Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. Forord Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Morsø Kommune udtrykker den grundlæggende holdning, at fritids- og SFOpædagogik har en faglighed som kan bidrage væsentligt til børns trivsel, udvikling og læring. Det er vigtigt, at arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser ikke flytter fokus fra det daglige pædagogiske arbejde med børn, men at målene sætter rammerne for den pædagogiske praksis og forbedrer mulighederne for at evaluere arbejdet. Vi lægger vægt på, at SFO og skole har et godt samarbejde, fordi det kan øge sammenhængen i børnenes hverdag og danne grundlag for et velfungerende skole hjemsamarbejde. Det er vores ønske, at mål- og indholdsbeskrivelserne skal medvirke til at synliggøre det pædagogiske arbejde, der allerede nu praktiseres i SFO, og samtidig fungere som et dialogisk redskab, som kan være med til at skabe pædagogisk udvikling i praksis. Vi har i Morsø Kommune valgt, at udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser på to niveauer, dels har Kommunalbetyrelsen vedtaget centralt fastlagte mål- og indholdsbeskrivelser, som gælder for alle SFOer på Mors, og dels har Kommunalbestyrelsen valgt at uddelegere kompetence til skolebestyrelserne så der udarbejdes lokale mål- og indholdsbeskrivelser på de enkelte skoler. På denne måde håber vi, at vi på én gang kan sikre ensartet kvalitet i det pædagogiske arbejde i SFO og samtidig give plads til lokal forskellighed. Arbejdet med mål- og indholdsbekrivelser er ligesom det pædagogiske arbejde i SFO en proces som aldrig slutter. Det er mit håb, at forældre og medarbejdere i SFO og skoler vil indgå konstruktivt i samarbejdet. Chef Børn og Undervisning, Morsø Kommune, Peder Hanghøj Retsgrundlaget Bestemmelsen om mål- og indholdsbeskrivelser for SFO trådte i kraft pr.1. august, 2009 og det fremgår af 40 stk.4, at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre målog indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne. Indblik i det kommunale serviceniveau Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger.

2 Folkeskolens formål Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør målog indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger ved kommunens skoler. Mål- og indholdsbeskrivelser: skal angive, hvilke skolefritidsordninger der er i kommunen, og hvilke klassetrin samt eventuelt tillige alderstrin den enkelte skolefritidsordning omfatter. skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik. skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelsen skal endvidere angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen. skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene starter i skolefritidsordningen på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets start i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start. Hvis mål- og indholdsbeskrivelsen omfatter udvidede skolefritidsordninger, skal mål- og indholdsbeskrivelsen angive, på hvilken måde skolefritidsordningen varetager de yngre børns særlige behov. skal angive tidspunktet for, hvornår beskrivelsen senest skal tages op til revision. Det skal blandt andet fremgå af mål- og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen: gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. og inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at mål- og indholdsbeskrivelsen kan indeholde andre temaer, og kan inden for rammerne af folkeskoleloven fastsætte en samlet mål- og indholdsbeskrivelse for flere eller alle skolefritidsordninger i kommunen eller en særskilt

3 beskrivelse for hver enkelt skolefritidsordning. Kommunalbestyrelsen skal indhente udtalelse fra skolebestyrelsen og andre relevante parter ved den eller de berørte skoler. Fastsættelse af en særskilt mål- og indholdsbeskrivelse for en skolefritidsordning kan helt eller delvis delegeres til den pågældende skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for skolebestyrelsens varetagelse af opgaven, herunder krav om efterfølgende godkendelse af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens beslutning om delegation, herunder om eventuelle retningslinjer for varetagelse af opgaven, skal optages i vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, (jf. folkeskolelovens 41, stk. 2.) Mål og indholdsbeskrivelser for SFO i Morsø Kommune Mål- og indholdsbeskrivelser kan bidrage til refleksion over pædagogiske valg og aktiviteter i SFO og give anledning til overvejelser om, hvordan den pædagogiske praksis dokumenteres og evalueres. Vi har i Morsø Kommune det mål at skole og SFO i det daglige arbejde med børn og i samarbejdet med forældre fungerer som en samlet virksomhed der lever op til folkeskolens formål. Vi lægger vægt på, at det pædagogiske arbejde i SFO har en kvalitet og faglighed, som gør den til en ligeværdig medspiller til undervisningen i skolen. Mål- og indholdsbeskrivelser skal medvirke til at synliggøre det vigtige pædagogiske arbejde, der udføres i skolefritidsordningerne. Det er vigtigt for os at SFO tager medansvar for børnenes dannelse og derfor skaber rammerne for en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, intereresser og erfaringer, som kan føre til udvikling og læring. Der skal i hverdagen i SFO være plads til at etablere og dyrke venskaber, som sammen med det pædagogiske arbejde skal føre til socialisering gennem respektfuldt samvær og leg. Kreativitet, samvær og udfoldelse i trygge rammer er nøgleord for den tid børnene tilbringer i SFO, og som skal give dem mulighed for at udvikle ansvarlighed overfor sig selv og andre i fællesskabet. Vi lægger vægt på, at børnene gennem samværet med hinanden og med engagerede, nærværende og kvalificerede voksne lærer at mestre deres hverdag. Vi har et ønske om, at mål- og indholdsbeskrivelser skal være med til at synliggøre betydningen af SFO som et frirum, der kan bidrage til børnenes trivsel, leg, læring og udvikling. Legen er et omdrejningspunkt i SFO. I legen ligger kimen til kreativitet og abstrakt tænkning. I legen øver børnene sig på, at forholde sig søgende, udforskende og skabende i forhold til deres omgivelser. Hermed skabes i legen alternative muligheder til det givne og kendte. I legen kan barnet handle med betydningsfulde aspekter af virkeligheden på en hensigtsmæssig og meningsfuld måde alene og sammen med andre. Legen er væsentlig for barnets sociale og personlige udvikling. Legen er barnets mest oplagte rum for udvikling af evnen til at opnå stadig større indflydelse på- og kontrol over eget liv. Når legen er fælles og engagementet er stort, kan børn opleve en intens

4 følelse af hengivelse, medrivelse og dyb samhørighed. I legen erfarer og oplever børn væsentlige aspekter ved det at være menneske og en intuitiv erkendelse af det fælles tredje, som knytter mennesker sammen. Derved udvikler barnet gennem leg grundlæggende forudsætninger for at kunne være en kompetent, aktiv deltager i den moderne verden. Leg kan føre til læring. Læring er ligesom legen en proces som kan føre til udvikling af personligheden blandt andet gennem tilegnelse af af viden og færdigheder. Det er vigtigt at SFO fungerer som et læringsrum for det enkelte barn. Læring sker blandt andet gennem de aktiviteter, som barnet deltager i, men hvor barnets hensigt med aktiviteten ikke nødvendigvis har været at lære noget. I denne brede forståelse af læringsbegrebet er det barnets egen aktive handling, der er i fokus. Derfor skal SFO skabe læringsrum, hvor barnet kan prøve sig selv af, og som stimulerer nysgerrighed og giver mulighed for at eksperimentere og ræsonnere. I det følgende er de områder beskrevet, som der foreligger en central beskrivelse af og de spørgsmål, som man lokalt på skolerne forventes at forholde sig til: Der er skolefritidsordninger på alle folkeskoler i Morsø kommune. Skolefritidsordningerne er et pædagogisk tilbud for børn i 0.-3.klasse og er således fortrinsvis for børn i alderen fra 6-10 år. Pr. 1.april 2011 indføres dog tidlig SFO, som betyder, at børn tilbydes en SFO plads pr.1. april det år, hvor de starter i børnehaveklasse. Hvordan medvirker skolefritidsordningerne til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik? SFO og skole spiller hver for sig og i fællesskab en central rolle i udmøntningen af Morsø kommunes børnepolitik. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at medarbejdere i Morsø Kommune løser deres opgaver på et højt fagligt niveau. Der lægges i Morsø Kommunes sammenhængende børnepolitik vægt på følgende: at arbejde ud fra en ressourceorienteret tilgang i forhold til børn og deres familier, hvilket betyder, at alle børn og familier har ressourcer, og at SFO-medarbejderne er forpligtede på at understøtte og bygge på disse ressourcer. at det pædagogiske arbejde i SFO handler om at se muligheder frem for barrierer. at hvis et barn kommer i problemer arbejder SFO-personalet for at hjælpe barnet så tidligt som muligt med så lille et indgreb som muligt. at SFO-personalet er opmærksomme på børns trivsel og adfærd og har skærpet underretningspligt og pligt til rettidig indgriben. at arbejde ud fra en relationsorienteret tilgang, som betyder, at barnet er afhængig af de relationer det indgår i, og at det altid ses og forstås i forhold til sine relationer. Børnepolitikken retter sig mod alle børn og unge i Morsø Kommune, men nævner dog særskilt fire kategorier af børn, som har brug for en særlig opmærksomhed: Risikobørn : børn og unge, der på grund af særlige forhold relateret til dem selv eller deres nærmeste familie, vurderes at være i risiko for at komme i en situation,

5 der ikke kan klares uden hjælp fra anden side. Denne kategori af børn omfattter tillige børn og unge, hvor problemerne relateres til nedsate fysisk eller psykisk funktionsevne. Sårbare børn: der er sårbare fordi de belastes af alvorlige, men ofte forbigående problemer i deres familie og nære miljø. Truede børn: der er truede, fordi de vedvarende belastes af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres famile og nære miljø. Børn og unge i svære problemer: som skyldes, at de i deres opvækst har været belastet af deres forældres grundlæggende mangel på tilstrækkelig omsorgsevne. Hvilke mål er der for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter i SFO, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem? Det er et vigtigt mål i Morsø kommune, at der er et velfungerede samarbejde mellem SFO og skole med god kommunikation og videndeling omkring børnenes trivsel og læring, ligesom det er et mål at SFO og skole samarbejder om relevante pædagogiske aktiviteter og undervisning. Et godt samarbejde og højt kommunikationniveau mellem SFO og skole kan skabe sammenhæng i børnenes hverdag og øget kvalitet i samarbejdet med forældre. Hvilke overvejelser er der om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFO? Vi lægger vægt på at SFO har et fysisk og psykisk miljø som fremmer børnes trivsel, udvikling og læring. Det er vigtigt at børnene får både børnene omsorg og udfordringer i dagligdagen. De pædagogisk tilrettelagte aktiviteter i skolefritidsordningen skal tilrettelægges med respekt for børnenes selvvalgte aktiviteter, så det giver dem mulighed for at udvikle selvstændighed samt evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber, ligesom børnene gennem oplevelsen af medbestemmelse og medansvar skal få forståelse for og erfaringer med demokrati. Vi mener, at alle børn besidder et stort kreativt potentiale og SFO spiller en vigtig rolle i forhold til at give børnene mulighed for at udvikle og udfolde deres kreativitet. Vi mener, at det er vigtigt at respektere, at børn til tider har brug for frirum, hvor de ikke er under opsyn af voksne. Det er en stadig udviklingsmulighed for det pædagogiske personale i udvikle den pædagogiske praksis, så den i højere grad tilgodeser børnenes muligheder for medbestemmelse og selvbestemmelse.

6 Hvordan sikres sammenhængen ved overgang fra dagtilbud til SFO? Hvilke retningslinjer er der for videregivelse af oplysninger om børnene? Vi lægger vægt på at der mellem dagtilbud og SFO er udarbejdet retningslinjer for overgangen, som sikrer at relevante oplysninger videregives til SFO og skole. Dette kan for eksempel gøres ved en overleveringssamtale med deltagelse af dagtilbud, SFO og skole. Hvordan og hvornår tages Mål- og indholdsbeskrivelser op til revision? Børne- og kulturudvalget tager hvert andet år i mål- og indholdsbeskrivelser op til revision for at sikre, at de lever op til lovkravet. Dette gøres ved at chefen for Børn og Undervisning, på baggrund af et møde med skole- og SFO-ledere og kvalitetsrapporten for skolerne, sammenfatter erfaringerne og fremstiller disse for BKU. De lokale mål- og indholdsbeskrivelser revideres, efter behov, i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige kvalitetsrapport. I hvilket omfang tilbydes der lektiestøtte i SFO? Der er ikke i Morsø Kommune centralt fastlagte retningslinjer for lektiestøtte i SFO. Kommunalbestyrelsen opfordrer til at man på de enkelte skoler forholder sig fagligt reflekteret i forhold til anvendelsen af lektier og på den baggrund beslutter i hvilket omfang der tilbydes lektiestøtte i SFO I hvilket omfang og på hvilken måde gøres der en målrettet indsats i forhold til børn med særlige behov? Børn i udsatte positioner har behov for en særlig pædagogisk indsats for at blive inkluderet i børnefælleskaber i SFO og skole. Vi lægger vægt på at det pædagogiske personale arbejder reflekteret ud fra en systemisk, relations- og ressourceorienteret pædagogik. I hvilket omfang og på hvilken måde inddrages krop, bevægelse og sundhed i hverdagen? I hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende? Vi lægger vægt på at der i SFO arbejdes målrettet med sundhedsfremmende aktiviteter og udvikling af bevægelsesmiljøer som fremmer børnenes trivsel, fysiske udvikling og bevægeglæde. Hvordan indgår evaluering som en del af den pædagogiske praksis i SFO? Evaluering hører med til en professionel pædagisk praksis i SFO som baggrund for faglige pædagogiske refleksioner og for udvikling af praksis.

7 Hvordan indgår dokumentation som en del af den pædagogiske praksis i SFO? Dokumentation er vigtig for at give forældre og andre mulighed for at få indblik i den pædagogiske praksis og kan eksempelvis ske i form af: portfolio, fotografi, praksisfortællinger, hjemmeside/forældreintra, nyhedsbrev og udstilling af børnenes arbejdsprocesser og produkter. Hvad kan børn forvente i SFO? Det er ikke muligt udtømmende at sætte mål for og beskrive, hvad børn får ud af at gå i SFO i Morsø Kommune, men her er en liste med forskellige værdier, som forældre og børn kan forvente at SFO giver børnene mulighed for: at være i et fysisk og psykisk miljø, som fremmer trivlsel, udvikling og læring at få omsorg og passende udfordringer at lære at mestre hverdagen at have plads til at etablere og dyrke venskaber at udvikle deres sociale og personlige ansvarlighed at lære, hvordan man agerer i forhold til andre, og hvilke handlinger der er hensigtsmæssige i hvilke situationer at give plads for den børnekultur, der skabes, når børn mødes i SFO. Det pædagogiske arbejde med børnekultur handler blandt andet om at tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden i forhold til børnenes interesser, og at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for børn at være sammen med engagerede, nærværende voksne som vil dem noget at have frirum udenfor de voksnes opmærksomhed at opleve en passende balance mellem selvinitierede og voksentilrettelagte aktiviteter at opleve indflydelse, medbestemmelse, valgfrihed og forpligtende fællesskaber at personlige og sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre at selvværd styrkes gennem samvær med andre børn og anerkendende voksne at tilliden til egen formåen kan vokse, hvis man får mulighed for passende udfordringer at lære at håndtere og give udtryk for egne følelser at udvikle evnen til empati og tilknytning til andre mennesker at tilegne sig sociale spilleregler ved at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne at udvikle sociale kompetencer udvikles ved at lege eller gennemføre projekter alene eller sammen med kammerater at udvikle respekt og ansvarlighed for fællesskabet at opleve og udvikle forståelse for demokrati at få mulighed for at udtrykke sig

8 at lære at meste forskellige kulturteknikker at få mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer og medier at få erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse at styrke sin handlekompetence og kreativitet, fordi man har mulighed for at forfølge og udføre egne og andres ideer at SFO-personalet fungerer som rollemodeller og inspirerer til aktivitet at der er kvalificerede voksne til at løse den pædagogiske opgave Samarbejde mellem skole og SFO Det gode samarbejde mellem skole og SFO kan komme til udtryk på mange måder. Her en nævnt en ikke udtømmende række eksempler på, hvordan det kan fungere eller udvikles: Skole og SFO udarbejder et fælles værdigrundlag, som kan kan danne grundlag for samarbejdet. SFO-lederen indgår i skoleledelsen. SFO-lederen indgår i skolebestyrelsen. Der er et velfungerende samarbejdelse om brug af fælles lokaler. SFO og indskolingsteam koordinerer eller samarbejder om udarbejdelsen af årsplan for indskolingen. SFO-pædagoger er integrerede i undervisning og aktiviteter i indskolingen. Indskolingslærere er integrerede i aktiviteter og undervisning i SFO. SFO har gode betingelser for at bidrage til skole-hjem samarbejdet, fordi SFOmedarbejderne ofte taler med forældrene, når de henter deres børn. Hvis SFO-pædagogerne deltager i skole-hjem samtaler kan de blandt andet bidrage med viden om børnenes trivsel og kompetencer, som lærerne måske ikke ser i undervisningen og dermed give et mere fuldstændigt billede af barnets trivsel. Samarbejdet mellem SFO, skole og forældrene kan også udvikles ved at SFO indgår som en del af forældremøder på skolen. Procesbeskrivelse af udarbejdelsen af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Morsø kommune Skolechefen udpeger arbejdsgruppe bestående af tre SFO-ledere og pædagogisk konsulent som påbegynder arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser. Arbejdet med Mål- og indholdsbeskrivelser indtroduceres på SFO-ledermøde, hvor SFOlederne debatterer Mål- og indholdsbeskrivelser. Lederne er meget positive overfor at anvende Mål- og indholdsbeskrivelser som et udviklingsredskab i forhold til at udvikle den daglige pædagogiske praksis Pædagogisk konsulent sammenfatter arbejdet som gøres klar til politisk behandling i BKU.

9 Mål- og Indholdsbeskrivelser godkendes i BKU. Efter den politiske behandlet og eventuelt revideret efter BKUs ønsker sker der følgende: Der afholdes inspirations- og informationsmøde om for skolebestyrelser, skole- og SFOledere om Mål- og indholdsbeskrivelser. Der iværksættes arbejdsprocesser på de enkelte skoler, hvor det pædagogiske personale i samarbejde med skolebestyrelserne formulerer de lokale udmøntninger af Mål- og indholdsbeskrivelser. Skolens ledelse har ansvar for at indsende den lokale udmøntning af Mål- og indholdsbeskivelse til Skoler og Dagtilbud, så Skolechefen efterfølgende kan orientere BKU. Der iværksættes lokale tiltag for at understøtte implementeringen af Mål- og indholdsbeskrivelser på de enkelte skoler/sfoer. Skoler og Dagtilbud stiller sig til rådighed som konsulent i forbindelse med udvikling og iværksættelse af pædagogiske og organisatoriske tiltag. I forbindelse med udarbejdelsen af den årlige kvalitetsrapport for skolevæsnet afholdes lokale evalueringsmøder på skolerne, hvor skolelederen og SFO-lederen i fællesskab indkalder skolebestyrelsen. Referatet fra evalueringsmødet indgår som en del af skolens bidrag til den fælleskommunale kvalitetsrapport og indsendes til forvaltningen sammen med det øvrige materiale, så BKU på denne baggrund kan danne sig et indtryk af sammenhængen mellem Mål- og indholdsbeskrivelser og den pædagogiske praksis på de enkelte skolers SFOer.