INDSATSER MOD ÆRESRELATERET VOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSATSER MOD ÆRESRELATERET VOLD"

Transkript

1 06:23 Tina Gudrun Jensen Garbi Schmidt Karin Nordin Jareno Maria Roselius INDSATSER MOD ÆRESRELATERET VOLD EN UNDERSØGELSE AF INDSATSEN I SEKS EUROPÆISKE LANDE

2 06:23 INDSATSER MOD ÆRESRELATERET VOLD EN UNDERSØGELSE AF INDSATSEN I SEKS EUROPÆISKE LANDE Tina Gudrun Jensen Garbi Schmidt Karin Nordin Jareno Maria Roselius KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

3 INDSATSER MOD ÆRESRELATERET VOLD Afdelingsleder: Ivan Thaulow Afdelingen for børn, integration og ligestilling Undersøgelsens følgegruppe: Professor i socialt arbete Margareta Hydén, Linköping Universitet, Sverige Professor, direktør Karin Tengvald, Institutet för utveckling av metoder i socialt arbete, Sverige Layout: Hedda Bank ISSN: ISBN: Socialforskningsinstituttet 2006 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet. 2

4 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 11 Æresrelateret vold: familiens omdømme, netværksjustits og identitet under pres 12 Rapportens væsentligste pointer 12 Behov for en praktisk anvendelig og nuanceret definition 14 1 SAMMENFATNING 15 Beskrivelser af æresrelateret vold i forskningslitteraturen 16 Landestudierne 17 Danmark 17 Norge 18 Holland 19 Storbritannien 20 Frankrig 21 Sverige 22 Konklusion 23 2 INDLEDNING 27 Indhold og centrale målsætninger 29 3

5 Metoder i tilvejebringelse af materiale 30 Databaser og søgning efter forskningsbaseret evaluering 31 Rapportens opbygning 33 3 ÆRESRELATERET VOLD I FORSKNINGSLITTERATUREN 35 Æresrelateret vold: kultur eller køn? 36 Ære som social konstruktion 38 Afgrænsning af æresrelateret vold 39 Et spørgsmål om ære 41 Ære, social status og konflikter 42 Ære som relation 44 En definition af æresrelateret vold 45 Eksisterende metoder i socialt arbejde 46 Arbejdet med risikoindikatorer for æresrelateret vold 47 4 SVERIGE 51 Insatser 52 Utvärderingar 53 Sammanfattande analys av insatser 61 5 DANMARK 63 Indsatser mod æresrelateret vold 64 Evalueringer og beskrivelser 67 Udvalgte aktørers evalueringer 76 Sammenfattende analyse af indsatserne 78 6 NORGE 81 Insatser 84 Utvärderade insatser 92 Sammanfattande analys av insatser HOLLAND 103 Indsatser mod æresrelateret vold 104 Evalueringer og beskrivelser 107 Udvalgte aktørers evalueringer 114 Sammenfattende analyse af indsatserne 116 4

6 8 STORBRITANNIEN 119 Indsatser mod æresrelateret vold 120 Evalueringer og beskrivelser 124 Udvalgte aktørers evalueringer 133 Sammenfattende analyse af indsatserne FRANKRIKE 137 Insatser mot tvångsäktenskap 138 Utvärderingar, uppföljningar och beskrivningar 148 Sammanfattande analys av insatser KONKLUSION 153 Centrale temaer 154 Indsatser og metoder 155 Løsninger 160 Det videre arbejde med æresrelateret vold 165 APPENDIKS 169 Interviewguide 169 LITTERATUR 173 SFI-UDGIVELSER SIDEN

7

8 FORORD Begrebet æresrelateret vold har igennem de seneste år fundet vej til debatten om etniske minoriteters stilling i vesteuropæiske samfund. I Skandinavien har vi siden årtusindskiftet bl.a. været vidner til mordet på Fadime Sahindal (2002, Sverige) og på Ghazala Khan (2005, Danmark). I begge tilfælde blev mordet udført af et nærtstående familiemedlem, tilskyndet eller direkte planlagt i samarbejde med andre slægtninge/familiemedlemmer. Og i begge tilfælde blev mordene, fx i medierne, tolket som forsøg på at udbedre, hvad der blev set som en krænkelse af familiens ære. I både Danmark og Sverige er der kommet øget fokus på spørgsmålet om æresrelateret vold. Både nationalt og internationalt udarbejdes der indsatser, der har til hensigt at forebygge æresrelateret vold og hjælpe dem, som er ofre herfor, eller risikerer at blive det. Men hvordan ser de indsatser ud, som har dette formål? Hvordan møder det sociale system de unge kvinder og mænd, som kategoriseres som (potentielle) ofre for æresrelateret vold? Og særligt vigtigt i denne sammenhæng: hvad ved vi om de forskellige typer indsatser? Hvilke indsatser anvendes med et godt resultat? Det var med ønsket om at få adgang til information om særligt virksomme indsatser mod æresrelateret vold, at den svenske regering gav Institutet för utveckling av metoder i socialt arbete (IMS) under den svenske Socialstyrelse til opgave at undersøge om man kunne lære af 7

9 lande, som havde arbejdet med denne problematik over længere tid. Ønsket skal ses i sammenhæng med den svenske regerings store satsning til bekæmpelse af æresrelateret vold samt støttende indsatser til de udsatte, som er sat i gang i perioden Grundet spørgsmålets internationale karakter indledte IMS diskussion med Socialforskningsinstituttet i København (SFI), hvilket resulterede i opdraget til Socialforskningsinstituttet om at gennemføre dette studie af indsatsen mod æresrelateret vold i seks vesteuropæiske lande. Rapportens overordnede formål er således i et komparativt perspektiv - at beskrive typer af indsatser og metode relaterede til æresrelateret vold og, i det omfang det er muligt, resultaterne af sådanne indsatser. Dette sker på baggrund af empirisk gennemgang af indsatser mod æresrelateret vold, som findes i seks vesteuropæiske lande: Holland, Storbritannien, Frankrig, Norge, Sverige og Danmark. Derudover beskriver rapporten også baseret på interview og studiebesøg hvad ressourcepersoner i de udvalgte lande ser som hovedtræk ved den eksisterende indsats og nogle af de initiativer/institutioner, som indgår heri. Rapportens bygger således på søgninger på internet og i databaser og på landebesøg, herunder kvalitative interview. De resultater, som det har været muligt at tilvejebringe i form af gennemførte evalueringer, er begrænsede. Rapportens komparative perspektiver baserer sig således i høj grad på det materiale, som er blevet tilvejebragt via interview og kontakt med ressourcepersoner. Rapporten må derfor ses som et første spadestik i forhold til at beskrive indsatsen mod æresrelateret vold, hvordan denne indsats ser ud, og om disse indsatser er virksomme eller ej. Rapporten er skrevet i samarbejde mellem forskere ved SFI, København, og IMS, Stockholm. Forsker Tina Gudrun Jensen (SFI) har skrevet om den forskningsmæssige definition af æresrelateret vold (kapitel 3) og ligeledes kapitlerne om Danmark, Holland og Storbritannien 8

10 (kapitel 5, 7 og 8). Seniorforsker Garbi Schmidt (SFI) har skrevet rapportens indledning og konklusion (kapitel 2 og 10). Udreder Karin Nordin Jareno (IMS) har skrevet kapitlerne om Sverige og Norge (kapitel 4 og 6), udreder Maria Roselius (IMS) har skrevet kapitlet om Frankrig (kapitel 9). Forskerne har i fællesskab skrevet rapportens sammenfattende kapitel (kapitel 1). Seniorforsker Garbi Schmidt har været projektleder på undersøgelsen i sin helhed, mens forsker Per Arne Håkansson har været projektansvarlig for de dele af projektet, som er blevet udført af IMS. Forskerteamet takker for godt samarbejde med undersøgelsens følgegruppe. Ligeledes takker vi rapportens referee, lektor Rikke Andreassen, Internationell Migration och Etniska Relationer (IMER) ved Malmö Högskola. Både følgegruppe og referee har bidraget med kommentarer og kritisk gennemgang af manuskriptet, som har været af stor betydning i arbejdets faser. Endvidere skal alle de ressourcepersoner, som har hjulpet forskerteamet, hvad enten det drejede sig om interview eller tilvejebringelse af relevante evalueringer og øvrig litteratur, have tak for deres hjælp. Rapporten er finansieret af Institutet för utveckling av metoder i socialt arbete (IMS) ved Socialstyrelsen i Sverige. København, september 2006 Jørgen Søndergaard 9

11

12 RESUMÉ Målet med denne rapport er at beskrive de indsatser og metoder, som anvendes mod æresrelateret vold i seks vesteuropæiske lande: Sverige, Danmark, Holland, Norge, Storbritannien og Frankrig. Rapporten bruger to typer kilder, dels eksisterende forskningsrapporter og evalueringer, dels interview med ressourcepersoner i landene. Som udgangspunkt var det vores målsætning, at undersøgelsen i størst muligt omfang skulle bygge på eksisterende forskning og evaluering. På baggrund af dette materiale forventede vi at kunne beskrive, hvilke indsatser som virker, og hvilke der ikke gør. Men vores arbejdet med at tilvejebringe netop denne type materiale (fx igennem systematiske litteratursøgninger) viste, at det indtil videre er begrænset, hvad der findes af forskning og evaluering på området. Derfor valgte vi, at supplere med interview af ressourcepersoner i de seks lande. Ressourcepersonerne repræsenterer forskellige dele af den eksisterende indsats, og tæller fx personer inden for politi, ministerier, kvindehjem, og ngo er, som alle arbejder med æresrelateret vold eller relaterede problemstillinger. På grund af datamaterialets beskaffenhed, er det ikke muligt at drage håndfaste konklusioner, men rapporten kan anskueliggøre feltets state of the art, herunder de overordnede perspektiver i indsatsen, og de fremherskende typer af indsatser og metoder. Hvad vurderer fx ressourcepersonerne 11

13 som vigtigt i den nuværende indsats, og hvor mener de, at indsatsen er mangelfuld? ÆRESRELATERET VOLD: FAMILIENS OMDØMME, NETVÆRKSJUSTITS OG IDENTITET UNDER PRES De initiativer, som vi beskriver i rapporten, har forskellige tilgange til problematikken omkring æresrelateret vold. Nogle ser det som et overordnet, samlet fænomen, som fx tvangsægteskab og andre former for vold rubriceres under. Andre bruger ikke begrebet æresrelateret vold, men fokuserer specifikt på delelementer primært tvangsægteskab, men også omskæring og vold mod kvinder. Netop den forskelligartede tilgang til fænomenet gør, at vi har fundet det nødvendigt at danne os et billede af, hvordan æresrelateret vold er beskrevet i forskningslitteraturen. Her defineres fænomenet som vold, der opstår indenfor nære, familiære relationer. Familiens omdømme spiller en central rolle for, hvorfor volden opstår, bl.a. ud fra forestillinger om, hvorvidt individuelle handlinger kan have en afsmittende effekt på familiens ære. Voldens ofre er ofte kvinder. De, der udfører volden, er familiemedlemmer både lokalt men også transnationalt. Lokale netværk, som familien tilhører eller er påvirket af, initierer ofte æresrelateret vold, fx ved at holde justits med acceptabel og ikke-acceptabel opførsel blandt netværkets medlemmer. Æresrelateret vold opstår især i situationer, som er præget af social forandring, og hvor familiens og det bredere netværks identitet er under pres. Fx når grupper og familier bosætter sig i et andet land. RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE POINTER Landestudierne viser som helhed, at indsatser og metoder mod æresrelateret vold særligt fokuserer på kvinder. Der er svag men stigende fokus på andre gruppers situation (fx voldsramte mænds). Lande som Holland og Sverige beskriver også homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle mænd som mulige ofre for æresrelateret vold. De grupper, som indsatserne er rettede imod, har indvandringsbaggrund primært med oprindelse i Mellemøsten og Sydasien. 12

14 Den lovgivningsmæssige indsats retter sig særligt mod tvangsægteskaber. Tvangsægteskaber ses som et transnationalt fænomen, hvorfor lovgivningen særligt fokuserer på de processer, der vedrører ægteskabssammenføring. At tvangsægteskab ses som et transnationalt fænomen gør også, at dele af indsatsen bliver placeret i de lande, som de unge kommer fra, eller varetages af de myndigheder, som har opsyn med ægteskabssammenføringsprocessen. Forebyggende indsatser er ofte centreret om at informere (fx via uddeling af brochurer eller filmforevisninger), og at potentielle ofre let kan få fat på hjælp (fx hjælpetelefoner). Herudover viser landestudierne, at flere myndigheder og institutioner arbejder tæt sammen for at opfange potentielle ofre. Brug af nøglepersoner og oparbejdelse af tillid i lokalmiljøet er også vigtig i denne del af indsatsen. For de unge, som bliver udsat for vold indebærer hjælpen ofte et bosted og et kortere eller længere behandlingsforløb. Eksisterende evalueringer af indsatser understreger, at disse er drevet af et af de følgende perspektiver: enten arbejder man med relationen mellem den unge og dennes familie, eller man fokuserer på den unge som enkeltstående individ. Perspektivet har betydning for, hvilke metoder, som tages i anvendelse. Er indsatsen drevet af et familieorienteret perspektiv, præges metoderne af mægling: Den unge er repræsentant for en dysfunktionel familie, og samtale skal få familien til at fungere sammen igen. Er fokus derimod på det enkelte individ, præges metoderne af empowerment. Målet er, at den unge erkender sin situation, får hjælp til at afdække egne behov og ressourcer, og modsætte sig undertrykkelse også hvis dette betyder brud med familien. Rapporten kan ikke konkludere, hvilken af metoderne, som giver bedst resultat begge synes at fungere. Men det er interessant, at repræsentanter for den ene type tiltag i stærke vendinger kan afvise brug af den anden. Dette gælder fx brugen af mægling, hvor den unge konfronteres med sin familie. I nogle lande anses denne tilgang for direkte farlig for den unge. Den gennemgående mangel på dokumentation gør, som nævnt, at vi ikke med sikkerhed kan sige, hvilke indsatser som virker, og hvilke som ikke gør. Dog er det tankevækkende, at de nuværende metoder primært fokuserer på den umiddelbare og akutte hjælpeindsats og i mindre grad på lange behandlingsforløb og efterværn. Dette er særligt tankevækkende, når evalueringerne viser, at nogle unge står uden netværk efter deres 13

15 brud med familien, og at nogle har svært ved at håndtere et stort niveau af personlig frihed. BEHOV FOR EN PRAKTISK ANVENDELIG OG NUANCERET DEFINITION I alle seks lande hviler indsatserne mod æresrelateret vold på en forståelse af, at der er tale om en etnisk minoritetsrelateret problematik. Det rejser flere spørgsmål i forhold til kultur og inklusion: Hvilken rolle spiller kultur i udøvelsen af vold inden for nære relationer? Hvilken rolle spiller kultur for voldsudøvelsen, når man ser på andre dele af udøver og offers liv hvilken rolle spiller fx social arv, marginalisering i forhold til det omgivne samfund m.m.? Er begrebet æresrelateret vold med til at fremhæve etniske minoriteter som anderledes, på en måde, som er uhensigtsmæssig i et socialt inklusionsperspektiv? Vores undersøgelse viser, at ressourcepersoner på tværs af lande ønsker bedre muligheder for kompetenceudvikling og klare retningslinier inden for feltet. Helt basalt savner de en praktisk anvendelig definition af, hvad æresrelateret vold er. Hertil kommer behovet for en bedre forståelse af, hvilke indsatser og metoder, som virker i forhold til de primært unge, som udsættes for æresrelateret vold eller er i risiko herfor. Et behov, som understreger nødvendigheden af evaluering af allerede eksisterende initiativer og en målrettet formidling heraf. 14

16 KAPITEL 1 SAMMENFATNING Denne rapports overordnede mål er at beskrive de indsatser og metoder, som er taget i anvendelse inden for seks vesteuropæiske lande for at hjælpe (potentielle) ofre for såkaldt æresrelateret vold. Beskrivelsen bygger, så vidt det har været muligt, på eksisterende forskning og evalueringer af disse indsatser og metoder: Disse er kernen i rapporten, og udgør det materiale, som vi med størst sikkerhed kan konkludere ud fra. Da der ikke findes særlig meget litteratur på området, og da egentlig dybtgående litteratursøgninger i databaser har givet begrænset resultat, bygger rapporten i særlig grad på interview med ressourcepersoner samt det materiale (herunder evalueringer), som disse på forskellig vis har tilvejebragt. Ressourcepersonerne repræsenterer hver især forskellige dele af den eksisterende indsats, hvad enten der er tale om embedsmænd i ministerier, repræsentanter for politi, kvindehjem eller repræsentanter for ngo er, som arbejder med æresrelateret vold eller relaterede problemfelter. At landestudierne i høj grad er baseret på interview og ikke forskningsmæssige evalueringsstudier medfører, at vi ikke kan drage for håndfaste konklusioner i forhold til, hvilke indsatser og metoder som virker, og hvilke, som ikke gør. At rapporten samler beskrivelser fra seks forskellige lande giver dog mulighed for at beskrive fremherskende metoder og overordnede perspektiver i indsatsen, samt på hvilke områder ikke mindst ressourcepersonerne fremhæver betydningsfulde tiltag, og hvor de mener, at indsatsen er mangelfuld. 15

17 Rapporten fokuserer på de grupper i vores samfund, som kendes som etniske minoriteter, primært fra Mellemøsten og Sydasien. Samtlige de initiativer, som vi beskriver i rapporten, er rettet mod disse grupper. Æresrelateret vold bliver inden for indsatsen beskrevet som et problem, som specifikt vedrører etniske minoriteter. Fra et forskningsmæssigt perspektiv er det værd at gøre opmærksom på, at begrebet æresrelateret vold kan være med til at fremhæve etniske minoriteter som anderledes på en måde, som kan virke stigmatiserende. På samme måde er det forskningsmæssigt værd at problematisere og komme til bunds i, hvilken rolle kultur i det hele taget spiller i voldsudøvelse inden for nære relationer. Dette er dog ikke en problematik, som vi beskæftiger os med i rapporten. Vores fokus er på initiativer, som er etableret for at bekæmpe og hjælpe ofre for æresrelateret vold. Vi ser på, hvordan de udfører denne indsats, og hvilke metoder de anvender. Hvordan æresrelateret vold end defineres, er det tydeligt, at denne indsats er af betydning for en lang række individer og familier i de lande, som vi beskriver, og kan være med til at redde liv. Tilgangen til æresrelateret vold er ikke entydig inden for de initiativer, som vi beskriver. Nogle fokuserer på delelementer heraf, fx tvangsægteskaber; andre sammenhænge (fx inden for nationale handlingsplaner) er styret af en overordnet forståelse af æresrelateret vold som et fænomen, som tvangsægteskaber og andre former for vold inden for nære relationer kan rubriceres under. Forskelligheden i tilgange gør det nødvendigt at danne sig et billede af, hvordan man kan forstå æresrelateret vold i den eksisterende forskningslitteratur. Dette gøres i rapportens kapitel 3. Udfra denne forståelse kan vi indkredse, hvordan man arbejder med fænomenet i det sociale arbejde. BESKRIVELSER AF ÆRESRELATERET VOLD I FORSKNINGSLITTERATUREN Forskningslitteraturen definerer æresrelateret vold som vold, der opstår inden for nære familiære relationer. Familiens omdømme spiller en central rolle i æresrelateret vold, herunder at enkeltindividers handlinger kan have en afsmittende effekt på familiens ære. Ofre for volden er typisk unge, oftest kvinder. Vigtige agenter i udførelsen af volden er familie, hvilket både kan inkludere lokale og globale relationer og netværk. Det 16

18 lokale netværk spiller ofte en betydelig rolle i foranstaltningen af den æresrelaterede vold, bl.a. som en form for gruppekontrol, der fører justits med såkaldt forkert adfærd. Æresrelateret vold involverer især spørgsmål om familiens og gruppens identitet og opstår i sociale situationer, der fx er karakteriseret ved social forandring, herunder tab af social status. Dette kan fx gøre sig gældende i en migrationssituation. LANDESTUDIERNE Rapportens kerne er studier af indsatser og anvendte metoder mod æresrelateret vold i seks vesteuropæiske lande: Danmark, Sverige, Norge, Holland, England og Frankrig (kapitel 4-9). Landestudierne gør i første omgang rede for, om og hvordan regeringer og ministerier arbejder med æresrelateret vold som begreb og indsatsområde. Dernæst beskriver landestudierne den igangværende indsats på forskellige niveauer af samfundet, fx inden for politi, skole, socialforvaltning, kvindekrisecentre og ngo er. Hvilke initiativer og metoder satses der på? I hvor stor udstrækning og ud fra hvilke perspektiver fokuseres der på æresrelateret vold inden for det enkelte land? Centralt i landebeskrivelserne står beskrivelsen af den forskning og de evalueringer af den igangværende indsats mod æresrelateret vold, som er udført i hvert enkelt land. I alle seks lande er der imidlertid ganske lidt forskning på området og stort set ingen systematiske evalueringer af indsatsernes effekt. Fra hvert land er der indhentet beskrivelser fra udvalgte ressourcepersoner af deres erfaring med den igangværende indsats, og hvad de oplever som positivt eller negativt i denne indsats. DANMARK I Danmark har regeringen formuleret indsatser mod familierelateret vold, herunder tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser og kønslemlæstelse. Regeringen har siden slutningen af 1990 erne igangsat flere tiltag til bekæmpelse af tvangsægteskab. Regeringens indsats mod tvangsægteskaber er især den kendte 24-årsregel fra 2002, som med ændringer af bl.a. udlændingeloven og ægteskabsloven forhøjer alderskravet fra 18 til 24 år 17

19 i forbindelse med ægtefællesammenføring. Regeringens handlingsplan mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber fra 2003 påpeger en forbindelse mellem familiesammenføring og voldssager, idet den henviser til et stigende antal af familiesammenførte kvinder på krisecentre. Handlingsplanen henvender sig til såvel etniske minoriteter som fagfolk, der formodes at komme i kontakt med personer udsat for tvangsægteskab. Indsatsområderne er information til både etniske minoriteter og fagfolk, dialog og samarbejde, rådgivning, forstærket kommunal indsats, pigeklubber, opfølgning, botilbud samt forskning og dokumentation. De vigtigste igangværende indsatser består især af tilbud til unge med etnisk minoritetsbaggrund om personlig og individuel rådgivning og desuden mægling med familien. Disse tilbud udgøres af enkelte kommunale initiativer samt interesseorganisationer, der bekæmper vold mod kvinder. De seneste målrettede initiativer består i botilbud til piger og kvinder, der er udsat for tvangsægteskab. I det sociale arbejde ser det ud til, at der er gode erfaringer med problemløsning på både det individuelle og det familiemæssige plan, ikke mindst med løsninger, der kan finde sted på minoritetsfamiliernes egne præmisser. Derudover er indsatserne sparsomme, både hvad angår omfanget af konkrete målrettede initiativer og evalueringer af indsatsernes virkning. Dette påpeger forskningsprojekter om tvangsægteskaber i Danmark, som også efterlyser en klarere afgrænsning af tvangsægteskab som indsatsområde. Forskningsbaserede evalueringer efterlyser desuden en flerstrenget indsats på området. Af de initiativer, der findes i Danmark, er der relativt få, der direkte inddrager eller samarbejder med etniske minoriteter omkring problemstillinger med æresrelateret vold. NORGE Tvangsægteskab har været diskuteret i Norge siden midten af 90 erne. I de seneste år er opfattelsen af, at tvangsægteskab ofte er en konsekvens af andre konflikter begyndt at spredes. Hertil kommer, at man i Norge ser tvangsægteskab, æresdrab og anden hædersrelateret vold som så tæt forbundet, at de bør ses som ét problemområde i indsatsen. I forbindelse med regeringens handlingsplan fra 1998 mod tvangsægteskab, blev der igangsat en række indsatser på en række forskellige områder. Disse indsatser blev fornyet tre år senere. Satsninger på 18

20 kompetenceudvikling i det offentlige, flere lovændringer og informationskampagner er blevet gennemført for at forsøge at forhindre tvangsægteskab. Frivillig- og minoritetsorganisationer har med økonomisk støtte fra staten fået en fremtrædende rolle i arbejdet. Disse foreninger og organisationer har viden om aktuelle kulturer og miljøer og har formået at skabe en dialog, hvilket man mener, er en forudsætning for at kunne skabe forandringer. Organisationerne arbejder på forskellige måder - en del direkte med unge i krisesituationer og andre mere langsigtet med at forsøge at nå forældregenerationen og påvirke dens indstilling. Indsatserne fra offentlige myndigheder, fx kommunernes arbejde med udsatte børn og familier, er ikke fremtrædende i den norske indsats mod æresrelateret vold. Der findes kun lidt forskning og få evalueringer af indsatser mod tvangsægteskab. I 2002 blev gennemførelsen af handlingsplanen og arbejdet hos otte af de organisationer, som fik bevilget projektmidler, gennemgået. Gennemgangen viser, at organisationerne udfører et omfattende arbejde inden for flere områder, fx individuel vejledning/krisebearbejdning, information, arbejde med holdningsændringer og mægling/dialog mellem unge og forældre. Samtidigt kan det konstateres, at indsatserne har været præget af manglende registrering og rapportering, hvilket gør det svært at samle op på og overføre erfaringer. I en interviewundersøgelse beskriver nogle unge, at de værdsætter den hjælp de har fået, da de blev nødt til at forlade deres familier, men at de også efterfølgende har behov for langvarig støtte. HOLLAND I Holland har regeringen siden 2003 formuleret indsatsområder over for kulturelt legitimeret vold i form af kønsomskæring af kvinder og især æresdrab. Siden 2005 er disse former for vold blevet defineret som æresrelateret vold. I 2006 blev der oprettet et tværministerielt programbureau for æresrelateret vold, Programmabureau Eergerelateerd Geweld, der skal kortlægge former for æresrelateret vold blandt etniske grupper i Holland og koordinere indsatser mod æresrelateret vold inden for politi, sundhed, skoler og ngo er. I denne indsats spiller ngo er, der forebygger 19

21 seksuel vold, hustruvold og æresrelateret vold, en central rolle idet de igangssætter initiativer blandt andre ngo er, der er repræsenteret af etniske minoriteter. Regeringen lægger vægt på et tæt samarbejde med ngo er for etniske minoriteter for at starte en debat om æresrelatreret vold i disse miljøer. Der er desuden igangsat forskning med henblik på at udarbejde en anvendelsesorienteret definition af æresrelateret vold. Det hollandske politi har taget initiativ til at udarbejde en metode til at typologisere og registrere former for æresrelateret vold. Indsatserne mod æresrelateret vold i Holland er omfattende med målrettede projekter inden for forskning, socialt arbejde, ngo er, skoler og politi. Samarbejdet mellem regering og ngo er er baseret på en fælles forståelse af æresrelateret vold. Især synes regeringens og praktikeres samarbejde med etniske ngo er i etablering af selvhjælpsgrupper inden for etniske lokalmiljøer at have en positiv betydning i den forstand, at de har været med til at starte en intern debat om æresrelateret vold. I Holland er der således især fokus på det forebyggende arbejde omkring æresrelateret vold. STORBRITANNIEN I Storbritannien er fokus især på tvangsægteskab, og særligt på forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der bortfører deres børn til oprindelseslandet med henblik på at blive gift der. Den britiske regerings indenrigsministerium nedsatte i 1999 en arbejdsgruppe om tvangsægteskaber i samarbejde med det britiske udenrigsministerium med henblik på at formulere en handlingsplan i forhold til tvangsægteskaber. Handlingsplanen satser på dokumentation af problemets omfang og karakter, støtte til ofrene via bl.a. information og rådgivning både i Storbritannien og i oprindelseslande, tiltag inden for lovgivning, særlig træning af politi samt strykelse af kapaciteten på området generelt. Der har fra start af været formuleret en indsats i forhold til globale netværker, bl.a. til samarbejde med politi og ngo er i oprindelseslande. I 2000 blev der oprettet et Community Liaison Unit til implementering af denne plan ved Udenrigsministeriet. I 2005 blev tillige oprettet et Forced Marriage Unit, der yder information og rådgivning til både potentielle ofre og til relevante faggrupper. Regeringens indsats mod tvangsægteskaber er formuleret i samspil med eksterne aktører som politi, ngo er og forskere. Regeringen 20

22 spiller således en central rolle i koordineringen af indsatsen mod tvangsægteskaber på flere niveauer i samfundet. Under regeringen er der blevet publiceret retningslinjer for, hvordan forskellige faggrupper som politi, socialarbejdere og lærere skal håndtere arbejdsrelaterede sager, der involverer tvangsægteskab. Regeringen har fra start prioriteret politiets arbejde, hvilket afspejler, at regeringens primære strategi over for tvangsægteskab består i en akut indsats gennem repatriering eller botilbud. Indsatserne er omfattende. Især vil vi fremhæve det britiske udenrigsministeriums samarbejde med British High Commision samt politi både lokalt og globalt om at hindre tvangsægteskaber, der involverer bortførelser til udlandet. Dog mangler en evaluering af indsatserne generelt. I Storbritannien er der især fokus på det akutte arbejde til beskyttelse af ofre for tvangsægteskaber. FRANKRIG De franske myndigheder og de frivillige organisationer anvender ikke begrebet æresrelateret vold. I stedet ses tvangsægteskaber som en æresrelateret voldshandling. For et par år siden begyndte staten at prioritere spørgsmålet om vold mod kvinder og tvangsægteskab. De indsatser, som staten har initieret, er især forebyggende og omfatter forskellige former for information, lovgivning, forbedret uddannelse blandt forskellige erhvervsgrupper, og finansiering af lokale projekter som gennemføres af sociale myndigheder og frivillige organisationer. Omfattende indsatser inspireret af nationale retningslinjer er rettet mod tvangsægteskab. Den franske stat står bag nye love, som dels er rettet direkte mod tvangsægteskab, dels har til hensigt at øge integrationen og dermed mindske risiko for æresrelateret vold eller tvangsægteskab. De frivillige organisationers arbejde koncentrerer sig også om at mindske forekomsten af tvangsægteskab og om at hjælpe kvinder og mænd, som er involveret. Organisationernes arbejde består både af forebyggende og målrettede indsatser, såvel akutte som mere langsigtede. Staten støtter i forebyggende øjemed både organisationer, som arbejder med etniske minoriteter, og organisationer, som arbejder med unge, især dem som bor i storbyernes forstæder. Myndighedernes og de frivillige organisationers indsatser er mange, men ingen af dem har hidtil været 21

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 17 Offentligt 29.september 2016 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Definitioner "Ære...det er svært at forklare.

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

VISO konference 1. dec. 2015

VISO konference 1. dec. 2015 VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ SF EN KVALITATIV UNDERSØGELSE DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD usmuei&mnbb.:^^^^:.-w>..:..::;^.^;. BØRN I DELEO

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter 2007/1 BSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Naser Khader (NY), Inge Lene Ebdrup (NY) og Leif Mikkelsen (NY) Forslag til

Læs mere

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Baggrund for undersøgelsen Bestilt af Danner og TrygFonden i 2008 Hvorfor?

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

'Familien betyder alt'

'Familien betyder alt' Sofie Danneskiold-Samsøe Yvonne Mørck Bo Wagner Sørensen 'Familien betyder alt' Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier I UWIVERS!^-^! 1 ~ Frydenlund Indhold Forord 9 1. Introduktion 12 Baggrunden

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2013/1 LSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2012-5048 Fremsat den 2. oktober

Læs mere

Den del af bogen, som indlægget faktisk omtaler, refereres desværre fejlagtigt. Der er tale om en række fejl:

Den del af bogen, som indlægget faktisk omtaler, refereres desværre fejlagtigt. Der er tale om en række fejl: Vi har med stor interesse læst Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensens svar (indlæg) vedr. vores anmeldelse ( Når etnicitet bliver det styrende parameter ) af deres bog (Familien

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Dette faktaark giver et overblik over strategiens fokusområder og en række af de centrale initiativer. Myndighedsarbejde Strategien skal sikre,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen?

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? Ændringerne af integrationsloven Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? PROGRAM 1. Baggrund 2. Lovændringen De overordnede rammer Integrationsplan Helbredsmæssig vurdering Den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm Vejen til Trygt Natteliv - om præventivt partnerskab 5 mm Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 4344 8888 Telefax +45 3343 0139 E-mail dkr@dkr.dk www.dkr.dk Layout

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

BILAG 1 - LITTERATURSØGNING

BILAG 1 - LITTERATURSØGNING BILAG 1 - LITTERATURSØGNING Litteraturstudiet er baseret på kilder fra databasesøgninger og følgende kriterier har gjort sig gældende for litteratursøgningen. Jeg søgte indledningsvist på bibliotek.dk,

Læs mere

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere