Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR )

Transkript

1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR ) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1

2 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR ) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering Ud arbejdet for Randers Kommune, att.: Hanne Wind-Larsen Af: Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks 2

3 Indhold 1. Indledning Nuværende forhold Invertebrater Fisk Vandplanter Fysiske forhold Beskyttet natur Natura Truede og beskyttede arter Tekniske anlæg Restaureringsindsatser og detailprojektering - Positioner og strækninger med mulighed for forbedring af fysiske forhold gennem udlægning af sten og grus Beskrivelse af adgangsforhold Lodsejere Konsekvenser og fremtidige forhold Vandstand og afstrømning Okker Invertebrater Fisk Vandplanter Beskyttet natur Natura Truede og beskyttede arter Tekniske anlæg Samlet vurdering af hvorvidt virkemidlet giver målopfyldelse Invertebrater Omkostningseffektivitet og anbefaling Pris Omkostningseffektivitet Anbefaling Databaser og referencer

4 Forundersøgelse af vandløbsrestaurering i Elbæk AAR Indledning I vandplanerne er 2,7 km af Elbæk, med udløb i Gudenåen og Raders Fjord, udpeget til restaurering ved udlægning af gydegrus og sten. Denne forundersøgelse med detailprojektering har til formål at beskrive vandløbet og restaureringstiltag som kan forbedre de fysiske forhold i vandløbet, med henblik på at opnå god økologisk tilstand på strækningen. Den udpegede vandløbsstrækning blev besigtiget af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks d. 29. oktober Nærværende forundersøgelse af Danmarks Center for Vildlaks og Randers Kommune indeholder følgende delelementer: Generel beskrivelse af nuværende forhold, med bl.a. redegørelse for den biologiske tilstand ud fra DVFI og fiskeundersøgelser. Kort beskrivelse af vandløbet ud fra besigtigelse, delt op på strækninger Beskrivelse af projektområder og projektering af restaureringstiltag på vandløbsstrækninger el. positioner hvor der er mulighed for at forbedre de fysiske forhold gennem udlægning af grus og/eller sten. Beskrivelse af adgangs- og kørselsforhold i projektområdet. Lodsejere Konsekvensvurdering (vandstand, afvanding, flora og fauna, 3 natur og Natura 2000 m.m.) Samlet vurdering af hvorvidt virkemidlet vil give målopfyldelse. Omkostningseffektivitet og anbefaling. 2. Nuværende forhold Den udpegede strækning af Elbæk løber fra Helstrup til Gudenåen. Elbæk er et offentligt vandløb, som jf. regulativet for Elbæk skal ligge i naturlig tilstand, d.v.s. at der ikke stilles krav til vandløbets skikkelse, og at vandløbet som udgangspunkt ikke må oprenses. Elbæk gennemgås én gang årligt, med henblik på at fjerne evt. hindringer for vandafledningen. I regulativet beskrives strømrendebredden til 1 meter, dog kun 0,75 meter opstrøms privat spang i st Invertebrater Målsætningen for Elbæk er god økologisk tilstand, hvilket opnås ved en DVFI >4. De nyeste faunaprøver fra den udpegede strækning i Elbæk er udtaget i 2007 og 2009 (WinBio). Nedstrøms Dagsvad Bro/Randersvej (st ) blev der i 2009 fundet faunaklasse 4 (ikke målopfyldelse). I 2007 var der målopfyldelse med en faunaklasse 5 ved Skyttehuset (st ). 4

5 Ældre DVFI-undersøgelser fra forskellige stationer på strækningen har givet DVFI-faunaklasser Fisk Elbæk er i WinBio beskrevet som B1-vandløb, gyde- og opvækstområde for laksefisk. Randers Kommune har elfisket på en station ved Dagsvad Bro over en årrække. Indtil 2008 blev der fanget meget få ørreder (WinBio). Ved fiskeundersøgelsen i 2009 var der blevet etableret gydebanke og passage ved Dagsvad Bro, og i årene derefter har der været en markant fremgang for ørredbestanden, med op til 125 ørreder pr. meter vandløb. I DTU Aquas plan for fiskepleje blev der i august 2014 fundet 240 ørreder pr. 100 m. vandløb ved Dagsvad Bro. Ved Skyttehuset længere nedstrøms var der en tæthed på 84 ørreder pr. 100 meter vandløb, og der blev også fundet lakseyngel. De to stationer er beliggende ved eller tæt på etablerede gydebanker. Det er yderst tvivlsomt at der kan findes tilfredsstillende fiskebestande opstrøms Dagsvad Bro, da der ikke blev registreret gydehabitater for laksefisk dér. 2.3 Vandplanter Nedstrøms Dagsvad Bro var der generelt få planter i vandløbet. På steder hvor bækken forløb i kanten af skoven, med et rimelig lysindfald, var der ofte betydelige forekomster af mærke (figur 1), som skabte fiskeskjul og indsnævrede det overbrede profil. Enkelte steder var der forekomster af vandstjerne. Opstrøms Dagsvad Bro var vandløbet på de lysåbne steder næsten helt tilgroet af grenet pindsvineknop og dueurt. På skovforløbet øverst var der ingen vandplanter. 2.4 Fysiske forhold Figur 1: Mærke havde fået nok lys til at indsnævre vandløbsbredden, og skabe god vandløbskvalitet lokalt. Elbæk er udrettet/reguleret på den udpegede strækning, på nær de øverste 300 meter som forløber slyngende i skov. Generelt var der mangel på fysisk variation, skjul og levesteder til invertebrater og fisk. Det var meget tydeligt, at eksisterende forekomster af udlagt grus og sten, samt dødt ved i vandløbet, gav den fysiske variation som skal til for at opnå målsætningsopfyldelse i Elbæk som helhed. Vandet var klart, der var ingen synlig okkerpåvirkning på dagen for besigtigelse. 5

6 Figur 2: Typisk skovforløb på nedre Elbæk. Figur 3: Øvre Elbæk. Overbred, tilgroet og svag strøm. På de meter nedstrøms Randersvej ligger bækken i et reguleret forløb gennem skov og krat (figur 2), dog med en del sving på den midterste 1/3 af strækningen, og et godt gennemsnitligt fald. Vandløbsbunden var sandet, der var en betydelig sandvandring i bækken. Op- og nedstrøms jernbanen og nedstrøms Randersvej er der udlagt gydebanker, strømkoncentratorer og skjulsten, udover dette blev der registreret meget få forekomster af grus. Umiddelbart opstrøms Randersvej er placeret et sandfang. Opstrøms dette, lå vandløbet i et stedvist tilgroet (figur 3), kasseformet profil med svag strøm, meget blød bund med et overfladelag af sand. Opstrøms spangen i st var strømhastigheden højere, og på den øverste del af de øverste 300 meter udpegede strækning slyngede vandløbet sig i skov, stadig med blød, sandet bund uden grusforekomster. På baggrund af observationer på dagen for besigtigelse, er de enkelte vandløbsstrækninger vist på figur 4 nærmere beskrevet i nedenstående tabel 1. 6

7 Tabel 1: Beskrivelse af vandløbsstrækninger i Elbæk Strækning Fysiske forhold Bredde (m) A Ringe fysiske forhold. Bækken forløber naturligt slynget igennem skov, stille til jævn strøm. Trods det naturlige løb var der ikke meget fysisk variation, bækken var meget blødbundet med et tyndt lag fin sand øverst, ingen grus og sten. 1,5-2,5 B C Moderate-ringe fysiske forhold. Bækken forløb i en kanal med et overbredt profil, men sandaflejringer og tilvoksning havde flere steder skabt et dobbeltprofil med jævn strøm i strømrenden. Der var stadig stedvist blød bund og der blev ikke registreret forekomster af grus og sten. Vandløbet lå i et kanalforløb med piletræer i en ca. 100 meter bred uopdyrket ådal med kreaturer. Ringe fysiske forhold. På strækningen opstrøms sandfanget ved Dagsvad Bro er åen overbred, kanaliseret og meget blødbundet. Strømhastigheden var meget lav (5-10 cm/sek). På dele af strækningen var bækken tilvokset i næsten hele bredden af grenet pindsvineknop og dueurt. Vandløbet lå i et kanalforløb med piletræer i en ca. 100 meter bred uopdyrket ådal med kreaturer ,5 7

8 D Gode eller ringe fysiske forhold. På denne strækning var der etableret to gydebanker og med strømkoncentratorer. På selve gydebankerne var forholdene rigtig gode (bil. øv.), men på strækningerne imellem var vandet næsten stillestående og der var et tykt lag mudder i bunden (bil. ned). Gydebankerne er blevet etableret med stor tykkelse af gruslaget. Ved Dagsvad Bro er dette gjort for at udligne rørstyrt, ved gydebanken ved spangen nedstrøms for er det formentlig gjort, for at få det nedgravede vandløb tættere på terræn. Bækken forløb dybt nedskåret i kanalforløb langs levende hegn. 1-1,5 8

9 E Acceptable-dårlige fysiske forhold. Bækken lå i et reguleret forløb, som fremstod overbredt. Bunden var sandet. På steder hvor der var sving eller planter/grene som havde skabt strømrender, var der ofte fint grus i vandløbsbunden. Fra tilløbet Farbæk var en tydelig fane af sand at se. Bækken var øjensynligt en af kilderne til de store mængder sand i bækken. Der var generel stor mangel på fysisk variation. Bækken forløb i skov eller skovkant. 1,5-2,5 F Gode-acceptable fysiske forhold. Gode faldforhold. En del grus, sten og grene i vandløbet gav en generel god fysisk variation. På mellemliggende strækninger hvor der ikke var lavet vandløbsrestaurering med grus og sten, var bækken ofte overbred med ren sandbund, som resultat af regulering. Bækken forløb i skov eller levende hegn. 1,5-2,5 9

10 Figur 4: Den udpegede del af Elbæk opdelt på delstrækninger. 2.5 Beskyttet natur Ifølge Miljøportalen er der 3 mose, 3-søer og 3 eng ved Elbæk, som er 3 beskyttet vandløb (figur 5). De nederste 150 meter af Elbæk ligger i åbeskyttelseslinjen for Gudenåen. Figur 5: 3 områder i oplandet til Elbæk. 10

11 2.6 Natura 2000 Projektstrækningen ligger ikke i/ved et Natura 2000 område. Natura 2000 området Ålborg Bugt, Mariager Fjord og Randers Fjord, er recipient for Elbæk og Gudenåen. Dyr, planter og naturtyper som er grundlag for udpegningen af habitatområde H14, og fuglebeskyttelsesområder F2 og F15 ses i tabel 2 herunder. Tabel 2: Dyre- og plantearter samt naturtyper som er udpegningsgrundlag for Natura 2000 området Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 11

12 12

13 2.7 Truede og beskyttede arter Tabel 3 viser hvilke dyre- og plantearter udpeget i grundlaget for habitatområder H14 som potentielt kan blive berørt af projektet, og som er beskyttet jf. Naturfredningsloven 29 a, 30 og 50, bilag 3 og bilag 5. Tabel 3: Udpegningsgrundlag som potentielt ville kunne blive berørt af projektet Århus Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (H14) Art Habitatbilag 1. Havlampret Bilag II 2. Flodlampret Bilag II+V 3. Stavsild Bilag II+V 4. Odder Bilag II+IV 5. Spættet sæl Bilag II+V 6. Mygblomst Bilag II+IV Af dyrearter på habitatdirektivets liste IV er der observeret odder ved Langå kort opstrøms Elbæk. Der er sandsynligvis odder ved Elbæk, p.g.a. den stedvis fine ørredbestand. Der er i tilstødende områder registreret odder, markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander, grøn kølleguldsmed og arter af småflagermus fra habitatdirektivets bilag IV ( og Søgaard & Asferg (2007)). 2.8 Tekniske anlæg Der er én vejbro, én jernbanebro, to spange og én stibro på den udpegede strækning. Ingen bygninger ligger så de vil blive påvirket af projektet. Der er ingen ledninger eller boringer som kan blive påvirket af projektforslagets realisering, idet der ikke graves i jorden, kun afrettes brinker. 3. Restaureringsindsatser og detailprojektering - Positioner og strækninger med mulighed for forbedring af fysiske forhold gennem udlægning af sten og grus I nedenstående tabel 4 og figur 6 er beskrevet projektområder hvor der med udlægning af gydegrus kan skabes bedre fysiske forhold. Gydebankeetableringerne beskrevet i tabel 4, skal som udgangspunkt etableres så de skaber minimum vandstandsstigning og stuvningseffekt på opstrøms side. Som vejledende, bør forkanten på gydebanken være cm tyk og bagkanten cm tyk, hvorved et passende fald på 13

14 gydebanken sikres (3-5 promille). Vandstandsstigningen ved gydebankeetablering, målt på en ingeniørstok 5 meter opstrøms gydebanken, bør som udgangspunkt ikke overstige 5 cm på dagen. Samtidig bør det vurderes pr. øjemål hvorvidt vandløbstilstanden forringes opstrøms ved vandstuvning, dette bør så vidt muligt undgås. Brinkanlæg og afværgeforanstaltninger På projektsteder hvor vandløbet indsnævres med grus i forbindelse med gydebankeetableringer, vil der ikke blive afrettet eksisterende brinker. Hvor vandløbet ikke skal indsnævres ved gydebankeetableringerne, afrettes/etableres brinker med anlæg.1:2 og brinker sikres med grus i nødvendigt omfang. Hvor det i øvrigt vurderes at være nødvendigt, sikres udsatte brinker med sten for at hindre brinksammenskridninger. Tabel 4: Projektområder (figur 2). Grus og stenmængder. For kolonnerne Effekt (forventet) og Adgang angiver skalaen 1-3, hvor 1 er lille/dårlig og 3 er stor/god. Nr. Grus og sten m 3 og (lgd*brd*højde) Effekt 1-3 Adgang 1-3 Beskrivelse 1 3 m 3 grus (7*1,5*0,3) 2 3 m 3 grus (7*1,5*0,3) 2 1 Der anlægges en gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor vandløbsprofilet indsnævres til 1,5 m i bredden med grus, og der udlægges cm tykt lag gydegrus i bunden. Gruset lægges ud meget forsigtigt for at minimere grusforbrug, da der er blød bund. Adgang fra hestefold i våd eng i øst, der er elhegn. Der skal fjernes enkelte mindre træer/krat og evt. bruges køreplader. 2 1 Der anlægges en gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor vandløbsprofilet indsnævres til 1,5 m i bredden med grus ved begge brinker, og et cm tykt lag gydegrus i bunden. Gruset lægges ud via en gummislidse eller rør med spulepumpe fra eng/mark i vest. 3 3 m 3 grus (7*1,5*0,3) 2 1 Der anlægges en gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor profilet indsnævres ved at lave flade brinkanlæg med grus, og et cm tykt lag gydegrus i bunden. Gruset lægges ud via en gummislidse eller rør med spulepumpe fra eng/mark i vest. 4 3 m 3 grus (7*1,5*0,3) 2 1 Der anlægges en gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor profilet indsnævres ved at lave flade brinkanlæg med grus, og et cm tykt lag gydegrus i bunden. Gruset lægges ud via en gummislidse eller rør med spulepumpe fra eng/mark i vest. 14

15 5 3 m 3 grus (7*1,5*0,3) 2 1 Der anlægges en gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor profilet indsnævres ved at lave flade brinkanlæg med grus, og et cm tykt lag gydegrus i bunden. Gruset lægges ud via en gummislidse eller rør med spulepumpe fra eng/mark i vest. 6 3 m 3 grus og enkeltsten (7*1,5*0,3) 2 3 Der anlægges en gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor profilet indsnævres ved at lave flade brinkanlæg og/eller indsnævringer med grus og sten, og et cm tykt lag gydegrus i bunden. Gruset lægges med rendegraver fra eng i vest. 7 3 m 3 grus og enkeltsten (7*1,5*0,3) 2 3 Der anlægges en gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor profilet indsnævres ved at lave flade brinkanlæg og/eller indsnævringer med grus og sten, og et cm tykt lag gydegrus i bunden. Gruset lægges med rendegraver fra eng i vest. 8 3 m 3 grus og enkeltsten (7*1,5*0,3) 9 3 m 3 grus og enkeltsten (7*1,5*0,3) m 3 gydegrus (25*2*0,25) m 3 gydegrus og 25 m3 sten (40*2,5*0,75) 2 3 Der anlægges en gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor det begyndende dobbeltprofil sikres med sten/grus. Der udlægges et cm tykt lag gydegrus i bunden. Gruset lægges med rendegraver fra eng i vest. 2 3 Der anlægges en gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor det begyndende dobbeltprofil sikres med sten/grus. Der udlægges et cm tykt lag gydegrus i bunden. Gruset lægges med rendegraver fra eng i vest. 2 3 Fra stenkanten ved udgangen af sandfanget til rørunderføringen udlægges gydegrus på eksisterende stenbund. Gruset udlægges i jævnt lag, således at vandspejlet ikke hæves ved udgangen af sandfanget. Der er adgang med rendegraver fra Randersvej, nordvestsiden, der skal evt. bortskæres enkelte mindre træer. 3 2 På en ca. 140 meter lang, stuvningspræget og blødbundet strækning mellem to gydebanker, udlægges fire nye stryg med gydegrus á10 meter længde med strømkoncentrationer/brinksikring af sten og gydegrus ved brinker. Grundet den bløde bund og stuvningspåvirkningen, vurderes det at der skal bruges ca. 1 m 3 grus samt ½ m 3 sten pr. løbende meter gydebanke, for at opnå et godt 15

16 resultat. Der er i nyere tid lavet vandløbsrestaurering på strækningen ovenfor og nedenfor. Der er adgang til projektstrækningen med rendegraver fra Randersvej via eng m 3 gydegrus og enkeltsten 10 * 2* 0, m 3 gydegrus og enkeltsten 15 * 2* 0, m 3 gydegrus og enkeltsten 7*1,5* 0, m 3 gydegrus og enkeltsten 10*2* 0, m 3 gydegrus og enkeltsten 10*2* 0, Nedstrøms Farbæk. Der anlægges en 10 meter lang gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor profilet indsnævres ved at lave flade brinkanlæg og/eller indsnævringer med grus og sten, og et 20 cm tykt lag gydegrus i bunden. Der kan med fordel afgraves cm sand på strækningen inden grusudlægningen. Gruset lægges i med rendegraver fra eng i nordøst, adgang via markskel i nord. 3 2 Nedstrøms åben drængrøft. Der anlægges en 15 meter lang gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor profilet indsnævres ved at lave flade brinkanlæg og/eller indsnævringer med grus, og et 20 cm tykt lag gydegrus i bunden. Der kan med fordel afgraves cm sand på strækningen inden grusudlægningen. Gruset lægges i med rendegraver fra eng i nordøst, adgang via markskel i nord. Der skal evt. bruges køreplade(r) i engen og ved passage af åbent dræn. 3 2 Opstrøms rørdræn fra nord. Der anlægges en 7 meter lang gydebanke med fald på 2-3 promille og et 20 cm tykt lag gydegrus i bunden. Gruset lægges i med rendegraver fra eng i nordøst, adgang via markskel eller mark i nord. 3 2 Der anlægges en 10 meter lang gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor profilet indsnævres ved at lave flade brinkanlæg og/eller indsnævringer med grus og sten, og et 20 cm tykt lag gydegrus i bunden. Der kan med fordel afgraves cm sand på strækningen inden grusudlægningen. Gruset lægges i med rendegraver fra eng i nord, adgang via markskel eller mark i nord. 3 3 Ved Skyttehuset. Der anlægges en 10 meter lang gydebanke med fald på ca. 3 promille, hvor profilet indsnævres ved at lave flade brinkanlæg og/eller indsnævringer med grus og sten, og et 20 cm tykt lag gydegrus i bunden. Gruset lægges i med motoriseret trillebør og fordeles med slidse eller rør og fordeles med stengrebe. Adgang via Skyttehuset have m 3 gydegrus og 2 3 Der anlægges en 10 meter lang gydebanke nedstrøms Jernbanebroen. Gydebanken udnytter det markante fald 16

17 enkelte skjulsten (10*2*0,2) på stenstryget opstrøms jernbanebroen, så vandstanden også bliver lidt højere under broen, således at denne bliver lettere at passere for fisk ved mindre vandføringer. God adgang med rendegraver fra stien nedstrøms for, via Mosevej. Total 119 m 3 gydegrus og 25 m 3 kartoffel- /håndsten og 2 m 3 skjulsten. Figur 6: Projektområder i Elbæk beskrevet i tabel 2. Gydegruset bør, grundet den store sandvandring i bækken, bestå af ren mm gydegrus. Gruset udlægges således at vand ikke graver sig uden om gruset, d.v.s. gydebanker fores om nødvendigt lidt langs brinkerne. I alt 2 m 3 skjulsten i størrelsen cm ø anvendes i alt til at lave fiskeskjul ved/på de etablerede gydebanker. Hvor der er meget sand i bunden lægges skjulsten ud i bunker/pyramider. 17

18 4. Beskrivelse af adgangsforhold Adgangsforhold til projektområdet er beskrevet i tabel 2 og på figur 5. Gydebankerne skal tilgås fra nord, fra grussti nedover marker eller i markskel. Gydebanker 2-9 tilgås fra Sønderskovhedevej, via engarealer i syd. Skal der træffes frivillige aftaler med lodsejer(e), vil projektet nok bedst kunne udføres umiddelbart efter høst. For de øvrige projektområder, vil en etableringsfase i sommerhalvåret, i tørre perioder, lette arbejdet med maskiner. Delprojekterne kan for størstedelens vedkommende udføres med rendegraver og dumpervogn. Det kan være nødvendigt med manuel tilpasning af sten og gydebanker af folk i vandløbet, eksempelvis nedstrøms Randersvej. Såfremt etableringsarbejdet udføres i en våd periode eller over vinteren kan det være hensigtsmæssigt at bruge en mindre gravemaskine, og evt. blive nødvendigt med køreplader. 5. Lodsejere Randers Kommune, vedlægges som bilag. 6. Konsekvenser og fremtidige forhold 6.1Vandstand og afstrømning På grund af de generelt gode faldforhold på strækningen med projekter, vurderes udlægningen af grus i et ca. 20 cm tykt lag kun at have meget lokal betydning for afstrømning og vandstand, vandstanden i bækken påvirkes normalt kun meter opstrøms grusudlægningerne, afhængig af lokale faldforhold, og såfremt disse etableres efter forskrifterne (se afsnit 3). Der var enkelte synlige dræn på vandløbsstrækningen. Gydebankerne bør ikke etableres således at de påvirker drænenes afvandingsevne, med mindre lodsejer accepterer dette. Lodsejere forhøres ang. evt. dræn til bækken på deres matrikler 6.2 Okker Der er middelrisiko for okkerudvaskning fra de vandløbsnære arealer på den udpegede Elbæk strækning (figur 7). Udlægning af grus og sten i vandløbsbunden vil hæve vandløbsbunden lokalt, og dermed ikke øge okkerudvaskningen. 18

19 Figur 7: Ådalen ved Elbæk er med middelrisiko for okkerudvaskning (Miljøportalen). 6.3 Invertebrater Mere fysisk variation i vandløbet vil påvirke smådyrsfaunaen positivt, idet dette skaber flere og forskellige typer levesteder til flere smådyr, også flere forskellige arter. En bedre iltning af vandet på de etablerede grusstryg, vil forbedre forholdene for smådyr med høje iltkrav som ofte findes på stryg med hurtigtstrømmende vand. 6.4Fisk Udlægning af grus vil give flere gyde- og opvækstpladser for ørred og -yngelen, og stenene giver flere skjul for fisk generelt. Ligeledes vil et større fødeudbud af invertebrater gavne fiskene. 6.5Vandplanter De beskrevne projektforslag vurderes ikke at påvirke udbredelsen af vandplanter, med mindre der aktivt udplantes vandplanter som vandstjerne eller vandranunkel på projektstrækningerne efterfølgende. Disse to arter, samt mærke som i forvejen er almindelig på den nedre del af Elbæk, findes ofte på lavvandede gydebanker, og kan sprede sig til øvrige dele af vandløbet. 19

20 6.6 Beskyttet natur De 3 beskyttede moseområder og søer vil ikke blive påvirket af projektet, idet grusudlægningerne ikke vil forøge vandløbets vandafledningsevne eller sænke grundvandsstanden. Grusudlægningerne vurderes ikke at påvirke 3 engens tilstand, idet Elbæk ligger ca. 1 meter under terræn på projektstrækninger, og grusbankerne udlægges således at dræn ikke påvirkes af mindre, lokale vandstandsstigninger 6.7 Natura 2000 Grusudlægninger i Elbæk vil ikke have nogen negativ betydning for det nedstrøms beliggende habitatområde H14, Natura 2000 området Ålborg Bugt, Mariager Fjord og Randers Fjord. Da formålet med projektet er at forbedre de fysiske forhold i bækken til gavn for invertebrater og fisk og biodiversiteten generelt, vurderes projektet ikke at få en forringende indvirkning på de dyreog plantearter (tabel 2) som er udpegningsgrundlag for det nedstrøms beliggende Natura 2000 område (H14, F2 og F13). 6.8 Truede og beskyttede arter Der vil blive skabt gydeområder for anadrome havlampretter og flodlampretter, hvilket kun vil kunne påvirke disse arter positivt. Odder vil påvirkes positivt idet restaureringerne giver flere fisk, som er odderens primære fødegrundlag. Markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander, grøn kølleguldsmed og arter af småflagermus vurderes ikke at blive påvirket negativt af projektet. 6.9 Tekniske anlæg Det vurderes at etableringsarbejdet kan udføres uden særlige hensyn eller tiltag i forhold til broer og bygninger, såfremt almindelig påpasselighed i forhold til færdsel på og ved disse udvises. 7. Samlet vurdering af hvorvidt virkemidlet giver målopfyldelse Det vurderes at udlægning af grus og sten på de angivne positioner, vil kunne resultere i målopfyldelse for invertebratfaunaen, specielt på og ved de specifikke projektområder. Etablering af en række gydebanker med strømkoncentratorer på den ca. 140 meter lang strækning nedstrøms Randersvej vil forbedre den fysiske tilstand på den i dag blødbundede og stuvningsprægede strækning, og bør kunne resultere i målsætningsopfyldelse. På det resterende forløb ned til Gudenåen bør gydebankeetableringer kunne resultere i flere positive invertebratarter og resulterende målopfyldelse. Muligheden for hurtigere at opnå målsætningsopfyldelse vil kunne forbedres, såfremt der (i andet regi) udlægges dødt ved i bækken på de utilgængelige vandløbsstrækninger, og der skabes mere lys og mulighed for vandplanter til bækken ved fældning af vandløbsnært krat og træer ved brinkerne på udvalgte strækninger. Dette forhold bør ligeledes tænkes ind omkring kommunens årlige vandløbsvedligholdelse i bækken. 20

21 Fisk er ikke en kvalitetsparameter i første vandplansperiode, men det vurderes at projekt vil give større ørredyngeltætheder, og målsætningsopfyldelse i forhold til det nye ørredindeks udviklet af DCE og DTU Aqua. 7.1 Invertebrater Gudenåen rummer en meget artsrig invertebratfauna, og med en forbedring af de fysiske forhold, kan der indfinde sig flere positive dyr og diversitetsgrupper på de etablerede grusstryg, idet der ingen spærringer er i bækken. Der er fri adgang for ikke-vingede vandløbsdyr til opstrøms liggende strækninger. Det er derfor sandsynligt at projektet med tiden vil resultere i målopfyldelse med DVFI > 4 på store dele af den udpege strækning af Elbæk. 8. Omkostningseffektivitet og anbefaling 8.1 Pris Det vurderes at de beskrevne projekter vil kunne udføres for anslået 450 kr. pr. udlagt m 3 grus/sten, inkl. maskiner, d.v.s. en anslået projektpris (P) på: Projektpris = kr. Vejledende referenceværdi (R) til gennemførelse af vandløbsrestaurering i type 1 vandløb er kr./km., altså er referenceværdien for de 2,7 km. vandløb udpeget. Referenceværdi = kr. 8.2 Omkostningseffektivitet Forholdet mellem projektpris P = kr. og referenceværdien R = er P/R = 2,01. Restaureringsindsatsen vil skabe forbedrede fysiske forhold, og der er god mulighed for at målsætningsopfyldelse på de ca meter vandløb nedstrøms Randersvej, inden for få år. Hvorvidt der kan opnås målsætningsopfyldelse på hele strækningen opstrøms Randersvej, er mere usikkert. Der er flere delstrækninger med meget blød bund, som er svært tilgængelige eller vurderes at kræve mere omfattende restaureringstiltag. Det vurderes at projektet er omkostningseffektivt, når man sammenholder anslåede udgifter og optimal effekt, med vejledende tilskud til vandløbsrestaurering i type 1 vandløb. Elbæk er et type 1 vandløb, men er på store dele af den udpegede strækning, specielt de anførte projektdelstrækninger, over 2 meter bred. Reelt ligger bækken altså på grænsen mellem og type 2 vandløb. Ønskes det at nedbringe omkostninger/projektpris, kan den materialekrævende strækning nedstrøms Randersvej nedprioriteres, og grus og sten kan evt. erstattes med trærødder, marksten el. lign. naturlige materialer. 21

22 9. Anbefaling DCV anbefaler at man gennemfører de ovenfor beskrevne restaureringstiltag. Det vurderes at restaureringerne vil give så meget mere fysisk variation i vandløbene, at målsætningen om god økologisk tilstand kan opnås på som minimum store dele af strækningen inden for en årrække. Da der på skovforløbene øverst på strækningen (A) og flere steder på strækning E er meget svært at komme til med maskiner, anbefales det som opfølgning på restaureringen at anvende dødt ved til at skabe fysisk variation i det overbrede og sandede profil. Dødt ved fra brinkerne og sumptræer fældet ved vandløbet, kan, evt. med frivillige lystfiskeres hjælp, forankres i bækken, brinknært. Dette giver både mere lys til bækken og dermed mere plantevækst lokalt, samt levesteder og skjul til faunaen i bækken. Vandløbet på strækninger C (figur 4) er p.t. fastlåst i en dårlig tilstand, med blød bund og stille strøm grundet et overbredt profil. Her er det oplagt at undersøge mulighederne for at genslynge vandløbet i ådalen, så dette bliver tilpasset de vandføringer som vandløbet reelt fører. Etablering af et vandløb med dobbeltprofil eller fladere brinkanlæg kan både give bedre fysiske forhold ved normale vandføringer og rumme store vandføringer ved store nedbørsmængder eller smeltevand. 10. Databaser og referencer Arealinfo, Miljøportalen. DTU Aqua (2011). Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3, distrikt 15, vandsystem 06. Plan nr Fugle & Natur Langå Kommune (1992). Regulativ for Elbæk. MiljøGIS Miljøministeriet (2013). Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK. nr Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2014). Vandplan Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt: Jylland og Fyn. Søgaard, B. & Asferg, T. (2007): Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljø-undersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr WinBio, Miljøportalen. 22