EngelsborgNyt. Fremtidens skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EngelsborgNyt. Fremtidens skole"

Transkript

1 EngelsborgNyt Fremtidens Skole i Lyngby-Taarbæk Kommune - og på Engelsborgskolen Af Liselotte Bendixen, lærer og tovholder på Fremtidens skole, inklusion Lyngby-Taarbæk Kommune er godt i gang med et stort udviklingsprojekt indenfor folkeskoleområdet. Med udgangspunkt i et kommissorium og en række spørgsmål er der sat fokus på 8 områder: Det faglige niveau, Dokumentation og evaluering, Globalisering, Innovation, Læring og pædagogik, Inklusion, Naturfagene og Styring. I efteråret 2010 har der været afholdt to workshopdage i henholdsvis Virumhallen og på Frederiksdal, hvor omkring 200 interessenter deltog. Interessenterne bestod af fire grupper: Elever, forældre, pædagogisk personale og andre med tilknytning til og interesse for folkeskolen. I første fase blev der indsamlet gode erfaringer, visioner og drømme for hvert område. Der blev givet en række konkrete bud på, hvordan vi kan videreudvikle Lyngby-Taarbæk Kommunes Skolevæsen til at blive endnu bedre. I anden fase blev der arbejdet videre med de input, der var indsamlet i fase et. Man kvalificerede idéerne og formuleringerne af en skoleudviklingsstrategi indenfor de otte fokusområder. Tredje fase bestod af en konference på Virum Skole d. 19. januar. Her var det muligt for interessenterne at komme med de sidste kommentarer og idéer til projektet. Desuden havde kommunen inviteret tre eksperter til at kommentere på projektet. Eksperterne var: Jørgen Søndergaard, formand for Skolens Rejsehold, direktør for SFI. Lars Qvortrup, Professor, DPU/Aarhus Universitet og Hans-Henrik Knoop, Professor, DPU/Aarhus Universitet. Udkommet fra faserne i form af en hvidbog er blevet lagt på kommunens hjemmeside, og er løbende blevet revideret efter hver faseafslutning. Det er meningen, at vi både på kommunalt niveau og skoleniveau skal arbejde videre med anbefalingerne og de spørgsmål, der er stillet til videre fordybelse. Beskrivelsen af projektet og hvidbogen kan findes på kommunens hjemmeside: På Engelsborgskolen er vi allerede godt i gang med udvikling af flere af områder. Eksempelvis er vi godt i gang med omstruktureringer og kompetenceudvikling i forhold til en større grad af inklusion på skolen, vi har lærere, der deltager i kommunale netværk ift. udvikling og implementering af flere af områderne, og vi har i disse år særligt fokus på pædagogiske læringsmiljøer - læringsstile, evaluering, SAL, indretning af læringsmiljøer, undervisningsdifferentiering og relationskompetence. Vi vil på Engelsborgskolen kunne hente idéer fra hvidbogen, og vi venter spændt på, hvilke kommunale tiltag, der vil komme ud af projektet. Fremtidens skole

2 Engelsborgskolen Engelsborgvej Kgs Lyngby Skolens kontor Skolens fax Skolens ledelse og administration Morten B. Andersen Skoleleder Hanne Vagnø Pedersen Souschef Søren Jespersen Afdelingsleder Lene Hjort Madsen Kontorleder Katja Lynge Skolesekretær Annikki West SFO leder Vibeke Heckmann SFO souschef Akaciehuset Peter Tofteberg SFO Søvighus I Gitte Dollerup SFO Hyldebo Ulla Borde Pilehuset Vibeke Heckmann Fritidsklub Baune Birte Brøns Sundhedsplejen: Gunhild Høeg Åse Birk Mortensen Talepædagog Dagmar Maria Thomsen Skolepsyk. Camilla Brørup Dyssegaard Skolevejleder Bente Bech Skolebestyrelsen: Mette Nissen Morten Sadolin Phillipe Motet Jessen Jan Frank Nielsen Julie Kock Clausen Anders Duedahl-Olesen Peyman Luo Hanne Wiegandt Karen Marie Aggerbeck Amanda Stendal Dehli Filippa H. Schwartz Leder Leder Leder Leder Leder Formand Næstformand Forældrevalgt Forældrevalgt Forældrevalgt Forældrevalgt Forældrevalgt Lærerrepræsentant Lærerrepræsentant Elevrepræsentant Elevrepræsentant Indholdsfortegnelse Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Fremtidens skole i LTK og på Engelsborgskolen Personer Indholdholdsfortegnelse Et blik ind i skolens dagligdag 4.D i Roskilde lufthavn Husk storforældremøde Arbejdet i det store elevråd SAL Vi byder en ny kollega velkommen 9.C på ski Motionsdagen UU Nord vejledning UU Nord vejledning Fælles elevråd Vi gentager succesen Innovativ skole? Innovativ skole? (fortsat) Elevrådet på mellemtrinnet 9. klasses projektopgave Studieværksted Praktikskole Praktikskole (fortsat) Den sidste nadver (praktik) Praktikskole (fortsat) De nationale test Høvdingebold Humanitær folkeret MGP på Baune Frirummet Feriekalender for skoleåret 2010 / Redaktion/layout Morten Bøgelund Andersen Tryk: Engelsborgskolen Oplag: Elektronisk skolebald Indlæg til EngelsborgNyt: Bedes sendes til : 2

3 Et blik ind i skolens dagligdag Af Morten Bøgelund Andersen Skoleåret er godt i gang og der arbejdes hver eneste dag på, at alle skolens børn får en god skoledag, hvor læring, social trivsel og udvikling danner rammen om de daglige aktiviteter. 852 børn går hver morgen ind på vores skole, og det er mit ønske, at alle børn skal opleve glæden ved læring, det gode kammeratskab og gå gladere hjem, end da de kom. Dygtige medarbejdere arbejder hver eneste dag for, at det skal lykkes. Selv om Engelsborgskolen - lige som kommunens øvrige skoler - er under økonomisk pres og tvinges til at reducere og effektivisere i stor stil, ja, så er kampgejsten og ånden stadig den samme blandt skolens personale - det er imponerende. Skolen skal tilbyde det bedste, vi formår og samtidig holde de kommunale budgetter. Det kan give udfordringer og fører til tider også serviceforringelser med sig. I løbet af de seneste år har vi reduceret idrætsundervisningen, skåret 2 1/2 ugentlig lektion på undervisningen i børnehaveklassen og i 1. klasse, morgenåbningen i SFO blev sparet væk, normeringen i SFO er steget og tid til forberedelse af undervisningen falder fra år til år. I det kommende skoleår vil svømmeundervisningen blive sparet væk til fordel for en ekstra gymnastiktime, der vil ske besparelser på lærernes arbejdstidsaftale, deletimerne vil blive reduceret, der reduceres på modtagerklasseområdet, en rammebesparelse på driften mv. Dette er en konstatering af de kommunale tilpasninger og besparelser. Det FÅR konsekvenser på Engelsborgskolen. Vi har allerede foretaget en række reduceringer, og vi vil foretage yderligere i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår. På nuværende tidspunkt har vi nedlagt 2 fuldtidsstillinger. Vores bibliotekar gennem mange år, Anne Beck, gik på pension i midten af januar måned. Hendes stilling bliver ikke genbesat, men opgaverne omfordeles. I samme forbindelse har vi også lukket biblioteket i den sidste lektion. Inden for teknisk service reducerer vi i foråret fra to fuldtidsstillinger til 1 1/2 stilling. Sidst, men ikke mindst har vi reduceret i skolens samlede antal af fuldtidsstillinger. De ændringer vi har foretaget indtil nu, og de ændringer vi kommer til at foretage fremadrettet, skal baseres på reduktioner i den tildelte økonomi til at drive skolen. På de kommende skolebestyrelsesmøder vil vi drøfte, hvor vi yderligere skal reducere for at få økonomien til at hænge sammen. Det kunne eksempelvis være på lejrskoler eller skolerejser, ekskursioner ud af huset, pædagogiske aktiviteter mv. På trods af de massive besparelser og effektiviseringer så møder lærere og pædagoger hver eneste dag på arbejde - glade og fulde af lyst til at skabe de indledningsmæssigt omtalte rammer for skolens børn. Det gør vores skole til en god skole. Samtidig vil jeg også gerne rette en speciel tak til skolens forældre og især kontaktforældre og skolebestyrelsesforældre. Uden jeres daglige engagement og opbakning ville skolen ikke være den samme. Rigtig mange ting går godt på vores skole, og de udfordringer vi møder undervejs, er der en rigtig god dialog om at løse. Vi har de skønneste unger på vores skole, og jeg kan forsikre jer alle om, at vi vil arbejde hårdt for at sikre den bedst mulige skoledag for alle elever - også i fremtiden. Tak til skolens elever, skolens forældre og ikke mindst skolens medarbejdere for at være med til at skabe vores skole. 3

4 4.D i Roskilde Lufthavn Af HC og Magnus 4.D 4.D var i Roskilde lufthavn. Vi tog der ud med tog og bus og vi hyggede os rigtig meget. Husk vores forældremøde Husk at vi gentager succesen med storforældremøde på Engelsborgskolen. I samarbejde med Lindegårdsskolen inviterer vi til stor forældremøde med hjerneforsker Ann. E Knudsen. Forældremødet foregår i Engelsborghallen den 22. marts fra kl Da vi endelig nåede der ud blev det spændende. Vi var først i lufthavnes brandstation. Vi fik en brandhjelm på hovedet. Vi fik også lov til at køre i brandbil med Stig. På landingspladsen så vi også et fly der lettede. Vi var også oppe i kontroltårnet, der spiste vi vores madpakker. Mange har allerede tilmeldt sig og vi er ved at løbe tør for pladser - så skynd dig at tilmelde dig via ForældreIntra. Vi så faktisk en helikopter, der var i aktion. På hjemturen stoppede vi og skulle ind og se en helikopter, den var megastor. Det var en rigtig god oplevelse. Du kan læse mere om Ann på 4

5 Arbejdet i det store elevråd Af Sofie 7.d I det store elevråd mødes vi ca. en gang hver tredje uge. Vi er i alt 20 elevrepræsentanter og en kontaktlærer. Før elevrådsmødet sender Helle, som er vores kontaktlærer, en dagsorden ud på elev- Intra så alle repræsentanterne har mulighed for at diskutere de forskellige punkter på dagsordnen med klassekammeraterne før elevrådsmødet. Amanda og Filippa som er henholdsvis formand og næstformand har på hvert møde et fast punkt, hvor de fortæller om skolebestyrelsesmøderne, og andre møder de har været til. De har blandt andet været med til to møder om følgende: I Lyngby Taarbæk kommune er der blevet dannet et fælles elevråd, hvor samtlige formænd og næstformænd fra alle kommunens skoler skal samles ca. tre gange om året for at videndele omkring elevrådsarbejdet på de forskellige skoler. På det sidste møde snakkede vi om, at der bør være fokus på færdsel på tværs af Engelsborgvej, og Daniel fra 8.a skal det næste halve år deltage i forskellige møder med bl.a. Morten i et trafikudvalg. Problemet er, at der er mange elever og forældre, som stadig krydser Engelsborgsvej, og der har været op til flere uheld. Der er bl.a. to elever, der er blevet kørt ned og kommet på hospitalet, efter at de havde krydset Engelsborgvej. I det store elevråd har vi bl.a. snakket om sne på Grønningen i december, som jo blev lukket, fordi der var for mange voldsomme slåskampe med sne og for mange ulykker forbundet med sneboldkampene. Vi har også snakket om madordningen på skolen fra Det Sunde Køkken, som de fleste elever er meget tilfredse med. I forbindelse med elevrådsarbejdet har Sofie 7.d, Anna 7.d og Amanda 9.a også deltaget i et kursus om fremtidens skole i Lyngby Taarbæk kommune. Kurset handlede om, hvordan vi kan globalisere nutidens skole. Kurset foregik på Hotel Frederiksdal hotel sammen andre elever, politikere, lærere og skoleledere fra kommunen. Besøg af Virum Gymnasiums skolekor Torsdag den 10. februar havde vi traditionen tro besøg af Virum Gymnasiums skolekor. Skolekoret var blandt andet repræsenteret ved flere af vores tidligere elever og det var rart at kunne byde dem og koret velkommen til Engelsborgskolen. Koret kom en fantastisk energi og musikalitet på højt niveau. Drengesalen blev således omdannet til koncerthus, bassen kunne mærkes i gulvet og koret formåede at indfange alle udskolingselever med deres udstråling, energi og sang. Vi er meget glade for at få koret på besøg og forventer at gentage succesen i årene fremover. 5

6 Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Af Morten Bøgelund Andersen I tidligere udgaver af EngelsborgNyt har vi omtalt det store kommunale indsatsområde kaldet SAL. Som overskriften angiver står SAL for systemisk analyse af læringsmiljøer. SAL er en pædagogisk analysemodel, der anvendes som et praktisk værktøj til udviking og forbedring af skolens læringsmiljø. Der er i de senere år foretaget en del forskning i læringsmiljøer. Herunder hvilke kompetencer og fokus i undervisningen der fremmer læring og trivsel hos eleverne, samt hvilke faktorer i den pædagogiske praksis som imødekommer den enkelte elevs personlige behov og klassens samspil. Skolens vilkår er komplekse. Det individorienterede perspektiv kan ikke alene håndtere denne kompleksitet. Derfor introduceres den systemiske tilgang som grundlag for at håndtere kompleksitet i skolens dagligdag. For at skabe mulighed for en fælles implementering af den systemiske tilgang benyttes SAL modellens struktur og systematik. I korte træk baserer SAL modellen sig på tre forskellige perspektiver; et aktørperspektiv, et kontekstperspektiv og et individperspektiv. Alle tre perspektiver skal i spil for at komme rundt om en udfordring eller en problemstilling. Det handler således om at se en problemstilling fra forskellige vinkler. Nogle perspektiver er faste, hvilket vil sige ting omkring et barn, en gruppe af børn eller en problemstilling som vi ikke kan ændre ved. Andre perspektiver kan vi derimod ændre ved og dermed få antaget en ny og anderledes tilgang til problemstillinger som udfordrer. Det kræver træning at arbejde systemisk, og det går fint i tråd med skolens anerkendende tilgang til børn og deres omgivelser. Projektet er i sin grundform treårigt, men vi kommer helt sikkert til at arbejde med dette mange år ud i fremtiden. På Engelsborgskolen er vi halvvejs i dette treårige udviklingsprojekt. I det forgangne år uddannede vi en række nøglepersoner inden for den systemiske teori, og i år har vi udvidet til kurser for hele skolens personalegruppe. Samtidig har vi sat yderligere fokus på læringsmiljøet og klasserumsledelse i dette skoleår. Vi havde i efteråret en stor læringsmiljøuge for alle skolens elever og det har resulteret i markante positive ændringer i læringsmiljøet. I den resterende del af dette skoleår og i det kommende skoleår, vil vi fokusere indsatsen yderligere. På skolens hjemmeside kan man under menupunktet Undervisning læse mere om SAL. Vi byder en ny kollega velkommen Fredag inden vinterferien går Heidi Jørgensen på barsel. Heidi har primært undervist i dansk, biologi, natur/teknik og håndarbejde. Vi ønsker Heidi en rigtig god barsel og på gensyn. Umiddelbart inden jul opslog vi en barselsstilling. Vi fik 25 ansøgninger og kaldte tre meget kvalificerede ansøgere til samtale. Et enigt ansættelsesudvalg pegede på Mette Bistrup, som tidligere har været ansat på skolen i et barselsvikariat. Vi kender således Mette rigtig godt og er meget tilfredse med at kunne byde Mette velkommen tilbage til Engelsborgskolen. Mette tiltræder umiddelbart efter vinterferien. 6

7 9.c på ski Af Alberte og Karina, 9.c I uge 5 var 9.c på deres 9-klasses skolerejse - en skitur til Hafjell i Norge. Det blev en sjov og vellykket tur, som bød på mange gode oplevelser. Søndag aften mødtes vi på skolen, med resten af klassen, da transporten til Hafjell, foregik med bus. Efter en elleve timers lang bustur, fyldt med slik, musik og råben, nåede vi kl. 7:30 endelig frem til hytterne på Solsiden. Det var her vi skulle tilbringe de næste fem dage. Vi havde dog kun kort tid til at finde os til rette, for allerede ved 9-tiden skulle vi mødes for at leje ski, snowboards, støvler og hjelme safety first. Resten af dagen blev brugt på at lære pisterne at kende, derefter en hurtig frokost, mere ski, aftensmad, så en dårlig film og til sidst gik vi udkørte i seng. Drengenes underholdning var en Tip en 13 er, hvor hver enkelt elev skulle gætte på hvem ud af 3 andre elever der ville vinde forskellige små konkurrencer. Da alle 13 gange 3 elever havde dystet mod hinanden, havde vi til sidst en vinder, som var den der havde gættet rigtigt flest gange. Efter underholdningen blev resten af aftenen tilbragt hos drengene hvor vi hyggede os med et par film, hvorefter vi til sidst gik i seng, trætte og udmattede. Torsdag fortsatte i samme spor som de foregående dage, med ski, frokost, ski, aftensmad, ski og til sidst musik og hygge i pigernes hytte. Tirsdag delte vi os op i par, af en øvet og en ny skiløber. De nye var meget lærenemme, og efter kun et par timer havde de fleste fået fat i basisteknikken. Efter en lang dag på pisterne sørgede pigerne for aftenens underholdning. Vi havde lavet en quiz, hvor pigerne og drengene dystede mod hinanden, om hvem der kendte det modsatte hold bedst. Det blev til en aften fyldt med historier om sjove oplevelser, pinlige hemmeligheder og masser af afsløringer. Onsdag stod på endnu en dag med masser af ski, og denne aften var det så drengenes tur til at stå for underholdningen. Fredag, som var vores sidste dag i Hafjell, havde pigerne aftalt at mødes og spise frokost sammen på den engelske pub, Woody s, og der sluttede drengene sig til os. Efter frokosten og lidt ekstra ski gik vi hurtigt i bad, og mødtes derefter på det lokale pizzeria, Peppes Pizza, hvor vi kværnede omkring 15 gigantiske pizzaer ned, inden vi forberedte os på den lange bustur hjem. Denne var præget af en mere afslappet stemning de fleste tilbragte turen i sovende tilstand. Lørdag morgen ankom vi udmattede til Engelsborgskolen, hvor vi blev hentet af vores familier og kørt hjem til en velfortjent lur. En stor tak til Nikolaj Ryom og Overlærer Jens Bonø 7

8 UU-Nord vejledning Af Bente Bech, UU-Nord vejleder karakterer, som er udtryk for deres faglige standpunkt. På Engelsborgskolen har vejledningen af eleverne siden 2004 været varetaget af Ungdommens Uddannelsesvejledning, her i kommunen af UU-Nord som har til huse på Rustenborgvej 3. Siden 2006 har jeg haft fornøjelsen af at komme på skolen og tale med eleverne i udskolingsklasserne. Vejledningen har altid været genstand for en del ny lovgivning senest den i pressen meget omtalte Ungepakke, hvis formål er at få de fleste i en ungdomsårgang og minimum 95 % i til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Således er der nu øget fokus på den elevgruppe, som har brug for vejledningen og støtte gennem i sær udskolingsårerne og ved overgangene til ungdomsuddannelserne, hvor de første alvorlige frafald sker. Derfor er vejledning nu også mere individuel tilrettelagt og målrettet den enkelte elev. Vejledningen på Engelsborgskolen tager således nu sin begyndelse i 7.klasse, hvor jeg kommer rundt i klasserne, præsenterer UU-Nord og hvad vi kan tilbyde af vejledning og hjælp i forbindelse med det uddannelsesvalg der venter. Vi laver konkret en opgave om elevernes mål og drømme og vi taler om de krav, som de skal honorere for at kunne komme i gang med det de ønsker og jeg viser dem uddannelsessystemets muligheder. Eleverne præsenteres også for vejledningsportaler, så som hvor al info. om uddannelser findes og opdateres løbende, hvor eleverne kan finde oplysninger om især lokale ungdomsuddannelser samt hvor man kan få oplysninger om alle uddannelser i Danmark, såvel ungdomsuddannelser som videregående uddannelse Med den nye lovgivning fulgte også et nyt begreb som kommer til at følge eleverne ind i ungdomsuddannelserne Uddannelsesparathed. Alle elever skal uddannelsesparathedsvurderes inden de ansøger om at komme på en ungdomsuddannelse. Her på skolen tager vi rigtig fat på dette i 8.klasse. Eleverne begynder at få Vi vurderer også elvernes sociale og personlige kompetencer og disse danner sammen med det faglige standpunkt og den pågældende elevs motivation og evne til at vise dette grundlaget for uddannelsesparatheden. Som fagligt standpunkt bør eleven som udgangspunkt for videre gymnasial uddannelse tilstræbe at få karakteren 7. UDDANNELSESPARATHED Fagligt standpunkt Socialt standpunkt Personligt standpunkt Motivation I 8.klasse planlægger vi introduktionskurser for eleverne på 2 ungdomsuddannelser, som de besøger hhv. 2+3 dage i løbet af 8.klasse. Jeg kommer ind i klassen og taler med eleverne om uddannelsessystemet og har samtaler med de elever, som har behov for vejledning. Ligeledes ses vi til forældremøde på skolen ligesom UU-Nord inviterer forældrene til et info.møde om uddannelsessystemets muligheder og veje. Når der er relevante uddannelsesmesser informerer og inviteres eleverne, lærerne og forældrene. I 9.klasse kommer jeg igen i klasserne og informerer om uddannelsessystemet og vi fokuserer i særdeleshed på dead-lines i forbindelse med ansøgningen til ungdomsuddannelserne. Jeg informerer forældre på forældremøde i august/ september, ligeledes om især dead-lines. I November inviterer UU-Nord alle elever og forældre til en uddannelsesaften, hvor I har mulighed for at høre og møde ungdomsuddannelserne. I Januar holder vi mødet om uddannelsesparathed, dvs at den enkelte elev vurderes og erklæres uddannelsesparat til hhv. gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelse. (fortsættes på næste side) 8

9 UU-Nord vejledning fortsat Uddannelsesparathed er således gennemgående for elevens standpunkt gennem 7., 8. og 9.klasse og der informeres om dette på forældremøder gennem disse tre skoleår. Elevens mulighed for at sætte ind, hvor der er brug for det, for at nå det ønskede mål om kommende ungdomsuddannelse og vi har mulighed for at tale om en eventuel plan B, såfremt der er brug for det. I 8.klasse påbegynder eleverne deres uddannelsesplan og den arbejder de videre på i 9.klasse og den indgår som grundlag sammen med elevens tilmelding til kommende ungdomsuddannelse. I løbet af 8. og 9.klasse er det muligt at komme i praktik, såfremt lærere, forældre og vejleder vurderer, at det indgår som afklaring for elevens uddannelsesønske. Disse praktikforløb er altid individuelle og UU arrangerer derfor ikke klassepraktik det indgår simpelthen ikke i vejledningen længere. Undtaget er praktik i militæret og politiet samt et par andre særpraktikker som administreres af UU og som eleverne kan søge i klasse. Jeg kommer på skolen efter behov og har et tæt samarbejde med lærerne i udskolingsteams samt skolens ledelse og administrative medarbejdere. Jeg træffes på mail og på telefon alle hverdage. Beskeder giver jeg på skolens intra og træffes til forældremøder, ligesom jeg ved skoleårets begyndelse lægger årsplanen for vejledningen ud på elev og forældreintra. Fælles elevrådet er endelig i gang Af Amanda Stendal, elevrådsformand. Så kom fælles elevrådet op, og Thank God for det! Det er simpelthen så hyggeligt, og dejligt at initiativet endelig blev taget. Fælles elevrådet består af elever fra skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er både for elevrådsformænd og næstformænd, men også for andre elever fra 7. eller 8. klasse. Lige nu, er det Filippa, næstformanden, og jeg, der sidder i Fælleselevrådet, men vi er begge blevet enige om, at det kunne være fedt at have en 7. eller 8. klasse med, som også kunne være der efter vi er gået ud her til sommer. Fælleselevrådet blev startet op i januar, og foreløbig har vi været til en velkomst i et par timer, og så har der været en dag, hvor det var meningen vi skulle starte det op, men der kom ikke nok elever fra de forskellige skoler, så det sluttede forholdsvis tidligt. Den dag, kom der også 2 folk fra DSE (Danske Skole Elever) som fortalte om det de laver, og så snakkede vi om problemstillinger hvad er vi utilfredse med? Hvad er godt på vores skole? Og så snakkede vi lidt om forskellene mellem skolerne i samme kommune. Det var virkelig interessant at høre om de andre skoler rundt i kommunen, og de var alle rigtig søde. Meningen med fælleselevrådet er, at vi skal tale for eleverne i Lyngby-Taarbæk. Vi håber på at blive hørt mere, end kun på skolebestyrelsesmøderne. Fælleselevrådsarbejdet i Lyngby-Taarbæk er vigtigt, fordi det er gennem fælleselevrådet, os elever fra de forskellige skoler har mulighed for at påvirke kommunens beslutninger om skolen. Vi håber selvfølgelig det kommer ordentligt op at køre, og der bliver lyttet til os, og der taler jeg på alles vegne i fælleselevrådet! 9

10 Fra en lille sluttet kreds - til et storforældremøde Ifølge folkeskoleloven skal enhver skole afholde et årligt kontaktforældremøde på skolen. Igennem en del år har dette årlige kontaktforældremøde haft svære kår på skolen. Ved det sidste traditionelle kontaktforældremøde, deltog 11 forældre - ikke prangende for en skole med et forældrepotentiale på ca forældre. Derfor besluttede vi sidste år at ændre konceptet. Vi inviterede alle forældre til foredrag med læringsstilseksperten Svend-Erik Schmidt. Under overskriften Sådan hjælper du dit barn, guidede Svend-Erik os igennem en rigtig god aften, hvor 400 interesserede forældre lyttede. Nu gentager vi succesen med et storforældremøde. Denne gang har vi hyret hjerneforsker, lektor, konsulent og foredragsholder Ann-E. Knudsen. Ann har skrevet en del bøger, blandt andet Seje drenge og superseje piger, Pæne piger og dumme drenge og Hallo, er der hul igennem. Foredraget med Svend-Erik Schmidt tog udgangspunkt i, hvordan man som forældre understøtter sit barns lektielæsning. Foredraget med Ann-E. Knudsen tager afsæt i, hvordan man som forældre kan forstå og understøtte sit barns generelle udvikling. Foredraget er for alle forældre og rammer bredt - uanset om man har små eller store børn. Tilmed jer på ForældreIntra - deadline for tilmelding er den 10. marts. Tirsdag den 22. marts 2011 Kl Mere information og tilmelding følger på ForældreIntra. 10

11 Engelsborgskolen, en moderne skole, som tager udgangspunkt i nutid, samfund, faglighed, kreativitet og innovativ undervisning? Af Lasse Christensen, lærer Det ville være spændende at forestille sig en pulserende udskoling, præget af elever med høj grad af medbestemmelse i en hverdag blandet af kreativt projektorienteret arbejde på skolen, faglige intensive kurser, besøg af kompetente gæstelærere og hyppige relevante besøg i samfundet. Alt sammen spundet ind i høj faglighed og levende brug af medier og computere på et højt brugerniveau. Man kunne forestille sig at undervisningen var brudt op, så pauserne i høj grad var tilpasset de projekter eleverne var i gang med, frem for at bryde ved et nyt fags begyndelse. Udfordringen er hvordan man organiserer en sådan undervisning uden at nogen tabes på gulvet, og på en måde hvor man samtidig tilgodeser alle fag. Kan man organisere anderledes uden strukturen bliver uoverskuelig for både lærere og elever? En mulighed er at differentiere undervisningen, i valgfag eller efter foretrukken læringsmetode, således at elever, der trives med projektformen udfordres her, mens andre udfordres gennem en mere styret og afgrænset undervisning, tilpasset deres behov. Vores udskoling er pulserende og meget velfungerende, men vi er naturligvis underlagt de enkelte fags faglige mål og den opdeling af fag, som kendetegner skolen i dag. Engelsborgskolen sammensætter i år en arbejdsgruppe, der skal arbejde med netop disse udfordringer. Hvordan bevarer vi den gode faglighed vi har nu, samtidig med en modernisering af organisation og undervisning. Jeg betragter følgende områder som klare indsatsområder på mellemtrinnet og særligt i udskolingen: Integration af IT, medier og levende billeder som en mere naturlig del af den daglige praksis Fokusering på målrettet brug af projektorienteret undervisning, der inddrager ovenstående Kobling mellem samfund og skole, besøg af gæstelærere og besøg i samfundet Besøg i virksomheder med løsning af projekter Undervisning, som værdisætter elevernes ideer, kreativitet og selvstændighed Brug af elevers og læreres spidskompetencer og kreative evner at dyrke forskelligheden Ordet innovation hænger sammen med at være kreativ og idéskabende. I innovationsprocessen skaber man horisontal tænkning, dvs. anderledes tænkning på tværs af faggrænser. Det private erhvervsliv efterspørger dygtige, unge mennesker med nyskabende ideer. Hvordan skaber vi denne kobling? På den ene side kunne man skabe et netværk mellem skole og virksomheder, hvor elever kunne løse en konkret opgave, som et firma efterspørger i et ugeprojekt. En anden mulighed er iværksætteri, hvor eleverne skaber et fiktivt firma. Undervisning, der vægter kreativitet, en god proces og et åbent produkt er en forudsætning i det innovative arbejde i klasserne. Hvis kreativiteten og innovation skal være en naturlig del af vores undervisning, så må projektformen tillægges større betydning, end den har p.t.. En innovativ proces indebærer en idefase, hvor eleverne får plads til at udvikle egne ideer, og en proces hvor eleverne bør være medskabende i forhold til det endelige produkt. Undersøgelser viser, at børn og elever er langt mere kreative og innovative end voksne, og at man mister sin kreativitet med alderen. Det betyder, at lærerne ofte er mindre iderige end de børn, de underviser. 11

12 (fortsat fra forrige side ) Der hvor vi som lærere kan støtte eleverne i projektarbejdet og den kreative proces er ved styring, organisation og stærk faglighed. Innovation og kreativitet hænger tæt sammen med faglig viden og gode arbejdsmønstre. Samfundet skal ind i skolen gennem IT, levende billeder, gæstelærere m.m. Eleverne skal konfronteres med alt aktuelt stof fra medier og samfund og bruge de forskellige indtryk i deres fremlæggelser. De skal overvære spændende foredrag af personer udefra, som fortæller om deres spidskompetencer. Eleverne skal ud i samfundet i deres projekter og opleve glæden ved den relevans det giver, at tale med eksperter og bringe indtryk tilbage i undervisningen. En ny ide på projektområdet er at skabe læringsplatforme, som er længerevarende projekter på f.eks. 2-6 uger, der går i dybden med en problemstilling eller et tema, og indeholder tværfaglighed, faglig læring, besøg i samfundet, innovativt projektarbejde og varierende præsentationer. Det er afgørende, at vi løfter vores ITog medieundervisning op på et niveau, der passer til det omgivende samfund. Elevernes daglige rutine og omgang med IT og medier skal løftes op til et niveau, som forældrene kender fra deres arbejdsliv, og som ruster dem godt til de videre uddannelser. Forskere fra institut for evaluering mener, at vi skal udvikle en didaktik og pædagogik, som integrerer medier, IT og levende billeder i den daglige undervisning. Folkeskolen lige nu betragter medieområdet, som en sum af isolerede færdigheder som PowerPoint og Excel. Vi bor i en rig kommune, hvor mange elever har tilgang til computere og medieudstyr hjemmefra. Det bør vi kunne udnytte positivt i skolen ved at skabe sikre rammer for opbevaring af udstyr. Hvis hver anden elev har tilgang til en computer eller kamera i alle timer, og skolen kan stille med en serviceret projektor, kan vi organisere undervisningen anderledes og løfte elevernes ITniveau og medieintegration. I fremtidens skole bør vi altså overveje nye måder at organisere undervisningen på, vægte projektarbejdet, skabe hul ud til samfundet og løfte IT-området betragteligt, men stadig beholde den gode faglighed, der kendetegner skolen. Undervisningsministeriet har i de senere år vægtet redskabsundervisning som læsning, stavning, færdighedsregning osv. Disse krav er vi naturligvis nødt til at opfylde. Det vil derfor være en udfordring at skabe kreativitet og innovation i en virkelighed med besparelser, test og eksamenskrav. Det bliver fremtidens udfordring. Elevrådet på mellemtrinnet Af Oskar 5.C I elevrådet mødes vi cirka hver uge. Vi taler om de ting, man har snakket om ude i klasserne, og hvad Merete nu ellers har på dagsordenen. Vi bruger meget tid på at tale om, hvad en god skole er, og hvordan vi kan få det bedst muligt i mellemtrinsbygningen. Vi har lavet nogle regler, om hvad man må og ikke må og hvorfor, og dem har vi hængt op i alle klasser. vi har også hængt nogle plancher op med nogen gode, glade ord/sætninger, som vi har hængt ved indgangen. Så håber vi, folk kikker på dem og kommer i godt humør. Omkring jul har vi, som vi plejer, delt æbleskiver ud til alle klasser. Vi har også været på tur til vandmøllen, der valgte vi elevrådsformanden. Vi har gjort en masse for at gøre det hyggeligt på mellemtrinnet, og vi arbejder stadig på at gøre det bedre. 12

13 9. Klasses projektopgave Af Amanda Stendal, elevrådsformand Os i 9a havde projektopgave i uge 49, og havde kultur som overemne. Vi var selv med til at vælge overemnet, vi stemte om det, og der var mange forslag, bl.a. alt. Vi valgte også selv delemnet, og min gruppe havde valgt diskrimination af bøsser i Danmark. Jeg var i gruppe med Astrid M og Jonathan Højberg. Da vi først gik i gang med spørgsmålene, var det svært at skelne mellem det kulturelle og samfundsmæssige niveau, men heldigvis forklarede vores samfundsfagslærer det til hele klassen. Der var en masse spørgsmål vi skulle skrive, og så finde svar på dem. Det virkede lidt uoverkommeligt i starten, men allerede i forberedelsesugen, havde vi fået interviewet to parter. Så det gik strygende. Vores emne om bøsser havde meget med forskellige meninger at gøre, og vi var rundt at spørge, og fandt ud af, en hel klasse fra Engelsborgskolens udskoling (23 elever) i gennemsnit, har noget imod bøsser. (!!) Det chokerede os faktisk at en hel klasse ville kunne udgøre en homofobisk klasse. Da vi skulle til samtale med John og Tina (vores lærere under projektet) var vi nervøse, og følte overhovedet ikke vi havde noget som helst med. Det var mest samtalerne, der gjorde os nervøse, for fik vi det nu med? Men vi alle tre blev enige om, at vores emne kunne man ikke læse sig til. Vi skulle finde ud af, hvad folk syntes. Under selve projektugen havde vi det rigtig godt. Vi grinede, spiste, fjollede og havde det sjovt med alle fejlvideoerne vi havde lavet. Vi stressede ikke rundt, men når vi arbejdede, så arbejdede vi seriøst. Der var specielt én dag, vi skulle være ordentlige og lige et trin dygtigere, og det var torsdag, næstsidste dag. Vi skulle interviewe Lyngby Taarbæk Kommunes borgmester, Søren P Rasmussen. Han er bøsse, og var helt åben over for os. Vi mente alle tre han var supercool at have med, og han ikke udstrålede sin homoseksualitet, som andre. Ligesom han selv sagde: Det er vigtigt for mig, at når jeg går ind i rum, så er det vigtigt, at jeg er menneske, før jeg er homo. Lige dét citat, huskede vi alle tre, da vi gik ud af rådhuset. Men vi havde mere travlt derefter, for interviewet skulle klippes, filen skulle ændres, det skulle virke og lyden skulle være i orden. Fredag, skulle vi aflevere mappen med alt i, og den skulle afleveres halv tolv. Vi arbejdede og terpede til det sidste, og satte det ordentligt sammen, men vi havde den (selvfølgelig) klar til kl.11:30. Vores gruppe, Astrid, Jonathan og jeg, skulle fremlægge tirsdag morgen i uge 50, og det var der en helt speciel grund til. Vores borgmester havde spurgt om ikke han måtte komme og se fremlæggelsen. JO! Selvfølgelig! Vi alle tre tænkte: Det trækker op det her, men også at presset ville blive større for Morten og Søren ville nok også komme med, når borgmesteren var der. Og det var helt rigtigt. 2 minutter inden vi skulle fremlægge, borgmesteren var kommet og vi var næsten klar, fik vi lige beskeden fra vores lærer: I skal have to ekstra stole op Morten og Søren kommer også. Endnu mere pres, tænkte vi! Vi satte dem op, og gjorde klar til vores klassekammerater skulle ind. Vi hentede dem, og de satte sig pænt og meget stille i forhold til mandagsfremlæggelserne og ventede. Så begyndte vores fremlæggelse. Vi var sindssyg nervøse, men det gik sgu. Det gik godt, og intet gik galt. Klassen klappede, lærerne med, og Morten, Søren og Borgmesteren også. Vi var alle tre glade. Både fordi det var overstået, men mest fordi det gik så forrygende. Seriøst, Søren Jespersen kom hen og sagde 'godt klaret, Jonathan'! Sagde Jonathan til Astrid og jeg efter fremlæggelsen, og var rigtig glad og stolt. Så kom dagen, hvor vi skulle have karakter for projektopgaven. På både Jonathans, Astrids og mit papir, stod der 12! Vi var tilfredse. 13

14 Studieværksted Der tilbydes studiecafé for mellemtrin og udskolingen. I studieværkstedet er eleverne velkomne, hvis de gerne vil have læst lektier, før de går hjem, eller før de går på Baune. De kan få den hjælp, som de behøver. De kan ligeledes komme, hvis de har et gruppearbejde, som skal laves. Hvis læreren eller forældrene ønsker at få tilbagemelding om eleven, kan der udfyldes en kontrakt, som I kan få ved at henvende jer til en af studieværkstedets lærere. I må meget gerne henvende jer til os, hvis der er specielle faktorer, som vi skal være opmærksomme på. Studieværkstedet er besat med lærere ud fra nedenstående skema og foregår i Læringscentret. lektion mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 1 PKE RSC 6 KMA PKE, RSC RSC 7 PKE KMA, LLA KMA 8 PKE, ESØ KMA, LLA KMA 9 PKE, ESØ KMA KMA STUDIEVÆRKSTEDET - EN GO`IDÉ 14

15 Engelsborgskolen som uddannelsessted for lærerstuderende Af Helle Faurschou, praktikkoordinator Engelsborgskolen har igennem en lang årerække været praktikskole for Blaagaard Seminarium, nu kaldet Professionshøjskolen Blaagaard-KDAS. At være praktikskole betyder, at vi er uddannelsessted for lærerstuderende i faget praktik, og at vores praktiklærere er seminarielærere i faget praktik. Vi modtager studerende på alle 4 årgange i uddannelsesforløbet. Praktikperioderne varierer fra 4-7 uger, hvor 3. årgangs praktikken er den længste. På 3. årgang er den studerende alene i klassen - uden praktiklæreren - i halvdelen af perioden. 3. årgangspraktikken er den praktik, hvor den studerende er tættest på at være rigtig lærer. De studerende kommer som regel i grupper à 3 til 4 studerende med undtagelse af 3. årgang, hvor de studerende kommer i praktik alene. Vi modtager omkring studerende hvert skoleår. Vi betragter det som et stort privilegium at være praktikskole. Det indebærer nemlig, at vi igennem de studerende får en unik mulighed for at følge med i læreruddannelsen og de pædagogiske, didaktiske og politiske strømninger, der rører sig på uddannelsesstedet. Samtidig er de studerende med til at stille spørgsmål ved undervisningspraksis på vores skole, hvilket vi ser som sundt og udviklende for os som lærere. De studerende falder oftest rigtig godt til hos os, og nogle gange ender et praktikophold med efterfølgende vikarjob eller varig ansættelse. Vi har rigtig mange kollegaer på lærerværelset, som vi har håndplukket fra Blaagaard- KDAS, netop fordi de udmærkede sig positivt i et praktikforløb på 3. eller 4. årgang. Vi er to kollegaer, Hanne Kinslev og undertegnet, der varetager organiseringen af de forskellige praktikforløb samtidig med, at vi er bindeled mellem vores skole og Blaagaard-KDAS. Søren Jespersen har det overordnede praktikansvar, men Morten Bøgelund Andersen er også meget engageret i praktiksamarbejdet med Blaagaard-KDAS. Morten, tre 7. klasses elever og undertegnede deltog i et spændende intro-forløb med 1. årgang i august måned, og i øjeblikket planlægges et meget anderledes og vidtgående samarbejde med Blaagaard- KDAS, som I vil høre mere om, når vi ved noget mere konkret. Vi skal være fremme i skoene Af Morten Bøgelund Andersen Engelsborgskolen har altid haft dygtige lærere. I en lang periode har vi kunne vælge og vrage mellem ansøgere ift. ledige lærerstillinger. Ofte har vi haft 75 ansøgere til en lærerstilling og dermed har vi mulighed for at rekruttere de bedste lærere til vores skole. I takt med at den ældre generation af lærere der forlader Folkeskolen vokser og antallet af nyuddannede lærere ikke stiger med tilsvarende proportionalitet - ja, så kræver det en særlig indsats fortsat at kunne rekruttere de bedste lærere til vores skole. Alle har et ansvar for at optimere læreruddannelsen og give de studerende de bedst mulige rammer for deres uddannelse - også Engelsborgskolen. Vi skal levere praktikundervisning og vejledning på højt niveau. De studerende skal udfordres og støttes igennem den dannelsesrejse som læreruddannelsen rent faktisk er. Sidst men ikke mindst har det en række dynamiske effekter at være praktikskole. Vi lærer fra os, men vi får også den seneste viden fra seminariet. Derfor er Engelsborgskolen praktikskole, derfor bruger vi en del ressourcer sammen med de studerende og derfor er det glædeligt, at vi gang på gang modtager ansøgninger fra nydimitterede lærere som har været i praktik hos os og som gerne vil arbejde fast på vores skole. 15

16 Refleksioner over et praktikforløb Af Susanne Hassing Christensen, tidl. Praktikant Fredag den 4. februar afsluttede jeg mit praktikforløb i 4. A og 4. C på Engelsborgskolen. Jeg har undervist i fagene dansk engelsk og håndarbejde samt deltaget i andre læreropgaver som teammøde, skole-hjem samtale, skriftlig forældrekontakt over intra-systemet, gårdvagt og fagteammøde. Praktikperioden var fordelt over 7 uger. Før denne praktikperiode blev alle praktikanter inviteret til en præsentation af skolen, praktikkontaktlærer og praktiklærer samt et kort besøg i de forskellige klasser. Velkomstdagen på skolen var et imødekommende og behageligt møde, hvor de praktiske og obligatoriske skemaer blev udfyldt. Jeg fik en samtale med min praktiklærer Hella Hansen om de gensidige forventninger til praktikperioden. Denne velkomstdag var medvirkende til at man, som praktikant fik en fornemmelse af skolens atmosfære og en lille tilknytning til de første lærere man blev præsenteret for. Efterfølgende afholdes vejledningstimer, trepartssamtale og slutevaluering, som var en relevant og god støtte i praktikforløbet. En vigtig erfaring og læring i praktikken er andre læreropgaver, som for eksempel forældrekontakt, en vanskelig elev, teammøder, forberedelse, planlægning af og refleksion over undervisning. Disse andre læreropgaver er en stor del af en lærers arbejde. Eksempelvis var SAL-mødet i uge 47 spændende at observere. Ved teamarbejdet fornemmede jeg den professionalitet og strukturering, som lærere udfører i deres teamsamarbejde. Jeg fik et indblik i hvordan der kommunikeres konstruktivt, målrettet og positivt i forhold til en pædagogisk problemstilling om en elev. Efterhånden som jeg blev vant til at være på skolen, fandt jeg ud af hvor hjælpsomme andre lærere var. Jeg havde holdt mig lidt tilbage fra at spørge om hjælp, men når jeg spurgte var der venlig hjælp at få. Min praktiklærer Hella Hansen spurgte mig tit, om jeg ikke skulle med op på lærerværelset! Men først sidst i forløbet fandt jeg egentlig ud af, hvor givende det var at placere sig der, i de pauser der var. På lærerværelset fik lærerne en hurtig faglig, pædagogisk eller privat snak. Disse samtaler virkede afslappede og lette. Opstillingen af bordene gjorde, at man sad tæt ved andre, så man kunne komme i snak med mange forskellige. Jeg fornemmede ikke, at der var stamborde eller faste pladser, hvilket var en behagelig oplevelse. I løbet af mine syv uger på skolen har jeg oplevet - med de lærer jeg har været i kontakt med - et engagement og en professionalisme, som har udviklet og nuanceret min i forståelsen af det at være lærer. Det har givet mig en positiv og mere realistisk indsigt i praksis. Til den oplevelse ligger der også et ansvar for egen læring. Fordi det kræver at man, som praktikant selv er ansvarlig for at se mulighederne i alle disse udfordringer. Man må få det bedste ud af, at der for eksempel mangler bøger til hele klassen, at der mangler fire fra gruppearbejdet i går eller i idræt må eleverne spille håndbold i stedet for fodbold! At arbejde, tænke og handle på en gang i løbet af 2-5 minutter, plus at have en plan B er ofte en del af lærerarbejdets præmisser. I dette praktikforløb har jeg fået kvalificeret feed-back, vejledning og inspiration fra både praktiklærer, 4. klasserne, praktikkontaktlærer og mentor. Hvilket har været lærerfaglig, læring og udvikling for mig. 16

17 Den sidste Nadver :Praktikanter i 5.D Af Anita og Anna 5.d. Praktikanterne vi havde i januar hed Suada og Hena. Med Suada havde vi et emne om en bog der hedder Skammerens Datter, og med Hena havde vi et projekt i billedkunst der hedder Den sidste Nadver. Den sidste Nadver gik ud på, at hele klassen skulle samarbejde om at male et billede af Jesus med sine 12 disciple. Selve billedet er blevet malet af Leonardo Da Vinci, som også har malet det berømte billede af Mona Lisa. 13 elever fra klassen havde frivilligt meldt sig til at male Jesus og hans tolv disciple. Resten af klassen havde meldt sig i 3 grupper: Farveblanding, forgrund og baggrund. Leonardo Da Vinci s male metoder var anderledes men meget effektive. Hena har lært os hvordan han gjorde. Han brugte meget tid i sit lille værksted på at studere knogler og andre ting. Han gik også ud på gaden og prøvede at sammenligne folk med de billeder han havde af disciplene. Dengang var der jo ikke kamaraer så han var nødt til at gøre det primitivt. Han brugte også meget tid på at øve sig, og perfektionere hans værker til det ypperste. En af hans metoder var at han med sin venstre hånd, holdt den højre om håndledet, og derefter tegnede flotte runde cirkler ned på det blanke papir. Det fungerede som en slags passer, bare til hoveder. Folk syntes han var mærkelig, men i dag kan vi jo se at hans metoder var fantastiske. Hena lærte os også mange andre metoder fx med skygger og tredimensionelle ting, som vi selvfølgelig vil kunne bruge i fremtiden. Hele billedet viser egentligt Jesus sidste måltid sammen med sine tolv disciple. Dagen før korsfæstelsen nævnte Jesus 3 meget vigtige ord: Næstekærlighed, barmhjertighed og tilgivelse. Hele projektet har været svært, men sjovt og lærerigt. Man kan se vores billede af Den sidste Nadver på gangen i mellemtrinsbygningen. Nu vil vi fortælle om hvordan det har været at arbejde med bogen Skammerens datter. Den handler om en pige, der har skammer øjne. Pigen hedder Dina,og hun kommer til at rode sig ind i en masse redeligheder, som udvikler sig til en stor bunke problemer. Vi har talt meget om i klassen, at Dina udvikler sig og sit mod fra barn til voksen igennem bogen. Det er en fantasybog, som er utrolig god og spændende. Suada har været rigtig god til at få en til at leve sig godt ind i bogen. Hvis Suada ikke havde været der, havde hele klassen nok ikke forstået bogen lige så godt som vi gør det nu. Vi har lært nogle sjove og lærerige ting, som vi kan bruge næste gang vi læser en bog. Forløbet med Skammerens Datter, endte med at vi selv skulle skrive det sidste kapitel om med vores egne ord. Det at have praktikanter har været sjovt og anderledes. Vi tror vi alle i klassen kommer til at savne dem. Det har også været sjovt at lære noget nyt, og lære på en anden måde. Vi ønsker nu Suada og Hena alt godt i fremtiden som lærere. 17

18 Den lærende praktiklærer! Troels M. Vestergaard En udfordring! Rollen som praktiklærer er mangesidig. Man skal hjælpe med en god indgang til skolen og klassen. Der skal aftales og planlægges undervisningsforløb tilpasset elevernes forudsætninger. Materialerne skal fremskaffes og undervisningsformen aftales. Der skal så gives tilbagemeldinger på undervisningen og praktikanternes egne refleksioner. Og vejledningen skal tilpasses praktikanternes stigende erfaring og selvstændighed fra 1. til 4. praktikår. Udover det rent faglige praktiksamarbejde er der også introduktion til f.eks. trivselsarbejde, klasserumsledelse, elevstøtte med brug af SAL(Systemisk Analyse af Læringsmiljøer), lærer- og afdelingsmøder samt arbejdet i årgangsteam og fagteam. Hvorfor så praktiklærer? For det første har vi som skole en forpligtelse til at hjælpe med uddannelse af kommende lærere. Vi skal også søge at imødegå den forventede lærermangel når de store årgange går på pension i en overskuelig fremtid. Det er endvidere godt for både elever og lærere at åbne dørene for nye ideer og andre tilgange til undervisningen. Og ikke mindst er det meget lærerigt at være praktiklærer. Ens rutiner skal begrundes, f.eks. valg at materiale og arbejdsform herunder eksempelvis gruppearbejde og læringsstil. Og hvilken evaluering er valgt og hvorfor. Hvordan kommunikeres og formidles stoffet bedst? Dette helicopter-view og begrundelse af ens daglige arbejde bryder rutinen og giver en god faglig bevidsthed og refleksion. Og det er jo ikke det værste der kan ske! Så alt i alt er praktikant og praktiklærer i en Win-Win situation. De nationale test Af Leo Jensen, lærer I løbet af de kommende måneder skal mange af Engelsborgskolens elever en tur til tasterne for at gennemføre én - for nogle klassetrin endda flere - af de nationale test. De nationale test blev indført i folkeskolen sidste år. Der var, naturligt nok, nogle børnesygdomme i testsystemet det første år; i år har alt indtil videre kørt gnidningsløst. På Engelsborgskolen er det blevet undertegnedes opgave at sørge for, at alle de praktiske detaljer kommer på plads; kalenderne skal afstemmes og der skal findes og bookes tider i datalokale og i testsystem, fag- og klasselærere skal informeres, osv. osv. I år er der booket tid til 34 test. De første er allerede gennemført; de sidste løber af stablen d. 28. april. Til den tid vil alle 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasser have været forbi en eller flere gange for at blive testet i dansk/læsning, matematik, engelsk, biologi, geografi og fysik/kemi. Jeg har også fornøjelsen at være til stede i datalokalet under testene. Der er en spændt, nervøs forventning over flokken - sådan en test er der en vis respekt for! Børnene går til opgaven med krum hals, og der er en stemning af intens koncentration mens testen pågår. 45 minutter senere løber testtiden ud, børnene retter sig op, logger ud og vender tilbage til deres normale skoleliv de fleste ser temmelig trætte ud efter kampen, men også ganske tilfredse. Spørger man bagefter børnene, hvordan de syntes, det var, lyder svaret fra mange, at det var da meget sjovt, men nogle af spørgsmålene var helt vildt svære. Og de har ret. Nogle får helt vildt svære spørgsmål. Årsagen er, at et rigtigt svar honoreres med stigende sværhedsgrad i næste spørgsmål. At spørgsmålene har været svære, kan altså nemt skyldes mange rigtige svar. Med den forklaring går børnene glade fra testen. 18

19 3. klasserne Høvdingeboldturnering Af idrætsudvalget i SFO Her i år har SFO s idrætsudvalg arrangeret en Høvdingeboldtturnering for alle børn i 3. klasse. Dette gjorde vi med henblik på, at ryste dem mere sammen inden de skal videre til Baune. Alle kampe blev hold i drengesalen men finalen blev spillet i Multihallen, hvor der var mulighed for tilskuer/heppekor. I finalen blev der spillet klasse mod klasse, det var et brag af en finale med sang, skrål og godt humør samt spænding til det sidste. Klasserne blev delt op i to hold, som skulle kæmpe mod de andre 3. klasser og på den måde samle point til sin klasse. Efter alle kampende var spillet, blev point talt sammen og hermed fundet de klasser som skulle spille finalen. Vi har oplevet, at dette arrangement har givet børnene mere sammenhold, så Høvdingebold turneringen kan godt gå hen og blive en ny årlig tradition på sfo'en. Turneringen har været afholdt over 3 uger og har været en stort succes for børn og voksne i sfo'en. Der blev trænet i al hemmelighed inden kampene, og der blev lagt nye strategier for at finde nye måder at vinde en kamp på. Selv om et hold ikke vandt, kom de med stort humør og kampgejst til deres næste kamp. Vi vil gerne sige tak til forældre, lærer samt pædagogerne for den store opbakning. 19

20 Humanitær folkeret Josefine Colding og Sofie J. Harder 9.A Fredag morgen kl begav 9.a sig med bus mod Islev, hvor man finder Ungdomsbyen. Her skulle vi på i Humanitær Folkeret, afholdt af Røde Kors i samarbejde med det danske forsvar. På kurset skulle vi kigge på udviklingen af krige og Røde Kors' arbejde herunder. Vi blev undervist af folkeretstuderende Louise og Christian, som var frivillige fra Røde Kors og Bo, der er major i reserven, og har været udstationeret i mange forskellige lande. Krigens Udvikling Krig har ændret sig fra at finde sted på slagmarken, hvor to hære bekæmper hinanden, til at rykke ind i byerne hvor civilbefolkningen også bliver ramt og mål for krigshandlinger. Det har gjort det meget sværere at beskytte og hjælpe civilbefolkningen i krigssituationer. Røde Kors arbejder under krig, med at hjælpe nødstedte, både soldater og civile uanset hvor de kommer fra. Dermed er neutralitet altafgørende i forhold til Røde Kors. Formålet er at hjælpe de sultende, sårede, osv.. Krigens regler Hjemmefra havde vi selv lavet krigens regler, vores eget bud på de vigtigste regler under krig, som vi havde sendt til Louise, Christian og Bo. Her er nogle af reglerne: -Civilbefolkningen skal holdes uden for konflikten. -Biologiske og kemiske våben må ikke anvendes. -Krig skal benyttes, som sidste udvej. På kurset startede vi ud med at diskutere de forskellige regler, og sammenlignede dem med reglerne fra Genevekonventionen. Mange mindede om Genve-konventionens. Vi blev enige om at de andre også var gode, men ikke vil fungere i praksis. Ligesom Genevekonvention har mange regler en god mening, men fungerer ikke under moderne krigsførelse, fordi krigen netop har udviklet sig som den har. Vi læste nogle forskellige dilemmaer op, hvor vi skulle tage stilling til, hvad der var lovligt i forhold til krigens regler. En rød linje repræsenterede denne grænse og man måtte vælge en side. Man kunne se på folk, at det var meget svært at tage stilling. Man syntes at en løsning var etisk ukorrekte, men rent faktisk lovlig. Elever i aktion Vi skulle lave et krigsdomstols-rollespil, hvor der var to parter, i konflikt. Vi fik alle roller som vidner eller advokater fra en af siderne eller dommere. Vi blev sat i konflikten, der bl.a. omhandlede gidseltagning og bombninger af byen. Vi fik hver især et papir, der beskrev vores person, vores holdninger, hvad vi havde set og hvad vi skulle gøre. Vidnerne havde hver deres advokat, som de forberedte sig med til retssagen. I retten stod de forskellige vidner frem og blev afhørt. Efter at have hørt alle vidnerne gik dommerne i enrum og afgjorde sagen og hvilke sager de ville have videreundersøgt ved krigsdomstolen i Haag. Soldaternes dilemma Til slut viste Bo, Christian og Louise os en film, hvor en soldat opstiller et typisk krigsdilemma, hvor han på få sekunder skal beslutte om han vil skyde eller ej efter en vejsidebomber, hvor risikoen er at ramme en civildreng. Vi skulle svare på hvad vi selv ville have gjort, ca. 2/3 sagde skyd og resten sagde skyd ikke. Vi så afslutningen på filmen, hvor soldaten sagde, at soldaterne ikke havde skudt, pga. af risikoen for civilt offer og soldatens situation, hvis det var gået galt. Selvom klassens flertal umiddelbart sagde skyd, tænkte de fleste nok, med denne perspektivering at soldaterne traf det rigtige valg. På vej hjem i bussen kunne man mærke en tilfreds stemning. Det havde været en lærerig og spændende dag, uden røv til og med mulighed for selv at være i aktion. 20

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV april 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte mere, når målene er synlige. Derfor ser man overalt i canadiske klasseværelser masser af plancher med mål, og eleverne skal kende

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring,

Læs mere

NYHEDSBREV UDSKOLINGEN

NYHEDSBREV UDSKOLINGEN NYHEDSBREV UDSKOLINGEN UDSKOL Af afdelingsleder Lina Birgitte Johansen Lektiefaget/faglig fordybelse SEPTEMBER 2014 Indhold: Lektiefaget/faglig fordybelse forsiden Orienterende elev- og forældremøder side

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

SKOLEBESTYRELSEN Marbækskolen

SKOLEBESTYRELSEN Marbækskolen SKOLEBESTYRELSEN Marbækskolen Dagsorden til skolebestyrelsens møde Onsdag den 6. februar 2008 kl. 17.30 21.00 (Lisbeth klargør lokalet og Peter giver lagkage) Medlemmer: Jette Christensen Inge Geertsen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3 UGEBREV nr. 18 uge 1 Årgang 3 Kære alle børn og forældre! Vi er kommet godt i gang med skolen efter en dejlig lang juleferie. Der har godt nok været mange børn syge her i den første uge, så influenzaen

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere