kommentarer og idéer til projektet. Desuden havde kommunen inviteret tre eksperter til at kommentere på projektet. Eksperterne var: Jørgen Søndergaard, formand for Skolens Rejsehold, direktør for SFI. Lars Qvortrup, Professor, DPU/Aarhus Universitet og Hans-Henrik Knoop, Professor, DPU/Aarhus Universitet. Udkommet fra faserne i form af en hvidbog er blevet lagt på kommunens hjemmeside, og er løbende blevet revideret efter hver faseafslutning. Det er meningen, at vi både på kommunalt niveau og skoleniveau skal arbejde videre med anbefalingerne og de spørgsmål, der er stillet til videre fordybelse. Beskrivelsen af projektet og hvidbogen kan findes på kommunens hjemmeside: På Engelsborgskolen er vi allerede godt i gang med udvikling af flere af områder. Eksempelvis er vi godt i gang med omstruktureringer og kompetenceudvikling i forhold til en større grad af inklusion på skolen, vi har lærere, der deltager i kommunale netværk ift. udvikling og implementering af flere af områderne, og vi har i disse år særligt fokus på pædagogiske læringsmiljøer - læringsstile, evaluering, SAL, indretning af læringsmiljøer, undervisningsdifferentiering og relationskompetence. Vi vil på Engelsborgskolen kunne hente idéer fra hvidbogen, og vi venter spændt på, hvilke kommunale tiltag, der vil komme ud af projektet. Fremtidens skole

2 Engelsborgskolen Engelsborgvej Kgs Lyngby Skolens kontor Skolens fax Skolens ledelse og administration Morten B. Andersen Skoleleder Hanne Vagnø Pedersen Souschef Søren Jespersen Afdelingsleder Lene Hjort Madsen Kontorleder Katja Lynge Skolesekretær Annikki West SFO leder Vibeke Heckmann SFO souschef Akaciehuset Peter Tofteberg SFO Søvighus I Gitte Dollerup SFO Hyldebo Ulla Borde Pilehuset Vibeke Heckmann Fritidsklub Baune Birte Brøns Sundhedsplejen: Gunhild Høeg Åse Birk Mortensen Talepædagog Dagmar Maria Thomsen Skolepsyk. Camilla Brørup Dyssegaard Skolevejleder Bente Bech Skolebestyrelsen: Mette Nissen Morten Sadolin Phillipe Motet Jessen Jan Frank Nielsen Julie Kock Clausen Anders Duedahl-Olesen Peyman Luo Hanne Wiegandt Karen Marie Aggerbeck Amanda Stendal Dehli Filippa H. Schwartz Leder Leder Leder Leder Leder Formand Næstformand Forældrevalgt Forældrevalgt Forældrevalgt Forældrevalgt Forældrevalgt Lærerrepræsentant Lærerrepræsentant Elevrepræsentant Elevrepræsentant Indholdsfortegnelse Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Fremtidens skole i LTK og på Engelsborgskolen Personer Indholdholdsfortegnelse Et blik ind i skolens dagligdag 4.D i Roskilde lufthavn Husk storforældremøde Arbejdet i det store elevråd SAL Vi byder en ny kollega velkommen 9.C på ski Motionsdagen UU Nord vejledning UU Nord vejledning Fælles elevråd Vi gentager succesen Innovativ skole? Innovativ skole? (fortsat) Elevrådet på mellemtrinnet 9. klasses projektopgave Studieværksted Praktikskole Praktikskole (fortsat) Den sidste nadver (praktik) Praktikskole (fortsat) De nationale test Høvdingebold Humanitær folkeret MGP på Baune Frirummet Feriekalender for skoleåret 2010 / Redaktion/layout Morten Bøgelund Andersen Tryk: Engelsborgskolen Oplag: Elektronisk skolebald Indlæg til EngelsborgNyt: Bedes sendes til : 2

3 Et blik ind i skolens dagligdag Af Morten Bøgelund Andersen Skoleåret er godt i gang og der arbejdes hver eneste dag på, at alle skolens børn får en god skoledag, hvor læring, social trivsel og udvikling danner rammen om de daglige aktiviteter. 852 børn går hver morgen ind på vores skole, og det er mit ønske, at alle børn skal opleve glæden ved læring, det gode kammeratskab og gå gladere hjem, end da de kom. Dygtige medarbejdere arbejder hver eneste dag for, at det skal lykkes. Selv om Engelsborgskolen - lige som kommunens øvrige skoler - er under økonomisk pres og tvinges til at reducere og effektivisere i stor stil, ja, så er kampgejsten og ånden stadig den samme blandt skolens personale - det er imponerende. Skolen skal tilbyde det bedste, vi formår og samtidig holde de kommunale budgetter. Det kan give udfordringer og fører til tider også serviceforringelser med sig. I løbet af de seneste år har vi reduceret idrætsundervisningen, skåret 2 1/2 ugentlig lektion på undervisningen i børnehaveklassen og i 1. klasse, morgenåbningen i SFO blev sparet væk, normeringen i SFO er steget og tid til forberedelse af undervisningen falder fra år til år. I det kommende skoleår vil svømmeundervisningen blive sparet væk til fordel for en ekstra gymnastiktime, der vil ske besparelser på lærernes arbejdstidsaftale, deletimerne vil blive reduceret, der reduceres på modtagerklasseområdet, en rammebesparelse på driften mv. Dette er en konstatering af de kommunale tilpasninger og besparelser. Det FÅR konsekvenser på Engelsborgskolen. Vi har allerede foretaget en række reduceringer, og vi vil foretage yderligere i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår. På nuværende tidspunkt har vi nedlagt 2 fuldtidsstillinger. Vores bibliotekar gennem mange år, Anne Beck, gik på pension i midten af januar måned. Hendes stilling bliver ikke genbesat, men opgaverne omfordeles. I samme forbindelse har vi også lukket biblioteket i den sidste lektion. Inden for teknisk service reducerer vi i foråret fra to fuldtidsstillinger til 1 1/2 stilling. Sidst, men ikke mindst har vi reduceret i skolens samlede antal af fuldtidsstillinger. De ændringer vi har foretaget indtil nu, og de ændringer vi kommer til at foretage fremadrettet, skal baseres på reduktioner i den tildelte økonomi til at drive skolen. På de kommende skolebestyrelsesmøder vil vi drøfte, hvor vi yderligere skal reducere for at få økonomien til at hænge sammen. Det kunne eksempelvis være på lejrskoler eller skolerejser, ekskursioner ud af huset, pædagogiske aktiviteter mv. På trods af de massive besparelser og effektiviseringer så møder lærere og pædagoger hver eneste dag på arbejde - glade og fulde af lyst til at skabe de indledningsmæssigt omtalte rammer for skolens børn. Det gør vores skole til en god skole. Samtidig vil jeg også gerne rette en speciel tak til skolens forældre og især kontaktforældre og skolebestyrelsesforældre. Uden jeres daglige engagement og opbakning ville skolen ikke være den samme. Rigtig mange ting går godt på vores skole, og de udfordringer vi møder undervejs, er der en rigtig god dialog om at løse. Vi har de skønneste unger på vores skole, og jeg kan forsikre jer alle om, at vi vil arbejde hårdt for at sikre den bedst mulige skoledag for alle elever - også i fremtiden. Tak til skolens elever, skolens forældre og ikke mindst skolens medarbejdere for at være med til at skabe vores skole. 3

4 4.D i Roskilde Lufthavn Af HC og Magnus 4.D 4.D var i Roskilde lufthavn. Vi tog der ud med tog og bus og vi hyggede os rigtig meget. Husk vores forældremøde Husk at vi gentager succesen med storforældremøde på Engelsborgskolen. I samarbejde med Lindegårdsskolen inviterer vi til stor forældremøde med hjerneforsker Ann. E Knudsen. Forældremødet foregår i Engelsborghallen den 22. marts fra kl Da vi endelig nåede der ud blev det spændende. Vi var først i lufthavnes brandstation. Vi fik en brandhjelm på hovedet. Vi fik også lov til at køre i brandbil med Stig. På landingspladsen så vi også et fly der lettede. Vi var også oppe i kontroltårnet, der spiste vi vores madpakker. Mange har allerede tilmeldt sig og vi er ved at løbe tør for pladser - så skynd dig at tilmelde dig via ForældreIntra. Vi så faktisk en helikopter, der var i aktion. På hjemturen stoppede vi og skulle ind og se en helikopter, den var megastor. Det var en rigtig god oplevelse. Du kan læse mere om Ann på 4

5 Arbejdet i det store elevråd Af Sofie 7.d I det store elevråd mødes vi ca. en gang hver tredje uge. Vi er i alt 20 elevrepræsentanter og en kontaktlærer. Før elevrådsmødet sender Helle, som er vores kontaktlærer, en dagsorden ud på elev- Intra så alle repræsentanterne har mulighed for at diskutere de forskellige punkter på dagsordnen med klassekammeraterne før elevrådsmødet. Amanda og Filippa som er henholdsvis formand og næstformand har på hvert møde et fast punkt, hvor de fortæller om skolebestyrelsesmøderne, og andre møder de har været til. De har blandt andet været med til to møder om følgende: I Lyngby Taarbæk kommune er der blevet dannet et fælles elevråd, hvor samtlige formænd og næstformænd fra alle kommunens skoler skal samles ca. tre gange om året for at videndele omkring elevrådsarbejdet på de forskellige skoler. På det sidste møde snakkede vi om, at der bør være fokus på færdsel på tværs af Engelsborgvej, og Daniel fra 8.a skal det næste halve år deltage i forskellige møder med bl.a. Morten i et trafikudvalg. Problemet er, at der er mange elever og forældre, som stadig krydser Engelsborgsvej, og der har været op til flere uheld. Der er bl.a. to elever, der er blevet kørt ned og kommet på hospitalet, efter at de havde krydset Engelsborgvej. I det store elevråd har vi bl.a. snakket om sne på Grønningen i december, som jo blev lukket, fordi der var for mange voldsomme slåskampe med sne og for mange ulykker forbundet med sneboldkampene. Vi har også snakket om madordningen på skolen fra Det Sunde Køkken, som de fleste elever er meget tilfredse med. I forbindelse med elevrådsarbejdet har Sofie 7.d, Anna 7.d og Amanda 9.a også deltaget i et kursus om fremtidens skole i Lyngby Taarbæk kommune. Kurset handlede om, hvordan vi kan globalisere nutidens skole. Kurset foregik på Hotel Frederiksdal hotel sammen andre elever, politikere, lærere og skoleledere fra kommunen. Besøg af Virum Gymnasiums skolekor Torsdag den 10. februar havde vi traditionen tro besøg af Virum Gymnasiums skolekor. Skolekoret var blandt andet repræsenteret ved flere af vores tidligere elever og det var rart at kunne byde dem og koret velkommen til Engelsborgskolen. Koret kom en fantastisk energi og musikalitet på højt niveau. Drengesalen blev således omdannet til koncerthus, bassen kunne mærkes i gulvet og koret formåede at indfange alle udskolingselever med deres udstråling, energi og sang. Vi er meget glade for at få koret på besøg og forventer at gentage succesen i årene fremover. 5

6 Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Af Morten Bøgelund Andersen I tidligere udgaver af EngelsborgNyt har vi omtalt det store kommunale indsatsområde kaldet SAL. Som overskriften angiver står SAL for systemisk analyse af læringsmiljøer. SAL er en pædagogisk analysemodel, der anvendes som et praktisk værktøj til udviking og forbedring af skolens læringsmiljø. Der er i de senere år foretaget en del forskning i læringsmiljøer. Herunder hvilke kompetencer og fokus i undervisningen der fremmer læring og trivsel hos eleverne, samt hvilke faktorer i den pædagogiske praksis som imødekommer den enkelte elevs personlige behov og klassens samspil. Skolens vilkår er komplekse. Det individorienterede perspektiv kan ikke alene håndtere denne kompleksitet. Derfor introduceres den systemiske tilgang som grundlag for at håndtere kompleksitet i skolens dagligdag. For at skabe mulighed for en fælles implementering af den systemiske tilgang benyttes SAL modellens struktur og systematik. I korte træk baserer SAL modellen sig på tre forskellige perspektiver; et aktørperspektiv, et kontekstperspektiv og et individperspektiv. Alle tre perspektiver skal i spil for at komme rundt om en udfordring eller en problemstilling. Det handler således om at se en problemstilling fra forskellige vinkler. Nogle perspektiver er faste, hvilket vil sige ting omkring et barn, en gruppe af børn eller en problemstilling som vi ikke kan ændre ved. Andre perspektiver kan vi derimod ændre ved og dermed få antaget en ny og anderledes tilgang til problemstillinger som udfordrer. Det kræver træning at arbejde systemisk, og det går fint i tråd med skolens anerkendende tilgang til børn og deres omgivelser. Projektet er i sin grundform treårigt, men vi kommer helt sikkert til at arbejde med dette mange år ud i fremtiden. På Engelsborgskolen er vi halvvejs i dette treårige udviklingsprojekt. I det forgangne år uddannede vi en række nøglepersoner inden for den systemiske teori, og i år har vi udvidet til kurser for hele skolens personalegruppe. Samtidig har vi sat yderligere fokus på læringsmiljøet og klasserumsledelse i dette skoleår. Vi havde i efteråret en stor læringsmiljøuge for alle skolens elever og det har resulteret i markante positive ændringer i læringsmiljøet. I den resterende del af dette skoleår og i det kommende skoleår, vil vi fokusere indsatsen yderligere. På skolens hjemmeside kan man under menupunktet Undervisning læse mere om SAL. Vi byder en ny kollega velkommen Fredag inden vinterferien går Heidi Jørgensen på barsel. Heidi har primært undervist i dansk, biologi, natur/teknik og håndarbejde. Vi ønsker Heidi en rigtig god barsel og på gensyn. Umiddelbart inden jul opslog vi en barselsstilling. Vi fik 25 ansøgninger og kaldte tre meget kvalificerede ansøgere til samtale. Et enigt ansættelsesudvalg pegede på Mette Bistrup, som tidligere har været ansat på skolen i et barselsvikariat. Vi kender således Mette rigtig godt og er meget tilfredse med at kunne byde Mette velkommen tilbage til Engelsborgskolen. Mette tiltræder umiddelbart efter vinterferien. 6

7 9.c på ski Af Alberte og Karina, 9.c I uge 5 var 9.c på deres 9-klasses skolerejse - en skitur til Hafjell i Norge. Det blev en sjov og vellykket tur, som bød på mange gode oplevelser. Søndag aften mødtes vi på skolen, med resten af klassen, da transporten til Hafjell, foregik med bus. Efter en elleve timers lang bustur, fyldt med slik, musik og råben, nåede vi kl. 7:30 endelig frem til hytterne på Solsiden. Det var her vi skulle tilbringe de næste fem dage. Vi havde dog kun kort tid til at finde os til rette, for allerede ved 9-tiden skulle vi mødes for at leje ski, snowboards, støvler og hjelme safety first. Resten af dagen blev brugt på at lære pisterne at kende, derefter en hurtig frokost, mere ski, aftensmad, så en dårlig film og til sidst gik vi udkørte i seng. Drengenes underholdning var en Tip en 13 er, hvor hver enkelt elev skulle gætte på hvem ud af 3 andre elever der ville vinde forskellige små konkurrencer. Da alle 13 gange 3 elever havde dystet mod hinanden, havde vi til sidst en vinder, som var den der havde gættet rigtigt flest gange. Efter underholdningen blev resten af aftenen tilbragt hos drengene hvor vi hyggede os med et par film, hvorefter vi til sidst gik i seng, trætte og udmattede. Torsdag fortsatte i samme spor som de foregående dage, med ski, frokost, ski, aftensmad, ski og til sidst musik og hygge i pigernes hytte. Tirsdag delte vi os op i par, af en øvet og en ny skiløber. De nye var meget lærenemme, og efter kun et par timer havde de fleste fået fat i basisteknikken. Efter en lang dag på pisterne sørgede pigerne for aftenens underholdning. Vi havde lavet en quiz, hvor pigerne og drengene dystede mod hinanden, om hvem der kendte det modsatte hold bedst. Det blev til en aften fyldt med historier om sjove oplevelser, pinlige hemmeligheder og masser af afsløringer. Onsdag stod på endnu en dag med masser af ski, og denne aften var det så drengenes tur til at stå for underholdningen. Fredag, som var vores sidste dag i Hafjell, havde pigerne aftalt at mødes og spise frokost sammen på den engelske pub, Woody s, og der sluttede drengene sig til os. Efter frokosten og lidt ekstra ski gik vi hurtigt i bad, og mødtes derefter på det lokale pizzeria, Peppes Pizza, hvor vi kværnede omkring 15 gigantiske pizzaer ned, inden vi forberedte os på den lange bustur hjem. Denne var præget af en mere afslappet stemning de fleste tilbragte turen i sovende tilstand. Lørdag morgen ankom vi udmattede til Engelsborgskolen, hvor vi blev hentet af vores familier og kørt hjem til en velfortjent lur. En stor tak til Nikolaj Ryom og Overlærer Jens Bonø 7

8 UU-Nord vejledning Af Bente Bech, UU-Nord vejleder karakterer, som er udtryk for deres faglige standpunkt. På Engelsborgskolen har vejledningen af eleverne siden 2004 været varetaget af Ungdommens Uddannelsesvejledning, her i kommunen af UU-Nord som har til huse på Rustenborgvej 3. Siden 2006 har jeg haft fornøjelsen af at komme på skolen og tale med eleverne i udskolingsklasserne. Vejledningen har altid været genstand for en del ny lovgivning senest den i pressen meget omtalte Ungepakke, hvis formål er at få de fleste i en ungdomsårgang og minimum 95 % i til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Således er der nu øget fokus på den elevgruppe, som har brug for vejledningen og støtte gennem i sær udskolingsårerne og ved overgangene til ungdomsuddannelserne, hvor de første alvorlige frafald sker. Derfor er vejledning nu også mere individuel tilrettelagt og målrettet den enkelte elev. Vejledningen på Engelsborgskolen tager således nu sin begyndelse i 7.klasse, hvor jeg kommer rundt i klasserne, præsenterer UU-Nord og hvad vi kan tilbyde af vejledning og hjælp i forbindelse med det uddannelsesvalg der venter. Vi laver konkret en opgave om elevernes mål og drømme og vi taler om de krav, som de skal honorere for at kunne komme i gang med det de ønsker og jeg viser dem uddannelsessystemets muligheder. Eleverne præsenteres også for vejledningsportaler, så som hvor al info. om uddannelser findes og opdateres løbende, hvor eleverne kan finde oplysninger om især lokale ungdomsuddannelser samt hvor man kan få oplysninger om alle uddannelser i Danmark, såvel ungdomsuddannelser som videregående uddannelse Med den nye lovgivning fulgte også et nyt begreb som kommer til at følge eleverne ind i ungdomsuddannelserne Uddannelsesparathed. Alle elever skal uddannelsesparathedsvurderes inden de ansøger om at komme på en ungdomsuddannelse. Her på skolen tager vi rigtig fat på dette i 8.klasse. Eleverne begynder at få Vi vurderer også elvernes sociale og personlige kompetencer og disse danner sammen med det faglige standpunkt og den pågældende elevs motivation og evne til at vise dette grundlaget for uddannelsesparatheden. Som fagligt standpunkt bør eleven som udgangspunkt for videre gymnasial uddannelse tilstræbe at få karakteren 7. UDDANNELSESPARATHED Fagligt standpunkt Socialt standpunkt Personligt standpunkt Motivation I 8.klasse planlægger vi introduktionskurser for eleverne på 2 ungdomsuddannelser, som de besøger hhv. 2+3 dage i løbet af 8.klasse. Jeg kommer ind i klassen og taler med eleverne om uddannelsessystemet og har samtaler med de elever, som har behov for vejledning. Ligeledes ses vi til forældremøde på skolen ligesom UU-Nord inviterer forældrene til et info.møde om uddannelsessystemets muligheder og veje. Når der er relevante uddannelsesmesser informerer og inviteres eleverne, lærerne og forældrene. I 9.klasse kommer jeg igen i klasserne og informerer om uddannelsessystemet og vi fokuserer i særdeleshed på dead-lines i forbindelse med ansøgningen til ungdomsuddannelserne. Jeg informerer forældre på forældremøde i august/ september, ligeledes om især dead-lines. I November inviterer UU-Nord alle elever og forældre til en uddannelsesaften, hvor I har mulighed for at høre og møde ungdomsuddannelserne. I Januar holder vi mødet om uddannelsesparathed, dvs at den enkelte elev vurderes og erklæres uddannelsesparat til hhv. gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelse. (fortsættes på næste side) 8

9 UU-Nord vejledning fortsat Uddannelsesparathed er således gennemgående for elevens standpunkt gennem 7., 8. og 9.klasse og der informeres om dette på forældremøder gennem disse tre skoleår. Elevens mulighed for at sætte ind, hvor der er brug for det, for at nå det ønskede mål om kommende ungdomsuddannelse og vi har mulighed for at tale om en eventuel plan B, såfremt der er brug for det. I 8.klasse påbegynder eleverne deres uddannelsesplan og den arbejder de videre på i 9.klasse og den indgår som grundlag sammen med elevens tilmelding til kommende ungdomsuddannelse. I løbet af 8. og 9.klasse er det muligt at komme i praktik, såfremt lærere, forældre og vejleder vurderer, at det indgår som afklaring for elevens uddannelsesønske. Disse praktikforløb er altid individuelle og UU arrangerer derfor ikke klassepraktik det indgår simpelthen ikke i vejledningen længere. Undtaget er praktik i militæret og politiet samt et par andre særpraktikker som administreres af UU og som eleverne kan søge i klasse. Jeg kommer på skolen efter behov og har et tæt samarbejde med lærerne i udskolingsteams samt skolens ledelse og administrative medarbejdere. Jeg træffes på mail og på telefon alle hverdage. Beskeder giver jeg på skolens intra og træffes til forældremøder, ligesom jeg ved skoleårets begyndelse lægger årsplanen for vejledningen ud på elev og forældreintra. Fælles elevrådet er endelig i gang Af Amanda Stendal, elevrådsformand. Så kom fælles elevrådet op, og Thank God for det! Det er simpelthen så hyggeligt, og dejligt at initiativet endelig blev taget. Fælles elevrådet består af elever fra skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er både for elevrådsformænd og næstformænd, men også for andre elever fra 7. eller 8. klasse. Lige nu, er det Filippa, næstformanden, og jeg, der sidder i Fælleselevrådet, men vi er begge blevet enige om, at det kunne være fedt at have en 7. eller 8. klasse med, som også kunne være der efter vi er gået ud her til sommer. Fælleselevrådet blev startet op i januar, og foreløbig har vi været til en velkomst i et par timer, og så har der været en dag, hvor det var meningen vi skulle starte det op, men der kom ikke nok elever fra de forskellige skoler, så det sluttede forholdsvis tidligt. Den dag, kom der også 2 folk fra DSE (Danske Skole Elever) som fortalte om det de laver, og så snakkede vi om problemstillinger hvad er vi utilfredse med? Hvad er godt på vores skole? Og så snakkede vi lidt om forskellene mellem skolerne i samme kommune. Det var virkelig interessant at høre om de andre skoler rundt i kommunen, og de var alle rigtig søde. Meningen med fælleselevrådet er, at vi skal tale for eleverne i Lyngby-Taarbæk. Vi håber på at blive hørt mere, end kun på skolebestyrelsesmøderne. Fælleselevrådsarbejdet i Lyngby-Taarbæk er vigtigt, fordi det er gennem fælleselevrådet, os elever fra de forskellige skoler har mulighed for at påvirke kommunens beslutninger om skolen. Vi håber selvfølgelig det kommer ordentligt op at køre, og der bliver lyttet til os, og der taler jeg på alles vegne i fælleselevrådet! 9

10 Fra en lille sluttet kreds - til et storforældremøde Ifølge folkeskoleloven skal enhver skole afholde et årligt kontaktforældremøde på skolen. Igennem en del år har dette årlige kontaktforældremøde haft svære kår på skolen. Ved det sidste traditionelle kontaktforældremøde, deltog 11 forældre - ikke prangende for en skole med et forældrepotentiale på ca forældre. Derfor besluttede vi sidste år at ændre konceptet. Vi inviterede alle forældre til foredrag med læringsstilseksperten Svend-Erik Schmidt. Under overskriften Sådan hjælper du dit barn, guidede Svend-Erik os igennem en rigtig god aften, hvor 400 interesserede forældre lyttede. Nu gentager vi succesen med et storforældremøde. Denne gang har vi hyret hjerneforsker, lektor, konsulent og foredragsholder Ann-E. Knudsen. Ann har skrevet en del bøger, blandt andet Seje drenge og superseje piger, Pæne piger og dumme drenge og Hallo, er der hul igennem. Foredraget med Svend-Erik Schmidt tog udgangspunkt i, hvordan man som forældre understøtter sit barns lektielæsning. Foredraget med Ann-E. Knudsen tager afsæt i, hvordan man som forældre kan forstå og understøtte sit barns generelle udvikling. Foredraget er for alle forældre og rammer bredt - uanset om man har små eller store børn. Tilmed jer på ForældreIntra - deadline for tilmelding er den 10. marts. Tirsdag den 22. marts 2011 Kl Mere information og tilmelding følger på ForældreIntra. 10

11 Engelsborgskolen, en moderne skole, som tager udgangspunkt i nutid, samfund, faglighed, kreativitet og innovativ undervisning? Af Lasse Christensen, lærer Det ville være spændende at forestille sig en pulserende udskoling, præget af elever med høj grad af medbestemmelse i en hverdag blandet af kreativt projektorienteret arbejde på skolen, faglige intensive kurser, besøg af kompetente gæstelærere og hyppige relevante besøg i samfundet. Alt sammen spundet ind i høj faglighed og levende brug af medier og computere på et højt brugerniveau. Man kunne forestille sig at undervisningen var brudt op, så pauserne i høj grad var tilpasset de projekter eleverne var i gang med, frem for at bryde ved et nyt fags begyndelse. Udfordringen er hvordan man organiserer en sådan undervisning uden at nogen tabes på gulvet, og på en måde hvor man samtidig tilgodeser alle fag. Kan man organisere anderledes uden strukturen bliver uoverskuelig for både lærere og elever? En mulighed er at differentiere undervisningen, i valgfag eller efter foretrukken læringsmetode, således at elever, der trives med projektformen udfordres her, mens andre udfordres gennem en mere styret og afgrænset undervisning, tilpasset deres behov. Vores udskoling er pulserende og meget velfungerende, men vi er naturligvis underlagt de enkelte fags faglige mål og den opdeling af fag, som kendetegner skolen i dag. Engelsborgskolen sammensætter i år en arbejdsgruppe, der skal arbejde med netop disse udfordringer. Hvordan bevarer vi den gode faglighed vi har nu, samtidig med en modernisering af organisation og undervisning. Jeg betragter følgende områder som klare indsatsområder på mellemtrinnet og særligt i udskolingen: Integration af IT, medier og levende billeder som en mere naturlig del af den daglige praksis Fokusering på målrettet brug af projektorienteret undervisning, der inddrager ovenstående Kobling mellem samfund og skole, besøg af gæstelærere og besøg i samfundet Besøg i virksomheder med løsning af projekter Undervisning, som værdisætter elevernes ideer, kreativitet og selvstændighed Brug af elevers og læreres spidskompetencer og kreative evner at dyrke forskelligheden Ordet innovation hænger sammen med at være kreativ og idéskabende. I innovationsprocessen skaber man horisontal tænkning, dvs. anderledes tænkning på tværs af faggrænser. Det private erhvervsliv efterspørger dygtige, unge mennesker med nyskabende ideer. Hvordan skaber vi denne kobling? På den ene side kunne man skabe et netværk mellem skole og virksomheder, hvor elever kunne løse en konkret opgave, som et firma efterspørger i et ugeprojekt. En anden mulighed er iværksætteri, hvor eleverne skaber et fiktivt firma. Undervisning, der vægter kreativitet, en god proces og et åbent produkt er en forudsætning i det innovative arbejde i klasserne. Hvis kreativiteten og innovation skal være en naturlig del af vores undervisning, så må projektformen tillægges større betydning, end den har p.t.. En innovativ proces indebærer en idefase, hvor eleverne får plads til at udvikle egne ideer, og en proces hvor eleverne bør være medskabende i forhold til det endelige produkt. Undersøgelser viser, at børn og elever er langt mere kreative og innovative end voksne, og at man mister sin kreativitet med alderen. Det betyder, at lærerne ofte er mindre iderige end de børn, de underviser. 11

12 (fortsat fra forrige side ) Der hvor vi som lærere kan støtte eleverne i projektarbejdet og den kreative proces er ved styring, organisation og stærk faglighed. Innovation og kreativitet hænger tæt sammen med faglig viden og gode arbejdsmønstre. Samfundet skal ind i skolen gennem IT, levende billeder, gæstelærere m.m. Eleverne skal konfronteres med alt aktuelt stof fra medier og samfund og bruge de forskellige indtryk i deres fremlæggelser. De skal overvære spændende foredrag af personer udefra, som fortæller om deres spidskompetencer. Eleverne skal ud i samfundet i deres projekter og opleve glæden ved den relevans det giver, at tale med eksperter og bringe indtryk tilbage i undervisningen. En ny ide på projektområdet er at skabe læringsplatforme, som er længerevarende projekter på f.eks. 2-6 uger, der går i dybden med en problemstilling eller et tema, og indeholder tværfaglighed, faglig læring, besøg i samfundet, innovativt projektarbejde og varierende præsentationer. Det er afgørende, at vi løfter vores ITog medieundervisning op på et niveau, der passer til det omgivende samfund. Elevernes daglige rutine og omgang med IT og medier skal løftes op til et niveau, som forældrene kender fra deres arbejdsliv, og som ruster dem godt til de videre uddannelser. Forskere fra institut for evaluering mener, at vi skal udvikle en didaktik og pædagogik, som integrerer medier, IT og levende billeder i den daglige undervisning. Folkeskolen lige nu betragter medieområdet, som en sum af isolerede færdigheder som PowerPoint og Excel. Vi bor i en rig kommune, hvor mange elever har tilgang til computere og medieudstyr hjemmefra. Det bør vi kunne udnytte positivt i skolen ved at skabe sikre rammer for opbevaring af udstyr. Hvis hver anden elev har tilgang til en computer eller kamera i alle timer, og skolen kan stille med en serviceret projektor, kan vi organisere undervisningen anderledes og løfte elevernes ITniveau og medieintegration. I fremtidens skole bør vi altså overveje nye måder at organisere undervisningen på, vægte projektarbejdet, skabe hul ud til samfundet og løfte IT-området betragteligt, men stadig beholde den gode faglighed, der kendetegner skolen. Undervisningsministeriet har i de senere år vægtet redskabsundervisning som læsning, stavning, færdighedsregning osv. Disse krav er vi naturligvis nødt til at opfylde. Det vil derfor være en udfordring at skabe kreativitet og innovation i en virkelighed med besparelser, test og eksamenskrav. Det bliver fremtidens udfordring. Elevrådet på mellemtrinnet Af Oskar 5.C I elevrådet mødes vi cirka hver uge. Vi taler om de ting, man har snakket om ude i klasserne, og hvad Merete nu ellers har på dagsordenen. Vi bruger meget tid på at tale om, hvad en god skole er, og hvordan vi kan få det bedst muligt i mellemtrinsbygningen. Vi har lavet nogle regler, om hvad man må og ikke må og hvorfor, og dem har vi hængt op i alle klasser. vi har også hængt nogle plancher op med nogen gode, glade ord/sætninger, som vi har hængt ved indgangen. Så håber vi, folk kikker på dem og kommer i godt humør. Omkring jul har vi, som vi plejer, delt æbleskiver ud til alle klasser. Vi har også været på tur til vandmøllen, der valgte vi elevrådsformanden. Vi har gjort en masse for at gøre det hyggeligt på mellemtrinnet, og vi arbejder stadig på at gøre det bedre. 12

13 9. Klasses projektopgave Af Amanda Stendal, elevrådsformand Os i 9a havde projektopgave i uge 49, og havde kultur som overemne. Vi var selv med til at vælge overemnet, vi stemte om det, og der var mange forslag, bl.a. alt. Vi valgte også selv delemnet, og min gruppe havde valgt diskrimination af bøsser i Danmark. Jeg var i gruppe med Astrid M og Jonathan Højberg. Da vi først gik i gang med spørgsmålene, var det svært at skelne mellem det kulturelle og samfundsmæssige niveau, men heldigvis forklarede vores samfundsfagslærer det til hele klassen. Der var en masse spørgsmål vi skulle skrive, og så finde svar på dem. Det virkede lidt uoverkommeligt i starten, men allerede i forberedelsesugen, havde vi fået interviewet to parter. Så det gik strygende. Vores emne om bøsser havde meget med forskellige meninger at gøre, og vi var rundt at spørge, og fandt ud af, en hel klasse fra Engelsborgskolens udskoling (23 elever) i gennemsnit, har noget imod bøsser. (!!) Det chokerede os faktisk at en hel klasse ville kunne udgøre en homofobisk klasse. Da vi skulle til samtale med John og Tina (vores lærere under projektet) var vi nervøse, og følte overhovedet ikke vi havde noget som helst med. Det var mest samtalerne, der gjorde os nervøse, for fik vi det nu med? Men vi alle tre blev enige om, at vores emne kunne man ikke læse sig til. Vi skulle finde ud af, hvad folk syntes. Under selve projektugen havde vi det rigtig godt. Vi grinede, spiste, fjollede og havde det sjovt med alle fejlvideoerne vi havde lavet. Vi stressede ikke rundt, men når vi arbejdede, så arbejdede vi seriøst. Der var specielt én dag, vi skulle være ordentlige og lige et trin dygtigere, og det var torsdag, næstsidste dag. Vi skulle interviewe Lyngby Taarbæk Kommunes borgmester, Søren P Rasmussen. Han er bøsse, og var helt åben over for os. Vi mente alle tre han var supercool at have med, og han ikke udstrålede sin homoseksualitet, som andre. Ligesom han selv sagde: Det er vigtigt for mig, at når jeg går ind i rum, så er det vigtigt, at jeg er menneske, før jeg er homo. Lige dét citat, huskede vi alle tre, da vi gik ud af rådhuset. Men vi havde mere travlt derefter, for interviewet skulle klippes, filen skulle ændres, det skulle virke og lyden skulle være i orden. Fredag, skulle vi aflevere mappen med alt i, og den skulle afleveres halv tolv. Vi arbejdede og terpede til det sidste, og satte det ordentligt sammen, men vi havde den (selvfølgelig) klar til kl.11:30. Vores gruppe, Astrid, Jonathan og jeg, skulle fremlægge tirsdag morgen i uge 50, og det var der en helt speciel grund til. Vores borgmester havde spurgt om ikke han måtte komme og se fremlæggelsen. JO! Selvfølgelig! Vi alle tre tænkte: Det trækker op det her, men også at presset ville blive større for Morten og Søren ville nok også komme med, når borgmesteren var der. Og det var helt rigtigt. 2 minutter inden vi skulle fremlægge, borgmesteren var kommet og vi var næsten klar, fik vi lige beskeden fra vores lærer: I skal have to ekstra stole op Morten og Søren kommer også. Endnu mere pres, tænkte vi! Vi satte dem op, og gjorde klar til vores klassekammerater skulle ind. Vi hentede dem, og de satte sig pænt og meget stille i forhold til mandagsfremlæggelserne og ventede. Så begyndte vores fremlæggelse. Vi var sindssyg nervøse, men det gik sgu. Det gik godt, og intet gik galt. Klassen klappede, lærerne med, og Morten, Søren og Borgmesteren også. Vi var alle tre glade. Både fordi det var overstået, men mest fordi det gik så forrygende. Seriøst, Søren Jespersen kom hen og sagde 'godt klaret, Jonathan'! Sagde Jonathan til Astrid og jeg efter fremlæggelsen, og var rigtig glad og stolt. Så kom dagen, hvor vi skulle have karakter for projektopgaven. På både Jonathans, Astrids og mit papir, stod der 12! Vi var tilfredse. 13

14 Studieværksted Der tilbydes studiecafé for mellemtrin og udskolingen. I studieværkstedet er eleverne velkomne, hvis de gerne vil have læst lektier, før de går hjem, eller før de går på Baune. De kan få den hjælp, som de behøver. De kan ligeledes komme, hvis de har et gruppearbejde, som skal laves. Hvis læreren eller forældrene ønsker at få tilbagemelding om eleven, kan der udfyldes en kontrakt, som I kan få ved at henvende jer til en af studieværkstedets lærere. I må meget gerne henvende jer til os, hvis der er specielle faktorer, som vi skal være opmærksomme på. Studieværkstedet er besat med lærere ud fra nedenstående skema og foregår i Læringscentret. lektion mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 1 PKE RSC 6 KMA PKE, RSC RSC 7 PKE KMA, LLA KMA 8 PKE, ESØ KMA, LLA KMA 9 PKE, ESØ KMA KMA STUDIEVÆRKSTEDET - EN GO`IDÉ 14

15 Engelsborgskolen som uddannelsessted for lærerstuderende Af Helle Faurschou, praktikkoordinator Engelsborgskolen har igennem en lang årerække været praktikskole for Blaagaard Seminarium, nu kaldet Professionshøjskolen Blaagaard-KDAS. At være praktikskole betyder, at vi er uddannelsessted for lærerstuderende i faget praktik, og at vores praktiklærere er seminarielærere i faget praktik. Vi modtager studerende på alle 4 årgange i uddannelsesforløbet. Praktikperioderne varierer fra 4-7 uger, hvor 3. årgangs praktikken er den længste. På 3. årgang er den studerende alene i klassen - uden praktiklæreren - i halvdelen af perioden. 3. årgangspraktikken er den praktik, hvor den studerende er tættest på at være rigtig lærer. De studerende kommer som regel i grupper à 3 til 4 studerende med undtagelse af 3. årgang, hvor de studerende kommer i praktik alene. Vi modtager omkring studerende hvert skoleår. Vi betragter det som et stort privilegium at være praktikskole. Det indebærer nemlig, at vi igennem de studerende får en unik mulighed for at følge med i læreruddannelsen og de pædagogiske, didaktiske og politiske strømninger, der rører sig på uddannelsesstedet. Samtidig er de studerende med til at stille spørgsmål ved undervisningspraksis på vores skole, hvilket vi ser som sundt og udviklende for os som lærere. De studerende falder oftest rigtig godt til hos os, og nogle gange ender et praktikophold med efterfølgende vikarjob eller varig ansættelse. Vi har rigtig mange kollegaer på lærerværelset, som vi har håndplukket fra Blaagaard- KDAS, netop fordi de udmærkede sig positivt i et praktikforløb på 3. eller 4. årgang. Vi er to kollegaer, Hanne Kinslev og undertegnet, der varetager organiseringen af de forskellige praktikforløb samtidig med, at vi er bindeled mellem vores skole og Blaagaard-KDAS. Søren Jespersen har det overordnede praktikansvar, men Morten Bøgelund Andersen er også meget engageret i praktiksamarbejdet med Blaagaard-KDAS. Morten, tre 7. klasses elever og undertegnede deltog i et spændende intro-forløb med 1. årgang i august måned, og i øjeblikket planlægges et meget anderledes og vidtgående samarbejde med Blaagaard- KDAS, som I vil høre mere om, når vi ved noget mere konkret. Vi skal være fremme i skoene Af Morten Bøgelund Andersen Engelsborgskolen har altid haft dygtige lærere. I en lang periode har vi kunne vælge og vrage mellem ansøgere ift. ledige lærerstillinger. Ofte har vi haft 75 ansøgere til en lærerstilling og dermed har vi mulighed for at rekruttere de bedste lærere til vores skole. I takt med at den ældre generation af lærere der forlader Folkeskolen vokser og antallet af nyuddannede lærere ikke stiger med tilsvarende proportionalitet - ja, så kræver det en særlig indsats fortsat at kunne rekruttere de bedste lærere til vores skole. Alle har et ansvar for at optimere læreruddannelsen og give de studerende de bedst mulige rammer for deres uddannelse - også Engelsborgskolen. Vi skal levere praktikundervisning og vejledning på højt niveau. De studerende skal udfordres og støttes igennem den dannelsesrejse som læreruddannelsen rent faktisk er. Sidst men ikke mindst har det en række dynamiske effekter at være praktikskole. Vi lærer fra os, men vi får også den seneste viden fra seminariet. Derfor er Engelsborgskolen praktikskole, derfor bruger vi en del ressourcer sammen med de studerende og derfor er det glædeligt, at vi gang på gang modtager ansøgninger fra nydimitterede lærere som har været i praktik hos os og som gerne vil arbejde fast på vores skole. 15

16 Refleksioner over et praktikforløb Af Susanne Hassing Christensen, tidl. Praktikant Fredag den 4. februar afsluttede jeg mit praktikforløb i 4. A og 4. C på Engelsborgskolen. Jeg har undervist i fagene dansk engelsk og håndarbejde samt deltaget i andre læreropgaver som teammøde, skole-hjem samtale, skriftlig forældrekontakt over intra-systemet, gårdvagt og fagteammøde. Praktikperioden var fordelt over 7 uger. Før denne praktikperiode blev alle praktikanter inviteret til en præsentation af skolen, praktikkontaktlærer og praktiklærer samt et kort besøg i de forskellige klasser. Velkomstdagen på skolen var et imødekommende og behageligt møde, hvor de praktiske og obligatoriske skemaer blev udfyldt. Jeg fik en samtale med min praktiklærer Hella Hansen om de gensidige forventninger til praktikperioden. Denne velkomstdag var medvirkende til at man, som praktikant fik en fornemmelse af skolens atmosfære og en lille tilknytning til de første lærere man blev præsenteret for. Efterfølgende afholdes vejledningstimer, trepartssamtale og slutevaluering, som var en relevant og god støtte i praktikforløbet. En vigtig erfaring og læring i praktikken er andre læreropgaver, som for eksempel forældrekontakt, en vanskelig elev, teammøder, forberedelse, planlægning af og refleksion over undervisning. Disse andre læreropgaver er en stor del af en lærers arbejde. Eksempelvis var SAL-mødet i uge 47 spændende at observere. Ved teamarbejdet fornemmede jeg den professionalitet og strukturering, som lærere udfører i deres teamsamarbejde. Jeg fik et indblik i hvordan der kommunikeres konstruktivt, målrettet og positivt i forhold til en pædagogisk problemstilling om en elev. Efterhånden som jeg blev vant til at være på skolen, fandt jeg ud af hvor hjælpsomme andre lærere var. Jeg havde holdt mig lidt tilbage fra at spørge om hjælp, men når jeg spurgte var der venlig hjælp at få. Min praktiklærer Hella Hansen spurgte mig tit, om jeg ikke skulle med op på lærerværelset! Men først sidst i forløbet fandt jeg egentlig ud af, hvor givende det var at placere sig der, i de pauser der var. På lærerværelset fik lærerne en hurtig faglig, pædagogisk eller privat snak. Disse samtaler virkede afslappede og lette. Opstillingen af bordene gjorde, at man sad tæt ved andre, så man kunne komme i snak med mange forskellige. Jeg fornemmede ikke, at der var stamborde eller faste pladser, hvilket var en behagelig oplevelse. I løbet af mine syv uger på skolen har jeg oplevet - med de lærer jeg har været i kontakt med - et engagement og en professionalisme, som har udviklet og nuanceret min i forståelsen af det at være lærer. Det har givet mig en positiv og mere realistisk indsigt i praksis. Til den oplevelse ligger der også et ansvar for egen læring. Fordi det kræver at man, som praktikant selv er ansvarlig for at se mulighederne i alle disse udfordringer. Man må få det bedste ud af, at der for eksempel mangler bøger til hele klassen, at der mangler fire fra gruppearbejdet i går eller i idræt må eleverne spille håndbold i stedet for fodbold! At arbejde, tænke og handle på en gang i løbet af 2-5 minutter, plus at have en plan B er ofte en del af lærerarbejdets præmisser. I dette praktikforløb har jeg fået kvalificeret feed-back, vejledning og inspiration fra både praktiklærer, 4. klasserne, praktikkontaktlærer og mentor. Hvilket har været lærerfaglig, læring og udvikling for mig. 16

17 Den sidste Nadver :Praktikanter i 5.D Af Anita og Anna 5.d. Praktikanterne vi havde i januar hed Suada og Hena. Med Suada havde vi et emne om en bog der hedder Skammerens Datter, og med Hena havde vi et projekt i billedkunst der hedder Den sidste Nadver. Den sidste Nadver gik ud på, at hele klassen skulle samarbejde om at male et billede af Jesus med sine 12 disciple. Selve billedet er blevet malet af Leonardo Da Vinci, som også har malet det berømte billede af Mona Lisa. 13 elever fra klassen havde frivilligt meldt sig til at male Jesus og hans tolv disciple. Resten af klassen havde meldt sig i 3 grupper: Farveblanding, forgrund og baggrund. Leonardo Da Vinci s male metoder var anderledes men meget effektive. Hena har lært os hvordan han gjorde. Han brugte meget tid i sit lille værksted på at studere knogler og andre ting. Han gik også ud på gaden og prøvede at sammenligne folk med de billeder han havde af disciplene. Dengang var der jo ikke kamaraer så han var nødt til at gøre det primitivt. Han brugte også meget tid på at øve sig, og perfektionere hans værker til det ypperste. En af hans metoder var at han med sin venstre hånd, holdt den højre om håndledet, og derefter tegnede flotte runde cirkler ned på det blanke papir. Det fungerede som en slags passer, bare til hoveder. Folk syntes han var mærkelig, men i dag kan vi jo se at hans metoder var fantastiske. Hena lærte os også mange andre metoder fx med skygger og tredimensionelle ting, som vi selvfølgelig vil kunne bruge i fremtiden. Hele billedet viser egentligt Jesus sidste måltid sammen med sine tolv disciple. Dagen før korsfæstelsen nævnte Jesus 3 meget vigtige ord: Næstekærlighed, barmhjertighed og tilgivelse. Hele projektet har været svært, men sjovt og lærerigt. Man kan se vores billede af Den sidste Nadver på gangen i mellemtrinsbygningen. Nu vil vi fortælle om hvordan det har været at arbejde med bogen Skammerens datter. Den handler om en pige, der har skammer øjne. Pigen hedder Dina,og hun kommer til at rode sig ind i en masse redeligheder, som udvikler sig til en stor bunke problemer. Vi har talt meget om i klassen, at Dina udvikler sig og sit mod fra barn til voksen igennem bogen. Det er en fantasybog, som er utrolig god og spændende. Suada har været rigtig god til at få en til at leve sig godt ind i bogen. Hvis Suada ikke havde været der, havde hele klassen nok ikke forstået bogen lige så godt som vi gør det nu. Vi har lært nogle sjove og lærerige ting, som vi kan bruge næste gang vi læser en bog. Forløbet med Skammerens Datter, endte med at vi selv skulle skrive det sidste kapitel om med vores egne ord. Det at have praktikanter har været sjovt og anderledes. Vi tror vi alle i klassen kommer til at savne dem. Det har også været sjovt at lære noget nyt, og lære på en anden måde. Vi ønsker nu Suada og Hena alt godt i fremtiden som lærere. 17

18 Den lærende praktiklærer! Troels M. Vestergaard En udfordring! Rollen som praktiklærer er mangesidig. Man skal hjælpe med en god indgang til skolen og klassen. Der skal aftales og planlægges undervisningsforløb tilpasset elevernes forudsætninger. Materialerne skal fremskaffes og undervisningsformen aftales. Der skal så gives tilbagemeldinger på undervisningen og praktikanternes egne refleksioner. Og vejledningen skal tilpasses praktikanternes stigende erfaring og selvstændighed fra 1. til 4. praktikår. Udover det rent faglige praktiksamarbejde er der også introduktion til f.eks. trivselsarbejde, klasserumsledelse, elevstøtte med brug af SAL(Systemisk Analyse af Læringsmiljøer), lærer- og afdelingsmøder samt arbejdet i årgangsteam og fagteam. Hvorfor så praktiklærer? For det første har vi som skole en forpligtelse til at hjælpe med uddannelse af kommende lærere. Vi skal også søge at imødegå den forventede lærermangel når de store årgange går på pension i en overskuelig fremtid. Det er endvidere godt for både elever og lærere at åbne dørene for nye ideer og andre tilgange til undervisningen. Og ikke mindst er det meget lærerigt at være praktiklærer. Ens rutiner skal begrundes, f.eks. valg at materiale og arbejdsform herunder eksempelvis gruppearbejde og læringsstil. Og hvilken evaluering er valgt og hvorfor. Hvordan kommunikeres og formidles stoffet bedst? Dette helicopter-view og begrundelse af ens daglige arbejde bryder rutinen og giver en god faglig bevidsthed og refleksion. Og det er jo ikke det værste der kan ske! Så alt i alt er praktikant og praktiklærer i en Win-Win situation. De nationale test Af Leo Jensen, lærer I løbet af de kommende måneder skal mange af Engelsborgskolens elever en tur til tasterne for at gennemføre én - for nogle klassetrin endda flere - af de nationale test. De nationale test blev indført i folkeskolen sidste år. Der var, naturligt nok, nogle børnesygdomme i testsystemet det første år; i år har alt indtil videre kørt gnidningsløst. På Engelsborgskolen er det blevet undertegnedes opgave at sørge for, at alle de praktiske detaljer kommer på plads; kalenderne skal afstemmes og der skal findes og bookes tider i datalokale og i testsystem, fag- og klasselærere skal informeres, osv. osv. I år er der booket tid til 34 test. De første er allerede gennemført; de sidste løber af stablen d. 28. april. Til den tid vil alle 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasser have været forbi en eller flere gange for at blive testet i dansk/læsning, matematik, engelsk, biologi, geografi og fysik/kemi. Jeg har også fornøjelsen at være til stede i datalokalet under testene. Der er en spændt, nervøs forventning over flokken - sådan en test er der en vis respekt for! Børnene går til opgaven med krum hals, og der er en stemning af intens koncentration mens testen pågår. 45 minutter senere løber testtiden ud, børnene retter sig op, logger ud og vender tilbage til deres normale skoleliv de fleste ser temmelig trætte ud efter kampen, men også ganske tilfredse. Spørger man bagefter børnene, hvordan de syntes, det var, lyder svaret fra mange, at det var da meget sjovt, men nogle af spørgsmålene var helt vildt svære. Og de har ret. Nogle får helt vildt svære spørgsmål. Årsagen er, at et rigtigt svar honoreres med stigende sværhedsgrad i næste spørgsmål. At spørgsmålene har været svære, kan altså nemt skyldes mange rigtige svar. Med den forklaring går børnene glade fra testen. 18

19 3. klasserne Høvdingeboldturnering Af idrætsudvalget i SFO Her i år har SFO s idrætsudvalg arrangeret en Høvdingeboldtturnering for alle børn i 3. klasse. Dette gjorde vi med henblik på, at ryste dem mere sammen inden de skal videre til Baune. Alle kampe blev hold i drengesalen men finalen blev spillet i Multihallen, hvor der var mulighed for tilskuer/heppekor. I finalen blev der spillet klasse mod klasse, det var et brag af en finale med sang, skrål og godt humør samt spænding til det sidste. Klasserne blev delt op i to hold, som skulle kæmpe mod de andre 3. klasser og på den måde samle point til sin klasse. Efter alle kampende var spillet, blev point talt sammen og hermed fundet de klasser som skulle spille finalen. Vi har oplevet, at dette arrangement har givet børnene mere sammenhold, så Høvdingebold turneringen kan godt gå hen og blive en ny årlig tradition på sfo'en. Turneringen har været afholdt over 3 uger og har været en stort succes for børn og voksne i sfo'en. Der blev trænet i al hemmelighed inden kampene, og der blev lagt nye strategier for at finde nye måder at vinde en kamp på. Selv om et hold ikke vandt, kom de med stort humør og kampgejst til deres næste kamp. Vi vil gerne sige tak til forældre, lærer samt pædagogerne for den store opbakning. 19

20 Humanitær folkeret Josefine Colding og Sofie J. Harder 9.A Fredag morgen kl begav 9.a sig med bus mod Islev, hvor man finder Ungdomsbyen. Her skulle vi på i Humanitær Folkeret, afholdt af Røde Kors i samarbejde med det danske forsvar. På kurset skulle vi kigge på udviklingen af krige og Røde Kors' arbejde herunder. Vi blev undervist af folkeretstuderende Louise og Christian, som var frivillige fra Røde Kors og Bo, der er major i reserven, og har været udstationeret i mange forskellige lande. Krigens Udvikling Krig har ændret sig fra at finde sted på slagmarken, hvor to hære bekæmper hinanden, til at rykke ind i byerne hvor civilbefolkningen også bliver ramt og mål for krigshandlinger. Det har gjort det meget sværere at beskytte og hjælpe civilbefolkningen i krigssituationer. Røde Kors arbejder under krig, med at hjælpe nødstedte, både soldater og civile uanset hvor de kommer fra. Dermed er neutralitet altafgørende i forhold til Røde Kors. Formålet er at hjælpe de sultende, sårede, osv.. Krigens regler Hjemmefra havde vi selv lavet krigens regler, vores eget bud på de vigtigste regler under krig, som vi havde sendt til Louise, Christian og Bo. Her er nogle af reglerne: -Civilbefolkningen skal holdes uden for konflikten. -Biologiske og kemiske våben må ikke anvendes. -Krig skal benyttes, som sidste udvej. På kurset startede vi ud med at diskutere de forskellige regler, og sammenlignede dem med reglerne fra Genevekonventionen. Mange mindede om Genve-konventionens. Vi blev enige om at de andre også var gode, men ikke vil fungere i praksis. Ligesom Genevekonvention har mange regler en god mening, men fungerer ikke under moderne krigsførelse, fordi krigen netop har udviklet sig som den har. Vi læste nogle forskellige dilemmaer op, hvor vi skulle tage stilling til, hvad der var lovligt i forhold til krigens regler. En rød linje repræsenterede denne grænse og man måtte vælge en side. Man kunne se på folk, at det var meget svært at tage stilling. Man syntes at en løsning var etisk ukorrekte, men rent faktisk lovlig. Elever i aktion Vi skulle lave et krigsdomstols-rollespil, hvor der var to parter, i konflikt. Vi fik alle roller som vidner eller advokater fra en af siderne eller dommere. Vi blev sat i konflikten, der bl.a. omhandlede gidseltagning og bombninger af byen. Vi fik hver især et papir, der beskrev vores person, vores holdninger, hvad vi havde set og hvad vi skulle gøre. Vidnerne havde hver deres advokat, som de forberedte sig med til retssagen. I retten stod de forskellige vidner frem og blev afhørt. Efter at have hørt alle vidnerne gik dommerne i enrum og afgjorde sagen og hvilke sager de ville have videreundersøgt ved krigsdomstolen i Haag. Soldaternes dilemma Til slut viste Bo, Christian og Louise os en film, hvor en soldat opstiller et typisk krigsdilemma, hvor han på få sekunder skal beslutte om han vil skyde eller ej efter en vejsidebomber, hvor risikoen er at ramme en civildreng. Vi skulle svare på hvad vi selv ville have gjort, ca. 2/3 sagde skyd og resten sagde skyd ikke. Vi så afslutningen på filmen, hvor soldaten sagde, at soldaterne ikke havde skudt, pga. af risikoen for civilt offer og soldatens situation, hvis det var gået galt. Selvom klassens flertal umiddelbart sagde skyd, tænkte de fleste nok, med denne perspektivering at soldaterne traf det rigtige valg. På vej hjem i bussen kunne man mærke en tilfreds stemning. Det havde været en lærerig og spændende dag, uden røv til og med mulighed for selv at være i aktion. 20

EngelsborgNyt LUCIAPIGERNE 12. DEC 2014 PÅ TRAPPEN I UDSKOLINGEN PIGERNE PÅ TRAPPEN I UDSKOLIN- GEN PÅ GANGEN I UDSKOLINGEN PÅ TRAPPEN I PILEHUSET

EngelsborgNyt LUCIAPIGERNE 12. DEC 2014 PÅ TRAPPEN I UDSKOLINGEN PIGERNE PÅ TRAPPEN I UDSKOLIN- GEN PÅ GANGEN I UDSKOLINGEN PÅ TRAPPEN I PILEHUSET EngelsborgNyt LUCIAPIGERNE 12. DEC 2014 PIGERNE PÅ TRAPPEN I UDSKOLIN- GEN PÅ TRAPPEN I UDSKOLINGEN PÅ GANGEN I UDSKOLINGEN PÅ TRAPPEN I PILEHUSET Engelsborgskolen Engelsborgvej 66 2800 Kgs Lyngby Skolens

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

EngelsborgNyt. De gamle børnehaveklassebørn synger velkomstsang til de nye. Første skoledag: Ib og Hanne byder de nye børn velkommen

EngelsborgNyt. De gamle børnehaveklassebørn synger velkomstsang til de nye. Første skoledag: Ib og Hanne byder de nye børn velkommen EngelsborgNyt Første skoledag: Ib og Hanne byder de nye børn velkommen De gamle børnehaveklassebørn synger velkomstsang til de nye Alle forældrene og bedsteforældrene var der på den store dag Engelsborgskolen

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

EngelsborgNyt. Translokation 2011

EngelsborgNyt. Translokation 2011 EngelsborgNyt Translokation 2011 Endnu engang har vi sagt farvel til en årgang, som har afsluttet deres folkeskoletid på Engelsborgskolen. Symfoniorkestret danner en festlig ramme, Drengenes gymnastiksal

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Hermed følger det første forældrebrev i 2014. Selv om vores ambition er, at forældre-brevet udsendes en gang månedligt, kan indholdet være så begrænset, at en enkelt måned udgår Dette var

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Skolenyt. En anderledes skoledag

Skolenyt. En anderledes skoledag Skolenyt En anderledes skoledag 26.10.12. Skolenyt november-december 2012 1 SkoleNyt Ferslev Skole SkoleNyt udgives 4 gange årligt. Indlæg til skolenyt fremsendes til ferslevskole@aalborg.dk Redaktion:

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30 Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30 Til stede: Nina Alleslev, Signe Christensen, Thomas Pinndal, Jonas Alstrøm, Barabara Budtz Haller, Kim Paulsen, Pia Sandager, Lone

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Kære lærerstuderende på 1. årgang Velkommen i praktik på Bavnehøj Skole. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer, hvor I forhåbentlig får

Læs mere

Egelundskolens SFO. Velkomstfolder skoleåret

Egelundskolens SFO. Velkomstfolder skoleåret Egelundskolens SFO Velkomstfolder skoleåret 2013-2014 Personalet på Egelundskolens SFO Jonas 1.a Mediha 2.b Carsten afd.led. Jacob afd.led. Tina 0.b Frederikke 2.a Helle 0.a Birgit 3.b Bill 0.a Lise 3.a

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen A P R I O L 2 0 1 4 NYT Herskindskolen og Nordlyset Valg til Fællesbestyrelsen Kære forældre så er det nu, hvis du vil være med Fællesbestyrelsen og få indflydelse på dit barns skole. Det er valgår og

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet...

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet... Praktikrapport Indhold Faktuelle oplysninger... 2 Kontaktoplysninger på praktikstedet... 2 Hvorfor jeg valgte netop dette land, og dette sted... 2 Blake School... 2 Anbefalinger og gode råd til kommende

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Vibeke skriver. Vibeke Gaden Vibeke skriver. Så er et nyt skoleår godt i gang på Kragelund Skole og med det ligeledes en masse nye og spændende ting. Skolen summer af liv og forventninger til ny viden, nye oplevelser og nye venner.

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring,

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20. Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Velkommen til Birkerød Skole

Velkommen til Birkerød Skole Infomøde 3. dec. 2013 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Resenbro Skole. Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode. Resenbro Skole Skellerupvej Silkeborg. Tlf.:

Resenbro Skole. Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode. Resenbro Skole Skellerupvej Silkeborg. Tlf.: Resenbro Skole Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode Resenbro Skole Skellerupvej 16 8600 Silkeborg Tlf.: 89 70 25 76 http://resenbro.skoleporten.dk Resenbro skole Resenbro Skole er en et-sporet skole

Læs mere

Brændgårdskolen brænder igennem.. det håber vi også, vil kunne mærkes for dig som lærerstuderende

Brændgårdskolen brænder igennem.. det håber vi også, vil kunne mærkes for dig som lærerstuderende Brændgårdskolen - som læreruddannelsessted Brændgårdskolen brænder igennem.. det håber vi også, vil kunne mærkes for dig som lærerstuderende Velkommen til praktik her på Brændgårdskolen. Denne uddannelsesplan

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015.

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015. SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015. En gang om året skal skolebestyrelsen redegøre for, hvad den har beskæftiget sig med i årets løb. Referater fra de enkelte møder findes på skolens intranet

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse? Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? 1969 1981 1984 1989 1984 1983 2002 2001 1998 1992 1996 2007 1987 1998 2002 1975 1970 1983 Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015 Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015 Til alle forældre med børn på Elev Skole. Vi kan så småt skimte sommerferien i det fjerne, men inden vi når dertil et længere nyhedsbrev med stort og småt fra Elev Skole.

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. På de forskellige sider ser I billeder fra dagene før første skoledag Der var lidt kaotisk forskellige steder både ude og inde!

Indholdsfortegnelse. På de forskellige sider ser I billeder fra dagene før første skoledag Der var lidt kaotisk forskellige steder både ude og inde! Indholdsfortegnelse side 2: Skolelederen har ordet side 4: Kalenderen side 5: En lille huskeliste side 6: Forældremøderne side 7: UndervisningsMiljøVurde ring side 8: Idrætsdagene på Herlev Stadion side

Læs mere

1. mellemtrin 2014/15

1. mellemtrin 2014/15 1. mellemtrin 2014/15 Velkommen til alle elever og forældre på 1. MT. Det kommende skoleår byder på mange nyheder i forhold til tidligere. Blandt andet indfører vi på hele skolen projekttimer i 4. modul,

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Ans Skole Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode Ans Skole Teglgade Ans By Tlf.: ansskole.skoleporten.dk

Ans Skole Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode Ans Skole Teglgade Ans By Tlf.: ansskole.skoleporten.dk Ans Skole Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode Ans Skole Teglgade 20 8643 Ans By Tlf.: 8970 2360 ansskole.skoleporten.dk Ans Skole- præsentation- velkommen til Ans Skole Kære studerende. Velkommen

Læs mere

Kære forældre og elever

Kære forældre og elever Kære forældre og elever Jeg sidder her en torsdag aften og skal skrive mit indlæg til månedsnyt hvad skal jeg skrive??? De forskelige teams har skrevet om februar måneds begivenheder, jeg har fyldt huller

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Indkaldt. Afbud. Mødeleder Lene Magnussen Referent Henning 23/9, 22/10, 3/12, 12/1, 28/1, 10/2, 18/3, 23/4, 18/5, 17/6 Fremmødt. Møderække.

Indkaldt. Afbud. Mødeleder Lene Magnussen Referent Henning 23/9, 22/10, 3/12, 12/1, 28/1, 10/2, 18/3, 23/4, 18/5, 17/6 Fremmødt. Møderække. Indkaldt Møderække Skolebestyrelsesmøde Referat Onsdag den 18.3.2015 kl. 18.30 21.30 Lene Magnussen, Christian Lundegaard Nielsen, Kirsten Munch Andersen, Henrik Bak Jeppesen, Annette Legradi, Lasse Bak,

Læs mere