Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing"

Transkript

1 Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem Plan nr Af Michael Holm

2 Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater Fåre Mølleå... 6 Resultater-Damhus Å... 8 Resultater-Tim Å... 9 Resultater-Heager Å Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Vandløbsvedligeholdelse Tilgroning Gydegrus og skjulesten Sandvandring Fremtidig revidering af Plan for Fiskepleje II. Bedømmelse af de enkelte vandløb Dybå Ramme Å Østerå Rysensten Bæk Fåre Mølleå Gadebæk Glarbjerg Bæk Sinkbæk Flynder Å Grønkær Bæk Neskær Bæk Tilløb ved Vadsted Bro Vandløb fra Nees Vandløb syd for St. Sandbækgård Harpøt Bæk Damhus Å Riskær Bæk Hestbæk Damhus Å Møborg Dambrug Damhus Dambrug Hestbæk Mosegrøft Tilløb fra Donskær Fælledkær Bæk Falsig Bæk Linde Bæk Støvlbæk-Vemb Storå Nørgård Bæk Stævlbæk-Ulfborg Holmegrøft/Egebjerggrøften Hasselbæk/Råholm Grøft Røjkær Grøft Nissum Å Grøft i Nørkær Vandløb ved Gelstrup Gammelgrøft Sundå Tim Å

3 Pøl Bæk/Kærgård Å Tim Å Nr. Esp Fiskeri Tim Enge Spåbæk Fejsø Bæk Madum Å Madum Bæk Kærgård Bæk Holmgård Mosegrøft Stargrøft Vandløb ved Alrum Ejstrup Bæk Tilløb til Ejstrup Bæk i Hoverdal Plantage Nørgård Bæk Birkkær Bæk Hover Å Heager Å Ølstrup Bæk Heager Å Tilløb til Ølstrup Bæk Tilløb til Ølstrup Bæk fra Ølstrup Flytkær Bæk Hjortmose Grøft Tilløb til Heager Å øst for No Følling Bæk Madsø Grøft Brønden III. Udsætningsmateriale Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Yngel ½-års Regler for udsætning af fisk Udsætningsskemaer

4 Indledning Denne plan for fiskepleje er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskebiologiske tilstand i vandsystemer mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 4. til den 15. august 2014 af DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, kaldet DTU Aqua i resten af denne rapport. Lemvig og Omegns Sportsfiskerforening samt Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening har assisteret med feltarbejdet og været behjælpelige med oplysninger om vandløbsrestaurering og passageforhold. Ringkøbing-Skjern Kommune har været behjælpelig vedrørende passageforholdene ved dambrugene. Denne plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing er en revision af den tidligere udsætningsplan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje, herunder restaurering af vandløb ved udlægning af gydebanker m.m. Udsætningerne i vandløbene bliver varetaget af Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening og Lemvig og Omegns Sportsfiskerforening. Naturligt produceret ørredyngel fra gydning i vandløbet kommer normalt frem fra gydebanken om foråret. Der bliver ikke udsat yngel i det år, hvor DTU Aqua undersøger vandløbene. Derfor viser forekomsten af ½ års ørreder i denne undersøgelse den naturlige forekomst af yngel fra gydning og dermed, hvor godt vandløbet virker som gyde- og opvækstvand for ørred. Denne viden kan bruges i det lokale arbejde med at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Mangel på yngel kan f.eks. skyldes mangel på gydefisk pga. spærringer i vandsystemet, forurening, tilsanding af gydebanker eller hårdhændet vedligeholdelse. Naturstyrelsen har det formelle ansvar for at overvåge og beskrive vandmiljøets tilstand. Styrelsens vandplaner indeholder en beskrivelse af de problemer, der skal løses sammen med nogle overordnede anbefalinger af, hvordan det kan gøres. Kommunerne er vandløbsmyndighed og skal sikre, at problemerne løses. DTU Aquas opgørelse af fiskebestandens sammensætning i de enkelte vandløb samt beskrivelsen af de problemer, der forhindrer etablering af naturlige bestande, kan anvendes i dette arbejde, idet det dog skal fremhæves, at DTU Aqua ikke nødvendigvis kender alle lokale problemer i vandløbene. NOVANA programmet er det nationale overvågningsprogram for natur og vandmiljø, og gennemføres af Naturstyrelsen. NOVANA har et større antal stationer fordelt i hele landet og omfatter såvel fysisk-kemiske og biologiske undersøgelser, herunder også fiskebestanden. Udsætning af fisk kan vanskeliggøre fortolkningen af de indsamlede resultater. NOVANA stationerne er indarbejdet i denne plan, og derfor foretages der ikke udsætninger i et område fra ca. 2 km opstrøms og 1 km nedstrøms disse stationer. Naturstyrelsens vandplaner for vandløbene i perioden er ikke baseret på fiskeundersøgelser, kun på undersøgelser af vandløbenes smådyr (faunaklassen). Vandrammedirektivet indeholder dog også krav om naturlige fiskebestande, hvorfor der i senere vandplaner vil indgå krav om fisk. 3

5 Derfor nævner Naturstyrelsen i vandplanen for , at man er enig med DTU Aqua i, at der så vidt muligt etableres fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb samt at der i forbindelse med udlægning af sten og grus for at sikre opfyldelse af miljømålet om en bestemt faunaklasse samtidig sikres gydeområder for laksefisk, lampretter m.fl. Man kan finde meget viden og gode råd om dette på Metode Feltundersøgelserne på de besøgte stationer består af en besigtigelse, som ofte er suppleret med en elektrobefiskning, hvor de fangne fiskearter er registreret. Planen er inddelt i 4 overordnede afsnit (I-IV) med tilhørende bilag. Bilag 1 er en tabel over resultaterne fra de undersøgte stationer. Bilag 2 er tilhørende oversigtskort. På oversigtskortet er der udlagt et stationsnet de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningsstation. I teksten i afsnit II, hvor de enkelte vandløb er beskrevet, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På oversigtskortet vil en station fremstå som et punkt med stationsnummer. Såfremt der bliver anbefalet udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken aldersgruppe af ørred, der kan blive udsat på stationen. Bestandstætheden af ørred er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. På stationer, hvor der bliver fanget 10 eller færre ørreder pr. 50 m. vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet i vandsystemet. Bilag 1 viser en oversigt over befisket areal og biotopbedømmelse af de enkelte stationer. Endvidere indeholder bilaget oplysninger om vandløbets egnethed som ørredvand. Et vandløbs egnethed som ørredvand er vurderet efter en skala på 0-5, hvor 5 er bedst. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, er afgørende i denne forbindelse. Derfor er bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder vurderet konkret for den enkelte lokalitet. Desuden er der angivet hvilke øvrige fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Det fundne antal ørred er angivet i bilaget som antal fisk pr. 100 m 2 vandløbsbund og opdelt i ½-års yngel og ældre ørred. Hvor bestandstætheden for ½-års yngel er 50 stk./100 m 2 eller mere anses biotopen for hensigtsmæssigt besat. For større fisk (12-20 cm.) er en bestand på 20 stk./100 m 2 vurderet som tilfredsstillende, og for ørred over 20 cm. en tæthed på 7 stk./100 m 2. I vandløb med en naturlig ½-års tæthed, der nærmer sig de ovennævnte tætheder, vil der som udgangspunkt ikke blive anbefalet en udsætning. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra tabel 1. 4

6 Tabel 1. Sammenhæng mellem de forventede tætheder af ørred i forskellige aldersgrupper i forhold til biotopen. Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater Undersøgelsen har omfattet i alt 137 stationer, hvoraf de 80 stationer vurderes egnet for ørreder (biotopskarakteren 1-5). Der er foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri på 66 af disse stationer, mens 67 stationer kun er blevet besigtiget. I figur 1 og tabel 2 er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1988 til Figur 1. Udvikling i den %-vise andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder). I opgørelsen indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Tabel 2. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Ligeledes er vist den %-vise andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % På antal st. %

7 Som det fremgår af tabellen er der fundet ½-års ørreder (naturlig yngel) på væsentlige flere stationer end ved undersøgelsen i Stationer hvor der blev registreret naturlig yngel er steget med 32 % fra 9 stk. i 2004 til 19 stk. i Antallet af stationer med ældre ørreder er derimod faldet, så der i 2014 kun blev registreret ældre ørreder på 46 % af de befiskede stationer mod 69 % i Der er en lille stigning i den gennemsnitlige yngeltæthed, fra 4,5 stk./100 m 2 i 2004 til 4,9 stk./100 m 2 i 2014(tabel 3). Den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred er i samme periode faldet fra 6,9 stk./100 m 2 i 2004 til 2,9 stk./100 m 2 i Tabel 3. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på baggrund af befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt. År Antal befiskede stationer Gns. tæthed af ½- års (stk./100 m 2 ) Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) ,2 6, ,8 6, ,5 6, ,9 2,9 0 0 Det samlede smoltudtræk fra vandløbenes naturlige produktion i 2014 er beregnet til 742 stk. Den naturlige forekomst af yngel i de vandløb der hører til denne plan, er meget beskeden. I modsætning til gennemgangen af vandløbene i 2004 er der ved denne undersøgelse registreret naturligt forekommende ørredyngel i Fåre Mølleå (st. 3, 5 og 6), Damhus Å (st. 8 og 10), Støvlbæk (st. 20 og 21), Tim Å (st. 2), Madum Å (st. 14, 15, 19 og 21) og Ejstrup Bæk (st. 6). Ved denne undersøgelse blev der i modsætning til tidligere ikke fundet ørredyngel i Ramme å (st. 2a og 3), Fåre Mølleå (st. 2) og Heager Å (st. 4). Resultater Fåre Mølleå Fåre Mølleå har 10 stationer i hovedløbet og 4 stationer fordelt i 3 tilløb. Af de 14 stationer vurderes de 7 til at være egnet for ørreder, og på disse er der foretaget elektrofiskeri. De resterende 7 stationer er besigtigede. I figur 2 og tabel 4 er resultaterne fra bestandsanalyserne i Fåre Mølleå samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1988 til

8 Figur 2. Udvikling i den %-vise andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder) i Fåre Mølleå. I opgørelsen indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Tabel 4. Oversigten viser antal befiskede stationer i Fåre Mølleå de enkelte år. Ligeledes er vist den %-vise andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabel 4 er antallet af stationer hvor der er fundet ½-års (naturlig yngel) ørreder steget fra 2 stationer i 2004 til 4 stationer i 2014, svarende til en stigning på 50 %. Antallet af stationer med ældre ørred er derimod reduceret med 1/3, så der i 2014 blev registreret ældre ørreder på 4 stationer, mod 6 stationer i Tabel 5. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på baggrund af befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt. År Antal befiskede stationer Gns. tæthed af ½- års (stk./100 m 2 ) Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) , ,2 5, ,1 7, ,6 2,3 1 1 På trods af en stigning i antallet af stationer med naturlig yngel, er ørredbestanden i Fåre Mølleå meget beskeden, og der er stadig behov for supplerende udsætninger. Glarbjerg Bæk, der løber i Fåre Mølleå ved Glarbjerg, har potentiale til at blive et godt ørredvandløb, desværre er det kraftigt okkerbelastet. Det samlede smoltudtræk fra Fåre Mølleås naturlige produktion i 2014 er beregnet til 25 stk. 7

9 Resultater-Damhus Å Damhus Å er et af de større vandløb med en total længde på ca. 50 km. Vandløbet har 23 stationer, hvoraf de 11 ligger i hovedløbet, og 12 stationer fordelt i 6 mindre tilløb. Af de 23 stationer vurderes de 20 som egnet til ørreder. På 19 af disse stationer er der foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. I figur 3 og tabel 6 er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1988 til Figur 3. Udvikling i den % -vise andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder). I opgørelsen indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Tabel 6. Oversigten viser antal befiskede stationer i Damhus Å de enkelte år. Ligeledes er vist den % -vise andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen, er der fundet naturligt ørredyngel på 4 stationer i 2014, svarende til 21 % af de befiskede stationer. Der blev registreret ældre ørreder på 6 stationer, hvilket er 1 mindre end ved undersøgelsen i Tabel 7. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på baggrund af befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt. År Antal befiskede stationer Gns. tæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) ,2 5, ,5 4, , ,1 2,8 0 0 Det samlede smoltudtræk fra Damhus Ås naturlige produktion i 2014 er beregnet til 88 stk. 8

10 Frem til 2004 har Damhus Å haft en tilfredsstillende ørredproduktion, med gydesucces i 2 af de mindre tilløb. Ved undersøgelsen i 2004 blev der ikke fundet ørredyngel. Denne undersøgelse afslørede, at der igen har været gydesucces i Støvl Bæk, om end den er meget beskeden. Den største fremgang har været i stryget ved Møbjerg Dambrug, hvor der blev fundet en stor bestand af årets yngel. Ørredproduktionen i Damhus Å har altid været meget beskeden, hvilket tydeligt fremgår af tabel 7. Siden 1989 er der årligt blevet udsat mellem og stk. yngel og ½-års og stk. 1-års ørreder. Fra 1997 er der desuden blevet udsat mellem og mundingsfisk. På trods af store årlige udsætninger, er ørredbestanden i Damhus Å beskeden. Hvis vandløbet skal holde en naturlig ørredbestand, er der behov for vandløbsrestaureringer, der forbedrer gyde- og opvækstforholdene for fiskene. Desuden er der store problemer med sandvandring samt hårdhændet vedligeholdelse. På grund af NOVANA-stationer stopper udsætningerne i Riskær Bæk, Hestbæk samt i Falsig Bæk. Resultater-Tim Å Tim Å er med sit 73,8 km samlet vandløb det største vandsystem med udløb til Stadil Fjord. De to store vandløb, Tim Å og Madum Å, udgør hver 1/3 af den samlede vandløbsstrækning. Undersøgelsen af Tim Å omfattede i alt 29 stationer, hvoraf de 21 vurderes egnet for ørreder (biotopskarakteren 1-5). Der er foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri på 16 af disse stationer, mens de resterende stationer kun er besigtiget. I figur 4 og tabel 8 er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1988 til Figur 4. Udvikling i den %-vise andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder) i Tim Å. I opgørelsen indgår befiskede stationer med biotopskarakteren

11 Tabel 8. Oversigten viser antal befiskede stationer i Tim Å de enkelte år. Ligeledes er vist den %-vise andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er 2014 det år, hvor der er fundet naturlig ørredyngel på flest stationer i perioden fra 1988 til I 2004 blev der kun registreret naturlig yngel på 3 stationer i hele vandsystemet, hvorimod der i denne undersøgelse blev fundet naturlig yngel 8 steder, svarende til halvdelen af de befiskede stationer. Antallet af stationer med ældre ørreder er fordoblet, så der i 2014 blev registreret ældre ørreder på 10 af de befiskede stationer mod 5 i Tabel 9. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på baggrund af befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt. År Antal befiskede stationer Gns. tæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) ,3 0, ,9 6, ,2 8, ,4 1,8 1 1 Det samlede smoltudtræk fra Tim Ås naturlige produktion i 2014 er beregnet til 480 stk. Madum Å har haft den største fremgang i ørredbestanden fra 1988 til I Tim Å blev der også registeret flere ørreder ved denne undersøgelse end tidligere, på trods af etablering af Tim Enge. I modsætning til undersøgelsen i 2004 er der ved denne undersøgelse registreret naturligt forekommende ørredyngel på 1 station (st. 2) i Tim Å, samt på 4 stationer (st. 14, 15, 19 og 21) i Madum Å. Fra 1989 til 2011 er der udsat mellem 900 og stk. ½-års ørreder i Tim Å og ca stk. 1- års, hovedsageligt i Madum Å. Udsætningerne har resulteret i, at der ved undersøgelserne i 1996 og 2004 blev registreret mange ældre ørreder, der sandsynligvis stammer fra udsætningerne. Derimod er antallet af naturligt yngel ikke steget i samme periode. Udsætningerne i Tim Å stoppede i Som mange vestjyske vandløb er der også store problemer med sandvandring i Tim Å-systemet. Sandvandring og okkerbelastning samt hårdhændet vedligeholdelse gør det vanskeligt at opretholde en selvreproducerende ørredbestand. Udlæggelse af gydegrus i Tim og Madum Å s øverste del vil forbedre gydeforholdene. Fjernelse af spærringer ved Tim Mølles Fiskeri samt Nr. Esp Fiskeri vil give opgangsfisk adgang til gydelokaliteter i den øverste del af Tim Å. Skånsom vedligeholdelse vil give flere skjul. 10

12 Resultater-Heager Å Undersøgelsen af Heager Å har omfattet i alt 18 stationer, hvoraf de 14 stationer vurderes egnet for ørreder (biotopskarakteren 1-5). Der er foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri på 10 af disse stationer, mens vandløbets øvrige 8 stationer kun er blevet besigtiget. I figur 5 og tabel 10 er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser af Heager Å samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1988 til Figur 5. Udvikling i den %-vise andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder) i Heager Å. I opgørelsen indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Tabel 10. Oversigten viser antal befiskede stationer i Heager Å de enkelte år. Ligeledes er vist den %-vise andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen, er ørredbestanden i Heager Å næsten uddød. Der blev kun fundet ½- års ørreder på 1 station i både 2004 og Procentvis er der sket et fald på ca. 40 %, men det skyldes kun, at der er elfisket på flere stationer i 2014 end Antallet af stationer hvor der blev registreret ældre ørred, er gået markant tilbage fra 5 i 2004 til 1 i Nedgange i antallet af stationer med ældre ørreder, kan forklares med, at ørredudsætningerne i Heager Å stoppede i Den gennemsnitlige yngeltæthed er faldet, fra 11,8 stk./100 m 2 i 2004 til 0,3 stk./100 m 2 i 2014(tabel 11). Den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred er i samme periode faldet fra 8,7 stk./ 100 m 2 til 0,2 stk./100 m 2. 11

13 Tabel 11. Oversigten viser antal befiskede stationer i Heager Å de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på baggrund af befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt. År Antal befiskede stationer Gns. tæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) ,3 2, ,1 7, ,8 8, ,3 0,2 0 0 Det samlede smoltudtræk fra Heager Ås naturlige produktion i 2014 er beregnet til 23 stk. Heager Å er et af de flotteste vandløb i denne plan. Desværre ligger alle gydepladserne opstrøms Oxfeld Dambrug, hvor opstemningen udgør en totalspærring. Hvis Heager Å skal have en naturlig selvreproducerende ørredbestand, er det afgørende, at spærringen ved Oxfeld Dambrug gøres passabel. Derudover vil en skånsom vedligeholdelse giver flere skjul for fiskene. Forslag til forbedring af de fysiske forhold En nærmere beskrivelse af observerede problemer med passageforhold, vandløbsvedligeholdelse, tilgroning, mangel på gydegrus og skjulesten og sandvandring kan findes under bedømmelsen af de enkelte vandløb. Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende fiskebestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri op- og nedstrøms passage i vandløbene. Dette kan man bl.a. opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage for ørreder m.m. til opstrømsliggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan udbedres ved udlægning af sten og gydemateriale. I denne undersøgelse blev der observeret spærringer i Ramme Å, Fælledkær Bæk (st. 12), Fejsø Bæk (st. 10) og Heager Å (st. 5). Vandløbsvedligeholdelse Omkring grødeskæring er det vigtigt at slå fast, at grødeskæring i enhver form i vandløb alene sker for at forbedre vandløbenes naturgivne evne til at bortlede vand fra arealerne omkring vandløbene. I vandløbene indebærer grødeskæring en negativ påvirkning af planter, smådyr, fisk og de fysiske forhold. Miljøvenlig grødeskæring søger at mindske de negative påvirkninger. Det er et grundlæggende problem, at stort set alle små vandløb er reguleret/kanaliseret, og ikke mindst at de ofte tillige er dybt nedskåret under terræn. I mange små vandløb er det ikke muligt at opfylde miljømålene alene gennem miljøvenlig grødeskæring. Ofte vil en egentlig restaurering af den fysiske vandløbskvalitet være nødvendig, eksempelvis i form af udlægning af grus og sten. I vandløb, som er blevet udrettet og nedgravet dybt under terræn vil det kunne gavne smådyr og fisk, at der praktiseres miljøvenlig grødeskæring, indtil vandløbene viser tegn på at kunne tåle ophør af grødeskæring. Momentant ophør af grødeskæring i stærkt regulerede og hårdt vedligeholdte vandløb kan være problematisk, idet ophør kan være forbundet med tilgroning og aflejringer og dermed tab af både vandløbskvalitet generelt og fiskevandskvalitet specielt. Grødeskæringen bør i alle vandløb udføres sådan, at der efterlades grøde på bunden af vandløbene til at give strømlæ, skjul og levesteder og at der langs bredderne efterlades bræmmer af kantvegetation til gavn for især de små fisk. Betydnin- 12

14 gen af bredzonens bræmmer af delvis vanddækket kantvegetation for små individer af ørred kan således ikke pointeres stærkt nok. Og netop disse bræmmer er ofte fraværende eller dårligt udviklet i små, dybt nedskårne vandløb med stejle brinker og skygge fra høj brinkvegetation. Der blev observeret hårdhændet vedligeholdelse i Dybå (st. 3), Damhus Å (st. 9 og 10), Madum Å (st. 11, 12, 13, 14, 20, 21 og 22), Stargrøft (st. 29), og Heager Å (st. 6, 7 og 8). Tilgroning Ved vandløb, der har tendens til tilgroning med vandplanter, vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. I Støvlbæk (st.21) er der behov for grødeskæring. Gydegrus og skjulesten Restaureringer har altid en positiv effekt på et vandløb. Ikke kun for ørredbestanden, men også for andre dyr og planter, der lever i og ved vandløbet. Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold, så som et passende fald på vandløbsbunden, en passende vandhastighed og en god vandkvalitet, er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, der bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Disse tiltag vil resultere i flere skjul, standpladser og dermed øge den fysiske variation for både fisk og anden vandløbsfauna. I følgende vandløb er der observeret mangel på skjulesten og gydemateriale: Hestbæk (st. 4, 5 og 6), Linde Bæk (st. 16), Støvlbæk-Vemb (st. 18), Råholm Grøft (st. 1), Pølbæk (st. 1), Tim Å (st. 2 og 3), Madum Å (st. 11, 12, 17 og 19), Ejstrup Bæk og Ølstrup Bæk (st. 1). Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt, at dimensionen er rigtig, og der løbende er kontrol med behov for tømning. Der er konstateret betydelig sandvandring i Ramme Å, Fåre Mølleå, Glarbjerg Bæk, Damhus Å, Fælled Bæk, Falsig Bæk, Linde Bæk, Nørgård Bæk, Pøl Bæk, Tim Å, Madum Å, Ejstrup Bæk, Heager Å og Hjortemose Grøft. Fremtidig revidering af Plan for Fiskepleje På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til passageforbedringer, vedligeholdelse, restaurering og forureningstilstand, bør resultaterne af planens virkning kontrolleres efter en 7-8- årig periode af DTU Aqua. 13

15 II. Bedømmelse af de enkelte vandløb Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Dybå (1) Dybå udspringer vest for Dybe og løber i Vesterhavet ved Fjaltring Ferieby. Ved Gammel Præstegård er vandløbet reguleret, bunden er gruset og der er et godt fald. Lodsejeren oplyste, at vandløbet næsten var udtørret indtil få dage før undersøgelsen. Der blev ikke fundet ørreder ved undersøgelsen. Naturstyrelsen har en NOVANA-station ved Transvej (st. 2), og udsætningerne stoppes. Lgd.: ca. 2,4 km, gbr.: 0,6 m, Dybde: 5-10 cm. (2) Ved Transvej har Dybå et naturligt forløb med grusbund og godt fald. Vandløbet er nyligt oprenset, men der er fortsat fine skjul langs brinkerne. Nedstrøms vejen er der udlagt grus, og der blev fundet en god bestand af ældre ørreder, men desværre ingen yngel. Fiskene stammer sandsynligvis fra tidligere udsætninger. Udsætningerne stoppes p.g.a. NOVANA-station. Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: cm. (3) Den nederste del af Dybå slynger sig gennem afgræssede engarealer, og bunden består overvejende af sand. På tidspunktet for undersøgelsen var vandløbet oprenset hårdhændet, og det var begænset, hvad der var af skjul for fiskene. Der blev fundet en lille bestand af ældre ørreder. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 2,4 m, Dybde: cm Ramme Å Ramme Å har sit udspring syd for Bonnet og afvandes til Bøvling Fjord gennem pumpestation. P.g.a. pumpestationen er Ramme Å afskåret fra opgang af havørreder og åens ørredbestand opretholdes af lokale bækørreder. (1) Den øverste del af Ramme Å er en stillestående afvandingskanal. Lgd.: ca. 3,7 km, gbr.: 1,3 m, 14

16 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Ramme Å (1) fortsat Dybde: cm. (2-2a) På strækningen fra Salhøjvej til udløbet fra renseanlægget ved Rammegårdvej har Ramme Å optimale forhold for ørreder. Vandløbet har et naturligt forløb med gruset bund og gode faldforhold. Der blev fundet en enkelt ørred ved undersøgelsen. Lgd.: ca. 1,3 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: cm. (3-4) Vandløbets videre forløb er fortsat med godt fald, men den er påvirket af sandvandring. Der er fine skjul langs brinkerne, men vandløbsvegetationen er kraftigt beskåret, så der kun er få skjul i grøden. Strækningen huser en fin bestand af ældre ørreder. Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 2,8 m, Dybde: cm. (5) Nederst løber Ramme Å som en stor og bred afvandingskanal. Lgd.: ca. 4,1 km, gbr.: ca. 9 m, Dybde:? cm. Tilløb til Ramme Å Østerå (Tilløb til Ramme Å ved Langebro) (6) Østerå løber i Ramme Å ved Vibshede. Vandløbet er reguleret og nedgravet. Lgd.: ca. 2,7 km, gbr.: 5,0 m, Dybde:? cm. Rysensten Bæk (7-9) Rysensten Bæk er en reguleret og nedgravet kanal, kraftigt okkerbelastet. Lgd.: ca. 4,3 km, gbr.: 3,2 m, Dybde: 5-10-?cm Fåre Mølleå (1) Fåre Mølleå udspringer vest for Rom By og modtager vand fra flere mindre tilløb inden udløbet i Bøvling Fjord. 15

17 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Fåre Mølle å (1) fortsat Ved Nødskov var vandløbet udtørret. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 1,3 m. (2-4) Fra Hedegårdvej til Møltrupvej har Fåre Mølleå et flot naturligt forløb og et godt fald. Bunden er overvejende sandet, men der er korte strækninger med grus. Der er fine skjul under brinker og trærødder samt ved sten og i vegetationen. Der blev fundet en lille bestand af både ældre ørreder og yngel. Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 2,8 m, Dybde: cm. Her kan udsættes: stk. ½-års (5-6) Efter sammenløbet med Glarbjerg Bæk bliver vandløbet dybere og bunden består næsten udlukkende af sand. Der er fortsat en god strøm og fine skjul i vegetationen. Der blev fundet en fin bestand af ældre ørreder og enkelte stk. ørredyngel. Ingen udsætninger. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 4,5 m, Dybde: cm. (7-10) Fåre Mølleå er, fra Dalgård til udløbet i Bøvling Fjord, et stort vandløb, der kun er egnet som gennemgangsvand for ørreder. Lgd.: ca. 7,4 km, gbr.: 7,5 m, Dybde:? cm. Tilløb til Fåre Mølleå Gadebæk (11) Mindre vandløb der ligger øst for Lomborg. Gadebæk var udtørret på undersøgelsestidspunktet. Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.: 0,8 m. Glarbjerg Bæk (12-13) Glarbjerg Bæk har sit udspring mellem Ramme og Lomborg og løber i Fåre Mølleå ved Glarbjerg. Ved Glarbjergvej har vandløbet et flot naturligt 16

18 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Glarbjerg Bæk (12-13) fortsat forløb med godt fald og gruset bund. Desværre er bækken kraftigt okkerbelastet på denne strækning. Ved Møltrup er Glarbjerg Bæk reguleret og bunden består overvejende af sand. Der er et godt fald og fine skjul under brinkerne. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: cm. Her kan udsættes: 400 stk. ½-års Sinkbæk (14) Sinkbæk er en reguleret afvandingskanal med meget okker. Bunden er blød, og strømmen er svag. Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: cm Flynder Å Se udsætningsplan for Flynder Å Grønkær Bæk (1-3) Grønkær Bæk er en reguleret afvandingskanal med ringe fald. Lgd.: ca. 7,4 km, gbr.: 2,7 m, Dybde: ? cm. Neskær Bæk (Grønsmølle Bæk) (4) Neskær Bæk starter ved Kvolsbæk Huse og løber i Grønkær Bæk ved Knæverholm. Bækken er reguleret, og bunden er overvejende sandet. Lgd.: ca. 4,1 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 10 cm. Tilløb ved Vadsted Bro (5) Reguleret afvandingskanal med ringe fald. Lgd.: ca. 1 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: cm a Vandløb fra Nees (1) Reguleret afvandingskanal med meget blød bund. Lgd.: ca. 2 km, gbr.: 1,4 m, 17

19 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Vandløb fra Nees (1) fortsat Dybde: 10 cm b Vandløb syd for St. Sandbækgård (1) Reguleret afvandingskanal. Næsten udtørret på undersøgelsestidspunktet. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 2 cm c Harpøt Bæk (1) Harpøt Bæk er kraftigt okkerbelastet og ikke egnet for ørreder. Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 3 m, Dybde: cm Damhus Å Riskær Bæk (1-3) Den øverste del af Damhus Å kaldes Riskær Bæk. Bækken er reguleret, og bunden er sandet. Vandløbet har et godt fald, og der er fine skjul i vegetationen og under brinkerne. Der blev ikke registreret ørreder ved undersøgelsen. Ved Birkildvej (st. 2) har Naturstyrelsen en NOVANAstation og strækningen friholdes for udsætninger. Lgd.: ca. 6,9 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. Hestbæk (4-6) Vandløbets videre forløb, fra Vilhelmsborgvej til Donskærvej, kaldes Hestbæk. Strækningen er reguleret og nedgravet med overvejende sandet bund og godt fald. Der blev fundet korte strækninger med gruset bund, men ikke nok til at ørrederne kan gyde i det. Nedstrøms Vilhelmsborgvej findes et styrt, der er udlignet med sten. Vandløbet mangler egnede gydeforhold, og man bør udlægge gydegrus både ved st. 4, 5 og 6. Derudover bør grødeskæringen reduceres, og man bør forsøge at skære en strømrende så bækken får et slynget forløb. En reduceret 18

20 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Hestbæk (4-6) fortsat grødeskæring suppleret med udlægning af sten vil øge antallet af skjul for fiskene. Der blev fundet en mindre bestand af ældre ørreder, der sandsynligvis stammer fra tidligere udsætninger. NOVANA-station ved Skærbækvej gør at udsætningerne stoppes. Lgd.: ca. 4,9 km, gbr.: 2,1 m, Dybde: cm. Damhus Å (7) Efter sammenløbet med Falsig Bæk hedder vandløbet Damhus Å. Ved Hestbækvej er åen fortsat reguleret, men den har et godt fald. På denne strækning vil det også være en fordel, hvis der skæres grøde i et slynget forløb, og man efterlader de positive vandløbsplanter. Der blev fundet en fin bestand af ældre ørreder, som nok er resultatet af tidligere udsætninger. Ingen udsætning Lgd.: ca. 6,2 km, gbr.: 3,5 m, Dybde: cm. Møborg Dambrug (8) Ved Møborg Dambrug ledes vandet udenom dambruget gennem omløbsstryg. Faldet i omløbet er udlignet med sten, og forholdene er næsten optimale for ørreder. Der blev fundet en god ørredbestand med både yngel og ældre ørreder. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 0,2 km, gbr.: 2,2 m, Dybde: cm. (9) Ved Damhus Bro oprenses vandløbet fra båd, og der er meget få skjul for fiskene. Efter den hårdhændede oprensning er vandløbet kun egnet som gennemgangsvand. Der blev ikke fundet ørreder ved undersøgelsen. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 7,5 m, Dybde: cm. 19

21 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Damhus Dambrug På undersøgelsestidspunktet var dambruget ikke i drift, og vandet blev ledt udenom de gamle damme. På denne strækning har Damhus Å et rigtigt flot forløb med store sving og et utal af skjul i vegetationen og under brinkerne. Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 3,5 m, Dybde: cm. (10) Stort og reguleret vandløb med godt fald. På denne strækning har åen en artsrig vandløbsvegetation, der sammen med de underskårne brinker giver fine skjul. Der blev fundet en lille bestand af ældre ørreder samt et enkelt stk. ørredyngel. Lgd.: ca. 6,7 km, gbr.: 6 m, Dybde: cm. Tilløb til Damhus Å Hestbæk Mosegrøft (Tilløb fra Hestbæk Mose) (10a) Blødbundet grøft med ringe fald. Lgd.: ca. 3,7 km, gbr.: 2,5 m, Dybde: cm. Tilløb fra Donskær (11) Reguleret og nedgravet afvandingskanal med sandet bund og okkerbelastet. Lgd.: ca. 2 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: 30 cm. Fælledkær Bæk (Tilløb fra Asp) (12) Lille vandløb med et fint slynget forløb og fast bund. Bunden består af skiftevis grus og sand. Bækken har en del skjul, og der er strækninger med egnede gydeforhold. Der blev ikke fundet ørreder ved undersøgelsen. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 3-15 cm. Her kan udsættes: stk. yngel 20

22 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal (13) Den nederste del af Fælledkær Bæk er reguleret og nedgravet. Bækken har et godt fald, men der er en del sandvandring. Lgd.: ca. 0,7 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: cm. Falsig Bæk (14) Falsig Bæk er et reguleret og nedgravet vandløb med meget sandvandring. Bækken har et godt fald, og der er lidt grus. Friholdes for udsætninger pga. NOVANA-station ved Ravnbjergvej. Lgd.: ca. 2,4 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: cm. (15) Ved Falsigvej er vandløbet fortsat reguleret og med godt fald. Bunden er overvejende sandet, og der er kun få skjul. På en kort strækning nedstrøms vejbroen er bunden gruset og egnet til gydning. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: cm. Linde Bæk (16-17) Linde Bæk har sit udspring øst for Linde og løber syd om byen gennem Linde Enge inden udløbet i Falsig Bæk. Vandløbet er reguleret men med godt fald. På den øverste del er bunden skiftevis stenet og sandet, men der blev ikke fundet egnede gydeforhold. Nederst er vandløbs bunden overvejende sandet. Hjøleng er et godt sted til udlægning gydegrus. Lgd.: ca. 4,1 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. Her kan udsættes: stk. ½-års Støvlbæk-Vemb Støvlbæk er et reguleret vandløb, der tidligere har været hårdhændet vedligeholdt, så det nu ligger dybt nedgravet på lange strækninger. I dag er vedligeholdelsen reduceret, og der vokser vandplanter, som giver bækken et slynget forløb. Bækken har flere strækninger, hvor der er gruset bund og godt fald. Der er dog behov for udlægning af supplerende gydegrus, hvis bæk 21

23 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Støvlbæk-Vemb (fortsat) ken skal have en selvreproducerende ørredbestand. (18) Vandløbet udspringer ved Bur, og er på den øverste del med beskedent fald. Det bør dog forsøges at finde egnede steder at udlægge gydegrus. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: cm. Her kan udsættes: (19) Reguleret vandløb med fint fald. Der er en del vandplanter, som dækker ca. 90 % af vandløbsbredden og skaber en fin strømrende. Vandplanterne og de underskårne brinker giver fine skjul for fisk. Desværre er der ingen ørreder til at benytte dem. Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: cm. Her kan udsættes: (20) På denne strækning er faldet bedre og bunden er egnet til gydning. Her burde der være mange fisk, men der blev kun fundet et stk. ørredyngel Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 2,5 m, Dybde: 3-10 cm. Her kan udsættes: (21) På den nederste del er Støvlbæk tilgroet i tagrør, og der kan være behov for at der skæres en smal strømrende. På denne station blev der fundet en lille bestand af naturlig ørredyngel. Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 2,4 m, Dybde: 10-20cm. Her kan udsættes: 500 stk. yngel stk. yngel stk. yngel stk. yngel Storå Se udsætningsplan for Storå, Nørgård Bæk (1-2) Lille reguleret vandløb med stor sandvandring. Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 5-10 cm. 22

24 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Stævlbæk-Ulfborg (1-3) Nedgravet afvandingskanal. Lgd.: ca. 7,8 km, gbr.: 4,1 m, Dybde: cm og 25-10a Holmegrøft/Egebjerg grøften (1) Nedgravet afvandingskanal. Lgd.: ca. 2 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: cm Hasselbæk/Råholm Grøft (1) Lille reguleret vandløb med godt fald og varieret vandløbsvegetation. Vegetationen giver vandløbet et slynget forløb med fin strøm, hvor der kunne etableres gydebanker, hvis der udlægges gydegrus. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm a Røjkær Grøft (1) Nedgravet afvandingskanal. Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.: 2 m, Dybde: cm Nissum Å (1) Nissum Å afvander Nørresø og Husby Sø. Ovenfor søerne er åen tilgroet, og bunden er blød. Vandet er uklart, og der er ringe fald. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 2,5 m, Dybde:? cm. (2-3) Nederst løber åen som en stor afvandingskanal med ringe fald. Denne strækning er ligeledes uegnet for ørreder.. Lgd.: ca. 3,7 km, gbr.: 5,3 m, Dybde:? cm. 23

25 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal 25-12a Grøft i Nørkær (1) Reguleret og nedgravet afvandingskanal. Lgd.: ca. 2 km, gbr.: 3,5 m, Dybde:? cm b Vandløb ved Gelstrup (1) Reguleret afvandingskanal, kratigt okkerbelastet. Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 5-15 cm c Gammelgrøft (1) Reguleret og kedelig afvandingskanal med ringe fald. Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.: 3,5 m, Dybde:? cm Sundå (1) Dybtliggende afvandingskanal. Lgd.: ca. 10,3 km, gbr.: 5 m, Dybde:? cm Tim Å Tim Å har sit udspring øst for Grønbjerg, og løber i den nordlige del af Stadil Fjord. Ca. 400 meter før udløbet til fjorden løber Tim Å gennem Tim Enge. Tim Å modtager vand fra flere mindre tilløb, der alle er kraftigt okkerbelastet. Pøl Bæk/Kærgård Å (1) Pøl Bæk er den øverste del af Tim Å. Vandløbet har et let slynget forløb, men er gravet en meter under terræn. Der er fine skjul ved sten og under brinkerne. Bækken er plaget af sandvandring, og der blev ikke fundet egnet gydebund. Forholdene kan forbedres, hvis sandvandringen begrænses, og der blev udlagt gydegrus. Der blev ikke fundet ørreder ved undersøgelsen. Lgd.: ca. 5,6 km, gbr.: 1,2 m, 24

26 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Pøl Bæk/Kærgård Å (1) fortsat Tim Å (2) Dybde: 5-20 cm. Ved Vinkælder har åen ændret karakter og løber med et flot naturligt forløb. Der er utallige skjul ved sten og trærødder samt under brinker og i vandløbsvegetationen. Bunden er overvejende sandet, men der blev fundet partier med grus. Vandløbet mangler egnede gydeforhold, og man bør finde egnede steder at udlægge gydegrus. På trods af okker i vandløbet blev der fundet en lille ørredbestand med både yngel og ældre fisk. Lgd.: ca. 5,9 km, gbr.: 5,2 m, Dybde: cm. (3) På strækningen nord for Torsted er Tim Å et flot naturligt vandløb med varierende dybde og god strøm. Der er fine skjul i vegetationen og under brinker og trærødder. Der blev fundet en fin ørredbestand med en god aldersfordeling, men der er fortsat mangel på egnede gydeforhold. Udlægning af gydegrus på egnede steder vil øge antallet af ørreder. Foruden ørreder blev der fundet en lille bestand af stallinger. Lgd.: ca. 4,3 km, gbr.: 8 m, Dybde: cm. Nr. Esp Fiskeri (4) Aktivt dambrug hvor der planlægges fjernelse af spærring, jf. udkast til vandplan Ved undersøgelsen løb omløbsstryget med ca. 1/3 af vandføringen. Der blev elfisket på en kort strækning nedstrøms vejbroen. Denne strækning er egnet til gydning, men der blev kun fundet få ældre ørreder samt en del yngel af regnbueørreder. Kraftigt okkerbelastet. Lgd.: ca. 0,2 km, gbr.: 9 m, Dybde: cm. (5-7) Ved Åvænget ligger Tim Mølle Dambrug, hvor der også er planlagt spærringsfjernelse i udkast 25

27 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Nr. Esp Fiskeri (5-7) fortsat til vandplan En del af Tim Å ledes forbi dambrugs-opstemningen via et ca. 2 meter bredt omløb, der er bygget op med sten. Fra dambruget til udløbet i Tim Enge er Tim Å et stort og bredt vandløb, der kun er egnet til store fisk og som gennemgangsvand. Vandløbet vedligeholdes hårdhændet, og der oprenses fra båd. Vanddybden varierer, og der er gode faldforhold. Bunden består udelukkende af sand, og der er kun få skjul i vegetationen langs brinkerne. Lgd.: ca. 9,5 km, gbr.: 6,8 m, Dybde: ? cm. Tim Enge Tim Enge er en ca. 150 ha stor lavvandet sø. Søen blev etableret i Tim Å ledes gennem engen, mens Madum Å ledes udenom. Ca. 150 ha. (8) Ved Alrum Bro er afløbet fra Tim Enge. Åen er en stor afvandingskanal med ringe fald. Lgd.: ca. 0,4 km, gbr.: 8 m, Dybde:? cm. Tilløb til Tim Å Spåbæk (9) Spåbæk udspringer ved Ørnhøj og løber i Tim Å vest for Esmose. Vandløbet har godt fald, og bunden veksler mellem sand og sten. Desværre er vandløbet kraftigt påvirket af okker, og der blev heller ikke fanget fisk ved undersøgelsen. Lgd.: ca. 4,4 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: cm. Fejsø Bæk (10) Lille reguleret vandløb med blød sandbund og beskedent fald. Fejsø Bæk har flere strækninger, hvor vandløbet er rørlagt. Nedstrøms Torstedvej 26

28 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Fejsø Bæk (10) fortsat er der desuden et rørstyrt, der forhindrer opgang af havørreder. Ingen udsætninger. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 0,6 m, Dybde: cm. Madum Å (11-12) Madum Å har sit udspring i Galtmose og løber i Tim Å nedstrøms Tim Enge. Fra Galtmose til Vejlmose er vandløbet reguleret og nedgravet. Hårdhændet vedligeholdelse har resulteret i en meget bred vandløbsprofil, hvor bunden udelukkende består af sand. Vandløbet kan forbedres, hvis det indsnævres, og der udlægges grus og sten. Der blev ikke fundet ørreder ved undersøgelsen. Lgd.: ca. 3,1 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: cm. (13-16) Det videre forløb til Klausievej er fortsat reguleret og nedgravet. Strækningen er desuden kraftig okkerbelastet, og bunden er sandet. På denne strækning har Madum Å mange skjul under brinkerne og i vandløbsvegetationen. Der blev fundet en fin ørredbestand med fisk i flere aldersgrupper. Lgd.: ca. 7,8 km, gbr.: 3,4 m, Dybde: cm. (17-18) Ved Åvej (st.17) har åen et fint slynget forløb og bunden er fast pga. al-lag. Nedstrøms vejen ligger et sandfang på ca. 10 meter. Det vil være oplagt at udlægge gydegrus umiddelbart efter sandfanget. På st. 17 blev der fundet en mindre bestand af ørredyngel og enkelte ældre ørreder. Ved Østergård er vandløbet reguleret og plaget af sandvandring. Denne strækning har et rigtig godt fald. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 2,6 m, Dybde: cm. (19-21) Madum Å, fra Ringkøbingvej til Husmølle Bro, 27

29 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Madum Å (19-21) fortsat har et flot, naturligt slynget forløb med godt fald. De første ca. 60 meter nedstrøms Ringkø bingvej er med grus- og stenbund, der er egnet til gydning. Samtidig har vandløbet utallige skjul i den artsrige vandløbsvegetation. Denne strækning er særdeles velegnet til udlægning af mere grus. Ved Madum Gårde og Husmølle Bro er vandløbet fortsat med et flot slynget forløb, desværre bliver der oprenset hårdhændet, så vandløbet er uden skjul, og der er udelukkende sandbund på denne strækning. Nedstrøms Husmølle Bro blev der fundet en kort strækning med gruset bund. Der blev registreret en lille ørredbestand på den øverste station. Ønsker man at forbedre forholdene skal vedligeholdelsen reduceres, og man bør finde egnede steder at udlægge gydegrus og sten. Lgd.: ca. 6,2 km, gbr.: 3,3 m, Dybde: cm. (22-23) Efter sammenløbet med Madum Bæk, er Madum Å en bred afvandingskanal med svag strøm. Lgd.: ca. 5,5 km, gbr.: 8,5 m, Dybde: ? cm. Madum Bæk (24) Madum Bæk udspringer sydvest for Ulfborg og løber i Madum Å i Vedersø Kær. Ved Tvind Bro er bækken en stillestående afvandingskanal med meget okker. Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.: 3,3 m, Dybde: cm. (25) På stykket ved Vejlbro er forholdene for ørreder markant bedre. Bækken er reguleret og nedgravet, men der er et godt fald, og vandløbsvegetationen giver gode skjul. Der blev fundet mange forskellige fiskearter, desværre var ørred ikke en af dem. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 2,8 m, 28

30 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Madum Bæk (25) fortsat Dybde: cm. (26) Stillestående afvandingskanal, der er bredfuld af grøde. Lgd.: ca. 1 km, gbr.: 5,5 m, Dybde: cm. Kærgård Bæk (Tilløb til Tim Å fra Kæret) (27) Kærgård Bæk har et diffust forløb gennem mose. Ikke egnet til ørreder. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 3 m, Dybde: cm. Holmgård Mosegrøft (Tilløb til tilløb fra Kæret) (28) Lille vandløb med meget okker. Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: cm. Stargrøft (29) Reguleret afvandingskanal, der oprenses hårdhændet. Lgd.: ca. 6,2 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm a Vandløb ved Alrum (1) Reguleret og nedgravet afvandingskanal. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: cm Ejstrup Bæk (1-6) Bækken udspringer i Hoverdal Plantage, og løber til Stadil Fjord ved Dobenge. I Hoverdal Plantage er bækken reguleret med blød bund og ringe fald. Bækkens videre forløb, til udløbet er reguleret og med jævnt fald. Der er gode skjul under brinkerne samt i vegetationen. Ved Åstedvej (st. 2) og Stadilvej (st. 6) har bækken korte strækninger med næsten optimale forhold for ørreder. Bunden er gruset, og 29

31 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Ejstrup Bæk (1-6) fortsat strømmen er god. Bækken huser en lille naturlig ørredbestand. Der blev registreret ældre ørreder på alle de undersøgte stationer, men kun på station 6 blev der fundet yngel. Der bør findes egnede steder at udlægge gydegrus. Ingen udsætninger. Lgd.: ca. 12,1 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: 5-10_50-80 cm. Tilløb til Ejstrup Bæk i Hoverdal Plantage (7) Mindre vandløb der afvander en lille sø i Hoverdal Plantage. Afløbet fra søen er et langt stryg bygget op i sten og grus. Stryget er ca. 5 meter langt, og det har været anvendt til gydning. Nedstrøms stryget er bunden blød og sandet, og vandløbet er lukket af piletræer. Der blev fundet en god bestand af ørredyngel samt enkelte ældre ørreder. Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 5-15 cm Nørgård Bæk (1-3) Reguleret og nedgravet vandløb med overvejende sandet bund og belastet af okker. Lgd.: ca. 6,5 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: cm. Birkkær Bæk (Tilløb fra Birkkær og Østerkær) (4-5) Reguleret og nedgravet afvandingskanal med ringe fald. Bækken er rørlagt ved Lilkjærvej på en ca. 50 meter lang strækning. Nedstrøms grusvejen ved station 5 findes en kort strækning med gruset bund og udmærket fald. Desværre er bækken okkerbelastet. Ingen udsætning Lgd.: ca. 3,3 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: 5-10 cm Hover Å Se udsætningsplan for Hover Å,

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem 15-18 Distrikt 05, vandsystem 01-13 Plan nr. 43-2015 Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Holm, Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11, vandsystem 46a-58 Plan nr. 16-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de alsiske vandsystemer.

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I. Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til

Læs mere

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 07, 2016 Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Carøe, Morten Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt Distrikt 18 - vandsystem 1-24 Distrikt 19 - vandsystem 1-16 & 46-51 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Distrikt 04, vandsystem 01-19 Distrikt 06, vandsystem 01-12 Plan nr. 37-2014 Af Hans-Jørn A. Christensen og Michael Kaczor Holm

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej Station Strækning Problem Størrelse Enhed (m/stk./m3) Virkemiddel Virkemiddel til målopfyldelse 0-163 A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. A

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT NATURINDSATSEN

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT NATURINDSATSEN GRØNT 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 11, 2015 Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb 1 Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928029 Mail: sbp2@toender.dk Sags id.: 06.02.10-P16-1-13 22-10-2015 Ansøgning om vandløbsrestaurering i Bolbro Bæk Vandløb: Bolbro bæk Vandløbssystem: Arnå Vandløbs

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Kundskapsuppbyggnad och spridning av resursnåla vattenvårdsåtgärder för att minska effekterna av övergödning. Emne: Vandløbsrestaurering

Kundskapsuppbyggnad och spridning av resursnåla vattenvårdsåtgärder för att minska effekterna av övergödning. Emne: Vandløbsrestaurering Kundskapsuppbyggnad och spridning av resursnåla vattenvårdsåtgärder för att minska effekterna av övergödning Emne: Vandløbsrestaurering www.rent-vatten.com InterregIIIA: Kundskapsuppbyggnad och spridning

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Offentlig høring 9. juli til 4. september

Offentlig høring 9. juli til 4. september Offentlig høring 9. juli til 4. september Udkast til restaureringsprojekt i Ballegård Møllebæk Sønderborg Kommune ønsker at gennemføre et restaureringsprojekt i Ballegård Møllebæk. Forslag til projekt

Læs mere

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 22, 2017 Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngodl@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i

Læs mere

Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle 5 8800 Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven.

Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle 5 8800 Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven. Teknik og Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen Prinsens Alle 5 8800 Viborg naturogvand@viborg.dk Viborg.dk Afgørelse om ikke vvm pligt

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 Thisted Kommune: Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 FORUNDERSØGELSE AF HOLMGÅRD MØLLE Å, SPÆRRING AAL-1185 OG RESTAURERING REF. 453, PROJEKT 1 - SYDTHY Rekvirent Rådgiver Thisted

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 03. november 2015 Restaureringstilladelse

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Isefjorden

Plan for fiskepleje i tilløb til Isefjorden Plan for fiskepleje i tilløb til Isefjorden Distrikt 03, vandsystem 22-42 Plan nr. 36-2014 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk. Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 ngowp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-4-12 Høring af Naturgenopretningsprojekt i Aulum Kontaktperson:

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Dato: 22. juni 2016. qweqwe

Dato: 22. juni 2016. qweqwe Dato: 22. juni 2016 qweqwe 7.1.16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 7.1.17) Direkte indvinding af overfladevand

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1785 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver Vejledning Grødeskæring i vandløb - juli 2008 4 GRUNDVANDSKORTLÆGNING - KORTLÆGNINGSGRUNDLAG FOR KOMMUNAL INDSATSPLAN Rekvirent Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon 72 54 47 00 E-mail blst@blst.dk Rådgiver

Læs mere

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri passage i Hasager Bæk"

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt Fri passage i Hasager Bæk Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri

Læs mere

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å - et grønt samarbejde mellem Slagelse Kommune og de lokale sportsfiskerforeninger

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02. Version: 3 Forfattere:

Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02. Version: 3 Forfattere: Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02 Version: 3 Forfattere: Gyldig fra: 1.7.2014 Peter Wiberg-Larsen Sider: 17 FDC for Ferskvand, Bioscience, AU

Læs mere

Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42

Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 22, 2015 Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42 Geertz-Hansen, Peter; Christensen, Hans-Jørn Aggerholm Publication date: 2013 Document

Læs mere

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen. Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg roc@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune Amtsgården Skørping Kommune Skørpingvej 7 9575 Terndrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 1.

Læs mere

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009 Vordingborg Kommune Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt Februar 2009 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk

Læs mere