NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND

Transkript

1 APRIL 2016 REGION HOVEDSTADEN NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND MILJØRAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk APRIL 2016 REGION HOVEDSTADEN NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND MILJØRAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION 0.2 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET JORL, ASTH, TIHI, HEK, ACC m.fl. UVA, JOKC, UKJ m.fl. GODKENDT

4

5 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 5 INDHOLD 1 Indledning Læsevejledning Indkaldelse af idéer og forslag og afgrænsning af undersøgelsen 10 2 Ikke-teknisk resumé Projektbeskrivelse Lovgrundlag og planforhold Grundvand og overfladevand Sanitært spildevand Landskab og kulturhistorie Beskyttet natur og Natura Luftkvalitet og klimapåvirkninger Trafik Støj og vibrationer Jord, ressourcer og affald Befolkning, friluftsliv, materielle goder og socioøkonomiske forhold 19 3 Projektbeskrivelse Beskrivelse af projektet Alternative placeringer Alternativer Fravalgte alternativer alternativet 33 4 Lovgrundlag og planforhold VVM og miljøvurdering Metode Regionale planer 36

6 6 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 4.4 Kommuneplan Kommuneplantillæg for bydelen Favrholm Favrholm Lokalplan nr Grundvand og overfladevand Afgrænsning og metode Særligt vedrørende grundvandskøling Eksisterende forhold og 0-alternativet Hovedforslagets miljøkonsekvenser Afværgeforanstaltninger Kumulative effekter Eventuelle mangler Overvågning 60 6 Sanitært spildevand Afgrænsning og metode Eksisterende forhold og 0-alternativet Hovedforslagets miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Kumulative effekter Eventuelle mangler 65 7 Landskab, kulturarv og visuelle forhold Afgrænsning og metode Eksisterende forhold og 0-alternativet Hovedforslagets miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Kumulative effekter Eventuelle mangler 84 8 Beskyttet natur og Natura Afgrænsning og metode International lovgivning National lovgivning Eksisterende forhold og 0-alternativet Hovedforslagets miljøkonsekvenser Alternativernes miljøkonsekvenser Konklusion Kompenserende foranstaltninger og overvågning Kumulative effekter Eventuelle mangler 113

7 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 7 9 Luftkvalitet og klimapåvirkninger Afgrænsning og metode Eksisterende forhold og 0-alternativet Hovedforslagets miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Kumulative effekter Eventuelle mangler Trafik Afgrænsning og metode Eksisterende forhold og 0-alternativet Hovedforslagets miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Kumulative effekter Eventuelle mangler Støj og vibrationer Afgrænsning og metode Eksisterende forhold og 0-alternativet Hovedforslagets miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Kumulative effekter Eventuelle mangler Jord, ressourcer og affald Afgrænsning og metode Eksisterende forhold og 0-alternativet Hovedforslagets miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Kumulative effekter Eventuelle mangler Befolkning, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Afgrænsning og metode Lovgivning og planforhold Eksisterende forhold og 0-alternativet Hovedforslagets miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Kumulative effekter Eventuelle mangler 166

8 8 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 14 Referencer 167

9 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 9 1 Indledning Region Hovedstaden har i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 vedtaget, at der skal etableres et nyt hospital i Hillerød. Hospitalet er en sammenlægning af de to eksisterende hospitaler i Hillerød og Frederikssund og det tidligere hospital i Helsingør. Optageområdet for hospitalet er defineret i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 til at dække planområde Nord, som består af Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm Kommuner. Nyt Hospital Nordsjællands optageområde kommer til at dække et område, der vil omfatte borgere. For øre-, næse- og halssygdomme er optageområdet større, og det vil omfatte over det dobbelte antal borgere. Hospitalet placeres syd for Salpetermosen ud mod Overdrevsvejen syd for Hillerød. Hospitalsgrunden (= programområdet) er godt 31 ha, og umiddelbart vest for er der reserveret et område med et grundareal på ca. 15 ha (= interesseområdet). Der vil sideløbende med etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland blive etableret en ny station til S-banen og Lokalbanen ved krydset mellem Overdrevsvejen og jernbanen. Stationen er ikke en del af dette projekt. Denne rapport er en kombineret Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og en miljøvurdering af Hillerød kommunes forslag til lokalplan for området. Den samlede rapport er benævnt 'miljørapport'. Rapporten omfatter det samlede projektområde (programområde og interesseområde). Miljørapporten vurderer projektets indvirkning på omgivelserne i både anlægsfasen og i driftsfasen. Indgrebene beskrives, og der bliver gjort rede for initiativer, som afbøder mulige negative miljøkonsekvenser af indgrebene. 1.1 Læsevejledning Miljørapporten indledes med en generel og overordnet introduktion. Herefter følger et ikke-teknisk resumé. Dette kapitel opsummerer de vigtigste pointer fra rapporten og formidler dem på en måde, der gør det let at få overblik over projektet og rapporten også for folk uden forhåndskendskab til de fagområder, der behandles. Kapitel 3 er projektbeskrivelsen, som beskriver projektet og de detaljer, som er nødvendige for vurdering af de enkelte fagkapitler. Kapitel 4 omhandler lovgrundlag og planforhold relevant for projektet.

10 10 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND Kapitel 5-13 er fagkapitler om: Grundvand og overfladevand Spildevand Landskab, kulturarv og visuelle forhold Beskyttet natur og Natura 2000 Luftkvalitet og klimapåvirkninger Trafik Støj og vibrationer Jord, råstoffer og affald Befolkning, friluftsliv og materielle goder De enkelte fagkapitler er bygget ens op. Således indledes hvert kapitel med: Afgrænsning og metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Hovedforslagets miljøkonsekvenser I anlægsfasen (midlertidige miljøpåvirkninger/ændringer) I driftsfasen (permanente miljøpåvirkninger/ændringer) Afværgeforanstaltninger og overvågning Kumulative virkninger Eventuelle mangler Der er grænseflader mellem mange af kapitlerne. Projektbeskrivelsen er nødvendig for forståelse af dem alle. Støj og vibrationer og luftkvalitet og klimapåvirkninger er bl.a. skrevet med baggrund i kapitlet om trafik. Der er ligeledes grænseflader mellem kapitlet om natur og kapitlet om overfladevand. Tilsvarende er der grænseflade mellem kapitlet om befolkning, friluftsliv og materielle goder med de fleste af rapportens fagkapitler. Rapporten afsluttes med en referenceliste over de anvendte kilder. 1.2 Indkaldelse af idéer og forslag og afgrænsning af undersøgelsen Indkaldelse af idéer og forslag blev gennemført fra d til d Ved høringsfristens udløb var der modtaget et høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening lokalkomite i Hillerød. Høringssvaret omhandler primært forhold relateret til bydelen Favrholm og indeholder ikke forslag til miljøforhold, der bør tages op i forbindelse med redegørelse for hospitalsprojektets mulige miljøpåvirkninger. Hillerød Kommune har også udarbejdet en afgrænsning af de emner, der skal indgå i miljøvurdering af lokalplanen. Afgrænsningsrapporten har været i høring hos relevante myndigheder, som har haft lejlighed til at komme med ønsker til miljøvurderingen. Høringen gav ikke anledning til ændring i den foreslåede afgrænsning.

11 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 11 2 Ikke-teknisk resumé Dette ikke-tekniske resumé skitserer de væsentligste påvirkninger fra etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland samt deres konsekvenser for omgivelserne. 2.1 Projektbeskrivelse Baggrund Region Hovedstaden har besluttet, at der skal etableres et nyt hospital i Hillerød (Nyt Hospital Nordsjælland). Hospitalet er en sammenlægning af de to eksisterende hospitaler i Hillerød og Frederikssund og det tidligere hospital i Helsingør. Befolkningsgrundlaget for hospitalet er borgere. For øre-, næse- og halssygdomme er det over det dobbelte antal borgere. Hospitalet vil udgøre en del af den kommende bydel Favrholm. I Favrholm vil der bl.a. være områder med blandet bolig og erhverv samt grønne arealer Nyt Hospital Nordsjælland Hospitalet bliver placeret syd for Hillerød ud mod Overdrevsvejen. Hospitalsgrunden er godt 31 ha, og umiddelbart vest for er der reserveret et område på ca. 15 ha til kommende udvidelser, eksempelvis psykiatri. Hospitalsgrunden, der vil komme til at ligge tæt ved Salpetermosen, består primært af landbrugsarealer.

12 12 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND Figur 2-1 Programområdet og interesseområdet for Nyt Hospital Nordsjælland Hospitalet bliver bygget i fire etager med mulighed for en femte etage og for teknik til f.eks. køle/varmeanlæg og elevatorskakt. Med fem etager og teknik vil byggeriets højde være op til 25 meter over terræn. Hospitalsgrunden vil også indeholde en serviceby og op til parkeringspladser til biler og parkeringspladser til cykler. Desuden vil der være mulighed for at etablere en helikopterplads. Servicebyen vil varetage diverse funktioner for den løbende drift af hospitalet. Hospitalet vil blive etableret med kælder og eventuelt en underjordisk tunnel fra hospitalet til servicebyen.

13 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 13 Figur 2-2 Nyt Hospital Nordsjælland set fra oven Da grundvandsspejlet ligger højt i programområdet, bliver bygningerne etableret som vandtætte konstruktioner, så området ikke skal drænes for vand, når hospitalet er taget i brug. Arkitektur og landskabelig indpasning Hospitalet planlægges opført som en relativt flad bygning, der tænkes omkranset af træer. Set fra oven vil hospitalet have form som et firkløver med en have i midten. Der vil være flere åbne områder, og parkeringspladserne vil blive anlagt, så de passer godt ind i landskabet. Trafik Det nye hospital vil medføre mere trafik i området. Der etableres to adgangsveje til hospitalet, hvor hovedindgangen ligger mod øst. Det vestlige kryds vil blive anvendt som alternativ rute af ambulancer. Ambulancer vil have mulighed for at benytte den nuværende Salpetermosevej i nødsituationer. Der vil blive etableret en vejforbindelse syd og vest om hospitalet, som vil kunne benyttes af biler såvel som busforbindelser. Sideløbende med etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland bliver der etableret en ny togstation, hvor sporene fra S-banen fletter sammen med Frederiksværk- Hundested-banen på det sted, hvor den krydser Overdrevsvejen. Hospitalets indgang vil ligge inden for 600 m af stationen. Der etableres en cykel- og gangsti mellem hospitalet og Favrholm station alternativet 0-alternativet er den situation, hvor Nyt Hospital Nordsjælland ikke etableres. I den situation vil programområdet i stedet udvikle sig som blandet bolig- og erhvervsom-

14 14 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND råde og som grønne områder. Det svarer til den byudvikling, som i øvrigt vil ske i Favrholm. 2.2 Lovgrundlag og planforhold Denne VVM og miljørapport rummer både en VVM-redegørelse for Nyt Hospital Nordsjælland og en miljøvurdering af den lokalplan for området, der er tilvejebragt for at sikre plangrundlaget for et nyt hospital. Kravene til de miljøemner, der skal belyses i forbindelse med hhv. VVMredegørelse for projektet er sammenfaldende med kravene til miljøvurdering af lokalplanen. Dog stilles der også krav om, at menneskers sundhed skal belyses, og at der tages stilling til behov for overvågning i miljøvurdering af lokalplanen. Denne rapport opfylder både kravene i forhold til miljøvurdering af lokalplanen og VVMredegørelsen Planer Projektet og området er omfattet af en række planer. Selve hospitalet er vedtaget i forbindelse med Hospitals- og Psykiatriplanen for Region Hovedstaden. Fingerplan 2013 er en regional udviklingsplan for hovedstadsområdet. Planen indeholder bestemmelser om udvikling af forskellige områder i Storkøbenhavn. I Fingerplan 2013 er der bl.a. krav om, at byudvikling skal ske omkring S-banen. Dette krav overholdes med den valgte placering af Nyt Hospital Nordsjælland. I kommuneplanen for Hillerød er hospitalsområdet udpeget til offentlige formål, og der er udarbejdet et kommuneplantillæg med nærmere bestemmelser om anvendelsen af området. Desuden er der udarbejdet en lokalplan for området, som fastlægger rammerne for arealanvendelsen. Nyt Hospital Nordsjælland er som tidligere nævnt en del af et nyt byområde kaldet Favrholm. Der er lavet en helhedsplan for denne bydel. 2.3 Grundvand og overfladevand Forundersøgelser viser, at de geologiske forhold lokalt er meget komplekse og varierede med blandede lag af sandede og lerede aflejringer. I dele af området er der tykke blødbundsaflejringer, som viser, at området altid har været præget af mose og vådområder. Desuden ligger programområdet i et område, der er kortlagt med særlige drikkevandsinteresser. Det betyder, at der her er særligt fokus på grundvandkvaliteten. Derfor er det vigtigt at tage højde for de komplekse geologiske forhold omkring programområdet både mens hospitalet opføres, og når det er taget i brug. Grundvandet i programområdet ligger flere steder meget højt. Derfor skal grundvandet sænkes, så byggegruben holdes tør, når der graves ud til hospitalet. Det gøres ved at pumpe vand op fra undergrunden. Der kan være kontakt mellem grundvandsmagasiner i programområdet og de nærliggende vådområder. Derfor

15 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 15 skal det sikres, at en sænkning af grundvandet ikke påvirker de nærliggende vådområder og vandløb. Det område, hvor det planlægges at opføre hospitalet, består primært af mark og mose. Et byggeri i denne størrelse betyder derfor en stor forøgelse af det befæstede areal, og dermed også en forøgelse af overfladevand der skal ledes bort, og som potentielt kan forurene. Overfladevandet vil blandt andet blive håndteret ved at bruge bassiner, der forsinker bortledningen og tilbageholder forurening. Det forventes ikke, at der skal ledes store mængder grundvand bort fra programområdet i anlægsfasen. Det skyldes, at der tilsyneladende ikke er større vandholdige sandlag i området. Udgravningerne vil således kunne foretages, uden at det har væsentlige miljømæssige konsekvenser for grundvandet. Dog er det sandsynligt, at der enkelte steder kan ske større tilstrømning af grundvand. I givet fald kan der etableres afskærmende vægge, så byggeområdet holdes tør. Det vand som pumpes op, kan ledes bort til drængrøfter eller Pøle Å. På den måde kan den vandmængde, der pumpes op, som eller ville være strømmet under jorden til vådområderne og Pøle Å erstattes af oppumpet vand. Før grundvand og overfladevand pumpes bort, bør det renses for at undgå okker eller miljøfremmede stoffer. Der er risiko for oversvømmelse i området, og derfor skal regnvandssystemerne dimensioneres til at kunne klare det. Derudover skal det sikres, at området kan håndtere fremtidigt øget nedbør eller skybrudshændelser. Det kan eksempelvis gøres ved at etablere forsinkelsesbassiner og ved at tænke afvanding af hospitalsområdet sammen med den fremtidige afvanding af den nye bydel Favrholm. Ellers kan der opstå oversvømmelser andre steder. 2.4 Sanitært spildevand I fremtiden vil store mængder spildevand skulle håndteres i programområdet. Det gælder uanset, om hospitalet opføres, eller om byudviklingen sker i form af, at der etableres områder med blandet bolig og erhverv. Det er endnu ikke besluttet, hvordan hospitalets spildevand skal renses, men der er to mulige løsninger. Den ene er, at spildevandsrensning foregår på Solrødgård renseanlæg. Den anden er, at der etableres et selvstændigt renseanlæg på hospitalsgrunden. Hvis man vælger løsningen med selvstændigt renseanlæg, vil det rensede spildevand blive ledt til Pøle Å eller Havelse Å. Hertil udledes også renset spildevand fra Solrødgård renseanlæg. Derfor forudsættes det, at vand, som udledes, vil opfylde samme kvalitetskrav, som vand, der gives tilladelse til at udlede fra Solrødgård. Hvis ovenstående forudsætninger for spildevandsrensning opfyldes, vurderes der ikke at være miljøproblemer forbundet med sanitært spildevand.

16 16 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 2.5 Landskab og kulturhistorie Programområdet ligger i et forholdsvist åbent landskab, hvor der dog også er et større moseområde i det nordøstlige hjørne. Landskabet opleves derfor forskelligt afhængig af, hvor man færdes. Eksempelvis er der fra Overdrevsvejen og Roskildevej godt overblik over landskabet. Andre steder opleves landskabet mere lukket på grund af terrænforskelle eller vegetation. Etablering af et hospital vil selvsagt ændre oplevelsen af landskabet. Derfor er hospitalet forsøgt indpasset i det omkringliggende landskab ved bl.a. at udforme det som en relativt lav bygning. Desuden er det tanken, at hospitalsområdet skal indeholde flere grønne områder, og at parkeringspladserne integreres i omgivelserne. En stor del af programområdet er udpeget som kulturarvsareal. Det vil sige, at det er et areal, der kan indeholde væsentlige fortidsminder. Forud for denne VVM er der foretaget arkæologiske forundersøgelser i området. Derfor vurderes det, at de væsentligste fund er blevet registreret og indsamlet. Der kan dog stadig være fortidsminder i området. Salpetermosen er udpeget som særligt værdifuldt landskab i Hillerød Kommuneplan For særligt værdifulde landskaber gælder bl.a., at tilstanden og arealanvendelsen kun må ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn. 2.6 Beskyttet natur og Natura 2000 I programområdet er er der flere beskyttede naturområder, blandt andet sø, mose og eng. En del af et af moseområderne skal sløjfes i forbindelse med etableringen af parkeringspladser til Nyt Hospital Nordsjælland. Derudover skal etableres vejog stiforbindelser gennem to moseområder og et mindre fredskovsareal. Sløjfning af et beskyttet naturområde vil forudsætte, at der etableres erstatningsnatur et andet sted. Natura 2000-områder er en samlebetegnelse for en række områder, som er udpeget på baggrund af naturtyper og arter. Der er udarbejdet en selvstændig vurdering, der belyser de mulige konsekvenser, som hospitalsbyggeriet kan have for Natura 2000-områderne. Det vurderes, at der er ikke Natura 2000-områder, som byggeriet kan påvirke hverken direkte eller indirekte. De naturområder, der ligger op til Salpetermosen og som ligger inden for programområdet, er levested for flere strengt beskyttede arter (listet på habitatdirektivets bilag IV), som derfor kræver beskyttelse. Blandt disse strengt beskyttede arter er spidssnudet frø, stor vandsalamander og flere arter af flagermus. Der inddrages et moseareal til parkeringspladser og veje. Arealet udgør en mindre del af det samlede moseområde inden for programområdet og dermed en forholdsvis lille del af paddernes levested. Hospitalets påvirkning af områdets generelle funktion som område, hvor strengt beskyttede arter lever, søger føde, yngler

17 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 17 og overvintrer er blevet undersøgt. Det er vurderet, at områdets funktion som levested for beskyttede arter vil kunne opretholdes da der er tale om inddragelse af et mindre areal. Figur 2-3 Placering af Nyt Hospital Nordsjælland med adgangsveje og parkeringspladser. Desuden ses Salpetermosen de beskyttede naturtyper, som påvirkes. Programområdet indgår som nævnt i helhedsplanen for udvikling af den nye bydel Favrholm, hvor der planlægges blandet bolig og erhverv, grønne områder, ny station mm. Området umiddelbart øst for programområdet er planlagt til at være stationsområde. Dette område indeholder i dag moseområder, som står i forbindelse med Salpetermosen. Når dette område inddrages, vil påvirkningen af områdets funktion som levested for beskyttede arter forstærkes og have væsentlig påvirkningen af de beskyttede arter. Der er foreslået flere kompenserende foranstaltninger for at nedbringe miljøvirkningen på især padder. Dette indebærer bl.a. erstatningsnatur i tilknytning til de eksisterende områder. Erstatningsnatur skal etableres inden anlægsarbejdet påbegyndes. 2.7 Luftkvalitet og klimapåvirkninger Etablering af hospitalet vil påvirke luftkvalitet og klima. I anlægsfasen vil påvirkningen komme fra entreprenørmaskiner og tunge køretøjer samt fra støv fra opgravning og fra håndtering af jord og andre støvende materialer. Da anlægsarbejdet vil foregå på et stort område med gode spredningsforhold, vurderes de lokale påvirkninger af luftkvaliteten at være marginale. Den største klimapåvirkning vil komme fra produktion af materialer.

18 18 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND I driftsfasen vil det nye hospital betyde, at trafikken fra de tidligere hospitaler flyttes til dette område. Det vil sige, at luftkvaliteten lokalt vil forværres, mens den vil forbedres de steder, som trafikken flyttes væk fra. I driftsfasen vil CO₂-forbruget fra hospitalet erstatte CO₂-forbruget fra de eksisterende hospitaler i Frederikssund og Hillerød. Alternativt skal CO₂-forbruget dække over et energiforbrug i den boligmasse, der tænkes opført i 0-alternativet. Nyt Hospital Nordsjælland er et nybyggeri med fokus på bæredygtighed og energieffektivitet. Derfor forventes det, at CO₂-forbruget vil være noget mindre end på de to eksisterende hospitaler og 0-alternativet. 2.8 Trafik Med etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland vil der ske en forøgelse af trafik til området i både anlægs- og driftsfase. I anlægsfasen vil der være tale om entreprenørmaskiner og tung trafik. I driftsfasen vil det primært være ambulancekørsel samt ansatte, patienter og pårørende i bil, som skaber trafikken. I anlægsperioden på 36 måneder vil der være ca. 590 transportkørsler til programområdet om måneden. Det svarer til ca. 60 kørsler pr. arbejdsdag, når returkørsel lægges til. På de travleste dage kan der komme op mod 240 lastbilture. Det svarer til en trafikstigning på ca. 1 % på Overdrevsvejen på normale dage og op til 4 % på de travleste dage. På de travleste dage vil dette være en mærkbar stigning. På Hillerødmotorvejen, hvor der kører langt flere køretøjer om dagen, vil stigningen næppe være mærkbar. Derfor anbefales det så vidt muligt at undgå lastbiltrafik i myldretiden. I driftsfasen vil den gennemsnitlige daglige trafik (gennemsnit pr. dag over et år) være på næsten en fordobling. Trafikken vil således stige fra til pr. dag. 2.9 Støj og vibrationer Nyt Hospital Nordsjælland vil medføre støj, mens det etableres. Der er lavet beregninger, der viser støjudbredelsen af anlægsaktiviteterne, støj i driftsfasen og støj fra Overdrevsvejen. Beregningsresultaterne for de nærmeste boliger viser, at grænseværdierne i anlægsfasen vil være overholdt for selv for de værst tænkelige støjmæssige scenarier. Ligeledes viser beregningsresultaterne, at grænseværdierne i driftsfasen vil være opfyldt for de nærmeste boliger. Resultatet af beregningerne af den trafikstøj, som hospitalsbyggeriet vil afstedkomme, viser, at Miljøstyrelsens grænseværdier for boligområder vil være overholdt med undtagelse af boligområdet syd for Overdrevsvejen. Der vil ikke være forskel på trafikstøjbelastningen fra 0-alternativet og fra opførelse af hospitalet. I anlægsfasen forventes der ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til støj. I driftsfasen må der etableres støjdæmpende foranstaltninger i form af

19 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 19 støjvolde og/eller støjmure. Dette skal ske for at afskærme boliger syd for Overdrevsvejen fra støj. Helikopterstøj Der er på nuværende tidspunkt planlagt en helikopterlandingsplads på hospitalsgrunden, som udelukkende skal anvendes i katastrofe- eller nødsituationer med behov for akut modtagelse og behandling af mange tilskadekomne i Hovedstadsregionen. Da trafikprognosen for beflyvning af den planlagte helikopterlandingsplads ved Nyt Hospital Nordsjælland imidlertid kun lyder på op til 10 hændelser årligt er støjvurderingen blevet vurderet som unødvendig Jord, ressourcer og affald Etablering af Nyt Hospital Nordsjælland vil medføre, at der skal udgraves større mængder jord. Jordhåndteringen vurderes ikke at indebære miljømæssige påvirkninger i anlægsfasen. I driftsfasen vurderes hospitalet at medføre en mindre jordforurening som følge af spild af olier eller kemikalier. De ressourcer, som skal anvendes i anlægsfasen, er stål, beton og grus, hvilket er standard for byggeprojekter. I driftsfasen vil der være behov for drikkevand, men ikke for væsentlige mængder af andre ressourcer. I anlægsfasen vil affaldet primært bestå af materialer fra de bygninger, som skal rives ned i forbindelse med byggemodning af området. Derudover vil der være en vis mængde affald i form af overskydende råmaterialer, emballage og dagrenovation. I driftsfasen vil der blive frembragt en vis mængde affald i forbindelse med den løbende drift af hospitalet. Dette kan eksempelvis være klinisk affald, medicinrester, skarpe og spidse genstande, kemikalier, elektronik, batterier mm. Affaldshåndteringen vil ske efter de gældende vejledninger inden for området. Det vurderes på den baggrund, at bortskaffelse af affald vil have mindre miljømæssig påvirkning Befolkning, friluftsliv, materielle goder og socioøkonomiske forhold De arealer, som inddrages i programområdet, består overvejende af græsarealer og landbrugsområder. Der er to ejendomme inden for programområdet. Omkring hospitalsområdet er der mose mod nordøst, boliger mod syd og nord og landbrugsområder mod vest og sydvest. Når den nye bydel Favrholm er udbygget, vil hospitalet være en integreret del af bydelen omgivet af blandede bolig- og erhvervsområder mod øst, syd og vest. Dette vil indebære, at et større antal virksomheder kan etablere sig i området. Området anvendes i dag til visse former for rekreative aktiviteter som jagt og ridning. Jorden vil ikke længere kunne anvendes til landbrugsformål, når hospitalet er etableret. Kun få mennesker benytter området, da størstedelen er privatejet. Lodsejere vil blive kompenseret i forbindelse med overtagelse af området. Derfor vurde-

20 20 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND res inddragelsen af areal til hospitalet ikke at få væsentlige konsekvenser for befolkningen som sådan. Anlægsarbejdet vil give beskæftigelse til personer inden for bl.a. rådgivningsbranchen og bygge- og anlægsbranchen. Dermed er der tale om positive afledte socioøkonomiske effekter.

21 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 21 3 Projektbeskrivelse Nyt Hospital Nordsjælland opføres i området Favrholm syd for Hillerød ved Overdrevsvejen. Programområdet ses på Figur 3-1. Figur 3-1 Programområdet og interesseområdet for Nyt Hospital Nordsjælland Projektbeskrivelsen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra totalrådgivers (ved Herzog & de Meuron og Vilhelm Lauritzen Arkitekter) dispositionsforslag fra , samt efterfølgende projekttilpasninger. Materialet er blevet opdateret og suppleret med informationer fra totalrådgiver og Nyt Hospital Nordsjællands projektorganisation frem til primo april Projektet er fortsat under udvikling. På steder i projektbeskrivelsen, hvor der ikke er taget endelig stilling til projektets ud-

22 22 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND formning, er der blandt mulige løsningsforslag valgt udfra en "worst case"- betragtning for at være sikker på, at alle aspekter af det endelige projekt er belyst i VVM-redegørelsen. 3.1 Beskrivelse af projektet Størrelse og omfang Hospitalet vil blive etableret umiddelbart syd for Hillerød mellem Overdrevsvejen og Salpetermosen. Hospitalet placeres centralt i den nye bydel, Favrholm, som Hillerød Kommune planlægger i området. Arealanvendelsen på programområdet og interesseområdet er i dag landbrugsarealer, primært til græsning. Som udgangspunkt er hospitalsgrunden, også kaldet programområdet, godt 31 ha med en bebyggelsesmulighed på op til m² bruttoetageareal. Der vil blive bygget en ny station nær hospitalet. Inden for det stationsnære kerneområde (op til 600 m fra stationen) er bebyggelsesprocenten af Hillerød Kommune fastsat til 110%. I det stationsnære område (mellem 600 m og 1200 m fra stationen) og i ikke stationsnære områder (mere end 1200 m fra stationen) er bebyggelsesprocenten af Hillerød Kommune fastsat til 70%. Hospitalet vil have et samlet grundareal på op til m² hvoraf hospitalsudbygningen udgør op til m² og den tilknyttede serviceby op til m². Hospitalsbygningen med fire etager er planlagt til at have en samlet højde på op til 21 meter over terræn. Derudover er der mulighed for en 5. etage og teknik på taget, hvilket giver en bygningshøjde på op til 23 m over terræn. Endvidere planlægges der med en kælder. Selve hospitalsbygningen forventes i 1. fase, som skal tages i brug i 2021, at få et samlet etageareal på op til m². Hospitalsbygningen forventes udformet som en firkløver. Gennem udnyttelse af hospitalsbygningens fleksible design vil der være mulighed for senere udvidelser af selve bygningen. Servicebyen forventes i 1. fase at få et samlet etageareal på op til m². Herudover reserveres der et areal til udvidelse af hospitalet ved byggeri øst for 1. fases hospitalsbygning, og der udlægges areal til udvidelse af servicefunktioner i et område nordvest for hospitalsbygningen og i byggefelt sydvest for hospitalsbygningen. Vest for hospitalet er der reserveret et areal, også kaldet interesseområdet med et grundareal på knap 15 ha og med en bebyggelsesmulighed på op til m² bruttoetageareal. Interesseområdet kan inddrages til fremtidige udvidelser af hospitalet, herunder psykiatri.

23 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 23 Figur 3-2 Nyt Hospital Nordsjælland set fra oven. Figuren viser det planlagte byggeri inden for programområdet i 1. fase, samt veje og parkeringsarealer. Hospitalets bruttoetageareal vil uden fremtidige udvidelser være op til m² og vil bl.a. inkludere op til parkeringspladser. Der er på nuværende tidspunkt planlagt en helikopterlandingsplads til hospitalet, men det vides ikke om, og i så fald hvornår denne realiseres Funktioner og kapacitet Hospitalet vil varetage de almindelige funktioner som Hillerød og Frederikssund hospitaler og det tidligere Helsingør Hospital varetager i dag og har varetaget. På sigt er der mulighed for, at der umiddelbart vest for programområdet (= interesseområdet) åbnes for udvidelser til enten somatik (det som har med kroppen at gøre) eller psykiatri. Hospitalet vil dække et optageområdekaldet, kaldet planområde Nord, på ca borgere. For øre, næse og halssygdomme er optageområdet udvidet til også at dække Region Hovedstadens planområde Midt svarende til ca borgere. Det forventes, at hospitalet årligt vil modtage og behandle omkring patienter i hospitalets ambulatorier og dagafsnit og omkring akutte patienter. Forsyningsanlæg og servicebyen Der etableres en serviceby i to etager med mulighed for en 3. etage i det nordvestlige hjørne af programområdet. Byen vil facilitere vigtige funktioner for hospitalets

24 24 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND drift. Dette gælder bl.a. lager, varemodtagelse, nødgeneratorer, kølecentral, sprinklercentral, affaldshåndtering, modtagekøkken, og morsfunktioner 1. Servicebyen kan udvides i bygningens sydvestlige hjørne samt på et areal mod vest i interesseområdet, såfremt der er behov for en udvidelse af de tekniske funktioner i servicebyen (se bilag 1, situationsplan). Uden for servicebyen er der reserveret et areal, som indhegnes til olietank, oxygentank og lagerplads til gasflasker. Vest for servicebyen er der reserveret arealer til yderligere udbygninger af funktioner, der skal ligge i tilknytning til servicebyen. Det er intentionen at servicebyen skal forsyne byggeri på interesseområdet såfremt det udbygges. Servicebyen vil eventuelt være forbundet med hospitalets kælder via en ca. 200 m lang underjordisk tunnel. Spildevandsrensningsanlæg Det er på nuværende tidspunkt ikke endeligt besluttet, hvordan hospitalets spildevandsrensning skal håndteres. Der opereres med flere mulige udledningsscenarier, som beskrives nærmere i kapitel 6. 1 Ikke-renset spildevand tilledes direkte til kloak, hvorefter Hillerød Forsyning håndterer hospitalets spildevand på Hillerød Forsynings nye Klima- og Miljøpark, Solrødgård. 2 I det omfang Region Hovedstaden ønsker at etablere et lokalt renseanlæg, en såkaldt biobooster, kan hospitalets spildevand renses lokalt på egen grund inden det ledes til kloakken. Hvis den lokale rensning i biobooster er effektiv og stabil nok, kan der søges om tilladelse til at udlede spildevandet direkte til recipient. Grundvandskøling Nyt Hospital Nordsjælland overvejer at etablere et anlæg for grundvandskøling. Der er en række forhold, som skal være opfyldt for, at et sådan anlæg kan etableres, og der er på nuværende tidspunkt ikke taget beslutning om det videre forløb for grundvandskøling. Muligheden for et forsyningsselskab som leverandør afsøges også. Muligheder og forudsætninger for grundvandskøling beskrives nærmere i kapitel Bebyggelsens udformning og arkitektur Hospitalet planlægges med én kælderetage (niveau -1) og fire etager over terræn (niveau 0-3) med mulighed for en femte etage på dele af taget samt teknik placeret på taget. Niveau 0 ligger omkring kote +23 m og på grund af terrænforskelle delvist under og delvist over terræn. Den samlede bygningshøjde forventes at være op til 1 Blandt andet kølerum, som anvendes, inden den afdøde afhentes af en bedemand eller bringes til kapellet.

25 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND meter over terræn. En eventuel 5. etage vil øge bygningshøjden op til 25 meter over terræn. Terrænforskellene er reguleret sådan, at hovedindgangen vil ligge i niveau 1 for den bedste interne logistik. Der skal opføres en servicebygning, kaldet servicebyen, som planlægges med to etager. Servicebyen opføres med nederste niveau (niveau 0) i kote ca. +23 m. Terrænforskelle og arkitektonisk udtryk og hensyn til omgivelserne betyder, at bygningen er delvist nedgravet i terræn. Den samlede bygningshøjde forventes at være ca. 12 m over terræn. Adgang til servicebyen for varelevering og anden tung trafik sker via forplads, der pga. terrænforskelle delvist er under det omgivende terræn. Terrænet varierer omkring servicebyen med niveauforskelle på 1 til 3 meter og med de største niveauforskelle på den side af bygningen, der vender bort fra hospitalet. Figur 3-3 Nyt Hospital Nordsjælland. Illustration fra konkurrenceforslaget. Haven på taget af niveau 1 set inde fra "firkløveren". Hospitalet opføres som en relativt lav bygning og vil i fremtiden udgøre en del af den kommende nye Hillerødbydel Favrholm. Selve hospitalsbygningen tænkes omkranset af træplantninger og indeholder en taghave i bygningens midte. Haven er placeret oven på niveau 1. Parkeringsanlæg integreres i landskabet omkring hospitalsbygningen. Parkeringen placeres omkring hospitalet som vist på Figur 3-2.

26 26 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND Figur 3-4 Nyt Hospital Nordsjælland. Illustration fra konkurrenceforslaget. Hospitalet set fra østsiden. Hospitalet skal rumme følgende funktioner fordelt på fem niveauer: Niveau -1: Kælder med: Teknik Servicefunktioner/logistikcenter Sengevask Transport systemer og forbindelse til serviceby Niveau 0: Kliniske funktioner: Fælles AkutModtagelse (= FAM) Billeddiagnostik Intensiv Operationsafsnit Niveau 1: Hovedindgang Ambulatorier Laboratorier Kontorer Niveau 2: Sengeafsnit og kontorer Niveau 3: Sengeafsnit og kontorer Landskabelig indpasning Hospitalet er forsøgt indpasset i landskabet ved at designe et relativt lavt hospitalsbyggeri i grønne omgivelser. Således er hospitalsbygningen tænkt omkranset af varierede træplantninger, som var det en pavillon i en lysning midt i skoven. Skovbevoksningen afløses af åbne områder, hvor det er meningen, at græs- og englandskaber skal bidrage til områdets biodiversitet. Indpasning, beplantning etc. tager i høj grad afsæt i det nuværende landskabsforløb, de nuværende arter etc. Mellem hospitalet og Favrholm Station anlægges en hovedstiforbindelse. På hospitalsområdet etableres også en række stier, som forbindes til Hillerød Kommunes øvrige planlagte og eksisterende stinet. Stier i 3 arealer anlægges helt eller delvist på broer af hensyn til naturen. Ligesom hospitalet indpasses i landskabet, skal parkeringspladserne også være en integreret del af landskabet. Det gøres ved at lave terrænparkering, hvor bilerne er omgivet af begrønnede høje og beplantning.

27 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 27 På visualiseringerne i kapitel 7 ses det nuværende og fremtidige scenarie fra en række udvalgte udsigtspunkter Anlæg af hospital og serviceby Varighed Anlægsperioden forventes at vare tre år med start i begyndelsen af 2018 til slut med udgangen af Klargøring af byggegrunden forventes igangsat i sidste halvdel af Arbejds- og oplagringsarealer Arbejds- og oplagringspladser placeres uden for 3-områder, men kan i øvrigt etableres overalt på programområdet. Udgravning Der antages, at udgravningen primært udføres med frie skråninger (uden brug af støttevægge). Stedvis kan det dog være nødvendigt at etablere afskærende vægge af hensyn til pladsforhold samt for at afskære tilstrømmende vand. Der udgraves til kælder for hospitalet til ca. kote + 16 m. Niveau 0 i servicebyen er planlagt delvist nedgravet under terræn. Det forventes at være nødvendigt at foretage terrænregulering flere steder inden for programområdet af hensyn til byggeriet og til håndtering af regnvand. Dette vil dog ikke berøre de registrerede 3-områder i programområdets nordøstlige hjørne. I forbindelse med etablering af vejanlæg og parkeringsarealer i visse områder skal der afgraves blødbundsjord, inden anlæggene kan etableres. Funderingsmetode Funderingsmetoder er ikke endeligt besluttet. I VVM-redegørelsen er der taget udgangspunkt i forslag om ramning af betonpæle, da metoden vurderes at have størst påvirkning i form af støj og vibrationer. Grundvandshåndtering Grundvand forventes i byggeperioden håndteret ved brug af afskærende vægge, sugespidsanlæg og lænsepumpning. Der er på nuværende tidspunkt ikke projekteret med etablering af pumpeboringer og sænkning fra disse. Der kan dog stadig være behov for pumpeboringer i enkelte områder. Det forudsættes, at alle konstruktioner udføres som vandtætte konstruktioner, og at der ikke skal etableres permanent dræning. Funderingsdybder Undersiden af kælderkonstruktionen til hospitalsbygningen vil blive etableret omkring kote +16 m til +17 m svarende til 5-11 meter under terræn, da terrænet varie-

28 28 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND rer fra omkring kote +21 m til +27 m. Niveau 0, der flere steder skal funderes uden for kælderniveauet, forventes her funderes i kote +22 m ca. 0-7 m under terræn Trafik, adgang og parkeringsforhold Biltrafik og lysregulering Biler vil have hovedadgang til Nyt Hospital Nordsjælland fra Overdrevsvejen via to signalregulerede kryds. Hovedadgangen til hospitalet vil være det østlige kryds. Det vestlige kryds vil kunne anvendes som alternativ rute af ambulancer, samt primær rute for vareleverancer til servicebyen. Begge lyskryds er designet til at kunne servicere trafikken til og fra hospitalet, herunder en regional og lokal busbetjening, såvel som at kunne håndtere den øvrige trafik til og fra Favrholm. Det forventes, at omkring 80 % af trafikken til hospitalet vil benytte det østlige kryds og omkring 20 % det vestlige. Det interne vejnet er designet til at kunne håndtere en årsdøgntrafik (ÅDT) på køretøjer. Salpetermosevej giver kun adgang for gående og cyklister, men vil i absolut nødstilfælde, hvor Overdrevsvejen er ufremkommelig i begge retninger mod hospitalet, fungere som nødrute til udrykningskørsel. Se Figur 3-5. Figur 3-5 Trafikale adgangsforhold ved Nyt Hospital Nordsjælland Adgangsvejene fra Overdrevsvejen fører frem til de interne vejforbindelser, der leder trafikken frem til de enkelte parkeringsområder omkring hospitalet. Der vil blive etableret op til nye parkeringspladser i området. Omkring 2500 parkeringspladser fordeles i periferien omkring hospitalet, men således at 3- arealerne i programområdets nordøstlige hjørne næsten friholdes for parkeringspladser. Parkeringspladser øst for hospitalet og tæt ved hovedindgangen er fortrinsvist forbeholdt patienter, mens parkeringsarealer mod vest primært er rettet mod personale. Yderligere etableres der ca. 20 parkeringspladser til "drop-off" ved

29 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 29 hovedindgangen (se bilag 1, situationsplan), samt ca. 300 parkeringspladser under bygningen (på niveau 0) tæt ved de sekundære indgange herunder ca. 60 handikapparkeringspladser. Der etableres 1275 cykelparkeringspladser ved hospitalets hoved og personaleindgang, samt under hospitalets fire blade og ved servicebyen (Figur 3-6). Figur 3-6 Placering af cykelparkering omkring hospitalet og ved servicebyen. Kollektiv trafik Omkring hospitalet vil offentlige busser kunne benytte de interne vejforbindelser i begge retninger. Alle busser vil have stoppested tæt ved hovedindgangen. Yderligere stoppesteder planlægges efter behov, eksempelvis ved personaleindgangen. Sideløbende med opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland skal der etableres en ny station, kaldet Favrholm Station, ved krydset af Overdrevsvejen, S-banen Hillerød- København og Frederiksværk-Hundested banen. Stationen er ikke en del af dette projekt, men vil sikre nem adgang til hospitalet og vil også betjene den nye bydel, Favrholm. Placeringen af stationen betyder, at hospitalet overholder Fingerplanen 2013's krav om placering i det stationsnære kerneområde (600 m). Læs mere i afsnit Byggeriet af stationen kan i anlægsfasen øge visse miljøpåvirkninger (kumulative virkninger). Eksempelvis må der forventes en større påvirkning af det lokale vejnet fra trafik genereret af samtidige anlægsarbejder på hospital og station. Fodgænger- og cykeltrafik Der etableres en hoved-stiforbindelse mellem hospitalet og Favrholm Station, så der er høj tilgængelighed til togtrafik og den kollektive transport i øvrigt. Stiforbindelsen til stationen går direkte igennem stationsområdet. Ud over forbindelsen fra Favrholm Station etableres stiforbindelser på grunden, der skaber forbindelse mod

30 30 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND vest, nord og syd og giver en direkte sammenhæng til Hillerød Kommunes øvrige planlagte og eksisterende stinet. Mellem hospitalet og parkeringsarealerne etableres cykel- og gangforbindelser, der forbindes til det offentlige stiforløb Områder udlagt til byggeri Der er i lokalplanen udlagt en række byggefelter og byggezoner til fremtidige udvidelser. Inden for programområdet er der i det sydvestlige hjørne udlagt et byggefelt, hvori der kan bygges i op til 3 etager og 15 m højde. Omkring servicebyen er der udlagt et byggefelt, der strækker sig ind i interesseområdet, hvori der ligeledes kan bygges i op til 3 etager og 15 m højde. På sydøstsiden af hospitalet er udlagt en byggezone. I denne byggezoner gives der mulighed for byggeri i op til 6 etager og 28 m højde. Inden for interesseområdet er der udlagt to byggezoner mod henholdsvis nord og syd, hvori der gives mulighed for byggeri i op til 3 etager og 15 m højde. Byggeri sydøst for 1. etapes hospitalsbygning og i interesseområdet er ikke omfattet af detaljerede bestemmelser i lokalplanen. Det betyder, at der senere skal udarbejdes en eller flere lokalplaner med detaljerede bestemmelser, før der kan bygges i disse områder. Etablering af dette byggeri er derfor ikke omfattet af miljøvurderingen Landingsplads for helikopter Der er på nuværende tidspunkt planlagt en helikopterlandingsplads på hospitalsgrunden, som kun forventes anvendt i særlige akutsituationer i Hovedstadsregionen. Der er som udgangspunkt ikke regnet med en fast brug af helikopterlandingspladsen, idet den som nævnt kun forventes anvendt i særlige akutsituationer. Pladsen indgår som et element i Region Hovedstadens samlede nødberedskab i forbindelse med katastrofe- og nødsituationer. Miljøvurderingen af helikopterlandepladsen tager derfor udgangspunkt i en situationer, hvor der regnes med en anvendelse på mindre end 10 flyvninger i løbet af et år. Indflyvningsvinklen forudsættes at være kvadranten fra sydvest til sydøst. 3.2 Alternative placeringer Region Hovedstaden har frem mod 2011 undersøgt og miljøvurderet en række placeringsmuligheder for et nyt hospital. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Region Hovedstaden, Hillerød Kommune, Miljøministeriet (Naturstyrelsen) og Transportministeriet har således foretaget en gennemgang af placeringsmuligheder ved Hillerød. Analysen har omfattet: Region Hovedstadens ønsker til placering areal, byggefeltets egnethed, økonomi

31 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 31 Forhold til Fingerplan 2007 Transportforhold Landskab Miljøforhold Gruppen identificerede ti placeringsmuligheder, hvoraf fire efter gruppens umiddelbare vurdering ikke var relevante for videre overvejelser. Blandt de resterende seks placeringer var der ingen, der opfyldte alle krav og ønsker, men tre fremstod som mere fordelagtige. Gruppens arbejde dannede basis for Regionsrådets beslutning af 1. februar 2011 om at placere et nyt hospital på den nuværende placering ved Overdrevsvejen. Program og miljøvurdering for placering ved Hillerød kan ses her: ogram_og_miljoevurdering_for_placering_nhn.pdf 3.3 Alternativer Der er ud over den i afsnit 3.2 beskrevne proces for placering af hospitalet ikke opstillet alternativer for den foreslåede placering eller udformning af hospitalet. Der er dog i projektforløbet opstået alternativer for visse af hospitalets funktioner Servicebyen Det er i skrivende stund ikke besluttet endeligt, hvorvidt visse dele af servicebyens funktioner skal placeres andetsteds end den nuværende placering i det nordvestlige hjørne af hospitalsgrunden. Der er blandt andet mulighed for, at servicebyens logistikfunktioner så som lager, varelevering, køkken og affaldshåndtering kan placeres under hospitalets sydvestlige "blad" Dette vil medføre, at de af servicebyens afledte miljøpåvirkninger som støj på arealer med beboelse og institutioner fra last- og varebiler vil blive reduceret helt eller delvist.trafikale infrastrukturer Lokalplanen åbner op for, at der, såfremt det er nødvendigt for hospitalets drift, kan gives tilladelse til, at det planlagte vejforløb kan forbindes nordøst om hospitalet, så hospitalet kan betjenes af en ringvej, hvis der opstår behov herfor. Der vil til den tid skulle gives dispensation efter naturbeskyttelsesloven i forbindelse med eventuel inddragelse af 3-arealer. Ringvejsforbindelsen er derfor ikke vurderet i detaljer som en del af projektet, derimod indgår ringvejsforbindelsen i miljøvurderingen af lokalplanen. 3.4 Fravalgte alternativer Der er arbejdet indgående med at indpasse projektet i områdets eksisterende landskab. Det har fra starten været ambitionen, at hospitalet skulle fremstå som en

32 32 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND pavillon i skoven, således at naturen kom tæt på hospitalsbygningen, samt at indblikket til hospitalet så vidt muligt var grønt med spredt træbevoksning. Infrastrukturanlæg som veje og en stor del af de begrønnede parkeringsarealer blev søgt placeret langs periferien af programområdet i gåafstand fra hospitalsbygningen for at give mulighed for store grønne områder i hospitalets umiddelbare nærhed. Der var også et ønske om at placere flest mulige parkeringspladser i nærheden af hospitalets hovedindgang. Samtidigt skulle arealet mellem hospitalet og Overdrevsvejen friholdes for parkering for at give mulighed for et frit indblik til hospitalet fra syd, og på vest siden af hospitalet var et område ud mod Favrholm friholdt for parkering. Hospitalet blev betjent af en ringvej omkring hele hospitalsbygningen, der ligesom parkeringsarealerne blev placeret i programområdets periferi. Det blev i løbet af projektets udvikling klart, at den planlagte arealudnyttelse som beskrevet oven for kom i konflikt med flere naturinteresser. Programområdets nordøstlige hjørne indeholder 3-beskyttet mose- og engarealer, og der vokser fredsskov langs områdets østlige kant. Eng- og moseområderne er en vigtig del af de samlede mosearealer omkring Salpetermosen, som er en af Hillerød Kommunes biologiske kerneområder. Samtidigt er disse 3-arealer yngle- og rasteområder for flere arter, der er beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. Miljøundersøgelserne, der blev udført som en del af VVM-undersøgelsen, viste, at det planlagte udlæg af parkeringsarealer nordøst og øst for hospitalsbygningen ville medføre en negativ påvirkning af såvel moseområder som af bilag IV arter, og der var derfor risiko for at arternes økologiske funktionalitet ikke ville kunne opretholdes i området. Det blev af Hillerød Kommune vurderet, at behovet for parkeringspladser i nærheden af hovedindgangen ikke var af så væsentlig samfundsmæssig betydning, at der kunne dispenseres for miljølovgivningen. Det blev derfor besluttet at ændre projektet, således at mose- og engområderne næsten friholdes for arealudlæg. Da det fortsat er vigtigt af hensyn til hospitalsfunktionen, at der er mulighed for parkering for patienter tæt på hovedindgangen, er et mindre stykke 3-mose inddraget som parkeringsareal. Det er vurderet, at det inddragede areal kan erstattes af erstatningsnatur, og at der med den valgte placering af parkeringsarealer ikke længere vil være en væsentlig påvirkning af mose og bilag IV arter. Som konsekvens af beslutningen om ikke at anlægge parkering i det nordøstlige hjørne, var der med det nuværende parkeringslayout ikke længere behov for en ringvej til bil- og bustrafik omkring hospitalet. Den tidligere planlagte ringvej er derfor erstattet af en vej, der leder trafik syd og vest om hospitalet. Selvom fjernelse af ringvejen ikke er afgørende for mosens tilstand, så understøttes de miljømæssige fordele for moseområder og bilag IV arter ved at fjerne ringvejen, idet denne ikke længere opdeler moseområderne og besværliggør muligheden for vandring af fauna mellem områderne. Den visuelle konsekvens af beslutningen betyder, at det tidligere helt frie indblik til hospitalet fra Overdrevsvejen, nu kan komme til at indeholde parkeringsarealer på dele af strækningen nærmest Overdrevsvejen. Der kan tilsvarende være en lidt tættere parkering i området vest for hospitalet ud mod Favrholms landskabsfælled.

33 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND alternativet 0-alternativet svarer til den situation, hvor projektet ikke realiseres. I den situation vil der i stedet ske byudvikling med blandet bolig og erhverv samt blive etableret grønne områder med stinet og vandelementer i programområdet svarende til byudviklingen i de øvrige dele af den nye bydel, Favrholm (Figur 3-7). Figur 3-7 Helhedsplan Favrholm. I 0-alternativet gennemføres hospitalsprojektet ikke og der byudvikles i stedet på hospitalets område med en blanding af boliger, erhverv og grønne områder. Kilde: Hillerød Kommune 2014a. I 0-alternativet vil der afhængigt af den konkrete arealudnyttelse kunne opføres i størrelsesordenen m² bolig/erhverv inden for programområdet. Denne byudvikling vil betyde en påvirkning af området med trafik, støj, udledninger, af natur mv Referencesituation I nærværende VVM-redegørelse og miljøvurdering anvendes en referencesituation. Referencesituationen er den situation, der benyttes som sammenligningsgrundlag for at vurdere de påvirkninger, som byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland medfører. Referencesituationen vil dels være de nuværende forhold, da det for eksempel er de nuværende forhold, der påvirkes i anlægsfasen. Desuden er det de nuværende forhold, som naboer og interessenter til byggeriet normalt vil

34 34 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND relatere sig til. De nuværende forhold beskrives i starten af hvert fagkapitel. I driftsfasen vil referencesituationen i flere tilfælde være 0-alternativet, som er beskrevet ovenfor, da der for eksempel i forhold til trafik og trafikstøj under alle omstændigheder vil ske en øget påvirkning, når programområdet udvikles. Referencesituationen er beskrevet i Tabel 3-1. Tabel 3-1 Referencesituationen for både anlægs- og driftsfase Tema Sammenligningsgrundlag i anlægssituationen Sammenligningsgrundlag i driftssituationen Grundvand og overfladevand De nuværende forhold 0-alternativ Spildevand De nuværende forhold 0-alternativ Landskab, kulturarv og visuelle forhold Befolkning, rekreative interesser og menneskers sundhed Beskyttet natur og Natura 2000 Luft og klimatiske forhold Ikke relevant De nuværende forhold De nuværende forhold De nuværende forhold De nuværende forhold. 0-alternativ 0-alternativ 0-alternativ Trafik De nuværende forhold 0-alternativ Støj og vibrationer De nuværende forhold 0-alternativ Jord, ressourcer og affald Socioøkonomiske forhold De nuværende forhold Ikke relevant De nuværende forhold. Kun affald vurderes i driftsfasen. 0-alternativ

35 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 35 4 Lovgrundlag og planforhold Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de overordnede principper og metoder, som benyttes i udarbejdelsen af denne VVM og miljøvurdering. Ønsker man en specifik gennemgang af metoder for de enkelte miljøemner, henviser vi til de respektive delkapitler. 4.1 VVM og miljøvurdering Projektet er i sin helhed omfattet af VVM-bekendtgørelsen (BEK nr af 16/12/2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning). Lokalplanen skal endvidere miljøvurderes i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr af 10/12/2015). Denne miljørapport opfylder de krav, som dansk lovgivning har på området, herunder de ovenfor nævnte bekendtgørelser. Formålet med miljørapporten er at: undersøge de mulige miljøpåvirkninger, inden anlæg af et nyt hospital besluttes og inden plangrundlaget for hospitalet vedtages sammenligne eventuelle alternativer tilpasse projektet så væsentlige miljøpåvirkninger mindskes eller undgås eller kompensere for de væsentlige miljøpåvirkninger, der ikke kan undgås (såkaldte afværgeforanstaltninger) inddrage borgere i beslutningsprocessen beskrive eventuel overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger af planens gennemførelse.

36 36 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 4.2 Hvorfor VVM-redegørelse og miljøvurdering i et? Denne miljørapport rummer både en VVM-redegørelse af Nyt Hospital Nordsjælland og miljøvurdering af lokalplan 408 for Nyt Hospital Nordsjælland, der er tilvejebragt for at sikre plangrundlaget for det nye hospital. Kravene til de miljøemner, der skal belyses i forbindelse med hhv. VVMredegørelse for projektet er sammenfaldende med kravene til miljøvurdering af lokalplanen. Dog stilles der også krav om, at menneskers sundhed skal belyses, og at der tages stilling til behov for overvågning ved miljøvurdering af lokalplanen. Denne rapport opfylder både kravene i forhold til miljøvurdering af lokalplanen og VVM-redegørelsen. Metode Denne VVM-redegørelse og miljøvurdering af lokalplanen forholder sig til de gældende internationale, nationale, regionale og lokale planlægnings- og lovgivningsmæssige bindinger, der findes i det område, som kan blive berørt af Nyt Hospital Nordsjælland. De fagspecifikke bindinger er beskrevet i de enkelte fagkapitler. I dette kapitel er der derfor indsamlet informationer om følgende lovmæssige bindinger inden for eller i nærheden af undersøgelsesområdet: og Fingerplan 2013 Hillerød Kommuneplan 2013 og Kommuneplantillæg. Lokalplaner samt forslag til lokalplaner For hver af disse planer og lovmæssige bindinger er potentielle konflikter med projektet i anlægs- og driftsfasen vurderet. Påvirkningerne er vurderet ud fra, om de er direkte eller indirekte, samt om de har en midlertidig eller permanent effekt. 4.3 Regionale planer Hospitals- og Psykiatriplan 2020 for Region Hovedstaden Med vedtagelsen af Hospitals- og Psykiatriplanen 2020 for Region Hovedstaden i juni 2011 blev det vedtaget at bygge et nyt somatisk hospital i Hillerød. Etablering af hospitalet er en fusion af hospitalerne i Frederikssund og Hillerød og det tidligere hospital i Helsingør. Hospitalet vil således varetage tilsvarende funktioner som de tidligere hospitaler.

37 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 37 Planområdet omfatter Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm kommuner med ca borgere tilsammen. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 udgør således grundlaget for planlægningen af Nyt Hospital Nordsjælland Fingerplan 2013 Fingerplan 2013 er et Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Miljøministeriet 2013). Fingerplan 2013 indeholder en bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning. Planlægningen er opdelt i forskellige kapitler, og der er således forskellige bestemmelser for det indre storbyområde (fingerbyens håndflade), det ydre storbyområde (byfingrene), de grønne kiler og det øvrige hovedstadsområde. Programområdet er et sammenhængende storbyområde i hovedstadsområdet og derfor omfattet af Fingerplan 2013 (Det ydre storbyområde - landområdet). Hensigten med Fingerplanen er, at byudvikling sker i byfingrene omkring S-banen. Det stationsnære kerneområde skal ifølge Fingerplanen afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande til stationer på 600 m. Hovedindgangen og knap halvdelen af hovedbygningen af Nyt Hospital Nordsjælland ligger inden for det stationsnære kerneområdes grænse på 600 m. Etablering af både hospital og ny station ved krydset af jernbanen (hvor de deler sig mellem Frederiksværk-Hundestedbanen og S-banen mod Hillerød-København) og Overdrevsvejen opfylder således kravet til byudviklingsområder. 4.4 Kommuneplan 2013 I Kommuneplan 2013 for Hillerød Kommune er programområdet allerede udpeget til område til offentlige formål. Dette gælder for både programområdet (HS.D.2) og interesseområdet umiddelbart vest for (HS.D.3), hvor der muligvis på sigt skal etableres somatiske funktioner og/eller psykiatri. Der er udarbejdet et kommuneplantillæg som blev offentliggjort i slutningen af Kommuneplanens rammeområder ses på Figur Kommuneplan 2013 indeholder retningslinjer for placering af hospitalet således, at der er krav om stationsnær beliggenhed (<600 m). I forbindelse med etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland etableres der en ny station ved krydset af Overdrevsvejen og jernbanen. Med placeringen af den nye station kan Nyt Hospital Nordsjælland overholdes kravet om placering inden for det stationsnære kerneområde. I Kommuneplan 2013 er der udpeget en række biologiske kerneområder og økologiske forbindelser (spredningskorridorer), der skal være med til at sikre Hillerød Kommunes biodiversitet og spredningen af arter mellem naturområder. Arealanvendelsen inden for kerneområderne og de økologiske forbindelser må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det ikke forringer områdernes biologiske værdi og formål. Salpetermosen er udpeget som et biologisk kerneområde i Hillerød Kommuneplan Desuden ligger

38 38 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND er der udpeget økologiske forbindelser syd for lokalbanen og i Salpetermosen(se Figur 4-1). Figur 4-1 Projekt- og interesseområdet med den nuværende afgrænsning af spredningskorridoren. 4.5 Kommuneplantillæg for bydelen Favrholm Hillerød Kommune har udarbejdet udkast til kommuneplantillæg for bydelen Favrholm med henblik på at etablere det planmæssige grundlag for inddeling af området i forskellige delområder, herunder udlægge områder til boliger og områder til erhverv, samt etablere det nødvendige plangrundlag for lokalplanlægningen af hospitalsområdet. Planen er udsendt i offentlig høring i februar Høringsperioden slutter 1. april Planen indeholder de af retningslinjerne fra Kommuneplan 2013 som beskriver Favrholm (tidligere Hillerød Syd). I retningslinjerne er der visse steder foretaget ændringer for at præcisere arealanvendelsen. Yderligere er der indarbejdet et afsnit med nye retningslinjer der i øvrigt tilføjes Kommuneplan 2013 vedrørende Favrholm. Ingen af disse retningslinjer omfatter programområdet. 4.6 Favrholm Favrholm er en ny bydel, der er planlagt syd for Hillerød (Hillerød Kommune 2014). Bydelen udgøres af et ca. 300 ha stort område og vil bestå af Nyt Hospital Nord-

39 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 39 sjælland, blandet bolig og erhverv, landskabskiler, landskabsfælled og en ny station. Bydelen vil være hjemsted for ca beboere, når den er fuldt udbygget. Hospitalet vil være arbejdsplads for et tilsvarende antal ansatte (ca ). Helhedsplan Favrholm ses på Figur Lokalplan nr. 408 Der er sideløbende med projektet blevet udarbejdet en lokalplan som miljøvurderes i denne rapport. Lokalplan nr. 408 omfatter programområdet og interesseområdet vest herfor samt vejforløbet umiddelbart syd for de to områder. Lokalplan nr. 408 er udarbejdet for at danne det planmæssige grundlag for det nye hospital samt arealreservationer til fremtidige udvidelser, samt for at sikre hospitalets kobling til den nye S-togs- og lokalbanestation og Rute 6 Overdrevsvejen og som en del af Hillerøds nye bydel Favrholm. Lokalplanen indgår i realiseringen af den Helhedsplan for bydelen Favrholm, som Hillerød Byråd har godkendt i Inden for programområdet reserveres der areal til udvidelse af hospitalet ved byggeri øst for 1. fases hospitalsbygning, og der udlægges areal til udvidelse af servicefunkuntioner i byggefelt nordvest for hospitalsbygningen og i byggefelt sydvest for hospitalsbygningen. Der er også indbygget en arealreservation i interesseområdet vest for 1. fases hospitalsbygning, for en eventuel fremtidig udvidelse af hospitalet så somatik (det som vedrører kroppen) og psykiatri (det som vedrører sindet) samles i Planlægningsområde Nord inden for lokalplanområdet. Interesseområdet mod vest, samt rammer for byggeri øst for 1. etapes hospitalsbygning, er i lokalplanen ikke omfattet af detaljerede bestemmelser og lokalplanen har dermed form af en rammelokalplan. Det betyder, at der senere skal udarbejdes en eller flere lokalplaner med detaljerede bestemmelser, før der kan bygges i interesseområdet og på arealet for byggeri øst for 1. fases hospitalsbygning.

40 40 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 5 Grundvand og overfladevand I anlægsfasen for Nyt Hospital Nordsjælland vil det i forbindelse med udgravning og etablering af byggegruben til kælder, samt til den underjordiske forbindelsestunnel mellem hospitalsbygningen og servicebyen, være nødvendigt midlertidigt at sænke grundvand inde i byggegruben. I driftsfasen kan byggeriet principielt enten udføres som permanent drænet eller det kan udføres som tætte konstruktioner som kan modstå fuldt vandtryk. I det tilgængelige projektmateriale oplyses det, at byggeriet udføres som tætte opdriftssikrede konstruktioner, der kan modstå fuldt vandtryk, hvorfor det ikke forventes at der skal udføres permanent dræning og grundvandssænkning i driftsfasen af byggeriet. I dette kapitel redegøres for de grundvandsmæssige forhold i området, herunder muligheder for at kunne håndtere grundvandssænkning og -kontrol på en miljømæssig hensigtsmæssig måde i anlægsfasen. Den nødvendige grundvandssænkning i anlægsfasen vil desuden give anledning til, at det oppumpede grundvand skal afledes. Det vil derfor også være et af de forhold, der beskrives i dette kapitel. Desuden vil der i kapitlet være fokus på grundvandsforekomster i området, da området er kortlagt som OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). Området ligger desuden i umiddelbar tilknytning til Salpetermosen, hvorfor grundvandsspejl og eventuel påvirkning af mosen som følge af anlægsarbejder skal vurderes, herunder afværgetiltag der vil være nødvendige for at reducere en eventuel uønsket påvirkning på omgivelserne. Håndtering og afledning af overfladevand fra nedbør i driftsfasen behandles også i dette kapitel. 5.1 Afgrænsning og metode Grundlaget for beskrivelse og vurdering af de lokale grundvandsmæssige forhold udgøres bl.a. af relativt detaljerede forundersøgelser, der er udført af COWI i området i 2012 (COWI 2012b), samt efterfølgende kortlægning af blødbund i området i 2013 (COWI 2013). COWI har endvidere haft opsat dataloggere i området for

41 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 41 monitering af vandstande og vandstandsvariationer over en periode på ca. to år, hvilket er rapporteret i notat om grundvandsmonitering (COWI 2015a). Desuden findes der mere generelle grundvandsdata i digital form, der er offentligt tilgængelige via forskellige databaser. Det omfatter bl.a. præsentation af hydrogeologiske data, karakteriseringen af drikkevandsinteresser, vandindvindinger mv. via GIS baserede tema-kort samt kortlagte forureninger mv. I nærværende beskrivelse indgår således data fra GEUS' boringsdatabase (PC Jupiter), data hentet på Miljøportalen, samt materiale indhentet fra Naturstyrelsen. Endelig indgår som et væsentligt element selve beskrivelsen af det planlagte byggeri, som det foreligger på nuværende tidspunkt, jf. Kapitel 3 - Projektbeskrivelse. Eventuelle påvirkninger af grundvandsforekomster bliver vurderet i anlægs- og driftsfase. Håndtering af overfladevand og integrering af klimahensyn vil desuden blive behandlet i dette afsnit. I forbindelse med udviklingen af hospitalet har COWI opsat en relativ detaljeret geologisk model for området, ligesom der er opsat en grundvandsmodel lokalt (COWI 2012b). Ovennævnte viden og resultater fra disse modeller vil indgå som en del af grundlaget for VVM-arbejdet. Orbicon er for Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning i færd med at opstille en hydrologisk model for Favrholmområdet, der integrerer overfladeafstrømning, afledning via dræn og kloak samt vandløb. Modellen forventes at være klar primo april Beregninger fra dette modelværktøj har ikke været tilgængelige til denne vurdering. Parallelt med udarbejdelsen af VVM og lokalplan er der igangsat et samarbejde mellem Hillerød Kommune, Hillerød Forsyning, Region Hovedstaden og Klikovand, der skal se på den overordnede håndtering af overfladevand i den nye bydel Favrholm inklusiv Nyt Hospital Nordsjælland. Arbejdsgruppens endelige resultater forventes at foreligge i løbet af april 2016, efter at miljørapporten er udarbejdet. Konklusioner fra arbejdsgruppen er dog i et vist omfang indarbejdet i kapitlet, hvor det er relevant Forudsætninger Der henvises generelt til Kapitel 3 for en nærmere generel projektbeskrivelse af byggeriet. I det følgende resumeres kort delelementer af byggeriet, som har betydning i forhold til grundvand og overfladevand. I forhold til konstruktion af kældre, kan disse som nævnt principielt konstrueres som en permanent drænet løsning eller alternativt som opdriftssikrede tætte kælderkonstruktioner. Det er i det tilgængelige projektmateriale oplyst, at kældrene vil blive udført som tætte opdriftssikre konstruktioner, hvor gulv og vægge er dimensioneret for fuldt vandtryk. Det forudsættes, at der ved byggeriet foretages generelle terrænhævninger, og kælderkonstruktionen udføres således at den også kan modstå eventuelt overfladevand på terræn i perioder med ekstrem nedbør, herunder de tilsvarende påvirkninger som sådanne hændelser vil have på grundvandstanden i de øvre magasiner.

42 42 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND Servicebyen udføres delvist nedsænket i terræn, der etableres af overskudsjord. Servicetunnelen, som eventuelt etableres fra kælder i hospitalsbygning til niveau 0 i servicebyen. Tættest ved hospitalsbygningen vil det kræve udgravning til kote +16 til +17 m for etablering af servicetunnelen. Det forudsættes, at byggegruben primært udføres som udgravninger med frie skråninger. Stedvis kan det dog være nødvendigt at etablere afskærende vægge af hensyn til begrænsede pladsforhold og/eller strukturelle hensyn. Yderligere kan det være nødvendigt, at afskære tilstrømning af grundvand, for at minimere grundvandshåndtering og minimere påvirkning på grundvandsstanden uden for byggegruben f.eks. i områder nær mosen. 5.2 Særligt vedrørende grundvandskøling I forbindelse med planlægningen af Nyt Hospital Nordsjælland er det under overvejelse at etablere af et anlæg for grundvandskøling. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget endeligt stilling til etablering af et anlæg. Der er endnu ikke udført konkrete forundersøgelser i marken for et sådan anlæg. Ved etablering af et sådant anlæg vil det være nødvendigt at sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssig påvirkning af eksisterende anlæg i området, herunder eksisterende anlæg for grundvandskøling på Novo Nordisk (ca. 1,1 km nordvest for programområdet), samt eksisterende grundvandsindvinding i området. Derudover skal det sikres, at et anlæg for grundvandskøling generelt ikke påvirker grundvandsressourcen i området i et uacceptabelt omfang, herunder i forhold til nuværende og eventuelt planlagt fremtidig indvinding til vandforsyning. Det kan i den forbindelse nævnes at Hillerød Forsyning overvejer at etablere en kildeplads i området omkring Favrholm. Normalt vil der blive stillet krav om, at der skal ske en 100 % reinfiltration af det oppumpede vand til grundvandskøling. Afhængigt af det konkrete projekt kan der endvidere stilles krav til, at oppumpning og infiltration vendes i perioder, således at der er både hydraulisk og termisk balance over et år. Såfremt det verificeres, at grundvandsressourcen er til stede, og at der bæredygtigt og uden uønskede påvirkninger på omgivelserne kan indvindes og reinfiltreres tilstrækkeligt grundvand i forhold til kølebehovet på Hospitalet, vil der principielt være mulighed for etablering af et sådant anlæg. Dette bør verificeres med konkrete forundersøgelser i området. Det er Hillerød Kommune, som skal tage stilling til dette på basis af et konkret projekt og udførte forundersøgelser mv. Geofysiske undersøgelser udført i området i forbindelse med forundersøgelserne for byggeriet, samt en undersøgelsesboring (DGU nr ) for eventuel etablering af ny kildeplads i området, har ikke umiddelbart vist, at der helt lokalt i området er større dybtliggende meget vandførende sandlag. Et eventuelt anlæg for grundvandskøling skal derfor sandsynligvis udføres med boringer ned i den dybereliggende vandførende kalk. Det kan være vanskeligt både at etablere en ny kildeplads til vandforsyning og et anlæg til grundvandskøling lokalt i det pågældende område, da det er det samme

43 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND 43 grundvandsmagasin der skal udnyttes, Dette betyder, at der er forøget risiko for at disse anlæg vil kunne påvirke hinanden negativt. 5.3 Eksisterende forhold og 0-alternativet Geologiske forhold Området er et dødislandskab, der er dannet i forbindelse med afsmeltningen efter sidste istid. Klumper af is har ligget tilbage i landskabet og har dannet mindre bakker og dødishuller, der i forbindelse med afsmeltningen og den efterfølgende periode er blevet fyldt op med en blanding af smeltevandssedimenter, lerede sedimenter og organiske aflejringer. Forundersøgelser i programområdet viser også, at de geologiske forhold lokalt er meget komplekse og varierede, og i boringer, der ligger tæt på hinanden, er der truffet meget forskellige typer og mægtigheder af geologiske aflejringer. I lagfølgen inden for programområdet forekommer således over korte afstande (få meter) meget varierende aflejringer, fra mægtige blødbundsaflejringer, over meget sandede/grusede aflejringer, til mere sandede moræneaflejringer og til forholdsvis tæt moræneler. Blødbundsaflejringer Øverst i lagfølgen forekommer overvejende organisk prægende blødbundsaflejringer (muld/tørv/gytje). Ved de detaljerede blødbundsundersøgelser i programområdet (COWI 2013), er det fundet, at der stedvis ligger væsentlige blødbundsaflejringer med mægtigheder på over 8 m, særligt i den nordøstlige og østlige del af programområdet. Stedvist kan der eventuelt forekomme tørv/gytje dybere i lagfølgen, som følge af nedskyldssedimenter, der særligt langs kanten af dødishuller kan overlejre organiske tørveaflejringer. Se Figur 5-1. Der er på nuværende tidspunkt ikke gennemført detaljerede undersøgelser i interesseområdet.

44 44 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND Figur 5-1 Tykkelseskort af blødbundsaflejring (tørv, gytje m.v.), med markering af programområdet (rød linje) og byggeri (sort linje). Der er på nuværende tidspunkt ikke gennemført tilsvarende undersøgelser i interesseområdet. Kortet er baseret på geologi fra geotekniske boringer, arkæologiske søgegrøfter, samt tolkning af geofysiske undersøgelser. Den angivne tykkelse er en minimumsværdi. Specielt i områder, som kun er baseret på data fra de arkæologiske søgegrøfter, kan tykkelse af blødbundsaflejringer være større end angivet Moræneler og kalk Under tørv/gytje laget findes et gennemgående lag af moræneler, som lokalt har en mægtighed på omkring 20 m. I morænen er der indlejret mindre sandlag samt delvist afgrænsede lommer af grus og sand. Derefter følger lokalt primært moræneler til ca. kote -10 m, hvor oversiden af kalklaget forekommer. Morænelerslaget umiddelbart over kalken kan stedvist bestå af stærkt leret morænesand. Det kan derfor ikke udelukkes, at der lokalt kan være hydraulisk kontakt imellem kalken og højereliggende lag enten via sandet moræneler eller via sprækker i moræneleret. Andre steder i området, f.eks. syd for programområdet, er der stedvist konstateret mere vandførende sandlag over kalken. De udførte geofysiske forundersøgelser for byggeriet tyder imidlertid ikke på, at der forekommer større udbredte sandlag dybere i de kvartære aflejringer i programområdet. Hillerød Forsynings inaktive boring DGU nr , der ligger midt i programområdet, og går helt ned til kalken, bekræfter de geofysiske målinger og viser moræneler fra terræn til 38 m under terræn.