BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB."

Transkript

1 BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

2 Forside: Udlægning af gydegrus

3 BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Afsnit Forord Skånsom grødeskæring 1 Skånsom kantslåning 2 Vedligeholdelse af grøfter og kanaler 3 Plantning af træer langs vandløb 4 Omlægning af styrt til stryg 5 Udlægning af gydegrus 6 Skjul for ørreder 7 Sikring af bund og skråninger 8 Indsnævring af vandløb 9 Anlæg af sandfang 10 Anlæg af kreaturvandingssteder 11 Anlæg af markoverkørsler 12 Åbning af rørlagte strækninger 13 Begrænsning af okker 14 Find håndbogen samt yderligere oplysninger på internettet: haandbogen_bedre_vandloeb_vandloeb eller

5 FORORD Idéen med denne håndbog er at vise eksempler på, hvordan de fysiske forhold i mindre vandløb kan forbedres. Den er tænkt som inspiration og vejledning til kommunale å-mænd. Entreprenører, lodsejere og andre, der gerne vil forbedre miljøet i vandløbene, kan også have gavn af bogen. Takket være bedre spildvandsrensning og bedre opbevaring af gødning, ensilagesaft m.v. er vandet i mange vandløb blevet renere i løbet af de seneste år. Desværre har vi ikke fået den fulde gevinst af indsatsen. Det skyldes, at mange vandløb lider af tidligere tiders udretning og hårdhændede vedligeholdelse. De har dårlige fysiske forhold. Ofte kan man med en lille indsats forbedre de fysiske forhold i vandløbene, så der skabes gode levesteder for fisk og smådyr. På den måde opnåes det fulde udbytte af de mange penge, der er investeret i at sikre rent vand i vandløbene. Vær opmærksom på bestemmelserne i vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven samt regulativerne for de enkelte vandløb. Kontakt kommunens eller amtets miljøafdeling inden du ændrer på forholdene. Du skal naturligvis også have en aftale med lodsejeren, inden du går igang.

6 Skær grøden i en snoet strømrende, gerne med spredte grødeøer ind imellem.

7 SKÅNSOM GRØDESKÆRING 1 Hvorfor Grøden skæres for at aflede vandet hurtigere. Skær grøden skånsomt for at skabe og bevare et godt og varieret fysisk miljø i vandløbene. Hvor De vandløb, hvor grødeskæring er nødvendig af hensyn til afledningen af vand. Behovet vurderes ud fra bestemmelserne i regulativet og forholdene på stedet. Vurder om grødeskæring overhovedet er nødvendig. I vandløb med meget sandtransport kan opgravning af det aflejrede sand og jord være nødvendig - se næste side. Hvordan Skær grøden så strømrenden i vandløbet udgør 2/3-3/4 af vandløbets bundbredde. Strømrenden er det dybeste sted i vandløbet. Strømrenden må gerne brydes af spredte grødeøer, blot rendens samlede bredde svarer til den førnævnte. Grøden skæres så tæt på bunden som muligt uden at rode op i bunden. Den afskårne grøde opsamles. Strømrenden må ikke blive så smal, at man med tiden bliver nødt til at skære al grøde i vandløbet. Det kan undgåes ved at sørge for, at strømrenden ikke skæres samme sted i vandløbet hver gang. Det gøres ved at efterlade grødeøer og grødebræmmer forskellige steder fra gang til gang. På strækninger, hvor der ikke er en tydelig strømrende, slåes grøden i et slynget forløb, hvor der efterlades grødeøer og Forsættes næste side

8 Strømrende med grødeøer.

9 SKÅNSOM GRØDESKÆRING 1 bræmmer af varierende størrelse langs begge brinker. Planter som vandranunkel og vandstjerne er gode for vandløbsmiljøet og skal gerne bevares (se foto). Vandpest og Pindsvineknop bør derimod bortskæres helt i strømrenden. Læs mere om vandplanterne i Vandløbets planter udgivet af Århus Amt i Hvis vandløbet ikke kan lede vandet væk på grund af aflejringer på bunden, kan det være nødvendigt at foretage oprensning. Ved oprensningen skal grus og sten blive liggende i vandløbet. Kun aflejret sand og jord graves op. Vandløbet må ikke udvides og brinkerne må ikke beskadiges under oprensningen, da det blot sætter ny sandtransport igang. Oprensningen foretages i perioden 1. august til 1. oktober. Se også afsnit 10 om sandfang. Hvad skal der til Til grødeskæring anvendes især hånd-redskaber i form af le, møddingsgreb og motor-le. Montér evt. et ekstra skær på leen, så grøden ikke hænger fast i hjørnet.

10 Efterlad lidt kantplanter - de giver skjul for fisk og smådyr. Kantslåning kan være nødvendig, men barbér ikke det hele væk.

11 SKÅNSOM KANTSLÅNING 2 Hvorfor Kanterne kan slåes for at aflede vandet hurtigere. Men planterne på den nederste del af vandløbets kanter giver skjul for fisk og er levested for mange smådyr. Planternes rødder er med til at stabilisere brinken. Hvor I små vandløb, hvor kantplanterne bremser vandet. Hvordan Undgå kantslåning og beskæring af buske og træer, medmindre det er nødvendigt for afvandingen. Hvis slåning er nødvendig, undlades slåning på de nederste centimeter lige over vandet. Det betyder kun meget lidt for afvandingen, men har stor betydning for fisk og smådyr. I det mindste undlades slåning på den ene kant. Se tegning. Alternativt foretages slåningen sjusket, så der efterlades totter forskellige steder. Slåning foretages om efteråret, da det først er her, de store vandmængder kommer. Visse planter giver dog en ustabil brink og bekæmpes helt, f.eks. rød hestehov, lådden dueurt, kæmpebjørneklo, brændenælder og japansk pileurt. Hvad skal der til Der anvendes le, motor-le eller evt. mejekurv. Kantplanternes vækst kan begrænses ved at plante træer, der skygger. Se afsnit 4.

12 Bundløse og helt tilgroede grøfter og kanaler vedligeholdes med maskiner.

13 VEDLIGEHOLDELSE AF GRØFTER OG KANALER 3 Hvorfor I visse kanaler og grøfter er det nødvendigt af foretage vedligeholdelsen ved hjælp af større maskiner, fordi det ikke kan lade sig gøre at gå i dem og foretage grødeskæring med le. I kanalerne og grøfterne er der imidlertid ofte et varieret dyre- og planteliv, som er værd at beskytte. Dyrene i grøfter og kanaler er oftest de samme, som findes i vandhuller og småsøer. Hvor I alle grøfter og kanaler, der er vandførende det meste af året og hvor der er ringe eller ingen fald. Der er som regel problemer med, at de gror helt til i løbet af sommeren. Hvordan Til vedligeholdelse af grøfter kan der med fordel anvendes mejekurv (se næste side). Den kan klippe nedhængende kantplanter og grøde uden at beskadige siderne og bunden. Bruges rendegraver eller gravemaskine med skovl er det vigtigt, at man kun graver sand og mudder op fra bunden og undgår at grave i siderne på grøften. Forsættes næste side

14 Grødeskæring i bundløs kanal med mejekurv. Mejekurven har bevægelige tænder, der kan klippe grøde og kantplanter.

15 VEDLIGEHOLDELSE AF GRØFTER OG KANALER 3 Af hensyn til dyrelivet i grøfterne foretages oprensningen fra august til november. I foråret gyder fisk som f.eks. skaller og aborrer. I samme periode lægger frøerne deres æg. Om vinteren overvintrer f.eks. ål og frøer i mudderbunden. Af hensyn til dyre- og plantelivet oprenses 1/3 af grøften hvert år, fremfor hele grøften hvert 3. år. I kanaler og grøfter kan der med fordel anlægges sandfang lige nedenfor udløb af større dræn. Derved kan oprensningen begrænses væsentligt. Se afsnit 10 om sandfang. Hvad skal der til Helst gravemaskine med mejekurv. Ellers rendegraver med en skovl, der ikke er for stor i forhold til grøftens bundbredde.

16 Ungt elletræ plantet tæt på vandløbet. Gamle ellerødder giver gode fiskeskjul.

17 PLANTNING AF TRÆER LANGS VANDLØB 4 Hvorfor Træernes skyggevirkning begrænser grødevæksten i vandløbet og for voldsom vækst af kantplanter. Træernes rødder sikrer skråningerne mod erosion og udskridning (se afsnit 8). Beplantningen bliver samtidig et vigtigt levested for nogle af vandinsekterne (når de går på land) og gavner også de landlevende dyr. Desuden hindrer skyggende træer solens opvarmning af vandet. Koldt vand indeholder mere ilt til gavn for fisk og smådyr. Hvor Ved lysåbne vandløb, hvor der kan opnås en miljøgevinst ved beplantning. Hvordan Ved de mindre vandløb (under 2 m) vil den almindelige bevoksning af urter normalt give tilstrækkelig skygge for vandløbet (hvis den ikke bliver slået). Ved vandløb, der er bredere end 2 m, er det nødvendigt med buske eller træer for at opnå tilstrækkelig skygge. Forsættes næste side

18 Plant træerne på syd- eller vestsiden og så tæt på kanten som muligt.

19 PLANTNING AF TRÆER LANGS VANDLØB 4 Beplantningen foretages således: Plant på syd/vestsiden af vandløbet. Plant så vidt muligt yderst på brinken med 1-1,5 m mellem planterne. Plant om foråret for at placere planterne rigtigt. Træerne plantes i grupper, således at højst 2/3 af vandløbskanten er bevokset. Beplantningen vedligeholdes de første år. Udtynd efter behov. Undgå at sætte planterne for tæt, idet man risikerer, at de almindelige brinkplanter skygges bort og brinken bliver ustabil. Det gælder særligt, hvis vandløbet er dybt nedskåret. Ved beplantning skal der tages hensyn til landskabets karakter. Enkelte vandløbsstrækninger bør friholdes for beplantning af hensyn til udsynet over det åbne landskab (spørg amtet). Hvad skal der til Rødel anbefales. Pil frarådes, da den vokser ud i vandløbet. Unge planter i god vækst, f.eks. i størrelse cm. Køb ikke for små planter, der kræver pasning i flere år. Merprisen for lidt større planter er godt givet ud.

20 Hertil og ikke længere! Styrtet kan fjernes ved at hæve vandspejlet nedenfor ved hjælp af sten.

21 OMLÆGNING AF STYRT TIL STRYG 5 Hvorfor For at skabe fri passage op i vandløbene for fisk og smådyr. Hvor Fisk og smådyr kan ikke svømme opstrøms de steder, hvor vandet falder lodret ned. Det kan være ved vejunderføringer, betonstyrt eller opstemninger. De har også problemer på en glat betonplade med helt lavt vand. Begynd med at omlægge de styrt, der ligger længst nedstrøms i vandløbet. Hvordan Det enkleste er at opbygge et stenstryg nedenfor styrtet, som udjævner faldet. Normalt laves det lige op til styrtkanten eller røret. Det kan også laves lidt nedstrøms f.eks. hvis styrtet ligger midt i en bro, eller hvis der er en lille møllekule nedstrøms, som ønskes bevaret (se tegninger). Fisk og smådyr passerer bedst, hvis stryget ikke hælder mere end cm pr. 10 m vandløb (10-20 hældning). Bundbredden i stryget indsnævres i forhold til vandløbets bredde (til f.eks. 3/4), for at sikre en vis vanddybde i stryget. Stenene lægges med en ujævn overflade. Det er vigtigt, at stensikringen på kanterne når et stykke højere op end maksimal vandstand. Over vandspejlet lægges et lag muld, som tilsåes med græs. Forsættes næste side

22 Reguleringsstyrt. Styrtet er jævnet ud til et stryg med sten.

23 OMLÆGNING AF STYRT TIL STRYG 5 Det er vigtigt at sørge for, at vandet ikke forsvinder ned mellem stenene, så stryget løber tørt.det kan især være et problem i små vandløb om sommeren, og hvis stenlaget består af for store sten i et tykt lag. For at undgå det, bruges en blanding af sten i flere størrelser og til sidst overdrysses stryget med stabilgrus i et 5 cm tykt lag, som tætner stryget. Ved gamle betonstyrt bliver resultatet pænest, hvis betonsiderne fjernes. Hvad skal der til Brug en blanding af sten i flere størrelser, afhængigt af vandløbets størrelse. Hvis stenene bestilles fra grusgrav, kan følgende blandinger anbefales: STENSTRYG Betegnelse Størrelse Fordeling af stenene Vandløb u/1 m Vandløb o/1 m Singels mm 30% 10% Håndsten mm 60% 40% Marksten mm 10% 50% OBS: Undgå skarpkantede sten eller flint i blandingen!

24 Ørreder gyder deres æg i grusbanker. Æggene ligger nede i grusbunden fra november/december til april.

25 UDLÆGNING AF GYDEGRUS 6 Hvorfor For at skabe eller genskabe vandløbsstrækninger, hvor ørreder og laks har mulighed for at gyde. Stenene er samtidig levested for mange rentvandsinsekter, og de er vigtige for iltning af vandet og den selvrensende evne. Hvor I naturlige vandløb findes gydebankerne på de lige stræk mellem svingene. Anlæg nye gydebanker på steder, hvor der findes eller kan laves et godt fald over gydebanken. Det vil sige 4-5 i mindre vandløb og 2-3 i større vandløb. Det er vigtigt, at vandet har god fart på, da der ellers aflejres sand og mudder i gydebanken. Hvis det sker, kommer der ikke frisk vand og ilt til æggene, og de dør. Faldet kan delvis skabes ved at lade gydebanken stemme vandet lidt op. Hvis der er sandvandring i vandløbet, er det vigtigt at anlægge et sandfang ovenfor gydebanken (se afsnit 10). For at den nyklækkede ørredyngel kan overleve, skal der i nærheden af gydegruset være lavvandede, brednære områder, hvor ynglen kan finde skjul i roligt vand. Forsættes næste side

26 Udlægning af gydegrus. Nyudlagt gydegrus.

27 UDLÆGNING AF GYDEGRUS 6 Hvordan Gruset udlægges i et cm tykt tæppe i hele vandløbets bredde. Hvis vandløbet er meget bredt kan det lægges i en banke midt i vandløbet. Længden skal være 2-5 m afhængigt af vandløbets størrelse. Hellere flere mindre gydebanker end få store. Der kan evt. lægges større sten ud til sikring af vandløbets brinker. Kør sten og grus ud til vandløbet i frostvejr eller i tørre perioder. Brug små vogne og kør med små læs. Forlæng evt. vognens bagsmæk. Det gør det lettere at lægge gruset helt ud i vandløbet. Hvad skal der til Den simpleste blanding til gydegrus er at bestille et læs nødder iblandet en del singels. Blandingen kan forbedres med følgende fordeling: GYDEGRUS Betegnelse Størrelse Fordeling Ærter 8-16 mm 25% Nødder mm 50% Singels mm 25% OBS: Undgå flint og skarpkantede sten i blandingen, da de kan såre fiskene alvorligt i bugen, når de gyder!

28 Fisk og smådyr finder skjul ved trærødder, underskårne brinker, bredvegetation, grøde og sten.

29 SKJUL FOR ØRREDER 7 Hvorfor For at skabe og bevare levesteder for ørreder og andre dyr i vandløbet. Hvor Der kan skabes flere skjul i vandløbet på de strækninger, hvor afvandingen ikke generes. Jo flere skjulesteder der er i et vandløb, des flere ørreder kan der være, idet de kræver et privat territorie. Hvordan Vandløbets naturlige skjulesteder bør først og fremmest bevares og forbedres gennem en skånsom grødeskæring (se afsnit 1). Ved grødeskæringen skal man bevare grødeøer midt i strømrenden, hvis det kan lade sig gøre. Også udhængende bredvegetation bevares, i det mindste på den ene side af vandløbet (se afsnit 2). Andre vigtige skjulesteder, som skal bevares, er: trærødder i vandløbet (oftest ellerødder), underskårne brinker og store sten. Se tegningen. For ørredynglen er det vigtigt, at der findes lavvandede steder ved bredderne. Se afsnit 6. Hvad skal der til Ikke noget særligt (ellers som for grødeskæring), medmindre man vil etablere nye skjul. Marksten kan ofte fåes hos lodsejeren.

30 Brinkudskridning giver sandvandring. Brinkerne kan sikres med sten.

31 SIKRING AF BUND OG SKRÅNINGER 8 Hvorfor Vandløbets bund og sider sikres for at undgå erosion og nedbrydning på udsatte steder. Derved begrænses sandtransporten i vandløbet. Hvor I vandløb, hvor der tilføres store mængder sand og jord ved erosion af vandløbets bund og sider (se afsnit 10 om sandfang). I vandløb, hvor der forekommer flydesand. Og på steder, hvor vandløbets placering eller dimensioner skal fastholdes af hensyn til f.eks. vejanlæg og bygninger. Hvordan Vandløbets skråninger kan være ustabile, hvis de er for stejle i forhold til jordtypen. Som tommelfingerregel bør skråningsanlæggene ikke være stejlere end følgende: SKRÅNINGSANLÆG Jordtype Anlæg (vandret/lodret) Tørv og svær lerjord 1 Let lerjord 1,5 Stensætninger (stryg mv.) 1,5 Sandjord 2 Forsættes næste side

32 Afgravning af stejl og ustabil brink. Her er den ene brink blevet afgravet. Bemærk vandets snoede forløb.

33 SIKRING AF BUND OG SKRÅNINGER 8 Sikring af bund og skråninger kan foretages på mange måder. Nedenfor er nævnt nogle eksempler, hvor de blødeste løsninger er nævnt først: Tilsåning med græs (evt. efter udlægning af muld). Udlægning af fibermåtter evt. med indvævede græsfrø. Måtterne skal være lavet af 100% plantemateriale. Beplantning med forskellige urter eller træer. Udlægning af sten i 30 cm tykt lag på brinken. Udlægning af sten- bånd tværs over bunden (giver samtidig høl/stryg-effekt). Hvis brinken skrider ned, fordi anlægget er for stejlt, er en alternativ mulighed at afgrave brinken, så den får et fladere anlæg. Herved opstår der det, man kan kalde en brinkfod.grav kun over vandspejlet, og lav et anlæg på mellem 1:3 og 1:4, som er mest fladt tættest på vandløbet. Afgrav kun den ene brink for at begrænse de midlertidige skader på vandløbet.

34 Bredt og langsomtflydende vandløb. Indsnævret vandløb. Vandløb indsnævret med stenbanker langs bredderne.

35 INDSNÆVRING AF VANDLØB 9 Hvorfor Mange vandløb er gennem tiden, på grund af maskinoprensning, blevet alt for brede i forhold til den mængde vand, der løber i dem. Et vandløb, der er for bredt, vil ofte være lavvandet og med lav vandhastighed. Det bevirker, at der nemt aflejres sand og slam i bunden, som så skal renses op. Der bliver skabt en ond cirkel, hvor hyppige oprensninger er nødvendige. Oprensningerne skader dyre- og plantelivet i vandløbet. Hvor De vandløbsstrækninger, hvor den faktiske bundbredde er meget større, end hvad der er angivet i regulativet for vandløbet. I vandløb, hvor der ikke findes regulativer, må man vurdere bredden ud fra kendskab til vandføringen. Hvordan Vandløb, der er for brede, kan snævres ind ved hjælp af større sten langs bredderne. Læg dem i mindre dynger, skiftevis ved den ene og den anden brink. Afstanden mellem dyngerne afpasses med vandløbets nye bredde. Én stendynge for ca. hver 5 gange bredden. På denne måde opstår der et smallere og mere snoet forløb. Ved at snævre vandløbet ind øges vandhastigheden, og vandløbet kan dermed bedre holde sig rent for sand og slam. Der kommer mere variation og flere levesteder for fisk og smådyr. Forsættes næste side

36 Når vandløbet snævres ind, opstår der steder med hurtig strøm.

37 INDSNÆVRING AF VANDLØB 9 Stenene må ikke stuve vandet så meget op, at der opstår problemer med afvandingen. Lav derfor ikke stendyngerne højere end at vandet ved store vandføringer kan løbe henover stenene. Hvad skal der til Brug marksten i størrelsen cm. De skal helst være uden skarpe kanter. Lav eventuelt aftaler med landmændene i området om at levere stenene på bestemte steder. Det er en god idé, at køre stenene ud til vandløbene i tørre perioder eller om vinteren, hvor jorden er frossen og derved kan bære et vognlæs sten.

38 Erosion på markerne giver sand i vandløbene. Et skår i en brink kan lappes med sten.

39 ANLÆG AF SANDFANG 10 Hvorfor For at begrænse transporten af sand i vandløb. Sandet forringer livsbetingelserne for fisk og smådyr. Desuden er det billigere, at grave sandet op ét sted, i stedet for på lange strækninger. Hvor Sandtransport og aflejring af sand i vandløbet skal først og fremmest begrænses ved at undgå, at sandet i det hele taget kommer ud i vandløbet. Det er der flere muligheder for: Ændrede dyrkningsmetoder på landbrugsarealer langs vandløbet (pløjning langs højdekurverne). Udyrkede bræmmer langs vandløbet, (landmanden kan få tilskud til at udlægge ekstra brede bræmmer, spørg amtet). Hegn og vandingssteder for kreaturer (se afsnit 11). Forsinkelsesbassiner/sandfang i forbindelse med afløb fra bebyggede arealer. Sikring af bund og skråninger (se afsnit 8). Miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse (se afsnit 1 og 2). Hvis man vil forebygge tilførslen fra omgivelserne, må man først undersøge, hvor sandet kommer fra. Det kan gøres ved at anlægge midlertidige sandfang forskellige steder, og så se hvor sandfangene bliver fyldte. Forsættes næste side

40 Sandfang ovenfra. Sandfang fra siden. Sandfangene skal tømmes inden de er helt fyldte.

41 ANLÆG AF SANDFANG 10 Sandfang anlægges så vidt muligt på et sted med ringe fald. Der skal være let adgang for maskiner og mulighed for at deponere det opgravede sand. Sandet kan bruges til forskellige formål. Husk at sand ikke må udlægges i enge og moser (naturbeskyttelsesloven). Hvordan Et sandfang anlægges ved at udvide vandløbets bredde og dybde på en kort strækning (se tegning). Derved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds. Som tommelfingerregel udvides vandløbets bundbredde til 2-3 gange normal bredde og bunden sænkes til ca. 1 m under normal bund. Sandfangets længde graves til ca. 10 gange vandløbets bredde, afhængigt af sandtransportens størrelse. Det er vigtigt, at sandfanget laves tilstrækkelig stort til også at kunne fungere ved store vandføringer. Det er nemmere og billigere at lave et lille sandfang. Det bliver dog dyrere i længden, da det skal tømmes oftere end et stort. Det er en god idé, at sikre udløbet af sandfanget med større sten (se afsnit 8). I små vandløb er det sjældent nødvendigt at sikre sandfangenes brinker med faskiner. Hvad skal der til Rendegraver, sten til bundsikring og evt. faskiner til kantsikring.

42 Vandingssted lavet med planker og sten. Mulepumpe. Her kan kreaturerne drikke uden at træde ud i vandet.

43 ANLÆG AF KREATURVANDINGSSTEDER 11 Hvorfor For at begrænse tilførslen af sand og jord til vandløbet fra kreaturers nedtrampning af skråninger og brinker. Hvor Ved vandløb, hvor der er kreaturgræsning og hvor kreaturerne får vand fra vandløbet. Hvordan Den miljømæssigt bedste løsning er at opsætte en mulepumpe. Den berører praktisk taget ikke vandløbet, og kreaturerne bliver holdt helt væk fra vandløbet. Desuden er en mulepumpe nem at flytte fra sted til sted. Der kan også opsættes en vindpumpe. Vandingssteder kan også anlægges, så kreaturerne kan komme helt tæt på vandløbet uden at træde ud i det. De kan laves på forskellig måde, blot det sikres, at der ikke føres sand eller mudder ud i vandløbet. Kanterne kan sikres med planker eller sten. Placér el-hegnet ud over vandløbet, så kreaturerne kan nå ned til vandet. Hvad skal der til Mulepumpe købes færdig. Vandingssted anlægges ved udgravning og sikring af kanten med planker eller sten. Undgå trykimprægneret træ. Brug eg eller lærk.

44 Rørene skal ligge helt vandrette. Korrugeret (bølget) stålrør. Markoverkørsel lavet med betonrør.

45 ANLÆG AF MARKOVERKØRSLER 12 Hvorfor Hvis overkørsler ikke anlægges rigtigt, spærres passagen for fisk og smådyr. Rør, der ligger forkert, kan betyde at brinkerne eroderer ud i vandløbet. Rør, der bruges til markoverkørsler, skal være store nok til, at afvandingen ikke forringes. Hvor Ved alle markoverkørsler og lignende. Hvordan Markoverkørsler laves som regel af betonrør overdækket med jord. Røret anbringes med 1/3-1/4 af rørets diameter under vandløbsbunden for at sikre faunapassage. Det er vigtigt, at røret ligger helt vandret. Vandet må ikke styrte ud af røret (se afsnit 5). Rørdimensionen afhænger af faldforhold og afstrømning. Der kan evt. tages udgangspunkt i dimensionen af en nærliggende overkørsel. Alternativt bruges en rørdiameter, der svarer til vandløbets bundbredde. Røret skal være langt nok til, at skråningerne ikke skrider ned i vandløbet. Røret lægges på fast bund (sand) og der fyldes sand omkring røret. Det kan være nødvendigt at sikre vandløbets bund og sider mod erosion, især på den nedstrøms ende, hvor strømmen slider mest. Hvad skal der til Betonrør (evt. PEH- eller stålrør). Sand til tilfyldning og sten til sikring af skråninger (evt. fløjmur støbt i beton).

46 Frilægning af rørlagt vandløb. Lav så flade brinker som muligt.

47 ÅBNING AF RØRLAGTE STRÆKNINGER 13 Hvorfor Ved at genåbne et rørlagt vandløb skabes nye levesteder for dyr og planter, og der skabes fiskepassage mellem adskilte vandløbsstrækninger. Desuden genskabes vandløbets selvrensende evne overfor forurening. Det er langt billigere (ca. halv pris) at åbne en vandløbsstrækning frem for at lægge nye rør. Hvor Det er oplagt at starte med rørlagte vandløbsstrækninger, hvor rørene trænger til renovering, og strækninger, der spærrer for fiskenes passage mellem to åbne vandløbsstrækninger. Hvordan Den bedste måde er at grave det nye, åbne vandløb uden om rørlægningen. Metoden har den fordel, at gravearbejdet kan udføres under tørre forhold. Der graves et naturligt slynget forløb i den laveste del af terrænet. Som hovedregel kan bundbredden følge rørets diameter. Det nygravede vandløb sikres evt. ved udlægning af grus på bunden (se afsnit 6), og udsatte brinker kan sikres med sten (se afsnit 8). Hvis der er mulighed for det, kan man lade det nye profil gro til (evt. ved græssåning), før man åbner strækningen for vand. Det begrænser erosionen. Den gamle rørledning graves op og fjernes. Den kan eventuelt knuses eller stoppes til i enderne og blive liggende i jorden. Forsættes næste side

48 Lad det nye vandløb få et naturligt forløb.

49 ÅBNING AF RØRLAGTE STRÆKNINGER 13 Alternativt anlægges vandløbet netop der, hvor rørledningen graves op. Denne metode indebærer, at arbejdet skal foretages i en strømrende, hvor der løber vand. Det kan give anlægsmæssige problemer, ligesom det kan give miljømæssige problemer i form af stor sandtransport til vandløbet. I så fald etableres et midlertidigt sandfang nedenfor den strækning, som åbnes. Grav det nye vandløb, når der er lav vandføring. Undgå at lave ensartede slyngninger på forløbet, men tillad store variationer. Det kan være en god ide at efterligne et naturligt forløb af strækningen. Kig f.eks. umiddelbart op-/nedstrøms strækningen eller på gamle kort fra før rørlægningen. Læg det nye vandløb så højt som muligt i terrænet, det ser mest naturligt ud. Lav så flade brinker som muligt. Hvad skal der til Gravemaskine. Ved udlægning af gydegrus eller bund- og skråningssikring anvendes materialer som beskrevet i afsnit 6 eller 8.

50 Okkerbelastet vandløb. Her har fisk og smådyr dårlige livsbetingelser.

51 BEGRÆNSNING AF OKKER 14 Hvorfor Okker er skadeligt for vandløbenes dyreliv. Det usynlige, opløste jern er giftigt for fisk og smådyr. Okkerbelægningerne lægger sig som et tæppe på alt i vandløbet og forringer livsbetingelserne for dyr og planter. Hvor I okkerbelastede vandløb. Hvordan Problemerne med okker kan begrænses ved at foretage så lidt og så skånsom vedligeholdelse som overhovedet muligt (se afsnit 1). Jo mere grøde der er i vandløbet, des mere okker tilbageholdes til gavn for vandløbet længere nedstrøms. Det bedste er, hvis vandløbet kan få lov at gå over sine bredder så ofte som muligt. Så aflejres okkeren udenfor vandløbet. Selve udvaskningen af okker fra omgivelserne kan begrænses ved at hæve vandløbsbunden, f.eks. ved at udlægge sten/grus-tærskler. Det vil dog normalt kræve sagsbehandling efter vandløbsloven eller naturbeskyttelsesloven. Jern bindes bedst i jorden, når jorden er våd og iltfri. Hvis jorden drænes, iltes jernet og skyller ud i vandløbet som okker. Derfor kan en løsning være at afproppe drænene i det område, hvorfra okkeren kommer. Det kan dog heller ikke gøres udenom vandløbsloven. Begge dele forringer afvandingen på de nærliggende arealer. Forsættes næste side

52 Ved at hæve vandspejlet i området er okkerbelastningen reduceret meget i dette vandløb. Nu vrimler det med småørreder.

53 BEGRÆNSNING AF OKKER 14 Okkerforurening fra et lille tilløb eller hoveddræn kan ret effektivt begrænses ved at grave et vandhul før udløbet i åen. En mere omfattende mulighed er at etablere en "okkersø", som vandløbet ledes gennem. Her renses vandet ved, at okkeren bundfældes (og det usynlige jern omdannes), så vandløbet nedstrøms bliver renere.det kræver en velvillig lodsejer og sagsbehandling efter vandløbsloven. Hvad skal der til Til etablering af sten/grus-tærskler bruges materialer med samme blanding som beskrevet i afsnit 5. Etablering af en okkersø kræver gravemaskine, bulldozer og evt. dumper, samt evt. sten til sikring af kanter mv.

54 Udgiver Vejle Amt, Teknik og Miljø, Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf.: Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder. Tlf.: Udgivelsesår 2000 Titel Bedre vandløb - en praktisk håndbog Tekst Karsten Wandall, Bo Levesen, Paul Landsfeldt og Sten Bøgild Frandsen Fotos Bo Levesen, Jan Nielsen, Sten Bøgild Frandsen, Tony Bygballe, Jytte Nielsen, Bent Lauge Madsen, Åge Ebbesen og Jørgen Clausen Tegninger Frida Franko-Dossar ISBN oplag 1000 stk Layout og produktion Grafisk Service, Vejle Amt Håndbogen er lavet i et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt og Vejle Amt. En stor tak til dem, som har givet konstruktiv kritik og inspiration til håndbogen. Der er også lavet en håndbog med lovmæssige og administrative oplysninger. Titlen er Bedre vandløb - en administrativ vejledning.uddrag fra begge håndbøger kan ses på Internettet: _bedre_vandloeb_vandloeb eller

55

56 En sten i vandløbet er bedre end ti på brinken. Mange vandløb er i de seneste år blevet meget renere. Desværre er de fysiske forhold ofte for dårlige til at fisk og smådyr kan leve i dem. ISBN:

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vedligeholdelse af offentlige vandløb Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af

Læs mere

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE 27 1 TIDS- OG ARBEJDSPLAN Til dette dokument følger arbejdsbeskrivelser (bilag 4 og 5) til de enkelte vandløb som er at finde

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER KOMMUNEVANDLØB

GENERELLE BESTEMMELSER KOMMUNEVANDLØB MAJ 1997 GENERELLE BESTEMMELSER FOR KOMMUNEVANDLØB I RIBE KOMMUNE RIBE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Bøgeallé 2, 6760 Ribe, tlf. 7989 8989, fax 7989 8992 Generelle bestemmelser for kommunevandløb i Ribe

Læs mere

Tilladelse til etablering af rørbro (markoverkørsel/kreaturovergang) i Overvad- Vestby Bæk

Tilladelse til etablering af rørbro (markoverkørsel/kreaturovergang) i Overvad- Vestby Bæk Center Natur og Miljø Aksel Holst Andersen Vestbyen 4, Vestby 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 06.02.16-P19-4-14 Ref.: Mette Emborg

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk Hjørring Kommune Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk Ref. 698. Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet og gydemuligheder i Vangen Bæk, ved udlægning af sten og grus på stræk og Ref.

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk AAL 337 Statens kommentarer: Rørunderføring vej, defekt rør Strækningen er naturbeskyttet. Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Ved besigtigelse er

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune Tillægsregulativ for Damrenden, 8 Egerupvandløbet, 5c Fjællebroløbet, 2f Frøsmose Å, 4a Grønbæksløbet, 5a Høm Lilleå, 1a Skee Å, 14 Vigersdal Å - Kværkeby Bæk, 2d Vigersdal Å - Bedsted Bæk, 2a Ågårdsløbet,

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træer ved åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Vandløbsarealet

Læs mere

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken. DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for Bilag 21. Ordliste. Arbejdsbælter Beskrivelser af (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bundkote Ejendomsforhold Bælter

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017 Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande

Læs mere

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor September 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER 1.1 Udførelse og omkostninger

Læs mere

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / )

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / ) Pixi-udgave af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Side 1 af 33 Indhold Bilag nr. Indhold Bilag nr. Indhold 3 Vandløbenes dimension og/eller vandføringsevne. Oversigt

Læs mere

Der laves et opfølgende. der tages stilling til behovet for ekstraordinær. holdelse. Ingen. Vandløbet er privat,

Der laves et opfølgende. der tages stilling til behovet for ekstraordinær. holdelse. Ingen. Vandløbet er privat, Bilag 5 Resultat af forvaltningens henvendelser til lodsejerne: Delopland A (nord og syd) samt delopland B og C - Skjern Å vandløbssystem Trindkjær Boelsvad Vandløb i Arnborg ved Xvej. Fjederholt Å Vandløb

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIN

FORUNDERSØGELSE RIN FORUNDERSØGELSE RIN-00621-28 Fjernelse af 8 spærringer i Skjærbæk Oktober 2016 1 Indhold Bilag... 2 Formål med indsatsen/projektet... 3 Eksisterende forhold... 3 Nuværende regulativmæssige forhold... 4

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

Tilladelse til udskiftning og udvidelse af rørbro i Volstrup Bæk nord for Øster Hornum i forbindelse med sikring af privat fællesvej (Nibevej)

Tilladelse til udskiftning og udvidelse af rørbro i Volstrup Bæk nord for Øster Hornum i forbindelse med sikring af privat fællesvej (Nibevej) Center Natur og Miljø Preben Tonnisen Nibevej 210, Øster Hornum 9530 Støvring Sendt via mail: prebentonnisen@hotmail.com Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr:

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Natur og Miljø Forslag til Restaureringsprojekt i Bunds å st. 1760-3398

Natur og Miljø Forslag til Restaureringsprojekt i Bunds å st. 1760-3398 Natur og Miljø Forslag til Restaureringsprojekt i Bunds å st. 1760-3398 RESTAURERING AF BUNDS Å 1 Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Bunds Å, forløb og tilstand... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 4.

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften

Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften 1 Indhold Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften... 1 Indledning... 3 Udførelsen... 4 Bilag 1... 13 Detailprojekt for genåbning af rørlagt strækning

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Dalsmølle Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Dalsmølle Bæk. Detailprojekt Vandplanprojekt Dalsmølle Bæk. AAL - 632 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Dalsmølle Bæk, der er en del af Uggerby Å systemet, ved fjernelse af rørlægning reference (AAL-632)

Læs mere

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3

Læs mere

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. Notat Bemærk venligst Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. For yderligere oplysninger om dette vandløb kontakt venligst Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland

Læs mere

Vordingborg Kommune, Land og Miljø, Vandløbsmyndigheden, Østergårdstræde 1A, 4772 Langebæk

Vordingborg Kommune, Land og Miljø, Vandløbsmyndigheden, Østergårdstræde 1A, 4772 Langebæk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/6225 Land og Miljø Sagsbehandler: Jimmi Spur Olsen Dir. 55 36 24 96 jso@vordingborg.dk Reguleringsprojekt

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Kjeldbæk - Fjernelse af to spærringer - Projektbeskrivelse

Kjeldbæk - Fjernelse af to spærringer - Projektbeskrivelse Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup P F L S 8 Kjeldbæk - Fjernelse af to spærringer - Projektbeskrivelse Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk T f w 23.

Læs mere

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk Hadsten Lystfiskerforening Søndergade 61 8370 Hadsten c/o John Eistrøm Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Hadsten, den 10. juni 2016 Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus

Læs mere

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden,

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden, Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2527 rha02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 24.06.2016 Sagsnr. 15/4530 Sagsbeh. Roar Hauch Projektforslag: Restaurering

Læs mere

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN Kolding Kommune Dokumenttype Dimensioneringsnotat Dato Juni 2015 KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN INDHOLD 0. Generelt 1 0.1 Alment 1 1. Vandløb og tilløb 2 1.1 Eksisterende vandløb og tilløb

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af sandfang i Åkær Å i Lunderskov Kommune

Afgørelse i sagen om etablering af sandfang i Åkær Å i Lunderskov Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 18. december 2006 NKN-131-00003 AUP Afgørelse i sagen om etablering

Læs mere

Hjørring Kommune. Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven

Hjørring Kommune. Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Team Natur Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 57.1 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet... ".................... 3 2. Betegnelse af vandløbet"........ "....

Læs mere

REGULATIV FOR GRAVBÆK OG THORSØ

REGULATIV FOR GRAVBÆK OG THORSØ REGULATIV FOR GRAVBÆK OG THORSØ FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administration af Thorsø ( nr. 93 ) og Gravbæk ( nr. 90 ). Thorsø opfattes i denne forbindelse som et vandløb. Regulativet

Læs mere

AARS KOMMUNE. Vandløb mellem Havbro og Grårup. Regulativ 2005

AARS KOMMUNE. Vandløb mellem Havbro og Grårup. Regulativ 2005 AARS KOMMUNE Vandløb mellem Havbro og Grårup Regulativ 2005 Kommunevandløbet VANDLØB MELLEM HAVBRO OG GRÅRUP Vandløb nr. 861-6.1 Aars kommune Nordjyllands amt. Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 GRUNDLAGET

Læs mere

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms Assens Kommune Miljø og Natur natur@assens.dk Vissenbjerg, den 31.08.2015. Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms Herredsbjerg På vegne af Gert Madsen, Lange Gyde 4, 5683

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009 Vordingborg Kommune Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt Februar 2009 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Vedtaget af Udvalget for Teknik & Miljø 26. november 2009 Regulativ for Krusebæk

Vedtaget af Udvalget for Teknik & Miljø 26. november 2009 Regulativ for Krusebæk Regulativ for Krusebæk Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for regulativet 2 2. Betegnelse for vandløbet 2 3. Vandløbets vandføringsevne 2 4. Bygværker, tilløb m.v. 3. Administrative bestemmelser 3. Bredejerforhold

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Møngegrøften. Helsinge Kommune

R E G U L A T I V. for. Møngegrøften. Helsinge Kommune R E G U L A T I V for Møngegrøften Helsinge Kommune Regulativ, Møngegrøften. Helsinge Kommune, 1998. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET...4 2 BETEGNELSE AF VANDLØBET OG OVERSIGTSKORT...5

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET

REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administration af Lemming å systemet, der omfatter: Lemming å ( nr. 25 ) Skægkær bæk ( nr. 29 ) Sinding bæk ( nr. 28 ) Sejling

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Vand. Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Valmosegrøften st m.

Center for Miljø og Natur Team Vand. Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Valmosegrøften st m. Center for Miljø og Natur Team Vand Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved www.naestved.dk Dato 18-6-2015 Sagsnr. 06.02.03-P20-1-15 Sagsbehandler Malene Callesen Dall +455588 6191 Fremme af projektforslag

Læs mere

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Vandplanter Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Virker som skjul for fisk Stabiliserer vandløbsbunden Skaber større overflade

Læs mere

Hjørring Kommune. Hjørring Kommune. Springvandspladsen Hjørring. Hjørring den Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven

Hjørring Kommune. Hjørring Kommune. Springvandspladsen Hjørring. Hjørring den Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven Hjørring Kommune Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Team Natur Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 60

Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 60 Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 60 l Ravnsborg kommune Storstrøms amt side 2 af 8 ndholdsfortegnelse: 1. Grundlaget for regulativet. 2. Betegnelse af vandløbet. 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner.

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013 Handleplan Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune Teknik og Miljø, 25. november 2013 Indledning Formålet med denne handleplan er at igangsætte en proces med henblik på øget

Læs mere

IISilkeborg Kommune REGULATIV FOR VANDLØB MED STOR MILJØMÆSSIG INTERESSE

IISilkeborg Kommune REGULATIV FOR VANDLØB MED STOR MILJØMÆSSIG INTERESSE REGULATIV FOR VANDLØB MED STOR MILJØMÆSSIG INTERESSE IISilkeborg Kommune ~ Teknisk forvaltning ~ Søve 1, 8600 Silkeborg - Tlf. 86822000 - Giro 2 0091 10 ~,. _ Eksp.tid: Mandag-fredag kl. 10-14 - Torsdag

Læs mere

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Niels Henrik Jensen Illerisørevej 38 C Hvalpsund 9640 Farsø Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt på

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

Tuse Å s Ørredsammenslutning har igennem 30 års frivilligt arbejde, været den direkte årsag til, at Tuse Å i dag er Sjællands bedste ørredvandløb.

Tuse Å s Ørredsammenslutning har igennem 30 års frivilligt arbejde, været den direkte årsag til, at Tuse Å i dag er Sjællands bedste ørredvandløb. Tølløse den 12. marts 2012. Til Borgmester, Søren Kjærsgaard Vedrørende Klima- og Miljøudvalgsformand, John Harpøth s beslutning om oprensning af Tuse Å på en 300 meter lang strækning af hovedløbet fra

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Restaurering samt åbning af rørlagt strækning i Kirkebækken, Bregninge, Ærø

Restaurering samt åbning af rørlagt strækning i Kirkebækken, Bregninge, Ærø Teknisk Afdeling Rådhuset, Statene 2 5970 Ærøskøbing Carsten Schütter, csc@aeroekommune.dk Karl Johan Elmsgård, kje@aeroekommune.dk www.aeroekommune.dk Restaurering samt åbning af rørlagt strækning i Kirkebækken,

Læs mere