INDSATSER MOD ÆRESRELATERET VOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSATSER MOD ÆRESRELATERET VOLD"

Transkript

1 06:23 Tina Gudrun Jensen Garbi Schmidt Karin Nordin Jareno Maria Roselius INDSATSER MOD ÆRESRELATERET VOLD EN UNDERSØGELSE AF INDSATSEN I SEKS EUROPÆISKE LANDE

2 06:23 INDSATSER MOD ÆRESRELATERET VOLD EN UNDERSØGELSE AF INDSATSEN I SEKS EUROPÆISKE LANDE Tina Gudrun Jensen Garbi Schmidt Karin Nordin Jareno Maria Roselius KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

3 INDSATSER MOD ÆRESRELATERET VOLD Afdelingsleder: Ivan Thaulow Afdelingen for børn, integration og ligestilling Undersøgelsens følgegruppe: Professor i socialt arbete Margareta Hydén, Linköping Universitet, Sverige Professor, direktør Karin Tengvald, Institutet för utveckling av metoder i socialt arbete, Sverige Layout: Hedda Bank ISSN: ISBN: Socialforskningsinstituttet 2006 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet. 2

4 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 11 Æresrelateret vold: familiens omdømme, netværksjustits og identitet under pres 12 Rapportens væsentligste pointer 12 Behov for en praktisk anvendelig og nuanceret definition 14 1 SAMMENFATNING 15 Beskrivelser af æresrelateret vold i forskningslitteraturen 16 Landestudierne 17 Danmark 17 Norge 18 Holland 19 Storbritannien 20 Frankrig 21 Sverige 22 Konklusion 23 2 INDLEDNING 27 Indhold og centrale målsætninger 29 3

5 Metoder i tilvejebringelse af materiale 30 Databaser og søgning efter forskningsbaseret evaluering 31 Rapportens opbygning 33 3 ÆRESRELATERET VOLD I FORSKNINGSLITTERATUREN 35 Æresrelateret vold: kultur eller køn? 36 Ære som social konstruktion 38 Afgrænsning af æresrelateret vold 39 Et spørgsmål om ære 41 Ære, social status og konflikter 42 Ære som relation 44 En definition af æresrelateret vold 45 Eksisterende metoder i socialt arbejde 46 Arbejdet med risikoindikatorer for æresrelateret vold 47 4 SVERIGE 51 Insatser 52 Utvärderingar 53 Sammanfattande analys av insatser 61 5 DANMARK 63 Indsatser mod æresrelateret vold 64 Evalueringer og beskrivelser 67 Udvalgte aktørers evalueringer 76 Sammenfattende analyse af indsatserne 78 6 NORGE 81 Insatser 84 Utvärderade insatser 92 Sammanfattande analys av insatser HOLLAND 103 Indsatser mod æresrelateret vold 104 Evalueringer og beskrivelser 107 Udvalgte aktørers evalueringer 114 Sammenfattende analyse af indsatserne 116 4

6 8 STORBRITANNIEN 119 Indsatser mod æresrelateret vold 120 Evalueringer og beskrivelser 124 Udvalgte aktørers evalueringer 133 Sammenfattende analyse af indsatserne FRANKRIKE 137 Insatser mot tvångsäktenskap 138 Utvärderingar, uppföljningar och beskrivningar 148 Sammanfattande analys av insatser KONKLUSION 153 Centrale temaer 154 Indsatser og metoder 155 Løsninger 160 Det videre arbejde med æresrelateret vold 165 APPENDIKS 169 Interviewguide 169 LITTERATUR 173 SFI-UDGIVELSER SIDEN

7

8 FORORD Begrebet æresrelateret vold har igennem de seneste år fundet vej til debatten om etniske minoriteters stilling i vesteuropæiske samfund. I Skandinavien har vi siden årtusindskiftet bl.a. været vidner til mordet på Fadime Sahindal (2002, Sverige) og på Ghazala Khan (2005, Danmark). I begge tilfælde blev mordet udført af et nærtstående familiemedlem, tilskyndet eller direkte planlagt i samarbejde med andre slægtninge/familiemedlemmer. Og i begge tilfælde blev mordene, fx i medierne, tolket som forsøg på at udbedre, hvad der blev set som en krænkelse af familiens ære. I både Danmark og Sverige er der kommet øget fokus på spørgsmålet om æresrelateret vold. Både nationalt og internationalt udarbejdes der indsatser, der har til hensigt at forebygge æresrelateret vold og hjælpe dem, som er ofre herfor, eller risikerer at blive det. Men hvordan ser de indsatser ud, som har dette formål? Hvordan møder det sociale system de unge kvinder og mænd, som kategoriseres som (potentielle) ofre for æresrelateret vold? Og særligt vigtigt i denne sammenhæng: hvad ved vi om de forskellige typer indsatser? Hvilke indsatser anvendes med et godt resultat? Det var med ønsket om at få adgang til information om særligt virksomme indsatser mod æresrelateret vold, at den svenske regering gav Institutet för utveckling av metoder i socialt arbete (IMS) under den svenske Socialstyrelse til opgave at undersøge om man kunne lære af 7

9 lande, som havde arbejdet med denne problematik over længere tid. Ønsket skal ses i sammenhæng med den svenske regerings store satsning til bekæmpelse af æresrelateret vold samt støttende indsatser til de udsatte, som er sat i gang i perioden Grundet spørgsmålets internationale karakter indledte IMS diskussion med Socialforskningsinstituttet i København (SFI), hvilket resulterede i opdraget til Socialforskningsinstituttet om at gennemføre dette studie af indsatsen mod æresrelateret vold i seks vesteuropæiske lande. Rapportens overordnede formål er således i et komparativt perspektiv - at beskrive typer af indsatser og metode relaterede til æresrelateret vold og, i det omfang det er muligt, resultaterne af sådanne indsatser. Dette sker på baggrund af empirisk gennemgang af indsatser mod æresrelateret vold, som findes i seks vesteuropæiske lande: Holland, Storbritannien, Frankrig, Norge, Sverige og Danmark. Derudover beskriver rapporten også baseret på interview og studiebesøg hvad ressourcepersoner i de udvalgte lande ser som hovedtræk ved den eksisterende indsats og nogle af de initiativer/institutioner, som indgår heri. Rapportens bygger således på søgninger på internet og i databaser og på landebesøg, herunder kvalitative interview. De resultater, som det har været muligt at tilvejebringe i form af gennemførte evalueringer, er begrænsede. Rapportens komparative perspektiver baserer sig således i høj grad på det materiale, som er blevet tilvejebragt via interview og kontakt med ressourcepersoner. Rapporten må derfor ses som et første spadestik i forhold til at beskrive indsatsen mod æresrelateret vold, hvordan denne indsats ser ud, og om disse indsatser er virksomme eller ej. Rapporten er skrevet i samarbejde mellem forskere ved SFI, København, og IMS, Stockholm. Forsker Tina Gudrun Jensen (SFI) har skrevet om den forskningsmæssige definition af æresrelateret vold (kapitel 3) og ligeledes kapitlerne om Danmark, Holland og Storbritannien 8

10 (kapitel 5, 7 og 8). Seniorforsker Garbi Schmidt (SFI) har skrevet rapportens indledning og konklusion (kapitel 2 og 10). Udreder Karin Nordin Jareno (IMS) har skrevet kapitlerne om Sverige og Norge (kapitel 4 og 6), udreder Maria Roselius (IMS) har skrevet kapitlet om Frankrig (kapitel 9). Forskerne har i fællesskab skrevet rapportens sammenfattende kapitel (kapitel 1). Seniorforsker Garbi Schmidt har været projektleder på undersøgelsen i sin helhed, mens forsker Per Arne Håkansson har været projektansvarlig for de dele af projektet, som er blevet udført af IMS. Forskerteamet takker for godt samarbejde med undersøgelsens følgegruppe. Ligeledes takker vi rapportens referee, lektor Rikke Andreassen, Internationell Migration och Etniska Relationer (IMER) ved Malmö Högskola. Både følgegruppe og referee har bidraget med kommentarer og kritisk gennemgang af manuskriptet, som har været af stor betydning i arbejdets faser. Endvidere skal alle de ressourcepersoner, som har hjulpet forskerteamet, hvad enten det drejede sig om interview eller tilvejebringelse af relevante evalueringer og øvrig litteratur, have tak for deres hjælp. Rapporten er finansieret af Institutet för utveckling av metoder i socialt arbete (IMS) ved Socialstyrelsen i Sverige. København, september 2006 Jørgen Søndergaard 9

11

12 RESUMÉ Målet med denne rapport er at beskrive de indsatser og metoder, som anvendes mod æresrelateret vold i seks vesteuropæiske lande: Sverige, Danmark, Holland, Norge, Storbritannien og Frankrig. Rapporten bruger to typer kilder, dels eksisterende forskningsrapporter og evalueringer, dels interview med ressourcepersoner i landene. Som udgangspunkt var det vores målsætning, at undersøgelsen i størst muligt omfang skulle bygge på eksisterende forskning og evaluering. På baggrund af dette materiale forventede vi at kunne beskrive, hvilke indsatser som virker, og hvilke der ikke gør. Men vores arbejdet med at tilvejebringe netop denne type materiale (fx igennem systematiske litteratursøgninger) viste, at det indtil videre er begrænset, hvad der findes af forskning og evaluering på området. Derfor valgte vi, at supplere med interview af ressourcepersoner i de seks lande. Ressourcepersonerne repræsenterer forskellige dele af den eksisterende indsats, og tæller fx personer inden for politi, ministerier, kvindehjem, og ngo er, som alle arbejder med æresrelateret vold eller relaterede problemstillinger. På grund af datamaterialets beskaffenhed, er det ikke muligt at drage håndfaste konklusioner, men rapporten kan anskueliggøre feltets state of the art, herunder de overordnede perspektiver i indsatsen, og de fremherskende typer af indsatser og metoder. Hvad vurderer fx ressourcepersonerne 11

13 som vigtigt i den nuværende indsats, og hvor mener de, at indsatsen er mangelfuld? ÆRESRELATERET VOLD: FAMILIENS OMDØMME, NETVÆRKSJUSTITS OG IDENTITET UNDER PRES De initiativer, som vi beskriver i rapporten, har forskellige tilgange til problematikken omkring æresrelateret vold. Nogle ser det som et overordnet, samlet fænomen, som fx tvangsægteskab og andre former for vold rubriceres under. Andre bruger ikke begrebet æresrelateret vold, men fokuserer specifikt på delelementer primært tvangsægteskab, men også omskæring og vold mod kvinder. Netop den forskelligartede tilgang til fænomenet gør, at vi har fundet det nødvendigt at danne os et billede af, hvordan æresrelateret vold er beskrevet i forskningslitteraturen. Her defineres fænomenet som vold, der opstår indenfor nære, familiære relationer. Familiens omdømme spiller en central rolle for, hvorfor volden opstår, bl.a. ud fra forestillinger om, hvorvidt individuelle handlinger kan have en afsmittende effekt på familiens ære. Voldens ofre er ofte kvinder. De, der udfører volden, er familiemedlemmer både lokalt men også transnationalt. Lokale netværk, som familien tilhører eller er påvirket af, initierer ofte æresrelateret vold, fx ved at holde justits med acceptabel og ikke-acceptabel opførsel blandt netværkets medlemmer. Æresrelateret vold opstår især i situationer, som er præget af social forandring, og hvor familiens og det bredere netværks identitet er under pres. Fx når grupper og familier bosætter sig i et andet land. RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE POINTER Landestudierne viser som helhed, at indsatser og metoder mod æresrelateret vold særligt fokuserer på kvinder. Der er svag men stigende fokus på andre gruppers situation (fx voldsramte mænds). Lande som Holland og Sverige beskriver også homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle mænd som mulige ofre for æresrelateret vold. De grupper, som indsatserne er rettede imod, har indvandringsbaggrund primært med oprindelse i Mellemøsten og Sydasien. 12

14 Den lovgivningsmæssige indsats retter sig særligt mod tvangsægteskaber. Tvangsægteskaber ses som et transnationalt fænomen, hvorfor lovgivningen særligt fokuserer på de processer, der vedrører ægteskabssammenføring. At tvangsægteskab ses som et transnationalt fænomen gør også, at dele af indsatsen bliver placeret i de lande, som de unge kommer fra, eller varetages af de myndigheder, som har opsyn med ægteskabssammenføringsprocessen. Forebyggende indsatser er ofte centreret om at informere (fx via uddeling af brochurer eller filmforevisninger), og at potentielle ofre let kan få fat på hjælp (fx hjælpetelefoner). Herudover viser landestudierne, at flere myndigheder og institutioner arbejder tæt sammen for at opfange potentielle ofre. Brug af nøglepersoner og oparbejdelse af tillid i lokalmiljøet er også vigtig i denne del af indsatsen. For de unge, som bliver udsat for vold indebærer hjælpen ofte et bosted og et kortere eller længere behandlingsforløb. Eksisterende evalueringer af indsatser understreger, at disse er drevet af et af de følgende perspektiver: enten arbejder man med relationen mellem den unge og dennes familie, eller man fokuserer på den unge som enkeltstående individ. Perspektivet har betydning for, hvilke metoder, som tages i anvendelse. Er indsatsen drevet af et familieorienteret perspektiv, præges metoderne af mægling: Den unge er repræsentant for en dysfunktionel familie, og samtale skal få familien til at fungere sammen igen. Er fokus derimod på det enkelte individ, præges metoderne af empowerment. Målet er, at den unge erkender sin situation, får hjælp til at afdække egne behov og ressourcer, og modsætte sig undertrykkelse også hvis dette betyder brud med familien. Rapporten kan ikke konkludere, hvilken af metoderne, som giver bedst resultat begge synes at fungere. Men det er interessant, at repræsentanter for den ene type tiltag i stærke vendinger kan afvise brug af den anden. Dette gælder fx brugen af mægling, hvor den unge konfronteres med sin familie. I nogle lande anses denne tilgang for direkte farlig for den unge. Den gennemgående mangel på dokumentation gør, som nævnt, at vi ikke med sikkerhed kan sige, hvilke indsatser som virker, og hvilke som ikke gør. Dog er det tankevækkende, at de nuværende metoder primært fokuserer på den umiddelbare og akutte hjælpeindsats og i mindre grad på lange behandlingsforløb og efterværn. Dette er særligt tankevækkende, når evalueringerne viser, at nogle unge står uden netværk efter deres 13

15 brud med familien, og at nogle har svært ved at håndtere et stort niveau af personlig frihed. BEHOV FOR EN PRAKTISK ANVENDELIG OG NUANCERET DEFINITION I alle seks lande hviler indsatserne mod æresrelateret vold på en forståelse af, at der er tale om en etnisk minoritetsrelateret problematik. Det rejser flere spørgsmål i forhold til kultur og inklusion: Hvilken rolle spiller kultur i udøvelsen af vold inden for nære relationer? Hvilken rolle spiller kultur for voldsudøvelsen, når man ser på andre dele af udøver og offers liv hvilken rolle spiller fx social arv, marginalisering i forhold til det omgivne samfund m.m.? Er begrebet æresrelateret vold med til at fremhæve etniske minoriteter som anderledes, på en måde, som er uhensigtsmæssig i et socialt inklusionsperspektiv? Vores undersøgelse viser, at ressourcepersoner på tværs af lande ønsker bedre muligheder for kompetenceudvikling og klare retningslinier inden for feltet. Helt basalt savner de en praktisk anvendelig definition af, hvad æresrelateret vold er. Hertil kommer behovet for en bedre forståelse af, hvilke indsatser og metoder, som virker i forhold til de primært unge, som udsættes for æresrelateret vold eller er i risiko herfor. Et behov, som understreger nødvendigheden af evaluering af allerede eksisterende initiativer og en målrettet formidling heraf. 14

16 KAPITEL 1 SAMMENFATNING Denne rapports overordnede mål er at beskrive de indsatser og metoder, som er taget i anvendelse inden for seks vesteuropæiske lande for at hjælpe (potentielle) ofre for såkaldt æresrelateret vold. Beskrivelsen bygger, så vidt det har været muligt, på eksisterende forskning og evalueringer af disse indsatser og metoder: Disse er kernen i rapporten, og udgør det materiale, som vi med størst sikkerhed kan konkludere ud fra. Da der ikke findes særlig meget litteratur på området, og da egentlig dybtgående litteratursøgninger i databaser har givet begrænset resultat, bygger rapporten i særlig grad på interview med ressourcepersoner samt det materiale (herunder evalueringer), som disse på forskellig vis har tilvejebragt. Ressourcepersonerne repræsenterer hver især forskellige dele af den eksisterende indsats, hvad enten der er tale om embedsmænd i ministerier, repræsentanter for politi, kvindehjem eller repræsentanter for ngo er, som arbejder med æresrelateret vold eller relaterede problemfelter. At landestudierne i høj grad er baseret på interview og ikke forskningsmæssige evalueringsstudier medfører, at vi ikke kan drage for håndfaste konklusioner i forhold til, hvilke indsatser og metoder som virker, og hvilke, som ikke gør. At rapporten samler beskrivelser fra seks forskellige lande giver dog mulighed for at beskrive fremherskende metoder og overordnede perspektiver i indsatsen, samt på hvilke områder ikke mindst ressourcepersonerne fremhæver betydningsfulde tiltag, og hvor de mener, at indsatsen er mangelfuld. 15

17 Rapporten fokuserer på de grupper i vores samfund, som kendes som etniske minoriteter, primært fra Mellemøsten og Sydasien. Samtlige de initiativer, som vi beskriver i rapporten, er rettet mod disse grupper. Æresrelateret vold bliver inden for indsatsen beskrevet som et problem, som specifikt vedrører etniske minoriteter. Fra et forskningsmæssigt perspektiv er det værd at gøre opmærksom på, at begrebet æresrelateret vold kan være med til at fremhæve etniske minoriteter som anderledes på en måde, som kan virke stigmatiserende. På samme måde er det forskningsmæssigt værd at problematisere og komme til bunds i, hvilken rolle kultur i det hele taget spiller i voldsudøvelse inden for nære relationer. Dette er dog ikke en problematik, som vi beskæftiger os med i rapporten. Vores fokus er på initiativer, som er etableret for at bekæmpe og hjælpe ofre for æresrelateret vold. Vi ser på, hvordan de udfører denne indsats, og hvilke metoder de anvender. Hvordan æresrelateret vold end defineres, er det tydeligt, at denne indsats er af betydning for en lang række individer og familier i de lande, som vi beskriver, og kan være med til at redde liv. Tilgangen til æresrelateret vold er ikke entydig inden for de initiativer, som vi beskriver. Nogle fokuserer på delelementer heraf, fx tvangsægteskaber; andre sammenhænge (fx inden for nationale handlingsplaner) er styret af en overordnet forståelse af æresrelateret vold som et fænomen, som tvangsægteskaber og andre former for vold inden for nære relationer kan rubriceres under. Forskelligheden i tilgange gør det nødvendigt at danne sig et billede af, hvordan man kan forstå æresrelateret vold i den eksisterende forskningslitteratur. Dette gøres i rapportens kapitel 3. Udfra denne forståelse kan vi indkredse, hvordan man arbejder med fænomenet i det sociale arbejde. BESKRIVELSER AF ÆRESRELATERET VOLD I FORSKNINGSLITTERATUREN Forskningslitteraturen definerer æresrelateret vold som vold, der opstår inden for nære familiære relationer. Familiens omdømme spiller en central rolle i æresrelateret vold, herunder at enkeltindividers handlinger kan have en afsmittende effekt på familiens ære. Ofre for volden er typisk unge, oftest kvinder. Vigtige agenter i udførelsen af volden er familie, hvilket både kan inkludere lokale og globale relationer og netværk. Det 16

18 lokale netværk spiller ofte en betydelig rolle i foranstaltningen af den æresrelaterede vold, bl.a. som en form for gruppekontrol, der fører justits med såkaldt forkert adfærd. Æresrelateret vold involverer især spørgsmål om familiens og gruppens identitet og opstår i sociale situationer, der fx er karakteriseret ved social forandring, herunder tab af social status. Dette kan fx gøre sig gældende i en migrationssituation. LANDESTUDIERNE Rapportens kerne er studier af indsatser og anvendte metoder mod æresrelateret vold i seks vesteuropæiske lande: Danmark, Sverige, Norge, Holland, England og Frankrig (kapitel 4-9). Landestudierne gør i første omgang rede for, om og hvordan regeringer og ministerier arbejder med æresrelateret vold som begreb og indsatsområde. Dernæst beskriver landestudierne den igangværende indsats på forskellige niveauer af samfundet, fx inden for politi, skole, socialforvaltning, kvindekrisecentre og ngo er. Hvilke initiativer og metoder satses der på? I hvor stor udstrækning og ud fra hvilke perspektiver fokuseres der på æresrelateret vold inden for det enkelte land? Centralt i landebeskrivelserne står beskrivelsen af den forskning og de evalueringer af den igangværende indsats mod æresrelateret vold, som er udført i hvert enkelt land. I alle seks lande er der imidlertid ganske lidt forskning på området og stort set ingen systematiske evalueringer af indsatsernes effekt. Fra hvert land er der indhentet beskrivelser fra udvalgte ressourcepersoner af deres erfaring med den igangværende indsats, og hvad de oplever som positivt eller negativt i denne indsats. DANMARK I Danmark har regeringen formuleret indsatser mod familierelateret vold, herunder tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser og kønslemlæstelse. Regeringen har siden slutningen af 1990 erne igangsat flere tiltag til bekæmpelse af tvangsægteskab. Regeringens indsats mod tvangsægteskaber er især den kendte 24-årsregel fra 2002, som med ændringer af bl.a. udlændingeloven og ægteskabsloven forhøjer alderskravet fra 18 til 24 år 17

19 i forbindelse med ægtefællesammenføring. Regeringens handlingsplan mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber fra 2003 påpeger en forbindelse mellem familiesammenføring og voldssager, idet den henviser til et stigende antal af familiesammenførte kvinder på krisecentre. Handlingsplanen henvender sig til såvel etniske minoriteter som fagfolk, der formodes at komme i kontakt med personer udsat for tvangsægteskab. Indsatsområderne er information til både etniske minoriteter og fagfolk, dialog og samarbejde, rådgivning, forstærket kommunal indsats, pigeklubber, opfølgning, botilbud samt forskning og dokumentation. De vigtigste igangværende indsatser består især af tilbud til unge med etnisk minoritetsbaggrund om personlig og individuel rådgivning og desuden mægling med familien. Disse tilbud udgøres af enkelte kommunale initiativer samt interesseorganisationer, der bekæmper vold mod kvinder. De seneste målrettede initiativer består i botilbud til piger og kvinder, der er udsat for tvangsægteskab. I det sociale arbejde ser det ud til, at der er gode erfaringer med problemløsning på både det individuelle og det familiemæssige plan, ikke mindst med løsninger, der kan finde sted på minoritetsfamiliernes egne præmisser. Derudover er indsatserne sparsomme, både hvad angår omfanget af konkrete målrettede initiativer og evalueringer af indsatsernes virkning. Dette påpeger forskningsprojekter om tvangsægteskaber i Danmark, som også efterlyser en klarere afgrænsning af tvangsægteskab som indsatsområde. Forskningsbaserede evalueringer efterlyser desuden en flerstrenget indsats på området. Af de initiativer, der findes i Danmark, er der relativt få, der direkte inddrager eller samarbejder med etniske minoriteter omkring problemstillinger med æresrelateret vold. NORGE Tvangsægteskab har været diskuteret i Norge siden midten af 90 erne. I de seneste år er opfattelsen af, at tvangsægteskab ofte er en konsekvens af andre konflikter begyndt at spredes. Hertil kommer, at man i Norge ser tvangsægteskab, æresdrab og anden hædersrelateret vold som så tæt forbundet, at de bør ses som ét problemområde i indsatsen. I forbindelse med regeringens handlingsplan fra 1998 mod tvangsægteskab, blev der igangsat en række indsatser på en række forskellige områder. Disse indsatser blev fornyet tre år senere. Satsninger på 18

20 kompetenceudvikling i det offentlige, flere lovændringer og informationskampagner er blevet gennemført for at forsøge at forhindre tvangsægteskab. Frivillig- og minoritetsorganisationer har med økonomisk støtte fra staten fået en fremtrædende rolle i arbejdet. Disse foreninger og organisationer har viden om aktuelle kulturer og miljøer og har formået at skabe en dialog, hvilket man mener, er en forudsætning for at kunne skabe forandringer. Organisationerne arbejder på forskellige måder - en del direkte med unge i krisesituationer og andre mere langsigtet med at forsøge at nå forældregenerationen og påvirke dens indstilling. Indsatserne fra offentlige myndigheder, fx kommunernes arbejde med udsatte børn og familier, er ikke fremtrædende i den norske indsats mod æresrelateret vold. Der findes kun lidt forskning og få evalueringer af indsatser mod tvangsægteskab. I 2002 blev gennemførelsen af handlingsplanen og arbejdet hos otte af de organisationer, som fik bevilget projektmidler, gennemgået. Gennemgangen viser, at organisationerne udfører et omfattende arbejde inden for flere områder, fx individuel vejledning/krisebearbejdning, information, arbejde med holdningsændringer og mægling/dialog mellem unge og forældre. Samtidigt kan det konstateres, at indsatserne har været præget af manglende registrering og rapportering, hvilket gør det svært at samle op på og overføre erfaringer. I en interviewundersøgelse beskriver nogle unge, at de værdsætter den hjælp de har fået, da de blev nødt til at forlade deres familier, men at de også efterfølgende har behov for langvarig støtte. HOLLAND I Holland har regeringen siden 2003 formuleret indsatsområder over for kulturelt legitimeret vold i form af kønsomskæring af kvinder og især æresdrab. Siden 2005 er disse former for vold blevet defineret som æresrelateret vold. I 2006 blev der oprettet et tværministerielt programbureau for æresrelateret vold, Programmabureau Eergerelateerd Geweld, der skal kortlægge former for æresrelateret vold blandt etniske grupper i Holland og koordinere indsatser mod æresrelateret vold inden for politi, sundhed, skoler og ngo er. I denne indsats spiller ngo er, der forebygger 19

21 seksuel vold, hustruvold og æresrelateret vold, en central rolle idet de igangssætter initiativer blandt andre ngo er, der er repræsenteret af etniske minoriteter. Regeringen lægger vægt på et tæt samarbejde med ngo er for etniske minoriteter for at starte en debat om æresrelatreret vold i disse miljøer. Der er desuden igangsat forskning med henblik på at udarbejde en anvendelsesorienteret definition af æresrelateret vold. Det hollandske politi har taget initiativ til at udarbejde en metode til at typologisere og registrere former for æresrelateret vold. Indsatserne mod æresrelateret vold i Holland er omfattende med målrettede projekter inden for forskning, socialt arbejde, ngo er, skoler og politi. Samarbejdet mellem regering og ngo er er baseret på en fælles forståelse af æresrelateret vold. Især synes regeringens og praktikeres samarbejde med etniske ngo er i etablering af selvhjælpsgrupper inden for etniske lokalmiljøer at have en positiv betydning i den forstand, at de har været med til at starte en intern debat om æresrelateret vold. I Holland er der således især fokus på det forebyggende arbejde omkring æresrelateret vold. STORBRITANNIEN I Storbritannien er fokus især på tvangsægteskab, og særligt på forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der bortfører deres børn til oprindelseslandet med henblik på at blive gift der. Den britiske regerings indenrigsministerium nedsatte i 1999 en arbejdsgruppe om tvangsægteskaber i samarbejde med det britiske udenrigsministerium med henblik på at formulere en handlingsplan i forhold til tvangsægteskaber. Handlingsplanen satser på dokumentation af problemets omfang og karakter, støtte til ofrene via bl.a. information og rådgivning både i Storbritannien og i oprindelseslande, tiltag inden for lovgivning, særlig træning af politi samt strykelse af kapaciteten på området generelt. Der har fra start af været formuleret en indsats i forhold til globale netværker, bl.a. til samarbejde med politi og ngo er i oprindelseslande. I 2000 blev der oprettet et Community Liaison Unit til implementering af denne plan ved Udenrigsministeriet. I 2005 blev tillige oprettet et Forced Marriage Unit, der yder information og rådgivning til både potentielle ofre og til relevante faggrupper. Regeringens indsats mod tvangsægteskaber er formuleret i samspil med eksterne aktører som politi, ngo er og forskere. Regeringen 20

22 spiller således en central rolle i koordineringen af indsatsen mod tvangsægteskaber på flere niveauer i samfundet. Under regeringen er der blevet publiceret retningslinjer for, hvordan forskellige faggrupper som politi, socialarbejdere og lærere skal håndtere arbejdsrelaterede sager, der involverer tvangsægteskab. Regeringen har fra start prioriteret politiets arbejde, hvilket afspejler, at regeringens primære strategi over for tvangsægteskab består i en akut indsats gennem repatriering eller botilbud. Indsatserne er omfattende. Især vil vi fremhæve det britiske udenrigsministeriums samarbejde med British High Commision samt politi både lokalt og globalt om at hindre tvangsægteskaber, der involverer bortførelser til udlandet. Dog mangler en evaluering af indsatserne generelt. I Storbritannien er der især fokus på det akutte arbejde til beskyttelse af ofre for tvangsægteskaber. FRANKRIG De franske myndigheder og de frivillige organisationer anvender ikke begrebet æresrelateret vold. I stedet ses tvangsægteskaber som en æresrelateret voldshandling. For et par år siden begyndte staten at prioritere spørgsmålet om vold mod kvinder og tvangsægteskab. De indsatser, som staten har initieret, er især forebyggende og omfatter forskellige former for information, lovgivning, forbedret uddannelse blandt forskellige erhvervsgrupper, og finansiering af lokale projekter som gennemføres af sociale myndigheder og frivillige organisationer. Omfattende indsatser inspireret af nationale retningslinjer er rettet mod tvangsægteskab. Den franske stat står bag nye love, som dels er rettet direkte mod tvangsægteskab, dels har til hensigt at øge integrationen og dermed mindske risiko for æresrelateret vold eller tvangsægteskab. De frivillige organisationers arbejde koncentrerer sig også om at mindske forekomsten af tvangsægteskab og om at hjælpe kvinder og mænd, som er involveret. Organisationernes arbejde består både af forebyggende og målrettede indsatser, såvel akutte som mere langsigtede. Staten støtter i forebyggende øjemed både organisationer, som arbejder med etniske minoriteter, og organisationer, som arbejder med unge, især dem som bor i storbyernes forstæder. Myndighedernes og de frivillige organisationers indsatser er mange, men ingen af dem har hidtil været 21

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en samlet indsats mod tvangsægteskaber og æreskriminalitet

Forslag til folketingsbeslutning om en samlet indsats mod tvangsægteskaber og æreskriminalitet Beslutningsforslag nr. B 192 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Marianne Jelved (RV), Margrethe Vestager (RV), Morten Østergaard (RV), Henrik Dam Kristensen (S), Maja Panduro (S), Astrid

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Handlingsplan. for regeringens indsats i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber. 15.

Handlingsplan. for regeringens indsats i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber. 15. 2036451_Handlingsplan_omslag 11/08/03 14:26 Side 1 Handlingsplan for regeringens indsats i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber 15. august 2003 Regeringen

Læs mere

PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK G A R BI SCHMIDT / V IBEK E JA KOBSEN K Ø B E N H AV N 2 0 0 4 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 4 : 0 9 F O RO R D Der findes familier

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark?

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? 1 Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? Blanketten her er en hjælp til dig, der ved eller tror, at du snart skal rejse til udlandet og er bange for ikke at få lov

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 25. mats 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 2. Præsentation af Mæglings- og klageinstitutionens

Læs mere