BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB."

Transkript

1 BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

2 Forside: Udlægning af gydegrus

3 BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Afsnit Forord Skånsom grødeskæring 1 Skånsom kantslåning 2 Vedligeholdelse af grøfter og kanaler 3 Plantning af træer langs vandløb 4 Omlægning af styrt til stryg 5 Udlægning af gydegrus 6 Skjul for ørreder 7 Sikring af bund og skråninger 8 Indsnævring af vandløb 9 Anlæg af sandfang 10 Anlæg af kreaturvandingssteder 11 Anlæg af markoverkørsler 12 Åbning af rørlagte strækninger 13 Begrænsning af okker 14 Find håndbogen samt yderligere oplysninger på internettet: haandbogen_bedre_vandloeb_vandloeb eller

5 FORORD Idéen med denne håndbog er at vise eksempler på, hvordan de fysiske forhold i mindre vandløb kan forbedres. Den er tænkt som inspiration og vejledning til kommunale å-mænd. Entreprenører, lodsejere og andre, der gerne vil forbedre miljøet i vandløbene, kan også have gavn af bogen. Takket være bedre spildvandsrensning og bedre opbevaring af gødning, ensilagesaft m.v. er vandet i mange vandløb blevet renere i løbet af de seneste år. Desværre har vi ikke fået den fulde gevinst af indsatsen. Det skyldes, at mange vandløb lider af tidligere tiders udretning og hårdhændede vedligeholdelse. De har dårlige fysiske forhold. Ofte kan man med en lille indsats forbedre de fysiske forhold i vandløbene, så der skabes gode levesteder for fisk og smådyr. På den måde opnåes det fulde udbytte af de mange penge, der er investeret i at sikre rent vand i vandløbene. Vær opmærksom på bestemmelserne i vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven samt regulativerne for de enkelte vandløb. Kontakt kommunens eller amtets miljøafdeling inden du ændrer på forholdene. Du skal naturligvis også have en aftale med lodsejeren, inden du går igang.

6 Skær grøden i en snoet strømrende, gerne med spredte grødeøer ind imellem.

7 SKÅNSOM GRØDESKÆRING 1 Hvorfor Grøden skæres for at aflede vandet hurtigere. Skær grøden skånsomt for at skabe og bevare et godt og varieret fysisk miljø i vandløbene. Hvor De vandløb, hvor grødeskæring er nødvendig af hensyn til afledningen af vand. Behovet vurderes ud fra bestemmelserne i regulativet og forholdene på stedet. Vurder om grødeskæring overhovedet er nødvendig. I vandløb med meget sandtransport kan opgravning af det aflejrede sand og jord være nødvendig - se næste side. Hvordan Skær grøden så strømrenden i vandløbet udgør 2/3-3/4 af vandløbets bundbredde. Strømrenden er det dybeste sted i vandløbet. Strømrenden må gerne brydes af spredte grødeøer, blot rendens samlede bredde svarer til den førnævnte. Grøden skæres så tæt på bunden som muligt uden at rode op i bunden. Den afskårne grøde opsamles. Strømrenden må ikke blive så smal, at man med tiden bliver nødt til at skære al grøde i vandløbet. Det kan undgåes ved at sørge for, at strømrenden ikke skæres samme sted i vandløbet hver gang. Det gøres ved at efterlade grødeøer og grødebræmmer forskellige steder fra gang til gang. På strækninger, hvor der ikke er en tydelig strømrende, slåes grøden i et slynget forløb, hvor der efterlades grødeøer og Forsættes næste side

8 Strømrende med grødeøer.

9 SKÅNSOM GRØDESKÆRING 1 bræmmer af varierende størrelse langs begge brinker. Planter som vandranunkel og vandstjerne er gode for vandløbsmiljøet og skal gerne bevares (se foto). Vandpest og Pindsvineknop bør derimod bortskæres helt i strømrenden. Læs mere om vandplanterne i Vandløbets planter udgivet af Århus Amt i Hvis vandløbet ikke kan lede vandet væk på grund af aflejringer på bunden, kan det være nødvendigt at foretage oprensning. Ved oprensningen skal grus og sten blive liggende i vandløbet. Kun aflejret sand og jord graves op. Vandløbet må ikke udvides og brinkerne må ikke beskadiges under oprensningen, da det blot sætter ny sandtransport igang. Oprensningen foretages i perioden 1. august til 1. oktober. Se også afsnit 10 om sandfang. Hvad skal der til Til grødeskæring anvendes især hånd-redskaber i form af le, møddingsgreb og motor-le. Montér evt. et ekstra skær på leen, så grøden ikke hænger fast i hjørnet.

10 Efterlad lidt kantplanter - de giver skjul for fisk og smådyr. Kantslåning kan være nødvendig, men barbér ikke det hele væk.

11 SKÅNSOM KANTSLÅNING 2 Hvorfor Kanterne kan slåes for at aflede vandet hurtigere. Men planterne på den nederste del af vandløbets kanter giver skjul for fisk og er levested for mange smådyr. Planternes rødder er med til at stabilisere brinken. Hvor I små vandløb, hvor kantplanterne bremser vandet. Hvordan Undgå kantslåning og beskæring af buske og træer, medmindre det er nødvendigt for afvandingen. Hvis slåning er nødvendig, undlades slåning på de nederste centimeter lige over vandet. Det betyder kun meget lidt for afvandingen, men har stor betydning for fisk og smådyr. I det mindste undlades slåning på den ene kant. Se tegning. Alternativt foretages slåningen sjusket, så der efterlades totter forskellige steder. Slåning foretages om efteråret, da det først er her, de store vandmængder kommer. Visse planter giver dog en ustabil brink og bekæmpes helt, f.eks. rød hestehov, lådden dueurt, kæmpebjørneklo, brændenælder og japansk pileurt. Hvad skal der til Der anvendes le, motor-le eller evt. mejekurv. Kantplanternes vækst kan begrænses ved at plante træer, der skygger. Se afsnit 4.

12 Bundløse og helt tilgroede grøfter og kanaler vedligeholdes med maskiner.

13 VEDLIGEHOLDELSE AF GRØFTER OG KANALER 3 Hvorfor I visse kanaler og grøfter er det nødvendigt af foretage vedligeholdelsen ved hjælp af større maskiner, fordi det ikke kan lade sig gøre at gå i dem og foretage grødeskæring med le. I kanalerne og grøfterne er der imidlertid ofte et varieret dyre- og planteliv, som er værd at beskytte. Dyrene i grøfter og kanaler er oftest de samme, som findes i vandhuller og småsøer. Hvor I alle grøfter og kanaler, der er vandførende det meste af året og hvor der er ringe eller ingen fald. Der er som regel problemer med, at de gror helt til i løbet af sommeren. Hvordan Til vedligeholdelse af grøfter kan der med fordel anvendes mejekurv (se næste side). Den kan klippe nedhængende kantplanter og grøde uden at beskadige siderne og bunden. Bruges rendegraver eller gravemaskine med skovl er det vigtigt, at man kun graver sand og mudder op fra bunden og undgår at grave i siderne på grøften. Forsættes næste side

14 Grødeskæring i bundløs kanal med mejekurv. Mejekurven har bevægelige tænder, der kan klippe grøde og kantplanter.

15 VEDLIGEHOLDELSE AF GRØFTER OG KANALER 3 Af hensyn til dyrelivet i grøfterne foretages oprensningen fra august til november. I foråret gyder fisk som f.eks. skaller og aborrer. I samme periode lægger frøerne deres æg. Om vinteren overvintrer f.eks. ål og frøer i mudderbunden. Af hensyn til dyre- og plantelivet oprenses 1/3 af grøften hvert år, fremfor hele grøften hvert 3. år. I kanaler og grøfter kan der med fordel anlægges sandfang lige nedenfor udløb af større dræn. Derved kan oprensningen begrænses væsentligt. Se afsnit 10 om sandfang. Hvad skal der til Helst gravemaskine med mejekurv. Ellers rendegraver med en skovl, der ikke er for stor i forhold til grøftens bundbredde.

16 Ungt elletræ plantet tæt på vandløbet. Gamle ellerødder giver gode fiskeskjul.

17 PLANTNING AF TRÆER LANGS VANDLØB 4 Hvorfor Træernes skyggevirkning begrænser grødevæksten i vandløbet og for voldsom vækst af kantplanter. Træernes rødder sikrer skråningerne mod erosion og udskridning (se afsnit 8). Beplantningen bliver samtidig et vigtigt levested for nogle af vandinsekterne (når de går på land) og gavner også de landlevende dyr. Desuden hindrer skyggende træer solens opvarmning af vandet. Koldt vand indeholder mere ilt til gavn for fisk og smådyr. Hvor Ved lysåbne vandløb, hvor der kan opnås en miljøgevinst ved beplantning. Hvordan Ved de mindre vandløb (under 2 m) vil den almindelige bevoksning af urter normalt give tilstrækkelig skygge for vandløbet (hvis den ikke bliver slået). Ved vandløb, der er bredere end 2 m, er det nødvendigt med buske eller træer for at opnå tilstrækkelig skygge. Forsættes næste side

18 Plant træerne på syd- eller vestsiden og så tæt på kanten som muligt.

19 PLANTNING AF TRÆER LANGS VANDLØB 4 Beplantningen foretages således: Plant på syd/vestsiden af vandløbet. Plant så vidt muligt yderst på brinken med 1-1,5 m mellem planterne. Plant om foråret for at placere planterne rigtigt. Træerne plantes i grupper, således at højst 2/3 af vandløbskanten er bevokset. Beplantningen vedligeholdes de første år. Udtynd efter behov. Undgå at sætte planterne for tæt, idet man risikerer, at de almindelige brinkplanter skygges bort og brinken bliver ustabil. Det gælder særligt, hvis vandløbet er dybt nedskåret. Ved beplantning skal der tages hensyn til landskabets karakter. Enkelte vandløbsstrækninger bør friholdes for beplantning af hensyn til udsynet over det åbne landskab (spørg amtet). Hvad skal der til Rødel anbefales. Pil frarådes, da den vokser ud i vandløbet. Unge planter i god vækst, f.eks. i størrelse cm. Køb ikke for små planter, der kræver pasning i flere år. Merprisen for lidt større planter er godt givet ud.

20 Hertil og ikke længere! Styrtet kan fjernes ved at hæve vandspejlet nedenfor ved hjælp af sten.

21 OMLÆGNING AF STYRT TIL STRYG 5 Hvorfor For at skabe fri passage op i vandløbene for fisk og smådyr. Hvor Fisk og smådyr kan ikke svømme opstrøms de steder, hvor vandet falder lodret ned. Det kan være ved vejunderføringer, betonstyrt eller opstemninger. De har også problemer på en glat betonplade med helt lavt vand. Begynd med at omlægge de styrt, der ligger længst nedstrøms i vandløbet. Hvordan Det enkleste er at opbygge et stenstryg nedenfor styrtet, som udjævner faldet. Normalt laves det lige op til styrtkanten eller røret. Det kan også laves lidt nedstrøms f.eks. hvis styrtet ligger midt i en bro, eller hvis der er en lille møllekule nedstrøms, som ønskes bevaret (se tegninger). Fisk og smådyr passerer bedst, hvis stryget ikke hælder mere end cm pr. 10 m vandløb (10-20 hældning). Bundbredden i stryget indsnævres i forhold til vandløbets bredde (til f.eks. 3/4), for at sikre en vis vanddybde i stryget. Stenene lægges med en ujævn overflade. Det er vigtigt, at stensikringen på kanterne når et stykke højere op end maksimal vandstand. Over vandspejlet lægges et lag muld, som tilsåes med græs. Forsættes næste side

22 Reguleringsstyrt. Styrtet er jævnet ud til et stryg med sten.

23 OMLÆGNING AF STYRT TIL STRYG 5 Det er vigtigt at sørge for, at vandet ikke forsvinder ned mellem stenene, så stryget løber tørt.det kan især være et problem i små vandløb om sommeren, og hvis stenlaget består af for store sten i et tykt lag. For at undgå det, bruges en blanding af sten i flere størrelser og til sidst overdrysses stryget med stabilgrus i et 5 cm tykt lag, som tætner stryget. Ved gamle betonstyrt bliver resultatet pænest, hvis betonsiderne fjernes. Hvad skal der til Brug en blanding af sten i flere størrelser, afhængigt af vandløbets størrelse. Hvis stenene bestilles fra grusgrav, kan følgende blandinger anbefales: STENSTRYG Betegnelse Størrelse Fordeling af stenene Vandløb u/1 m Vandløb o/1 m Singels mm 30% 10% Håndsten mm 60% 40% Marksten mm 10% 50% OBS: Undgå skarpkantede sten eller flint i blandingen!

24 Ørreder gyder deres æg i grusbanker. Æggene ligger nede i grusbunden fra november/december til april.

25 UDLÆGNING AF GYDEGRUS 6 Hvorfor For at skabe eller genskabe vandløbsstrækninger, hvor ørreder og laks har mulighed for at gyde. Stenene er samtidig levested for mange rentvandsinsekter, og de er vigtige for iltning af vandet og den selvrensende evne. Hvor I naturlige vandløb findes gydebankerne på de lige stræk mellem svingene. Anlæg nye gydebanker på steder, hvor der findes eller kan laves et godt fald over gydebanken. Det vil sige 4-5 i mindre vandløb og 2-3 i større vandløb. Det er vigtigt, at vandet har god fart på, da der ellers aflejres sand og mudder i gydebanken. Hvis det sker, kommer der ikke frisk vand og ilt til æggene, og de dør. Faldet kan delvis skabes ved at lade gydebanken stemme vandet lidt op. Hvis der er sandvandring i vandløbet, er det vigtigt at anlægge et sandfang ovenfor gydebanken (se afsnit 10). For at den nyklækkede ørredyngel kan overleve, skal der i nærheden af gydegruset være lavvandede, brednære områder, hvor ynglen kan finde skjul i roligt vand. Forsættes næste side

26 Udlægning af gydegrus. Nyudlagt gydegrus.

27 UDLÆGNING AF GYDEGRUS 6 Hvordan Gruset udlægges i et cm tykt tæppe i hele vandløbets bredde. Hvis vandløbet er meget bredt kan det lægges i en banke midt i vandløbet. Længden skal være 2-5 m afhængigt af vandløbets størrelse. Hellere flere mindre gydebanker end få store. Der kan evt. lægges større sten ud til sikring af vandløbets brinker. Kør sten og grus ud til vandløbet i frostvejr eller i tørre perioder. Brug små vogne og kør med små læs. Forlæng evt. vognens bagsmæk. Det gør det lettere at lægge gruset helt ud i vandløbet. Hvad skal der til Den simpleste blanding til gydegrus er at bestille et læs nødder iblandet en del singels. Blandingen kan forbedres med følgende fordeling: GYDEGRUS Betegnelse Størrelse Fordeling Ærter 8-16 mm 25% Nødder mm 50% Singels mm 25% OBS: Undgå flint og skarpkantede sten i blandingen, da de kan såre fiskene alvorligt i bugen, når de gyder!

28 Fisk og smådyr finder skjul ved trærødder, underskårne brinker, bredvegetation, grøde og sten.

29 SKJUL FOR ØRREDER 7 Hvorfor For at skabe og bevare levesteder for ørreder og andre dyr i vandløbet. Hvor Der kan skabes flere skjul i vandløbet på de strækninger, hvor afvandingen ikke generes. Jo flere skjulesteder der er i et vandløb, des flere ørreder kan der være, idet de kræver et privat territorie. Hvordan Vandløbets naturlige skjulesteder bør først og fremmest bevares og forbedres gennem en skånsom grødeskæring (se afsnit 1). Ved grødeskæringen skal man bevare grødeøer midt i strømrenden, hvis det kan lade sig gøre. Også udhængende bredvegetation bevares, i det mindste på den ene side af vandløbet (se afsnit 2). Andre vigtige skjulesteder, som skal bevares, er: trærødder i vandløbet (oftest ellerødder), underskårne brinker og store sten. Se tegningen. For ørredynglen er det vigtigt, at der findes lavvandede steder ved bredderne. Se afsnit 6. Hvad skal der til Ikke noget særligt (ellers som for grødeskæring), medmindre man vil etablere nye skjul. Marksten kan ofte fåes hos lodsejeren.

30 Brinkudskridning giver sandvandring. Brinkerne kan sikres med sten.

31 SIKRING AF BUND OG SKRÅNINGER 8 Hvorfor Vandløbets bund og sider sikres for at undgå erosion og nedbrydning på udsatte steder. Derved begrænses sandtransporten i vandløbet. Hvor I vandløb, hvor der tilføres store mængder sand og jord ved erosion af vandløbets bund og sider (se afsnit 10 om sandfang). I vandløb, hvor der forekommer flydesand. Og på steder, hvor vandløbets placering eller dimensioner skal fastholdes af hensyn til f.eks. vejanlæg og bygninger. Hvordan Vandløbets skråninger kan være ustabile, hvis de er for stejle i forhold til jordtypen. Som tommelfingerregel bør skråningsanlæggene ikke være stejlere end følgende: SKRÅNINGSANLÆG Jordtype Anlæg (vandret/lodret) Tørv og svær lerjord 1 Let lerjord 1,5 Stensætninger (stryg mv.) 1,5 Sandjord 2 Forsættes næste side

32 Afgravning af stejl og ustabil brink. Her er den ene brink blevet afgravet. Bemærk vandets snoede forløb.

33 SIKRING AF BUND OG SKRÅNINGER 8 Sikring af bund og skråninger kan foretages på mange måder. Nedenfor er nævnt nogle eksempler, hvor de blødeste løsninger er nævnt først: Tilsåning med græs (evt. efter udlægning af muld). Udlægning af fibermåtter evt. med indvævede græsfrø. Måtterne skal være lavet af 100% plantemateriale. Beplantning med forskellige urter eller træer. Udlægning af sten i 30 cm tykt lag på brinken. Udlægning af sten- bånd tværs over bunden (giver samtidig høl/stryg-effekt). Hvis brinken skrider ned, fordi anlægget er for stejlt, er en alternativ mulighed at afgrave brinken, så den får et fladere anlæg. Herved opstår der det, man kan kalde en brinkfod.grav kun over vandspejlet, og lav et anlæg på mellem 1:3 og 1:4, som er mest fladt tættest på vandløbet. Afgrav kun den ene brink for at begrænse de midlertidige skader på vandløbet.

34 Bredt og langsomtflydende vandløb. Indsnævret vandløb. Vandløb indsnævret med stenbanker langs bredderne.

35 INDSNÆVRING AF VANDLØB 9 Hvorfor Mange vandløb er gennem tiden, på grund af maskinoprensning, blevet alt for brede i forhold til den mængde vand, der løber i dem. Et vandløb, der er for bredt, vil ofte være lavvandet og med lav vandhastighed. Det bevirker, at der nemt aflejres sand og slam i bunden, som så skal renses op. Der bliver skabt en ond cirkel, hvor hyppige oprensninger er nødvendige. Oprensningerne skader dyre- og plantelivet i vandløbet. Hvor De vandløbsstrækninger, hvor den faktiske bundbredde er meget større, end hvad der er angivet i regulativet for vandløbet. I vandløb, hvor der ikke findes regulativer, må man vurdere bredden ud fra kendskab til vandføringen. Hvordan Vandløb, der er for brede, kan snævres ind ved hjælp af større sten langs bredderne. Læg dem i mindre dynger, skiftevis ved den ene og den anden brink. Afstanden mellem dyngerne afpasses med vandløbets nye bredde. Én stendynge for ca. hver 5 gange bredden. På denne måde opstår der et smallere og mere snoet forløb. Ved at snævre vandløbet ind øges vandhastigheden, og vandløbet kan dermed bedre holde sig rent for sand og slam. Der kommer mere variation og flere levesteder for fisk og smådyr. Forsættes næste side

36 Når vandløbet snævres ind, opstår der steder med hurtig strøm.

37 INDSNÆVRING AF VANDLØB 9 Stenene må ikke stuve vandet så meget op, at der opstår problemer med afvandingen. Lav derfor ikke stendyngerne højere end at vandet ved store vandføringer kan løbe henover stenene. Hvad skal der til Brug marksten i størrelsen cm. De skal helst være uden skarpe kanter. Lav eventuelt aftaler med landmændene i området om at levere stenene på bestemte steder. Det er en god idé, at køre stenene ud til vandløbene i tørre perioder eller om vinteren, hvor jorden er frossen og derved kan bære et vognlæs sten.

38 Erosion på markerne giver sand i vandløbene. Et skår i en brink kan lappes med sten.

39 ANLÆG AF SANDFANG 10 Hvorfor For at begrænse transporten af sand i vandløb. Sandet forringer livsbetingelserne for fisk og smådyr. Desuden er det billigere, at grave sandet op ét sted, i stedet for på lange strækninger. Hvor Sandtransport og aflejring af sand i vandløbet skal først og fremmest begrænses ved at undgå, at sandet i det hele taget kommer ud i vandløbet. Det er der flere muligheder for: Ændrede dyrkningsmetoder på landbrugsarealer langs vandløbet (pløjning langs højdekurverne). Udyrkede bræmmer langs vandløbet, (landmanden kan få tilskud til at udlægge ekstra brede bræmmer, spørg amtet). Hegn og vandingssteder for kreaturer (se afsnit 11). Forsinkelsesbassiner/sandfang i forbindelse med afløb fra bebyggede arealer. Sikring af bund og skråninger (se afsnit 8). Miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse (se afsnit 1 og 2). Hvis man vil forebygge tilførslen fra omgivelserne, må man først undersøge, hvor sandet kommer fra. Det kan gøres ved at anlægge midlertidige sandfang forskellige steder, og så se hvor sandfangene bliver fyldte. Forsættes næste side

40 Sandfang ovenfra. Sandfang fra siden. Sandfangene skal tømmes inden de er helt fyldte.

41 ANLÆG AF SANDFANG 10 Sandfang anlægges så vidt muligt på et sted med ringe fald. Der skal være let adgang for maskiner og mulighed for at deponere det opgravede sand. Sandet kan bruges til forskellige formål. Husk at sand ikke må udlægges i enge og moser (naturbeskyttelsesloven). Hvordan Et sandfang anlægges ved at udvide vandløbets bredde og dybde på en kort strækning (se tegning). Derved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds. Som tommelfingerregel udvides vandløbets bundbredde til 2-3 gange normal bredde og bunden sænkes til ca. 1 m under normal bund. Sandfangets længde graves til ca. 10 gange vandløbets bredde, afhængigt af sandtransportens størrelse. Det er vigtigt, at sandfanget laves tilstrækkelig stort til også at kunne fungere ved store vandføringer. Det er nemmere og billigere at lave et lille sandfang. Det bliver dog dyrere i længden, da det skal tømmes oftere end et stort. Det er en god idé, at sikre udløbet af sandfanget med større sten (se afsnit 8). I små vandløb er det sjældent nødvendigt at sikre sandfangenes brinker med faskiner. Hvad skal der til Rendegraver, sten til bundsikring og evt. faskiner til kantsikring.

42 Vandingssted lavet med planker og sten. Mulepumpe. Her kan kreaturerne drikke uden at træde ud i vandet.

43 ANLÆG AF KREATURVANDINGSSTEDER 11 Hvorfor For at begrænse tilførslen af sand og jord til vandløbet fra kreaturers nedtrampning af skråninger og brinker. Hvor Ved vandløb, hvor der er kreaturgræsning og hvor kreaturerne får vand fra vandløbet. Hvordan Den miljømæssigt bedste løsning er at opsætte en mulepumpe. Den berører praktisk taget ikke vandløbet, og kreaturerne bliver holdt helt væk fra vandløbet. Desuden er en mulepumpe nem at flytte fra sted til sted. Der kan også opsættes en vindpumpe. Vandingssteder kan også anlægges, så kreaturerne kan komme helt tæt på vandløbet uden at træde ud i det. De kan laves på forskellig måde, blot det sikres, at der ikke føres sand eller mudder ud i vandløbet. Kanterne kan sikres med planker eller sten. Placér el-hegnet ud over vandløbet, så kreaturerne kan nå ned til vandet. Hvad skal der til Mulepumpe købes færdig. Vandingssted anlægges ved udgravning og sikring af kanten med planker eller sten. Undgå trykimprægneret træ. Brug eg eller lærk.

44 Rørene skal ligge helt vandrette. Korrugeret (bølget) stålrør. Markoverkørsel lavet med betonrør.

45 ANLÆG AF MARKOVERKØRSLER 12 Hvorfor Hvis overkørsler ikke anlægges rigtigt, spærres passagen for fisk og smådyr. Rør, der ligger forkert, kan betyde at brinkerne eroderer ud i vandløbet. Rør, der bruges til markoverkørsler, skal være store nok til, at afvandingen ikke forringes. Hvor Ved alle markoverkørsler og lignende. Hvordan Markoverkørsler laves som regel af betonrør overdækket med jord. Røret anbringes med 1/3-1/4 af rørets diameter under vandløbsbunden for at sikre faunapassage. Det er vigtigt, at røret ligger helt vandret. Vandet må ikke styrte ud af røret (se afsnit 5). Rørdimensionen afhænger af faldforhold og afstrømning. Der kan evt. tages udgangspunkt i dimensionen af en nærliggende overkørsel. Alternativt bruges en rørdiameter, der svarer til vandløbets bundbredde. Røret skal være langt nok til, at skråningerne ikke skrider ned i vandløbet. Røret lægges på fast bund (sand) og der fyldes sand omkring røret. Det kan være nødvendigt at sikre vandløbets bund og sider mod erosion, især på den nedstrøms ende, hvor strømmen slider mest. Hvad skal der til Betonrør (evt. PEH- eller stålrør). Sand til tilfyldning og sten til sikring af skråninger (evt. fløjmur støbt i beton).

46 Frilægning af rørlagt vandløb. Lav så flade brinker som muligt.

47 ÅBNING AF RØRLAGTE STRÆKNINGER 13 Hvorfor Ved at genåbne et rørlagt vandløb skabes nye levesteder for dyr og planter, og der skabes fiskepassage mellem adskilte vandløbsstrækninger. Desuden genskabes vandløbets selvrensende evne overfor forurening. Det er langt billigere (ca. halv pris) at åbne en vandløbsstrækning frem for at lægge nye rør. Hvor Det er oplagt at starte med rørlagte vandløbsstrækninger, hvor rørene trænger til renovering, og strækninger, der spærrer for fiskenes passage mellem to åbne vandløbsstrækninger. Hvordan Den bedste måde er at grave det nye, åbne vandløb uden om rørlægningen. Metoden har den fordel, at gravearbejdet kan udføres under tørre forhold. Der graves et naturligt slynget forløb i den laveste del af terrænet. Som hovedregel kan bundbredden følge rørets diameter. Det nygravede vandløb sikres evt. ved udlægning af grus på bunden (se afsnit 6), og udsatte brinker kan sikres med sten (se afsnit 8). Hvis der er mulighed for det, kan man lade det nye profil gro til (evt. ved græssåning), før man åbner strækningen for vand. Det begrænser erosionen. Den gamle rørledning graves op og fjernes. Den kan eventuelt knuses eller stoppes til i enderne og blive liggende i jorden. Forsættes næste side

48 Lad det nye vandløb få et naturligt forløb.

49 ÅBNING AF RØRLAGTE STRÆKNINGER 13 Alternativt anlægges vandløbet netop der, hvor rørledningen graves op. Denne metode indebærer, at arbejdet skal foretages i en strømrende, hvor der løber vand. Det kan give anlægsmæssige problemer, ligesom det kan give miljømæssige problemer i form af stor sandtransport til vandløbet. I så fald etableres et midlertidigt sandfang nedenfor den strækning, som åbnes. Grav det nye vandløb, når der er lav vandføring. Undgå at lave ensartede slyngninger på forløbet, men tillad store variationer. Det kan være en god ide at efterligne et naturligt forløb af strækningen. Kig f.eks. umiddelbart op-/nedstrøms strækningen eller på gamle kort fra før rørlægningen. Læg det nye vandløb så højt som muligt i terrænet, det ser mest naturligt ud. Lav så flade brinker som muligt. Hvad skal der til Gravemaskine. Ved udlægning af gydegrus eller bund- og skråningssikring anvendes materialer som beskrevet i afsnit 6 eller 8.

50 Okkerbelastet vandløb. Her har fisk og smådyr dårlige livsbetingelser.

51 BEGRÆNSNING AF OKKER 14 Hvorfor Okker er skadeligt for vandløbenes dyreliv. Det usynlige, opløste jern er giftigt for fisk og smådyr. Okkerbelægningerne lægger sig som et tæppe på alt i vandløbet og forringer livsbetingelserne for dyr og planter. Hvor I okkerbelastede vandløb. Hvordan Problemerne med okker kan begrænses ved at foretage så lidt og så skånsom vedligeholdelse som overhovedet muligt (se afsnit 1). Jo mere grøde der er i vandløbet, des mere okker tilbageholdes til gavn for vandløbet længere nedstrøms. Det bedste er, hvis vandløbet kan få lov at gå over sine bredder så ofte som muligt. Så aflejres okkeren udenfor vandløbet. Selve udvaskningen af okker fra omgivelserne kan begrænses ved at hæve vandløbsbunden, f.eks. ved at udlægge sten/grus-tærskler. Det vil dog normalt kræve sagsbehandling efter vandløbsloven eller naturbeskyttelsesloven. Jern bindes bedst i jorden, når jorden er våd og iltfri. Hvis jorden drænes, iltes jernet og skyller ud i vandløbet som okker. Derfor kan en løsning være at afproppe drænene i det område, hvorfra okkeren kommer. Det kan dog heller ikke gøres udenom vandløbsloven. Begge dele forringer afvandingen på de nærliggende arealer. Forsættes næste side

52 Ved at hæve vandspejlet i området er okkerbelastningen reduceret meget i dette vandløb. Nu vrimler det med småørreder.

53 BEGRÆNSNING AF OKKER 14 Okkerforurening fra et lille tilløb eller hoveddræn kan ret effektivt begrænses ved at grave et vandhul før udløbet i åen. En mere omfattende mulighed er at etablere en "okkersø", som vandløbet ledes gennem. Her renses vandet ved, at okkeren bundfældes (og det usynlige jern omdannes), så vandløbet nedstrøms bliver renere.det kræver en velvillig lodsejer og sagsbehandling efter vandløbsloven. Hvad skal der til Til etablering af sten/grus-tærskler bruges materialer med samme blanding som beskrevet i afsnit 5. Etablering af en okkersø kræver gravemaskine, bulldozer og evt. dumper, samt evt. sten til sikring af kanter mv.

54 Udgiver Vejle Amt, Teknik og Miljø, Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf.: Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder. Tlf.: Udgivelsesår 2000 Titel Bedre vandløb - en praktisk håndbog Tekst Karsten Wandall, Bo Levesen, Paul Landsfeldt og Sten Bøgild Frandsen Fotos Bo Levesen, Jan Nielsen, Sten Bøgild Frandsen, Tony Bygballe, Jytte Nielsen, Bent Lauge Madsen, Åge Ebbesen og Jørgen Clausen Tegninger Frida Franko-Dossar ISBN oplag 1000 stk Layout og produktion Grafisk Service, Vejle Amt Håndbogen er lavet i et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt og Vejle Amt. En stor tak til dem, som har givet konstruktiv kritik og inspiration til håndbogen. Der er også lavet en håndbog med lovmæssige og administrative oplysninger. Titlen er Bedre vandløb - en administrativ vejledning.uddrag fra begge håndbøger kan ses på Internettet: _bedre_vandloeb_vandloeb eller

55

56 En sten i vandløbet er bedre end ti på brinken. Mange vandløb er i de seneste år blevet meget renere. Desværre er de fysiske forhold ofte for dårlige til at fisk og smådyr kan leve i dem. ISBN:

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT Gjern Å Regulativ Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER 1988 og JUNI 1993 Opdateret i Februar 2006 2 Forord Dette regulativ er retsgrundlaget for administrationen

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund Regulativ for Mademose å Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 4 2. BETEGNELSE AF VANDLØBET OG OVERSIGTSKORT...

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

I De anførte koter er i G.I. system.

I De anførte koter er i G.I. system. Lall.J.brugn:ni.nla.erle!s sieupu 1:papir til 'h:rug /;::r lan :ivæ:senel'ett'.lr ~!1 af.tancllj:tg11lrnmm.lujone2 ~ 1 ~ '\fe!l ud.tær d.igelu af udøkrlfte r og til dobn1en1u m.v., dez i::al 11ohre11 l

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle.

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle. Horsens og Omegns Sportsfiskerforening (HOS) Ærøvej 3, 8700 Horsens CVR 29579385 Att. Morten Stabel Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bjarke Horst Jensen Dir: 79755658 Mob: +4523117841 e-mail: Bjarke.H.Jensen

Læs mere

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer Vurdering af de enkelte i forhold til de biologiske kvalitetselementer Esben Astrup Kristensen (Aarhus Universitet), Niels Jepsen, Jan Nielsen og Anders Koed (DTU Aqua). Faglig kommentering: Bjarne Moeslund

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

R E G U L A T I V. For. Værebro å. Frederiksborg Amt Roskilde Amt Københavns Amt

R E G U L A T I V. For. Værebro å. Frederiksborg Amt Roskilde Amt Københavns Amt Side 1 R E G U L A T I V For Værebro å Frederiksborg Amt Roskilde Amt Københavns Amt Side 2 Udgivet af: Frederiksborg Amt Teknisk Forvaltning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf.: 42 26 66 00 Roskilde Amt

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk Tilløb til Halkær Å Forundersøgelse - restaurering Juli 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Identifikation af projektet...

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Udbudsmateriale. for. Vedligeholdelse af kommunale vandløb i. Holstebro Kommune og Struer Kommune 2015-2019

Udbudsmateriale. for. Vedligeholdelse af kommunale vandløb i. Holstebro Kommune og Struer Kommune 2015-2019 Udbudsmateriale for Vedligeholdelse af kommunale vandløb i Holstebro Kommune og Struer Kommune 2015-2019 19. FEBRUAR 2015 v. 8 Afleveringsfrist: Mandag den 18. marts 2015 kl. 10.00 på Holstebro Rådhus

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug FORUNDERSØGELSE AF PROJEKT TIL ETABLERING AF FAUNAPASSAGE VED LERKENFELD DAMBRUG I LERKENFELD Å Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld

Læs mere

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag H E L S I N G Ø R K O M M U N E KOMMUNALT PROJEKT VEDRØRENDE VANDLØBSRESTAURERING Genåbning af - projektforslag Indholdsfortegnelse 0 Resumé... 4 1 Indledning... 5 1.1 Formål med projektet... 6 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Aabenraa Kommune Udbud af vandløbsvedligeholdelsen 2012 og 2013 Særlige Betingelser og Arbejdsbeskrivelse

Aabenraa Kommune Udbud af vandløbsvedligeholdelsen 2012 og 2013 Særlige Betingelser og Arbejdsbeskrivelse Orbicon A/S Niels Bohrs Vej 6 6700 Esbjerg 36 97 36 36 info@orbicon.dk FRI AABENRAA KOMMUNE UDBUD AF VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSEN 2012 OG 2013 SÆRLIGE BETINGELSER OG ARBEJDSBESKRIVELSE Rekvirent Skelbækvej

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder.

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder. Hillerød Forsyning Ægirsvej 4 3400 Hillerød Sendt til Preben Boock, e-mail: prb@hfors.dk By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2014-101592

Læs mere

Omsætninger af længdemål

Omsætninger af længdemål > Indhold Kapitel 1 Faglig regning msætning af længdemål Målforhold Arealberegning Spørgsmål Skråningsanlæg (grøftesider) Beregning af overbredde B Rumfangsberegning Nivelleringsopgave Koteopgave (kælder)

Læs mere

Planter i vandløb. fortid, nutid og fremtid. TEMA-rapport fra DMU

Planter i vandløb. fortid, nutid og fremtid. TEMA-rapport fra DMU Planter i vandløb fortid, nutid og fremtid TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 34/2000 Planter i vandløb fortid, nutid og fremtid Annette Baattrup-Pedersen Danmarks

Læs mere

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Anton Boilesen anton@marienlyst-landbrug.dk 21. november 2014 Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering

Læs mere

Udarbejdelse af vandløbsregulativer

Udarbejdelse af vandløbsregulativer Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder Udarbejdelse af vandløbsregulativer Erfaringsopsamling og ny viden Juni 2007 Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000

Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Viborg Amtsvandløb nr.: 105 i Viborg amt 78 i Århus amt O 10 km 20 Indholdsfortegnelse side Forord 4 1. Grundlag

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 CVR 29 98 46 03 politik@gefion.dk www.gefion.dk Tid Torsdag den 23.

Læs mere